Prospekt. Klovborg - Visioner og muligheder 2014

Transkript

1 Prospekt Klovborg - Visioner og muligheder 2014

2 Klovborg som virksomhedslandbrug Intro Dette prospekt beskriver de overordnede visioner, ønsker og fremtidige planer for kvægbedriften Klovborg ved Ø. Brønderslev i Vendsyssel. Klovborg er i dag på 1000 Ha og har 1000 malkekøer fordelt på tre ejendomme samt en ejendom til kvierne. Klovborg I/S er ejet af Lars og Niels Hedermann Pedersen. Prospektets vigtigste formål er at danne grundlag for dialog med de interessenter, bedriften kommer i berøring med, herunder beboerne i lokalområdet og myndigheder. Det kan være i forhold til en række temaer som f.eks. en byggesag eller produktion af biomasse til energiformål - det vigtigste er at de berørte parter for mulighed for at sætte ord på hvad der betyder noget får dem og på den baggrund søge at finde løsninger og muligheder ud fra en helhedsorienteret tilgang. Klovborg er nu i en virksomhedsmæssig strategisk situation hvor en udvidelse af malkekvægsbesætningen er en nødvendighed. Derfor er der i det kommende fokus en fremtidig udvikling og udvidelse af bedriften. 2 Visioner og værdier på kort og længere sigt Visionen for Klovborg er at være en alsidig landbrugsvirksomhed, hvis hovedaktivitet er at producere mælk til priser, der sikrer os en tilfredsstillende økonomi, selv ved salgspriser for mælk på niveau med verdensmarkedet, siger familien. Virksomheden skal kunne se muligheder for vækst og udvikling inden for hele landbrugserhvervet også de beslægtede erhverv. Den strategiske udvikling af vores virksomhed skal ske under hensyntagen til, at den samlede bedrift hele tiden skal fremstå som en harmonisk landbrugsbedrift. Klovborg vil være en landbrugsvirksomhed med 2000 malkekøer inden Virksomheden skal være i konstant udvikling, både hvad angår vækst i indtjening, omsætning og aktiviteter. Vi vil være medvirkende til, at vi har en god forståelse for miljøet og lokalområdet. Dette skal opnås ved, at vi vil være en 100 % professionel drevet virksomhed, som også tager stort hensyn til omgivelserne. Vi vil være i en åben dialog med vores forskellige interessegrupper, som samarbejdspartnere, naboer etc. Den løbende dialog vil vi positivt bruge, for at gøre forholdene bedre. Vi vil altid året rundt - fremvise vores virksomhed og fremstå som landbruget udadtil. Interesserede skal kunne se, hvorledes en moderne og effektiv landbrugsvirksomhed fremstiller gode fødevarer. Prospektet er udarbejdet af: Planchef Trine Eide Bygningsarkitekt Katrine Kracht Landskabsarkitekt Kræn Ole Birkkjær Layout Katrine Kracht Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N

3 Brønderslev Øster Brønderslev Klovborg Motorvej E39 Tylstrup Oversigtskort 1: Markblokke 3

4 Bedriften nu og i fremtiden Klovborg har udviklet sig fra en mindre gård i 1970-erne med malkekøer til den nuværende bedrifts størrelse og struktur. Klovborgs arealer Klovborgs arealer ligger som to hovedklumper hhv. vest og øst for motorvejen. Hovedparten af jordtilliggendet befinder sig vest for motorvejen. - se kort næste side. På de1000 ha dyrkes der fortrinsvis foder til køerne, samt nogle salgsafgrøder. Det nuværende Klovborg har staldanlæg til 1000 malkekøer plus opdræt og producerer ca. 6,5 mio. kg. mælk på års basis. Der er 8 medarbejdere, 2 synlige ejere samt 1 elev. Landbrugsmæssigt er Klovborgs jordtilliggender særdeles velegnet til optimal landbrugsdrift med malkekvæg, da der er gode forhold for græsproduktion, flade vandregulerede flader og velfungerende læhegn. Det nuværende bygningsanlæg: Den nuværende hovedproduktion på Klovborg ligger umiddelbart syd for Øster Brønderslev på den østlige side af motorvejen. Bygningsanlægget er til- og ombygget gennem tiden, i takt med den løbende besætningsudvidelse. Staldanlægget er fuldautomatiseret med automatisk fodertildeling og automatisk malkning, altså et højteknologisk produktionsanlæg. Udsigter for fremtiden I takt med nedslidningen og nye regelsæt vedrørende indretning af kvægstalde samt det faktum at størstedelen af grovfoderproduktionen nu foregår vest for motorvejen, bliver staldanlægget øst for motorvejen mere og mere uaktuel til mælkeproduktion. Klovborg ligger derudover bynært, hvilket yderligere taler imod, at det er her investeringen i den fremtidige drift skal ligge. Klovborg 1970erne Klovborg 1980erne 4 Klovborg omkring 2005

