Kom frit frem med visionerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom frit frem med visionerne"

Transkript

1 Kom frit frem med visionerne for landområderne FOTO: KRÆN OLE BIRKKJÆR Af konsulent Katrine Kracht og planchef Trine Eide, Videncentret for Landbrug VIDENCENTRET FOR LANDBRUG P/S Agro Food Park DK 8200 Aarhus N vfl.dk

2 Kom frit frem med visionerne for landområderne Vi vil få mere kvalificeret planlægning i det åbne land, hvis kommuner og landbrug får større kendskab til hinandens visioner og går i dialog om, hvordan der kan skabes bæredygtige løsninger i landdistrikterne. Af konsulent Katrine Kracht og planchef Trine Eide, Videncentret for Landbrug. Perspektivet er stort, hvis landmænd og kommunale planlæggere lærer hinanden bedre at kende og sammen udvikler en ny tilgang til planlægning i det åbne land. En tilgang hvor der er større åbenhed end vi er vant til over for lokalt funderede bæredygtige løsninger; og hvor der tænkes på mulige synergieffekter ved at koble traditionelt adskilte aktiviteter sammen. Med kommunalreformen overtog kommunerne den komplicerede opgave, det er at lave planlægning for det åbne land. Siden har kommunerne ydet en stor indsats for at forholde sig til disse komplekse problemstillinger og løse den nye opgave. Men nu er tiden inde til at revurdere og til at afprøve en ny tilgang til planlægning i det åbne land, både for landbrugserhvervet og kommunerne. Her kan et større kendskab til bredden i landbruget og et øget samspil mellem kommune, landbrug og lokalsamfund være med til at bane vejen. Mere samarbejde og udveksling af ideer mellem kommunale planlæggere og landmænd vil give mere bæredygtige og bedre lokalt funderede løsninger i det åbne land. 02

3 Behov for ny praksis i planlægningen I dag mødes landmænd og kommunale embedsmænd ofte kun i forbindelse med miljøansøgninger eller kontrolbesøg. Det vil sige i situationer, hvor begge parter allerede er inde i en proces med fokus på konkrete løsninger og eventuel konflikthåndtering. Sådan er også det generelle billede af både lovgivning, praksis i mange kommuner og hos mange landmænd og landbrugskonsulenter: Fokus er næsten udelukkende rettet mod regulering og konflikthåndtering. Og ofte anvendes adskillelse og restriktioner som de vigtigste redskaber til at håndtere potentielle konflikter. Der er selvfølgelig ikke i sig selv noget galt i at arbejde med konkrete løsninger på konkrete problemstillinger. Men når man nærmest konsekvent adskiller funktioner for at undgå interessekonflikter, kan man let komme til at overse eventuelle ressourcer eller muligheder for multifunktionelle løsninger. F.eks. løsninger hvor hovedproduktionen på bedriften hænger sammen med andre produktioner og ressourcer i lokalområdet. Sagt med andre ord kan fokus på konfliktforebyggelse gennem adskillelse føre til, at man overser muligheder for synergieffekter og bæredygtig udnyttelse af lokale ressourcer. Dagens praksis hænger sammen med, at der i kommunerne og landbrugserhvervet ikke er tradition for at mødes forud for strategiske beslutninger om en bedrifts udvikling. Hvis parterne gør op med den manglende tradition og indleder en mere langsigtet dialog, der ikke nødvendigvis handler om konkrete her-og-nu afgørelser, vil det være til gavn for alle. Sammen kan man afsøge nye muligheder for en langsigtet planlægning, hvor der på sigt kan sikres rum til fortsat udvikling og investeringssikkerhed. En ny praksis, hvor kommune, landmand og rådgivere har en fortløbende dialog, kan også skabe mulighed for nye samspil på tværs af sektorer og interesser samt kombinerede indsatser, som løser flere ting på en gang. Kort sagt er der behov for kontinuerlig og systematisk dialog mellem alle aktører i det åbne land og gensidig villighed til at indgå kompromiser. Basis for mere samspil Vores påstand er, at hvis der i planlægningen og i dialogen mellem de forskellige aktører sættes fokus på potentialer og visioner for fremtiden, kan kommuner og landbrug spille tættere sammen om at udvikle og understøtte et landbrug, som går hånd i hånd med lokale ønsker og forudsætninger. Parterne må ind i en konstruktiv dialog om visioner og konkrete ideer, som er bæredygtige og passer ind i den lokale kontekst, og denne dialog skal spille tilbage på både landmandens og kommunens planlægning. Der er allerede flere positive eksempler på kommuner og landmænd, der er gået ind i en sådan proces. Et af dem er Hjørring Kommune og gården Villerup Hovedgård. Her er der siden midten af 1990 erne opbygget en meget atypisk produktion, baseret på de naturgivne lokale forudsætninger. Dele af gårdens jordtilliggende er, hvad landmænd kalder kold jord. Korn og andre almindelige afgrøder trives ikke optimalt her. Til gengæld er jorden velegnet til dyrkning af pil og poppel. I dag har ejerne tilplantet det samlede areal med pil og poppel og etableret firmaet PileByg, som fremstiller CE-certificerede støjskærme og andre produkter med pil som råmateriale. Ifølge Vibe Gro, som ejer Villerup Hovedgård sammen med Johannes Falk, har Hjørring Kommune altid været en god samarbejdspartner. F.eks. når der er søgt tilladelse til at opføre de nødvendige bygninger til produktionen. 03

