N I M T O F T E K I R K E G Å R D

Transkript

1 A3 FORMAT N I M T O F T E K I R K E G Å R D UDVIKLINGSPLAN APRIL

2 Nimtofte Menighedsråd v/ Tina Kochen Bryrup Mail: Udvalg: Formand Claus Skovgård, næstformand Jørgen Hougaard, kirkeværge Tina Kochen Bryrup, sekretær Lone Kristensen, graver Malle Sørensen, sognepræst Susanne Jørgensen Hjørlund. Rådgiver: Mette Fauerskov Møller & Fauerskov Landskabsarkitekter Sct. Pauls Kirkeplads 9B 8000 Århus C Mail: mf@mflandskab.dk DDO, COWI 2

3 FORORD Nimtofte Menighedsråd har udarbejdet denne udviklingsplan, der skal danne grundlag for nuværende og kommende menighedsråds arbejde med udvikling og tilpasning af kirkegården. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Udviklingsplan for Nimtofte Annex Kirkegård. Menighedsrådets udgangspunkt har været et ønske om at tilpasse antallet af gravsteder og gravstedstyper til det aktuelle behov i sognet. Endvidere er det menighedsrådets ønske bl.a. at få justeret gravpladsernes størrelse, at forbedre kirkegårdens afgrænsning mod øst, at forbedre adgangsforholdene samt at kirkegården bliver mindre tæt. Justering og omlægninger af vore kirkegårde har - generelt set - til formål at tilpasse kirkegården til de aktuelle behov, eksempelvis i forhold til antallet af gravsteder, udvalget af gravstedstyper, tilgængelighed for handicappede, arbejdsmiljø mm. I takt med at befolkningsgrundlaget ændres, og samfundet i det hele taget udvikler sig, ændrer behovene sig, og kirkegårdene må derfor nødvendigvis udvikles. Samtidig indeholder kirkegårdene værdier af kulturel, historisk og lokal betydning, som der skal værnes om. DDO, COWI Udviklingsplanen er vedtaget af Menighedsrådet. Det er tanken, at planen (ligesom f.eks. en Kommuneplan) skal tages op til revision og fornyet overvejelse efter f.eks. 8 år, således at der til stadighed foreligger et aktuel plan. 3

4 GAMLE GRAVMINDER HVID MUR BØG VEDBEND OP AD MUR INDGANG BØG URNEGRAVSTEDER GRAVER CONTAINER URNE- GRAVSTEDER BØG BØG RYOMGÅRDVEJ SIGNATURER 54.5 HØJDEKURVE VANDPOST NIMTOFTE KIRKE LAMPER FLAG BÆNK LILLE TRÆ - BUSK ASK FLÆSTENSMUR TRÆ P-PLADS DIGE HÆK BELÆGNING AF STEN / FLISER POTENTILLA LAV BERBERISHÆK GRÆS BEPLANTNING DOBBELT, STABLET DIGE FORMODET UDSTRÆKNING AF OPRINDELIG KIRKEGÅRD THUJAHÆK EKSISTERENDE FORHOLD STABLET DIGE LÅGE, 1856 VINKELVEJ SEPTEMBER 2011 MÅL 1:400 4

5 K A R A K T E R I S T I K KIRKEGÅRDSKORT Grundlag for udviklingsplanen er en ny landinspektøropmåling af kirkegården. Kirkegårdskortet er forsynet med numre på alle gravpladser, og anvendes sammen med kirkegårdens protokol. Kirkegårdskortet opdateres jævnligt, f.eks. hvert tredie år, således at der til enhver tid findes kort, der præcist viser beliggenheden af de aktuelle gravpladser, stier, beplantning mm. Kirkegårdskortet foreligger digitalt og med terrænkoter. Kortet er derfor også anvendeligt som projekteringsgrundlag i forbindelse med eventuelle fremtidige ændringer på kirkegården. KARAKTERISTIK AF KIRKEGÅRDEN Nimtofte kirke og kirkegård har en helt central placering i Nimtofte, hvor anlægget udgør byens absolutte midtpunkt. Tidligere har byens bebyggelse ligget helt tæt ind til anlægget på alle sider, men selv om dette i dag kun er tilfældet på de tre sider, er kirkens organiske og fortættede samhørighed med byen stadig et markant og karakteristisk træk. Også inde på kirkegården er der som helhed en fortættet stemning. Gravstederne er relativt store, de er omgivet af frodige hække, de udfylder hele kirkegårdsarealet og danner tilsammen en koncentreret og grøn struktur. De store, gamle bøgetræer i kirkegårdens nordvestlige del tilfører denne del af kirkegården en særlig stemning. Der er hovedsageligt traditionelle gravsteder. Nogle af disse er omlagt til små urnegravsteder. Som helhed er der grønt og frodigt på den velpassede kirkegård, men der savnes mere ro, og måske flere pauser i det koncentrerede anlæg. Kirkegårdsudvidelsen mod nordvest er disponeret meget uklart med både graverbygning, materialeplads og forskellige gravstedstyper. Set fra parkeringspladsen sydvest for kirkegården fremstår anlægget roligt og klart 5

