Idrætsrådet ønsker at kvittere for at blive hørt i forbindelse med udformningen af strategien for de fælles skolevæsen i de kommende fem år.

Transkript

1 1 - Idrætsrådet_Høringssvar vedr. skolestrategi Albertslund Udskrevet 23. februar den Høringssvar vedr. Skole for alle strategi for et fælles skolevæsen Idrætsrådet ønsker at kvittere for at blive hørt i forbindelse med udformningen af strategien for de fælles skolevæsen i de kommende fem år. Skolen står helt centralt i udviklingen og formningen af fremtidens Albertslundborgere, vi er derfor også glade for, at man i høringsprocessen ønsker at få vores input til strategien, da vi mener, at en optimal udnyttelse af byens ressourcer selvfølgelig må involvere byens mange aktive idrætsforeninger. Af samme grund er vi også noget overraskede over, at strategien i sin nuværende form med en enkelt undtagelse ikke nævner idrætsforeningerne med ét ord det må alt andet lige være en forglemmelse. Folkeskolereformens fokus på i højere grad at åbne folkeskolen op mod det omkringliggende samfund skabte både nogle forventninger til samarbejdet mellem skoler og eksempelvis idrætsforeninger, men også en masse usikkerhed. Hér et par år efter må vi erkende, at det har været småt med samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger. Den generelle usikkerhed reformen skabte omkring det daglige arbejde i folkeskolen har betydet, at overskuddet på skolerne til at vende sig ud mod det omkringliggende samfund mange steder har været begrænset. Samtidig har usikkerheden omkring, hvordan idrætsforeningerne kan bidrage til at skabe en mere spændende og varieret skoledag, som samtidig lever op til de mange formålskrav gjort, at i hvert fald nogle foreninger har været varsomme med at byde sig til. Status er derfor, at skolerne og idrætsforeningerne i Albertslund lever forholdsvis adskilte liv. Idrætsforeningerne spiller dog allerede i dag en central rolle i utallige børn og unges sociale og relationelle udvikling, men rollen er i vid udstrækning afkoblet fra skolen. I idrætsforeningerne lærer børn og unge at omgås hinanden i en anden ramme end i skolen. Hér lærer børn og unge, på nogle andre vilkår end i skolen, hvad det vil sige at være en del af et forpligtende fællesskab, den disciplin det kræver at få succes både individuelt og som del af et fællesskab, hvad enten det gælder idræt eller skolearbejde. Det er også i idrætsforeningerne, at mange ældre børn og unge får deres første oplevelser med at skulle tage ansvar for andre end dem selv som trænere og ledere. Alt sammen eksempler på, hvordan idrætsforeningerne allerede i dag er med til at understøtte udviklingen af selvstændige og ansvarlige børn og unge i Albertslund, men på en måde som er afkoblet fra folkeskolens virke. Idrætsrådet ønsker ikke hér foreslå, hvordan det konkrete samarbejde skal udformes. Det gøres bedst i et tæt samarbejde mellem foreningerne og skolerne. Vi vil dog gerne opfordre til, at man i strategien bekræfter og understreger ambitionerne om at udnytte alle byens ressourcer til gavn for eleverne ved tydeligt at skrive ind, at man i Albertslund ser idrætsforeningerne spille en vigtig rolle i forhold til at opnå de ambitiøse mål på uddannelsesområdet. Vi stiller selvfølgelig gerne op til en dialog om, hvordan samarbejdet mellem idrætsforeningerne og skolerne kan forbedres til gavn for alle børn og unge i Albertslund. På vegne af Idrætsrådet Jonas Felbo-Kolding 1

2 2 - Høringssvar fra Sundhedsrådet Skole for alle strategi for et fælles skolevæsen. Albertslund 27. februar 2017 Sundhedsrådet har i forskellige sammenhænge diskuteret forholdene i kommunens skolevæsen ud fra en synsvinkel om skolens betydning for fysisk og psykisk sundhed for elever og forældre og muligheden for at have indflydelse på eget liv. Med denne synsvinkel har det været interessant at få den nye skolestrategi i høring. Udvalgte områder får hermed nogle bemærkninger med på vejen: Forældreinddragelse: I udkastet til ny strategi synes 'forventninger' at være et nøgleord for forældrenes inddragelse. I den tidligere skolestrategi er der langt større vægt på den store betydning, som forældre kan have med deres kendskab til børnene. Specielt omtales forældrene som en ressource i forhold til motivation, ligesom forældrenes muligheder for aktiv indsats i skolen værdsættes. Samtidig understreges i den tidligere strategi skolens ansvar overfor de børn, hvis forældre ikke magter at leve op til de generelle forventninger (s. 40). Det landspolitiske mål om at mindske betydningen af socialbaggrund opnås ikke, hvis man ignorerer dette. Forudsætter man f.eks. at alle træner læsning hjemme, eller at alle lægger penge til klassens julemarked, vil der være børn, der kommer i klemme. Sundhedsrådet anbefaler, at disse aspekter medtænkes i den nye strategi, så den omtalte indsats ikke blot foretager en forventningsafstemning men nytænker og udvider skole-hjemsamarbejdet. Indsatser for at styrke børn med vanskeligheder: Der lader til at være et konstant behov for at udvikle skolens metoder til at hælpe de børn, som ikke har det fulde udbytte af undervisningen. Ved at finde og hjælpe disse elever vil man også opnå en generel forbedring af faglig og social trivsel for alle skolens elever. Strategiens specialpædagogisk indsats, indsats for elever med matematikvanskeligheder og tidlig indsats omkring sprogvanskeligheder bør derfor prioriteres højt med ekstra tid og resourcer. Kriminalitetsforebyggelse: Også det nye tiltag om undervisningsforløb med krimimalitetsforebyggelse virker interessant. Det nære samarbejde mellem skole, gademedarbejdere og lokalpoliti kan imidletrtid ikke undværes. Mobning, vold og risikoadfærd Den nævnte indsats -genoprettedende praksisser- kan forhåbentlig medvirke til, at alle tilfælde af mobning, vold eller anden risikoadfærd håndteres, så ingen lades i stikken i kommunens skoler. Kultur: Det bliver spændende at følge, om der med den nye Kulturtrappe bliver mulighed for at nå ud til alle skolens børn med forskellige kulturelle tilbud. Kreativ og musisk udfoldelse må dog ikke være begrænset til enkeltstående forløb men indgå i skolehverdagen. Bevægelse: 2

