Høringssvar for Mål og Retning for skolerne i Solrød Kommune

Transkript

1 Høringssvar for Mål og Retning for skolerne i Solrød Kommune BUPL Roser arbejde med at skabe en fælles retning for alle skoler i Solrød og at der tydeligt signaleres, at der er brug for alle fagligheder for at udvikle skolen og for at nå målene. Understreger, at faglig kvalitet hos medarbejderne og ønsket om at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere ikke kan ske uden at tage hensyn til ressourceforbruget. Vigtigt med godt arbejdsmiljø, fagfaglig ledelse, mulighed for kompetenceudvikling og tilfredsstillende løn. Glad for at kunne se pædagogernes profession tænkt ind i strategien. Lægger vægt på at der skal være et godt arbejdsmiljø, god ledelse, gode muligheder for kompetenceudvikling, og ok løn, hvis målene under pejlemærkerne skal nås. BUPL er generelt positiv overfor strategien. BUPL ser deres profession tænkt ind i visionen og pejlemærkerne. Kvitterer herfor og stiller deres kompetencer til rådighed for udviklingen af visionen. BUPL fremhæver derudover, at pejlemærker 5.2 og 5.3 rammer lige ind i pædagogernes kompetencer og uddannelse i forhold til at hjælpe børn med at blive selvstændige, innovative og livsduelige mennesker med mod på tilværelsen. BUPL opfordrer til, at pædagoger og lærere i udvalg/arbejdsgrupper arbejder med nye ideer og eksperimenter, så børn bliver i stand til at kunne og at turde. Pejlemærkerne 5.2 Skolen som forudsætning for det dannede og kompetente menneske og 5.3 En nytænkende og eksperimenterende skole rammer jfr. BUPL lige ind i pædagogernes kompetencer i forhold til at udvikle børn til selvstændige, livsduelige og innovative mennesker. Godt at feedback ikke kun har fokus på at udvikle karakterne i prøverne.

2 BUPL håber, at Mål og Retning får et aktivt liv som ledere og medarbejdere kan bruge til inspiration og som pejlemærker for, at skolerne i Solrød bliver det bedste sted at lære og at være. Slutter af med oplistning af pædagogernes hovedkompetencer/kernearbejdsområde: Solrød Lærerkreds -brobyggeren -Social lærings -dannelsesagenten -livsduelighed -kreativitetsudvikleren - inklusionseksperten Kredsen mener, at udkastet til strategien er et systematisk gennemarbejdet og ambitiøst arbejde, der viser at politikerne tager folkeskolerne i Solrød alvorligt og ønsker at prioritere dem. Positiv over for initiativet med at få en fælles retning og at der er fokus på det brede dannelsesbegreb med både trivsel og faglighed. Opbakning til strategien og at der er fokus på både dannelse, trivsel og faglighed. Bekymret for de økonomiske rammer i forhold til strategien. Positiv overfor, at strategien har et bredt fokus og at dannelse og trivsel er prioriteret på linje med høj faglighed Bekymret for den økonomiske ramme i forhold til at omsætte visionen. Børn og Unge Rådgivningen Bekymret for, om visionen kan gennemføres indenfor den økonomiske ramme set i lyset af seneste års reduktioner Foreslår, at begreberne læring og trivsel kunne indgå mere tydeligt i pejlemærkerne Læring og trivsel står det tydeligt nok? Visionen om, at skolen er det bedste sted at lære og være - viser at der er fokus på både læring og trivsel i oplægget. Pejlemærket Skolen som forudsætning for