6 B E H O V S V U R D E R I N G BEHOVSVURDERING Beregnet behov Antal i dag ialt Kistegravpladser (med plads til én kiste)* Antal i dag efter type Nimtofte Annex kg kg Individuelle Plæne Urnegravsteder (Med plads til 2-4 urner) Individuelle Plæne 20 Kendte, ialt Anonyme urnegravpladser Anonyme kistegravpladser Der er gennemført en beregning af det forventede behov for gravpladser i Nimtofte Sogn, dvs. for Nimtofte Kirkegård og Nimtofte Annex Kirkegård tilsammen i den kommende 11-årige periode. Beregningen af behovet bygger bl.a. på følgende forudsætninger: Befolkningstal i Nimtofte : Forventet gennemsnitligt antal begravelser: 903 indbyggere 11,5 pr. år Kistebegravelser 45 % Urnenedsættelser (kendte) 40 % Urnenedsættelser (anonyme) 15 % Da beregningen af behovet for gravpladser er statistisk, vil den eksakte talstørrelse afvige fra det beregnede behov. Beregningens usikkerhed forstærkes bl.a. af, at talstørrelserne er meget små. De vurderinger, der ligger til grund for beregningen er alle på den sikre side. Beregningens resultat ses i skemaet. Ved at sammenholde tallene ses det, at der i fremtiden vil blive behov for mindre end en trediedel af det antal kistegravpladser, der er i dag, og at der vil blive behov for lidt færre urnegravsteder. Trods usikkerhederne viser opgørelsen, at der er en betydelig overkapacitet af gravsteder på kirkegårdene. Det ændrede behov skyldes dels ændrede begravelsesskikke og dels at gravsteder opretholdes i kortere tid end tidligere. 6

7 B E V A R I N G S V Æ R D I E R Store bøgetræer giver den vestlige del af kirkegården og kirkegårdsudvidelsen karakter Øverst ses et kort fra , nederst et kort fra Af begge kortene ses. at der tidligere har været bebyggelse tæt ind mod vestdiget. BEVARINGSVÆRDIER Historisk Nimtofte Kirke er opført ca. år Det er uklart, om kirkegården engang er blevet udvidet i sydlig retning. Der er en nyere udvidelse mod vest. Bevaringsværdier Kirkegårdens primære bevaringsværdier knytter sig til helheden, til det oprindelige anlæg, til digerne, til gravstedsstrukturen, gravstedshækkene og de store træer. Endvidere knytter der sig lokale bevaringsværdier til gravstederne, der fortæller lokalhistorie, og til brugen og indretningen af de enkelte gravsteder. Gamle gravminder Der er registreret 11 bevaringsværdige gravminder. 8 af disse står på deres oprindelige gravsteder, mens resten er placeret samlet på kirkegårdsudvidelsen. Gravsteder med bevaringsværdige gravminder er markeret på planen på næste side. Fredninger Der er ingen fredninger omkring Nimtofte Kirkegård. 7

