N I M T O F T E A N N E X K I R K E G Å R D

Transkript

1 A3 FORMAT N I M T O F T E A N N E X K I R K E G Å R D UDVIKLINGSPLAN APRIL

2 NIMTOFTE ANNEX KIRKEGÅRD NIMTOFTE KIRKEGÅRD Nimtofte Menighedsråd v/ Tina Kochen Bryrup Mail: DDO, COWI Udvalg: Formand Claus Skovgård, næstformand Jørgen Hougaard, kirkeværge Tina Kochen Bryrup, sekretær Lone Kristensen, graver Malle Sørensen, sognepræst Susanne Jørgensen Hjørlund. Rådgiver: Mette Fauerskov Møller & Fauerskov Landskabsarkitekter Sct. Pauls Kirkeplads 9B 8000 Århus C Mail: mf@mflandskab.dk 2

3 FORORD Nimtofte Menighedsråd har udarbejdet denne udviklingsplan, der skal danne grundlag for nuværende og kommende menighedsråds arbejde med udvikling og tilpasning af kirkegården. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Udviklingsplan for Nimtofte Kirkegård. Menighedsrådets udgangspunkt har været et ønske om at udvikle kirkegården, så den får sin egen identitet, enten med henblik på at afvikle kirkegården eller med henblik på at den kan få et park- eller naturpræget udtryk, så den bliver væsensforskellig fra Nimtofte kirkegård. Justering og omlægninger af vore kirkegårde har - generelt set - til formål at tilpasse kirkegården til de aktuelle behov, eksempelvis i forhold til antallet af gravsteder, udbudet af gravstedstyper, tilgængelighed for handicappede, arbejds-miljø mm. I takt med at befolkningsgrundlaget ændres, og samfundet i det hele taget udvikler sig, ændrer behovene sig, og kirkegårdene må derfor nødvendigvis udvikles. Samtidig indeholder kirkegårdene værdier af kulturel, historisk og lokal betydning, som der skal værnes om. DDO, COWI Udviklingsplanen er vedtaget af Menighedsrådet. Det er tanken, at planen (ligesom f.eks. en Kommuneplan) skal tages op til revision og fornyet overvejelse efter f.eks. 8 år, således at der til stadighed foreligger et aktuel plan. 3

4 DOBBELT STENDIGE SØJLE-EG Ramtenvej KOMPOST INDGANG BUSKE P-PLADS ANONYME URNER BØGE- HÆK BØGEHÆK GRAVSTEDER MED PLADE I GRÆS GRAVER SIGNATURER 54.5 HØJDEKURVE VANDPOST MATERIALER LILLE TRÆ - BUSK AHORN TRÆ DIGE HÆK BELÆGNING AF STEN / FLISER AHORN GRÆS BEPLANTNING URNE- GRAVSTEDER AHORN EKSISTERENDE FORHOLD SEPTEMBER 2011 MÅL 1:400 4

