SØVN ALT DET DER SKER, SØVNPROBLEMER EPILEPSI ER EPILEPSIFORENINGEN. mens du sover. er værd at tage alvorligt. et forsømt sygdomsområde
|
|
- Bodil Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EPILEPSIFORENINGEN Årgang 52 Nr ALT DET DER SKER, mens du sover SØVNPROBLEMER er værd at tage alvorligt EPILEPSI ER et forsømt sygdomsområde Tema SØVN
2 TEMA: SØVN Af Per Vad ALT DET DER SKER, MENS DU SOVER EN TREDJEDEL AF ALLE ANFALD MÅSKE FLERE FOREKOMMER UNDER SØVN. OG VISSE EPILEPSIFORMER FOREKOMMER DECIDERET UNDER SØVN. OG DER ER SØVNSYGDOMME, DER FOREKOMMER SÆRLIG HYPPIGT HOS PATIENTER MED EPILEPSI SOM FOR EKSEMPEL SØVNAPNØ, FORTÆLLER PROFESSOR POUL JENNUM. VI HAR TALT MED SØVNFORSKEREN OM SAMMENHÆNGEN MELLEM SØVN OG EPILEPSI Der er en meget tæt sammenhæng mellem epilepsi og søvn, siger professor Poul Jennum. Der er nogle epilepsier, der er definerede ved, at de forekommer under søvn. Det er for eksempel CSWS (Continuous spike-and-waves during slow sleep). Der er typer af epilepsi, hvor anfaldene tit kommer under søvn. Det er for eksempel frontallapsepilepsi. Medicinen påvirker din søvn. Den gør dig for eksempel træt. Mennesker med epilepsi har oftere søvnlidelser end andre. De har for eksempel søvnapnø. Natlige anfald kan være farlige. For eksempel sker de fleste SUDEP-dødsfald (pludselig uventet død i forbindelse med epilepsi) i forbindelse med natlige anfald. Og hvis ens anfald kommer om dagen, så er dårlig eller mangelfuld søvn den største anfaldsprovokerende faktor af alle. Alt det har vi talt med Poul Jennum om. Hvis man kan lide arkitektur i såkaldt brutalisstil, så er Rigshospitalets afdeling i Glostrup en rå perle. Vi sidder i Jennums kontor i det store betonkompleks og drikker kaffe af riflede, hvide plastikkrus, mens professoren, overlægen og forskeren fortæller: Det store overordnede problem er, at mange af de anfald, der er under søvn, de er uopdagede, fordi vedkommende sover og derfor ikke er bevidst om anfaldene. Man kan faktisk have mange anfald under søvn, uden at man selv er klar over det. De kan være svære at se, medmindre de omfatter kramper, eller at man laver forskellige handlinger i forbindelse med søvn, siger professoren og minder om, at natlige anfald kan være lige så mangfoldige som de anfald, folk kan have om dagen. PERSONALET OPDAGEDE KUN 1 AF 40 ANFALD Det er kæmpe tal, siger søvnforskeren om antallet af natlige anfald, der aldrig opdages. Simple fokale anfald og absencer er jo nærmest umulige at opdage under søvn ved almindelig observation. Det er kun ved måling af hjerneaktiviteten, vi kan se dem. I 90 eren lavede Poul Jennum forsøg med en lille gruppe patienter, hvor det kun var 1 ud 40 anfald, der blev observeret af personalet: Det var ikke fordi personalet var dårligt, men anfaldene kan være meget diskrete og varer måske kun sekunder. Simple fokale anfald og absencer er jo nærmest umulige at opdage under søvn ved almindelig observation. Det er kun ved måling af hjerneaktiviteten, vi kan se dem. Nogen vågner op med mærker eller sår i munden, fordi de har haft anfald, og andre kan dagen efter mærke eller fornemme, at de har haft et anfald: Nogle gange, hvis man har mange anfald i for- SIDE 8 EPILEPSIFORENINGEN NR
3 Der er en meget tæt sammenhæng mellem epilepsi og søvn." bindelse med søvn, så har kroppen det ikke så godt, når man vågner. Man kan være træt, man kan være mørbanket, i sjældne tilfælde kan der være vandladning under søvn, men ofte har man det bare skidt om morgenen eller er bare mere træt og har mere koncentrationsbesvær om dagen. Så det er ofte uspecifikke og ikke særligt entydige symptomer, man har om dagen som følge af natlige anfald. Men de fleste anfald går upåagtet hen: Hovedparten af anfald under søvn bliver ikke opdaget. Det kan godt være, at man ved, at man har dem, men antallet kender vi ikke, siger professoren og minder om, at det er vigtigt, at de natlige anfald er med i anfaldskalenderen. HVEM ER POUL JENNUM? Poul Jennum er professor i neurofysiologi og overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin. Han forsker blandt andet i de mekanismer, der styrer søvn og vågen. Det er forskning, der er helt afgørende for at forstå de sygdomsmekanismer, der er involveret i udvikling af sygdomme som natlige anfald, narkolepsi, søvnapnø, søvnbesvær og Parkinsons sygdom. Professoren har også forsket i konsekvenser af epilepsi. Med støtte fra Epilepsiforeningens forskningsfond og i samarbejde med blandt andre professor og sundhedsøkonom ved KORA Jakob Kjellberg, har han blandt andet dokumenteret de store sociale følger af epilepsien. HVORNÅR SKER DE NATLIGE ANFALD? Din søvn bølger gennem en række faser, der med REM-søvnen som mellemspil gentager sig igen og igen med et par timers mellemrum i løbet af søvnen. Anfaldene under søvn er under N1- søvn, det der kaldes døs, og N2-søvn, der er almindelig søvn, men sjældent under dyb søvn og meget sjældent under REM-søvn drømmesøvn, siger søvnprofessoren og tilføjer: 50 % af søvnen er N2-søvn, så anfaldene kan komme på alle tidspunkter af natten. Med epilepsisyndromet CSWS er det anderledes, end med de andre typer epilepsi. For med CSWS, der også kaldes ESES, kommer anfaldene som regel under den dybe søvn. Hvad skal man gøre, hvis man ser nogen have et natligt anfald? Man skal gøre præcist det samme, som man gør ved dagtidsanfald, svarer professoren. Så det gælder om at sikre, at der er frie luftveje, sikre at vedkommende ikke kommer til skade og holde øje med personen et stykke tid efter anfaldet, hvor der kan komme problemer med vejrtrækningen. Skal man vække personen, når anfaldet er overstået? Nej, for behovet vil oftest være at sove videre, svarer Poul Jennum og kommer i tanke om en vigtig ting, hvis man som pårørende vil hjælpe med at sikre en ordentlig diagnosticering og dermed bedre behandling: NR EPILEPSIFORENINGEN SIDE 9
4 Hvis man har mistanke om natlige anfald og bemærker motoriske fænomener, så er en videooptagelse guld værd. SØVNENS BETYDNING FOR ANFALD I DAGSTID I almindelighed får vi danskere for lidt søvn. 20 % af voksne og 15 % af børn får for lidt søvn, fortæller Poul Jennum. Og for en person med epilepsi kan manglende søvn være en alvorlig ting: Hvis man mangler søvn i en periode, så kan det også provokere anfald. Derfor er det vigtigt, at man får regelmæssig søvn og får hvilet ud, når man har epilepsi, siger professoren og peger på, at man tit taler om stress og alkohol som noget, der kan fremprovokere anfald, og det kan de bestemt også, men manglende søvn er klart den største skurk. Hvad er egentlig for lidt søvn? Hvor meget skal man sove? Det er individuelt, men de fleste har behov for mindst syv en halv times søvn, svarer Poul Jennum og anbefaler, at man får så meget af søvnen som muligt i et stræk, og så kan man eventuelt supplere med en lur i løbet af dagen. Må mennesker med epilepsi tage sovepiller? Epilepsipatienter skal som hovedregel ikke tage sovemedicin. Det er der mange gode grunde til. Præparaterne har samvirkning med søvnen, de er vanedannende, de interferere påvirker epilepsibehandlingen, og når man seponerer den (trapper ud af medicinen, red.), kan det øge risikoen for epileptiske anfald. Hvordan får man så en god søvn, spørger du måske? Her er professorens gode råd: Skal man komme med nogle meget konkrete råd til epilepsipatienter, så er det jo at have en regelmæssig søvnrytme, sørg for at få hvilet ordentlig ud. Skal man komme med nogle meget konkrete råd til epilepsipatienter, så er det jo at have en regelmæssig søvnrytme, sørg for at få hvilet ordentlig ud, undgå at drikke alkohol op til søvn, dyrk regelmæssig motion, hold et godt sovemiljø, lad være med at have forstyrrende elementer inde i sovemiljøet så som TV, computer, tablet og diverse mobiler, som er forstyrrende elementer. Når det gælder børn, er det vigtigt, at man sikrer en god døgnrytme. Det er vigtigt, at de kommer ud og får lys og får rørt sig. Det samme gælder for hjerneskadede med svær udviklingshæmning. Det skal sikres, at de har et højt aktivitetsniveau, siger professoren: For sidder de og falde i søvn flere gange om dagen, fordi de sidder inaktive i deres kørestol, så får de en dårlig søvnkvalitet om natten. DIN MEDICINS PÅVIRKNING AF SØVNEN Den medicinske behandling påvirker også søvnkvaliteten. De fleste, der tager medicin for deres epilepsi ved, at der er mange bivirkninger ved det og en af de væsentligste bivirkninger ved mange præparater er, at man bliver mere træt. Nogle præparater kan give søvnløshed, men de fleste præparater har som bivirkning, at man bliver mere træt. Og det er meget svært at gøre noget ved, for det ligger indbygget i virkningsmekanismen. Er der nogle tidspunkter, det er bedre at tage sin aftenmedicin på end andre? Det er meget individuelt. Det afhænger af både præparatet og epilepsien og anfaldstypen. Det skal man diskutere med sin behandler. Kan medicinen påvirke ens drømme? Ja, det kan den godt, svarer Poul Jennum og forklarer, at det er meget forskelligt fra præparat til præparat, men visse medicintyper kan påvirke drømmene. Så hvis man føler, man har mærkelige drømme, kan det være derfor FORSKNINGSARTIKLER OM SØVN OG EPILEPSI Sundhedsstyrelsen har for nylig gennemført et eftersyn af epilepsiområdet og udgivet en rapport med resultatet. I rapporten bliver der blandt andet peget på, at der laves forholdsvis få videoovervågede døgn-eeg af epilepsipatienter. Det er døgnindlæggelse, hvor man med elektroder i hovedbunden får registreret den elektriske aktivitet i hjernen samtidig med, at man bliver filmet på video. SIDE 10 EPILEPSIFORENINGEN NR
5 Hver tredje epilepsipatient har en svær behandlelig epilepsi, men blandt børn med epilepsi er det kun 10 %, der får foretaget en døgnvideo-eeg inden for de tre år efter epilepsidiagnosen er stillet. Det er et problem, mener Poul Jennum. Hvis man fik undersøgt flere, ville flere få bedre anfaldskontrol. Blandt voksne med epilepsi er tallet helt nede på 5 %. Det gælder også, hvis man undersøgte flere for søvnapnø. Søvnapnø er en søvnlidelse, hvor man om natten har pauser i sin vejrtrækning. Det ses hyppigere hos mennesker med epilepsi, end hos mennesker generelt. Det er nemt at undersøge det kan gøres ambulant med udstyr på størrelse med en halv tændstikæske. Og det er også let at behandle med en CPAP-maske, som hjælper en med at trække vejret og øger iltindholdet i blodet om natten. I det hele taget er der for lidt fokus på relationen mellem søvn og anfald, mener professoren. Og det er ikke fordi, der mangler viden om området. Almindelig søvncyklus Det er i perioderne af fase 1- og fase 2-søvn mellem perioderne med REM-søvn, drømmesøvn, at mennesker med epilepsi typisk kan få anfald. De allerførste EEG-undersøgelser, der blev lavet i verden, blev foretaget af den tyske psykiater Hans Berger i 1920 erne. Og han tog blandt andet søvn-eeg. Og i de snart 100 år, der er gået siden da, er der både ude i verden hvor Italien er et af de førende forskerlande på området og i Danmark blevet forsket i sammenhængen mellem søvn og epilepsi. Går man ind på forskningsdatabasen Pubmed og søger på sleep and epilepsy, så får man hits. Så man ved godt, at søvn spiller en kæmperolle for epilepsien, siger Jennum: Hvis du spørger de forskellige neurologer, så ved de det godt. Bruger vi så vores viden nok? Det kan vi nok godt gøre bedre. NR EPILEPSIFORENINGEN SIDE 11
6 TEMA: SØVN Af Lotte Hillebrandt SØVNPROBLEMER ER VÆRD AT TAGE ALVORLIGT EPILEPSI OG SØVN KAN PÅVIRKE HINANDEN PÅ FLERE MÅDER. FORSTYRRET SØVN MEDFØRER ØGET TRÆTHED OG KAN PÅVIRKE ADFÆRD, HUMØR, KOGNITIVE FUNKTIONER OG LIVSKVALITET GENERELT. Søvnmangel er samtidig en anfaldsprovokerende faktor. Det kan derfor betale sig at gøre noget ved et søvnproblem. I rådgivningen drøftes ofte problemer relateret til søvn eller mangel på samme. Søvnproblemer i relation til epilepsi er dog vidt forskellige med hensyn til årsagssammenhæng og omfatter både dem, der har epilepsien og de pårørende. Her ses på noget af det, der forekommer hyppigt. Samtidig vil vi gerne benytte lejligheden til at aflive myten om, at når man har epilepsi, så skal man sove mere end andre. Et citat fra Epilepsi, en håndbog for patienter og pårørende af Jørgen Alving, Anne Sabers og Peter Uldall: Det er generelt en fordel at have en regelmæssig døgnrytme og sikre en god og normal nattesøvn. Mennesker med epilepsi børn såvel som voksne skal således ikke have mere søvn end andre! Hvis man efter påbegyndt behandling føler behov for at sove mere end før fx ud over normal nattesøvn giver sig til at sove 1-2 timer til middag - må årsagen måske søges i medicinens sløvende virkning. I så fald bør man tale med lægen, om hvorvidt der skal skiftes medicin. I dag er der mange slags effektiv epilepsimedicin, der som regel ikke sløver, at denne mulighed ikke må være uforsøgt. SØVNPROBLEMER KAN FX SKYLDES: ANFALD OM NATTEN Der er nogle epilepsityper, hvor anfald har en særlig forbindelse med søvn, og anfald kan være relateret til forskellige søvnstadier. Det gælder for eksempel frontallaps epilepsi og Rolandisk epilepsi, også kaldet BECTS (se interview med Poul Jennum) Symptomer på anfald kan i nogle tilfælde også være så beskedne, at anfald kan være svære at opdage og erkende, især hvis personen sover alene. Anfald om dagen kan i nogle tilfælde også påvirke næste nats søvn. EPILEPSIMEDICINEN Epilepsimedicinen kan også forstyrre søvnen. Der er flere årsager til dette, og der er forskel på de forskellige præpa- rater. Der er dog også epilepsimedicin, som kan medvirke til en bedre søvn. SØVNSYGDOMME En del tyder på, at søvnforstyrrelser forekommer ca. dobbelt så hyppigt hos personer med epilepsi som i den almindelige befolkning. Stress og andre faktorer som fx overgangsalder kan også påvirke søvnen. FRYGT FOR ANFALD Som pårørende kan frygt for anfald ofte forstyrre søvnen. Det handler ofte om oplevede tilfælde med anfald, hvor man har følt sig magtesløs, måske er ens pårørende kommet til skade i forbindelse med anfaldet. Generelle bekymringer over epilepsien kan medføre stress, angst og depressionstilstande, som også kan påvirke søvnen. Flere undersøgelser bekræfter, at det ikke kun er personer med epilepsi, der oplever søvnproblemer. HVAD KAN MAN GØRE? Tal med lægen eller sygeplejersken på behandlingsstedet om de problemer du oplever i forbindelse med søvn el- SIDE 12 EPILEPSIFORENINGEN NR
7 ler mangel på samme. For nogen kan det være en hjælp at få drøftet konkrete forholdsregler med sygeplejersken eller lægen på behandlingsstedet, herunder gennemgang af førstehjælp og evt. brug af anfaldsbrydende medicin i forbindelse med anfald. Generelt giver viden og åbenhed om epilepsien det bedste udgangspunkt for at kunne mestre livet med epilepsi. Det gælder både for den, der har epilepsien, men bestemt også ens partner, evt. børn mv. Konkret information kan gøre en kæmpe forskel til at hjælpe en selv og andre med at forstå situationen. Der findes forskelligt informationsmateriale, man kan gøre brug af. Nogle gange er de pårørende faktisk dem, der er mest påvirket, fordi det er dem, der oplever anfaldene og konsekvenserne af dem. Tal om det med hinanden og vær opmærksomme på hinandens reaktioner og behov. For mange er det også en stor hjælp at drøfte problemerne med andre i samme situation, fx gennem Epilepsiforeningens netværk og/eller Facebookgrupper. Søg hjælp ved behov hos epilepsilægen/ sygeplejersken eller i Epilepsiforeningen. Vær opmærksom på, om den iværksatte epilepsibehandling fungerer optimalt? Er der foretaget en vurdering af behandlingen for nylig med henblik på bedring af anfaldsituation og oplevede bivirkninger? Er der behov for at få en afklaring af evt. nye/flere anfald, søvnsygdomme eller andet? Er en epilepsialarm en mulighed? (se mere side 18). Man kan gøre risikoen for anfald mindre ved at forsøge at undgå anfaldsudløsende faktorer, fx ved at huske at tage medicinen på regelmæssige tidspunkter og undgå søvnmangel. Her kan det være godt at kende de genelle søvnråd oplistet her til højre: GODE RÅD TIL AT FORBEDRE SØVNEN Undgå kaffe og andre koffeinholdige drikke inden du skal sove. Vil du have noget varmt så prøv i stedet en mælkedrik. Forskning har vist, at koffein drukket op til seks timer før man går i seng, kan påvirke ens søvn. Undgå at spise meget eller indtage alkohol sent om aftenen. Har du ofte tankemylder og uro, når du skal sove, så prøv fx at afsætte tid om aftenen til at skrive bekymringer og forslag til løsninger ned. Det kan også være en hjælp at lære en teknik til afslapning og til at berolige dig selv, ved fx mindfulness- eller vejrtrækningsøvelser. Prøv at gå i seng og stå op på faste tidspunkter. Vær fysisk aktiv i løbet af dagen, det giver bedre søvn og styrker din fysik og psyke. Vær dog obs. på ikke at gøre det senere end to timer inden sengetid, ellers kan det virke opfriskende og gøre det svært at falde i søvn. Sluk tv et og computeren i god tid, så du slapper af, inden du skal sove. Sørg for et godt sovemiljø med et mørkt og køligt værelse. Sørg for en behagelig seng og en pude med god støtte. Hvis du tager en lur i løbet af dagen, så bør den ikke vare længere end et kvarter. Ellers kan det forstyrre det regelmæssige søvnmønster om natten. Hvis dette ikke hjælper, så tal med din læge, som har mulighed for at henvise dig til undersøgelse på en søvnklinik, henvise til samtaler med en psykolog mv. Du er også velkommen til at kontakte Epilepsiforeningens rådgivning. NR EPILEPSIFORENINGEN SIDE 13
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereIndholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereSøvn og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser. v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck
og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck Seminarets indhold Søvn I morgen I dag Hvorfor sover vi? Er der fokus på søvn? Ved
Læs mereSOV GODT. Stress og søvn. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest
SOV GODT Stress og søvn Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvorfor kan jeg ikke sove? Søvnproblemer er meget almindelige. Nogle oplever det i kortere perioder, andre i længere. For nogle er der
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereChris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap
Chris MacDonald: Få en perfekt powernap Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Af Chris MacDonal,september 2012 03 Powerfulde powernap 05 Ugens udfordring - Udforsk powernappen 06 Syv stærke fra
Læs mereSøvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer
ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig
Læs mereSØVN OG SØVNSYGDOMME. Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital
SØVN OG SØVNSYGDOMME Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital OPBYGNING: Den normale søvn Måling af søvn Lidt om drømme og søvnens funktion
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereSøvnløshedens fortvivlede stemme
Søvnløshedens fortvivlede stemme 05. marts 2018 kl. 06:00 Interview Digter Cindy Lynn Brown lider af søvnløshed. Evnen til at sove gik i stykker allerede i barndommen, da hendes lillebror døde af kræft.
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs merebedre søvn Guide Sådan får du en Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Februar Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Jeppe Michael Jensen Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du en bedre søvn Så farligt er for lidt søvn 11 gode råd Sådan får du en bedre søvn INDHOLD I DETTE
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereGod søvn. Søvn er bivirkningsfri medicin!!
God søvn Søvn er bivirkningsfri medicin!! 7 tegn på at du sover for lidt Du er afhængig af et vækkeur. Du bliver døsig og træt når du kører bil. Du er afhængig af kaffe. Du laver fejl. Du er glemsom. Du
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereVi har alle brug for søvn
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom
Læs mereFormål. Forord. ADHD og. Søvnproblemer. med brochuren
ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig
Læs mereEPILEPSI KORT & GODT
EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereGod Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen
God Søvn - om det mindre barns søvn En vejledning fra sundhedsplejen Oktober 2013 Børn og søvn Søvnen er vigtig, og det er derfor nødvendigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn i løbet af dagen og
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august
Læs mereNaturlig hjælp til en god søvn
Naturlig hjælp til en god søvn Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst 1 Søvnproblemer Søvnen kaldes også den store helbreder, og en dyb og sund søvn kan udligne mange
Læs mereKvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers
Kvinder med EPILEPSI EPILEPSI hos kvinder Overlæge Anne Sabers Kvinder med epilepsi Indledning Epilepsi optræder stort set på samme måde hos kvinder og mænd, men det er særlige problemstillinger, der
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereGOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn
GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs mereGenerel viden om søvn 12 18 år
Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store
Læs mereGenerel viden om søvn 6 12 år
Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store
Læs mereSådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn
Sådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn Stress og bekymringer forhindrer søvnen. Få råd til at redde din nattesøvn her. November 2012 03 Sov godt uden stress 06 7 stærke fra Chris 2 Sov godt uden
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereSlip af med hovedpinen
Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller
Læs mereDeltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE
Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og
Læs mereUudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine!
Uudholdelige smerter bag øjet? Måske har du Horton hovedpine! Hvad er Horton Hovedpine Horton Hovedpine er en meget Smerterne varer typisk fra 15 min. smertefuld hovedpine, som består til 3 timer. De kan
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereS O V G O D T E B O G
S O V G O D T E B O G FORFATTER P I A T I N G S T E D T 01 S Ø V N E R E N V I T A M I N P I L L E DET BEDSTE DU KAN GØRE FOR DIT HELBRED 02 N Å R V I I K K E S O V E R G O D T PÅVIRKER DET PÅ BÅDE KORT
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereHukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær
Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereGRAVIDITET. TRYGGE RÅD til nybagte forældre EPILEPSIFORENINGEN. Heldigvis får kvinder med epilepsi SUNDE OG RASKE BØRN
EPILEPSIFORENINGEN Årgang 52 Nr. 2 2018 Heldigvis får kvinder med epilepsi SUNDE OG RASKE BØRN i langt, langt de fleste tilfælde 10 TRYGGE RÅD til nybagte forældre Tema GRAVIDITET TEMA: GRAVIDITET Af Per
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereSOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SOV GODT AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Søvnproblemer Problemer med at sove kan optræde i forbindelse med livskriser, stress og sorg. Måske kan man ikke falde i søvn, eller man vågner mange
Læs mereVELKOMMEN til HOLMETRÆET SOV GODT VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE
VELKOMMEN til HOLMETRÆET SOV GODT VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE HOLMETRÆET Søvn styrker immunforsvaret Søvn styrker humøret og giver større overskud Søvn er nødvendig for barnets udvikling SØVN
Læs mereSøvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital
Søvnløshed/søvnbesvær Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital Definition A. Problemer med Initiering, Varighed, Fastholdelse, Kvalitet af søvn B. På trods
Læs mereNår dit barn ikke kommer i skole
Når dit barn ikke kommer i skole - anbefalinger fra "Projekt Tilbage Til Skole" Esbjerg Vælg farve Vælg billede Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Esbjerg Hvorfor er skolegang vigtig? Det at gå i skole
Læs merePsykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg
Psykologisk behandling af søvnproblemer 2014 Dagens spørgsmål Hvad kan man selv gøre ved søvnproblemer? Hvornår er søvnløshed behandlingskrævende? Hvor kan man få hjælp? Program n Baggrund n Definition
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mereStress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S
1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereRetningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR
Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereCenter for stress og trivsel
Center for stress og trivsel Mikael Rasmussen www.center-for-stress.dk Telefonnummer: 33 14 40 20 mr@cfs.dk 1 1 MIKAEL RASMUSSEN WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK 2 MIKAEL RASMUSSEN WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK Syv
Læs merePolitik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi
Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereBilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers
Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mereMange mennesker lider af søvnproblemer. 25 % af den voksne befolkning, og % så meget, at de er svært påvirkede af søvnproblemerne.
Søvnproblemer Søvn og søvnproblemer Mange mennesker lider af søvnproblemer. 25 % af den voksne befolkning, og 10-12 % så meget, at de er svært påvirkede af søvnproblemerne. Det hyppigste søvnproblem er
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereSøvnpolitik I Hørning Dagtilbud
Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Hørning Dagtilbud AT SOVE I HØRNING DAGTILBUD Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen indvirkning har på nattesøvnen for børn indtil ca. 4 år. Barnets biologiske
Læs mereTør. så du igen kan planlægge livet! Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder. at spørge!
Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder så du igen kan planlægge livet! Tør at spørge! Tal med din læge om andre behandlingsmuligheder. Medicinresistent epilepsi Tag kontrol
Læs merePilottest af epilepsi proxy spørgeskema
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk
Læs mereEn god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok.
Søvn En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn er lige så vigtigt for et godt helbred, som ernæringsrigtig kost og regelmæssig motion. 25-50% af danskerne
Læs mereDet er livsfarligt at få for lidt søvn
Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig
Læs merePjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece
Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg
Læs mereInformation til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø
Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i
Læs mereMigræne & Hovedpineforeningen
Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk
Læs mereChris MacDonald: Husk, dit barn skal sove
Chris MacDonald: Husk, dit barn skal sove Søvn er lige så vigtig som mad og bevægelse, og dit barn skal have rigeligt af den Af Chris MacDonald, oktober 2012 03 Husk, dit barn har et stort søvnbehov 06
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereSÅDAN OVERLEVER DU EN NAT UDEN SØVN OG UNDGÅR AT FASTHOLDE DIG SELV I SØVNLØSHED
SÅDAN OVERLEVER DU EN NAT UDEN SØVN OG UNDGÅR AT FASTHOLDE DIG SELV I SØVNLØSHED Alle kender det! De nætter hvor søvnen bare ikke vil indfinde sig og hvor du bruger natten på at vende og dreje dig og blive
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereMikael Rasmussen Telefonnummer: MIKAEL RASMUSSEN
Mikael Rasmussen www.mikael-rasmussen.dk Telefonnummer: 21438021 mikaelrasmussen@privat.dk 1 MIKAEL RASMUSSEN www.mikael-rasmussen.dk 1 Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur.
Læs mereInformation til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen
Information til ansatte om Natarbejde Vælg farve Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen 2 Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereHvad er naturlig stress?
Hvad er naturlig stress? Stress i dag? 2 Hvordan opstår problemet? Ressourcerne Den berømte dråbe.. 3 Kroppens reaktion på stress -Aktivering af kroppen Puls og blodtryk stiger Mere intenst åndedræt Større
Læs mereInformation til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes
Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereFår du sovet nok? Tips og råd til at forbedre din nattesøvn. Danica Forebyggelse & Sundhed, viden og værktøjer.
Får du sovet nok? Tips og råd til at forbedre din nattesøvn Danica Forebyggelse & Sundhed, viden og værktøjer. Forskere har opdaget en revolutionerende ny behandling, der får dig til at leve længere. Den
Læs mereMikael Rasmussen Telefonnummer: MIKAEL RASMUSSEN 1
Mikael Rasmussen www.sovbedre.nu Telefonnummer: 21438021 mikaelrasmussen@privat.dk 1 MIKAEL RASMUSSEN www.sovbedre.nu 1 Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereHjernetræthed. Et skjult handicap efter skade i hjernen. Træningscentrene Februar 2017 Center for Velfærd & Omsorg
Hjernetræthed Et skjult handicap efter skade i hjernen Træningscentrene Februar 2017 Center for Velfærd & Omsorg Symptomer på hjernetræthed Symptomerne kan være meget forskellige fra person til person,
Læs mereSyv tegn på at du får for lidt søvn
Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør
Læs mereTænderskæren gør dig syg
Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mere