8 GAMLE GRAVMINDER HVID MUR SMUK GL. BØG DOMINERENDE NABOBYGNING INDGANG SMUK GL. BØG URNEGRAVSTEDER IKKE TRAFIKSIKKER ADGANG UKLART DISPONERET OMRÅDE CONTAINER URNE- GRAVSTEDER GRAVER SMUK GL. BØG SMUK GL. BØG RYOMGÅRDVEJ UDSIGT MOD UROLIG NABOBEBYGGELSE SIGNATURER 54.5 HØJDEKURVE VANDPOST NIMTOFTE KIRKE LAMPER FLAG BÆNK P-PLADS FIN ASK GOLDT GRUSAREAL LILLE TRÆ - BUSK NIVEAUFRI INDGANG TRÆ DIGE NY INDGANG ØNSKES HÆK POTENTILLA GRIM BERBERISHÆK BELÆGNING AF STEN / FLISER GRÆS BEPLANTNING DOBBELT, STABLET DIGE FLÆSTENSMUR FREDET GRAVSTED / GRAVSTED MED REGISTRET GRAVMINDE GRAVPLADS I BRUG LEDIG GRAVPLADS FORMODET UDSTRÆKNING AF OPRINDELIG KIRKEGÅRD THUJAHÆK STABLET DIGE LÅGE, 1856 VINKELVEJ FLERE GRAVPLADSER ER IKKE TILSTRÆKKELIGT STORE ANVENDELSE SEPTEMBER 2011 MÅL 1:400 8

9 F O R A N D R I N G S B E H O V KVALITETER OG FORANDRINGSBEHOV Generelt Generelt finder menighedsrådet, at kirkegården er for tæt, og at der kunne være mere visuel ro. Der er desuden en række konkrete forhold, der ønskes forbedret, iht. nedenstående. Anvendelse Der kommer en del besøgende på kirkegården, både lokale og turister. Der er ønske om, at der bliver etableret steder (med bænke), der indbyder til ophold. Kirkegården er i perioder plaget af bilstøj fra Ryomgårdsvej, der er hovedfærdselsåre til Djurs Sommerland. De yderste gravsteder langs østmuren er derfor mindre attraktive Der er aktuelt relativt få, ledige gravsteder på kirkegården. Kirkegårdens afgrænsning Kirkegården er mod vest, syd og øst afgrænset af henholdsvis et dobbelt stendige, et enkelt stendige og en mur. Disse er i udmærket stand. Mod øst og syd påvirker den omkringliggende bebyggelse kirkegården med en visuel uro. Da kirkegården ligger højere end Ryomgårdvej er der ikke indkig fra vejen. Mod øst findes en lav berberishæk ovenfor muren. Hækken er grim, og yder ikke tilstrækkelig afskærmning. Mod nord ligger kroen i kirkegårdens skel. Murværket og tagfladen dominerer visuelt denne del af kirkegården. Adgang til kirkegården Kirkegårdens hovedindgang mod nordøst er ikke trafiksikker. Primært anvendes indgangen i kirkegårdsudvidelsen ved graverbygningen. Denne indgang fører dog ikke direkte frem til kirken, og menighedsrådet ønsker derfor på sigt at etablere en ny indgang direkte fra parkeringspladsen. Gravstedsstruktur Kirkegårdsarealet er meget hårdt udnyttet, og den traditionelle gravstedsstruktur, hvor der ligger to rækker gravsteder skifte- vis med en gang er fuldstændig intakt. Strukturen er helt rolig, og det er nemt at orientere sig. Det er karakteristisk for Nimtofte kirkegård, at stort set alle gravsteder har 4 pladser. Da gravpladserne ligger to og to bag hinanden på gravstedet, kan disse ikke i dag opdeles i gravsteder med 2 pladser, som er de mest efterspurgte, da der derved ikke ville blive adgang til de bageste gravpladser. Der er en del gravpladser, der er for små. Det betyder, at forhækken må fjernes ved begravelser. Da kisterne ikke støder sammen under stien anses det ikke for et problem. Optimalt ønsker menighedsrådet, at gravpladserne er 275 cm lange. Gravstedshække Alle gravsteder er afgrænset af hække på alle fire sider. Det er et særligt, lokalt karaktertræk, at ryghækkene er højere end mellem- og forhække. Hækkene er relativt høje, hvilket er en betydende kvalitet bl.a. i forhold til kirkegårdens struktur, frodighed og rummelighed. Store gravstedsteder fylder hele arealet på den ældste del af kirkegården. Gravstedshække er smukke, frodige og tætte, og der er karakteristiske, højere ryghække. I baggrunden ses nabobebyggelsernes urolige udtryk. Urnegravsteder, der er fint indpasset indenfor gravstedshække på den ældste del af kirkegården 9