3 Det landspolitiske mål om, at alle får bevæget sig mindst 45 minutter i løbet af skoledagen, ses ikke omtalt i udkastet til ny strategi. Da det har stor indflydelse på elevernes trivsel ikke udelukkende at lære med hjernen, er det vigtigt, at skolerne finder de bedste muligheder for at realisere målet. Sund kost: I forhold til at øge elevernes trivsel forbigåes helt kostens betydning. Kan der ikke serveres sund mad for eleverne på alle skoler, så kan der arbejdes med gode rammer for at indtage den medbragte mad. Og der må kunne skabes løsninger for de elever, der ikke altid har den daglige, sunde madpakke med eller som møder i skole uden at have fået morgenmad. Her kan samarbejdet med SFO og klub åbne for nye muligheder. Med disse udvalgte bemærkninger ønskes kommunalbestyrelsen held og lykke med at øge trivslen og mindske betydningen af social baggrund for eleverne i Albertslunds skoler. Venlig hilsen Birgit Hauer Formand for Sundhedsrådet. 3

4 3 - Integrationsrådet_Skole for alle Høringssvar Skole for alle strategi for et fælles skolevæsen Fra Integrationsrådet Kommentar til sagsfremstilling. I sagsfremstillingen er der en opremsning af, hvem følgegruppen består af, og at de har været inddraget for at sikre alle involverede i skolen en stemme.. Det er nu ikke alle involverede i skolen, der er repræsenteret, eleverne og forældrene mangler. Det må siges at være en væsentlig del af skolen. Det er endnu mere underligt, de mangler, når man i handleplanen fokuserer på forældre- samarbejdet og på at lære eleverne at blive aktive medborgere. Kommentarer til Handleplanen. Der står, at de første fire år viser, at elevernes resultater i matematik, engelsk og dansk er stigende, og at i den første femårs periode satte vi konkrete mål for udviklingen i sprogforståelse og læsning og for resultaterne i naturfag. Vi satte også fokus på trivsel og demokrati. Det er stort set det eneste, der står, om hvordan det er gået i de første fire år. Det ville have været meget oplysende, hvis der havde været et bilag, der viste, hvad/hvordan der har været arbejdet med de konkrete mål og fokusområder. Dette bilag skulle meget nemt være udarbejdet på baggrund af Overblik over indsatser, der kunne få en statuskolonne tilføjet. Selve handleplanen er rigtig fin, der er rigtig mange gode initiativer og planer, men der mangler nogle målbare mål. De kunne indarbejdes i Overblik over indsatser, f.eks. kunne der under Tidlig og målrettet indsats for børn med sprogvanskeligheder være et mål for hvor mange sprogforløb og kurser der samlet og på den enkelte skole skulle afholdes, eller Kulturtrappe for alle børn og unge et mål for hvor mange hver skole skulle gennemfører hvert år. Det er positivt at: 95% af alle fag skal varetages af lærere med undervisningskompetence i fagene, og at det betyder, at lærere i Albertslunds skoler får en linjefagsuddannelse. Pædagogerne får en stærkere rolle i skolen og arbejder tæt ind i skolen på alle klassetrin og i overgangene, også overgangen fra dagtilbud til SFO og skole. Skoler og dagtilbud skal samarbejde tæt om at styrke børnenes sprogforståelse og matematematiske forståelse. Det sociale liv inddrages af lærere og pædagoger i læringen. Der tales om børn i problemer, fremfor om børn med problemer. Der er fokus på, at vi lærer forskelligt og at undervisningen indrettes, så der skabes rum for forskellige måder at lære på. Det påpeges at skolens succes med arbejdet med børn og unge er afhængigt af samarbejdet med forældrene, og at det samarbejde skal foregå i trygge rammer af ligeværd og respekt. 4

5 Der fokuseres på at udvikle børn og unge gennem udvikling af deres faglige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne socialiseres i skolen, så de kan navigere i en verden, hvor værdier som kreativitet, foretagsomhed, nysgerrighed, ansvarlighed og initiativ er langt vigtigere end tidligere. Et overordnet mål er, at alle skal respektere hinanden, og alle skal opleve sig som en del af et socialt fællesskab, hvor man trives og udvikles. Under Faglighed for alle Sprogforståelse og læsning er et af målene; Andelen af elever med behov for basisdansk, når de starter i skole, er halveret i perioden Det er så rigtig skidt, at der på tre år er sket næsten en fordobling. Det har været anført, at grunden til dette kunne være, at man nu tester mere grundigt end tidligere. Betyder det så, at der før har været børn, der ikke har fået den hjælp de havde behov for? Uanset hvad, så er det meget underligt, at vi i Albertslund, hvor næsten 100% af børnene har gået i dagtilbud, stadig har børn, der ikke har et alderssvarende dansk, når de skal begynde i skolen. Det er positivt, at der nu kommer fokus på det og ydes en ekstra indsats i dagtilbuddene. Det er underligt, det ikke er sket for længe siden, der er tabt mange børn og unge på denne baggrund. Afsnittet omkring skole og SFO, hvor man tiltænker SFO kan bidrage til den sproglige udvikling, er problematisk. Man kan frygte, at de elever, som har mest brug for denne støtte, er de elever som er udmeldt pga. skolereformen og kontanthjælpsloftet. Kompetenceudviklingen financierers af A.P. Møller fonden, det er rigtig godt med udefra kommende finansiering og dette er et rigtigt godt projekt, men det skal sikres at projektet ikke tager tid fra andre projekter, gør det det må der tilføres ekstra ressourcer. Med hensyn til trivsel og arbejdsmiljø mangler der målsætning for elevernes trivsel og arbejdsmiljø. Hvis man vil nå de ønskede mål skal dårlig trivsel og arbejdsmiljø ikke stå i vejen. På Integrationsrådet vegne Karen Tobisch Formand for Integrationsrådet. 5

