KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012

2 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Indledning... 5 Kvalitet en mangfoldighed af små succeser... 6 Kapitel 1 Rammebetingelser og resultater... 8 Elevtal og klasser... 8 Lærere... 9 Fordeling af lærernes arbejdstid... 9 Planlagte undervisningstimer Gennemførte undervisningstimer Elevfravær Karaktergennemsnit for 9. klasses afgangsprøve Karaktergennemsnit for 10. klasses afgangsprøve Linjefagsdækning Overgangsfrekvens efter afgangsprøve Udgifter SFO SFO Sammenligning af skolerne i 2011/ Elevtal og klasser Antal lærere og elev/lærer-ratio Fordeling af lærernes arbejdstid Planlagte undervisningstimer Gennemførte undervisningstimer Karaktergennemsnit for 9. klasses afgangsprøver Overgangsfrekvens efter 9. klasses afgangsprøver IT-tilgængelighed Elevfravær samlet fravær og sygefravær Elevfravær lovligt og ulovligt fravær Udgifter Linjefagsdækning SFO SFO

3 Kapitel 2 Evaluering af iværksatte indsatsområder og pædagogiske processer Indsatsområde: Lederuddannelse Udvikling af ledernes kompetencer Indsatsområde: Undervisning og SFO som en samlet institution Indsatsområde: Linjefagsdækning Indsatsområde: Elevfravær Indsatsområde: Styrket formidling og vejledning på skolebibliotekerne Indsatsområde: Digitalisering i folkeskolen pædagogisk og didaktisk Indsatsområde: IT i undervisningen Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog Kapitel 3 Pædagogiske processer på hver enkelt skole Ellekildeskolen Eskilstrup Skole Fjordskolen Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nørre Alslev Skole Nørre Vedby Skole Nysted Skole Sakskøbing Skole Stubbekøbing Skole SUNDskolen Sydfalster Skole Østre Skole Opsamling og evaluering Inklusion Overgang fra specialpædagogisk bistand til inklusion Lokale principper og målsætninger for arbejdet med inklusion på skolerne Lærings- og udviklingsmodeller til styrkelse af inklusion

4 Evaluering og dokumentation Kvalitetsløft i forbindelse med den nye skolestruktur Egne indsatsområder: Kvalitetsudvikling af undervisningen og andre pædagogiske processer

5 Resumé Dette års kvalitetsrapport lægger op til et anderledes og bredere kvalitetsperspektiv i forhold til de øvrige år, og rapporten følger Bekendtgørelsen ved at belyse det faglige niveau gennem beskrivelser af rammebetingelser, resultater, pædagogiske processer samt opfølgning på tidligere kommunalt iværksatte indsatsområder. Skolernes rammebetingelser har i skoleåret 2011/12 været præget af den generelle demografiudvikling og den nye skolestruktur. Det kommer bl.a. til udtryk i et fald i elevtallet og klassedannelsen samt en mere effektiv klassedannelse og et faldende antal lærerstillinger. Samme tendens gør sig gældende i SFO, hvor der som følge af faldende børnetal ansættes færre pædagoger. Det kan fremhæves, at der på flere klassetrin planlægges med flere undervisningstimer end det vejledende timetal og næsten 99 % af den planlagte undervisning bliver faktisk gennemført. Skolerne har samtidig formået at nedbringe det samlede fravær, herunder sygefraværet, som har været faldende siden 2009/10. Samtidig er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag på det højeste niveau i fem skoleår, herunder er der fremgang i dansk læsning og dansk retskrivning. Skolerne har desuden formået at øge linjefagsdækningen særligt på udskolingstrinnet i både dansk og matematik. Lærernes tid brugt på undervisning har dog været faldende, og der bruges i stigende grad timer på andre opgaver. Der observeres et fald i restgruppen efter 9. klasses afgangseksamen, hvor en stigende del af eleverne vælger efterskole eller 10. klassecenter frem for at gå direkte videre til en ungdomsuddannelse. Kvalitet er mere end blot karakterer og nedbringelse af fravær. Kvalitet handler også om den hverdag, som opleves på skolerne og de pædagogiske processer, som er vanskelige at måle på og sammenligne. Som noget nyt har hver skole derfor fået mulighed for at italesætte deres egen skoles særlige kontekst og beskrive en dagligdag, som ikke kan begrænses til statistiske sammenstillinger. Der er derfor blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse og en interviewrunde på alle 14 folkeskoler, hvor skolernes ledelsesteams bestående af skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder har haft mulighed for at italesætte, hvordan de oplever kvaliteten af deres skole. Undersøgelsen peger overordnet set på, at skoleåret 2011/12 bærer præg af den nye skolestruktur, som har medført, at skoler er blevet lagt sammen, og endvidere er de fleste ledere blevet forflyttet i processen. Som en nødvendig konsekvens af dette har de fleste skoler og ledelsesteams brugt en del kræfter på at etablere nye skolekulturer. Skolestrukturændringen har derfor haft stor betydning for implementeringen af kommunale indsatsområder, og en del tiltag er ikke fuldt implementeret på skolerne. Det drejer sig om styrket formidling og vejledning på skolebibliotekerne, undervisning og SFO som en samlet institution, digitalisering, lokale principper og målsætninger for arbejdet med inklusion på skolerne, lærings- og udviklingsmodeller til styrkelse af inklusion i undervisningen samt evaluering og dokumentation. Disse indsatsområder kan fremover relateres til den nye skolepolitik, 1 som udgør den overordnende ramme om kvalitetsudvikling på skolerne og dermed danner grundlag for den fremadrettede kvalitetsrapportering. Dette vil kræve en redefinering af indsatsområderne, hvor hver enkelt skole forholder sig til skolepolitikkens overordnede mål og matrixens ni målsætninger, hvorefter indsatsområderne defineres lokalt inden for denne nye ramme. I den forbindelse kan hver enkelt skole formulere det overordnede mål med indsatsområdet, delmål og indikatorer/succeskriterier. Dette vil i højere grad end tidligere år tage højde for den lokale kontekst i udviklingen af politiske tiltag, hvilket er i tråd med Skolerådets anbefalinger i Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen Kvalitetsrapporten vil således fremover fungere som en ekstern evaluering af skolernes interne mål. Indsatsområderne lederuddannelse, linjefagsdækning og elevfravær kan afsluttes under forudsætning af, at der fortsat er opmærksomhed på områderne på skolerne. 1 Skolepolitikken kan ses på: (hjemmesiden er lokaliseret den 9. oktober 2012). 2 Publikationen kan downloades på 4