10 F O R A N D R I N G S B E H O V Urnegravsteder Enkelte af de store gravsteder er opdelt i små urnegravsteder. Da hækkene omkring de store gravsteder er bevaret, indgår urnegravstederne på en vel tilpasset måde. I kirkegårdsudvidelsen findes et forsænket, rundt anlæg med små urnegravsteder. Anlægget har en vis intimitet, men virker løsrevet fra resten af kirkegården, som der savnes en formmæssig sammenhæng til. Rustvogns adgang til kirkegården Det er ikke muligt at køre ind på kirkegården, hvilket menighedsrådet er tilfredse med. Tilgængelighed/ Stibelægninger Stierne er belagt med perlegrus i en lille størrelse. Menighedsrådet ønsker en mere fast belægning på stien fra lågen ved graverbygningen og frem til kirkedøren, idet det er denne forbindelse, der benyttes i forbindelse med begravelser. P-pladsen fremstår uklar Hovedlågen mod nordøst Kirkegårdsudvidelsen Som helhed er kirkegårdsudvidelsen uklart disponeret. Der er både traditionelle gravsteder, urnegravsteder, græs, perlegrus og containerplads indenfor et ret lille areal. P-pladsen Parkeringspladsen fremstår noget slidt og anvendes af naboer til oplag. Det er er ikke tydeligt, at p-pladsen hører til kirken. P-pladsen trænger til et kvalitativt løft. Træer på kirkegården De store bøgetræer er meget værdifulde. Inde på kirkegården findes, særlig i den nordlige del, mange større, søjleformede stedsegrønne thuja, der er ved at være for store. Gamle gravminder Når et gravsted bliver sløjfet fjernes gravstenen, også selv om den er registreret som bevaringsværdig. Urnegravsteder uden sammenhæng til strukturen på resten af kirkegården Kirkegårdsudvidelsen mod øst. I baggrunden dominerer kroens murværk og tagflade Goldt grusareal ved kirkens sydfacade 10

11 M Å L S Æ T N I N G MÅLSÆTNING Som udgangspunkt for udviklingsplanen, er der formuleret følgende mål for kirkegården: - Antallet af gravpladser og udbudet af gravstedstyper skal til stadighed tilpasses det aktuelle behov - Kirkegårdens kulturhistoriske træk skal bevares - Kirkegården skal have en høj grad af frodighed - Kirkegården skal være skærmet af beplantning mod Ryomgårdsvej - Kirkegårdens beplantning af store træer langs vestsiden skal styrkes - Der skal være gravstedshække på alle fire sider af individuelle kisteog urnegravsteder - Kirkegården skal have et mindre tæt udtryk end i dag - Der skal være mindre, løvfældende træer inde på kirkegården - Gravstedshække skal være frodige: Mellem- og forhække min 45 cm, ryghække min 80 cm. - Kirkegården skal som helhed fremstå med et karakterfuldt, harmonisk og stemningsfyldt udtryk Stendiget er visse steder fint bevokset med vedbend-torskemund - Ledige gravsteder skal være beplantede 11