3 det dannede og socialt kompetente menneske indeholder trivselsaspektet. Havdrup Skole (Elevråd) Havdrup Skole (Skolebestyrelsen) Eleverne kan genkende deres skoledag i materialet. Det der betyder mest for dem er - veluddannede, engagerede voksne med godt relationsarbejde. - Fokus på samarbejde mellem eleverne. Oplever et ekstra fagligt løft, når de sammensættes i grupper, hvor de er lige med de andre. - Lærere, der kan hjælpe til faglig udvikling gennem samtaler og som interesserer sig for elevernes trivsel. Eleverne finder det vigtigt med den digitale udvikling - herunder have materialer elektronisk. Børns teknologiforståelse er afgørende for børns dannelse og bør gives mere plads i strategien f.eks. under pejlemærket 5. 3 Nytænkning og eksperimenteren at kunne og at turde og i afsnittene om det særlige Solrød DNA barnet skal have med sig. Eleverne har fokus på lærere, der er Veluddannede Kan skabe gode læringsmiljøer Er dygtige til at støtte og motivere eleverne i deres udvikling Eleverne fremhæver betydningen af den digitale udvikling I strategien mangler afsnit om, at børns teknologiforståelse også er afgørende for børns dannelse også til fremtiden. Behov for forkortet udgave af startegien ud fra Vi kan se på formuleringen af overskriften i pejlemærke 5.2 og det tilknyttede afsnit og overveje justeringer herunder fremhæve betydningen af trivsel (s. 7 og s. 9) Elevrådets bemærkninger falder i tråd med pejlemærket 5.1 om Faglighed i fokus herunder prioriteringen af at rekruttere de dygtigste og mest ambitiøse medarbejdere inden for den økonomiske ramme. (s.8) Elevrådets fokus på betydningen af at støtte og motivere er en del af pejlemærket 5.4 En forankret feedbackkultur som en forudsætning for udvikling. Vi kan se på, om der generelt i strategien er en tydelig nok fremhævelse af betydningen af have en digital kompetence (digital literacy). Vi kunne f.eks. sætte det ind i afsnittet om at Byrådet ønsker om en nytænkende og eksperimenterende skole s. 10? Eller andre steder? Fokus på, at elevernes digitale kompetencer også er en del af elevernes dannelse og faglige udvikling. Det kunne konkret ske under pejlemærket om Faglighed i Fokus eller 5.3 En nytænkende og eksperimenterende skole eller under pejlemærket 5.2. Dannet og

4 Der er mange pejlemærker og mål i strategien som med fordel kunne forkortes omkring pejlemærkerne. Det vil for bestyrelsen give bedst mening, hvis der ud fra få unikke pejlemærker, sættes lokalt forankrede mål og indsatser op. Bestyrelsen finder det vanskeligt at indfri alle målene i Retning og Mål inden for den afsatte økonomi. pejlemærkerne. Bekymret for den økonomiske ramme i forhold til de mange mål. socialt menneske?? Samme bemærkninger ovenfor. Der vil blive udarbejdet en pixiudgave af strategien, og herved vil der ske en komprimering af pejlemærkerne. Det er netop tanken, at der skal sættes fælles og lokale initiativer i gang på baggrund af visionen/pejlemærkerne/målene. dvs. centrerer fremtidige indsatser omkring pejlemærkerne. Havdrup Skole (MED) Skolens repræsentanter er tilfredse med, at der er lagt vægt på, at den enkelte skole med udgangspunkt i dens unikke kendetegn og kultur har mulighed for at udvikle sig inden for pejlemærkernes retning. Strategiens pejlemærker giver på en og samme tid derfor både plads til fortolkning og en politisk ramme for skolens arbejde. Strategien går hånd i hånd med skolereformens målsætning, men definerer og italesætter en skolepolitisk dagsorden for Solrød Kommunes folkeskoler, der læner sig op ad nuværende praksis. Opbakning fra skolens MED system. Strategien går hånd i hånd med folkeskolens intentioner og giver også plads til den enkelte skoles egne initiativer inden for den overordnede ramme. Håber, der vil være de nødvendige økonomiske rammer og ro omkring skolernes udvikling. Generel opbakning ingen specifikke forslag. Skolens repræsentanter håber, at der vil være opbakning til, at skolerne får de nødvendige økonomiske rammer og en politisk ro til at udvikle sig i de kommende år, hvor skolereformen stadig er i proces.