6 Fra: 4 - Formand for Per kommunens Gustafsson foreningsliv, [percgus@hotmail.com] Per Gustavson_ Til: Marianne Klöcker [marianne.klocker@albertslund.dk] Sendt dato: :43 Modtaget Dato: :43 Vedrørende: Høringssvar til skole for alle Kære Marianne Under afsnittet : Tværgående emner skriver du nederst side 6 om mulighederne indenfor de lokale institutioner og nævner bl.a. Kroppedal og Vikingelandsbyen. Jeg vil gerne have med, at man bruger tid på lokalhistorien bl.a. omkring Vridsløselille Statsfængsel. Dels har grundlæggeren af Socialdemokratiet: Louis Pio siddet i fængslet for sin tidlige sociale indstilling, men især er det vigtigt at påpege at byens grundlægger: Borgmester Hans Nielsen var ansat ved fængslet som Værkmester og Børge Clausen som Vagtmester ved Forvaringsanstalten. Uden disse brave mænd var der ikke blevet skabt et politisk flertal, som kunne sikre en moderne demokratisk opbygget forstad: Albertslund. Så ved jeg ikke om det er faldet nogen ind, at vi har Coop/FDB liggende i byen. Det vil sige en oplagt mulighed for at få hele kooperationen og andelsbevægelsen i tale. Måske vil de endda være med i et undervisningsforløb, som også kunne omfatte etik omkring fødevarer etc. Med hilsen og nærmere overvejelse Per Gustafsson Medlem af Folkeoplysningsudvalget som repr. For kommunens foreningsliv Formand for Albertslund Lokalhistoriske Forening Sendt fra min ipad 6

7 Fra: 5 - BUPL_Høringssvar, Henrik Hansen Skole - for Hjerter alleto [henrik.hansen2@albertslund.dk] Til: Marianne Klöcker [marianne.klocker@albertslund.dk] Sendt dato: :07 Modtaget Dato: :07 Vedrørende: Re: SV: SV: Høringssvar, Skole for alle Hej Marianne Her kommer den. Jeg ved ikke helt hvad der er gået galt men har haft en del servernedbrud så måske det? Og ja den skal selvfølgelig til dig. Blev lige lidt forvirret over din besked :o) Vh Henrik Albertslund 28/ Høringssvar vedr. Skolestrategien. Bupl Storkøbenhavns høringssvar vedr. Skolestrategien "skole for alle". -Vi er generelt positive over for det arbejde der er lagt i strategien, samt den store grad af involvering der er givet til alle parter. Dette er med til at skabe medbestemmelse og gør at strategien starter på en god grobund. -Der er i stor udstrækning bygget videre på den tidligere strategis mål. Dette er positivt da mange medarbejdere føler sig presset af den opgave der allerede ligger i skolen og på SFOén. Samtidig giver det god mening at viderføre det arbejde der allerede er igang. -For at kunne implementere strategien ordentligt fordrer det, at der er tid til det gode samarbejde og dialogen mellem lærere og pædagoger. Dette vil, i vores optik, skabe bedre mulighed for at nå de mål der ligger i strategien. -I strategien er der megen fokus på karakterer og landsgennemsnittet for disse. Og målet er selvfølgelig også, at gøre børn så dygtige de kan blive. Vi kunne dog ønske man også kiggede mere ind i den demografi der er i Albertslund, da sammensætningen i byen giver udfordringer i forhold til læring men også i meget høj grad sprogligt. BUPL finder det vigtigt, at man som parameter medtager den læringsprogression der sker i skolen ville man få et mere retvisende billede af udviklingen i byen. -Der lægges op til at der skal laves en sprogindsats på SFOérne. Dette hilser vi velkomment, specielt med henblik på de seneste tal for børn med behov for basisdansk. Det skal dog nævnes, at skal sådan et projekt kunne gennemføres med succes kræver det, at der sættes tid og ressourcer af til opgaven, for, at give den de rammer projektet fortjener. Samtidig kræver en god sprogindsats, at vi har mulighed for, at fastholde børnene i SFO delen, da dette idag er en udfordring blandt børn med brug for basisdansk. På Vegne af BUPL, Henrik Hansen Sendt fra min ipad Den 28. feb kl skrev Marianne Klöcker <marianne.klocker@albertslund.dk>: 7

8 Yes, det er faktisk det, du er blevet opfordret til i høringsbrevet J Med venlig hilsen Marianne Klöcker Læremiddel- og udv. konsulent Skoler & Uddannelse BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Direkte: Mobil: marianne.klocker@albertslund.dk Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Fra: Henrik Hansen - Hjerter To Sendt: 28. februar :03 Til: Marianne Klöcker <marianne.klocker@albertslund.dk> Emne: Re: SV: Høringssvar, Skole for alle Ja da. Den skulle være sendt?? Jeg følger op på det. Må jeg sende den direkte til dig? Sendt fra min ipad Den 28. feb kl skrev Marianne Klöcker <marianne.klocker@albertslund.dk>: Skolestrategien Skole for alle har været i høring siden 19. januar og der er deadline i dag (kl. 12). Er der noget der dæmrer? Med venlig hilsen Marianne Klöcker Læremiddel- og udv. konsulent Skoler & Uddannelse BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Direkte: Mobil: marianne.klocker@albertslund.dk 8

9 Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Fra: Henrik Hansen - Hjerter To Sendt: 28. februar :00 Til: Marianne Klöcker <marianne.klocker@albertslund.dk> Emne: Re: Høringssvar, Skole for alle Hej Marianne Nu er jeg helt forvirret? Er lige kommet fra ferie igår og har haft fastelavn, hvilket høringssvar er det? Vh Henrik Sendt fra min ipad Den 28. feb kl skrev Marianne Klöcker <marianne.klocker@albertslund.dk>: Kære Henrik Skal jeg regne med, at der kommer et høringssvar fra BUPL i løbet af dagen? <image001.jpg> Med venlig hilsen Marianne Klöcker Læremiddel- og udv. konsulent Skoler & Uddannelse BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Direkte: Mobil: marianne.klocker@albertslund.dk Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund 9