5 Behov for et nyt produktionsanlæg Som et led i bedriftens udviklingsstrategi er der nu behov for at udvide og se på mulighederne for at opnå målætningen om en bedrift der skal rumme 2000 malkekøer. Målet med Ny Klovborg er at få etableret en meget enkel kvæg- og mælkeproduktion, både i mark og stald. Der planlægges alene græsproduktion til grovfoder og et lavteknologisk staldanlæg med udvendig fodertildeling med lastvogn og malkning i slidebens-stald.. Bedriftens nuværende struktur og drift, den overordnede infratruktur og bynærhed taler for at en udvidelse bør finde sted på de arealer, der ligger vest for motorvejen. Her er gode til- og frakørselsforhold og gode muligheder for en placering tæt på markarealer og overordnet vejnet. Et forslag til en placering er vist på skitsen til højre. Den endelige fastlæggelse af byggefeltet skal findes ud fra en samlet vurdering af en lang række temaer, som: natur og miljø landskab produktion økonomi logistik og infrastruktur kulturmiljø mm. Klovborg Motorvej E39 Muligt område for byggefelt Lokalområdet som kvægbedriften Klovborg har en større eller mindre indflydelse på og betydning for. Markeringen til højre er der hvor Klovborgs bygningsanlæg og nogle af markarealerne ligger. Her finder den nuværende mælkeproduktion sted. Markeringen til venstre omfatter i store træk markarealerne som i dag også tilhører den samlede bedrift. Inden for dette område ønskes et nyt staldanlæg lokaliseret. 5

6 Områdebeskrivelse Bedriften og området I det følgende beskrives i hovedtræk det område som Klovborg er en del af. At introducere et stort anlæg i et nyt område har konsekvenser for en lang række temaer, herunder natur, miljø og naboer. Men også logistik, transport og de visuelle aspekter kan have stor betydning. I det følgende er der lagt vægt på infrastruktur, landskab og karaktestika for området. Infrastruktur Motorvej E 39 og en hovedjernbane skærer sig midt gennem området, hvilket har betydning for Klovborgs muligheder for på sigt at udvikle sig mod øst. Derudover er der hovedveje og biveje, der bør indgå i overvejelserne om placering af et nyt produktionsanlæg. historie, produktionstype og drift Bebyggelsesstruktur De fleste gårde i området er placeret op til hovedvejsstrukturen. Dette gælder også gårdene som i dag drives i samspil med det nuværende Klovborg. Vest for motorvejen og umiddelbart efter afkørsel 8 mod Blokhus findes en lille mere eller mindre samlet bebyggelse på husstande. Der vil i forbindelse med det Ny Klovborg blive taget stort hensyn i forhold til trafik, støj, lugt mv. 6

7 Landskabet Landskabet, som Klovborg ligger i, er præget af, at Vendsyssel for en stor del er hævet havbund med bl.a. ishavslandskabets kystskrænter, men også mere almindelige små- og storbakkede morænelandskaber. Det nuværende Klovborg ligger i overgangslandskabet mellem småbakket moræne og Rye Å`s afstrømningsdal. Rye Å`s kilde udspringer i Jyske Ås som er vandskellet mellem en del af Vest- og Østvendsyssel. Rye Å er det større vandløb som sammen med Lindholm Å, afvander Klovborgs jorder ud mod den Store Vildmose. Klovborgs jorder vest for motorvejen, er hævet havbund som et nuværende overgangslandskab ud mod vildmosens opdyrkede arealer. Området har karakter af en helt plan dyrkningsflade som ligger 8 m over daglig vande. Moræneflade Bakkeø Afstrømningsflade 7

8 Landskabet og dets elementer Marklandskabet er intensivt kultiveret med karakteristiske nord-sydgående læhegn og vest for motorvejen også med vandreguleringskanaler i samme retning. Landbrugslandskabet er meget åbent, dog med en del læhegn som er transparente og rumdannende og dermed ikke særlig blokerende for udsigter. Større grupperinger af vindmøller præger landskabet, fysisk og visuelt. Landskabet er matrikuleret med regulære rektangulære marker, et opdyrket land fra begyndelsen af 1900-tallet Landskabet kan betragtes som et storskalalandskab og har dermed potentialet for at optage anlæg af en hvis størrelse, men nuancerne er vigtige at få inddraget i den endelige arkitektoniske bearbejdning af bygningsanlæg og landskab. Lindholm Å Vandreguleringskanal Læhegn og vindmøller Den åbne landbrugsflade 8

9 Natur og miljø Helt overordnet ser det ud til at der ikke findes mange 3 områder og Natur2000 områder, men Lindholm Å er et beskyttet vandløb. Med forbehold synes der ikke at være de store udfordringer i forbindelse med et nybyggeri. Gårde Mark med behov for naturpleje Energiafgrøder præger i nogen grad landskabsbilledet 9

10 ANLÆGSSTRUKTURER I LANDSKABET Overvejelser - Indpasning af anlæg i landskabet Et kompakt anlæg indpasses i det nordsydgående læhegns- og kanallandskab. Placering langs læhegnet betyder at anlægget ikke syner så stort i landskabet. På dette stadie i processen findes der ikke en konkret beskrivelse af det nye staldanlæg og anlægget har ikke en endelig form. For et opnå et anlæg som dels har en funktionel udformning og dels tilpasser sig landskabet, er det vigtigt at gøre sig overvejelser omkring udformning, placering og materialer. I det følgende vil der derfor være kort gennemgang, der kan fungere som inspiration og som baggrund for den videre proces med at placere og deisgne det nye anlæg. Landskabet i området er jo karakteriseret af flade dyrkede marker og retningsgivende og rumdannende læghegn og afvandingskanaler. Det kan danne grundlaget for det videre arbejde med at opnå et samspil mellem anlæg, bygning og landskab. Principskitserne i det følgende illustrerer forskellige Den opdelte anlægsstruktur åbner op for kig til landskabet på tværs. Anlægget skal tilpasses landskabet De nære udearealer skal designes, så de både er funktionelle, men også fungerer som ankomstområde og dermed tegner et positivt image af virksomheden udadtil. 10 Den forskudte anlægsstruktur giver mulighed for at trække det nære landskab ind mellem bygningerne.

11 BEPLANTNING SOM UNDERSTØTTER ANLÆGSSTRUKTUREN Beplantningsfelter eksempelvis energipil indpasser den kompakte struktur i det overordnede landskab. Beplantning som visuel overgang mellem bygning og landskab, men også som lægivende funktion ift. drift og som grønt element ift. ankomst til anlægget. Hække som landskabselementer fastholder anlægget til læhegnsstrukturen. Beplantning mellem den forskudte anlægsstruktur skaber en overgang mellem læhegn og landskab. 11

12 Overvejelser - Eksempler på anlæg i landskabet I udformningen af et nyt anlæg skal der udover de landskabelige hensyn, opnås en sammenhæng mellem de nødvendige produktionsvilkår, drift, intern logistik m.v. Væsentlige temaer er: anlægsstruktur form farver materialer disponering af de nære udearealer tilpasning til terræn overgange til landskabet, beplantningsstrukturer I det følgende er vist en række eksempler på bygningsanlæg, farver og materialer der kan tjene til inspiration for udformningen af et kommende bygningsanlæg 12 Det moderne staldanlæg fra Vejlskovgård ved Odder til 600 malkekøer er et eksempel på en samlet anlægsstruktur i landskabet. Staldanlægget er udført i mørke materialer, som medvirker til at få anlægget til at syne mindre. I det opførte anlæg er der en række gavle, der her er fjernet for at give et billede af den enkelthed, der bør kendetegne et anlæg i landskabet ved Ny Klovborg

13 Et eksempel på en større kvægproduktion ved Thisted til godt 1000 malkekøer. Anlæggets enkelte bygninger ligger i en åben struktur med gennemsigtighed, forstået på den måde at hvilestaldene ikke er sammenbyggede, og at landskabet så at sige løber ind mellem staldene. De lyse farver får anlægget til at virke lettere og mere åben, fordi det nærmest smelter sammen med skylaget på himlen. TM luftfoto, Jan Kay 13

14 Overvejelser omkring arkitektur og anlæggets delelementer I forbindelse med planlægningen af det nye staldanlæg er det udover landskabet også vigtigt at overveje bygningernes udformning og indretning men også at se anlægget i forhold omgivelserne, både de bygningsnære arbejdsarealer og det nære landskab og terræn. Tallene angiver: 1: Staldindretning 2: Klimaskærmen 3: De nære udearealer 4: Landskabet Principskitsen illusterer dels de forskellige delelementer, som man skal planlægge for og dels nogle af de faktorer som eksempelvis vind og vejr der kan have indvirkning på udformningen i detaljen og i den store skala. 14