6 Indledning Kvalitetsrapport 2012 dækker aktiviteter i skoleåret 2011/12. Med årets kvalitetsrapport lægger Undervisningsafdelingen op til et anderledes kvalitetsperspektiv i forhold til de øvrige år. Hensigten har været at lave en rapport, som har et bredere perspektiv på, hvad kvalitet er, og som i højere grad medinddrager skolernes ledelsesteams og følger op på besluttede indsatsområder. Kvalitetsrapporten skal på en og samme tid opfylde flere ønsker. Det politiske niveau skal have en årlig information om skolernes drift og resultater samt status på tidligere iværksatte indsatsområder. Samtidig skal den enkelte skole opleve en kvalitetsrapport, som er et vedkommende og relevant omdrejningspunkt i deres daglige arbejde med at drive skole og udvikle de pædagogiske processer. For at opfylde begge formål er Kvalitetsrapport 2012 opdelt i tre kapitler: Kapitel 1: Rammebetingelser og resultater Kapitel 1 er den samlede rammebeskrivelse af Guldborgsund Kommunes skolevæsen. Beskrivelsen bygger på diverse statistiske nøgletal og resultater for skolerne. Skoleåret 2011/12 er det første år efter den nye skolestruktur, hvor der er 14 folkeskoler i stedet for 19. Det betyder, at kapitel 1 er opdelt i to afsnit. I første del analyseres det samlede skolevæsen ud fra et gennemsnit af skolerne på forskellige parametre, som ifølge Bekendtgørelsen skal fremgå af kvalitetsrapporten. Her har det været muligt at lave historiske sammenligninger med resultaterne for tidligere år. Anden del er en statistisk sammenstilling af skolerne på samme parametre for skoleåret 2011/12, hvilket muliggør sammenligning og benchmarking mellem skolerne. Dataindsamlingen er gennemført på to måder. Hvor det har været muligt, er data hentet fra UNI-C Statistik og Analyses databaser. Øvrige oplysninger bygger på indberetning fra skolernes administrative systemer. Det bemærkes, at skolerne har haft mulighed for at validere og eventuelt korrigere de fremlagte oplysninger. Det bemærkes, at alle data er trukket pr. 5/ Kapitel 2: Evaluering af iværksatte indsatsområder og pædagogiske processer På baggrund af den årlige kvalitetsrapport udarbejdes handleplaner med særlige initiativer og indsatsområder, som skolerne skal arbejde videre med de kommende år. Med Kvalitetsrapport 2012 samles der op på tidligere iværksatte indsatser, og der gives en status på, hvor langt skolerne er kommet. Undersøgelsen har været tilrettelagt som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, hvor skoleledere, viceskoleledere og SFO-ledere har skullet give deres bud på, hvordan man har arbejdet med de forskellige indsatser. Derudover er der, som noget nyt, blevet gennemført interviews med samtlige ledelsesteams bestående af skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder. Det overordnede formål med interviewene har været at identificere og uddybe de konkrete indsatser, den enkelte skole arbejder med, og interviewene har således sigtet mod at samle op på tidligere handleplaner i forhold til besvarelsen af spørgeskemaundersøgelsen og belyse skolens egne initiativer til kvalitetsudvikling. Interviewene var semistrukturerede, dvs. der forelå en interviewguide med faste temaer, som skoleledelserne kendte til i forvejen, men selve spørgsmålene blev stillet i interviewsituationen. Denne interviewform har den fordel, at der skabes et rum for refleksion med mulighed for at gå i dybden med temaer, som optager lederne på den enkelte skole. På den måde kan interviewet bidrage til et indblik i den enkelte skoles kultur, som udspringer af praksis i det daglige. Samtidig kan beskrivelserne af skolerne variere, da interviewformen ikke tilbyder en fast struktur i spørgsmålene, samt lederne har ikke haft mulighed for at forberede sig. Der kan skelnes mellem to former for beskrivelser på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og interviewene. For det første er der fremstillinger af resultater af en generel karakter for et repræsentativt udsnit af skoleledelserne, som præsenteres i rapportens andet kapitel. For det andet er der specifikke fremstillinger af pædagogiske og undervisningsmæssige forhold på hver enkelt skole, hvilket præsenteres i tredje kapitel. 5

7 Kapitel 3: Pædagogiske processer på hver enkelt skole I rapportens tredje kapitel bevæger beskrivelserne af de pædagogiske processer sig tættere på den enkelte skole og giver dermed et dybere indblik i den enkelte skoles kultur. Kapitlet belyser således forskellige pædagogiske processer med afsæt i en beskrivelse af hver enkelt skole. Disse subtile processer udspringer hovedsageligt af kommunale indsatsområder og kan overordnet karakteriseres som inklusion samt evaluering og dokumentation. Kapitlet forsøger således at formidle skoleledelsernes perspektiv på pædagogiske og undervisningsmæssige forhold, som ikke kan begrænses til statistiske sammenstillinger. Beskrivelserne giver ikke anledning til sammenligning mellem skolerne, men skal snarere ses som et bidrag til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen, jf. Bekendtgørelsens formålsparagraf. Til sidst i kapitlet samles der op og evalueres i forhold til det samlede skolevæsen. Kvalitet en mangfoldighed af små succeser En kvalitetsrapport sætter fokus på kvalitet, men hvad er kvalitet egentlig i en skoleverden? Skoleledelserne er blevet stillet dette åbne spørgsmål under interviewene, og deres refleksioner opsummeres i dette afsnit. Det følgende repræsenterer således ét perspektiv på kvalitet, som er helt centralt for at forstå kvalitetsudvikling på skolerne, da skoleledelserne spiller en afgørende rolle i forhold til implementering af kommunale indsatser. På sigt kan det være interessant også at inddrage andre perspektiver på kvalitet og dermed involvere flere niveauer af skolens organisation i udviklingen af kvaliteten, f.eks. gennem trivselsundersøgelser blandt elever og medarbejdere, undersøgelse af processerne blandt medarbejderne eller forældretilfredshedsundersøgelser. Det er dog helt centralt, at undersøgelserne tilrettelægges i overensstemmelse med formålet for kvalitetsrapporten, så der frembringes en viden, som er anvendelig, og som giver mening i forhold til den enkelte skoles kontekst og visioner. Ifølge skoleledelserne er kvalitet overordnet set lige så kompleks som skolepraksis og skolekultur, og kvalitet udspringer af en skoles kultur, som opbygges og udvikles over tid. For at anskueliggøre kompleksiteten skelnes der i det følgende mellem parametre og kriterier for kvalitet. I skoleledelsernes udsagn om kvalitet kan der identificeres fem forskellige parametre: Elevens potentialer og udvikling De professionelles interaktioner med eleven og hinanden Undervisningsmiljø Forældrene/hjemmet De ydre rammer, f.eks. ungdomsuddannelserne eller de kommunale rammer Disse parametre har indflydelse på kvaliteten og påvirker hinanden indbyrdes. En væsentlig parameter, der har haft indflydelse på skolernes udviklingsprocesser forrige skoleår er skolestrukturændringen. Skoleåret 2011/12 bærer således præg af den nye skolestruktur, der trådte i kraft august 2011, hvor flere skoler blev lukket og sammenlagt med andre skoler. Endvidere er de fleste ledere og en del medarbejdere blevet forflyttet i processen. Som en nødvendig konsekvens af dette har de fleste skoler og ledelsesteams brugt en del kræfter på at etablere nye skolekulturer foruden arbejdet med fysisk at flytte en hel skole. Skolestrukturændringen udgør en vigtig del af forståelsesrammen og dermed vurderingsgrundlaget i nærværende rapport. Inden for hver af de ovenstående parametre kan der identificeres en række kriterier for kvalitet, dvs. det der kendetegner kvalitet ifølge skoleledelserne: 6