10 6 - K25_Høring Skole for alle Den Børn, Sundhed & Velfærd Att. Marianne Klöcker Albertslund Kommune Vedr. høring Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen Albertslund Lærerkreds har med stor interesse læst det udsendte høringsmateriale og har følgende bemærkninger: Kredsen kan tilslutte sig den udsendte skolestrategi for de kommende 5 år, som jo på mange måder stiller sig på skuldrene af den tidligere strategi og de beslutninger som kommunalbestyrelsen har vedtaget i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen. Det er en strategi med meget høje ambitioner og målsætninger, og derfor er det meget vigtigt, at der skabes rammer og vilkår for vort arbejde, der sikrer, at vi kan leve op til disse. Albertslund Lærerkreds vil godt være med til at lægge kræfter i at få udmøntet skolestrategien. Der er mange gode og positive elementer i den. Men skal den have sin gang på jorden skal vi som lærere have ejerskab til strategien, og skal vi være med til at skabe kvalitet i undervisningen, så forventer vi også, at Skoleledelserne går i front og bakker strategien op, og at de med åbenhed, tillid, samarbejde og i dialog med lærerne udmønter strategien. Skolechefen og dennes stab i dialog med ledelserne og lærerne sikrer, at der er de bedste vilkår til stede for at udmønte den. Politikkerne påtager sig deres ansvar for at vilkårene for at lave kvalitet i undervisningen er til stede. Vi ønsker strategien god vind, og er i øvrigt meget glade for, at der nu er indskrevet et afsnit om Dannelse. Til overvejelse kunne det måske få en mere fremtrædende placering. Med venlig hilsen Claes Hjort Kredsformand 10

11 7 - BR_Bestyrelsen_Høringssvar vedr. skole for alle 17 Skoler & uddannelse Att. Marianne Klöcker Høringssvar vedr. Skole for alle strategi for et fælles skolevæsen Dato: 27. februar 2017 Sags nr.: Skolebestyrelsen ved Brøndagerskolen har på møde d drøftet oplægget vedr. Skolestrategien. Følgende kommentarer sender en enig skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen må dog indledningsvis bemærke, at den samlede skolestrategi ikke direkte genkendes i forhold til eleverne på Brøndagerskolen og deres videre uddannelsesforløb, hvilket vi synes er ærgerligt. Vi vil dog gerne kommentere følgende: Det er med stor tilfredshed, at fokus i høj grad er kommet på det enkelte barns læringsstil og ressourcer. Vi ser det som helt afgørende at holde fokus på potentialer i stedet for mangler hos barnet. At se på potentialer og læringsstil ser vi at der kunne opstå nogle meningsfulde fællesskaber mellem nogle specialelever og alm. skolen. Understregningen af et forældre /skole samarbejde, der bygger på klare forventninger, tydelighed og respekt skal prioriteres endnu mere anser vi som helt afgørende for udvikling og trivsel for barnet. Større fokus på overgangen fra børnehave til skole med fokus på bl.a. sprog vil givetvis både have stor betydning for børnene i alm. skolen og i mere specialiserede områder. Den nye Specialpædagogiske indsats ser vi hovedsagelig rettet mod den almindelige skolen, men de 7 opstillede kriterier giver en mulighed for også at kunne etablere et mere trygt fællesskab omkring overgange og læring - også i forhold til vores særlige børns behov. På skolebestyrelsens vegne Med venlig hilsen Connie Albrechtsen, Skolebestyrelsesformand. BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund 11 albertslund@albertslund.dk T

12 Notat 8 - EG_MED_SB_Høringssvar skole for alle 2017 Høringssvar til strategi for et fælles skolevæsen Skole for alle Skolebestyrelsen og MED udvalget på Egelundskolen har gennemgået den reviderede strategi. Der er bred enighed om, at det er en strategi som skolen kan se sig selv i. Strategien bygger videre på den gamle strategi og derved det som skolen allerede arbejder med, hvilket sikrer en målopfyldelse og mestringskompetence i de fastsatte langstrakte mål for et samlet skolevæsen i Albertslund. Der er enighed om, at strategien er velskrevet. Fundamentet for strategien, børnesyn, læringssyn og fokus på at alle voksne i og omkring skolen skal samarbejde for at løfte opgaven, er for Egelundskolen en vigtig faktor for at skabe en god skole. De tværgående emner er brede, men en god ramme for det Egelundskolen ser som de vigtigste værdier i arbejdet med Egelundskolens vision; Vi skal sikre motivation for alle til at gå i skole, så alle bliver så dygtige som de kan. Det er vores skole, vores ansvar. Dato: 17. februar 2017 Sags nr.: Sagsbehandler: IFO MED udvalget undrer sig over, at de nationale test har en central placering i strategien, samt de måltal der er sat op. De mener der er et paradoks i, at alle skal opnå samme kompetence, når der i beskrivelsen af læringssynet står, at vi tilslutter os, at vi lærer forskelligt og at lærere og pædagoger skal arbejde ud fra det der virker, og ikke det der føles rigtigt. MED udvalget tilslutter sig midlertidig måltallene, da strategien ud over at være et arbejdsredskab for skolerne, er et politisk dokument, der rettelig er nødt til at kunne evaluere på fastsatte mål. De håber dog, at der i den løbende evaluering ikke kun bliver lagt vægt på tallene, men også på værdierne. Skolebestyrelsen undrer sig over, at der er fastsat mål for andelen af unge der tilmelder sig erhvervsuddannelser, og ikke er fastsat et mål for andelen af unge med et højere uddannelsesniveau. Generelt er der lagt meget vægt på de svageste unge i strategien, og skolebestyrelsen på Egelundskolen kunne godt tænke sig, at ambitionerne for de unge i Albertslund blev højnet. Vi må godt tro på, at man kan blive bankdirektør, virksomhedsejer eller statsminister når man kommer fra Albertslund. Det kunne godt tydeliggøres i strategien. Skolebestyrelsen bemærker at der i afsnittet om forældresamarbejde er lagt vægt på åbenhed, tydelighed og en løbende forventningsafstemning der skal sikre respekt og lyst til dialog. Skolebestyrelsen bemærker dog, at det i afsnittet ikke er tydeligt at det er en gensidig forpligtigelse fra begge parter. Skolebestyrelsen er det demokratiske organ der sikrer medbestemmelse og medindflydelse i skolens virke, ikke kun gennem principper, men også i kraft af deltagelse i ansættelser, planlægning af skoleårets fællesarrangementer samt fastsættelse af skolens overordnede strategier for læring og trivsel. Skolebestyrelsen på Egelundskolen er enige om, at der generelt bør være mere fokus på forældrenes inddragelse og deltagelse i skolen, i en gensidig forpligtelse. Slutteligt er der en kommentar fra skolebestyrelsen om, at der på side 6 mangler et punktum efter 25. Hvilket bevirker, at teksten læses som om man måler uddannelsesniveauet efter 25 år, og ikke efter det femogtyvende år. På vegne af skolebestyrelse og MED udvalg på Egelundskolen Mille Frohn. Egelundskolen Egelundsvej Albertslund egelundskolen@albertslund.dk T xx xx xx xx Albertslund Kommune Børn, Sundhed & Velfærd 12