4 FOTO: NORDICBIOMASS.DK Høst af pil, som her på Villerup Hovedgård i Vendsyssel, er en af de nye muligheder i landbruget, som både planlæggere og landmænd skal forholde sig til. Fjernvarme fra landbrug For få år siden fik Vibe Gro og Johannes Falk muligheden for at optimere yderligere i en anden af deres virksomheder, Nordic Biomass a/s, der leverer teknologi til energiskove og producerer flis. En mulighed for at koble et værdiled mere på denne produktion opstod, til gavn for både miljøet, lokalsamfundet og virksomhedens økonomi. Projektet gik ud på at bygge et varmeværk på Villerup Hovedgård, som skulle forsyne den nærliggende mindre by Lønstrup med billig fjernvarme. Værket skulle fyres med flis, som er et restprodukt fra produktionen på gården, og som hidtil er blevet solgt til et varmeværk andetsteds. Ifølge Vibe Gro blev kommunen en aktiv og positiv medspiller i det nye projekt, og den gjorde en betydelig indsats for at få løst de juridiske og tekniske barrierer, der stod i vejen. Af årsager, som er uden for Hjørring Kommunes indflydelse, er projektet endnu ikke realiseret. Ikke desto mindre mener vi, at planen om det flisfyrede varmeværk viser to ting: For det første at vi i stigende grad vil se, at landbrug involverer sig i energiproduktion og andre nye forretningsområder. F.eks. naturpleje, klimatilpasning, oplevelser og rekreation. Forretningsområder som den samlede planlægning for erhverv og lokalområde må tage højde for. For det andet viser eksemplet en kommune, der aktivt går ind som medspiller. Og aktivt medspil skal der til, når det lokale landbrugserhverv skal udvikles i pagt med de lokale forudsætninger og til gavn for lokalsamfundet. Også de store moderne bedrifter, der har mere almindelig husdyr- og planteproduktion, kan bidrage og har brug for dialog om kommunens langsigtede planer. Ligesom de kommunale planlæggere har brug for at vide hvilke visioner, landmændene går og tumler med for deres egen bedrift. Målet må være at få en klar procedure og et setup, som kan være med til at virkeliggøre denne forandringsproces og kulturændring, som skal til hos både landbrug og kommuner. Med kommunerne som omdrejningspunkt i den lokale udvikling kunne et sted at starte være, at kommunen sørger for at danne nye netværk, både landbrugsfaglige og erhvervsorienterede, sikre kontinuerlig dialog med den enkelte landmand også når der ikke er konkrete miljøansøgninger eller lignende i spil og gribe de visioner og idéer, som bliver spillet på banen. 04

5 De store moderne landbrug kan bidrage til og har brug for en løbende dialog med kommunen om planer, der kan påvirke landskabet og dets udnyttelse. FOTO: KRÆN OLE BIRKKJÆR NOGLE KOMMUNER ER I GANG En række kommuner er godt i gang med at udvikle den mere fremadrettede dialog med det lokale landbrugserhverv, som vi efterlyser generelt. En af dem er Jammerbugt Kommune, der sammen med landboforeningen Landbo Nord og Videncentret for Landbrug har iværksat projektet Fra plan til handling i det åbne land. Vi vil have planerne på bordet, få talt om ønsker, muligheder og behov og få konkretiseret løsningerne. Med projektet ønsker vi at synliggøre og dermed bedre kunne udnytte de erhvervsmæssige potentialer og synergier, der findes i det åbne land, hedder det i en præsentation af projektet. Projektet skal afprøve metoder til at inddrage alle berørte parter i planlægningen for det åbne land: Kommune, landmænd, repræsentanter for turisme og oplevelsesøkonomi og andre. En væsentligt del af projektet er at nytænke kommunens rolle, så kommunen ved siden af myndighedsrollen i højere grad kommer til at agere som sparringspartner for både landmænd og andre aktører. Jammerbugt Kommune har i et kommuneplantillæg om landbrug (tillægget er pt. stadig i høring) også lavet en såkaldt værdikortlægning af hele kommunen. Det er sket ved at dele kommunen ind i 17 geografiske områder og for hvert område beskrive faktorer som infrastruktur, natur, byudvikling, landbrugsstruktur, miljøforhold, bygninger med flere. 05