12 FLAGSTANG EKSISTERENDE TRÆ SIGNATURER HØJDEKURVE VANDPOST LAMPE FLAGSTANG DIGE HÆK BELÆGNING AF STEN / FLISER / ASFALT GRÆS BEPLANTNING BÆNK EKSISTERENDE TRÆ DIGE FREDET GRAVPLADS MED REGISTRET GRAVMINDE NYT TRÆ GRÆS NY GRAVSTEDSTYPE, F.EKS.: - SMÅ INDIVIDUELLE GRAVSTEDER FOR KISTER OG URNER MED HÆK OMKRING ALLE 4 SIDER. - ELLER GRAVSTEDER I FÆLLES ANLÆG - ELLER GRAVSTEDER M PLADE I GRÆS ANONYME URNER CA 1 METER HØJE BUSKE. F.EKS.: - RHODODENDRON - ROSER OG SMÅBLADET VEDBEND - BONDEROSER KOMPOST OG MATERIALER HÆK GRAVER HÆK BELÆGNING AF STEN / FLISER / ASFALT GRÆS BEPLANTNING FREDET GRAVPLADS MED REGISTRET GRAVMINDE NYT TRÆ VEDBEND PÅ HELE MURVÆRKET EKSIST. URNEGRAVSTEDER 4-6 METER HØJE, FLERSTAMMEDE TRÆER. F.EKS. HVIDTJØRN, AMELAN- CIER, GRØN JAPANSK AHORN, GLANS- BLADET TJØRN ELLER HVIDBLOMSTRET JAPANSK KIRSEBÆR (PRUNUS SERRULA SHITOTAE`) INDIVIDUELLE, TRADITIONELLE GRAV- STEDER MED HÆK OMKRING ALLE 4 SIDER. JUSTERES I STØRRELSEN, SÅ ALLE GRAVPLADSER BLIVER MIN. 130 X 300 CM NY BØG NY STENPIGNING NIMTOFTE KIRKE 7-9 M HØJE TRÆER, F.EKS. SELJERØN ARMERET GRÆS BRED OG CA 150 CM HØJ TAKSHÆK GRÆS NY INDGANG OG GRANIT- BELÆGNING NY BØG GRÆS GRAVPLADSER FOR KISTER OG URNER MED LIGGENDE GRAVMINDE I GRÆS. MODUL 1,5 X 1,5 M. NY BØG NY GRAVSTEDSTYPE, F.EKS.: - SMÅ INDIVIDUELLE GRAVSTEDER FOR KISTER OG URNER MED HÆK OMKRING ALLE 4 SIDER. - ELLER GRAVSTEDER I FÆLLES ANLÆG - ELLER GRAVSTEDER M PLADE I GRÆS BEVARINGSVÆRDIGE GRAVMINDER, DER ER FLYTTET FRA DERES OPRIN- DELIGE PLADS PLACERES PÅ LEDIGE GRAVSTEDER SMÅ INDIVIDUELLE GRAVSTEDER OG GRAVSTEDER MED PLADE I GRÆS ER ORIENTERET MOD ØST FORSLAG TIL UDVIKLINGSPLAN MÅL 1:400 12