13 9 - Høringssvar, MED og SKB_HV Til Marianne Klocker Dato: Høringssvar vedr. strategi for et fælles skolevæsen Skole for alle Skolebestyrelsen og MED-udvalget er enige om, at det er en god strategi. Det er positivt, at den er mere værdibaseret, og at der ikke er så meget fokus på tal og procenter. Skolebestyrelsen og MED-udvalget finder det positivt, at der er en sammenhæng til daginstitutionernes strategi, og at der er sat mere fokus på sproglig opmærksomhed også på førskoleområdet. Det er en absolut nødvendighed hvis målet: at tosprogede og etnisk danske elever præsterer på samme niveau skal nås. Skolebestyrelsen finder det positivt, at der er sat fokus på 21 skills, og fortsat fokus på matematik og naturfag. Skolebestyrelsen her følgende bemærkninger: Underligt at man kan skrive ind, at der indirekte står at nogle elever kan gå ud af 2. klasse uden at kunne læse. Der skulle måske også være noget mere opmærksomhed på SFOområdet i forhold til elever, der måske ikke får den sproglige udvikling som tidligere. Savner mål om den demokratiske dannelse. Hvad betyder det, at en lærer har "undervisningskompetencer"? Kan det præciseres? Oplægget er uambitiøst i forhold til at have mål for mere forældreinddragelse i forhold til at gøre det attraktivt at være aktiv og sidde i bestyrelse. Det kunne have været en god idé, at der havde været en større dialog med skolebestyrelserne. Hvordan kan det være, at man ikke sætter målene højere i forhold til at komme på en ungdomsuddannelse? Herstedvester Skole Herstedvestervej Albertslund Albertslund Kommune Børn, Sundhed & Velfærd 13

14 MED-udvalget finder der positivt, at både SFO og klub er en del af strategien. Det er positivt, at en god overgang fra dagtilbud til SFO og skole prioriteres, men det ville være ønskværdigt, at det gode overgangsarbejder også kunne fortsætte henover sommerferien. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen og MED udvalget Herstedvester Skole 14 Side 2 af 2

15 Herstedlund skole Nyvej 11, 2620 Albertslund Telefon Mail: 10 - SKB_HL_Skole for alle.doc Skoler og Uddannelse Att. Marianne Kløcker Albertslund 14. februar 2017 Høringssvar vedr. Skole for alle strategi for et fælles skolevæsen. Skolebestyrelsen på Herstedlund Skole finder det positivt, at skolestrategien tager afsæt i et tydeligt fokus på læring som skolens kerneopgave, og at der er kommet et forstærket fokus på elevernes sprogudvikling som en forudsætning for læring. De politiske målsætninger frem mod 2022 er ambitiøse, og har fokus på relevante indsatsområder. Særligt finder vi det positivt, at der er formuleret en målsætning om, at tosprogede elever skal præstere på samme niveau som etnisk danske elever. Når det er sagt, savner vi dog indsatser, som kan leve op til de ambitiøse mål og understøtte dem troværdigt. Det gælder for alle målsætningerne. Vi ser lige nu en udvikling, hvor markant flere børn har behov for basisdansk. Vi er bekymret for, om de beskrevne indsatser er tilstrækkelige til at vende udviklingen, herunder hvorvidt der sker den fornødne prioritering af en tidlig og familieorienteret indsats i dagtilbuddene - ikke kun for tosprogede børn, men også for etnisk danske børn i ressourcesvage familier. Generelt savnes der et større fokus på forældrenes rolle i at understøtte deres børns læring. Strategien indeholder en række velmenende formuleringer omkring vigtigheden af den nære relation mellem forældre og professionelle, og lægger op til, at skolebestyrelserne kan igangsætte et arbejde med forventningsafstemning med udgangspunkt i de principper, der er aftalt i skolebestyrelserne. Skolebestyrelsen på Herstedlund Skole er på nuværende tidspunkt i gang med at reformulere vores principper vedr. skolehjem-samarbejdet i en tæt dialog med lærerne, så de bliver mere handlingsorienteret med fokus på at involvere forældrene i deres børns skolegang. Men hvis vi skal nå de opstillede målsætninger i 2022, kræver det et langt større træk i forhold til at ruste ressourcesvage forældre til at sprogstimulere deres børn og generelt understøtte deres skolegang. Vi har vanskeligt ved at se, hvordan udskolingsprofiler skal bidrage til, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse og kommer i job. Vores holdning er, at folkeskolen skal udgøre et bredt fundament for at gå videre på en ungdomsuddannelse - og ikke afgrænses af snævre profiler (hvor man kan undre sig over, hvorfor områder som pædagogik, sundhed, sprog, samfundsfag, praktiske fag og humaniora nedtones). Vi er bekymret for, at profilerne bidrager til en uhensigtsmæssig shopping mellem skolerne uden i tilstrækkelig grad at have et indhold, der reelt vil forbedre elevernes motivation og muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det skal også ses i lyset af, at der ikke er prioriteret ressourcer til kapacitets- og kompetenceopbygning. 15