5 K A R A K T E R I S T I K Beregnet behov Antal i dag ialt Kistegravpladser (med plads til én kiste)* Antal i dag efter type Nimtofte Annex kg kg Individuelle Plæne Urnegravsteder (Med plads til 2-4 urner) Individuelle Plæne 20 Kendte, ialt Set udefra markerer kirkegården sig med dige, søjleformede egetræer og et enkelt lågeparti Anonyme urnegravpladser Anonyme kistegravpladser KIRKEGÅRDSKORT Grundlag for udviklingsplanen er en ny landinspektøropmåling af kirkegården. Kirkegårdskortet er forsynet med numre på alle gravpladser, og anvendes sammen med kirkegårdens protokol. Kirkegårdskortet opdateres jævnligt, f.eks. hvert tredie år, således at der til enhver tid findes kort, der præcist viser beliggenheden af de aktuelle gravpladser, stier, beplantning mm. Kirkegårdskortet foreligger digitalt og med terrænkoter. Kortet er derfor også anvendeligt som projekteringsgrundlag i forbindelse med eventuelle fremtidige ændringer på kirkegården. KARAKTERISTIK AF KIRKEGÅRDEN Nimtofte annekskirkegård er beliggende i den østlige del af Nimtofte, i den del af byen, hvor der er et mindre parcelhuskvarter. Kirkegården er i store træk velafgrænset i forhold til omgivelserne. Halvdelen af arealet er indrettet med traditionelle gravsteder i rækker, hvoraf en del er store 4-pladsers gravsteder. Den anden halvdel af arealet fremstår i græs, hvorpå der er en cirkulær hækafgrænset blomsterplads. Kirkegården fremtræder som en veludnyttet begravelsesplads, men den mangler en egen identitet, ligesom mange andre annekskirkegårde, der hverken har et kapel eller et andet naturligt centrum. Endvidere er der en tyngdemæssig uballance mellem gravstedsområdet og græsplænen, og endelig fremtræder indgangsområdet noget koldt. BEHOVSVURDERING Der er gennemført en beregning af det forventede behov for gravpladser i Nimtofte Sogn, dvs. for Nimtofte Kirkegård og Nimtofte Annex Kirkegård tilsammen i den kommende 11-årige periode. Beregningen af behovet bygger bl.a. på følgende forudsætninger: Befolkningstal i Nimtofte : Forventet gennemsnitligt antal begravelser: 903 indbyggere 11,5 pr. år Kistebegravelser 45 % Urnenedsættelser (kendte) 40 % Urnenedsættelser (anonyme) 15 % Da beregningen af behovet for gravpladser er statistisk, vil den eksakte talstørrelse afvige fra det beregnede behov. Beregningens usikkerhed forstærkes bl.a. af, at talstørrelserne er meget små. De vurderinger, der ligger til grund for beregningen er alle på den sikre side. Beregningens resultat ses i skemaet ovenfor. Ved at sammenholde tallene ses det, at der i fremtiden vil blive behov for mindre end en trediedel af det antal kistegravpladser, der er i dag, og at der vil blive behov for lidt færre urnegravsteder. Trods usikkerhederne viser opgørelsen, at der er en betydelig overkapacitet af gravsteder på kirkegårdene. Det ændrede behov skyldes dels ændrede begravelsesskikke og dels at gravsteder opretholdes i kortere tid end tidligere. 5

6 UDSIGT MOD LANDSKAB DOBBELT STENDIGE I DÅRLIG STAND SØJLE-EG KOMPOST INDGANG BUSKE P-PLADS MANGLENDE AFSKÆRMNING MOD NABOHUS ANONYME URNER BØGE- HÆK GRAVSTEDER MED PLADE I GRÆS SIGNATURER GRAVER 54.5 HØJDEKURVE VANDPOST LILLE TRÆ - BUSK MATERIALER TRÆ FIN GL. AHORN DIGE HÆK BELÆGNING AF STEN / FLISER GRÆS BEPLANTNING URNE- GRAVSTEDER HØJT, MARKANT LÆHEGN FIN GL. AHORN FIN GL. AHORN ANVENDELSE GRAVSTEDER I BRUG FREDEDE GRAVSTEDER / GRAVSTEDER MED REGISTREDE GRAVMINDER SEPTEMBER 2011 MÅL 1:400 6