8 Elevens potentialer og udvikling Dannelse hvilket ikke altid er ensbetydende med uddannelse Evne til at gå op til afgangsprøven (frem for et fokus på høje karaktergennemsnit) Bryde en negativ social arv Evne til at indgå i sociale fællesskaber Læring hvilket ikke er det samme som undervisning Færdigheder som at læse og regne Anvendelse af færdigheder færdigheder kan trænes hele livet, men evnen til at anvende dem skal opbygges i skolen Alsidig personlig udvikling Evne til at påbegynde en ungdomsuddannelse De professionelles interaktioner med eleven og hinanden Inkluderende tankegang med øje for mangfoldighed: Behandle folk ens ved at behandle dem forskelligt Kvalitetssikring gennem nærvær og kontinuerlig refleksion og forbedring Fælles forståelse af kvalitet Ordentlighed dvs. at give det bedst mulige tilbud til den enkelte elev og familie Det skal give mening for den enkelte, elev såvel som medarbejder Inddragelse af faglige vejledere En vis fagfaglighed, men denne faglighed er ikke nær så vital som relationer og organisering, jf. skolepolitikken Evidensbaseret praksis Bæredygtig udnyttelse af ressourcer Meningsfuldt skoleliv Fleksibilitet og tilpasning alt ændrer sig over tid Undervisningsmiljø Forældrene/hjemmet De ydre rammer, f.eks. ungdomsuddannelserne eller de kommunale rammer Trivsel og et velfungerende psykisk undervisningsmiljø Relationer og de bløde værdier der opstår i mødet mellem mennesker Æstetiske rammer til understøttelse af læring og udvikling I bevægelse og konstant under udvikling Bevidst og tydelig organisering af læringsrummet Opbakning fra hjemmet I nogle tilfælde familiens udvikling sammen med barnet med støtte fra skolen Tilfredse forældre Tilvalg af distriktsskolen Tillid til skolen De unge gennemfører en ungdomsuddannelse ungdomsuddannelserne bærer en del af ansvaret for, at det lykkes Målet for den nye skolepolitik: Et godt liv uddannelse til alle Dette er ikke en udtømmende definition af kvalitet, men en anskueliggørelse af skoleledelsernes syn på kvalitet udtrykt gennem deres umiddelbare refleksioner under interviewene. En vigtig pointe i denne sammenhæng er, at kvalitet ikke kun kan beskrives gennem statistiske opgørelser af faktuelle forhold, men også skal belyses gennem beskrivelser af de utallige processer, der udspiller sig i en skoleverden. Som en skoleleder har udtalt, så afhænger kvalitet af en mangfoldighed af små succeser, hvilket ovenstående illustrerer. Denne skematiske fremstilling giver kun et begrænset indblik i mangfoldigheden, da den anvendte interviewform ikke giver mulighed for en systematisk undersøgelse af ledernes syn på kvalitet. For at forstå kvaliteten i en læringsinstitution må man undersøge skolens kultur fra forskellige perspektiver. Ydermere er kvalitet ikke en statisk, ensartet størrelse, men et evigt foranderligt fænomen, der udvikles konstant samtidig med, at samfundet udvikler sig, og skolens væsentlige aktører udvikler sig. Der kan være tale om forskellige former for udvikling, men helt centralt står elevens udvikling. Som en skoleleder giver udtryk for, så er kvalitet forbundet med, at skolen formår at gøre alle elever til den bedste udgave af dem selv. 7

9 Kapitel 1: Rammebetingelser og resultater Elevtal og klasser Elev- og klassetallet i almenundervisningen har været jævnt faldende de seneste fire skoleår. I 2011/12 er faldet i både klassedannelsen og elevtallet dog mere markant med et fald på 34 klasser og 290 elever. Det markante fald kan forklares med tre forhold: 1. Øget tilslutning til privatskoler med oprettelsen af privatskolen i Idestrup. 2. Demografiudviklingen med et fald i elevtallet på 290 elever. 3. Den nye skolestruktur som har givet anledning til en mere effektiv klassedannelse med flere elever i klasserne. Klassekvotienten i de almindelige klasser er således steget til 20,5 elever pr. klasse, hvilket er den højeste klassekvotient de seneste fem skoleår Antal almindelige klasser Antal elever i de almindelige klasser /8 2008/9 2009/ / /12 Data: Skolernes indberetning /8 2008/9 2009/ / /12 Klassekvotient i de almindelige klasser 20,5 19,4 18,8 19,1 19,4 2007/8 2008/9 2009/ / /12 3 Antal elever og klasser pr. 5/

10 Lærere Udviklingen i antallet af lærere i de almindelige klasser er næsten uændret med et samlet fald på tre lærere. Det markante fald i elevtallet betyder samtidig, at antallet af elever pr. lærer er faldet til 11,92 elever pr. lærer. 509 Antal lærere/børnehaveklasseledere i de almindelige klasser ,21 Antal elever pr. lærer/ børnehaveklasseleder i de almindelige klasser 11,85 12,63 12,49 11, /8 2008/9 2009/ / / /8 2008/9 2009/ / /12 Data: Skolernes indberetning Det bemærkes, at der i forhold til sidste skoleår er sket et fald i elev/lærer-ratioen. Det kan skyldes ressourcetildeling og elevtalsopgørelse på Sydfalster Skole, samt udmøntning af skolernes inklusionsindsats og kvalitetsløft. Det kan anbefales, at forholdene undersøges nærmere. Fordeling af lærernes arbejdstid I 2011/12 er lærernes arbejdstid fordelt således, at der i gennemsnit blev brugt 37,4 % på undervisning, 46,15 % på opgaver i tilknytning til undervisningen og 16,45 % på andre opgaver. Fordeling af lærernes arbejdstid i skoleåret 2011/2012 Andre opgaver 16,45 % Undervisning 37,40 % Opgaver i tilknytning til undervisningen 46,15 % Data: UNI-C 4 Kommunernes Landsforening har i efteråret 2012 gennemført analyse af lærernes arbejdstidsfordeling i Guldborgsund Kommune. Analysen er fremlagt i oktober Det bemærkes, at KL s analyse bygger på skolernes planlægning for skoleåret 2012/13, hvorimod opgørelsen fra UNI-C viser lærernes arbejdstidsfordeling i skoleåret 2011/12. Fordeling af lærernes arbejdstid fremgår nedenfor. 4 Det bemærkes, at lærernes arbejdstid i skoleåret 2011/12 er opgjort på baggrund af data fra UNI-C Statistik og Analyse. 9