16 Sidst men ikke mindst finder vi det bemærkelsesværdigt, at skolestrategien ikke forholder sig nævneværdigt til folkeskolereformen. Hvordan skal de elementer, som blev indført Udskrevet med reformen den f.eks. UUV, mere bevægelse i løbet af skoledagen mv. udfoldes, så de understøtter de politiske målsætninger? På bestyrelsens vegne Mette Tranevig Formand 16

17 Herstedlund skole Nyvej 11, 2620 Albertslund Telefon Mail: 11 - HL_MED_Høringssvar Skole for alle Skoler og Uddannelse Att. Marianne Kløcker Albertslund 16. februar 2017 Høringssvar vedr. Skole for alle strategi for et fælles skolevæsen MED-udvalget på Herstedlund Skole finder det positivt, at skolestrategien tager afsæt i et tydeligt fokus på læring som skolens kerneopgave, og at der er kommet et forstærket fokus på elevernes sprogudvikling som en forudsætning for læring. MED-udvalget kan overordnet set bakke op om de politiske målsætninger for Albertslund kommunes skolevæsen, men der mangler i for høj grad indsatser på de enkelte områder og dermed også en prioritering af ressourcer. MED-udvalget er bekymret over stigningen i antallet af elever med behov for basisundervisning i dansk, men er usikre på hvad stigningen skyldes. MED-udvalget oplever et stigende antal børn, der allerede fra skolestart er væsentlig bagud i sprogformåen ofte flere år i forhold til det forventede niveau. Det er et efterslæb, som er meget vanskeligt at indhente for en del børns vedkommende. Det er MED-udvalgets opfattelse, at der bør ske et øget samarbejde med de forskellige daginstitutioner og med den kommende forældrekreds på et langt tidligere tidspunkt end i øjeblikket. MED-udvalget er enige i prioriteringen af et tæt og gensidigt forpligtende forældresamarbejde. MED-udvalget bakker op om det øgede fokus på alle børns sprogformåen. Heri spiller skolernes SFO en afgørende rolle både i forbindelse med en fokuseret indsats sammen med lærerne om at sprogstimulere eleverne, men også i forbindelse med at fastholde eleverne på SFO en. MED-udvalget finder det positivt og påkrævet med et øget fokus på matematik. MED-udvalget efterlyser en fælles kommunal indsats på linje med indsatsen på læseområdet. Et stærkt centralt indsatsområde vil give hele skolevæsenet et fælles ståsted at arbejde ud fra. MED-udvalget bakker op om målsætningen vedr. gennemførelse af en ungdomsuddannelse. MED-udvalget foreslår, at der i forbindelse med hele erhvervsvejledningsopgaven indledes et tæt samarbejde med UU- Vestegnen for at kigge nærmere på det samlede ydelseskatalog. MED-udvalget foreslår en mere målrettet og fleksibel indsats for en stor del af skolens elever. En forholdsvis stor del af skolens elever kommer uden en stabil uddannelsesmæssig tradition og har dermed behov for særlig vejledning. Indsatsområder som fokus på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og entreprenørskab er gode bud, som peger i den rigtige retning. MED-udvalget er enige i, at der skal ske en løbende kompetenceudvikling på skoleområdet, således at kravet om undervisningskompetence kan opfyldes. De valgte fagområder er for så vidt forståelige, men lægger alligevel en uhensigtsmæssig begrænsning for skolerne for at kunne lægge en lokal behovsanalyse til grund. MED-udvalget foreslår, at der i stedet for udelukkende at fokusere på hele undervisningsfag (tidligere linjefag) på de nævnte fagområder, arbejdes med at kunne tilbyde enkelte moduler i de fag, som den enkelte skole mangler. Der er yderligere et dilemma i den måde, som flere og flere skoler organiserer sig på i årgangsteam. Her er det et gennemgående team af lærere og pædagoger, som varetager undervisningen i de fleste af årgangens fag. Dette er valgt for at styrke årgangens og klassens læringsfællesskab og skabe trygge og overskuelige rammer for eleverne. MED-udvalget vil ikke anbefale, at der vendes tilbage til tidligere tiders faglærere, som betyder hyppige lærerskift for eleverne i løbet af en dag. På MED-udvalgets vegne 17 Søren Hald Formand

18 SKB_HØ høringssvar skole for alle Albertslund Kommune Skoler & Uddannelse Att. Marianne Klöcker Herstedøster Skole Høringssvar vedr. Skole for alle fra Herstedøster Skoles skolebestyrelse Generelt bakker vi op om den fremlagte strategi for skolevæsenet i Albertslund kommune Der er en god balance, og vi noterer os med tilfredshed, at der i strategien er stor fokus på kerneopgaven i folkeskolen med undervisning, læring og trivsel. Desuden er vi som skolebestyrelse glade for, at man har tænkt skolebestyrelsen ind som en aktiv spiller, når det gælder at højne kvaliteten af skolerne i Albertslund Kommune. Dato: 14. februar 2017 Vi har følgende forslag/kommentarer: Vi er enige om målsætninger omkring skole/hjem-samarbejdet, men oplever at vi trænger til en fælles kommunal fokus på at have de rette redskaber på dette område. Vi har på Herstedøster skole fra skolebestyrelsens side udarbejdet de forskellige principper omkring kontaktforældre og skole/hjem-samarbejde, men vi oplever, at det er svært at finde ressourcerne til dette samarbejde både fra skolens side og de enkelte hjems. Det er vores oplevelse, at vi med udgangspunkt i den sociale sammensætning i Albertslund kommune trænger til andre metoder og redskaber end de traditionelle for at sikre, at vi får skabt et ægte og forpligtende samarbejde omkring skolen. Vedrørende mål med at procentdel dygtige elever på Albertslunds folkeskoler skal ligge på niveau med landsgennemsnittet, bliver det vigtigt, at man sikrer skolerne som attraktive også for de bogligt dygtige elever. Der er en betydelig andel ressourcestærke og fagligt dygtige børn, der specielt i udskolingen søger efterskoler, privatskoler mm. Vil man opnå en større procentdel dygtige elever i Albertslunds folkeskoler og et generelt højt fagligt niveau, bliver det vigtigt at kende baggrunden for fravalg af folkeskolen og vurdere på, hvordan man sikrer folkeskolen som det attraktive valg (og en skole for alle). En generelt stærkere faglig profil specielt i udskolingen og fokus på skole-kulturen blandt eleverne er vigtige og velkomne initiativer i den forbindelse. Omkring 21. Skills er det vigtig erkendelse, at samfundet er i en rivende udvikling, og at jobmarkedet kommer til at ændre sig markant frem mod det 21. århundrede. Vi er enige i, at det er vigtigt at ruste eleverne til dette. Det vil i den forbindelse være vigtigt at sikre at lærere og uddannelsesvejledere ligeledes fokuserer på, at eleven opnår en lang række kompetencer og får sig en uddannelse fremfor at de fokuserer på et specifikt uddannelsesvalg undgå den klassiske hvad vil du være, når du bliver stor -tilgang. Generelt omkring udviklingen af folkeskolen baseret på skole-strategien anbefaler vi, at der til skolebestyrelsen laves nogle fælles redskaber til rapportering af fremdriften for de enkelte skoler. Det bliver på den måde nemmere for skoleledelsen på den enkelte skole løbende at informere og være i dialog med skolebestyrelsen omkring udviklingen på skolen i forhold til skolestrategien. Og det bliver dermed nemmere for skolebestyrelsen at være en aktiv medspiller i udviklingen af de enkelte skoler. Herstedøster Skole Trippendalsvej Albertslund T Albertslund Kommune Børne- og Ungeforvaltningen 18