13 U D V I K L I N G S P L A N Gravstedstype STRATEGI FOR GRAVSTEDER PÅ DE TO KIRKEGÅRDE Nimtofte kirkegård fastholdes som sognets kirkegård. Over tid reguleres og ændres kirkegården, så der foruden de individuelle gravsteder også bliver nye gravstedstyper, som f.eks. gravsteder med liggende plader i græs, anonyme gravsteder, små individuelle gravsteder og eventuelt også gravsteder i fælles anlæg. Herved vil kirkegården kunne tilbyde et bredt udvalg af gravstedstyper, og kirkegården kan dække sognets samlede behov for gravpladser. Nimtofte annex Kirkegård foreslås på lang sigt nedlagt som aktiv begravelsesplads. På nuværende tidspunkt anvises ikke nye, traditionelle gravsteder. Men i en overgangsperiode vil der være behov for at kunne anvise urnegravsteder, gravsteder med plade i græs samt anonyme gravsteder på Annexkirkegården, da der endnu ikke er tilstrækkelig med ledig plads til at disse gravstedstyper kan etableres på Nimtofte Kirkegård. Se også udviklingsplanen for annexkirkegården. I udviklingsplanen Heraf kistepladser Heraf urnegravsteder Heraf anonyme gl. ny gl. ny gl. ny gl. ny UDVIKLINGSPLAN Helheden I forslaget til udviklingsplan koncentreres de traditionelle gravsteder nærmest omkring kirken, og de reduceres i størrelse. Samtidig omdannes kirkegårdens sydlige del og udvidelsen mod vest til et mere park- eller havepræget udtryk med nye gravstedstyper, hvorved anlægget som helhed bliver mindre fortættet end i dag. Mod Ryomgårdsvej styrkes kirkegårdens afgrænsning med en markant hæk og træer, og kirkegårdens frodighed og dynamik styrkes yderligere ved at plante mindre, løvfældende og blomstrende træer. Gravstedsstruktur Størstedelen af den gamle del af kirkegården fastholdes til individuelle gravsteder, og her bevares den overordnede gravstedsstruktur dels af kulturhistoriske grunde og dels for at udviklingsplanen skal kunne gennemføres så nænsomt som muligt. Således fastholdes de yderste gravsteder langs stierne, mens de indre gravsteder efterhånden saneres væk. Herved vil der blive stiadgang til alle gravsteder, samtidig med at gravstederne kan opdeles i de størrelser, der er efterspørgsel efter. I gravrodernes midte, hvor der er god plads, foreslås det at etablere gravsteder med liggende plader i græs. Hvor der er mindre god plads tilplantes arealet med blomstrende buske, f.eks. rhododendron. Afsætning af de fremtidige gravpladser er vist på planen side 16. Kirkegårdens afgrænsning Mod øst foreslås plantet en takshæk i ca 2 meters afstand fra muren, samt en række mindre træer. Herved vil kirkegårdens rum blive tydeliggjort, der opnås en mere præcis og rolig kant, og anlægget vil blive skærmet i forhold til vejen og nabobebyggelsen. Mod nord, hvor kroen ligger i kirkegårdens skel, øges højden på vedbend-bevoksningen, så den kommer til at dække hele murværket. Herved vil indtrykket blive mere enkelt og mere grønt. Traditionelle kistegravpladser (med plads til én kiste) Urnegravsteder (med plads til 2 urner) Små gravsteder el. fælles anlæg (én kiste eller 2 urner pr plads) Gravsteder med liggende plade i græs (ét felt til 2 urner, to felter til én kiste) 28 felter 5 18 Anonyme urner 30 Ialt i udviklingsplanen for den gl. kg Beregnet behov Udviklingsplanernes indhold af gravsteder fordelt efter gravstedstyper på den gamle og den nye kirkegård. På sigt vil den gamle kirkegård kunne dække sognets behov for gravpladser Græs som forgrund til kirkebygningen. Alling Kirke Japansk kirsebær med skulpturel vækst giver identitet til gravstedsområde. Horsens Vestre Kirkegård 13

14 U D V I K L I N G S P L A N Adgang til kirkegården Ved at lukke for nysalg af nogle gravsteder vest for våbenhuset, vil der på sigt blive mulighed for at etablere en mere direkte indgang fra kirkens p-plads og ind til kirkegården. Når det bliver aktuelt at etablere indgangen skal Nationalmuseet høres, da der tale om et gennembrud i kirkegårdens oprindelige grænse. Karaktertræer De karakterfulde, store træer mod vest skal bevares. For at opnå en mere tydelig kant mod vest suppleres med enkelte bøgetræer. Træer Kirkegårdens frodighed styrkes ved at supplere træbestanden med mindre, løvfældende træer, der foruden at give årstidsvariation vil tilføre en ny sammenhæng og danne tag. Efterhånden som disse træer vokser til, fældes de nuværende, større, stedsegrønne thuja. Nye gravstedstyper Som nævnt er det tanken, at der skal være forskellige typer af gravsteder, og at der mod syd og vest kan etableres nye gravstedstyper, der både kan anvendes til kister og urner. Billedeksemplerne her kan måske inspirere til udformning af de nye gravstedsområder. De nye gravstedsområder detailplanlægges i takt med, at det bliver aktuelt påbegynde anlæggelsen. Herved vil omåderne bedst kunne indrettes, så de imødekommer de aktuelle behov. Traditionelle gravsteder Gravpladser for kister bliver 3 meter lange (målt fra midt hæk til midt hæk) og min. 1,3 m brede. Alle de traditionelle gravsteder skal fortsat være omgivet af hække på alle sider, hvilket er et vigtigt kulturhistorisk træk, og endvidere betydende for kirkegårdens frodighed og havepræg. Gravsteder i fælles anlæg. Eksempel fra Rosenhaven, Århus Vestre Kirkegård. I en flade af græs ligger lange bede med vedbend og roser, hvori der er liggende mindeplader. Billedet øverst på siden viser samme anlæg om foråret, hvor det er præget af hvide narcisser og blomstrende magnolietræer Små, individuelle gravsteder. Eksempler fra Søllerød Kirkegård. Stier i græs, markante gravstedshække og løvtræer giver anlæggene identitet Små individuelle gravsteder afgrænset af lave hække. Karaktergivende træer af hvidtjørn danner tag. Nivå Kirkegård 14