11 Kommunernes Landsforenings arbejdstidsanalyse - Fordeling af lærernes arbejdstid i skoleåret 2012/2013 Andre opgaver 15,5 % Opgaver i tilknytning til undervisning 46,9 % Undervisning 37,6 % Data: KL s arbejdstidsanalyse, oktober Nedenstående figurer viser den historiske udvikling i fordelingen af lærerens arbejdstid de seneste fem skoleår. Procentandelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, ligger med 37,4 % på det laveste niveau de seneste fem år. Ligesom de øvrige år bruger lærerne i Guldborgsund Kommune mest tid på opgaver i tilknytning til undervisningen, som dog er faldet til 46,2 % i 2011/12. Omvendt bruger lærerne i 2011/12 mere tid på andre opgaver, som er steget til 16,5 %. Stigningen i andre opgaver kan forklares med, at skolerne i 2011/2012 uddannede matematikvejledere og brugte tid på ekstra opgaver i forbindelse implementeringen af den nye skolestruktur. Procentandel af lærernes arbejdstid der anvendes på opgaver i tilknytning til undervisningen Procentandel af lærernes arbejdstid der anvendes på andre opgaver 49,5% 47,8% 46,2% 13,6% 10,6% 16,5% 2009/ / / / / /12 Data for skoleåret 2011/12: UNI-C 40,0% Procentandel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 41,0% 40,1% 39,9% 38,6% 37,4% 2006/7 2007/8 2008/9 2009/ / /12 5 Kommunernes Landsforenings analyse af lærernes arbejdstidsfordeling i Guldborgsund Kommune (oktober 2012). 10

12 Planlagte undervisningstimer Nedenstående figurer viser, hvor mange timer skolerne i gennemsnit har planlagt på hvert klassetrin i skoleåret 2011/12. 6 Det fremgår, at de planlagte undervisningstimer generelt er steget hvert skoleår på næsten alle klassetrin. Det er kun på 6. klassetrin, hvor der i gennemsnit er planlagt en anelse færre timer, hvorimod faldet er mere markant på 10. klassetrin. Samlet er der i gennemsnit planlagt med 8286 undervisningstimer pr. spor fra 0. til 9. klasse i alt, hvilket er en stigning på 188 timer i forhold til året før. Nedenstående tabeller sammenligner desuden med Undervisningsministeriets vejledende timetal for hvert klassetrin. Skolerne planlægger med flere undervisningstimer end de vejledende timetal på indskolings- og mellemtrinnet, hvorimod der på 6., 7. og 8. klassetrin er planlagt færre timer. Målet er, at undervisningstimetallet hæves til det vejledende timetal ligesom på de øvrige klassetrin. Det bemærkes, at der er stor variation mellem skolerne, hvilket fremgår af tabel på side 23. Planlagte undervisningstimer i børnehaveklasse Planlagte undervisningstimer i 1. klasse /08 08/09 09/10 10/11 11/12 Vejl. timetal 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 Vejl. timetal Planlagte undervisningstimer i 2. klasse Planlagte undervisningstimer i 3. klasse , ,5 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 Vejl. timetal 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 Vejl. timetal Planlagte undervisningstimer i 4. klasse Planglagte undervisningstimer i 5. klasse , , /08 08/09 09/10 10/11 11/12 Vejl. timetal 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 Vejl. timetal 6 De planlagte undervisningstimer er baseret på skolernes indberetning pr. 5/ til UNI-C og dækker skoleåret 2011/12. Det bemærkes, at skolerne i januar 2012 har haft mulighed for at validere og eventuelt korrigere de indberettede data. Figurerne viser de planlagte undervisningstimer opgjort i klokketimer af 60 minutter, og ikke lektioner af 45 minutter. 11

13 Planglagte undervisningstimer i 6. klasse Planglagte undervisningstimer i 7. klasse /08 08/09 09/10 10/11 11/12 Vejl. timetal 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 Vejl. timetal Planlagte undervisningstimer i 8. klasse Planlagte undervisningstimer i 9. klasse /08 08/09 09/10 10/11 11/12 Vejl. timetal 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 Vejl. timetal Planlagte undervisningstimer i 10. klasse Antal planlagte undervisningstimer pr. spor fra klasse i alt /08 08/09 09/10 10/11 11/12 Vejl. timetal 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 Gennemførte undervisningstimer Som de øvrige skoleår har skolerne i 2011/12 i høj grad formået at gennemføre de planlagte undervisningstimer. I marts 2012 var gennemførelsesprocenten således 98,77 %, hvilket ligger på samme niveau som i 2010/2011. Det bemærkes dog, at gennemsnittet dækker over store udsving, hvor Lindeskovskolen med 92 % gennemført undervisning skiller sig ud fra de øvrige skoler, som generelt har gennemført ca. 99 % af undervisningen. Gennemførte undervisningstimer i marts ,00 99,15 98,78 98,77 98, /8 2008/9 2009/ / /12 Data: Skolernes indberetning 12

14 Elevfravær Figurerne viser skolernes gennemsnitlige elevfravær de seneste fem skoleår fordelt på samlet fravær, sygefravær, lovligt fravær og ulovligt fravær. 7 I 2011/12 er det samlede fravær på 5,7 % og er dermed faldet for tredje skoleår i træk. Det samlede fravær er desuden det næstlaveste de seneste fem skoleår. Fraværet dækker over store udsving hen over året, hvor fraværet er højest i vintermånederne december, januar og februar. Sygefraværet er i 2011/12 på 3,4 %, hvilket er på niveau med de seneste fem skoleår. Skolerne har formået at nedbringe sygefraværet fra 2009/10 med 0,3 %. Samlet fravær 2007/8 2008/9 2009/ / /12 August 3,8 3,8 4,5 4,4 3,2 September 5,2 5,5 5,6 4,7 4,9 Oktober 5,3 4,7 5,4 5,2 5,4 November 6,4 5,8 8,4 5,9 6,0 December 7,2 6,4 9,3 8,6 7,2 Januar 8,2 8,8 8,1 9,1 6,9 Februar 7,0 7,8 9,4 7,5 7,2 Marts 6,2 5,8 5,8 6,5 6,4 April 6,1 4,8 5,3 4,9 5,4 Maj 5,1 4,2 5,3 4,6 5,1 Juni 5,3 4,1 4,5 4,0 5,2 Gennemsnit 6,0 5,6 6,5 5,9 5,7 Data: Skolernes administrative systemer Sygefravær 2007/8 2008/9 2009/ / /12 August 2,2 2,4 2,4 2,6 1,8 September 3,4 3,2 3,4 3,3 2,8 Oktober 3,1 2,8 3,2 2,9 3,1 November 4,1 3,8 5,7 3,7 4,3 December 4,5 4,2 5,1 3,5 4,5 Januar 5,3 6,5 4,7 6,2 4,3 Februar 4,1 5,2 4,6 4,8 4,3 Marts 3,5 3,8 3,6 4,2 3,9 April 3,6 2,7 2,9 2,8 3,1 Maj 2,6 2,3 2,8 2,3 2,8 Juni 2,2 2,1 2,0 1,7 2,1 Gennemsnit 3,5 3,5 3,7 3,5 3,4 Det skal bemærkes, at der er stor variation i fraværet på de enkelte skoler, hvilket fremgår af skolernes sammenligningstabeller på side 26. Lovligt fravær Ulovligt fravær 2011/ /12 August 0,8 0,7 September 1,2 0,8 Oktober 1,4 1,0 November 0,9 0,8 December 1,5 1,1 Januar 1,4 1,1 Februar 1,6 1,2 Marts 1,4 1,1 April 1,2 1,0 Maj 1,3 1,0 Juni 1,8 1,2 Gennemsnit 1,3 1,0 Data: Skolernes administrative systemer 7 Elevfravær er baseret på indberetning fra skolernes administrative systemer. Reglerne om skolernes registrering fremgår af Bekendtgørelse Nr. 822 af 26. juli 2004 om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen. Det fremgår af Bekendtgørelsen, at fravær registreres som dagsfravær inden for kategorierne: 1) fravær på grund af elevens sygdom eller lignende, 2) fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) og 3) ulovligt fravær. Ved ændring af fraværsbekendtgørelsen i 2010 (Bekendtgørelse Nr. 773 af 25. juni 2010) blev det fastsat, at fraværet skal registreres elektronisk i de elevadministrative systemer, og at fraværsoplysningerne skal være elektronisk tilgængelige for kommunalbestyrelsen. 13