19 Udskolingsprofil. Vi ser det som et spændende tiltag, der kan være med til at skabe den gode historie om folkeskolen, men vi ser det ikke som et tiltag der i sig selv kan løfte udskolingen. Vi ser trivsel og dannelse som meget vigtige arbejdspunkter, hvis udskolingen skal have den optimale læringskultur (det bør være sejt at være dygtigt og gerne ville undervisningen). Man er nødt til at få fat i de få der ødelægger det for mange. Herstedøster Skole Med venlig hilsen Ulla Pawrup Skolebestyrelsesformand 19 Side 2 af 2

20 MED_HØ høringssvar skole for alle Albertslund Kommune Skoler & Uddannelse Att. Marianne Klöcker Herstedøster Skole Høringssvar til Strategi for et fælles skolevæsen Skole for alle MED udvalget på Herstedøster Skole har forholdt sig til høringsmaterialet Med-udvalget er glade for at mange af de tiltag der er iværksat de sidste år fortsætter, så der ikke tages udgangspunkt i mange nye tiltag, men i de eksisterende. Dato: 11. februar 2017 Med-udvalget synes, at der under tilblivelsen af skole for alle har været en god proces, hvor vi som skole føler os inddraget. Det er tydeligt for skolen at se sig selv i Skole for alle. Der er lyttet til det vi som skole er optaget af, hvilket vi sætter stor pris på. Vi er meget optaget af, at alle børn får den bedste undervisning og at det ikke er karakteren der alene skal fokuseres på. Elevernes læringsprogression er vigtigere, så vi tænker man skal passe på med udelukkende kun at sammenligne med landsgennemsnittet. Det vil være rart med nogle målinger på progressionen også. På Herstedøster Skole opleves der en stor forskel på elevernes faglige kompetencer, hvorfor der er mange faglige niveauer at tage udgangspunkt i. Herstedøster Skole er meget optaget af hvilke kompetencer erhvervslivet på sigt efterspørger og er derfor i gang med at planlægge et kompetenceløft for både medarbejdere og elever, hvor de nyere teknologier anvendes som redskab i undervisningen. Hvilket vi også vurdere vil have en motiverende effekt hos eleverne. Vi tænker her på 3d printere, lasercutter, videoredigeringsmaskiner, robotteknologi m.m. Innovationslokalet er tænkt ind som en del af læringscenteret, så læringscenteret funktion også ændre sig lidt. Der tænkes at der skal uddannes 5 superbrugere som har et tilhørsforhold til læringscenteret hvor både medarbejdere og elever kan hente faglig støtte hos. At de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er et vigtigt fundament for at de unge kan danne sig det liv de gerne vil i deres voksenliv. At strategien fokuserer på at de unge skal være uddannelsesparate støtter vi meget op om. Vi er på skolen optaget af elevernes dannelse eller livsduelighed som man også kan kalde det. Vi tænker at vi som skole skal tilbage til Grundtvig 2.0., da der igennem en årrække har været meget fokus på elevernes faglige læring. Vi har besluttet at vi sammen på Herstedøster Skole skal genbesøge dannelsen i fællesskab og skal have skabt en mere rød tråd i hvordan vi arbejder med dannelse igennem børnenes skolegang. Vi har derfor besluttet Herstedøster Skole Trippendalsvej Albertslund T Albertslund Kommune Børne- og Ungeforvaltningen 20

21 at Livsduelighed skal have en betydning i alle klasser fra august Vi tænker at skoleåret skal være prøveåret, hvorefter vi har fundet en fælles indsats igennem hele barnets skolegang. At der skal fokuseres på sprogforståelsen og læsning kan vi kun støtte op omkring. Vi oplever at børnene har meget forskellige sproglige kompetencer når de starter i de små klasser. Ofte ser vi de elever hvis sproglige kompetencer er mangelfulde ved skolestart, at de har det svært i skolen, da det påvirker deres oplevelse af at lykkes i skolen. Herstedøster Skole Mht. stærke udskolingsprofiler tænker vi det er et godt tiltag hvor medarbejdere og skolebestyrelse kan blive mere skarp på hvad det er for en skole vi gerne vil have. At der er tænkt ind, at profilen skal udvikles i 2017/18, afprøves i 2018/19 hvorefter den skal behandles i KB støtter vi op om. Det giver os tid til sammen på skolen at finde den profil vi tænker vil løfte skolen/eleverne mest. Med venlig hilsen Birgitte Pilgård Formand i Med-udvalget 21 Side 2 af 2