5 Munkekærskolen (Skolebestyrelsen) Bestyrelsen skriver, at det er umådeligt positivt, at Solrød Kommune har udarbejdet en overordnet strategi for folkeskolerne. Bakker op om initiativets formål. Fælles udvikling og retning og samtidig frihed til, at den enkelte skole kan udvikle sig på individuelle præmisser. Savner, at der sættes en tidsperiode på strategiens virke. Savner, at der sker en konkretisering af den understøttende økonomi til at gennemføre strategien og opnå målene under pejlemærkerne. Vil der blive øremærket midler til særlige initiativer, skal finansieringen ske ud af skolernes nuværende økonomiske driftsrammer, vil der blive udarbejdet en central lønpolitik for at tiltrække og fastholde engagerede og dygtige medarbejdere? Bestyrelsen har hæftet sig ved, at visionen ikke fremhæver trivslen som et helt grundlæggende succesparameter for læring mao. hverken direkte eller indirekte adresserer trivsel som et væsentligt fokusområde. Bestyrelsen ser gerne, at der under fællesskaber på s. 7 tilføres, at barnets skal have forståelse for de demokratiske rettigheder og adfærd Foreslår konkret omskrivning af pejlemærke 2 og spørger om de 5 pejlemærker vægter lige meget. Opbakning til initiativet om at få en fælles strategi. Ønsker, der angives en tidsperiode for strategiens virke Ønsker en konkretisering af den økonomiske finansiering af strategiens arbejde med pejlemærkerne og målene Der skal skrives noget mere direkte om betydningen af at sætte fokus på, at alle børn skal trives. Forslag til pejlemærker: Trivsel og stærke relationer for det dannede og socialt kompetente menneske Det er korrekt, at der ikke har været angivet en tidsperiode. Skolelederne ønsker en periode på 4 år i forhold til at skabe retning og ro om udviklingen inden for pejlemærkerne. Omvendt er det vanskeligt i en politisk styret organisation at skabe bindende langsigtede pejlemærker og mål, idet der fra politisk side og med et nyt Byråd i sigte - vil være et ønske om at præge og sætte retning inden for folkeskoleområdet. Strategien må derfor som udgangspunkt gælde indtil andre beslutninger træffes. Der er ikke i strategien taget stilling til den økonomiske finansiering. Bestyrelsen kan have en pointe i, at der måske ikke i tilstrækkelig grad er præciseret betydningen af, at skabe miljøer, hvor alle børn trives. Vi kan overveje at udbygge afsnittet om fællesskaber med ord som demokratiske rettigheder. Et forslag vil være at læne sig op af formuleringerne i folkeskolens formåls paragraf, som jo er overbygningen på Solrød Kommunes vision og strategi. Om pejlemærkerne: Vi ser på bestyrelsens forslag i sammenhæng med andre kommentarer.

6 Bakker op om de politiske mål men savner mål for trivsel. Bestyrelsen mener også, at det ikke fremgår hvordan kommunen påtænker at måle skolernes opfyldelse af de politiske mål, udover den helt kvantificerbare test på karakterer. Ser gerne de politiske mål gøres målbare og tidsperspektiveres. Ambitionen om at indhegne det særlige Solrød DNA er sympatisk. Bestyrelsen savner dog en fremsynethed i beskrivelsen. Og DNA et bør i højere grad afspejle fremtidens arbejdsmarked også det med at kunne styrke den innovative tænkning, ivæksætterlyst og entrepreneurship, mod til at Et involverende og forpligtigende skolehjemsamarbejde Faglighed i fokus En nytænkende og eksperimenterende skole En forankret feedbackkultur en forudsætning for udvikling. Der bør være et tydeligt politisk mål om trivsel Målene bør gøres mere målbare og tidsperspektiveres. Bestyrelsen ønsker, at vi ser på indholdet i det særlige Solrød DNA og supplerer med at den unge skal have en innovativ tænkning mv. Der har ikke været tale om en prioritering af pejlemærkerne. Udgangspunktet er, at alle er lige vigtige for at sikre den ønskede udvikling for skolerne. Det er tanken, at alle prioriteringer på alle niveauer fra Byråd, administration, skoleledelser, medarbejdere i princippet hæftes op på de her 5 pejlemærker. I pejlemærke 5.2 ligger trivslen og i bilag 1 under de politiske mål (om skolernes arbejde med dannelse) og i de tilhørende konkrete mål ses, at skolerne skal følge systematisk op på elevernes opfattelse af deres sociale, faglige trivsel og oplevelse af ro og orden samt om de oplever, de bliver støttet. Generelt ser vi en linje i pejlemærker, politiske mål og konkrete mål og vores forventninger til, hvordan skolerne skal arbejde med dem. Administrationen er af den opfattelse, at der allerede i dag eksisterer en del nationale målinger, som kan bruges i opfølgningen på pejlemærkerne, mål og resultater. Dernæst skal der ske en dialog om skolernes indsatser, opnåede resultater og metodeudvikling og dataopsamling, men der kan ikke for alle mål foretages en talmæssig måling. Det at sætte mål og at følge op på opnåede resultater gennem målinger er umådeligt vigtigt og der skal helt bestemt ske en kontinuerlig udvikling i dette felt.