15 Karaktergennemsnit for 9. klasses afgangsprøve Nedenstående tabeller viser udviklingen i karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøve. 8 For de bundne prøvefag har skolerne med 6,1 opnået det højeste gennemsnit de seneste fem skoleår, hvilket er 0,2 højere end gennemsnittet sidste år. Udviklingen er særlig markant for fagene dansk læsning og dansk retskrivning, hvor karaktererne er steget med henholdsvis 0,7 og 0,4 fra sidste skoleår. Eleverne er desuden blevet bedre i faget fysik/kemi, hvor karaktergennemsnittet er steget med 0,5. Bundne prøvefag 2007/8 2008/9 2009/ / /12 Dansk læsning 5,9 4,6 5,2 5,3 6,0 Dansk mundtlig 6,6 6,8 6,7 7,1 7,1 Dansk orden 6,8 5,3 5,1 5,7 5,5 Dansk retskrivning 5,1 5,0 5,6 5,6 6,0 Dansk skriftlig 6,6 5,1 5,6 6,0 6,0 Engelsk mundtlig 6,1 6,5 6,4 6,6 6,7 Fysik/kemi 5,3 5,5 5,4 5,8 6,3 Matematik problemløsning 5,0 6,2 5,5 5,1 5,2 Matematik færdigheder 5,7 6,7 6,6 5,7 5,9 Guldborgsund Kommune 5,9 5,7 5,8 5,9 6,1 Data: UNI-C Omvendt er udviklingen for prøvefag til udtræk, hvor karaktergennemsnittet er faldet de seneste tre skoleår. I 2008/09 var gennemsnittet således 6,6 mens gennemsnittet i 2011/12 er på 6,3. Faldet kan især forklares med et faldende karaktergennemsnit i fagene biologi, geografi, engelsk skriftlig og tysk, hvorimod der er opnået fremgang i fagene kristendomskundskab og samfundsfag med stigninger på henholdsvis 1,2 og 1,4 i forhold til året før. Det skal bemærkes, at prøvefag til udtræk er forbundet med udsving, da det i modsætning til de bundne prøvefag, hvor alle elever skal til afgangsprøve, er tilfældigt, hvilke skoler som trækker de forskellige fag. Prøvefag til udtræk 2007/8 2008/9 2009/ / /12 Biologi 5,4 6,3 8,3 6,8 5,9 Engelsk skriftlig 6,2 6,3 5,8 5,9 4,9 Geografi 6,2 6,3 7,2 7,0 6,2 Historie 6,9 7,3 6,8 6,8 6,1 Kristendomskundskab 6,3 7,0 6,3 6,3 7,5 Samfundsfag 6,6 7,3 6,6 5,9 7,3 Tysk 5,1 5,5 4,8 6,1 5,9 Guldborgsund Kommune 6,1 6,6 6,5 6,4 6,3 Data: UNI-C 8 Karaktergennemsnittet er hentet i UNI-C Statistik og Analyses databaser. Karaktererne er opdelt i to grupper: 1. De bundne prøvefag, hvor alle elever skal til afgangsprøve (dansk, matematik, mundtlig engelsk og fysik/kemi). 2. Prøvefag til udtræk, hvor elever på enkelte skoler har skullet til afgangsprøve (bl.a. biologi, historie og samfundsfag). Karaktergennemsnittet omfatter samtlige elever, som har været til 9. klasses afgangsprøve, herunder elever i normalklasser, specialelever, elever som har modtaget undervisning i dansk som andetsprog, elever i modtageklasser samt privatister. 14

16 Karaktergennemsnit for 10. klasses afgangsprøve Karaktergennemsnittet for 10. klasses afgangsprøver ligger med et snit på 5,4 lidt højere end skoleåret før. Der er fremgang i fagene dansk, matematik og engelsk, hvorimod der er tilbagegang i fagene tysk og fysik/kemi. 2007/8 2008/9 2009/ / /12 Dansk skriftlig 4,8 5,6 3,7 2,8 4,3 Dansk mundtlig 6,6 7,2 5,2 5,2 6,2 Matematik skriftlig 6,3 5,7 4,5 3,1 4,6 Matematik mundtlig 6,1 6,0 4,8 0,0 6,1 Engelsk skriftlig 5,1 5,1 8,3 3,4 5,4 Engelsk mundtlig 7,9 7,4 6,1 4,5 6,0 Tysk skriftlig 2,7 7,8 5,2 5,5 4,7 Tysk mundtlig 3,2 5,4 8,1 8,5 6,0 Fysik/kemi 4,6 7,3 6,1 8,0 5,7 Guldborgsund Kommune 5,3 6,4 5,8 5,1 5,4 Data for skoleåret 2011/12: UNI-C Linjefagsdækning Grundet omstruktureringer og den nye skolestruktur er linjefagsdækningen ikke blevet beskrevet i de seneste års kvalitetsrapporter. Nedenstående tabeller sammenligner derfor med skoleårene 2007/2008 og 2008/2009 og viser skolernes gennemsnitlige linjefagsdækning i hvert fag fordelt på indskolingstrinnet, mellemtrinnet og udskolingstrinnet. 9 Det fremgår bl.a., at linjefagsdækningen i dansk og matematik er faldet især på indskolingstrinnet og mellemtrinnet, hvorimod en stigende del af undervisningen gennemføres med lærere, der har realkompetencer i faget. Linjefagsdækningen er dog blevet bedre på udskolingstrinnet i dansk og matematik. Samme udvikling ses i fagene engelsk og historie, hvor linjefagsdækningen er faldet på mellemtrinnet, mens undervisning af lærere med realkompetencer i faget er steget. Linjefagsdækningen er derimod steget i udskolingen. Det bemærkes, at tabellerne viser et gennemsnit af skolernes linjefagsdækning, og at der er stor variation mellem de enkelte skoler, jf. sammenligningstabeller på side 28. Linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence / /8 / klasse klasse klasse Realkompeten cer Linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence / /8 /9 12 Realkompeten cer Linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence / /8 /9 12 Realkompeten cer / / / /9 12 /9 12 /9 12 Dansk 97,0 89,2 82,5 10,8 16,7 94,0 84,1 86,8 16,0 11,8 86,0 75,4 85,0 10,6 13,4 Matematik 87,0 69,5 57,8 26,8 41,0 89,0 85,4 61,8 11,1 36,7 84,0 74,6 79,7 12,9 19,8 Kristendomskund - 31,5 21,2 47,2 73,0-31,2 24,6 41,0 68,3-35,6 35,5 52,0 55,1 skab Idræt - 79,0 82,2 14,8 12,3-82,9 84,1 11,0 14,0-93,7 87,8 2,1 10,7 9 Linjefagsdækningen beskriver lærernes uddannelsesmæssige kompetencer i de fag, som de underviser i, og angiver hvor mange procent af al undervisningen i hvert fag, der blev varetaget af lærere med linjefag/tilsvarende kompetencer eller realkompetencer i faget. Lærernes uddannelsesmæssige kompetencer er opdelt i to kategorier: 1) Linjefag: Læreren har en linjefagsuddannelse i det pågældende fag. 2) Tilsvarende kompetence: Læreren har et 200 timers kursus i det pågældende fag ved en autoriseret udbyder. 3) Realkompetence: Læreren har realkompetencer i et fag, hvis vedkommende har undervist i faget på det pågældende alderstrin, hhv. indskoling, mellemtrin eller udskoling i min. 3 år. For udskolingen kræver en realkompetence, at læreren har ført til afgangsprøve i faget. 15

17 Linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence klasse klasse Realkompetencer Linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence Realkompetencer 2007/8 2008/9 2011/ /9 2011/ /8 2008/9 2011/ /9 2011/12 Natur/teknik 73,0 39,7 38,6 35,7 55,3 83,0 52,7 36,0 30,3 64,0 Musik - 78,2 78,1 17,9 18,3-80,0 96,1 18,3 3,9 Billedkunst - 78,2 59,1 14,1 38,3-72,7 65,4 20,2 27, klasse Linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence Realkompetencer 2007/8 2008/9 2011/ /9 2011/12 Fysik/kemi 93,4 96,5 88,3 3,5 11,7 Geografi 53,8 38,1 58,0 33,4 35,4 Biologi 88,1 79,7 75,1 7,1 24,9 Tysk - 89,4 87,2 13,3 12,8 Samfundsfag - 43,6 27,7 51,8 58,8 Linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence klasse klasse Realkompetencer Linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence Realkompetencer 2007/8 2008/9 2011/ /9 2011/ /8 2008/9 2011/ /9 2011/12 Engelsk 83,0 90,0 85,4 4,5 14,6 86,0 81,2 88,8 8,3 11,2 Historie - 49,6 34,4 30,2 53,9-45,2 59,4 38,6 30,7 Linjefag eller tilsvarende kompetence klasse Realkompetencer 2008/9 2011/ /9 2011/12 Håndarbejde 82,4 79,7 12,3 13,1 Sløjd 79,0 100,0 10,5 0,0 Hjemkundskab 57,0 80,3 29,8 21,9 16

18 Overgangsfrekvens efter afgangsprøve Overgangsfrekvensen fra 9. klasse har den laveste restgruppe de seneste fem skoleår med en rest på blot 0,9 %. Andelen af elever, som vælger en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse, har været faldende de seneste fire skoleår, og er i 2012 på det laveste niveau i fem skoleår. Blot 42,1 % vælger at gå direkte fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse, hvilket er et fald på 5,6 procentpoint fra sidste år. Der har i stedet været stigende tilslutning til efterskolerne de seneste tre skoleår, hvor 27,6 % i år har valgt at gå på efterskole. Samme udvikling gælder tilslutningen til 10. klasser på privatskoler eller kommunale 10. klasser, som har været konstant stigende siden 2009, og i 2012 er på 29,5 %. Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne for eleverne i 10. klasse har været faldende de seneste fire skoleår, men er i 2012 steget til en overgangsfrekvens på 98,5 %. 9. klasse til ungdomsuddannelse 9. klasse til efterskole 54,0 56,6 49,6 47,7 42,1 28,0 27,6 26,3 25,7 26, klasse til 10. klasse på privatskole eller kommuneskole 9. klasse Restgruppe 18,0 15,9 23,0 25,6 29,5 1,1 1,2 1,7 1,5 0, klasse til ungdomsuddannelse 98,0 98,5 93,6 90,3 87,

19 Udgifter De gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev er faldet fra sidste år, hvor niveauet var det højeste de seneste fem skoleår. Den faldende udgift til undervisningsmidler hænger sammen med stigningen i klassekvotient og et faldende elevtal. De samlede udgifter til lærernes efteruddannelse og kompetenceudvikling er også faldet markant fra sidste år, hvor udgifterne lå på det højeste niveau de seneste fem skoleår. Samme udvikling fremgår af den gennemsnitlige udgift pr. lærer til efteruddannelse og kompetenceudvikling, som er faldet fra det højeste niveau sidste år til at ligge på niveau med de øvrige år. De gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev i de almindelige klasser /8 2008/9 2009/ / /12 Samlede udgifter til efteruddannelse og kompetenceudvikling Udgifter pr. lærer til efteruddannelse og kompetenceudvikling /8 2008/9 2009/ / / /8 2008/9 2009/ / /12 Det bemærkes, at der er sket et fald i udgifterne til undervisningsmidler og efteruddannelse og kompetenceudvikling fra skoleåret 2010/2011, hvilket kan skyldes særlige omstændigheder i forbindelse med den nye skolestruktur. Det kan anbefales, at forholdene undersøges nærmere. 18

20 SFO 1 Antallet af børn i SFO 1 er faldet med 163 børn, hvilket stemmer overens med den generelle demografiudvikling med faldende elevtal i folkeskolerne. Andelen af børn, som benytter sig af SFO 1, har været stigende de sidste fem skoleår og er i 2011/12 steget yderligere til en belægning på 96,7 %. Antallet af pædagoger er som følge af det faldende børnetal faldet med 2,6 stillinger. Mere markant er antallet af medhjælpere i SFO 1 faldet med 5,9 stillinger til et gennemsnit på 21,9 pædagogmedhjælpere. Antallet af børn pr. pædagog har været stigende de seneste fem skoleår, men er i 2011/12 faldet til 18,4 børn pr. pædagog. Antallet af børn pr. personale i SFO 1 var sidste år på det højeste niveau de seneste år, men er i 2011/12 faldet til samme niveau som de øvrige år Antal børn i SFO Procentandel af børn i SFO 1 i forhold til antal elever 95,3 96,7 93,0 89,5 90,7 2007/8 2008/9 2009/ / / /8 2008/9 2009/ / /12 Antal pædagoger i SFO 1 Antal medhjælpere i SFO 1 121,9 121,9 120,0 117,4 22,2 25,0 28,4 27,8 21,9 105,9 2007/8 2008/9 2009/ / / /8 2008/9 2009/ / /12 Antal børn pr. pædagog i SFO 1 Antal børn pr. personale i SFO 1 17,3 17,8 18,7 21,7 18,4 15,9 14,3 14,8 14,1 14,7 2007/8 2008/9 2009/ / / /8 2008/9 2009/ / /12 Det kan konstateres, at der i skoleåret 2010/2011 var et højere ressourceforbrug end de øvrige år, men at det i 2011/2012 ser ud til at være tilbage på vanligt niveau. 19