15 U D V I K L I N G S P L A N Tilgængelighed/ Stibelægning Tilgængeligheden til kirken kan forbedres ved at udskifte den løse grusbelægning med slotsgrus ( dk). Bevaringsværdige gravminder De registrerede, bevaringsværdige gravminder, der er hensat i udstilling, foreslås placeret på ét eller flere ledige gravsteder, der tilplantes med bunddækkende beplantning. Øvrige bevaringsværdige gravminder skal forblive på deres gravsted. Materialeplads Den del af kirkegårdsudvidelsen, der ligger syd for graverbygningen disponeres til en hækafgrænset materiale-og kompostplads, der kan indrettes helt funktionelt. ningen langs kantstenen mod nordøst for græs og ved, at der på selve parkeringsområdet (en 5 meter bred bane langs sydvestsiden) etableres græs på den stabile bund. Overgangene mellem græs og grus skal fremstå helt rent. Endvidere kan det overvejes at plante træer samt at skilte med, at det er kirkens p-plads. Ledige og bevaringsværdige gravsteder For at opnå en høj grad af frodighed på kirkegården, skal ledige gravsteder fremstå uden grus eller bar jord og med en tæt og fladedækkende bundplantning. Det samme gælder bevaringsværdige gravsteder, hvor fredningsperioden er udløbet. Der kan opnås fine resultater ved at anvende et begrænset udvalg af planter, og tilplante hvert gravsted med kun én sort. P-pladsen Parkeringspladsen forskønnes ved rense stabilgrusbelæg- Belægning med slotsgrus. Brede Kirkegård Stenpigning sikrer god vandafledning. Skrave Kirke Gravsteder med liggende plade i græs. Ørum Væth Kirkegård Parkering på græs med stabiliseret bund. Nørup Kirke Samling af gamle gravminder på ledigt gravsted. Velling Kirkegård 15

16 1,9m SIGNATURER HØJDEKURVE EKSISTERENDE TRÆ DIGE HÆK BELÆGNING AF STEN / FLISER / ASFALT GRÆS BEPLANTNING FREDET GRAVSTED / GRAVSTED MED REGISTRET GRAVMINDE GRAVPLADS I BRUG LEDIG GRAVPLADS AFSÆTNING AF FREMTIDIG GRAVPLADS AFSÆTNING AF FREMTIDIG HÆK / BED / BELÆGNING NYT TRÆ SKITSE TIL AFSÆTNINGSPLAN MÅL 1:400 16

17 U D V I K L I N G S P L A N Realisering Da de ledige gravsteder i dag ligger spredt over hele kirkegården vil der gå en lang årrække med tilpasningen. Indenfor rammerne af de fremtidige gravpladser er der tilstrækkeligt mange ledige, traditionelle gravsteder til at brugerne fortsat har flere muligheder for at vælge gravsted. En del af ændringerne af de traditionelle gravsteder vil sandsynligvis kunne lade sig gøre efter drøftelser med gravstedsejerne. Udviklingsplanen fastlægger i overordnede træk et billede af kirkegården i fremtiden. Efterhånden som de enkelte elementer og omlægningsarbejder skal realiseres, vil en lang række detaljer skulle afklares. I forbindelse med større arbejder og planlægning af nye gravstedstyper og vedtægter, vil kirkegårdskonsulenten eller en kirkegårdskyndig landskabsarkitekt kunne medvirke til at sikre, at detaljerne understøtter udviklingsplanens intension. Ledigt gravsted med dværgmynte. Hunderup Kirkegård Ledigt gravsted med bl.a. hvide høstanemoner. Herfølge Kirkegård Ledigt gravsted med hosta. Nyborg Kirkegård Ledigt gravsted med lavendel. Hunderup Kirkegård Perlekurv. Ryslinge Kirkegård 17