15 Trods den markante og dynamiske udformning smyger byggeriet sig let og elegant ind i landskabet. Korn- og frøladen beklædes med stålplader på tag og facader. Ladens fritspændende stålkonstruktion og rytterlys. Inspiration i forhold til materialer, farver, lys og indpasning i landskabet. Avlsbygning til korn og frø i Veksø. Bygningsanlæggets skala samt materiale- og farvevalg bidrager til et næsten anonymt udtryk. 15

16 Overvejelser omkring samspil med lokalområdet Samspillet mellem bybefolkningen og landbruget i lokalområdet er vigtig for Klovborg. En del af Klovborgs visioner er netop at være i dialog med naboer og andre interessentgrupper, samt at åbne dørene op for interesserede. En del af strategien i forbindelse med udviklingen og udvidelsen af Klovborg kan derfor indeholde forslag til muligheder for synergi og samspil. En måde, hvorpå man kunne opnå et samspil med lokalområdet, kunne f.eks. være på energiområdet, hvor Klovborg kunne producere energi, og dermed levere el og varme til bebyggelser og by. Her er givet nogle eksempler på samspil mellem lokalområde/befolkning og landbruget til inspiration. 16 Naturpleje Halvdelen af de fødte kalve blandt malkekøer er tyrekalve, som kunne anvendes i forbindelse med studeproduktion, også som et eksempel på samspil mellem by og landbrug. Det kunne foregå på den måde at nogle beboere fra nærliggende boligbebyggelser organiserer sig i et studelaug. Stude kan, udover producere kød, også være en aktiv deltager i naturplejen på forskellige steder i området. Åbenhed overfor offentligheden og formidling af hvad Klovborg producerer, kan være med til at give positivt indtryk af, hvad virksomhedslandbruget står for. Ved salg af mælk direkte fra gården har man mulighed for at tiltrække flere besøgende, der kan opleve Klovborg. Der ligger naturligvis et ekstra stykke arbejde i at have sælge direkte.

17 17

18 Det mulige byggefelt ved placeringsforslag III Lokalisering I forbindelse med udflytning af malkekøerne fra gårdejendommen Klovborg (øst for motorvejen E 39) til et ønsket barmarksanlæg vest for E 39, er der forskellige placeringsmuligheder. Oversigtskortet viser 3 forslag til placeringer: Placeringsforslag I Fordelen er at der på den eksisterende ejendom findes el og vand samt en for-holdsvis ny stald til kalve og ungkvæg samt en bolig. Ulempen er at tilgængeligheden er for dårlig, på grund af smalle offentlige veje som også går gennem en mindre boligbebyggelse. Endvidere vil anlægget komme til at ligge i yderkanten af de primære dyrkningsarealer, som strækker sig mod vest. Placeringsforslag II Fordelen er forholdsvis god tilgængelighed, dog lidt usikkerhed ved til- og fra-kørsel til hovedvejens store sving. Ulempen er et byggefelt, som hurtigt kan blive for snæver, med større veje på de to ud af tre sider. Placeringsforslag III Fordelen er en god tilgængelighed, med direkte til- og frakørsel og med gode oversigtsforhold. Byggefeltet kan rumme udvidelser, også hvad angår udenomsfaciliteter og vej- og pladsforhold. Det er et teknisk landskab med mange vindmøller og vandreguleringskanaler. Der findes en god læhegnsstruktur, som et nyt staldanlæg kan knytte sig til. Udfordringen er at få designet og indpasset det store samlede staldanlæg, bygnings- og landskabsarkitektonisk. Men som det fremgår af nedenstående foto fra området ved placeringsforslag III, er landskabet fladt og med levedygtige læhegn. Dermed er landskabet og terrænet som udgangspunkt velegnet til lange bygninger som ligger parallelt og med god gennemsigtighed. 18