7 F O R A N D R I N G S B E H O V BEVARINGSVÆRDIER Historisk Kirkegården er indviet i 1922 Bevaringsværdier Kirkegårdens største bevaringsværdi er de store ahorntræer. Endvidere knytter der sig lokale bevaringsværdier til gravstederne, der fortæller lokalhistorie, og til brugen og indretningen af de enkelte gravsteder. Gamle gravminder Der er registreret 2 bevaringsværdige gravminder. De står begge på deres oprindelige gravsteder. Gravsteder med bevaringsværdige gravminder er markeret på planen på forrige side. Fredninger Der er ingen fredninger omkring Nimtofte Annex Kirkegård. KVALITETER OG FORANDRINGSBEHOV Generelt Den helt overordnede udfordring er en stillingtagen til kirkegårdens fremtid, altså om den skal fastholdes som aktiv begravelsesplads, eller om den på lang sigt skal nedlægges. Da over halvdelen af de store, traditionelle gravsteder er ledige og anlægget samlet set ikke hænger sammen, er der behov for forandring. Foruden dette forhold er der som beskrevet nedenfor en række konkrete problemstillinger, der ønskes forbedret. Anvendelse Der er en del borgere, der foretrækker annekskirkegården, enten fordi de bor i nærheden, eller fordi der her er mere roligt (ingen trafikstøj). Kirkegårdens afgrænsning og adgangsforhold Kirkegården er mod Ramtenvej afgrænset af et smalt, dobbelt stendige, der er stabiliseret med cement. Diget er i meget dår- lig stand, og det er set fra en historisk synsvinkel ikke bevaringsværdigt. Mod øst er kirkegården afgrænset af en hæk og et bælte af 2-4 meter høje sirbuske, der fungerer udmærket. Mod syd er der en række meget smukke, gamle ahorntræer, og udenfor hækken er der en skovlignende beplantning, der tilsammen danner en markant og frodig, grøn væg. Mod vest er der en bøgehæk og et parcelhus med vinduer ind mod kirkegården. Her savnes en bedre adskillelse. Adgangsområdet fremtræder noget uvenligt, idet det er et goldt grusareal, hvorfra man kigger lige frem mod et redskabshus. Store ahorntræer i kirkegårdens østskel er bevaringsværdige En ensartet struktur af store gravsteder fylder halvdelen af arealet. Gravstedshække er smukke, frodige og tætte, og der er karakteristiske, højere ryghække 7

8 F O R A N D R I N G S B E H O V Urnegravsteder, der er fint indpasset på et ledigt, stort gravsted Område med traditionelle gravsteder I den vestlige del af kirkegården, hvor der er traditionelle gravsteder, har ca. halvdelen af gravstederne 4 pladser, og lader sig ikke umiddelbart opdele i 2-pladsers gravsteder, som der er mest efterspørgsel på i dag. Alle gravsteder er afgrænset af hække på alle fire sider, og ryghækkene er højere end mellem- og forhække. Hækkene er relativt høje, hvilket er en betydende kvalitet bl.a. i forhold til kirkegårdens struktur, frodighed og rummelighed. I den østlige del af kirkegården er der enkelte gravsteder med kun 1 plads, og her forekommer hækkene for høje. Der er en del gravpladser, der er for små. Dvs. at forhækken må fjernes ved begravelser. Da kisterne ikke støder sammen under stien anses det ikke for et problem. Enkelte af gravstederne er opdelt i et antal små urnegravsteder. Da hækkene omkring de store gravsteder er bevaret, indgår urnegravstederne på en vel tilpasset måde. Område i græs I plænen findes anonyme gravsteder og urnegravsteder med plade i græs. Disse ligger meget tæt sammen, og som helhed fremstår området meget ensartet og lidt karakterløst. Træer på kirkegården Der er ingen karaktergivende, løvfældende træer inde på kirkegården. Parkering Der er behov for flere parkeringspladser ved kirkegården. Materialeplads Materialepladsen i kirkegårdens nordlige hjørne har en uhensigtsmæssig placering i forhold til graverbygningen. Tilgængelighed/ Stibelægninger Stierne er belagt med relativt store nøddesten, og enkelte steder er der problemer med fugtig underbund. Dette betyder, at tilgængeligheden ikke er optimal. Adgangsområde og p-plads fremstår goldt og med manglende visuel adskillelse mod nabo Det store græsareal mod øst savner karakter Stendiget er i dårlig stand. Markante søjleformede egetræer 8