6 For hvert punkt er der en vurdering af, om der i det pågældende område er en lav, middel eller høj frihedsgrad for udvikling af landbrug. Eksempelvis har landbrug en lav frihedsgrad i området Torup-Klim, middel frihedsgrad i området Nørre Økse og høj frihedsgrad i Brovst-Fjerritslev området. Synliggørelse af planer og ikke mindst handlemuligheder skal sikre løsninger, der imødekommer idéer, ønsker og behov i lokalområdet også for landbruget. En sådan værdikortlægning kan derfor være udgangspunkt for en dialog med de enkelte landmænd om hvilke udviklingsmuligheder, der er hos netop dem. Dialog i tillid Dialogen om visionerne skal foregå i en situation, hvor der ikke skal træffes en konkret myndighedsafgørelse, for eksempel om en byggesag eller en miljøansøgning. Det handler om at møde hinanden med åbent sind, lære hinanden at kende og skabe tillid til, at man gennem samarbejde kan finde frem til løsninger som tilfredsstiller alle parter eller i det mindste ikke gør livet umuligt for nogen. Det giver også positivt udslag i en efterfølgende sagsbehandling. Landbrugets eget rådgivningssystem har en vigtig rolle i forhold til at få skabt rum til, at kommuner og landmænd kan lære hinanden bedre at kende, så de ikke er fremmede for hinandens langsigtede planer For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at konsulenterne inspirerer landmændene til at se fremad. Ved at se bedrifternes fremtid i en år lang tidshorisont og i forhold til en ny kontekst med andre aktører og temaer står landmændene med et bedre udgangspunkt for dialogen med kommunen og kan således lettere spille sig proaktivt på banen. Hvad vil f.eks. landbrugets rolle være i fremtidens energiforsyning? Og i forvaltningen af naturen? Hvordan vil de lokale byer og ikke-landbrugsmæssig brug af landskabet udvikle sig de næste årtier? Og hvordan vil det påvirke den enkelte bedrift? Den slags overvejelser kan være vigtige brikker i udviklingen af de mange forskellige landbrugsproduktioner. Og her kan konsulenten facilitere dialogen mellem både landmand og kommune om visioner og sammenhæng mellem den enkelte bedrift og lokalområdet på længere sigt. LANDMAND EFTERLYSER SPARRING MED KOMMUNEN Landmand Knud Just ejer Klarupgård, som ligger tæt på den østlige ende af Aalborg by. For omkring seks år siden udarbejdede Knud Just sammen med blandt andre forskere på Aalborg Universitet en skitse til et anlæg til produktion af alger på bedriften. Anlægget ville blive det første af sin art i Danmark, og det skulle bruges til både forskning og produktion af alger til foder, kosmetikindustrien, fødevarebranchen og flere andre formål. Et bud på en alternativ produktionsform, som ikke strider med den bynære placering og som samtidig giver mulighed for samspil med andre landmænd i form af aftagning af gylle til algeproduktionen. Efter at have arbejdet med projektet et år tog Knud Just og hans samarbejdspartnere kontakt til Aalborg Kommune for at høre, om det ville være muligt at få godkendt den ikke landbrugsmæssige produktion på gården. 06

7 Svaret var, at algeproduktionen ikke er landbrug, og derfor ville det kræve udarbejdelse af en lokalplan. Hvilket ville være en tre år lang proces. I dette konkrete eksempel blev algeanlægget aldrig bygget, da det viste sig at være for kapitalkrævende. Men hvis den nødvendige kapital havde været til stede, ville det have været dræbende for projektet med den tre år lange lokalplansproces, mener Knud Just. Anderledes havde det været, hvis den planmæssige praksis var gearet til at imødekomme et projekt og en proces, som falder uden for de sædvanlige rammer. Havde der været en praksis med regelmæssige uformelle samtaler, f.eks. en gang om året eller hvert andet år, kunne tankerne om algeproduktion være kommet på bordet tidligere, og begge parter ville blive klædt bedre på til at agere i forhold til hinandens ønsker, krav og forventninger. FOTO: KNUD JUST Det må tænkes ind i kommunal planlægning, at traditionelle landbrugsbedrifter kan udvikle sig utraditionelt. Som her på Klarupgård ved Aalborg, hvor der var planer om at etablere produktion af alger. Artiklen er udarbejdet som led i projekt Bæredygtig Ressourceoptimering, Projektet er finansieret af Promilleafgiftsfonden. En kortere version af denne artikel er blevet bragt i fagbladet Teknik & Miljø. Artiklen er skrevet med bistand fra freelancejournalist Per Henrik Hansen, Layout: ph7 kommunikation, 07

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017

Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Seks kommuner er blevet interviewet angående landbruget i kommuneplanlægningen og status på kommunernes arbejde med kommuneplan 2017. Flere kommuner

Læs mere

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden!