19 19

20 Anlægsprincipper Et godt grundlag og en god start på planlægningsproces og design af det samlede produkti-onsanlæg til 2000 malkekøer. Denne planlægning er en forudsætning for en bygnings og landskabsarkitektur af høj kvalitet. Kommentarer til skitsen og oversigtsplanen af 25. november 2013 Det er meget vigtigt at få gennemtænkt og planlagt ganglinjerne / drivgange for køerne og transportvejene for grovfoderet. Transporten af grovfoder fra nærlageret til staldene, må ikke krydse køernes drivgange. Hvis det et enkelt sted ikke er muligt, skal der etableres foranstaltninger så fysisk kontakt mellem husdyrgødning og foder ikke kan finde sted. Fx i form af nogle hydrauliskbetjente broklapper. Der er i princippet 2 layout modeller for et anlæg af denne type og størrelse. Malkecen-teret er det centrale i begge modeller, hvor det ene eksempel udvikles i længde retningen og det andet på tværs. Se de to layout forslag på modstående side. Fortsatte bemærkninger og forslag til skitseplanen: 20 Det kan overvejes at opdele staldlængen med goldkøer og kælvningsbokse i én og kalveopstaldning i en anden. Bygningen består i principper af 3 forskellige funktionsafsnit. Goldkøer med kælvnings-faciliteter, kalvestald og fodercentral, altså 3 selvstændige bygninger. Der mangler behandlingsfaciliteter, og i denne forbindelse skal det overvejes grundigt hvor behandlingsafdelingen skal ligge. Fodercentralen, inkl. siloer til mineraler m.v., skal ses i sammenhæng med placeringen af plansiloerne til grovfoder. En grundig planlægning af hele håndteringen af indkøbte fodermidler, både indtransport, opbevaring og håndtering ved udfordring, vil være ligeså vigtig som hele staldanlægget. Placeringen af drivgangene for køer til og fra malkecentret er meget problematisk i for-hold til færdsel med fuldfodervognen i forbindelse med udfodring. Der kan ikke udfodres på den sidste del af foderbordet ind mod malkecentret. Opbevaringskapaciteten af husdyrgødning er nok i det mindste køer excl. opdræt producerer ca m3. gylle pr. måned. Plads til opbevaring af gødning fra kalvebokse, kælvningsafdelingen, foderrester, kryb-beaffald, skal indtænkes. Håndteringen af sand til sengebåsene (5 kg/ko/ dag, 10 t) og igen ud af staldene til gødningsseparering og sandrens er også vigtig i forbindelse med den daglige drift. Der er behov for at lave en egentlig pladsberegning med udgangspunkt i Klovborgs ønsker til kælvningsfordeling, alder ved første kælvning mv.. Skitsen tjekkes for Lov om hold af malkekvæg. Tjekkes i forhold til Arlagården og mejeriets krav til håndtering, opbevaring og afhentning af mælk Der mangler det man på engelsk kalder Utilities altså vandforsyning, el (Der skal sikkert være egen transformator), nødstrømsanlæg værksted, lager, affald, plads for dyr til destruktion mv. Et anlæg på bar mark af denne størrelse bør være hegnet og have en form for kontrol-leret adgangsforhold. Indretning af servicefaciliteter i forbindelse med malkecentret Omklædning, bad og toilet (M + K) Frokoststue Kontor Sovemuligheder (Anlægget vil sandsynlig vis være døgnbemandet) Adgangsforhold og parkering for Personale Dyrlæge Rådgivere/sælgere Varemodtagelse/servicepersonale Gæster Dimensionering og indretning af opbevaringsfaciliteter for grovfoder (Ensilage, stråfoder, evt. biprodukter mm.) Opbevaring af strøelse Parkering for læssemaskiner, skovle og redskaber, fodervogne, div. små maskiner Håndtering af overfladevand fra plansiloer og forpladser (udsprinkling) + en helt række andre ting

21 21

22 Procesforløb Procesforløb i forbindelse med planlægningen af det Ny Klovborg Når man på bedrifter begynder at opstille ønsker og mål for udvidelse og/eller ny anlæggelse af bygninger og dermed ændret landbrugsdrift, er det vigtigt - så snart visioner og planer i helt over-ordnet form kan formuleres at tage kontakt med kommunens plan- og miljøafdeling. Hermed skabes der fra starten dialog og tillid, så begge parter trygt kan spille ind til procesfor-løbet med landbrugsfaglige indsatsområder fra den ene side, og kommunens plan- og miljøafdeling gør det samme med de lovmæssige fokusområder og den eksisterende planlægning, fra den anden side. Den viste grafik, skal betragtes som en oversigt over et samlet procesforløb fra landmandens / ejerens vision til virkelighed. Det samlede procesforløbet har en rød tråd, som hedder dialog mellem landmanden, rådgivningen og myndighederne. For rådgivning og myndigheder er skitseret, hvilke aktiviteter og indsatsområder, som i projektforløbet skal fremskaffes og/eller udarbejdes i den fremadskridende dialogproces. Et vigtigt element ved metoden er, at aktørerne i processen bliver enige om en tidsplan og en ræk-kefølge for de faglige og administrative indspil. Nøgleordene er: Tillid, fortrolighed, åbenhed og tværfaglighed. 22

23 23

24