9 M Å L S Æ T N I N G STRATEGI FOR GRAVSTEDER PÅ DE TO KIRKEGÅRDE Nimtofte kirkegård fastholdes som sognets kirkegård. Over tid reguleres og ændres kirkegården, så der foruden de individuelle gravsteder også bliver nye gravstedstyper, som f.eks. gravsteder med liggende plader i græs, anonyme gravsteder, små individuelle gravsteder og eventuelt også gravsteder i fælles anlæg. Herved vil kirkegården kunne tilbyde et bredt udvalg af gravstedstyper, og kirkegården kan dække sognets samlede behov for gravpladser. Nimtofte annex Kirkegård foreslås på lang sigt nedlagt som aktiv begravelsesplads. På nuværende tidspunkt anvises ikke nye, traditionelle gravsteder. Men i en overgangsperiode vil der være behov for at kunne anvise urnegravsteder, gravsteder med plade i græs samt anonyme gravsteder på Annexkirkegården, da der endnu ikke er tilstrækkelig meget ledig plads til at disse gravstedstyper kan etableres på Nimtofte Kirkegård. Når der ikke er flere gravsteder tilbage, kan arealet f.eks.overgå til en mere almen, rekreativ anvendelse. Se også udviklingsplanen for Nimtofte kirkegård. MÅLSÆTNING Som udgangspunkt for udviklingsplanen, er der formuleret følgende mål for kirkegården: - På lang sigt nedlægges kirkegården som aktiv begravelsesplads - I en overgangsperiode indtil der kan tilbydes nye gravstedstyper på Nimtofte Kirkegård, skal kirkegården anvendes til nye gravstedstyper (f.eks. gravsteder med liggende plader i græs, anonyme gravsteder samt individuelle urnegravsteder) - Der ibrugtages ikke nye, traditionelle gravsteder - Alle nuværende gravsteder kan forlænges så længe brugerne ønsker - I hele overgangsperioden skal Annexkirkegården fremstå som en harmonisk helhed med et karakterfuldt og stemningsfyldt udtryk - Kirkegårdens skal indrettes, så den får en park- eller naturpræget helhed - Plejeniveauet skal være lavere end på en traditionel kirkegård - Kirkegården skal have en høj grad af frodighed - Indgangsparti og parkeringsområde skal fremstå frodigt og venligt - Ledige gravsteder skal være beplantede 9

10 U D V I K L I N G S P L A N LÅGE DIGE FJERNES, GRÆSRABAT M EKSIST. TRÆER HÆK, BØG EL. TAKS LÅGE SKRÅPARKERING PÅ ARMERET GRÆS TRÆER. F.EKS. SELJERØN HÆK, BØG EL. TAKS GRÆS LÅGE SMÅ INDIVIDUELLE GRAVSTE- DER FOR KISTER OG URNER MED HÆK OMKRING ALLE 4 SI- DER. - ELLER GRAVSTEDER I FÆLLES ANLÆG GRAVER GRAVPLADSER FOR KISTER OG URNER MED LIGGENDE GRAV- MINDE I GRÆS. MODUL 1,5 X 1,5 M SAMT ANONYME GRÆS KOMPOSTPLADS HØJT GRÆS/ BLOMSTERENG FORÅRSLØG I STORE MÆNGDER KLIPPES 2-3 x PR. ÅR GRAVSTEDER I FÆLLES ANLÆG, F.EKS. SOM ROSENHAVEN. BEDE MED VEDBEND OG ROSER, LIGGENDE GRAVMINDER. GRUPPER AF STØRRE, HVID- BLOMSTREDE ROSENBUSKE, F.EKS.ROSA MULTIFLORA, ROSA NEVADA TRADITIONELT GRAVSTED MED HÆK OMKRING MATERIALER 4-6 METER HØJE, FLERSTAMMEDE, JAPANSKE KIRSEBÆRTRÆER MED HVIDE/ ROSA BLOM- STER. F.EKS. - PRUNUS YEDOENSIS, YOUSHINO-KIRSEBÆR - PRUNUS SUBHIRTELLA `AUTUMNALIS`, OK- TOBERKIRSEBÆR EKSISTERENDE BEPLANTNING AF STØRRE BUSKE B: GRAVSTED MED BEVARINGSVÆRDIGT GRAVMINDE Kirsebærtræ i naturgræs med løgvækster FORSLAG TIL UDVIKLINGSPLAN 3. ETAPE MÅL 1:400 10

11 U D V I K L I N G S P L A N UDVIKLINGSSPLAN Helheden Hovedidéen i forslaget er at udvikle kirkegården til en parkkirkegård, hvor et stort antal hvid- og rosablomstrede, japanske kirsebærtræer danner en lys lund på en bund af højt græs/ blomstereng, der omgiver en stor lysning med klippet græs og gravsteder. Herved vil kirkegården få sin egen karakter og særpræg, så den vil bliver et værdigt suppplement til Nimtofte Kirkegård. Samtidig vil kirkegården i den lange periode, hvor der bliver færre og færre gravsteder, have en attraktiv stemning, og plejeniveauet vil gradvist kunne sænkes. Kirkegårdens afgrænsning Selve kirkegårdsarealet afgrænses af hæk med låger. Det vil sige, at parkeringsareal og graverhus adskilles fra kirkegården. Herved vil indgangene til kirkegården opfattes tydeligt. Diget mod nord vurderes at være i så dårlig stand, at det ikke er realistisk at istandsætte det. I stedet plantes en hæk i lighed med de øvrige afgrænsninger. Midt i hækken kan der evt. etableres et trådhegn for at hindre adgang for dyr. Langs den østlige afgrænsning fastholdes et tæt levende hegn af 3-5 meter høje buske, som giver god afskærmning mod naboerne, uden at det giver skyggegener. Træer De japanske kirsebærtræer plantes i et tilfældigt og spredt mønster udenfor det fremtidige gravstedsområde. Træerne er placeret på ledige arealer eller i de eksisterende gravsteders ryghække, således at de alle kan plantes på én gang. Det foreslås, at der plantes en blanding af Yuoshino-kirsebær (Prunus yedoensis) og oktoberkirsebær (Prunus subhirtella `Automnalis`). Træerne skal være flerstammede, således at grenværket bliver en kvalitet i sig selv, og i takt med at træerne vokser skal selve kronen løftes, så man kan gå under dem. Se billederne nedenfor. Gravstedstype I udviklingsplanen Traditionelle kistegravpladser (med plads til én kiste) Heraf kistepladser Heraf urnegravsteder Heraf anonyme gl. ny gl. ny gl. ny gl. ny Urnegravsteder (med plads til 2 urner) Små gravsteder el. fælles anlæg (én kiste eller 2 urner pr plads) Gravsteder med liggende plade i græs (ét felt til 2 urner, to felter til én kiste) 28 felter Anonyme urner 30 flex Ialt på gl. kirkegård Ialt på annexkirkegård flex Beregnet behov Oktoberkirsebær Yoshino-kirsebær Vintergæk, hvid lille påskelilje, pinselilje 11

12 U D V I K L I N G S P L A N IOmlægninger, der kan udføres nu. Kirkegården fremstår med grønne flader i græs. I de yderste områder mod nord, øst og syd er der kirsebærtræer. I den østlige del på en bund af højt græs. - Kirsebærtræer. Det er muligt at plante alle nu - Parkeringsområde med græsarmering - hæk og låger mellem p-plads og kirkegård - Fjerne dige, etablere græsrabat samt plante hæk langs Ramtenvej - Hække omkring ledige gravsteder fjernes. Græs i stedet - Grupper af større rosenbuske - Nyt gravstedsområde med plader i græs - Nye gravsteder i fælles anlæg (som Rosenhaven ) - Der lukkes for nysalg af traditionelle gravsteder III Kirkegårdsområdet fremstår som en præcis lysning i lunden. Enkelte, gamle gravsteder ligger i lunden. - Hække omkring ledige gravsteder fjernes fortsat i takt med at gravstederne nedlægges. - Græs/blomstereng etableres i takt med, at det bliver muligt - Adgang til gamle gravsteder i lun denden sker ad klippede græsstier - Den midterste sti omlægges med græs - Plantning af grupper af større rosenbuske fortsættes - Flere nye, små gravsteder etableres i takt med at der bliver behov for dem II Kirkegården fremstår med parkpræg i en samlende flade af græs. Kirsebærlunden omslutter gravstedsområdet. - Hække omkring ledige gravsteder fjernes i takt med at gravstederne nedlægges. Græs i stedet. - Tre hovedstier bevares med grus. Øvrige stier omlægges med græs - Plantning af buske fortsættes - Flere nye, små gravsteder etableres i takt med at der bliver behov for dem - Græsset udenfor det aktive grav stedsområde fremstår uklippet IV Der er få gravsteder tilbage. Kirkegården fremstår mere naturpræget. Kun de nødvendige stier i græsset holdes klippede. - I takt med at der bliver etableret nye gravstedstyper på Nimtofte Kirkegård lukkes for nysalg af disse gravstedstyper her. - Hække omkring ledige gravste - der fjernes fortsat i takt med at gravstederne nedlægges. Græs/ blomstereng i stedet - Den sidste sti omlægges med græs ETAPER MÅL 1:800 Omlægninger tænkes udført løbende og i takt med at gravsteder hjemfalder og at der etableres nye gravstedstyper på Nimtofte Kirkegård. Her er vist 4 principielle trin i udviklingen 12

13 U D V I K L I N G S P L A N Udviklingsproces På modstående side er der illustreret en tænkt udvikling, hvor de nye træer og afgrænsninger etableres først, og hvor der derefter gradvist vil blive færre og færre traditionelle gravsteder, mens der vil blive flere gravsteder i nye gravstedstyper. Til sidst afvikles også de nye gravsteder, og området vil fremstå som en naturpræget park med enkelte gravsteder. Store buske I det midterste område plantes grupper (3-5 planter) af store, hvidblomstrede buskroser, der med deres blomstring og duft vil give karakter og årstidsvariation. Buskene plantes tæt evt. i en skyggetålende bundbeplantning, så der ikke bliver et jordbed. Græs Græs er det sammenbindende element på fladen, og efterhånden som de traditionelle gravsteder udløber, omlægges grusstierne til græs, således at adgang til de enkelte gravsteder efterhånden kommer til at ske fra græsfladen. I det midterste område, hvor de nye gravsteder bliver placeret, holdes græsset klippet, mens det er hensigten, at græsset under kirsebærtræerne skal være højt. Hvis det afklippede græs fjernes ved hver klipning, vil jorden efterhånden blive udpint, og der vil kunne udvikles en blomstereng. I græsset lægges store mængder af forårsløg, f.eks. vintergækker, scillaer og pinseliljer, som vil give kirkegården en ekstra årstidsvariation. Hvor der er løgvækster, må græsset først slås, når bladene er visnet. Stier Da der fortsat vil være stier i en periode foreslås det at ændre overfladen enten til et tyndt lang fint perlegrus (max. 1.cm) i en okkerbrun farve eller til slotsgrus. Dette vil både være en visuel forbedring og en forbedring af tilgængeligheden. Parkerings- og adgangsområdet Den foreslåede nye hæk og træerne mellem parkeringspladsen og gravstedsområdet vil gøre adgangssituationen meregrøn og venlig. Dette kan yderligere understøttes ved at etablere græs på en stabil bund på det smalle parkeringsareal. Kompostplads Kompostpladsen omgives af en høj hæk, så den kommer til at ligge skjult set fra kirkegården. Højt græs/ blomstereng under træer Rosa Nevada Multiflora rose 13

14 U D V I K L I N G S P L A N Gravstedsstruktur De nye gravsteder anlægges i grupper, vekslende med græsarealer med store buske og uden gravsteder. Gravstedssystemet er ret fleksibelt, og der kan således nemt anlægges flere eller færre gravsteder uden at hovedstrukturen ødelægges. Gravsteder med plade i græs Gravsteder med liggende plade i græs findes i kirkegårdens østlige del, hvor ogå de nuværende er. I forhold til de eksisterende foreslås et mere luftigt system, der kan anvendes til både kister og urner. Derved undgås det, at mindepladerne kommer til at ligge på række og ligne soldatergrave. Systemet er beskrevet på de sidste sider i dette hæfte. Gravsteder i smalle bånd Gravstederne i de 1,5 meter brede bånd kan anlægges som små individuelle gravsteder eller som gravsteder i fælles anlæg, og de kan anvendes til både kister og urner, således at brugerne gives størst valgfrihed. Indenfor hver gruppe af gravsteder skal det være den samme gravstedstype. Her på siden er vist eksempler på gravsteder i fælles anlæg. I takt med, at der bliver behov for at etablere de enkelte områder, skal der ske en detailplanlægning af beplantning og vedtægter. Små, individuelle gravsteder. Søllerød Kirkegård. Små individuelle gravsteder afgrænset af lave hække. Nivå Kirkegård Gravsteder i fælles anlæg. Rosenhaven, Århus Vestre Kirkegård med vedbend, roser og liggende gravminder. Øverst til højre forårsbillede med hvide narcisser. 14

15 U D V I K L I N G S P L A N Detaljer For at opnå den tilsigtede frodighed og et roligt, harmonisk og stemningsfyldt udtryk må detaljerne understøtte helheden. Her er bl.a.vist eksempler på fine overgange fra flader af græs til hæk. Græsset går helt ind til gravstedshækkene (uden jordbed eller stenkanter) hvilket giver et frodigt og sammenhængende udtryk. Askov Kirkegård Serviceområde til affald, vand mm, omgivet af hæk. Flade Kirkegård Traditionelle, individuelle gravsteder omgivet af græs, som de nuværende gravsteder efterhånden kommer til at fremstå Belægning af slotsgrus. Solbjerg Kirkegård Parkering på græs. Alling Kirkegård 15

16 U D V I K L I N G S P L A N SIGNATURER 54.5 HØJDEKURVE VANDPOST STOR BUSK TRÆ 3,0m DIGE BELÆGNING AF STEN / FLISER 1,5m1,5m 1,5m 1,5m 1,5m 1,5m GRÆS BEPLANTNING GRAVSTEDER I BRUG ,6m 1,6m 1,5m FREDEDE GRAVSTEDER / GRAVSTEDER MED REGISTREDE GRAVMINDER 3,0m LEDIGE GRAVSTEDER NYT TRÆ AFSÆTNING GRAVPLADS AFSÆTNING BED, STI, MV SKITSE TIL AFSÆTNINGSPLAN Nimtofte Anneks Afsætning, Februar MÅL 1: Mål 1:400

17 U D V I K L I N G S P L A N Ledige og bevaringsværdige gravsteder For at opnå en høj grad af frodighed på kirkegården, skal ledige gravsteder fremstå uden grus eller bar jord og med en tæt og fladedækkende bundplantning. Det samme gælder bevaringsværdige gravsteder, hvor fredningsperioden er udløbet. Der kan opnås fine resultater ved at anvende et begrænset udvalg af planter, og tilplante hvert gravsted med kun én sort. Realisering Udvikilngsplanen fastlægger i overordnede træk et billede af kirkegården i fremtiden. Efterhånden som de enkelte elementer og omlægningsarbejder skal realiseres, vil en lang række detaljer skulle afklares. I forbindelse med større arbejder og planlægning af nye gravstedstyper og vedtægter, vil kirkegårdskonsulenten eller en kirkegårdskyndig landskabsarkitekt kunne medvirke til at sikre, at detaljerne understøtter udviklingsplanens intension. Ledigt gravsted med dværgmynte. Hunderup Kirkegård Ledigt gravsted med bl.a. hvide høstanemoner. Herfølge Kirkegård Ledigt gravsted med hosta. Nyborg Kirkegård Ledigt gravsted med lavendel. Hunderup Kirkegård Perlekurv. Ryslinge Kirkegård 17

18 Gravsteder i græs Nedenfor beskrives et system for gravsteder i græs.systemet er uafhængigt af valget af begravelsesform (kiste eller urne), og af hvorvidt gravstedet skal være kendt (med gravminde) eller ukendt (anonym og uden gravminde). Herved kan alle gravsteder, der ligger i græsplæne samles i ét område, hvilket er en forenkling, samtidig med at man kan tilbyde brugerne forskellige muligheder og dermed fleksibilitet. Gravpladsplan og gravstedstyper På kirkegårdskortet opdeles et areal i et grid-net med en sidelængde på cm. (2 felter i forlængelse af hinanden skal have tilstrækkelig længde til en kistenedsættelse) Indenfor området kan der tilbydes følgende gravstedstyper: - urnegravsted med liggende plade i græs (ét felt anvendes til 2-3 urner) - kistegravsted med liggende plade i græs (to felter anvendes til én kiste). - anonym gravplads for urner - anonym gravplads for kister (de anonyme gravpladser kan enten være med en placering der er kendt eller ukendt for de pårørende) Tilfældighed og rytme Det er vigtigt, at mindepladerne kommer til at ligge med pauser, mellemrum og lidt tilfældigt spredt på arealet for at opnå en harmonisk helhed, og for at undgå at området forveksles med soldatergravsteder. Dette opnås ved at - Lade brugerne vælge placeringen (herved undgås det samtidig, at mindepladerne kommer til at ligge i datoorden) - Undlade at sælge 25-40% af felterne (jo større areal, jo flere udelades) Nummerering Gravpladserne kan f.eks. nummereres efter nedenstående princip. 1 kiste 2 urner anonym urne 150 cm Nord A B C D felter med kryds må ikke bruges E græs Gravsteder med liggende plader i græs. Mindepladerne ligger tilfældigt, spredt i græsset og giver en oplevelse af rytme. Mariebjerg Kirkegård Gravsteder i græs, princip. Mål 1:100 Kirkegårdskort, princip. Mål 1:100 18

19 Gravmindets placering Alle gravminder placeres i gravstedets vestlige del, således at de læses fra øst, i henhold til den historiske tradition. Gravminderne er således placeret i kistens hovedende. Ved dobbelt kistegravsted placeres mindepladen mellem de to gravpladser. Vedtægter Forslag til vedtægter for gravstederne: - Gravminder skal have form af en plade med en vandret overflade. Pladen nedlægges i niveau med græsset. Pladen må maximalt være 40 x 60 cm stor og skal være kørefast. (Dette giver brugerne at vælge et personligt gravminde, idet dets størrelse, form og materiale kan vælges frit) - Ved hvert gravminde kan kirkegården efter ønske fra gravstedsejeren placere en nedgravet granitvase til en buket afskårne blomster. Til jul kan der placeres en krans i græsset. Herudover der det ikke tilladt at dekorere gravstedet - Buketter fjernes ifm. hver græsslåning - Yderligere buketter samt buketter til anonyme grave placeres på en lille chausséstensbelagt plads Menighedsrådets forslag til kirkegårdsvedtægter for området samt tilføjelse til kirkegårdskortet skal godkendes af Provstiet. Græsgravsteder med liggende plader i græs i en lund af glansbladet tjørn. Tjæreborg Kirkegård Gravsteder med liggende plader i græs i en egelund. Elev Kirkegård Eksempler på individuelle, liggende gravminder 19