22 14 - AUC_MED Høringssvar- Skole for alle Albertslund Ungecenters MED-udvalg har på et møde drøftet Strategien for et fælles skolevæsen: Skole for alle MED-udvalget mener, det er en god strategi, der både er ambitiøs og med relevante konkrete målsætninger. Vi har valgt at se på strategien i forhold til Albertslund Ungecenters elevgruppe. Vi undrer os stadig over, at også nr. to Skole for alle - strategi opererer med de to definitioner skole og folkeskole. Ofte skrives ordet folkeskoler, hvilket helt konkret ikke medtænker andre skoletilbud i Albertslund som f.eks. Albertslund Ungecenter. I indledningen i 3. afsnit i 1. linje skrives: Målet med skolestrategien er at skabe en folkeskole og i næste afsnit En bedre folkeskole Selvfølgelig tages der afsæt i folkeskolereformen, men AUCs elever er forhåbentlig også medtænkt. Strategien indeholder mange af de samme værdier samt mål og handlinger som Albertslund Ungecenters virksomhedsplan. Medudvalget har en følgende kommentarer: 1) I Vores politiske målsætninger i 2022 er kun nævnt fag og prøveresultater. Vi savner målsætninger for værdier som: Fællesskab, livsduelighed, kreativitet og bevægelse. 2) I afsnittet med Strategiens opbygning skrives: Gennemførelse af folkeskolen er ikke et mål i sig selv. Denne sætning, mener vi, er retorisk uheldig. I hverdagen italesættes vigtigheden af at gennemføre et skoleforløb. 3) MED-udvalget ser frem til, at strategien kommer til at udmøntes med konkrete tiltag med relevante resursetildelinger også til AUC, der ikke har de samme økonomiske muligheder, som større skoler. F.eks. til at uddanne lærere i de linjefag, skolen har behov for. 4) Elever med særlige behov er ikke nævnt specifikt i strategien. Fokus på denne elevgruppe er vigtigt i forhold til de generelle målsætning. De særlige tilbud til denne gruppe af unge bør fremgå af en uddannelsesplan med elevens kompetencer og muligheder samt progression. 5) Vi undrer os over, at Ungecentrets Fritidsundervisning heller ikke er nævnt med et eneste ord i forbindelse med den faglige, sociale og kulturelle læring. I sidste afsnit på side 7 påpeges der: Der kan ske læring alle steder, i byens læringslaboratorier på Naturskolen, i et samarbejde med SFO en og klubben, på Billedskolen og i Musikteatret. Skønt 641 unge i alderen år benyttede sig af Ungdomsskolens mange forskellige tilbud om faglig og social og kulturel læring - og lektiehjælp i skoleåret 2015/16. Det er lige omkring 40% af målgruppen. 22

23 6) Vi ser gerne et tiltag om overlevering fra et skoletilbud til et andet indskrives i strategien. 7) Den internationale dimension er ikke nævnt! Det er en væsentlig kompetence at have kendskab til det globale. 8) 21. skills - Her ønsker vi også fokus på kommunikation mellem mennesker- ikke kun det teknologiske. 9) I bilag med overblik over indsatser: Indsats for elever med matematikvanskeligheder-hvorfor kun 2.-3 kl. og kl.? Hvorfor intet i 4,+5.+6.? Dysleksi- hvornår screenes de? Vi foreslår løbende! Kulturtrappe for alle børn og unge- hører 10. klasse ikke med her? MED-udvalget ser frem til, at de nødvendige økonomiske og personalemæssige resurser afsættes, og en præcisering af, hvem der handler og har ansvaret beskrives, således at strategiens mål og handlinger kan igangsættes med succes i Albertslund Kommune. Albertslund Ungecenters MED- udvalg 23

24 Notat 15 - Bestyrelse_AUC Skoler & Uddannelse Marianne Klöcker Albertslund Ungecenter Høringssvar Skole for alle Bestyrelsen for Albertslund Ungecenter tager oplægget til Skole for alle til efterretning med følgende kommentarer. Dato: 12. februar 2017 Sags nr.: Sagsbehandler: Amk Handleplanen for Skole for alle indeholder mange positive intentioner og mange ord og det er svært at være uenig i de overordnede målsætninger. Bestyrelsen frygter, at strategien mest af alt kommer til at fungere som en hensigtserklæring i forhold til de emner, hvor der ikke er opsat kvantitative mål og efterlyser en skærpelse af mål og evaluering heraf. Retorikken omkring Ungecenteret er uklar Ungecentret er kun nævnt i afsnittet om valgfag på side 16. Bestyrelsen går dog ud fra at Ungecentret er medtænkt når, der står alle skoler i bilagsoversigten - hvor der skelnes mellem Folkeskoler og alle skoler. Ungecentrets Fritidsundervisning er heller ikke nævnt med et eneste ord i forbindelse med den faglige, sociale og kulturelle læring. I sidste afsnit på side 7 påpeges der. Der kan ske læring alle steder, i byens læringslaboratorier på Naturskolen, i et samarbejde med SFO en og klubben, på Billedskolen og i Musikteatret. Men Fritidsundervisningen er fuldstændig fraværende på trods af at 662 unge i alderen år benyttede sig af Ungdomsskolens mange forskellige tilbud om faglig, social og kulturel læring samt lektiehjælp i skoleåret 2015/16. Det er lige omkring 40% af målgruppen. Vi havde 1598 holdelever og det viser at hver elev går til gennemsnitlig 2,4 fag. Lige nu har vi f.eks. 132 matematikelever på 7 forskellige hold. Elever med særlige behov er ikke nævnt specifikt i strategien og det er bestyrelsens ønske, at der sættes fokus på denne elevgruppe i forhold til de generelle målsætninger. Det er vigtigt at der er fokus på de særlige tilbud til denne gruppe af unge, hvis målsætningen om at så mange som muligt - og minimum 90% skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er tillige vigtigt at der er et tæt samarbejde mellem Skolerne og UU-Vestegnen, hvis det skal lykkes. Bestyrelsen vil gerne påpege, at Albertslund Ungecenter er en væsentlig aktør i forhold til at alle unge skal blive så dygtige som de kan og at de kan tage en ungdomsuddannelse. Albertslund Ungecenter Liljens kvarter Klasse afdelingen: Gymnasievej Albertslund ungecenter@albertslund.dk T xx xx xx xx Albertslund Kommune Børn, Sundhed & Velfærd 24

25 Notat: Error! No text of specified style in document. Albertslund Ungecenter 25 Side 2 af 2