21 SFO 2 Antallet af børn i SFO 2 ligger en anelse højere end de øvrige år. Det bemærkes, at antal børn i SFO2 er et øjebliksbillede opgjort pr. 5. september Børnetallet i SFO2 vil typisk være højt i efteråret, mens børnetallet vil falde i foråret. Procentandelen af børn i SFO2 i forhold til antal elever på klassetrin på niveau med de sidste to skoleår. Antallet af pædagoger har været faldende de senere år og ligger i 2011/12 på gennemsnitligt 19,8 stillinger. Antallet af medhjælpere er med 7,1 stillinger faldet til det laveste niveau de seneste fem skoleår. Antallet af børn pr. pædagog fortsætter den stigning, som har gjort sig gældende de sidste fire år. Tilsvarende har antallet af børn pr. personale i SFO 2 været konstant stigende og er med 33,6 børn pr. personale på det højeste niveau de sidste fem år. 715 Antal børn i SFO , Procentandel af børn i SFO2 i forhold til antal elever 56,4 54,9 53,4 2007/8 2008/9 2009/ / / / / /12 Antal pædagoger i SFO2 Antal medhjælpere i SFO2 16,2 22,7 21,8 21,2 19,8 15,6 10,2 12,0 10,0 7,1 2007/8 2008/9 2009/ / / /8 2008/9 2009/ / /12 Antal børn pr. pædagog i SFO2 Antal børn pr. personale i SFO2 44,2 37,8 40,7 41,7 45,6 22,5 26,1 26,2 28,4 33,6 2007/8 2008/9 2009/ / / /8 2008/9 2009/ / /12 20

22 Sammenligning af skolerne i 2011/12 I kapitel 1 er den overordnede udvikling for Guldborgsund Kommunes folkeskoler beskrevet med afsæt i et gennemsnit af skolernes nøgletal og resultater. Et gennemsnit kan dog dække over store variationer mellem skolerne. Med nedenstående tabeller er det muligt at sammenligne skolernes nøgletal og resultater på de samme parametre. Hvor det har været muligt bygger datamaterialet på skolernes indberetning til UNI-C Statistik og Analyse. Øvrige oplysninger er indberettet fra skolernes administrative systemer. For alle data gælder, at opgørelsestidspunktet er 5. september Elevtal og klasser Elever i specialklasser Elever som modtager undervisning i dansk som andetsprog Antal tosprogede elever Almen elever Fjordskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Skole Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nysted Skole Nørre Alslev Skole Nørre Vedby Skole Sakskøbing Skole Stubbekøbing Skole SUNDskolen Sydfalster Skole Østre Skole Guldborgsund Skolernes indberetning Data fra UNI- Data fra UNI-C Skolernes C 10 indberetning Klassekvotient Antal elever pr. almenklasse Fjordskolen 23,5 Ellekildeskolen 23,9 Eskilstrup Skole 17,1 Lindeskovskolen 19,5 Møllebakkeskolen 17,4 Nordbyskolen 19,9 Nysted Skole 23,8 Nørre Alslev Skole 20,7 Nørre Vedby Skole 18,5 Sakskøbing Skole 21,9 Stubbekøbing Skole 18,5 SUNDskolen 23,6 Sydfalster Skole 16,5 Østre Skole 22,6 Guldborgsund 20,5 Kommentarer til klassekvotienten Østre Skole Østre Skoles skoledistrikt er med skolestrukturændringen blevet minimeret, men har fortsat pæn søgning til børnehaveklasseindskrivningen. Øvrige klasser er der også pæn søgning til, og klassekvotienterne er efterhånden pæn på de fleste årgange. Antal 0. klasser Antal 1. klasser Antal 2. klasser Antal 3. klasser Antal 4. klasser Antal 5. klasser Antal 6. klasser Antal 7. klasser Antal 8. klasser Antal 9. klasser Antal 10. klasser Klasser i alt Fjordskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Skole Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nysted Skole Nørre Alslev Skole Nørre Vedby Skole Sakskøbing Skole Stubbekøbing Skole SUNDskolen Sydfalster Skole Østre Skole Guldborgsund Data: Skolernes indberetning 10 Elevoplysningerne stammer fra indberetning til Danmarks Statistik og angiver elevbestanden pr. 5/ for skoleåret 2011/12. 21

23 Antal lærere og elev/lærer-ratio Antal lærere i almindelige klasser Antal elever pr. lærer Fjordskolen 56,9 13,6 Ellekildeskolen 25,8 13,9 Eskilstrup Skole 29,2 10,0 Lindeskovskolen 35,2 8,9 Møllebakkeskolen 21,8 11,2 Nordbyskolen 34 12,9 Nysted Skole 33,9 14,1 Nørre Alslev Skole 37,1 11,2 Nørre Vedby Skole 18,5 11,0 Sakskøbing Skole 30,8 12,8 Stubbekøbing Skole 28,4 12,4 SUNDskolen 38,5 12,9 Sydfalster Skole 34,8 8,5 Østre Skole 32,6 13,8 Guldborgsund 457,5 11,9 Data: Skolernes indberetning Kommentarer til antal lærere Eskilstrup Skole Der er udeladt en lærer, som i skoleåret er på uddannelse. Sakskøbing Skole Der er tillagt almenklasserne 1 lærerstilling af inklusionsmidlerne i forbindelse med fokus på inklusion. En del af pædagogtimerne betales af andre kommuner. Skolen bruger midler til at have 2 læsevejledere og 2 Akt-vejledere. Fordeling af lærernes arbejdstid Fordeling af lærernes arbejdstid i 2011/2012 Undervisningsandel Opgaver i tilknytning til undervisningen Andre opgaver Sum Fjordskolen 40,13 49,75 10,12 100,00 Ellekildeskolen 35,91 45,31 18,78 100,00 Eskilstrup Skole 36,39 45,12 18,50 100,00 Lindeskovskolen 38,39 43,26 18,34 100,00 Møllebakkeskolen 37,28 45,63 17,09 100,00 Nordbyskolen 36,42 45,41 18,18 100,00 Nysted Skole 35,70 44,27 20,03 100,00 Nørre Alslev Skole 37,50 46,44 16,06 100,00 Nørre Vedby Skole 37,85 47,49 14,66 100,00 Sakskøbing Skole 36,67 45,57 17,76 100,00 Stubbekøbing Skole 40,44 50,63 8,93 100,00 SUNDskolen 34,97 43,45 21,58 100,00 Sydfalster Skole 38,69 47,77 13,55 100,00 Østre Skole 35,86 44,51 19,63 100,00 Guldborgsund 37,40 46,15 16,45 100,00 Data: UNI-C Kommentarer til lærernes arbejdstid Lindeskovskolen Lærernes undervisningstid på Lindeskovskolen er opgjort til 38,39. Tallene skal bl.a. ses på baggrund af en betydelig efter/videreuddannelse aktivitet på skolen i året. Bl.a. CL og Aktionslæring for et stort flertal af lærerne. Nørre Vedby Skole 29 % af vores lærerne arbejder indenfor special/autismeområdet. De har valgt at få indregnet deres særlige godtgørelse for undervisning i denne afdeling, som timegodtgørelse (14 min/undervisningstime). Dette påvirker selvsagt den gennemsnitlige procentvise andel af lærerens undervisningstid i nedafgående retning 22

24 Stubbekøbing Skole På Stubbekøbing Skole er vi af den opfattelse, at undervisningens omfang som minimum skal svare til vejledende timetal. Den opfattelse understøttes af skolebestyrelsen. Det betyder, at ved indledningen af skoleårets planlægning starter vi med at afsætte den nødvendige timepulje til undervisningen. Efterfølgende må tiden til de øvrige opgaver tilpasses de tiloversblevne resurser. Det sker både i et tæt samarbejde med skolebestyrelsen, men også i høj grad i samarbejde med medarbejderne. Hvis vi skal pege på et enkelt markant område, som har betalt prisen for det høje undervisningstimetal, er det skolebiblioteket. Vi har desuden set kritisk på vores forbrug af resurser til møder i forhold til indholdet af møderne. Vi har reflekteret over om de emner, vi rent faktisk drøfter på møderne bør placeres under Opgaver i tilknytning til undervisningen eller om de hører hjemme under Andre opgaver? En sidste ting vi vil fremhæve, er lærernes vilje til at se realistisk på deres tidsforbrug i forhold til tilsynsopgaverne. Det betyder, at vi nu har en timetildeling, der svarer til opgavernes omfang. Det er et meget lille område i forhold til det samlede timetal, men det er et af de (få) områder vi på den enkelte skole har direkte indflydelse på. SUNDskolen Pga skolesammenlægning har lærerne fået tildelt ekstra akkorder til tilsyn og flytning samt etablering af faglokaler - lærernes undervisningsprocent er derfor lavere end normalt. Kommunernes Landsforenings analyse af lærernes arbejdstid 2012/2013 Undervisningsandel Opgaver i tilknytning til undervisningen Andre opgaver Sum Fjordskolen 38,2 47,4 14,4 100,0 Ellekildeskolen 37,5 48,1 14,4 100,0 Eskilstrup Skole 38,3 47,2 14,5 100,0 Lindeskovskolen 35,2 44,8 20,0 100,0 Møllebakkeskolen 37,2 46,3 16,6 100,0 Nordbyskolen 38,1 47,3 14,6 100,0 Nysted Skole 38,0 47,3 14,7 100,0 Nørre Alslev Skole 38,0 47,2 14,9 100,0 Nørre Vedby Skole 38,1 47,4 14,6 100,0 Sakskøbing Skole 36,6 45,5 17,9 100,0 Stubbekøbing Skole 38,9 48,3 12,8 100,0 SUNDskolen 38,1 47,3 14,6 100,0 Sydfalster Skole 36,1 44,7 19,2 100,0 Østre Skole 38,1 47,2 14,7 100,0 Guldborgsund 37,6 46,9 15,5 100,0 Data: Kommunernes Landsforenings analyse, oktober 2012 Kommentarer til KL's analyse af lærernes arbejdstid i 2012/2013 Lindeskovskolen Den lave undervisningsprocent skyldes alene at Lindeskovskolen har valgt at arbejde mere med vejledning. Lindeskovskolen har ekstra vejledning i både læsning, matematik, IT og ikke mindst AKT og DSA(dansk som andetsprog). Vejledningen skrives i andre opgaver og derfor bliver undervisningsprocenten mindre. Vejlederne arbejder med at kvalificere undervisningen, hvilket foregår både i klassen sammen med læreren eller sammen med grupper af børn, som testning m.m. eller som vejledning af læreren efter undervisningen. Stubbekøbing Skole Se kommentarboks for 2011/

25 Planlagte undervisningstimer 0.klasse 1.klasse 2.klasse 3.klasse 4.klasse 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse 10.klasse Fjordskolen Ellekildeskolen Eskilstrup Skole Lindeskovskolen Møllebakkeskolen Nordbyskolen Nysted Skole Nørre Alslev Skole Nørre Vedby Skole Sakskøbing Skole Stubbekøbing Skole SUNDskolen Sydfalster Skole Østre Skole Guldborgsund Vejledende timetal ,5 802,5 802,5 832, Data: UNI-C Kommentarer til planlagte undervisningstimer Sakskøbing Skole Det høje timetal på 1. klassetrin og klassetrin skyldes udmøntning af kvalitetsløftet: 1.klasse: Morgenmotion (4 x ½lektion = 2 lektioner) om ugen. 5.klasse: Morgenmotion (4 x ½lektion = 2 lektioner) om ugen. Samt 1 ekstra dansktime. 6.klasse: Morgenmotion (4 x ½lektion = 2 lektioner) om ugen. Samt 1 ekstra dansktime. 7.klasse: 7.klassernes klassedeling foretages først efter skoleskift til Sakskøbing Skole og inden efterårsferien. Hertil er lagt, hvad der svarer til 1 ugentlig lektion til holddeling i forbindelse med klassedelingen og kendskabet til eleverne. SUNDskolen Tallene er inkl. Morgenmotion for kl. 75 timer/år, PULS for 5.-6.kl. 15 timer/år Gennemførte undervisningstimer Gennemført undervisning i marts 2012 Fjordskolen 99,50 Ellekildeskolen 98,30 Eskilstrup Skole 98,65 Lindeskovskolen 92,00 Møllebakkeskolen 99,90 Nordbyskolen 99,87 Nysted Skole 99,99 Nørre Alslev Skole 99,30 Nørre Vedby Skole 99,99 Sakskøbing Skole 99,40 Stubbekøbing Skole 98,20 SUNDskolen 99,20 Sydfalster Skole 99,50 Østre Skole 99,04 Guldborgsund 98,77 Data: Skolernes indberetning Kommentarer til gennemført undervisning Lindeskovskolen På Lindeskovskolen var der i sidste skoleår hen over vinteren mere end 10 % langtidssygemeldte lærer hvilket gjorde at der blev et pres på de øvrige medarbejder og dette gav svære vilkår i forhold til vikar dækning hvorfor vi i visse tilfælde måtte aflyse undervisningen i overbygningen. I dette skoleår går det meget bedre, bl.a. fordi vi har arbejdet med og stadig arbejder med at bedre arbejdsmiljøet. Nordbyskolen I 3 lektioner fik eleverne fri. 1 kr lekt på 8. årg samt 2 valgfagslekt i overbygningen 24