7 Uglegårdskolen (Skolebestyrelsen) fejle, initiativrigdom eller teknologisk indsigt. Positive overfor, at en strategi for skoleområdet er under udarbejdelse. Oplægget er konstruktivt og ambitiøst. Pejlemærke 5.1 Faglighed i fokus en grundforudsætning for en succesfuld skolegang mener bestyrelsen kan udbygges med, at folkeskolen bør understøtte en solid menneskelig udvikling af det enkelte barn, så fundamentet af sociale kompetencer og robusthed bliver så solidt som muligt. Det første pejlemærke kunne derfor godt være Faglighed og menneskelig udvikling i fokus grundforudsætninger. Opbakning til initiativet. Konkret forslag om at udbygge pejlemærke 5.1 med den sociale dimension: Faglighed og menneskelig udvikling i fokus grundforudsætninger. Vi ser på beskrivelsen af Solrød DNAet igen og om vi kan udvide / supplere og få sammenhæng i teksten i øvrigt. Vi ser på forslaget hvordan vi kan få det indbygget. Bemærkninger om værdien i, at forældre har nærvær, involvering og indsigt i barnets arbejde med lektier hjælper barnet til at blive selvstændig, ansvarsfuld og livsduelig. Vi ser på om vi kan få det med i afsnittet. I forhold til pejlemærke 5.2 Forudsætninger for det dannede og socialt kompetente menneske vil bestyrelsen gerne have nysgerrighed knyttet an til det særlige Solrød DNA. I forhold til pejlemærket 5.5 Et involverende og gensidigt forpligtigende skole-hjemsamarbejde er indhold ok, men bestyrelserne har reflekteret over det forhold, at forældrene er kommet længere væk fra de værdier, der ligger i forældrenes støtte til børns arbejde med lektier læringen, tage ansvar for opgaverne, vilje og vedholdenhed til at lære en god læring til at Knytte nysgerrighed og åbenhed til Solrød DNA et Forældrenes betydning for barnets fagloge og menneskelige udvikling i relation til den støtte og opmærksomhed der hidtil er blevet givet barnet i forbindelse med støtte til lektier. Denne mulighed er med ny reform blevet reduceret. Der er ikke i strategien afsat ressourcer. Det er tanken, at der i de efterfølgende perioder vil ske en løbende drøftelse mellem skoleleder, administration og Byråd om, hvad der skal prioriteres og hvad dette kræver af ressourcer. Der er pt. en central pulje til kompetenceudvikling. Fondsansøgninger (AP Møller) bør overvejes.

8 udvikle selvstændige, ansvarsfulde og livsduelige mennesker. Bestyrelsen mener, at strategien vil stå stærkere, hvis der var en mere tydelig sammenhæng mellem status for hvert pejlemærke, indsatser og ressourcer. Herunder hvilken tidshorisont, der er. Den politiske opbakning og villighed til at sætte ressourcer af til strategien, er ikke tydelig. Der bør beskrives en status for hvert pejlemærke, nødvendige indsatser og ressourcer til den videre udvikling Ser Mål og Retning sammen med dannelsesstrategien for 0 18 år. Ja, Mål og retning skal ses sammen med den sammenhængende dannelsesstrategi og der skal være en genkendelig retning og pejlemærker. Uglegårdskolen (MED) Håber, at strategien vil indgå i arbejdet med den sammenhængende dannelsesstrategi. Anerkender behovet for en fælles strategi og finder indholdet relevant og sagligt. Havde dog gerne set, at medarbejderne var blevet involveret på en eller anden hvis for at sikre ejerskab. Savner beskrivelse af, hvordan ambitioner og økonomi følges ad. Herunder at få uddybet, hvordan vi får tiltrukket og fastholdt/udviklet medarbejderne. Relevant med at have en strategi og generel opbakning til indhold. Medarbejderne mangler dog i involveringen. Stiller spørgsmål til den økonomiske ramme for udmøntningen af strategien/ambitionen I første omgang har politikformuleringen taget udgangspunkt i mødet/dialogen mellem lederne og politikerne. Det er tanken, at pejlemærkerne og de overordnede mål skal foldes ud i konkrete mål og beslutninger om indsatser. Her skal medarbejderne naturligvis på banen. Forventer, at den kommende dannelsesstrategi går i samme retning som Retning og mål Ser arbejdet i sammenhæng med dannelsesstrategien. Stor glæde over at se den politiske prioritering af dannelse. Glæde over politikernes fokus på dannelse

9