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Slide 1 En undersøgelse af hvordan kommuner og landbrug

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2012 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 3 Årets prismodtager Søren Madsen har drevet Salsbjerggård siden 2005.

Læs mere

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Dialog på vestjysk Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Lokaliseringsplanlægning i Ringkøbing Skjern Kommune Indhold Realdania projekt - planlægning

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Værdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis

Værdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis Værdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis v. Projektrådgiver Solveig Kappel Et projekt i samarbejde med Videncentret for landbrug, Gefion, Landbo Nord, Lars Glerup og Sønderjysk Landboforening

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Region Sjælland har modtaget Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse læst kommuneplanen.

Region Sjælland har modtaget Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse læst kommuneplanen. Faxe Kommune Center for Erhverv og Udvikling Frederiksgade 9 4690 Haslev kommunen@faxekommune.dk Dato: 6. februar 2014 Brevid: 2243265 Udkast Høringssvar til Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 Region Sjælland

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2010 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2010 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 På Kongshoved er der skabt en arbejdsplads med fokus på gensidig tillid, tryghed og dialog. LANDBRUGETS

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Sanering af landbrugsbygninger

Sanering af landbrugsbygninger Notat Sanering af landbrugsbygninger Partner- og rådgivergruppe Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Ansvarlig KOB + KTK Oprettet 02-08-2014 Projekt: 3653_Landbruget i planlægningen Side

Læs mere

Den finansielle sektors vision for landbruget

Den finansielle sektors vision for landbruget Natur- og Landbrugskommissionen Børsgade 4 1215 København K Sendt til: nlkom@nlkom.dk 25. juli 2012 Den finansielle sektors vision for landbruget Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Finansrådet vil

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Rammerne for fremtidens landbrug. Jørgen Korning Landdistriktchef

Rammerne for fremtidens landbrug. Jørgen Korning Landdistriktchef Rammerne for fremtidens landbrug Jørgen Korning Landdistriktchef Landdistriktchef på Videncentret for Landbrug 80 ha blandet skov, græs og ager med 19 anguskøer med opdræt Videns- og kompetenceklynge for

Læs mere

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Vandet fra Landet. Af Brian Graugaard, Orbicon

Vandet fra Landet. Af Brian Graugaard, Orbicon Vandet fra Landet Hvordan skal jorden fordeles i fremtiden mellem natur, landbrug, klimatilpasning mv.? Kan man forestille sig arealer, der kan benyttes til flere ting, f.eks. Collective Impact? Af Brian

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter

Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter Se din virksomhed Fra en ny vinkel Tekst: Traeger A/S, Foto: Tomas Nørfelt, Design: Traeger A/S og Metaphor Reklamebureau A/S, Layout: www.ph7.dk,

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION

SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION HVEM ER SEGES SEGES er det nye navn for Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion, som pr. 1. januar

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET

PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET GRIBES AN? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Planlægning for og med landskabet

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker ET er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8740 5000 seges.dk December 2016 SIDE 3 5 7 8 INDHOLD Initiativet Muligheder

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Værdien af landdistriktsudvikling i praksis

Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Gennemført af Solveig Kappel, Sønderjysk Landboforening Delrapport for projekt i samarbejde med Videncentret For Landbrug, Landbo Nord og Gefion Stemningsbilleder

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017

SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017 SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017 Styrk din rådgivning Strukturudviklingen gør, at vi skal være eksperter i strategi og forretningsudvikling. Vi skal kunne bruge værktøjerne

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Landdistriktsudvikling. Værdier Metode Praksis

Landdistriktsudvikling. Værdier Metode Praksis Landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis 1 Indhold Værdien af landdistriktsudvikling 3 Mangfoldighed af værdier i spil 4 Værdibaseret metode til rådgivning 6 Seks eksempler på praksis: Fra ide om

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede landskaber Behov

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af: Landbruget og dets bygninger i landskabet 2012 Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af: Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond

Læs mere

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING 18. april 216 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING FORDELING AF RESPONDENTER I alt er 17 besvarelser blevet indleveret Blandt disse er 983 beskæftiget som selvstændig

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere