Budgetforslaget tager udgangspunkt i overslagsårene , jf. ajourført budget 2015.

Transkript

1 Forslag til Budget 2016 Budgetoverslagsår Budgetforslaget tager udgangspunkt i overslagsårene , jf. ajourført budget Hertil vil følge konsekvenser af den kommende aftale om regionernes økonomi for 2016 samt lov- og cirkulæreprogram m.v. Til brug for 1. behandlingen er udarbejdet fire sidepapirer. Heri redegøres kort for bl.a. status for budgetforslaget samt udfordringer m.v. i relation til budget 2016 forud for økonomiaftalen.

2 Læsevejledning Fra budget 2015 til budget 2016 Udgangspunkt Overslagsår 2016, jf. ajourført budget pris- og lønfremskrivning dvs. uændret økonomi og aktivitets-/serviceniveau 1. behandling i FU/RR aug = forslag til budget finansiering, jf. økonomiaftalen for udmøntning af elementer i økonomiaftalen +/- udmøntning af lov- og cirkulæreprogram (DUT) - evt. tilpasninger m.h.p. overholdelse af aftalelofter + forslag fra udvalg og grupper til nye initiativer - finansiering heraf 2. behandling i FU/RR sept = budget 2016 I øvrigt henvises til sidepapirer, udarbejdet til brug for 1. behandlingen, hvori der kort bl.a. redegøres vedr. for status for budgetforslaget samt udfordringen i relation til budget 2016 forud for indgåelse af aftalen om regionernes økonomi for I forlængelse af aftalens indgåelse udarbejdes materiale, der gennemgår aftalens indhold og konsekvenser for Region Syddanmark, herunder behov for tilpasninger med henblik på aftale overholdelse, lov- og cirkulæreprogram m.v. Ligeledes beskrives finansiering m.v. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Region Syddanmark Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance Bevillingsregler mv

4 4

5 1. Generelt om Region Syddanmark 5

6 Generelt 1.1 Indholdsfortegnelse 1.1 Indholdsfortegnelse Driftsbudget/resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Hovedoversigt Om regionens økonomi Aftalen om regionernes økonomi for Budgetaftale Den politiske budgetproces

7 Hovedoversigt 2016 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Driftsbudget / resultatopgørelse Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Driftsindtægter: Takstbetalinger, Ekskl. Objektiv finansiering Øvrige driftsindtægter Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger: Driftsomkostninger Fælles formål og administration Renter Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering: Bloktilskud fra staten Objektive finansieringsbidrag Kommunale udviklingsbidrag Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Aktivitetsbestemte tilskud fra staten Finansiering i alt Driftsresultat Investeringsbudget Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Investeringer: Investeringer Investeringer kt Investeringer i alt

8 Hovedoversigt 2016 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelse Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Driftsresultat Likviditetsreguleringer til driftsresultat: + afskrivninger intern forrentning 0 0 +/- regulering af varebeholdninger /- regulering af feriepenge /- regulering af pensionshensættelse /- øvrige periodiseringer Likviditetsvirkning af drift i alt Likviditetsreguleringer vedr. investeringer: - køb af anlægsaktiver - igangværende arbejder igangværende arbejder kt salg af anlægsaktiver Likviditetsvirkning af investeringer i alt Likviditetsvirkning af drift og investeringer Likviditetsreguleringer til fælles- og finansieringsposter: +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender +/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser + optagelse af eksterne lån 0 - afdrag på lån forrentning af interne lån +/- øvrige finansielle poster /- værdiregulering af likvide aktiver Øvrige likviditetsforskydninger i alt Årets samlede likviditetsvirkning Likvider primo budgetåret Likvider ultimo budgetåret

9 Hovedoversigt 2016 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Driftsbudget / resultatopgørelse kr Sundhed: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt Driftsresultat Social og Specialundervisning: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt, inkl. takstbetaling Driftsresultat Regional Udvikling: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt Driftsresultat Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Fælles formål og Administration Investeringer i alt

10 Generelt 1.4 Om regionens økonomi Regionernes økonomi er opdelt i tre aktivitetsområder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. Tre adskilte områder med hver deres finansiering Der er tale om adskilte områder hver med deres særskilte finansiering. Regionens løbende finansiering er således øremærket et af de tre områder. Det gælder for såvel tilskud fra staten som bidrag fra kommunerne. Det indebærer, at der ikke kan foretages tværgående prioritering mellem områderne. Opdelingen af økonomien indebærer også, at omkostningerne til den politiske organisation og fælles administration samt finansielle omkostninger i form af renter fordeles på hvert af de tre områder ved brug af fordelingsnøgler. Regionerne udskriver ikke skat, så al finansiering kommer udefra fra enten staten eller kommunerne. Balancekrav Hvert af de tre områder er omfattet af et krav om balance. For Social og Specialundervisning skal indtægterne være større end eller lig med omkostningerne opgjort efter omkostningsbaserede principper. Tilsvarende gælder for Regional Udvikling. Driften af tilbud på social- og specialundervisningsområdet er bortset fra nogle særlige administrative opgaver finansieret fuldt ud gennem takstbetaling fra kommunerne. Disse opgaver hviler således i sig selv og medfører ikke nettoomkostninger/-indtægter for regionen. Området skal budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul. Størrelsen af det forventede årsresultat og det samlede akkumulerede resultat drøftes i kontaktudvalget. Over-/underskud vedr. tidligere år betragtes som hhv. indtægter og omkostninger. Ved underskud i et år skal dette udlignes senest efter 2 år. Nettoomkostninger vedr. Regional Udvikling skal finansieres af de øremærkede bloktilskud fra staten og bidrag fra kommunerne og skal dermed budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul. Over-/ underskud vedr. tidligere år betragtes som hhv. indtægter og omkostninger. Ved underskud i et år skal dette udlignes senest efter 2 år. Kravet om et årsresultat større end eller lig med nul er udtryk for, at årets driftsomkostninger svarer til driftsindtægterne, at årets ressourceforbrug er finansieret, at ændringen i kapitalgrundlaget (afskrivninger) kan reetableres, og at eventuelt underskud fra tidligere år er udlignet. Ved opgørelse af årsresultatet indgår ikke områdernes likviditetsmæssige træk/overskud (mellemregning) i forhold til regionens samlede virksomhed. For Sundhed skal der være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag, opgjort efter udgiftsbaserede principper. I modsætning til Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling indgår likvide aktiver fra regionens finansieringsvirksomhed, f.eks. forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, ved opgørelsen af balancekravet. For Sundhed skal årets nettoudgifter finansieres af de øremærkede bloktilskud fra staten og bidrag fra kommunerne og dermed budgetteres i balance. Ved underskud i et år er der ikke krav om, at dette skal udlignes i efterfølgende år. For Sundhed skal der dog være overskud op den løbende drift, dvs. at indtægter fra bloktilskud fra staten, kommunale bidrag og statsligt aktivitetsbestemte tilskud m.v. skal være større end nettoserviceudgifterne på området, der er omfattet af det regionale udgiftsloft. Dvs. nettodriftsudgifter, inkl. medicintilskud og andel af udgifter til fælles formål og administration, men ekskl. renter. 10

11 Generelt 1.5 Aftalen om regionernes økonomi for 2016 De årlige aftaler mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for Region Syddanmarks budget og økonomiske politik vedr. Sundhed og Regional Udvikling, bl.a. i forhold til aktivitet og produktivitet, realvækst og udgiftsloft samt finansiering. Aftalen forventes indgået i august Økonomiaftalen for 2016 i hovedtræk Økonomiske forudsætninger vedr. Sundhed følger Økonomiske forudsætninger vedr. Regional Udvikling Øvrige økonomiske forudsætninger Hovedpunkterne for Sundhed vedr. aktivitet og økonomi i aftalerne for 2015 og 2016 er sammenfattet nedenfor: Hovedpunkter i aftalerne for 2015 og 2016 Sundhed 2015-aftale Udgangspunkt Faktisk ,1 pct. Aktivitet Aktivitetsstigning 2,0 pct. Forudsat produktivitetsvækst 2,0 pct. Perspektiv Flerårigt Udgangspunkt Budget 2014 Driftsloft Ja Overholdelse Et-årigt perspektiv Realvækst, drift ekskl. medicintilskud og DUT 968 mio. heraf meraktivitet, somatik mio. forbedret produktivitet ~ 2 pct mio. øvrige sundhedsudgifter 475 mio. sygehusmedicin 493 mio. patientnære indsatser 250 mio. ompriorit. til patientnær indsats -250 mio. Økonomi mio. Medicintilskud, niveau ~ -493 mio. Del af samlet udgiftsloft Løft af psykiatri Jf. satspuljeaftale Effektiviseringskrav ud over 2 pct. Anlægsloft Ja Anlægsniveau (brutto) mio. Løft af psykiatri Jf. satspuljeaftale Kvalitetsfondsbyggerier mio. Hensættelser til egenfinansiering af kvalitetsfondsbyggerier mio. Likviditets- og lånefinansiering Lånepulje til delvis refinansiering af afdrag 650 mio. Deponeringsfritagelsespulje OPP 400 mio aftale Aftalen findes i sin helhed på Finansministeriets hjemmeside 11

12 Generelt 1.6 Budgetaftale 2016 I forbindelse med 2. behandlingen har forretningsudvalget anbefalet følgende ændringsforslag til det fremlagte forslag til budget: følger 12

13 Generelt 1.7 Den politiske budgetproces Det særlige udvalg vedr. budgetprocedure fremlagde i februar 2008 som led i sit arbejde forslag til overordnet proces for budget 2009 m.v. Den overordnede proces for budget 2015 er udarbejdet inden for rammerne af udvalgets overvejelser og anbefalinger. Processen er endvidere justeret på baggrund af regionsrådets drøftelse på budgetseminaret, marts Procedurekrav vedr. budgetproces Der er få, formelle krav med hensyn til tidsplan, form og indhold. Det gælder bl.a. at forretningsudvalget senest 15. august skal udarbejde forslag til budget for det kommende år, at forslag til budget skal undergives to behandlinger i regionsrådet med minimum tre ugers mellemrum, at 1. behandlingen i regionsrådet skal foregå senest 24. august, at forslag til kommunale udviklingsbidrag skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen senest 1. september, at 2. behandlingen/budgettets vedtagelse skal foretages i regionsrådet senest 1. oktober, og at årlig styringsaftale med kommunerne om regionsrådets etablering, tilpasning og udvikling af tilbud inden for social- og specialundervisningsområdet skal indgås senest den 15. oktober. I relation til budget 2016 forventes de angivne frister vedr. dog ændret/udskudt i lyset af, at aftalen om regionernes økonomi for 2016 først forventes indgået i august Inden for disse tidsmæssige rammer kan regionsrådet således selv tilrettelægge budgetprocessen. Politisk budgetproces Budgetprocessen i Region Syddanmark afspejler for det første, at regionsrådet jf. styrelsesvedtægten varetager den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver og økonomi.. De ydre rammer og vilkår for regionernes økonomi indebærer for det andet, at de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner indtager en meget central rolle i processen. Vedr. Sundhed omfatter økonomiaftalen således typisk udvikling i aktivitet og forudsat vækst i produktivitet, økonomisk realvækst, herunder realvækst øremærket særlige formål, udgiftsloft vedr. drift og anlæg samt finansiering. Vedr. Regional Udvikling omhandler aftalen tilsvarende elementer som udgiftsloft samt finansiering. Parallelt hermed er den årlige styringsaftale med kommunerne omdrejningspunktet vedr. Social og Specialundervisning. I lyset heraf skal budgetprocessen, jf. det særlige udvalg, bl.a. sikre politisk fokus på status, dvs. hvordan går det med aktivitet, produktivitet og økonomi m.v. politisk fokus på input til Danske Regioner til brug for økonomiforhandlingerne med regeringen. Endvidere skal processen understøtte politisk fokus på resultater, dvs. aktivitet og kvalitet m.v. frem for (mere snævert) input i form af ressourcer (kr.), politisk prioritering via mål, politikker, serviceniveau etc. sammenhæng mellem budgetlægning i form af udmøntning af økonomiaftalens overordnede rammer og vilkår og en løbende politisk prioritering af de budgetmæssige rammer, fx i form af behandling af strategi- og aktivitetsplaner. Den løbende økonomiske planlægning, opfølgning og styring sker med fokus på et flerårigt perspektiv. Mulighederne for i økonomiske henseende at understøtte og realisere de vedtagne mål, strategier og politikker sker altså ikke kun i forbindelse med selve den formelle behandling og vedtagelse af budgettet, men også som led i den løbende udmøntning og opfølgning herpå i året. 13

14 Generelt Hovedtræk i den politiske budgetproces er skitseret i nedenstående figur: Planlægning, udmøntning og opfølgning 1. kvartal: Status samt input til aftale 3. kvartal: Budgetvedtagelse 2. kvartal: Økonomiaftale Overordnet proces for budget 2015 Budgetprocessen i 2014 er gengivet nedenfor: Centralt i processen er budgetseminarerne for regionsrådet i marts og juni: Marts Med udgangspunkt i status dvs. en orientering om det foreløbige regnskabsresultat vedr. økonomi og aktivitet m.v. for det forgange år har regionsrådet mulighed for at drøfte centrale mål, temaer og udfordringer forud for generalforsamlingen i Danske Regioner samt forårets forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi for det kommende år. Juni I forlængelse af økonomiaftalens indgåelse orienteres regionsrådet om aftalen og dens konsekvenser for Region Syddanmark og har med udgangspunkt heri en foreløbig drøftelse heraf, herunder ønsker til det videre forløb. Seminaret er i 2015 udskudt, men forventes afholdt i umiddelbar forlængelse af økonomiaftalens indgåelse. Med henblik på inddragelse i processen er medarbejderrepræsentanter fra Hovedudvalget inviteret til at deltage i de to budgetseminarer. I den videre budgetproces inviteres medarbejderrepræsentanterne på tilsvarende vis også til at deltage i den indledende gennemgang af budgetforslaget i forbindelse med forretningsudvalgets 1. behandling i august. Desuden afholdes fællesmøde mellem forretningsudvalget og Hovedudvalget forud for 2. behandlingen af budgetforslaget. Grupper, der ikke har sæde i forretningsudvalget, inviteres til at deltage i orienteringer/gennemgange, som indleder 1. og 2. behandlingen i forretningsudvalget. 14

15 Generelt Overordnet proces i 2015 Formel tidsplan Fokus primært eksternt Fokus primært internt Status Aftale Budgetbehandling Planlægning - - Politisk tidsplan 23/2 RR: Redegørelse for udfordringer i budget 2015 og 2016 som følge af forudsætningsskred i udgifter til medicintilskud 10/3 RR: Budgetseminar, herunder foreløbige resultater vedr. aktivitet og økonomi i 2014 samt overspil til 2015 centrale udfordringer i forhold til 2016 temaer m.v. til økonomiforhandlingerne - 23/4 Generalforsamling i Danske Regioner 27/4 RR: Behandling af regnskab Genbevilling i 2015 af mer-/mindreforbrug i 2014 Budgetopfølgning /6 RR: 1. økonomi- og aktivitetsrapport Budgetopfølgning 2015 xx/x RR: Budgetseminar med orientering om/ - foreløbig drøftelse af 2016-aftale, bl.a. aktivitet og produktivitet, realvækst, udgiftslofter m.v. 12/8 FU: 1. behandling af forslag til budget Senest 15/8 FU: 1. behandling af budget - herunder gennemgang af status for budgetforslag samt økonomiaftalens konsekvenser - Senest 24/8 RR: 1. behandling af budget - 24/8 RR: 1. behandling af forslag til budget /8 Kommunekontaktudvalg: Drøftelse af forslag til kommunale udviklingsbidrag xx/x FU: 2. behandling, inkl. ændringsforslag til - Senest 1/9 Kontaktudvalg m. kommuner - budget 2016, herunder udmøntning af økonomiaftalen, bl.a. på baggrund af bidrag fra udvalg og grupper - - Senest 1/10 RR: 2. behandling af budget xx/x RR: 2. behandling/vedtagelse af budget Godkendelse af styringsaftale med kommuner - Senest 15/10 RR: Rammeaftale om sociale tilbud m.v. Budgetopfølgning økonomi- og aktivitetsrapportering 2015 Lov- og cirkulæreprogram Pris- og lønregulering af budget / FU: årligt møde med Hovedudvalget Herunder løbende budgetopfølgning prioritering af anlæg/investeringer - udmøntning af puljer/rammer strategiplaner m.v. analyser af særlige fokusområder 21/12 RR: 3. økonomi- og aktivitetsrapp Budgetopfølgning 2015 Overførsler fra 2015 til efterfølgende år 15

16 16

17 2. Sundhed 17

18 Sundhed Opgaver Regionerne har ansvaret for det samlede sygehusvæsen, dvs. både det almindelige (somatiske) og psykiatrien, samt praksisområdet (sygesikring). Aktivitet Aktiviteten på det somatiske område i 2016 i forhold til den forventede aktivitet i 2015 indgår i økonomiaftalen for I aftalen indgår tillige, hvor meget af den aftalte vækst der forudsættes at ske via produktivitetsforbedringer på sygehusene. Regionens sygehuse stod i 2014 for knapt 2,6 mio. ambulante besøg og ca udskrivninger. Antallet af sengedage var godt Der var tilsvarende godt ambulante besøg og ca udskrivninger inden for psykiatrien. På praksisområdet var der knapt 9,4 mio. kontakter til egen læge og godt 1 mio. kontakter til speciallæge. Hvad bruges pengene til? Der er i 2016 omkostninger på i alt ,3 mio. kr. Heri indgår Sundheds andel af fælles formål og administration samt renter. udgifter og altså ikke beregnede omkostninger til såvel drift som anlæg = likviditetstrækket i året. Økonomiaftalen for 2016 De årlige aftaler med regeringen om næste års aktivitet og økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionernes virksomhed. I aftalerne lægges vægt på, at de efterleves både i budget og regnskab. Region Syddanmark har i regnskab samt budget 2015 overholdt sin del af aftalerne. Økonomiaftalerne omfatter typisk udvikling i aktivitet og forudsat vækst i produktivitet, økonomisk realvækst, herunder realvækst øremærket særlige formål, udgiftsloft vedr. drift og anlæg samt finansiering. Hertil kommer evt. andre temaer. Aftalen om regionernes økonomi for 2016 forventes indgået i august Mio. Alle RSD I alt Hertil kommer konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT). Hvor kommer pengene fra? Finansieringen via bloktilskud fra staten og aktivitetsafhængige bidrag fra staten og kommunerne. Bloktilskud Somatik Psykiatri Sygesikring Admin./renter Aktivitetsafhængigt, stat Aktivitetsafhængigt, kommuner I driften indgår visse beregnede omkostninger. Det gælder fx skyldige feriepenge, hensættelser og afskrivninger, som ikke udgør et likviditetstræk her og nu. Omvendt dækker finansieringen alene Sundhed er omfattet af et driftsloft, opgjort udgiftsbaseret, ekskl. renter. Aftaleloft, drift Mio. Alle RSD Drift, ekskl. renter, inkl. DUT Heraf medicintilskud I udgiftsloftet er taget højde for satspuljemidler til styrkelse af psykiatrien, jf. nedenfor. I økonomiaftalen for 2015 er aftalt et niveau for anlægsudgifterne i 2016 på mio. kr. brutto., hvortil kommer 300 mio. kr. til bedre fysiske faciliteter og ramme i psykiatrien. Region Syddanmarks andel heraf udgør xxx mio. kr. Hertil kommer investeringer i kvalitetsfondsbyggerier på x.xxx mio. kr. Der hensættes x.xxx mio. kr. til egenfinansiering heraf. Løft til psykiatrien I forlængelse af økonomiaftalen for 2015 er der i juni 2014 indgået aftale om satspuljen for perioden til psykiatrien. Aftalen indebærer bl.a. 200 mio. kr. ekstra i 2015 og herefter 300 mio. kr. årligt til udbygning af kapaciteten i psykiatrien med fokus på at sikre høj kvalitet i indsatsen gennem implementering af 18

19 Sundhed evidensbaserede metoder og nedbringelse af ventetider. Desuden afsættes midler i , heraf 39 mio. kr. i 2015, til et generelt kompetenceløft af personalet i psykiatrien, bl.a. med fokus på nedbringelse af tvang. Til bedre fysiske faciliteter og rammer i psykiatrien er afsat en pulje på 700 mio. kr. i , heraf 300 mio. kr. i Budgetaftale 2016 følger Struktur Sygehusstruktur i Syddanmark er bygget op omkring fire akutsygehuse i Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg. Hertil kommer special- og sammedagssygehuse samt ø-sygehus på Ærø. Psykiatrisygehuset har afdelinger i Kolding og Vejle, Haderslev og Augustenborg, Esbjerg/Ribe, Middelfart, Svendborg og Odense. Hertil kommer lokalpsykiatriske centre som indgangsport til og omdrejningspunkt for behandlingen. samt mio. kr. til udbygning/ modernisering af Aabenraa Sygehus (alle beløb i 2009-niveau). Udbygning af Sydvestjysk Sygehus som akutsygehus, øvrige investeringer på det somatiske område samt gennemførelsen af psykiatriplanen finansieres via regionens egne anlægsmidler. Hertil kommer løbende investeringer i apparatur og it, bl.a. for at understøtte at sygehusene løbende kan forbedre produktiviteten. Løbende investeringer bidrager samtidig til at sikre fortsat god kvalitet og patientsikkerhed, introduktion af nye behandlingstilbud m.v. Den præhospitale indsats I sammenhæng med den nye sygehusstruktur har regionsrådet sikret, at den længere adgang til et akutsygehus ikke fører til ringere behandling af akut syge eller tilskadekomne i første fase. Den præhospitale indsats er derfor oprustet, så der er en regionsdækkende indsats med lægebiler og akutbiler, som kan sikre en hurtig behandlingsindsats af akut syge og tilskadekomne overalt i regionen. Investeringer Gennemførelsen af den nye sygehusstruktur kræver betydelige investeringer i udbygning af de sygehuse, der skal være akutsygehuse, og til nybygning af et universitetshospital i Odense. Region Syddanmark har fået tilsagn om støtte fra statens kvalitetsfond til tre projekter: mio. kr. til et nyt universitetshospital i Odense, 900 mio. kr. til udbygning/modernisering af Kolding Sygehus 19

20 Sundhed 2.1 Indholdsfortegnelse 2.1 Indholdsfortegnelse Sundhed: Bevillingsoversigt Sundhed: Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Opgaver Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Sundhedsplan mål for de kommende år Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Kvalitetsmål Budget- og styringsprincipper Somatik OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Friklinikken, Region Syddanmark Fællesudgifter og -indtægter Psykiatri Fællesudgifter og -indtægter Sygesikring Administration Finansiering Investeringsbudget Investeringsoversigt

21 Sundhed Bevillingsoversigt (Omkostningsbaseret) Driftsbudget / resultatopgørelse Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Drift: Somatik Netto Behandlingspsykiatri Netto Sygesikring Netto Administration m.v. Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Somatik Brutto Behandlingspsykiatri Brutto Investeringer i alt Budget

22 Sundhed Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Somatik Sygehus Lillebælt Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Friklinik i Give Fællesudgifter og -indtægter Somatik i alt Behandlingspsykiatri Psykiatrien i Region Syddanmark RCT Handerslev Fællesudgifter og -indtægter Behandlingspsykiatri i alt Sygesikring Sygesikring

23 Administration, renter mv. Central administration af sundhedsom Øvrige udgifter og indtægter Andel af fælles formål og administ. Ve Andel af renter mv Adm.,renter mv. i alt Omkostninger i alt Somatik i alt Behandlingspsykiatri i alt Sygesikring Adm.,renter mv. i alt Omkostninger Sundhed i alt Finansiering Statslige bloktilskud Aktivitetsbidrag, stat Aktivitetsbidrag, kommuner Finansiering i alt Årets resultat Årets resultat brutto Arets resultat netto

24 Sundhed Generelt 2.4 Opgaver I henhold til sundhedsloven har regionsrådet ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver, dvs. regionens egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v. at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner og at indgå aftale med hver kommunalbestyrelse i regionen om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Varetagelsen af sygehusvæsenets opgaver sker hovedsageligt på regionens egne sygehuse, men løsningen af opgaverne kan også ske i samarbejde med andre regioners sygehusvæsner. Desuden kan regionsrådet indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af opgaverne. Herudover indgår regionsrådet driftsoverenskomst med de i loven nævnte private specialsygehuse samt med selvejende hospices, der ligger i regionen, og som ønsker at indgå aftale om tilbud af pladser. Regionen yder sygehusbehandling til personer med bopæl i regionen, mens der ydes akut behandling til personer, som midlertidigt opholder sig i regionen. Borgere, der behandles i sygehusvæsenet og har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, ydes befordring og befordringsgodtgørelse efter nærmere fastsatte regler. På praksisområdet løses opgaverne via overenskomster med privatpraktiserende sundhedspersoner. Hos den alment praktiserende læge ydes der på den baggrund vederlagsfri behandling, mens der ydes tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog samt efter nærmere regler tilskud til briller til børn under 16 år. Desuden ydes vederlagsfri vaccination mod visse sygdomme samt tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater. Børn og unge under 18 år gives et særligt tandplejetilbud. Visse patientgrupper gives et særligt tilskud til tandpleje. Endeligt yder regionen tilskud til køb af lægemidler efter nærmere regler administreret af Lægemiddelstyrelsen. Den formelle ramme for det tværsektorielle sundhedssamarbejde mellem region og kommuner er den sundhedsaftale, som jf. sundhedsloven skal indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Sundhedsaftalen, som vil være gældende i perioden , rummer både en politisk og en administrativ del. Den politiske del beskriver vision, principper, målsætninger og udviklingsområder i aftalen. Den administrative del omhandler en række tværgående temaer kvalitet, økonomi samt velfærdsteknologi og telemedicin og de obligatoriske indsatsområder forebyggelse, behandling og pleje samt genoptræning og rehabilitering. Hertil kommer et kapitel med aftaler om specifikke målgrupper samt et kapitel om implementeringen af sundhedsaftalen, herunder organiseringen af det tværsektorielle sundhedssamarbejde. Sundhedsaftalen forventes godkendt af regionsrådet den 26. januar Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Regionsrådet vedtog i 2011 en vision med en række pejlemærker, som sætter retningen for, hvordan det syddanske sundhedsvæsen skal udvikle sig. Sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er til for borgerne. Sundhedsvæsenet bidrager aktivt til at forebygge og behandle sygdom og dermed forbedre borgernes sundhed. 24

25 Sundhed Generelt Vores succes bygger på dialog, lighed og sammenhæng. Vi har fokus på rettidighed og kvalitet, og det bedste resultat opnås, når alle tager ansvar. Dialog Vi møder patient og pårørende med respekt, omsorg og åbenhed. Nærhed, tryghed og ligeværdighed skabes i en dialog, hvor patient og pårørende bliver set, hørt og inddraget. Lighed Vi har fokus på, at al behandling tager udgangspunkt i en fri og lige adgang for alle borgere. Lighed i sundhed opnås, når der i forebyggelse og behandling tages hensyn til, at mennesker er forskellige, har forskellige behov og forskellige ressourcer. Sammenhæng Vi sikrer et godt patientforløb gennem samarbejde med patient og pårørende og på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Rettidighed Vi giver den rette hjælp til rette tid. De patienter, der har det største behov, får hjælp hurtigst. Kvalitet Vi giver den rette behandling, der tager afsæt i patientens sygdom, ønsker og ressourcer. Vi baserer patientbehandlingen på nyeste viden, og vi tilstræber højeste faglige standard. Patient og pårørende oplever, at vi gør det godt. Ansvar Vi ser det gode patientforløb som et fælles ansvar for både patient, pårørende og personale. Ansvar betyder også, at ingen svigtes. Uanset hvordan patienten har varetaget egen sundhed, så tager sundhedsvæsenet hånd og patientens sygdom. 2.6 Sundhedsplan mål for de kommende år Regionsrådet vedtog i september 2013 ny sundhedsplan for Region Syddanmark. Ud over en samlet beskrivelse af hvordan regionens virksomhed på sundhedsområdet tilrettelægges, herunder i forhold til sygehusbyggeri, den præhospitale indsats, samarbejde med kommuner og behandling indenfor somatik og psykiatri, sætter planen fokus på forskellige områder med afsæt i regionens sundhedsvision. For det første regionens arbejde med at skabe sammenhæng i patientforløb. Såvel internt i regionen mellem sygehuse, på tværs af specialer samt mellem somatik og psykiatri som på tværs af sektorer i samarbejde med praksissektoren og kommunerne. Et nyt fokusområde i Region Syddanmark er patientinddragelse, og hvordan regionen arbejder med at inddrage patienter og pårørende i patientforløb. Herudover sætter regionen særligt fokus på at fremme lighed i sundhed samt at fortsætte det igangværende arbejde med at skabe høj og ensartet kvalitet i sundhedsydelser. Endelig er der sundhedsplanen opstillet en række konkrete mål for, hvad Region Syddanmark vil opnå i planperioden. Der arbejdes løbende med målopfyldelse i regionen, og der afrapporteres løbende til diverse politiske udvalg. Mål og målopfyldelse for de kommende år % af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM 2. Alle akutte patienter til indlæggelse skal have lagt en plan for patientforløbet inden for 4 timer efter ankomst til FAM 3. Kræftpakker: 100 % overholdelse af forløbstider 4. Første kontakt inden 14 dage for 80 % af ikke-akutte patienter 5. Der fastsættes konkrete mål for medicingennemgang, når der foreligger en aftale med PLO 25

26 Sundhed Generelt Syddanmark 6. Der fastsættes konkrete mål for opfølgende hjemmebesøg, når der foreligger en aftale med PLO Syddanmark 7. Der gennemføres et pilotprojekt om lægebrev (epikriser) for ambulante patienter 8. Iværksættelse af mindst ét nyt stort samarbejdsprojekt 9. Samtlige kliniske indikatorer for specialiseret rehabilitering skal være opfyldt 10. Etablering af forskningsprogrammer for rehabilitering af kræftpatienter 11. Senest i år 2015 screenes 100 % af de psykiatriske patienter for livsstilssygdomme 12. Definerer ét særligt indsatsområde: Forskning i ulighed blandt store sygdomsgrupper 13. Region Syddanmark vil opfylde samtlige kliniske resultatmål og være blandt de bedste i Danmark, herunder i forhold til overlevelse 14. Andelen af meget tilfredse patienter på sygehusene i Region Syddanmark ligger på eller over det nationale niveau 15. Sammen med kommuner og praksissektor udvikler Region Syddanmark mål for kvaliteten i de tværgående forløb og undersøger den patientoplevede kvalitet i de tværgående forløb Arbejdet forventes gennemført senest ved udgangen af Patientsikkerhed Alle sygehusene i Region Syddanmark lever op til målene for kvalitetsindsatserne inden udgangen af Der udarbejdes strategier for inddragelse af patienter og pårørende i forebyggelse, behandling og genoptræning 18. I 2017 anvender Odense Universitetshospital mindst 3 % og regionens øvrige sygehusenheder mindst 1,5 % af driftsbudgettet til forskning 19. Andelen af eksterne midler skal mindst udgøre 60 % af de anvendte midler til forskning i Region Syddanmark i Der er etableret specifikke forskningsprogrammer for specialiserede funktioner på såvel Odense Universitetshospital som regionens øvrige sygehusenheder 21. Region Syddanmark vil satse på etablering af et til to nye excellente forskningsmiljøer om året % stigning pr. år frem mod 2016 i antallet af patienter, der modtager sundhedsydelser via telemedicin 23. Region Syddanmark skal forblive nationalt førende målt på antal digitaliserede meddelelser mellem sektorer. Sundhedsplanen samt uddybende beskrivelse af mål kan ses på Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om tilrettelæggelse af det akutte beredskab er igangsat en omfattende omlægning af regionens sygehusvæsen. Sundhedsstyrelsen anbefaler indbyggere som befolkningsunderlag til et akutsygehus. For Region Syddanmark betyder det, at akut aktivitet samles på fire sygehuse. Den overordnede ramme for omlægning af sygehusvæsenet har været Region Syddanmarks ønske om at skabe fremtidens sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved at være: sammenhængende og patientorienteret tidssvarende og kvalitetsbevidst og effektivt og konkurrencedygtigt. De væsentligste indsatsområder i fremtidens sundhedsvæsen i Region Syddanmark vil således være: at sundhedsvæsenet skal tænke i helheder for den enkelte patient, så der sikres sammenhæng i den samlede ydelse, hvad enten den leveres på sygehuset, i ambulancetjenesten, i kommunerne eller hos den praktiserende læge at sundhedsvæsenet leverer sundhedsydelser af høj faglig kvalitet, og at dette dokumenteres at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er på forkant med den medicinske teknologiske udvikling og herunder satser på forskning, udvikling og uddannelse at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er karakteriseret ved attraktive faglige miljøer, der kan tiltrække dygtige medarbejdere at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er karakteriseret ved høj produktivitet. 26

27 Sundhed Generelt Der er akutsygehuse i Odense, Esbjerg, Kolding og Aabenraa. I en overgangsfase er der et femte akutsygehus i Svendborg, indtil der er bygget et nyt universitetssygehus i Odense. Svendborg Sygehus bliver herefter et specialsygehus med modtagelse af akutte visiterede medicinske patienter samt planlagte behandlinger inden for det kirurgiske område. Fremtidens sygehusstruktur i Region Syddanmark omfatter desuden: Specialsygehuse i Grindsted, Svendborg, Sønderborg og Vejle Sammedagssygehuse i Nyborg og Tønder Veneklinik i Brørup, Rygcenter i Middelfart og Friklinik i Give Ø-sygehuse på Ærø. Omlægningen indebærer betydelige investeringer, ikke mindst i de sygehuse, der skal være akutsygehuse, samt til nybygning af et universitetshospital i Odense. Fra den statslige kvalitetsfond har Region Syddanmark fået tilsagn om investeringsrammer på 0,9 mia. kr. til udbygning og modernisering af Kolding Sygehuse, 6,3 mia. kr. til et Nyt OUH og 1,25 mia. kr. til udbygning og modernisering af Aabenraa Sygehus. Udover disse større byggeprojekter er planen at udbygge og renovere Esbjerg og Svendborg sygehuse. Dele af Sønderborg Sygehus skal ligeledes renoveres. Regionsrådet vedtog i 2012 profiler for specialsygehusene i Sønderborg, Vejle og Svendborg, ligesom det i forbindelse med budget 2012 blev besluttet at fremrykke lukningen af al sygehusvirksomhed i Haderslev. Ligeledes har regionsrådet vurderet, at der med etableringen af specialsygehuset i Vejle og akutsygehuset i Kolding i regi af Sygehus Lillebælt ikke længere er behov for stationær og ambulant behandlingskapacitet i Fredericia, og derfor lukkes Fredericia sygehus i 2016 i henhold til regionsrådets akutplan fra Spørgsmålet om skadeklinikken i Fredericia forventes dog først endeligt afklaret, når regionen har indhøstet erfaringer med den visitation til skadebehandling, der indføres i foråret Endvidere er der på Ærø Sygehus i 2012 vedtaget ændringer, der betyder, at der ikke længere foretages akut og planlagt kirurgi. Region Syddanmark vil løbende indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning i forbindelse med implementering af ændringerne i organiseringen af sygehusstrukturen i de sammenhænge, hvor det er relevant. I 2008 foregik et nærmere udredningsarbejde om gennemførelse af akutplanen. I akutplanen er det bestemt, at akut syge patienter modtages i en fælles akutmodtagelse (FAM) på de fem (på sigt fire) akutsygehuse, hvor akutte patienter døgnet og året rundt bliver modtaget af et team af speciallæger og andet sundhedsfagligt personale, der er klar til at diagnosticere og iværksætte behandling med det samme. FAM har store konsekvenser for det øvrige sygehus, idet FAM bliver sygehusenes omdrejningspunkt. Den nye organisering får stor indvirkning på de øvrige afdelinger og balancen i sygehusene, ligesom udviklingen mod mere ambulant behandling også vil få stor betydning. Regionsrådet vedtog i 2009 derfor Rapport om Fælles Akutmodtagelse (FAM) med anbefalinger om etableringen af FAM og i 2010 Rapport om Sygehuse i Syddanmark et fagligt og organisatorisk grundkoncept med anbefalinger vedr. organiseringen af patientbehandlingen på det enkelte sygehus efter implementeringen af anbefalingerne vedr. FAM. Indførelsen af FAM på de respektive sygehuse sker i praksis som en gradvis proces skridt for skridt. Dette involverer såvel regionale som lokale delprocesser. Af regionale indsatsområder kan fx nævnes forskning, videreuddannelse, efteruddannelse, datamonitorering og standardiserede tidsstyrede patientforløb (STP). Implementeringen af FAM på de enkelte sygehuse er en stor og gennemgribende organisatorisk opgave, som vil kræve løbende tilpasning af såvel organisatoriske som fysiske rammer, efterhånden som der høstes erfaringer med driften af FAM. I 2011 blev der sat fokus på udviklingen af standardiserede tidsstyrede patientforløb (STP er) i form af et fælles regionalt koncept med beskrivelse af symptombaserede STP er, som i praksis dækker over 34 konkrete akutte udredningspakker, som patienterne får tildelt afhængigt af de symptomer, som de præsenterer sig med ved ankomsten til FAM. STP erne skal på samme vis som kræft- og hjertepakkerne sikre fremdrift i de akutte patientforløb samt sikre, at patienterne får de ydelser, som de fagligt set har behov for, og til den rette tid. STP erne skal ligeledes bidrage til, at de akutte patienter får samme høje kvalitet i behandling og udredning uanset, hvor i regionen og hvornår på døgnet eller året, at patienten indlægges. 27

28 Sundhed Generelt Regionsrådet har samtidigt sikret, at den længere adgang til et akutsygehus ikke fører til ringere behandling af akut syge eller tilskadekomne i første fase. Derfor har regionsrådet samtidig oprustet den præhospitale indsats, så der bliver en regionsdækkende indsats med lægebiler og akutbiler, som kan sikre en hurtig behandlingsindsats af akut syge eller tilskadekomne overalt i regionen. Specialiseret behandling Regionsrådet vedtog i 2009 en specialeplan for det syddanske sundhedsvæsen, som fastlægger de grundlæggende strukturer i varetagelsen af forskellige specialer på regionens sygehuse. Dog har Sundhedsstyrelsen den endelige beslutningskompetence, når regionsfunktioner og højtspecialiserede funktioner skal placeres. Regionerne søger styrelsen om godkendelse af placeringen af specialiserede undersøgelser og behandlinger. Processen med ansøgning og godkendelse er gennemført første gang frem til juni Region Syddanmark har i 2010 forberedt implementeringen af godkendte funktioner samt planlægning af, hvor patienter skal henvises til, hvis der er tale om flytning eller nedlæggelse af funktioner på en sygehusmatrikel. Generelt er specialevejledningerne implementeret den 1. januar Der igangsættes i 2014 en ny proces vedr. specialeansøgning, som forventes gennemført i Region Syddanmark indgik i efteråret 2010 en aftale med Region Sjælland om udvidet samarbejde på sundhedsområdet. Det betyder, at befolkningsunderlaget for det specialiserede område på Odense Universitetshospital bliver godt 1,5 mio. for en lang række funktioner og for nogle endda op mod 2 mio. Et udvidet befolkningsunderlag styrker mulighederne for at udvikle de faglige miljøer og varetagelsen af de specialiserede funktioner. Det kommer patienterne og borgerne til gode, at Region Syddanmark kan tilbyde flere behandlingstilbud og større faglig ekspertise. Det skal understreges, at patienternes ret til frit sygehusvalg til enhver tid vil blive respekteret i forbindelse med aftalerne mellem regionerne. 2.8 Kvalitetsmål Det somatiske sygehusvæsen Region Syddanmarks hidtidige kvalitetsmål blev politiske godkendt i november 2006 og har været gældende siden Flere af målene er ikke længere aktuelle, mens andre nye mål er kommet til, bl.a. i Sundhedsplanen. Der er udarbejdet nedenstående opdatering af kvalitetsmålene. Udgangspunktet herfor er de hidtidige kvalitetsmål samt mål i Sundhedsplanen, som vedrører kvalitet. Kvalitetsmålene indeholder således mål, som allerede er politisk vedtaget. Af de hidtidige kvalitetsmål er de mål, som ikke længere er tidssvarende, udgået. Øvrige mål indgår enten som hidtil eller er ændret, så de svarer til de nye politiske målsætninger. Kvalitetsmål Beskrivelse Tærskelværdi Kliniske kvalitetsdatabaser *) A) Deltagelse i nationale og regionale kliniske kvalitetsdatabaser Alle patienter skal indrapporteres til de nationale og regionale kliniske kvalitetsdatabaser B) Opfyldelse af standarder i nationale og regionale kvalitetsdatabaser Patienternes behandling skal leve op til de standarder, der indgår i de godkendte nationale og regionale kliniske kvalitetsdatabaser 90 % Fastsættes af den enkelte database Patienttilfredshed **) C) Tilfredse patienter Patienterne skal have et positivt indtryk af forløbet 95 % D) Meget tilfredse patienter Patienterne skal have et meget positivt indtryk af forløbet Ambulante: 38,6 % Indlagte: 41,8 % Ventetid E) Udredning Ikke-akutte patienter, der ønsker det, skal udredes inden for tidsfristen F) Ventetid til første kontakt Ikke-akutte patienter skal have første kontakt (behandling) 90 % (behandling) inden for tidsfristen G) Overholdelse af forløbstider Forløbstiderne skal overholdes for patienter, der undersøges 100 % i kræft- og hjertepakker og behandles i et kræft- eller hjertepakkeforløb H) Ventetid for skadebehandling på FAM/skadestue Patienterne skal opstarte behandling inden for tidsfristen 75 % 95 % I) Ventetid for skade- Patienterne skal opstarte behandling inden for tidsfristen 95 % 90 % 28

29 Sundhed Generelt behandling på skadeklinikker Kommunikation J) Kvaliteten af henvisning fra praktiserende læger Indholdet af henvisninger skal som minimum leve op til standarderne beskrevet i regionens retningslinjer for henvisninger Ikke fastsat K) Hurtig og klar besked Sygehuset skal inden for tidsfristen afsende oplysninger om 95 % dato og sted for den første kontakt til patienten L) Tildelt kontaktperson Patienterne skal tildeles en kontaktperson 95 % M) Oplevet kontaktperson Patienterne skal opleve, at de har en kontaktperson 95 % N) Udsendelse af lægebrev Sygehuset skal udsende lægebrev til egen læge inden for 90 % tidsfristen, når patienten er afsluttet fra sygehuset O) Kvaliteten af indholdet af lægebrev Ikke fastsat Indholdet af lægebreve skal som minimum leve op til standarderne beskrevet i regionens retningslinjer for indholdet af epikriser Fælles AkutModtagelse P) Udskrivelse fra FAM Akutte patienter skal så vidt muligt udskrives direkte fra FAM 70 % Q) Plan for patientforløb Akutte patienter til indlæggelse skal have en plan for Ikke fastsat patientforløbet inden for tidsfristen efter ankomst til FAM Patientsikkerhed R) Patientsikkerhedsindsatser Sygehusene skal implementere de fire Ikke fastsat patientsikkerhedsindsatser beskrevet i Sundhedsplanen *) Kvalitetsmålene monitoreres på baggrund af data fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) **) Kvalitetsmålene monitoreres på baggrund af data fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) Psykiatrien Regionsrådet godkendte i juni 2013 målbilleder for psykiatrien , der erstatter de tidligere kvalitetsog servicemål. Psykiatriens målbilleder bygger på følgende fire elementer: Høj faglig kvalitet Sammenhæng i behandlingen Tilgængelighed Omkostningseffektivitet. Målbillederne fremgår af nedenstående tabel: Mål Kvalitet i tilbuddene Sammenhæng i behandlingen Tilgængelighed Effektivitet Indikator/mål Pakkeforløb for de vigtigste diagnoser er implementeret. Indikatorer og registrering er ved at blive udviklet og testet nationalt Fælles akutmodtagelse er implementeret Der er ekstra 20 speciallæger, 40 specialpsykologer og 88 specialsygeplejersker 90 % datakomplethed for hhv. RKKP, skizofreni og depression samt målopfyldelse på alle indikatorer senest 31. december 2014 Brugen af tvang skal være nedbragt med 20 % ultimo % af de psykiatriske patienter, der er i målgruppen for medicingennemgang, har fået foretaget en medicingennemgang Lokalpsykiatrien er implementeret og mindst 90 % af alle cpr.nr. behandles uden indlæggelse 100 % af alle patienter er screenet for KRAM-faktorer, og der er iværksat relevante interventioner. Sygehuset er ved at udarbejde en operationalisering af målet Sammenhængende og fælles it-løsninger EPJ/PAS/FMK er udrullet i 2014 Velfungerende samarbejde med kommuner i forhold til socialpsykiatri, jobcenter og øvrige relevante afdelinger Almen praksis modtager epikriser ved udskrivelse af patienter senest 3 dage efter udskrivelse Ventetidsoverholdelse min. 90 % i realiseret max. ventetid. Ingen afvisninger af henviste patienter uden vurdering eller besøg Stigende patient- og pårørendetilfredshed samt højere svarprocent (årlig måling) Patienten har adgang til oplysninger om behandling (E-journal) Region Syddanmark er den mest produktive region på psykiatriområdet (årlig måling) Realisering af effektivitetsgevinster ved indflytning i nybyggeri Vækst i antal besøg pr. dag 29

30 Sundhed Generelt 2.9 Budget- og styringsprincipper Budgettet for Sundhed omfatter omkostninger vedr. regionens borgere til: somatisk behandling psykiatrisk behandling på egne eller fremmede sygehuse, efterbehandlingsinstitutioner m.v. samt offentlig sygesikring, dvs. afregning med alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger m.fl., omfattet af overenskomsterne under sygesikringsområdet. Budgetteringen foregår efter omkostningsbaserede principper. Ny takststyringsmodel for somatiske sygehuse: Rammestyring med mindreafregning samt garantiafdelinger med meraktivitetsafregning uden loft Udfordringen for 2015 er at sikre patienterne relevant og tilstrækkelig patientbehandling samtidig med, at der skabes incitamenter til en reduktion i efterspørgslen efter sygehusydelser. Det strategiske fokus i driftsenhederne skal ændres, så ydelserne målrettes populationen, så det giver mest sundhedsfaglig nytte. Det skal derfor vurderes, om de ydelser, der kun skaber ringe merværdi diagnostisk, behandlingsmæssigt og kontrolmæssigt, kan undværes, og om ressourcerne kan gøre mere gavn og skabe større merværdi andre steder. Det naturlige aktivitetspres, der er på sygehusvæsenet som følge af demografi, vækst i kronikere, øgede behandlingsmuligheder m.v., skal honoreres indenfor en aktivitetsvækst på 2 pct., finansieret af et produktivitetskrav på 2 pct., dvs. uden tilførsel af ekstra ressourcer. Dette kan betyde, at der skal ske en omfordeling af ressourcer internt på sygehuset, så områder, hvor der ikke er aktivitetsvækst, skal aflevere midler til områder med aktivitetspres. I det fremtidige styringsparadigme er det nødvendigt, at man på klinikniveau påtager sig prioriteringsopgaven. På afdelingsniveau vil det betyde en ændret tilgang til produktionsplanlægning og en anden forståelse af konsekvenserne af at levere en ydelse det være sig en diagnostisk, behandlingsmæssig eller kontrolmæssig. Hvor man førhen, sat på spidsen, kunne finansiere ydelserne ved at producere dem, vil man fremover skulle forholde sig til, at man i princippet afskærer andre fra behandling ved at yde en given behandling. Det er rammestyringens yderste logik: Ressourcerne kan kun anvendes én gang et tilbud om behandling til én patient afskærer en anden potentiel patient fra behandling. Det vil fremover være nødvendigt på afdelingsniveau at prioritere ydelser eller omorganisere klinikken, så man kan håndtere flere patienter og levere flere ydelser med de samme ressourcer. Garantiklinikker som værn mod ventelister Region Syddanmark har nogle af landets laveste ventetider. Rammestyringen med en prioritering af patientindsatsen indebærer en risiko for, at afdelinger løber tør for ressourcer, og patienter ender på ventelister. For at imødekomme denne risiko etableres der i forlængelse af rammestyringen garantiklinikker i regi af Region Syddanmarks egne sygehuse. Der etableres som udgangspunkt garantiklinikker i alle specialer, og disse fordeles på de enkelte sygehusenheder efter en nærmere dialog med sygehusledelserne. Odense Universitetshospital skal i den forbindelse have et stramt fokus på de højt specialiserede behandlingsopgaver. Med disse følger en forsyningsforpligtigelse, og derfor er det vigtigt at opgaver på hovedfunktionsniveau ikke lægger beslag på afdelingernes ressourcer. Derfor skal basisbehandling foregå andre steder og ikke lægge beslag på ressourcer på OUH, der skal prioriteres til højt specialiseret behandling. Det er tillige vigtigt at holde væksten i behandlingen på hovedfunktionsniveau nede for at sikre, at der er plads til de højt specialiserede funktioner, når OUH flytter ind i det nybyggede sygehus. På garantiafdelingerne vil der være meraktivitetsafregning uden loft for ambulant aktivitet og stationær elektiv aktivitet. For den akutte stationære aktivitet vil der kun være mindreafregning. Røntgenafdelingerne og de nuklearmedicinske afdelinger skal ikke være egentlige garantiafdelinger, men skal have meraktivitetsafregning ligesom garantiafdelingerne, idet det er væsentligt, at der ikke skabes flaskehalse i forhold til at sikre hurtig udredning. Garantiafdelingernes forpligtigelser samt retningslinjer for visitation En garantiafdeling er en afdeling med ansvar for udredning indenfor 30 dage, hvor det er fagligt muligt. Ventetiden på 1. kontakt på sygehuset skal dokumenteres på venteinfo.dk og skal holdes på 3 uger eller derunder. Ventetiden dokumenteres ugentligt på venteinfo.dk. En garantiafdeling skal ligeledes have fokus på at yde hurtig behandling (30/60 dage) under hensyn til udmeldinger i Sundhedsstyrelsens specialevejledninger. Ventetiden dokumenteres ugentligt på venteinfo.dk. 30

31 Sundhed Generelt Visitationen til garantiafdelingerne kan ske direkte fra afdelingen eller gennem Regional Visitation. Vurderer visiterende læge ud fra henvisningen, at sandsynligheden er for, at udredning ikke kan ske indenfor 30 dage, skal der i indkaldelsesbrevet ud over tid til første besøg på sygehuset anføres et alternativt tilbud til patienten på en garantiafdeling i regionen (i brevet nævnes alene på hvilket sygehus/matrikel). Dette er en ændring i forhold til tidligere målsætning, hvor brevene blev udsendt i forhold til over/under 14 dage til 1. besøg. Garantiafdelingernes budgetansvar i forhold til aktivitet i privat regi Garantiafdelingerne har et budgetansvar i forhold til patienter, der ryger ud i privatsektoren. For hver garantiafdeling laves en baseline for aktivitet i privatsektoren, svarende til DRG værdien af aktiviteten i 2014 i privatsektoren, opgjort i 2015 DRG takster. Aktiviteten fordeles til garantiafdelingerne på baggrund af diagnoser og procedurer. I 2015 fordeles aktiviteten i privatsektoren ligeledes på garantiafdelingerne samt på de øvrige specialer, hvor der ikke er garantiafdelinger. Det opgøres, om der har været en vækst eller et fald i forhold til baseline for den aktivitet i privatsektoren, de enkelte garantiafdelinger har budgetansvar for. For aktivitet ud over baseline skal garantiafdelingerne betale forskellen mellem taksten i det private og 55 pct. af DRG taksten. Taksten i det private følger ikke DRG taksterne, men er baseret på forhandlede takster mellem Danske Regioner og privatsygehusene. Der laves en beregning på, hvor meget de private takster i gennemsnit udgør af DRG taksten for de borgere i Region Syddanmark, der er behandlet i privat regi på regionens regning. Hvis de private takster i gennemsnit udgør 90 pct. af DRG taksterne, så skal garantiklinikkerne betale = 35 pct. af DRG taksten for aktivitet, der ligger ud over baseline for aktivitet i det private. Dette gælder kun, såfremt der er meraktivitet i det private, dvs. hvis aktiviteten ligger højere end baseline. Såfremt garantiafdelingerne har sikret, at der er hentet aktivitet hjem fra de private sygehuse, har de automatisk fået 55 pct. afregning for den aktivitet, de har gennemført, jf. afregningsmodellen for aktivitet for garantiafdelingerne. Rammestyring med mindreafregning På øvrige afdelinger, der ikke er garantiafdelinger, vil der ikke være meraktivitetsafregning, men kun afregning for mindreaktivitet i forhold til baseline på al aktivitet. Evt. mindreafregning for de afdelinger, der ikke er garantiafdelinger, vil blive beregnet på sygehusniveau. Det betyder, at hvis der er mindreaktivitet svarende til en mindreafregning på 2 mio. kr. på en afdeling, der ikke er garantiafdeling, og tilsvarende meraktivitet på en anden afdeling, der ikke er garantiafdeling, så skal sygehuset samlet set ikke aflevere mindreafregningen. Dette betyder, at sygehusledelserne har mulighed for at prioritere, hvor behovet for aktivitetsvækst er størst, og hvor en afdæmpning af aktiviteten er ønskelig. Med en model med mindreafregning uden meraktivitetsafregning er der risiko for udhulning af budgetter over tid. Den akutte aktivitet bevæger sig op og ned over tid, dvs. nogle år er der meraktivitet, og andre år er der mindreaktivitet. Ved en model, hvor der kun afregnes for mindreaktivitet, bliver sygehusene permanent reduceret i budgettet, hvis der er mindre aktivitet et år, selvom aktiviteten stiger året efter. Dette kan over tid udhule budgetterne. Det forhold, at mindreafregningen afregnes på sygehusniveau, kan reducere denne problemstilling. Såfremt der alligevel opstår en uhensigtsmæssig situation, må denne håndteres ved konkrete aftaler om evt. baselinekorrektioner på konkrete afdelinger, hvor problematikken opstår. Fastlæggelse af baseline Baseline for 2015 fastlægges med udgangspunkt i 2014-aktivitetsniveau fratrukket meraktivitet, der ikke er afregnet som følge af afregningsloftet i Der korrigeres for baselineændringer, der ikke har samme effekt i 2014 og Herefter tillægges de fastlagte produktivitetskrav for de enkelte sygehuse. Typiske eksempler på korrektioner er aktiviteter, der er iværksat i løbet af 2014, og som har helårseffekt i 2015, eller aktiviteter fra 2014, der ikke videreføres i Herudover korrigeres baseline for bevillinger eller andre forhold, der har betydning for aktiviteten, herunder konsekvenser af ændringer indeholdt i sparekataloget for budget Produktivitetskrav i 2015 Det er blevet besluttet, at der fortsat skal ske en differentiering af produktivitetskravene mellem sygehusene, så det mest produktive sygehus får et lavere produktivitetskrav end det mindst produktive sygehus. Dette skyldes, at der stadig er et spænd fra det mest produktive sygehus til det mindst produktive sygehus i Region Syddanmark. Samlet set skal der lægges et produktivitetskrav ud på 2 procent. Det er bestemt, at produktivitetskravene ser således ud: 31

32 Sundhed Generelt Sygehus Lillebælt 1,6 procent Odense Universitetshospital 2,1 procent Sydvestjysk Sygehus 2,1 procent Sygehus Sønderjylland 2,6 procent Samlet set giver dette et produktivitetskrav for sygehusene i Region Syddanmark på 2 pct. årligt, svarende til produktivitetskravet regionerne er forpligtet til i økonomiaftalen med regeringen. Cpr-creep Det begrænsede økonomiske råderum i 2012 og frem har gjort det nødvendigt at se på mulighederne for at dæmpe væksten i aktiviteten i sygehusvæsenet og i forlængelse af kvalitetsdagsordenen at have større fokus på kun at levere det nødvendige og rigtige antal sygehusydelser til borgerne. I Region Syddanmark arbejdes der med dette fra flere vinkler gennem kvalitetsstrategien, herunder indsatsen over for kronikere, utilsigtede hændelse og STP er (standardiserede tidsstyrede patientforløb). For at understøtte disse initiativer og etablere et pres i form af et økonomisk incitament indførtes i 2012 en model i afregningssystemet, der ikke giver plads til mere vækst end væksten i cpr-numre. Denne model fortsættes i Modellen for cpr-creep skal sikre, at der er incitament til kun at gennemføre det nødvendige og rigtige antal sygehusydelser til den enkelte patient. Overskrider væksten i kontakter væksten i antal cpr-numre med mere end 0,5 pct.point, afregnes der ikke for overskydende kontakter. Antallet af kontakter defineres som antal ambulante besøg og indlæggelser samlet set. Værdien af kontakterne beregnes ud fra gennemsnitsværdien af de ambulante kontakter på afdelingen ud fra en forståelse af, at det især vil være ambulante kontakter, det kan være relevant at skære væk. Styringsprincipper for sygehuspsykiatrien Psykiatrien er som udgangspunkt rammestyret og styres efter nedenstående principper. Psykiatridirektøren er inden for de beskrevne formål bemyndiget til at udmønte puljerne vedr. fællesudgifter på budgetniveau II Fællesafsnit Psykiatriområdet. Se afsnit om fællesudgifter og -indtægter. For PsykInfo og RCT-Jylland (tilbud til traume- og torturofre) udmeldes et rammebudget til hver institution. Disse refererer til sygehusdirektøren, og institutionernes budgetter er en integreret del af sygehusdirektørens budget. Institutionslederne disponerer inden for de af sygehuset udmeldte rammer. Mer- eller mindreforbrug ved årets udgang overføres til næste år. Afdelingen for Traume og Torturoverlevere (ATT) afregnes for meraktivitet via en intern afregningsmodel i psykiatrisygehuset. I 2014 er afdelingen begyndt at registrere aktivitet i Cosmic og er dermed på vej over i samme afregningsmodel som sygehusets øvrige behandlingsafdelinger. For psykiatrisygehuset gælder den reviderede takststyringsmodel, som regionsrådet vedtog i februar Takststyringsmodel for psykiatrisygehuset På samme måde som psykiatrisygehuset via sit budget tildeles ressourcer (kr.), fastlægger takststyringsmodellen, hvor meget aktivitet sygehuset skal præstere for den givne bevilling. Aktivitetsbudgettet kaldes baseline. For at kunne sammenligne de ressourcer, der bruges til at frembringe aktiviteten, med den aktivitet, som faktisk udføres, måles aktivitetsbudgettet i takster, der også opgøres i kroner. I psykiatrien anvendes et udvalg af Sundhedsstyrelsens skyggetakster som ambulant takstgrundlag, mens takstgrundlaget for den stationære aktivitet er fritvalgstaksten. I takststyringsmodellen afregnes for mer- eller mindreaktivitet på det ambulante område, mens det stationære område er rammestyret. Takststyringsmodellen understøtter således øget ambulant aktivitet og tilskynder ikke til øget stationær aktivitet. For at sikre at produktivitetsforbedringskravet i økonomiaftalen med regeringen overholdes, tillægges aktivitetskravet hvert år en vækst på 2 pct. 32

33 Sundhed Generelt Udover afregning for ambulant meraktivitet afregnes også for hurtig behandlingsstart med henblik på at overholde patienternes ventetidsrettigheder. Den ambulante aktivitet udover baseline afregnes efter nedenstående takster. Område Type Takst pct. Almindelige besøg Børn og unge Ude-/hjemmebesøg Psykiatrisk dagbehandling Almindelige besøg Voksne Ude-/hjemmebesøg, voksne Baseline 2015, version 1 fra april 2015 er som følger: Baseline 2015 (2015-takster) Antal Mio. kr. Total 1.113,3 Voksen I alt 952,4 Ambulante besøg ,9 Ude-/hjemmebesøg ,6 Sengedøgn (538 senge) ,9 Børn og unge I alt 150,9 Ambulante besøg ,3 Ude-/hjemmebesøg ,9 Dagbehandling ,0 Sengedøgn (48 senge) ,7 Baseline for 2015 fastlægges i udgangspunktet som 2014-aktiviteten tillagt produktivitetskrav. Baseline justeres løbende. 33

34 Sundhed Specifikt 2.10 Somatik Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus har sygehuse i Odense, Svendborg, Nyborg, Ringe samt Ærø Sydvestjysk Sygehus har sygehuse i Esbjerg, Grindsted og Brørup Sygehus Lillebælt har sygehuse i Middelfart, Fredericia, Kolding, Vejle og Give Sygehus Sønderjylland har sygehuse i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder Friklinikken, Region Syddanmark er en selvstændig sygehusenhed, placeret på Give Sygehus. 34

35 Sundhed Specifikt OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus OUH består af Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Svendborg Sygehus dækker ud over Svendborg matriklerne i Nyborg og Ringe samt på Ærø. Organisationsdiagram: Klik på Om OUH, klik på Organisation, klik på Organisationsopbygning. Odense Universitetshospital varetager funktioner som hovedsygehus, højt specialiseret hospital og universitetshospital i samarbejde med Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet. Hospitalet betjener borgerne i sit optageområde med basisbehandling og borgerne i Region Syddanmark og i visse tilfælde hele Danmark med højt specialiserede funktioner. Inden for de højt specialiserede behandlinger har Odense Universitetshospital de senere år målrettet satset på nyetablering af funktioner en udvikling, som har givet Odense Universitetshospital en førerposition på en række nationale områder og på enkelte også internationalt. Odense Universitetshospital tilbyder højt specialiserede behandlinger inden for alle specialer. De store områder er hjertesygdomme, kræftsygdomme, sygdomme i nervesystemet, skelet- og bindevævssygdomme, større traumer, nyresygdomme, plastikkirurgi, børnesygdomme, allergi og håndkirurgi/replantationer samt specielle neuroradiologiske indgreb.. Dertil kommer højt specialiserede funktioner inden for en række mindre områder, fx medfødte misdannelser/ lidelser i bl.a. mave-tarm-regionen, infektionssygdomme og hormonbetingede sygdomme. I august 2010 indgik OUH en samarbejdsaftale med Region Sjælland, som sender sjællandske patienter til behandling i Odense inden for en række specialer. Aftalen betyder, at hospitalets position som højt specialiseret sygehus styrkes gennem et større optageområde og dermed større patientvolumen. Odense Universitetshospital har i samarbejde med Klinisk Institut, Syddansk Universitet, udarbejdet en forskningsstrategi for , der betyder en markant intensivering af forskningsindsatsen. Hospitalet forsker på internationalt niveau på flere områder, fx inden for stamceller, endokrinologi og allergi. Nyere forskningsområder er fx børnesygdomme, kræft- og traumebehandling. Hospitalet har en særlig undervisningsforpligtelse i forhold til den lægelige præ- og postgraduate uddannelse, hvilket løses i et tæt samarbejde med Syddansk Universitet. Derudover varetager OUH i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner en stor uddannelsesopgave for sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. OUH Svendborg Sygehus er hovedsygehus med akutfunktion. Svendborg Sygehus varetager forskellige specialopgaver inden for forskning og udvikling. Til og med 2014 har der i Svendborg været et regionalt forskningscenter, som var etableret i samarbejde med Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS), Syddansk Universitet. Svendborg Sygehus har i samarbejde med IRS udarbejdet en forskningsstrategi , der har haft til formål at styrke og udvikle forskningen på sygehuset. Fra 1. januar 2015 nedlægges centret, og forskerne på OUH Svendborg tilknyttet Klinisk Institut. Forskningen på Svendbrg Sygehus vil fremadrettet blive indlejret i en fælles forskningsstrategi, gældende for hele OUH. Svendborg Sygehus har markeret sig inden for telemedicin, hvor it-løsninger anvendes til forskellige former for online-samarbejde mellem specialister og mellem det sundhedsfaglige personale og patienter fx patientgrupper der går til konsultation og kontrol i eget hjem ved hjælp af telemedicinsk udstyr. Svendborg Sygehus varetager behandling på specialiseret niveau inden for det kirurgiske område, herunder tarm- og endetarmskræft. På Svendborg Sygehus har Medicinsk Forskningsafdeling opbygget en omfattende forskningsaktivitet, specielt inden for det hjertemedicinske område, men også fx diabetes som risikofaktor for hjerte/karsygdomme er i fokus. OUH har i en rammeplan taget højde for konsekvenserne af, at Svendborg Sygehus ophører med at være akutsygehus, når det nye universitetshospital i Odense er færdigbygget i Planen vil gøre Svendborg 35

36 Sundhed Specifikt Sygehus til et veludbygget specialsygehus med døgnåben skadestuefunktion efter Rammeplanen er grundlaget for, at hospitalerne i Odense og Svendborg kan udvikle sig i fællesskab, og at Svendborg Sygehuse er et trygt sygehus for patienterne, også efter Nyt OUH har slået dørene op. Fakta om OUH (tal fra 2014) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 4,09 Antal unikke patienter Kilde: SydLIS 30/ Baseline for 2015 fastlægges i udgangspunktet som 2014-aktiviteten tillagt produktivitetskrav. Baseline justeres løbende. Baseline 2015 (2015-takster, kr.) Ambulant aktivitet (uden loft over afregning) Koloskopier (uden loft over afregning) Udenregionale patienter (uden loft over afregning) Øvrig aktivitetsafregning (uden loft over afregning) Loft over afregning Rammestyret VKA behandling (uden loft over afregning) Stationær genoptræning (med loft over afregning) Ambulant genoptræning (med loft over afregning) I alt Kilde: SydLis, trukket 30/

37 Sundhed Specifikt Sydvestjysk Sygehus Sydvestjysk Sygehus (SVS) er én organisatorisk og ledelsesmæssig sygehusenhed, der dækker tre geografisk adskilte lokaliteter i Esbjerg, Grindsted og Brørup. Organisationsdiagram: Klik på Afdelinger. Sydvestjysk Sygehus har en bred og integreret specialedækning med højt specialiserede kompetencer og avancerede behandlingsmetoder inden for flere specialer. Sygehuset har et døgndækket specialeberedskab inden for alle grundspecialer med én akut kirurgisk og én akut medicinsk modtagefunktion i Esbjerg samt med mulighed for at modtage akutte medicinske patienter i Grindsted efter fælles visitation. Der findes desuden skadestuefunktion og intensivfunktion svarende til traumeniveau II i Esbjerg. Alle væsentlige funktioner for at kunne varetage opgaven som moderne akutsygehus er således allerede samlet i Esbjerg. På sygehuset foregår desuden velkvalificeret og anerkendt forskning inden for trombose-området, reumatologi, endokrinologi, nefrologi, hæmatologi samt forskning omkring proteintilskud. Ud fra ønsket om at sikre en så hensigtsmæssig udnyttelse af det samlede produktionsapparat og de sundhedsfaglige kompetencer er der etableret en udpræget grad af arbejdsdeling mellem sygehusets tre matrikler. I Esbjerg varetages således, udover en betydelig elektiv basisproduktion, de akutte og beredskabskrævende behandlinger inden for såvel de kirurgiske som de medicinske specialer. I Grindsted varetages udover akutte og elektive medicinske funktioner en række elektive behandlinger inden for ortopædkirurgi, organkirurgi og plastikkirurgi såvel under indlæggelse som ambulant ligesom der varetages en række elektive ambulante medicinske undersøgelser og behandlinger. I Grindsted varetages desuden rehabilitering af apopleksipatienter med et rehabiliteringspotentiale. I Brørup er der en stor og velfungerende enhed til behandling af varicer. Fakta om Sydvestjysk Sygehus (tal fra 2014) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 3,24 Antal unikke patienter Kilde: SydLIS 30/ Baseline for 2015 fastlægges i udgangspunktet som 2014-aktiviteten tillagt produktivitetskrav. Baseline justeres løbende. Baseline 2015 (2015-takster, kr.) Ambulant aktivitet (uden loft over afregning) Koloskopier (uden loft over afregning) Udenregionale patienter (uden loft over afregning) Øvrig aktivitetsafregning (uden loft over afregning) Loft over afregning Rammestyret VKA behandling (uden loft over afregning) Stationær genoptræning (med loft over afregning) Ambulant genoptræning (med loft over afregning) I alt Kilde: SydLis, trukket 30/

38 Sundhed Specifikt Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælt (SLB) er en fælles sygehusenhed med patientbehandling på flere matrikler. Sygehus Lillebælt omfatter sygehusene i Give, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Organisationsdiagram: Klik på Om Sygehuset, klik på Velkommen til Sygehus Lillebælt. Sygehuset i Fredericia er specialiseret indenfor medicin og urologi. På det medicinske område har sygehuset en specialfunktion indenfor nefrologi, dvs. behandling af nyresygdomme. Afdelingen har derudover en stor ambulant funktion indenfor endokrinologi, reumatologi og lungemedicinsk funktion med bl.a. behandling af søvnapnø. På det urologiske område dækker sygehuset behandling af urinvejssygdomme for alle patienter fra det tidligere Vejle Amt og store dele af det sydjyske område. Der er desuden en skadeklinik på sygehuset. Sygehuset i Kolding har fokus på behandling af den akutte patient. Sygehuset har en visiteret skadestue og modtagelse med et traumeberedskab og en stor og avanceret intensivafdeling. I 2008 blev etableret en akut visitationsafdeling, som nu er udvidet til at være en afdeling med både skadestue og modtagelse af akutte patienter i en fælles akut modtagelse Akutafdelingen. Primo 2014 styrkes akutområdet i Kolding med overflytning af akutte kardiologiske indlæggelser fra Fredericia-området og flere akutte medicinske patienter. Det medicinske og kardiologiske vagtberedskab på akutsygehuset oprustes i den forbindelse, dog er det kardiologiske beredskab endnu ikke på FAM-niveau. Der er foretaget en delvis udveksling af akut/elektiv ortopædkirurgisk og kirurgisk aktivitet mellem sygehusene i Vejle og Kolding. De akutte funktioner samles endeligt i Kolding i forbindelse med byggeriets færdiggørelse i Fødeafsnittet på Koldin Sygehus har fødsler årligt. Afsnittet varetager normale fødsler og risikofødsler efter graviditetsuge i tæt samarbejde med Børneafdelingen. Fødeafsnittet har specialfunktion for risikofødsler. Karkirurgisk Afdeling har regionsfunktion og modtager stationære patienter til behandling fra hele det sydjyske område. Afdelingen har i samarbejde med sygehusene i Esbjerg og Aabenraa og Veneklinikken i Brørup de ambulante patienter, og afdelingen har det lægelige ansvar for de tre lokaliteter. Røntgenafdelingen varetager i stigende omfang behandlingsmæssige opgaver i et tæt samarbejde med Urologisk Afdeling (stenknusning), Karkirurgisk Afdeling (stents) og Organkirurgisk Afdeling (ERCP). Medicinsk Afdeling har specialfunktion indenfor infektionsmedicin. Vejle Sygehus er etableret som et specialsygehus og har opbygget en profil, der hviler på tre søjler. Den ene søjle omhandler, at Vejle Sygehus har et speciale inden for kræftbehandling med et højt fagligt niveau. Det indebærer udredning af patienter med mistanke om kræft, kirurgi og plastikkirurgi, hæmatologi, onkologisk behandling, dvs. kemo- og strålebehandling, palliation og specialiseret rehabilitering, forskning og udvikling samt et stort kræftlaboratorium. Den anden søjle omhandler de specialfunktioner, som Vejle Sygehus har opbygget gennem årene. Det er bl.a. inden for elektiv ortopædkirurgi, medicinske funktioner, herunder diagnoseklinik, elektiv organkirurgi, KAG og pacemakere (hjertemedicin), øjensygdomme og fra 2016 også elektiv urologi, som flyttes fra Fredericia til Vejle. Den tredje og sidste søjle omhandler selve basissygehuset, dvs. skadestue og en lang række visiterede akutte patienter. De visiterede patienter kan være medicinske patienter, hjertemedicinske patienter, organkirurgiske kræftpatienter, ortopædkirurgiske patienter og fra 2016 urologiske patienter. Vejle Sygehus rummer et stort laboratoriecenter med specialerne: Klinisk biokemi, klinisk genetik, klinisk immunologi/blodbank, klinisk mikrobiologi og patologisk anatomi, herunder klinisk cellebiologi. Vejle Sygehus betjener på disse områder ca borgere i regionen samt mange borgere fra de øvrige regioner. Give Sygehus vil fremover kun have en røntgenfunktion og laboratoriefunktion. Derudover har Friklinikken til huse på Give Sygehus. 38

39 Sundhed Specifikt På Middelfart Sygehus er Rygcenter Syddanmark i 2009 etableret med medicinsk såvel som kirurgisk behandling af rygsygdomme. Rygcentret har lokalteam i Sønderborg. Der er desuden en skadeklinik på sygehuset. Fakta om Sygehus Lillebælt (tal fra 2014) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 3,66 Antal unikke patienter Kilde: SydLIS 30/ Baseline for 2015 fastlægges i udgangspunktet som 2014-aktiviteten tillagt produktivitetskrav. Baseline justeres løbende. Baseline 2015 (2015-takster, kr.) Ambulant aktivitet (uden loft over afregning) Koloskopier (uden loft over afregning) Udenregionale patienter (uden loft over afregning) Øvrig aktivitetsafregning (uden loft over afregning) Loft over afregning Rammestyret VKA behandling (uden loft over afregning) Stationær genoptræning (med loft over afregning) Ambulant genoptræning (med loft over afregning) I alt Kilde: SydLis, trukket 30/

40 Sundhed Specifikt Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland (SHS) er et sygehus med aktiviteter i Aabenraa, Sønderborg og Tønder og et optageområde på ca indbyggere. Patienterne bliver behandlet i et af de tre huse i Sygehus Sønderjylland alt efter bopæl og lidelsen, der skal behandles. Sygehus Sønderjylland har i efteråret 2014 indledt den praktiske implementering af den nye sygehusstruktur ved at ibrugtage det nybyggede Familiecenter i Aabenraa og den udvidede fælles akutmodtagelse samt afvikle aktiviteterne i Haderslev. I de kommende år fortsætter det videre arbejde med at forberede og gennemføre fase 2 i udbygningen med bl.a. ny sengebygning og ombygning af laboratorier og intensiv m.v. Organisationsdiagram: Klik på Om Sygehuset, klik på Organisation. På Sygehus Sønderjylland findes langt de fleste specialer. Det betyder, at sygehuset kan behandle patienter for næsten alle sygdomme. Følgende specialer og områder er repræsenteret på hovedfunktionsniveau: Kardiologi, geriatri, akut medicin, intern medicin, medicinsk gastroenterologi, lungemedicin, apopleksi, endokrinologi, onkologi, hæmatologi, nefrologi, kirurgi, urologi, gastroenterokirurgi, mammakirurgi, karkirurgi, gynækologi, obstetrik, fødsler, neonatal, øre-næse-hals, anæstesi, intensiv, palliation, neurologi, øjne, ortopædkirugi, pædiatri, fysioterapi, ergoterapi, radiologi, klinisk mikrobiologi, klinisk immunologi, klinisk kemi, patologi og apotek. Sygehus Sønderjylland har herudover regionsfunktioner inden for anæstesiologi, diagnostisk radiologi, gynækologi, obstetrik, kardiologi, lungesygdomme, kirurgi, neurologi, oftalmologi, ortopædisk kirurgi, øjenområdet, øre-næse-hals, pædiatri og urologi. Derudover arbejder Sygehus Sønderjylland sammen med bl.a. Odense Universitetshospital om højt specialiserede behandlinger og samarbejder desuden med sygehusene syd for grænsen. På Sygehus Sønderjylland prioriteres forskning højt. Således har sygehuset egen forskningsstrategi, der indeholder en række konkrete mål samt prioriterede indsatsområder indenfor hvilke, forskningen bør finde sted. Aktuelt er områderne: Akut medicin, forstået ved den akutte patient Kroniske lidelser, herunder kompleks medicin Sanser, forstået ved nerve- og føleapparatet Medicinsk læring Organisation og ledelse. Organisatorisk er sygehuset opdelt i 11 centre, som går på tværs af den traditionelle specialeopdeling. Centrene er sammensat med udgangspunkt i patientforløb, hvor hensigten er at skabe rammerne for bedre og mere sammenhængende forløb samt for en mere effektiv drift. De enkelte centre har hovedfunktion på hovedsygehusene i enten Aabenraa eller Sønderborg samt ambulatoriefunktion på den modsatte matrikel, dvs. alle centre har funktioner på flere matrikler. Medarbejderne i de enkelte centre er dog generelt fordelt på sygehusets matrikler, så de har deres daglige arbejde ét sted. Fakta om Sygehus Sønderjylland (tal fra 2014) Antal ambulante besøg Antal sygehusudskrivninger Antal sengedage for sygehusudskrivninger Gennemsnitlig liggetid for sygehusindlæggelser 3 Antal unikke patienter Kilde: SydLIS 30/ Baseline for 2015 fastlægges i udgangspunktet som 2014-aktiviteten tillagt produktivitetskrav. Baseline justeres løbende. Baseline 2015 (2015-takster, kr.) Ambulant aktivitet (uden loft over afregning) Koloskopier (uden loft over afregning)

41 Sundhed Specifikt Udenregionale patienter (uden loft over afregning) Øvrig aktivitetsafregning (uden loft over afregning) Loft over afregning Rammestyret VKA behandling (uden loft over afregning) Stationær genoptræning (med loft over afregning) Ambulant genoptræning (med loft over afregning) I alt Kilde: SydLis, trukket 30/

42 Sundhed Specifikt Friklinikken, Region Syddanmark Friklinikken, Region Syddanmark, blev pr. 1. oktober 2011 etableret som selvstændig klinik efter ophævelsen af det tværregionale samarbejde om De Vestdanske Friklinikker. Friklinikken fungerer som selvstændig sygehusenhed med egen ledelse og reference direkte til sundhedsdirektøren og er videreført under det hidtidige koncept. Formålet med Friklinikken er således fortsat at levere fleksibel ekstrakapacitet til lave omkostninger på områder, hvor de almindelige sygehuse ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor har Friklinikken en fast stab primært af pleje- og servicepersonale, mens størstedelen af lægerne er ansat på konsulentbasis og hentes ind efter behov. Friklinikken er 100 pct. aktivitetsfinansieret. Budgettet fastsættes løbende i takt med aktiviteten og er pt. fastsat til 57 pct. af den producerede DRG-værdi inkl. genoptræning på alle behandlingsformer. Afregningsprocenten fastsættes årligt af sundhedsdirektøren. I forbindelse med reform af pension og fleksjob blev der 1. juli 2013 etableret en klinisk funktion på Friklinikken. Klinisk funktion levere sundhedskoordinator bistand til kommunernes rehabiliteringsteam i Region Syddanmark samt ved behov vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til at arbejde eller uddanne sig i forbindelse med konsultation hos psykolog eller speciallæge inden for relevant speciale. Kommunerne betaler for de leverede ydelser. Friklinikken varetager derudover pt. fire funktioner. Det største område er ortopæd- og organkirurgi, der varetager en række behandlinger som fx åreknuder, kikkertundersøgelser, brok og sterilisationer. Friklinikken tilbyder desuden en bred vifte af smertebehandlinger til bl.a. patienter med ikke-ondartede kroniske smerter. I september 2013 blev Diagnostisk Center etableret som et tilbud om diagnosticering og behandling af patienter med gigt-, bindevævssygdomme og medicinske ryglidelser. I oktober 2014 er det kardiologiske område etableret, hvor patienter med fx mistænkt hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller forhøjer kolesteroltal tilbydes behandling. Fakta om Friklinikken, Region Syddanmark (tal fra 2014) Antal ambulante besøg Antal indlæggelser 594 Antal sengedage 670 Gennemsnitlig liggetid (dage) 1,13 Kilde: LPR, trukket marts

43 Sundhed Specifikt Fællesudgifter og -indtægter Området omfatter driftsbevillinger, som ikke umiddelbart kan henføres til sygehusenes driftsvirksomhed, samt rammer, som fordeles i løbet af året af forretningsudvalget eller administrativt i overensstemmelse med bevillingens formål. Området omfatter endvidere bevillinger til de institutioner, som ikke er sygehuse, bl.a. hospicer, Medicoteknisk Afdeling, Syddanske Vaskerier og Center for Kvalitet. Det samlede budget for fællesområdet, fordelt på formål, er vist nedenfor: kr., netto Lægelige uddannelser m.v Patientforsikring m.v Diverse udmøntningsrammer Patientbefordring m.v Øvrige driftsbevillinger Forsknings - og kvalitetsmidler It-midler Fremmede sygehuse Hospice og efterbehandling Øvrige udgifter og indtægter Øvrige institutioner I alt Lægelige uddannelser m.v. Administreres i afdelingen for lægelige uddannelser i HR-staben. Midlerne fordeler sig som anført nedenfor: kr., netto Basislæger Yngre lægers videreuddannelse I alt Budget vedr. basislæger dækker udgifter til yngre læger i turnusstillinger á seks måneders varighed i privat praksis. Budget for lægelige videreuddannelser dækker udgifter til speciallægeuddannelserne for færdige turnuslæger. Dette omfatter en række specialespecifikke kurser, obligatoriske kurser, uddannelseskoordinatorer, vejledning, forskningstræning m.v. Desuden administrerer afdelingen Lægens Uddannelsesbog og er sekretariat for 60 udvalg under Det regionale råd. Budgetterne til Den Lægelige Videreuddannelse er tidligere afsat på baggrund af Sundhedsstyrelsens Dimensioneringsplan for Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen. De seneste år har resultaterne vist et mindreforbrug, bl.a. som følge af vakancer. Med virkning fra 2015 er udgifterne til de lægelige videreuddannelser budgetteret efter forventet regnskab, dvs. der er taget højde for vakancer m.v. i budgettet. På den baggrund er budgettet nedskrevet med 3,5 mio. kr. i 2015 og frem. Den Lægelige Videreuddannelse har registreret et stigende antal besatte Klinisk BasisUddannelsesforløb (KBU) og forventer i nærmeste fremtid, i kombination med implementering af 5-års-fristen pr. 1. april 2015, en afsmittende virkning på antal besatte Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb, således at dimensioneringsplanen inden for en overskuelig tidshorisont kan opfyldes. For at Region Syddanmark kan leve op til sin uddannelsesforpligtelse, er det vigtigt, at der er tilstrækkelige midler til stede til løn, obligatorisk forskningstræning, obligatoriske kurser og andre tilknyttede udgifter. Patientforsikring m.v. Dækker udgifter til patienterstatninger for skader, som er opstået under behandling på regionens sygehuse, samt efter behandling hos alment praktiserende læger, speciallæger m.v. Desuden afholdes gebyr til administration i Patientombuddet. Regionen er selvforsikret for patientskadeerstatninger. I 2012 er etableret intern forsikringspulje vedr. patientskadeerstatninger, der bl.a. skal bidrage til større budgetsikkerhed på området. 43

44 Sundhed Specifikt Diverse udmøntningsrammer Omfatter følgende bevillinger, der udmøntes af forretningsudvalg/regionsråd, med mindre andet er anført: kr., netto Note Meraktivitetsmidler ) Prioriteringspulje ) Reguleringskonto ) Lov - og cirkulærepulje ) Effektiviseringspulje/konsolideringsramme ) Strukturkonto Genbevillingspulje Spareramme Akut kræft - hurtig udredning ) Kontaktpersonordningen ) Styrket indsats for multisyge Kompetenceudvikling Sygehus I alt ) Dækker afregning af meraktivitet på sygehusene. Midlerne udmøntes i overensstemmelse med regionens model for takststyring af sygehusene inkl. særlig afregning m.v. 2) Sundhedsdirektøren disponerer over kontoen. Bevillinger over 2 mio. kr. forelægges forretningsudvalget. 3) Sygehusenes afdrag på saldogæld fra tidligere år indgår på rammen. 4) På lov- og cirkulærepuljen indgår negative rammebeløb i 2016 vedr. den ældre medicinske patient samt beløb vedr. patientrettigheder i f.t. grænseoverskridende sundhedsydelser og miljøkrav til taxier. 5) I budgettet for 2014 er forudsat, at nye prioriterede områder, herunder midler til styrkelse af de patientnære indsatser, finansieres ved konsolidering i Virkningen af disse tiltag indarbejdes 1. halvår 2014, og skal nulstille rammen i overslagsårene 2015 og frem. 6) Vedrører udmøntning til akut og hurtig udredning på kræftområdet. 7) Vedrører udmøntning i f.t. sygehuse for tiltag på kvalitetsmålet kontaktpersonordningen. Patientbefordring m.v. Dækker over ambulanceudrykninger og liggende patientbefordringer, drift af regionens Vagtcentral/AMK samt siddende patientbefordring og befordringsgodtgørelse efter de gældende regler. Den siddende patientbefordring i regionen blev indtil maj 2012 varetaget af Sydjysk Patientbefordring og Odense Taxa. På baggrund af en beslutning i regionsrådet i juni 2011 har de regionale trafikselskaber Sydtrafik og Fynbus siden udløb af de gældende kontrakter pr. 1. maj 2012 varetaget udbuddet af kørslen og den løbende vognstyring og koordinering. Som hovedregel skal patienterne selv sørge for at komme til og fra sygehuset og selv betale for transporten. Der er dog følgende undtagelser, hvor regionen yder tilskud til transportudgifterne til og fra regionens sygehuse, svarende til billigste forsvarlige transportmiddel: Hvis patienten bor mere end 50 km. fra sygehuse (afstanden beregnes på og har en samlet billetudgift på mere end 60 kr. tur/retur, eller Hvis patienten er pensionist (ikke efterlønsmodtager) og har en samlet billetudgift på mere end 25 kr. tur/retur. Det nuværende præhospitale beredskab i Syddanmark består af 59 ambulanceberedskaber, som er placeret på 40 stationer i regionen. Ambulancerne udgør kernen i det beredskab, der er med til at sikre, at behandling af skader/ulykker og sygdom kan opstartes på skadestedet og inden ambulancen når frem til sygehuset. Et vigtigt supplement til ambulanceberedskabet er seks døgndækkende akutlægebiler i henholdsvis Odense, Kolding, Esbjerg, Aabenraa, Svendborg og Sønderborg, bemandet med en læge og en redder. Akutlægebilerne rykker ud sammen med ambulancerne i de tilfælde, hvor der er behov for læge/ekstra personale på skadestedet. Et andet, vigtigt supplement er syv døgndækkende akutbiler i henholdsvis Grindsted, Rødding, Skærbæk, Haderslev, Faaborg, Rudkøbing og Oksbøl. Akutbilerne er bemandet med en paramediciner, som er uddannet til at begynde behandlingen på skadesstedet. 44

45 Sundhed Specifikt Der er indgået tre kontrakter med Falck A/S vedr. hhv. ambulancekørsel, liggende patientbefordring (ikkebehandlingskrævende) og vagtcentraldrift. Pr. 1. september 2015 overtager BIOS og Responce ambulancekørslen i Region Syddanmark. Der er i Region Syddanmark akutlægebiler i Odense, Aabenraa, Kolding, Esbjerg, Svendborg samt Sønderborg, praktiserende læger/anæstesiologer i Vejle/Fredericia området samt på Vestfyn og tyske læger i området nord for Flensborg samt i Tønderområdet. Regionsrådet har besluttet at investere godt 60 mio. kr. i et nyt IT-system til AMK vagtcentralen og de præhospitale enheder. Systemerne er blevet udbudt i tre pakker via det tværregionale P-VIT sekretariat. Første trin er gennemført og omfatter nyt kommunikationssystem til de præhospitale enheder. Ved indførelsen af sundhedsfaglig visitation på vagtcentralen er afsat 10,9 mio. kr. årligt til driftsudgifter forbundet hermed. Sundhedsfaglig visitation af 112-opkald er indført pr. 2. maj Øvrige driftsbevillinger Dækker over en række forskellige projekter og formål kr., netto Bloddonoraftale Respiratorpatienter Konsulentkontoen SOSU-elever Indtægter fra Amgros A/S Forebyggelsesprojekter med kommunerne Specialundervisning af afasi-patienter Abort- og sterilisationssamråd Betaling for lønsystem Sundhedsblad "Sund i Syd" Mappe til nyfødte Udvendig vedligeholdelse Vedligeholdelse af solcelleanlæg Finansiel leasing Ambulant genoptræning Afregning for færdigbehandlede patienter I alt Forsknings- og kvalitetsmidler Omfatter midler til dels forskningsprojekter i regionen, dels fællesprojekter under Danske Regioner samt regionens kvalitetsramme kr., netto Forskning, driftsmidler Fælles projekter Danske Regioner PhD-midler i Region Syddanmark Post.doc-pulje Kvalitetsramme Tidlig opsporing og forebyggelse Region Syddanmarks forskningspulje Integrated Care Forløbsprogram, rehabilitering og palliation Den Ældre Medicinske Patient (DÆMP) Patientnære indsatser Klinisk Excellence Eliteforskning Frontliniepulje til forskning Forskning i FAM I alt

46 Sundhed Specifikt It-midler Omfatter midler til sundhedsspecifikke it-systemer, herunder drift af patientadministrative systemer, laboratorieinformationssystemer, RIS/PACS, blodbank- og patologi-systemer. Større IT-investeringer afholdes over regionens anlægsramme kr., netto IT - projekter Velfærdsteknologi og telemedicin SydLIS I alt Tillige indgår betaling for Sundhed.dk, MedCom-betalinger til Danske Regioner, e-kommunikationsopgaver, ILS samt ledelsesinformationssystemet Sydlis. Fremmede sygehuse Alle indtægter og udgifter til behandling på fremmede sygehuse afholdes over en central ramme. Budgettets fordeling på hovedoverskrifter er vist nedenfor: kr., netto Højt specialiseret behandling Basisbehandling Udvidet frit sygehusvalg Private foreningsejede sygehuse Betalinger til og fra udlandet I alt Højt specialiseret behandling Dækker over højt specialiserede behandlinger primært på Rigshospitalet, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus og Århus Sygehus), Hammel Neurocenter m.fl. På indtægtssiden indgår de højtspecialiserede behandlinger på Odense Universitetshospital. Basisbehandling Dækker basisbehandling på tværs af regionsgrænser som følge af borgernes ret til almindeligt frit sygehusvalg på alle offentlige sygehuse. Budgettet dækker dels udgifter for basisbehandling i andre regioner og dels indtægter for behandling af andre regioners borgere på sygehusene i Region Syddanmark. Private, foreningsejede sygehuse Dækker behandlinger på foreningsejede hospitaler. Det frie sygehusvalg gælder således også for en række private specialsygehuse, herunder Kong Chr. X s Gigthospital i Gråsten, Vejlefjord, Sclerosehospitalerne i Danmark og Center for Sundhed og Træning. Det udvidede frie sygehusvalg 1. januar 2013 er indført differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg. Det betyder, at ventetidsrettigheden på elektive undersøgelser og behandlinger som udgangspunkt vil være to måneder fra henvisningsdatoen. Alvorlige lidelser skal dog behandles inden for én måned. Kan ventetidsrettighederne ikke overholdes, har patienten ret til udvidet frit sygehusvalg til behandling på privathospitaler, der har indgået aftale med Danske Regioner. Betalinger til og fra udlandet Dækker behandling af regionens borgere i udlandet og udenlandske statsborgeres behandling i Region Syddanmark. Området dækker både de særlige prisaftaler med tyske sygehuse om bl.a. strålebehandling i Flensborg og elektiv kirurgi samt EU-aftalerne om refusion af offentlige sundhedsudgifter til EU-borgere. Hospice- og efterbehandling Dækker behandling på hospice. I beløbet indgår den kommunale finansiering af hospicebehandling. Hospice tilbyder vederlagsfri behandling, modtager døende patienter til indlæggelse i deres sidste tid samt patienter til symptomlindring efter sygehusindlæggelse, så patienter kan opholde sig i hjemmet i deres sidste tid. Patienter, som opholder sig i hjemmet, har endvidere mulighed for aflastningsophold på hospice. 46

47 Sundhed Specifikt Region Syddanmark er efter Sundhedsloven forpligtet til at indgå driftsoverenskomst med selvejende hospicer om minimum 57 hospicesengepladser. Regionen har indgået driftsoverenskomst om i alt 60 pladser fordelt på følgende hospicer: Sct. Maria Hospice i Vejle: 12 pladser Hospice Fyn i Odense: 12 pladser Hospice-Center Sydvestjylland i Esbjerg: 12 pladser Hospice Sønderjylland i Haderslev: 12 pladser Hospice Sydfyn i Svendborg: 12 pladser. Den kommunale medfinansiering af ophold på hospice er kr. pr. sengedag (2012-niveau). Herudover dækker området efterbehandling, idet der er indgået aftaler med Kræftens Bekæmpelse om regional medfinansiering af rådgivningscentre i Vejle, Aabenraa, Esbjerg og Odense kr., netto Fælles kommuneindtægter på hospice Hospice Center Sydvestjylland Hospice Fyn Hospice Center Sønderjylland Sct. Maria Hospice Kræftens bekæmpelse Hospice Sydfyn I alt De budgetlagte betalinger til hospicerne er regionens beregnede nettobetalinger, ekskl. moms, ved en aktivitet på sengedage, og afviger derfor fra de bruttobudgetter, inkl. moms, der er forelagt regionsrådet. Øvrige udgifter og indtægter Området vedrører sundhedsbeviser. Øvrige institutioner Området dækker over en række institutioner. Der er et nettobudgetbeløb efter omkostningsbaserede principper til Syddanske Vaskerier, der er fuldt indtægtsdækket, og et budget til Medicoteknisk Afdeling. Fysisk er medicoteknikerne placeret på de enkelte sygehuse, men organisatorisk er de medicotekniske funktioner i regionen én samlet enhed med eget budget. Endelig er afsat midler til Center for Kvalitet i Middelfart samt til dækning af administrationen af den Videnskabsetiske Komité kr., netto Medicoteknisk afdeling i Region Syddanmark Syddanske vaskerier Center for Kvalitet AMK Vagtcentral Styring og Kvalitetssikring Velfærdsteknologi og telemedicin Videnskabsetisk komité I alt

48 Sundhed Specifikt 2.11 Psykiatri 1. marts 2008 blev psykiatrisygehuset Psykiatrien i Region Syddanmark etableret som en fusion af de daværende psykiatricentre. Psykiatrien i Region Syddanmark står for den psykiatriske behandling af borgere i alle aldre med sindslidelser. Det sker i et tæt samarbejde med de praktiserende læger og kommunerne. Region Syddanmark tilbyder også behandling og rehabilitering af traumatiserede flygtninge og torturofre. Desuden driver regionen Psykiatrisk Informationscenter, som indsamler og formidler viden om psykisk sygdom gennem rådgivning, bibliotekstilbud, kurser og arrangementer. Sygehuset har psykiatriske afdelinger i Kolding og Vejle, Haderslev og Augustenborg, Esbjerg/Ribe, Middelfart, Svendborg samt Odense. Alle afdelinger tilbyder udredning og behandling af voksne borgere med en psykisk sygdom. Afdelingerne i Kolding og Vejle, Esbjerg samt Svendborg varetager udover behandling på hovedfunktionsniveau specialfunktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Psykiatrisk Afdeling Odense, universitetsfunktionen, varetager hovedparten af regionsfunktionerne og et antal højt specialiserede funktioner i relation til specialeplanlægningen. Sygehuset har som led i implementeringen af psykiatriplanen fokus på opbygning af lokalpsykiatrier som indgangsport og omdrejningspunkt for behandlingen. På det retspsykiatriske område har sygehuset en regionsdækkende, retspsykiatrisk distriktspsykiatri og retspsykiatriske døgnpladser i Middelfart. Kapaciteten på det retspsykiatriske område er udbygget til i alt 70 pladser og vil blive samlet i en nybygget retspsykiatrisk funktion i Middelfart, jf. psykiatriplanen. Psykiatrien i Region Syddanmark har behandlingstilbud for børn og unge i Kolding og Augustenborg, Esbjerg samt Odense. Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense, universitetsfunktionen, varetager en lang række 48

49 Sundhed Specifikt regions- og højtspecialiserede funktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Herudover varetager afdelingen i Kolding en regionsfunktion. Sygehuset har desuden Afdelingen for Traume og Torturoverlevere, der er et behandlingscenter under RCTområdet. Herudover har regionen driftsoverenskomst med den selvejende institution RCT-Jylland. Fakta om Psykiatrien i Region Syddanmark Voksen- Børne- og Ungdomspsykiatrien psykiatrien Psykiatrien i alt Antal senge (2015) Antal sengedage * Antal udskrivninger ** Ambulante besøg * Antal fuldstillinger *** * Prognose på sengedage og ambulante besøg pr. 2. juni ** Realiseret aktivitet t.o.m. maj 2015, opdateret 27. juni *** Opgjort pr. 30. april Fællesudgifter og -indtægter Området omfatter bevillinger, som ikke umiddelbart kan henføres til psykiatrisygehusets driftsvirksomhed, samt rammer, som fordeles i løbet af året af forretningsudvalget eller administrativt i overensstemmelse med bevillingens formål. Fællesudgifter og -indtægter kr. Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Centrale driftsbevillinger Puljer Fremmede sygehuse Udvidet frit sygehusvalg (DUF) Færdigbehandlede patienter I alt Centrale driftsbevillinger På området afsættes midler til fællesprojekter, der også bogføres under fællesområdet. Det afsatte beløb er beregnet til Psykiatridirektørens drift og repræsentation, herunder midler til konsulentbistand m.v. Puljer kr Prioriteringspulje Pulje til meraktivitet Ramme vedr. satspuljemidler m.v Kompetencemidler Fælles puljer i alt Prioriteringspulje Psykiatridirektøren er bemyndiget til at udmønte prioriteringspuljen op til 2 mio. kr. pr. sag. Pulje til meraktivitet Udmøntes administrativt til psykiatrisygehuset på baggrund af præsteret aktivitet i henhold til den vedtagne model for aktivitetsafhængige budgetter. Ramme til satspuljer m.v. Puljerne til udredningsret inden for voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien er i september 2014 lagt sammen og omdøbt til Ramme til satspuljer m.v.. Puljen indeholder midler tildelt psykiatrien til satspuljeprojekter samt tidligere indsatser inden for udredning m.v. 49

50 Sundhed Specifikt Kompetencemidler Der er oprettet en pulje indeholdende kompetencemidler, som udmøntes med fokus på nedbringelse af tvang. Fremmede sygehuse Det forventes, at den allersydligste del af Region Midtjylland vil gøre brug af psykiatriske tilbud især i Vejle og Kolding. Endvidere forventes, at Region Syddanmark vil gøre brug af behandlingspsykiatrien i andre regioner. Udgifter og indtægter i forbindelse hermed fremgår ovenfor. I 2014 er indarbejdet et budget på 21,3 mio. kr. vedr. Sikringen, Region Sjælland, da der er fastsat regler, der indebærer objektiv finansiering heraf. Der er afsat beløb til dækning af udgifter til Det udvidede frie sygehusvalg (DUF) Færdigbehandlede patienter Det er kommunernes ansvar at finde tilbud til patienterne efter endt behandling i sygehuspsykiatrien. Da det ikke altid lykkes for kommunerne at hjemtage disse patienter til et socialt, kommunalt tilbud som følge af ventetider på pladser på socialpsykiatriske tilbud, forventes der kommunale indtægter på dette område. 50

51 Sundhed Specifikt 2.12 Sygesikring Regionens udgifter til praksisområdet afhænger i høj grad af patienternes efterspørgsel efter lægehjælp, medicin m.v. Regionen kan påvirke udbuddet af ydelser gennem regulering af antallet af læger m.fl., som kan praktisere for sygesikringen. Den praktiserende læge har stor indflydelse på udgifterne til speciallægehjælp, medicin mv. via sine henvisninger, ordinationer osv. Udgifterne til praksisområdet er kalkulatoriske, da de direkte styringsmuligheder er begrænsede. Region Syddanmarks budgetterede udgifter til sygesikring i 2016 svarer til x.xxx kr. pr. indbygger. Regionens udgifter er tillige påvirket af de overenskomster, der indgås på landsplan mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de enkelte ydergrupper. De seneste år har nye, indgåede overenskomster indeholdt økonomiprotokollater, som lægger loft på den samlede udgift inden for området. En overskridelse af loftet vil blive sanktioneret; typisk i form af indgreb over for reguleringsprocenter. Herudover vil indgåelse af lokale aftaler øve indflydelse på udgiftsudviklingen. Det gælder først og fremmest 2- (almen praksis) og 64-aftaler (speciallægehjælp) om forhold, som ikke allerede er reguleret via gældende overenskomst på området. Udgifterne til medicintilskud vil tage udgangspunkt i et nyt skøn for 2015, tillagt skøn for udviklingen i 2016, jf. økonomiaftalen for Området er ikke længere omfattet af en budgetgaranti, men indgår som en integreret del af regionernes samlede udgiftsloft. Udgifter, kr., netto Almen lægehjælp Speciallægehjælp Medicintilskud Tandlægebehandling Fysiurgisk behandling Kiropraktor Briller Rejsesygeforsikring Fodterapeuter Psykologbehandling Øvrige sygesikringsudgifter Ernæringspræparater Profylaktiske svangreundersøgelser Lægeundersøgelser - børn Vaccinationer Høreapparater Specialiseret tandplejetilbud Amanuensisfond Introduktionsamanuensis + fase 1 i hoveduddannelse Sygesikring i alt ,7 pct. af alle syddanskere havde i 2013 mindste én kontakt til en praktiserende læge, tandlæge, fysioterapeut psykolog o.a. 88,5 pct. var i kontakt med deres egen læge. 24,7 pct. modtog vagtlægehjælp. Kilde: CSC Almen lægehjælp I henhold til Landsoverenskomst om almen Lægegerning er der ved at blive udarbejdet en praksisplan for Region Syddanmark. Formålet med praksisplanen er overordnet at sikre lægedækningen i regionen og medvirke til opbygningen af en bæredygtig praksisstruktur, hvor alle borgere har mulighed for at være tilmeldt en læge indenfor rimelig afstand. Praksisplanen skal medvirke til at: sikre en fremtidig rimelig lægedækning i regionen 51

52 Sundhed Specifikt styrke almen praksis samarbejde med kommunen og andre aktører om patientforløb, herunder sikring af sundhedsaftalens gennemførelse på praksisområdet styrke almen praksis rolle i det regionale sundhedsvæsen, herunder sammenhæng til øvrige planer på sundhedsområdet. Praksisplanen forventes at træde i kraft medio Servicemål for lægevagten i Region Syddanmark: Ventetid i telefonen skal almindeligvis være under 5 min. Afstand til nærmeste konsultationssted skal være under 30 km., dog lidt længere i visse områder og i nattetimerne Sygebesøg eller konsultationer skal almindeligvis ske inden for 3 timer. Læs mere om lægevagten på Der er i foråret 2014 indgået en ny, treårig aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Speciallægehjælp Omfatter udgifter til speciallægehjælp, dækkende øjenlæge- og ørelægehjælp samt en række øvrige praksisrelevante specialer. Speciallægehjælpen har gennem de senere år været i kraftig vækst, som dog i 2014 blev afløst af forholdsvis moderat vækst. Inden for visse specialer foreligger behandlinger, der kan varetages i såvel hospitalsregi som speciallægepraksis samt på privathospitaler. Udviklingen i aktiviteten på området påvirkes således af ventetider i hospitalsvæsenet, den konkrete opgavefordeling mellem speciallægepraksis og hospitalsvæsen samt aktiviteten på privathospitaler. I september 2014 er der indgået ny overenskomst med Foreningen af Speciallæger (FAS) med et økonomiprotokollat, som overordnet indebærer et loft for udgifterne i overenskomstperioden. Økonomiprotokollatet er trådt i kraft 1. oktober Øvrige dele af overenskomsten træder i kraft 1. april Medicintilskud Udgifterne til medicintilskud afhænger af: Befolkningens efterspørgsel og behov Lægernes ordinationsadfærd, herunder valg af dyre henholdsvis billige lægemidler Lægemiddelbranchens prissætning, som i høj grad afhænger af konkurrencesituationen, patenter og udvikling af nye præparater Apotekernes avancer, som aftales nationalt, samt Tilskudsreglerne. Regionens mulighed for udgiftsstyring er dermed begrænset. Jf. økonomiaftalen for 2012 er området ikke længere omfattet af en budgetgaranti, men alene et forventet udgiftsniveau, og indgår fra 2014 som en integreret del af regionernes samlede udgiftsloft. Udgifterne til medicintilskud vil tage udgangspunkt i et nyt skøn for 2015, tillagt skøn for udviklingen i I en 12-måneders periode har 68 pct. af borgerne i Region Syddanmark indløst mindst en recept på tilskudsberettiget medicin. Tallet er lidt højere for kvinder (74 pct.) end for mænd (63 pct.). I gennemsnit indtager en borger 1,2 dosis tilskudsberettiget medicin om dagen. Der er dog store forskelle, idet de årige i gennemsnit indtager 0,2 doser medicin om dagen, mens årige bruger 3,7 doser medicin i gennemsnit. Kilde: CSC-Datawarehouse Området var i en årrække præget af faldende udgifter især som følge af patentudløb på flere dyre medicingrupper. Denne udvikling vendte i andet halvår 2014, hvorfor de faktiske udgifter i 2015 forventes at blive langt højere end det skøn, som var lagt til grund for økonomiaftalen for Tandlægehjælp Omfatter tilskud til tandlægehjælp til voksne hos praktiserende tandlæger. Tilskudsreglerne omfatter diagnostiske, forebyggende og behandlende ydelser, hvis tilskud er fastsat i bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet. Ca. 3,0 mio. kr. går til betaling af ydere uden for Danmark. I løbet af 2013 havde 63 pct. af borgere i Region Syddanmark over 20 år kontakt med en tandlæge, som har ydernummer. Patienten fik én eller flere ydelser, som udløste tilskud. 52

53 Sundhed Specifikt Andel af over 20-årige i kontakt med tandlæge Pct Der er indgået en ny overenskomst på området med ikrafttræden 1. april Den nye overenskomst indeholder bl.a. et økonomiprotokollat, som fastsætter forholdsvis snævre rammer for udgiftsudviklingen i overenskomstperioden. Budgettet er i 2015 reduceret i henhold til ændrede tilskudsregler fra Sundhedsministeriet. Fysioterapi Omfatter tilskud til fysiurgisk behandling. Kommunerne overtog pr. 1. august 2008 ansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Danske Regioner har indgået aftale med KL om, at afregningen herfor fortsat ligger i regionerne. Regionen varetager administration og servicering af alle fysioterapeuter med ydernummer. I øjeblikket er der ved at blive udarbejdet en praksisplan på området. Den forventes godkendt i løbet af Pr. 1. januar 2015 træder en ny overenskomst i kraft. I lighed med øvrige yderområder er der aftalt et økonomiprotokollat, som sætter snævre bånd for udgiftsudviklingen inden for området. Kiropraktik Omfatter tilskud til kiropraktisk behandling. Sygesikringens andel udgør 10 pct. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet en ny praksisplan for området. Den forventes iværksat medio Den nuværende overenskomst for området trådte i kraft 1. januar Den indeholder ligeledes et restriktivt økonomiprotokollat. Briller Omfatter tilskud til børnebriller. Rejsesygeforsikring Omfatter årligt bidrag til rejseforsikring til dækning af udgifter til behandling af danskere på ferie i udlandet. Ordningen er med undtagelse af Grønland og Færøerne ophævet pr. 1. august Fremover vil udgiften på området derfor være forholdsvis begrænset. Fodterapi Omfatter tilskud til fodterapi (patienter med diabetes, nedgroede tånegle, arvæv efter strålebehandling samt svær leddegigt). Den nuværende overenskomst på området er fra Der forventes et stigende udgiftsniveau over de kommende år, da det forudsættes, at en række berettigede patienter ikke har gjort brug af deres ret til 53

54 Sundhed Specifikt refusion under den tidligere konflikt. Overenskomsten lægger dog en øvre grænse på 121 mio. kr. på landsplan. En kommende praksisplan for området forventes godkendt i foråret Den åbner bl.a. for nedsættelse af flere praktiserende fodterapeuter i Region Syddanmark. Psykologbehandling Omfatter tilskud til psykologbehandling. Der har været en stor vækst i udgifterne de senere år. Pr. 1. april 2008 fik praktiserende læger mulighed for at henvise personer med lette og moderate depressioner til psykologbehandling. Det betyder, at patienter over 18 år kan opnå tilskud til psykologbehandling, hvilket har øget udgifterne markant. Der er endvidere afsat midler til tilskud til psykologbehandling for angst og OCD for patienter i aldersgruppen år. Ordningen trådte i kraft 1. april Øvrige sygesikringsudgifter Omfatter udgifterne til tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læger og speciallæger, ridefysioterapi samt EU-refusioner. Gennem en årrække steg tolkebistand meget. I de senere år er stigningstakten dog dæmpet. Der har siden 2009 været aftaler om tolkebistand på baggrund af et udbud. Seneste udbud dækker også Ernæringspræparater Omfatter tilskud til sondeernæring og andre ernæringspræparater, der er ordineret af egen læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse, og som er optaget på en liste over produkter anmeldt til Veterinær- og fødevaredirektoratet efter reglerne om ernæringspræparater bestemt til særlig ernæring. Området har gennem de senere år udvist stærkt stigende udgifter. For 2015 forventes dog en mere moderat udvikling. Udgift til ernæringspræparater kr Syddanmark år Profylaktiske svangerundersøgelser Omfatter forventet udgift ved gravides ret til forebyggende helbredsundersøgelser hos egen læge i graviditeten og efter fødslen. Udgifterne er faldende som følge af det lavere fødselstal. Lægeundersøgelser af børn Omfatter honorar til praktiserende læger for lægeundersøgelserne, som tilbydes børn mellem 0 og 5 år. Honoraret er fastlagt i landsoverenskomsten for alment praktiserende læger. Udgifterne er faldende som følge af det lavere fødselstal. 54

55 Sundhed Specifikt Vaccinationer Omfatter honorar til praktiserende læger for udførelse af vaccinationsprogrammer til børn. I forbindelse med børneundersøgelserne tilbydes alle børn vaccinationer mod difteri, tetanus, kighoste, polio, hepatitis B og en vis type influenza. Endvidere tilbydes MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Pr. 1. oktober 2008 blev HPV-vaccination (livmoderhalskræft) indført i børnevaccinationsprogrammet (tre vaccinationer). Fra august 2014 er antallet af vaccinationer reduceret til to. Det gratis vaccinationstilbud for HPV er primært rettet mod de 12-årige piger, men er dog gældende, indtil de er fyldt 18 år. Specialiseret tandplejetilbud De specialiserede tandplejetilbud varetages af Regionstandplejen og Specialtandplejen, som i henhold til Sundhedsloven tilbyder følgende specialiserede tandplejetilbud: Regionstandplejen: børn/unge under 18 år med tandlidelser, der ubehandlet medfører varig funktionsnedsættelse ( 162) rådgivning, udredning og behandling af personer med sjældne sygdomme og handicaps, som giver anledning til specielle problemer i tænder, mund og kæber ( ) tilbud om særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom eller kræftbehandling i form af strålebehandling i hoved/halsregionen eller kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer ( 166). Specialtandplejen: efter aftale med kommuner udbyde tilbud om specialiseret tandpleje til personer, der på grund af sindslidelse eller psykisk udviklingshæmning ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud ( 133). Efter aftale med de syd- og sønderjyske kommuner varetager regionen den del af de kommunale opgaver, som vedrører specialtandplejen. Kommunerne på Fyn har indgået en lignende aftale med Odense Kommune. Takster for specialtandplejen 2015 Basisydelse: Takst Basisydelse (kvalitetssikring og videnopsamling) pr. indbygger 0,93 Abonnementsordning: Abonnementsordning (der dækker det fulde tandplejebehov) pr. år Enkeltydelser: Diagnostik udredning og behandlingsplanlægning pr. patientforløb Behandling i generel anæstesi for personer under 18 år pr. forløb Behandling i generel anæstesi for personer over 18 år pr. forløb Akut nødbehandling pr. påbegyndt ½ time 633 Kontrol pr. påbegyndt ½ time 633 Der er etableret regionstandklinik i Esbjerg, Vejle og Sønderborg. Regionstandplejen varetager ud over ovennævnte opgaver også administration af faglige klager over praktiserende tandlæger, der skal forelægges Regionstandlægenævnet. Hertil kommer administration af Samarbejds- og Koordinationsudvalget på området, manglende tandanlæg ( 162), sjældne sygdomme i mund og kæber ( 163) og den særlige tilskudsordning ( 166 samt 166,3). Regionstandplejen administrerer også Tandlægevagten i regionen. Budgettet for det specialiserede tandplejetilbud dækker over tre særskilte områder: Regionstandplejen med et rammebudget. Specialtandplejen med et nettobudget på 0, som drives for takstindtægter fra kommunerne Kalkulatorisk/sygesikringspost: Manglende tandanlæg og sjældne sygdomme i mund og kæber. Behandling i Regionstandplejen eller Videncenter Vest, Aarhus Universitet. Særligt tilskud til tandproblemer efter kemo/strålebehandling og Sjøgrens syndrom får betalt regninger til behandling hos privatpraktiserende tandlæger Særligt tilskud til følger efter sjældne sygdomme: Betaling af regninger til Videncenter Vest, Aarhus Universitet, behandling i Regionstandplejen og betaling til privatpraktiserende tandlæger. 55

56 Sundhed Specifikt 2.13 Administration Området omfatter central administration af sundhedsområdet, dvs. det personale i regionshuset, der fuldt ud eller i overvejende grad er beskæftiget med det somatiske og psykiatriske område. Hertil kommer udgifter til afregningssystemet for praksisområdet samt blanketter og sundhedsbeviser. Endvidere indgår Sundheds andel af omkostningerne til Fælles formål og administration (hovedkonto 4). Endelig indgår Sundheds andel af Renter (hovedkonto 5) Finansiering Regionernes udgifter på sundhedsområdet finansieres af bloktilskud fra staten statsligt aktivitetsbestemt tilskud kommunale aktivitetsafhængige bidrag. Finansiering af Sundhed i 2016 Mio. kr. Bloktilskud, inkl. kompensationsordning vedr. kommunal medfinansiering Statsligt aktivitetsafhængigt tilskud Kommunale aktivitetsafhængige bidrag I alt Alle regioner Region Syddanmark Bloktilskud Staten yder et bloktilskud til finansieringen af regionernes opgaver på sundhedsområdet. Fastsættelse Størrelsen af bloktilskuddet indgår i de årlige forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi for det kommende år. Bloktilskuddet fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilskuddet forøges med henblik på finansiering af den aftalte realvækst på området, jf. økonomiaftalen. Hertil kommer konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT). I henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip kompenseres regionerne således økonomisk for nye/ændrede love og bekendtgørelser m.v., der indebærer nye opgaver og/eller merudgifter. Tilskuddet på landsplan fastsættes på følgende måde: Foregående års bloktilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- eller efterreguleringer +/- regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den regionale sektor fra det foregående år til tilskudsåret +/- regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret +/- regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af regionernes virksomhed i tilskudsåret +/- reguleringer, såfremt de kommunale udviklingsbidrag forhøjes mere eller mindre end pris- og lønudviklingen Fordeling Med henblik på at give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæsen fordeles tilskuddet dels som et basisbeløb på 100 mio. kr. pr. region, dels efter objektive fordelingskriterier, der afspejler udgiftsbehovet. Udgiftsbehovskriterierne skal tage højde for dels befolkningens aldersmæssige sammensætning i de enkelte regioner, dels den socioøkonomiske struktur i regionerne, som kan have betydning for forbruget af sundhedsydelser. Af de samlede regionale nettodrifts- og anlægsudgifter, fratrukket basisbeløbene, henregnes 77,5 pct. til regionernes aldersbestemte udgiftsbehov og 22,5 pct. til det socioøkonomiske udgiftsbehov. Regionens aldersbestemte udgiftsbehov beregnes ud fra regionens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper og den gennemsnitlige fordeling af de regionale sundhedsudgifter i de enkelte aldersgrupper. Det socioøkonomiske udgiftsbehov opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet 56

57 Sundhed Specifikt socioøkonomisk indeks for den enkelte region. En regions socioøkonomiske indeks bestemmes som forholdet mellem summen af regionens vægtede andele af en række kriterier om befolkningens sociale, helbredsmæssige og økonomiske forhold og regionens andel af indbyggertallet i hele landet. Følgende kriterier indgår ved opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov: Vægt Antallet af børn af enlige forsørgere 15 pct. Antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover 25 pct. Antallet af personer i udlejningsboliger 15 pct. Antallet af familier på overførselsindkomst 17,5 pct. Beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den region, der har den højeste middellevetid 10 pct. Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt 5 pct. med det psykiatriske sygehusvæsen Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter med diagnosen skizofreni, der i en periode 5 pct. på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen Antallet af indbyggere på øer uden fast forbindelse 2,5 pct. Gennemsnitlig rejsetid til indbyggere ganget med antallet af indbyggere 5 pct. Bloktilskuddets fordeling beregnes og udmeldes af Indenrigsministeriet. I 2016 forventes regionens bloktilskud til Sundhed at udgøre 21,51 pct. af det samlede tilskud til regionerne, hvilket er marginalt lavere end i Region Syddanmarks andel af bloktilskuddet i 2016 udgør xx.xxx,x mio. kr. Bloktilskud 2016 Alle regioner Region Syddanmark Mio. kr. netto Bloktilskud pris- og lønfremskrivning + lov og cirkulæreprogram + balancetilskud og andre reguleringer Bloktilskud i alt Kompensationsordning vedr. kommunal medfinansiering - -77,964 Bloktilskud - Sundhed Heri er indregnet konsekvenser for Region Syddanmark af kompensationsordningen vedr. kommunal medfinansiering. Jf. nedenfor er en del af regionernes finansiering overgået fra at være fordelt efter indbyggertalt til at fordeles efter aktivitet. Da formålet med lovændringen alene var at øge kommunernes incitament til forebyggelse og altså ikke at ændre i regionernes finansieringsgrundlag, er samtidig indført en kompensationsordning for at udligne de fordelingsmæssige konsekvenser mellem regionerne. De regioner, der mister penge ved lovændringen, kompenseres således herfor og omvendt. Ordningen er midlertidig i den forstand, at den ophæves, hvis den overordnede finansiering af regionerne ændres. Statsligt aktivitetsafhængigt tilskud Der er afsat en statslig aktivitetspulje vedr. sygehusområdet. Regionens indtægter herfra afhænger af, i hvilket omfang regionerne præsterer en nærmere aftalt aktivitet. Jf. økonomiaftalen er den statslige, aktivitetsbestemte pulje i 2016 på x.xxx,x mio. kr. Region Syddanmarks andel heraf udgør xxx,x mio. kr. Kommunale aktivitetsafhængige bidrag For at forbedre sammenhængen mellem sundhedsopgaven og de kommunale opgaver har kommunerne ved strukturreformen fået et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet. Det giver kommunerne incitamenter til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb. Den kommunale medfinansiering sigter mod at give kommunerne en tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Fra 2012 er den kommunale medfinansiering ændret. Fra at bestå af et grundbidrag pr. borger og aktivitetsafhængig medfinansiering omfatter den nu alene aktivitetsafhængig medfinansiering. Grundbidraget er således omlagt til aktivitetsafhængig medfinansiering, hvorved satser og takster herfor er blevet forhøjede. Samtidig indføres et loft for regionens indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering. Overstiger 57

58 Sundhed Specifikt kommunernes betaling til en region den øvre grænse for pågældende regions indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, tilfalder det overskydende beløb staten. Midlerne, som tilfalder staten, og som kan tilskrives en produktivitet, der er højere end det forudsatte niveau for det pågældende år i en eller flere regioner, tilbageføres til kommunerne. Jf. økonomiaftalen er de kommunale aktivitetsafhængige bidrag i 2016 forudsat at udgøre xx.xxx,x mio. kr., inkl. konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet. Region Syddanmarks andel heraf udgør x.xxx,x mio. kr Investeringsbudget I økonomiaftalen for 2015 indgår et niveau for anlægsudgifterne på sundhedsområdet i 2016 på mio. kr. brutto. Hertil kommer en pulje på 300 mio. kr. i 2016 til bedre fysiske faciliteter og rammer i psykiatrien, jf. aftalen af 20. juni 2014 om satspuljen for perioden til psykiatrien. Region Syddanmarks andel heraf udgør i alt xxx,x mio. kr. Som i de to foregående år omfatter loftet angiveligt anlægsudgifter på såvel Sundhed som Fælles formål og administration. Det aftalte anlægsniveau afspejler dog ikke regionernes investeringsbehov, der er større end det forudsatte. For projekter med støtte fra kvalitetsfonden er i økonomiaftalen for 2016 forudsat et afløb på x.xxx mio. kr. Region Syddanmarks andel heraf udgør xxx,x mio. kr. I økonomiaftalen for 2015 blev lagt vægt på, at kvalitetsfondsbyggerierne fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer. Det er forudsat, at regionerne i 2016 ved deponering hensætter x.xxx mio. kr. til egenfinansiering af disse projekter. Regionens andel heraf udgør xxx,x mio. kr. Kvalitetsfondsprojekter Der er meddelt endeligt tilsagn vedr. udbygning og modernisering af Kolding Sygehus inden for en samlet ramme på 900 mio. kr., opførelse af et nyt universitetshospital i Odense inden for en samlet ramme på mio. kr. samt udbygning og modernisering af Aabenraa Sygehus inden for en samlet ramme på mio. kr. (alle beløb i 2009-niveau). Finansieringen bringes på plads i forlængelse af de endelige tilsagn, herunder den konkrete profil for de enkelte finansieringskomponenter på baggrund af den forventede investeringsprofil for pågældende projekt. Finansieringskomponenterne omfatter støtte fra kvalitetsfonden regional egenfinansiering regional låneadgang. Regionernes egenfinansiering af kvalitetsfondsprojekter kommer i hovedsagen fra regionernes ordinære anlægsrammer, hvorfra den forudsatte hensættelse på 1 mia. kr. årligt (2009-niveau) i foretages. Låneadgangen, som modsvarer fremtidigt salgsprovenu for nedlagte sygehusbygninger, udgør op til 1/3 af den samlede regionale egenfinansiering til et projekt, svarende til 12,5 pct. af den samlede ramme, inkl. regional egenfinansiering. Låneoptagelsen tilknyttes de år, hvor finansieringsbehovet er størst. Jf. økonomiaftalen for 2013 er etableret en lånepulje på ca. 1 mia. kr. til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Lånepuljen giver mulighed for, at regionerne i disse projekter kan prioritere opgradering til de skrappeste energimæssige bygningskrav, lavenergiklasse Låneadgangen udgør op til 2,3 pct. af totalrammen for det enkelte kvalitetsfondsstøttede projekt. For at sikre optimal udnyttelse af puljen kan regionerne i særlige tilfælde søge om adgang til at pulje midlerne inden for den enkelte region. Lånepuljen fastsætter en ny og endelig total investeringsramme for de enkelte projekter. Udbetalingsanmodning og finansieringsprofil vedr. Aabenraa Sygehus og Kolding Sygehus er meddelt af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i hhv. oktober 2012 og juni Udbetalingsanmodning og finansieringsprofil vedr. Nyt OUH forventes godkendt medio Deponeringsfritagelsespulje For at fremme OPP er der i 2015 en pulje på 400 mio. kr., hvorfra der kan søges om dispensation fra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen. Puljen omfatter ikke kvalitetsfondsstøttede byggerier. 58

59 Sundhed Specifikt Økonomi- og Indenrigsministeriet har meddelt deponeringsfritagelse på 20 mio. kr. til OPP-projektet vedr. etablering af en ny psykiatrisk afdeling i Vejle. Den delvise deponeringsfritagelse for 2015 supplerer allerede tildelte dispensationer til projekter fra puljen for 2012, 2013 og 2014 på i alt 233 mio. kr., som kan videreføres til Større anlægsprojekter Kvalitetsfondsbyggerierne kan ikke stå alene. Regionens fjerde akutsygehus i Esbjerg gennemføres således for regionens egne anlægsmidler. Hertil kommer ombygning af den del af Kolding Sygehuse, som ikke er omfattet af kvalitetsfondsprojektet. Parallelt hermed omdannes sygehusene i Vejle, Svendborg og Sønderborg til specialsygehuse. De skal medvirke til, at akutsygehusene koncentrerer ressourcerne om især akutte tilfælde og dermed undgår at blive for store og uoverskuelige. På en lang række områder kan specialsygehusene omvendt koncentrere sig om planlagt aktivitet. Inden for psykiatrien pågår der tilsvarende store investeringer i nye, fysiske rammer til gavn for patienter og pårørende samt medarbejdere. Det omfatter bl.a. en samlet og udbygget retspsykiatri i Middelfart, udbygning af afdelingen i Esbjerg og en nybygget afdeling i Aabenraa. En ny afdeling i Vejle gennemføres som OPPprojekt. Hertil kommer udbygning af lokalpsykiatriske centre. Regionsrådet har godkendte generalplaner for Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Sygehus Lillebælt Vejle og Kolding (del som ikke er omfattet af kvalitetsfondsbyggeri), Sygehus Sønderjylland Sønderborg, Odense Universitetshospital Svendborg samt Psykiatrien i Region Syddanmark. Alle projekter skal understøtte den godkendte, fremtidige struktur og give en række kvalitative og driftsmæssige gevinster. I aftalen om satspuljen for er afsat 100 mio. kr. i 2015 og 300 mio. kr. årligt i 2016 og 2017 til bedre fysiske faciliteter og rammer i psykiatrien, fx flere enestuer, bedre fælles- og ude-arealer til sociale og rekreative aktiviteter samt byggeprojekter i den ambulante psykiatri, som understøtter sammenhængen mellem den regionale og kommunale indsats. Puljen udmøntes på baggrund af konkrete projektansøgninger. Der er søgt om tilskud til følgende projekter: Etablering af sundhedscenter i Haderslev og lokalpsykiatriske centre i Odense, Sønderborg og Kolding, færdiggørelse af psykiatrisk afdeling i Esbjerg samt Nyt OUH Psykiatri. Sundhedshuse Region Syddanmark støtter etableringen af sundhedshuse i udkantsområderne. I finansloven for 2015 er afsat 400 mio. kr. årligt i 2016 og 2017 til anlæg for at skabe bedre rammer for almen praksis gennem moderne lægehuse og sundhedshuse. Investeringer i apparatur og it m.v. Det er afgørende vigtigt at fastholde et tilstrækkeligt højt investeringsniveau som led i videreførelsen af regionens langsigtede strategi for investeringer i medicoteknisk apparatur og it. Dels for at fastholde de meget betydelige værdier, som det eksisterende kapitalapparat repræsenterer, og dermed undgå nedslidning heraf, bl.a. af hensyn til kvaliteten i behandlingen og patientsikkerheden. Dels fordi nyinvesteringer er centrale for løbende at kunne tilbyde nye behandlingsformer m.v. Samtidig skal investeringer i apparatur og it understøtte, at sygehusene løbende kan fastholde eller forbedre omkostningseffektiviteten og dermed produktiviteten. Investeringsrammer I budgettet er afsat en række investeringsrammer. Psykiatridirektøren er bemyndiget til at udmønte konsolideringsrammen på omkostningssteder op til 2 mio. kr. pr. projekt. Sundhedsdirektøren er bemyndiget til at udmønte rammen vedr. afledte anlægskonsekvenser af medicoteknik, herunder godkende byggeprogrammer. Inden for de meddelte anlægsbevillinger for de to rammer er psykiatridirektøren hhv. sundhedsdirektøren tillige bemyndiget til at godkende licitationsresultater. 59

60 Sundhed Specifikt Sundheds- hhv. psykiatridirektøren er bemyndiget til at udmønte Projektorganisation for sygehusbyggeri hhv. Anlægssekretariatet for psykiatri, så anlægsbevilling, rådighedsbeløb og forbrug flyttes til relevante anlægsregnskaber. 60

61 SUNDHED Investeringsbudget behandling Projekter med tilskud fra Kvalitetsfonden Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Nyt OUH - Projektorganisation for Nyt OUH , / , , , ,3 ADM , , ,5 ADM , , ,9 ADM , , , , , , , , Nyt OUH - alt

62 SUNDHED Investeringsbudget behandling Projekter med tilskud fra Kvalitetsfonden Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag SLB Kolding - Mor-barn center , / , ,4 ADM , , ,4 ADM , , , ,4 ADM , , , , , , , SLB Kolding - Fase 2/ , / , , , , , , , , , SLB Kolding - Fase , / , , , SLB Kolding - Pl-reserve / SLB Kolding - projektkonkurrence , / , , , SLB Kolding - projektafdeling , / , , , , , , Sygehus Lillebælt Kolding i alt SHS Kolding - tilskud fra Kvalitetsfond , / SHS Kolding - finansiering i alt

63 SUNDHED Investeringsbudget behandling Projekter med tilskud fra Kvalitetsfonden Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag SHS Aabenraa - Fase , / ADM , ,9 ADM , , ,9 ADM , , , , ,88 ADM ,88 ADM , , , , SHS Aabenraa - risikopulje , / , ,88 ADM ,88 ADM , SHS Aabenraa - fase , / , , , , , , , SHS Aabenraa - reserve fase SHS Aabenraa - Rådgivning , / , , , SHS Aabenraa - projektafd , / ADM , , ,9 ADM , , , , , , Sygehus Sønderjylland Aabenraa i alt SHS Aabenraa - tilskud fra Kvalitetsfond , / , SHS Aabenraa - finansiering i alt Projekter med tilskud fra Kvalitetsfonden i alt

64 SUNDHED Investeringsbudget behandling Fælles rammer - somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , , Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , Ramme til medicoteknisk apparatur / Ramme, investering i sundheds it-systemer / Pulje til løst inventar og It / Ramme til sundhedshuse / Prioriteringspulje / Tidsforskydningsramme / Pulje til afledte anlægskonsekvenser af medico , / ADM , ,9 ADM , ,3 ADM ,9 ADM ,3 ADM ,3 ADM ,3 ADM ,3 ADM , ,3 ADM , , , , Projektorganisation for Sygehusbyggeri , / , ,3 ADM , ,4 ADM , ,9 ADM , ,9 ADM , , ,1 ADM , , ,9 ADM , ,

65 SUNDHED Investeringsbudget behandling Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik - fortsat P-Vit - mobilenhed, vagcentral og ambulancejourn , / , , , , , , Fælles medicinkort (FMK) - implement. i praksisse , / , , , Innovationscenter for brugerinddragelse , / ADM , ,4 ADM , , ,4 ADM , , , , , , Ombygning på Varde Sygehus , / , , , , Ølgod Sundhedscenter - renovering og opdeling , / , , , Etablering af solcelleanlæg , / , , , , Alt. byggeteknisk paradigme - kval. og afprøvning , / , , , Ny værksteds- og innovationsbygning, Forskerpar , / , , ,

66 SUNDHED Investeringsbudget behandling Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik - fortsat Salg af Haderslev Sygehus , / , Salg af Faaborg Sygehus , / Salg af Hviding Sygehus , / Salg af Ringe Sygehus , / Køb af areal i Aabenraa , / Fælles udkaldssystem, førstehjælpsordninger , / Fast Køb af areal i Odense , / Udvidelse af specialtandplejeklinik, Vejle , / Udvidelse af specialtandplejeklinik, Sønderborg , /

67 SUNDHED Investeringsbudget behandling Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik - fortsat RSD Cosmic , / , , , ,4 ADM 3 121, , , , , , , , , LIMS-projekt , / , , , , , , , MUSE EKG-projekt , / , , , , , , Fælles medicinkort (FMK) , / , , , , Fast Fælles it-system til klinisk immunologiske afd , / , , , , Cetrea - IT-understøttelse af FAM , / , , , , , , Fælles hjælpemiddelsystem , / , , , , ,

68 SUNDHED Investeringsbudget behandling Fælles rammer, somatik Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles rammer - somatik - fortsat Trådløst netværk til regionens sygehuse , / , , , , Nyt billedsystem til røntgenafdelinger - SLB , / , , , Integration af Endobase og RSD Cosmic , / , , , Arkiveringsløsning - PAS-data , / , , , SMS-notifikationer , / , , , ESA - Effektiv System Adgang ,3 169 / , EFS - Ernærings- og forplejningssystem , / , ESA - Effektiv SystemAdgang , / Afregningssystem for praksisområdet , / REBI - Regionalt BilledIndeks , / Diktering og talegenkendelse , / Fælles rammer, somatik i alt

69 SUNDHED Investeringsbudget behandling Investeringsrammer Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Investeringsrammer Odense Universitetshospital , / , Odense Universitetshospital / Sydvestjysk Sygehus , / , Sydvestjysk Sygehus / Sygehus Lillebælt , / , Sygehus Lillebælt / Sygehus Sønderjylland , / , , Sygehus Sønderjylland / Friklinikken i Give , / , Syddanske Vaskerier , / , Syddanske Vaskerier / Psykiatrien i Region Syddanmark / Etableringsudgifter vedr. lokalpsykiatriske centre , / , , , Psykiatrisygehuset - Serviceafdelingen , / , , Ramme til etablering af lægepraksis , / Investeringsrammer i alt

70 SUNDHED Investeringsbudget behandling Odense Universitetshospital Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Odense Universitetshospital - Odense Dokum.- og sporbarhedssystem, Sterilfunktion , / ,9 ADM , , , , , Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM , ,3 ADM , ,1 ADM , Ombygning til MR-scanner, Onk. afd. - ML ID 399ADM , / ADM , , , Samling af kliniknære medicoteknikere , / , , , Ombygning af tappelokaler , / ADM , , Etabl. af ekstra operationsstue til hoved-/halscanc , / , Øget ventilationskapacitet, Klinisk Genetisk afd , / , Sikring mod stråling fra gammaceller, KIA , /

71 SUNDHED Investeringsbudget behandling Odense Universitetshospital Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Odense Universitetshospital - Svendborg RIS/PACS-projekt , / , , , , , Generalplan , / ,9 ADM , , ,3 ADM 8 130, ,1 ADM , , ,1 ADM , , Odense Universitetshospital - Ærøskøbing Renovering af kølerum og kapel , / , Odense Universitetshospital i alt

72 SUNDHED Investeringsbudget behandling Sydvestjysk Sygehus Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sydvestjysk Sygehus - Esbjerg SVS Generalplan - fase , / , ,9 ADM , ,9 ADM , , , ,9 ADM , , , ,3 ADM , , ,1 ADM , , , SVS Generalplan - fase , / , , , , , SVS Generalplan - fase , / , , SVS Generalplan - projektorganisation , / , , Medicinrobot , / Sydvestjysk Sygehus - Grindsted Ekstra sengepladser til neurorehabilitering , / ADM , , Sydvestjysk Sygehus i alt

73 SUNDHED Investeringsbudget behandling Sygehus Lillebælt Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sygehus Lillebælt - Kolding Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM ,3 ADM , ,1 ADM , Generalplan , / , , ,1 ADM , , , ,1 ADM , , Tunnelforbindelse til kommende P-hus , / , , Renovering af boliger , / , Sygehus Lillebælt - Vejle Generalplan ADM 5 128, / , , ,1 ADM , , , , ,1 ADM , , Etablering af lægevagt , / ADM , , Midl. flytning af ortopædkirurgisk ambulatorium , / Sygehus Lillebælt i alt

74 SUNDHED Investeringsbudget behandling Sygehus Sønderjylland Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Sygehus Sønderjylland - Sønderborg Fase 2: renovering til specialsygehus ADM , / ADM ,7 ADM , , ,3 ADM , , ,1 ADM , ,1 ADM , , , , Økonomistyring ADM , / ADM ,4 ADM , ,3 ADM ,0 ADM , , Integration EPJ og SHS PAS , / , , CTS-anlæg på eksisterende sygehuse , / , , Løsning af APV-problemer på intensivafd , / , , Brandtætning og ventilation på operationsstuer , / , , Udskiftning af KAG-udstyr , / , Sygehus Sønderjylland i alt

75 SUNDHED Investeringsbudget behandling Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Esbjerg Udbygning af psykiatrisk døgnfunktion , / , , ,8 ADM , , ,1 ADM , , Fast / Aabenraa Nyt psykiatrisk sygehus , / , , , ,9 ADM , , , ,1 ADM , , Psykiatriens andel , / , , , Etablering af p-pladser , / , , Etabl. af døgnrytmelys, Aabenraa og Esbjerg , / , Haderslev Sundhedscenter i Haderslev , / ADM , , Sønderborg Lokalpsykiatri / Kolding Udvikling af interaktive skærme til psykiatrien , / , Lokalpsykiatri /

76 SUNDHED Investeringsbudget behandling Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Beløb Beløb I alt Indeks overslag Vejle Etablering af ny afdeling som OPP-projekt , / ,3 ADM , , , ,1 ADM , , Middelfart Retspsykiatri , / , , ,9 ADM , , , ,1 ADM , , Fast Etabl., sansestimuleringsrum, Md.fart, Aab. og Es , / ADM , , Motionsredskaber til udendørsbrug, Md.fart, Aab , / ADM 5 132, , Multibaner og aktivitetssti, Md.fart, Aab. og Esbj , / , , Svendborg Etablering af gårdhaver , / ,

77 SUNDHED Investeringsbudget behandling Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Beløb Beløb I alt Indeks overslag Odense Nyt OUH - Psykiatrien , / ,3 ADM , , ,1 ADM , , , NytOUH - psykiatriklyngen - som OPP ,9 / Etablering af lokalpsykiatri ADM , / , ,1 ADM , , Etabl. af skærmede afsnit, Odense og Kolding , / ADM , , Ombygning af skadestue , / ADM , ,

78 SUNDHED Investeringsbudget behandling Psykiatrien i Region Syddanmark Projekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts kr. Dato Beløb I alt Indeks overslag Fælles Opgradering/modernisering af it-hardware , / , , , , Projektorganisation for psykiatri , / , , , , , , ,3 ADM , , , , ,1 ADM , , It-udviklingsramme , / , , ,9 ADM , , , , , , Konsolideringsramme , / ,9 ADM , ,9 ADM ,9 ADM ,4 ADM , , , ,9 ADM , , ,9 ADM , , , , ,1 ADM , , , , , Psykiatrien i Region Syddanmark i alt

79 3. Social og Specialundervisning 79

80 Social og Specialundervisning Opgaver Regionen driver otte specialiserede centre for borgere med sociale eller socialpsykiatriske udfordringer. Samarbejde med kommunerne Både kommuner, regioner og private driver specialiserede tilbud på det sociale område og inden for specialundervisning. Myndighedsansvaret, herunder visitation og finansiering, ligger entydigt hos kommunerne. For at sikre det rette udbud af pladser samarbejdes via en årlig udviklingsstrategi og styringsaftale tilsammen kaldet Rammeaftalen mellem kommunerne i Syddanmark og mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen for 2016 indgås i oktober Regionen viderefører de gode erfaringer og fortsætter i 2016 det tætte samarbejde med de syddanske kommuner, påbegyndt i 2012 under overskriften Fælles Fokus i Syddanmark. Mulig overdragelse af tilbud Kommunerne overtog ved strukturreformen hovedparten af amternes sociale tilbud. Også fremadrettet kan kommunerne beslutte at overtage tilbud fra regionen. Evalueringen af kommunalreformen anbefalede, at kommunerne fremadrettet kun kan overtage regionale tilbud en gang pr. valgperiode, svarende til hvert fjerde år. Der har i starten af 2015 været en høringsrunde vedr. overdragelse af tilbud. Frem til december skal kommunerne tage endelig stilling og senest januar 2016 informere regionen om overtagelse. Tilbuddene skal være overdraget senest januar Pt. er fremsat ønske om overtagelse af tilbud, svarende til ca. 20 pct. at det specialiserede socialområdes samlede tilbud. Aktivitet I 2015 driver Region Syddanmark otte centre med 873 pladser. Centre Pladser Belægning Handicapcenter Nordøstfyn % Handicapcenter Sydøstfyn % Specialcenter for Voksne med Handicap % Center for Børn og Unge % Center for Senhjerneskadede % Center for Misbrug og Socialpsykiatri % Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi % Autismecenter % I alt % For at gøre centrene fleksible og målrettede indgås aftaler med kommunerne om såkaldte enkeltmandsprojekter, typisk for en enkelt borger og ofte i særskilte fysiske rammer. For sådanne tilbud beregnes en særskilt takst. Hvad bruges pengene til? De samlede omkostninger er på 802,6 mio. kr. brutto. Handicap Nordøstfyn Handicap Sydøstfyn Voksne med Handicap Børn og Unge Senhjerneskade Misbrug og Socialpsykiatri Komm. og Velfærdstekn. Autisme Heri indgår direkte omkostninger til de otte centre, inkl. afskrivning, forrentning og hensættelser faktiske omkostninger til det eksterne tilsyn 0,5 pct. til udvikling 4,45 pct. i overhead til central administration af området og områdets andel af omkostninger til Fælles formål og administration. For at kunne tilrettelægge den løbende drift hensigtsmæssigt er det muligt for centrene i 2016 at disponere over en del af 2015-resultatet, svarende til max. 5 pct. af det vedtagne omkostningsbudget. Hvor kommer pengene fra? Centrenes nettodriftsomkostninger finansieres via takstbetalinger fra kommunerne. Heri er indregnet objektiv finansiering til enhederne Center for Høretab samt Egely i henhold til lovgivningen. For Center for Rehabilitering og Specialrådgivning aftales abonnementsordninger med kommunerne. Investeringer 80

81 Social og Specialundervisning Investeringsbudgettet tager udgangspunkt i Den langsigtede boligplan inden for det sociale område. Boligplanen er senest justeret i december Boligplanen bygger på, at mennesker med særlige behov har ret til en torumsbolig med eget badeværelse og tekøkken. Planen danner således baggrund for en lang række fremtidssikrede og fleksible om- og nybygninger af regionens centre. I efteråret 2015 udarbejdes oplæg til opfølgning på boligplanen. Den reviderede boligplan forelægges for regionsrådet ultimo Målbillede Overordnet arbejdes efter Målbillede for det sociale område , hvori indgår 4 strategiske mål: Kvalitet i tilbuddene Høj faglighed og sammenhæng i indsatsen Effekt af indsatsen Effektivitet. Ny takststruktur Der er indført en ny takststruktur på socialområdet, der fra 2015 gælder for alle sociale centre med undtagelse af Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, sikrede og særligt sikrede pladser på Egely under Center for Børn og Unge samt forsorgstilbud på Flydedokken og Toftlund under Center for Misbrug og Socialpsykiatri. Den nye takststruktur skaber øget gennemsigtighed i forhold til, hvad taksterne indeholder, og taksten for den enkelte borger følger i højere grad borgerens evt. udvikling i funktionsniveau. Strukturen indeholder en række basistakster, som er matrikelafhængige, og en række ydelsespakker, som er støttetime-afhængige. Med den nye takststruktur er særforanstaltninger bortfaldet. Det gælder dog ikke for de enheder, der ikke er overgået til den nye takststruktur. Kvalitet Region Syddanmark samarbejder med de øvrige regioner om en kvalitetsmodel på det sociale område. Modellen sætter standarder for indsatsen på de sociale centre og sikrer, at den indsats, der ydes, bliver dokumenteret. Der udvikles og implementeres løbende nye tiltag for at sikre en ensartet kvalitet på de sociale centre. Kvalitetsmodellen består af tre overordnede elementer, der hver har en selvstændig værdi. Samlet supplerer de hinanden og udgør en helhed. De tre elementer er: Standardprogram vedr. kvalitetsstandarder Bruger- og pårørendeundersøgelser samt Det sociale indikatorprogram SIP. Resultat- og effektmåling De sociale centre arbejder med resultat- og effektmåling via redskabet DEL (Dokumentation, Effekt og Læring). DEL er udviklet til at understøtte dokumentation, effektmåling og læring på det sociale område. Med DEL synliggøres sammenhængen mellem den faglige indsats og effekten af denne. DEL er udviklet i det samarbejde mellem regionen og kommunerne i Syddanmark, som går under overskriften Fælles Fokus. Centrene er pt. i gang med at implementere DEL. Salg af viden Medarbejderne på regionens centre har stor erfaring og viden om specialiserede tilbud til handicappede og andre. Der er derfor indgået aftale om salg af ekspertviden til Videns- og Specialrådgivningsenhed (VISO), der er en statslig institution. 81

82 Social og Specialundervisning 3.1 Indholdsfortegnelse 3. Social og Specialundervisning Indholdsfortegnelse Bevillingsoversigt Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Opgaver Ny takststruktur Kvalitetssikring og udvikling af den pædagogiske indsats Mulig overdragelse af tilbud Budget- og styringsprincipper Centre Handicapcenter Nordøstfyn (2015) Handicapcenter Sydøstfyn (2015) Specialcenter for Voksne med Handicap (2015) Center for Børn og Unge (2015) Center for Senhjerneskade (2015) Center for Misbrug og Socialpsykiatri (2015) Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (2015) Autismecenter (2015) Investeringsbudget Investeringsoversigt

83 Social og Specialundervisning Driftsbudget/resultatopgørelse Bevillingsoversigt (omkostningsbaseret) kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Drift: Handicapcenter Nordøstfyn Netto Handicapcenter Sydøstfyn Netto Specialcenter for Voksne med Handic Netto Center for børn og Unge Netto Center for Senhjerneskade Netto Center for Misbrug og Socialpsykiatri Netto Center for Kommunikation og Velfærd Netto Autismecenter Netto Regulering af administrative konti Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering og takstbetaling Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Investeringer Brutto Investeringer i alt

84 Social og Specialundervisning Oversigt over bevillinger på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Handicapcenter Nordøstfyn Omkostninger Takstbetaling I alt Handicapcenter Sydøstfyn Omkostninger Takstbetaling I alt Specialcenter for Voksne med Handicap Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for børn og Unge Omkostninger Takstbetaling I alt Center for Senhjerneskade Omkostninger Takstbetaling I alt Center for Misbrug og Socialpsykiatri Omkostninger Takstbetaling I alt Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Omkostninger Takstbetaling Autismecenter Omkostninger Takstbetaling Centre i alt Omkostninger Takstbetaling I alt Regulering af administrative konti Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Central adm. af det soc. område Øvrige udgifter og indtægter Andel af Fælles formål og adm Andel af renter I alt Finansiering Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Social og Specialundervisningen Bloktilskud fra staten I alt

85 Social og Specialundervisningen i alt Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Takstbetaling, inkl. objektiv finansiering Bloktilskud fra staten I alt Resultat

86 Social og Specialundervisning Specifikt 3.4 Opgaver Kommunerne har alle myndighedsbeføjelser på det sociale område og ansvaret for at sikre det nødvendige udbud af tilbud for at dække borgernes behov for specialiserede tilbud. Kommunerne betaler alle omkostninger ved de sociale centre. Tilsvarende gælder for specialundervisning. Ingen kommuner råder over et tilstrækkeligt bredt udbud af tilbud til at dække deres borgeres behov uden at benytte tilbud udefra. Dvs. tilbud drevet af andre kommuner, regionerne eller i visse tilfælde private. Regionerne driver et antal specialiserede sociale tilbud samt visse tilbud om specialundervisning. Som hovedregel drejer det sig om nogle af de mest specialiserede tilbud. Udviklingsstrategi og styringsaftale Udbuddet af sociale tilbud og tilbud om specialundervisning koordineres mellem kommunerne og regionen i en årlig udviklingsstrategi og styringsaftale. Koordineringsopgaven ligger hos kommunerne. Styringsaftalen for 2016 vedtages i kommunalbestyrelserne og regionsrådet i efteråret Heri er bl.a. aftalt det samlede antal pladser og ydelser, som regionen stiller til rådighed for kommunerne, samt taksterne for disse. Styringsaftalen definerer således Region Syddanmarks forsyningsansvar og dermed hvilke ydelser, regionen skal drive. Regionen kan ikke drive ydelser, som ikke er forudsat i aftalen. Alle sociale tilbud skal endvidere fremgå af Tilbudsportalen, som staten driver. Oplysningerne på portalen opdateres løbende i forbindelse med Socialtilsyn Syds re-godkendelse af de regionale sociale centre/enheder. Tilbudsportalen findes på Styringsaftalen udgør den centrale forudsætning for budgetlægningen på det sociale område. Kommunekontaktudvalget, som består af formanden for regionsrådet og borgmestrene for de syddanske kommuner, drøfter Styringsaftalen for 2016, som herefter godkendes af regionsrådet og de 22 kommunalbestyrelser. De endelige takster for 2016 forelægges regionsrådet til godkendelse i december Målbillede De overordnede, strategiske mål for det sociale område er fastlagt i Målbillede for det sociale område Målbilledet rummer fire overordnede strategiske mål, som er: Kvalitet i tilbuddene Høj faglighed og sammenhæng i indsatsen Effekt af indsatsen Effektivitet. Hvert mål er konkretiseret i et eller flere delmål, der afspejler vigtige fokus- og indsatsområder for den sociale indsats. VISO Den statslige videns- og specialrådgivningsenhed VISO har til opgave at stille ekspertviden til rådighed i hele landet, når der opstår en særlig kompliceret problemstilling inden for det sociale område eller specialundervisning. Denne viden skal sikre kvaliteten ved løsningen af problemerne og ved afsøgning af metoder, behandlingstilbud og kompensationsmuligheder, der kan forbedre borgerens livssituation. VISO løser i vid udstrækning sine opgaver via kontrakter med kommuner, regioner og andre. For 2015 forventes indgået kontrakter med VISO i størrelsesordenen som i I alt 16,8 mio. kr. Heraf vedfører 14,3 mio. kr. Børnehøre-rådgivningen under Center for Høretab, jf. Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov fra november ,8 mio. kr. vedrører aftalte vederlag for levering af ydelser, mens 1,7 mio. kr. vedrører muligheden for levering af ydelser efter forbrug fra Region Syddanmarks sociale centre. Centrene tilpasser løbende deres kapacitet og omkostninger i forhold til efterspørgslen på VISO-ydelser. 86

87 Social og Specialundervisning Specifikt 3.5 Ny takststruktur Der er indført en ny takststruktur på socialområdet, der fra 2015 gælder alle sociale centre, dog undtaget Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, sikrede og særligt sikrede pladser på Egely under Center for Børn og Unge samt forsorgstilbud på Flydedokken og Toftlund under Center for Misbrug og Socialpsykiatri. Den nye takststruktur skaber øget gennemsigtighed i forhold til, hvad taksterne indeholder, samt tydelig dokumentation af, hvilken og hvor meget støtte borgeren har behov for og modtager indenfor de forskellige takster. Taksten for den enkelte borger følger i højere grad borgerens evt. udvikling i funktionsniveau, da der er indført flere takster med mindre spring imellem. Den nye takstmodel er bygget op, så den matcher Voksenudredningsmetoden (VUM). Denne eller en tilsvarende udredningsmetode anvendes i kommunerne til at udrede voksne borgeres støttebehov og derefter til at rekvirere støtte efter. Takstmodellen består af to grundelementer, som tilsammen danner prisen for en plads. Dels en basistakst indeholdende omkostninger til ledelse, administration, bygninger mm., dels en ydelsespakketakst indeholdende et antal støttetimer, der afspejler den enkelte borgers støttebehov. For hver matrikel er der typisk én basistakst, mens ydelsespakketaksterne er ens for hele centeret. Ud fra en vurdering af borgeren finder centeret og kommunen i samarbejde den rigtige ydelsespakke til hver enkelt borger. Med den nye takststruktur bortfalder særforanstaltninger. Det gælder dog ikke for de enheder, som ikke er overgået til den nye takststruktur. I efteråret 2015 gennemføres en evaluering af den nye takststruktur. Læs mere om takststrukturen på Kvalitetssikring og udvikling af den pædagogiske indsats Danske Regioners kvalitetsmodel Region Syddanmark samarbejder med de øvrige regioner om at udvikle og løbende implementere en kvalitetsmodel på det sociale område. En model, som sætter standarder for indsatsen på centrene og dokumenterer indsatsen og kvaliteten af denne. Kvalitetsmodellen udgøres af tre overordnede elementer, der hver har en selvstændig værdi. Samlet supplerer de hinanden og udgør en helhed. De tre elementer er: Standardprogram vedr. kvalitetsstandarder Bruger- og pårørendeundersøgelser samt Det sociale indikatorprogram SIP. I 2016 vil fokus for arbejdet med kvalitetsmodellen være på fælles opfølgning på centrene på arbejdet med implementering af regionale retningslinjer til de tre nye standarder: Forebyggelse af overgreb Faglig tilgang, metoder og resultater Fysisk og mental sundhed og trivsel. I 2015 har der været to pilottests i regi af kvalitetsmodellem. En hvor tre metoder til indhentelse af brugertilfredshed er afprøvet, og en hvor der er afprøvet to nye koncepter for ekstern evaluering. Med udgangspunkt heri vil der i 2016 derfor blive arbejdet med tilrettelæggelse af brugertilfredshedsundersøgelser og ekstern evaluering fremadrettet. Resultat- og effektmåling Centrene er i gang med at implementere resultat- og effektmåling, som foregår via redskabet DEL (Dokumentation, Effekt og Læring). DEL er udviklet til at understøtte dokumentation, effektmåling og læring på det sociale område. Baggrunden for udviklingen af DEL er et ønske om at få synliggjort effekten af indsatserne på det sociale område. Med DEL opnås viden om, på hvilke områder borgeren udvikler sig, samt hvorvidt de mål nås, der er sat for borgerens udvikling. Med DEL synliggøres sammenhængen mellem den 87

88 Social og Specialundervisning Specifikt faglige indsats og effekten af denne. DEL er udviklet i det samarbejde mellem regionen og kommunerne i Syddanmark, som går under navnet Fælles Fokus. Center for Folkesundhed og Kvalitet (CFK) har bistået med den praktiske udvikling af redskabet samt undervisningen på de sociale centre. De data, der opsamles via DEL, kan vises i rapporter på forskellige niveauer. Ved indtastning af data genereres der automatisk en individuel rapport, som kan anvendes som afsæt for den videreplanlægning af indsatsen samt i dialog med kommunen. Derudover kan der genereres rapporter på tilbuds- og målgruppeniveau samt på kommunalt eller regionalt niveau, som kan anvendes som beslutningsstøtte og strategisk planlægning af indsatser på det sociale område. 3.7 Mulig overdragelse af tilbud 1. juli 2014 trådte nye regler i kraft for kommunernes mulighed for at overtage regionale tilbud. Kommunalbestyrelsen kan én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. Der har i februar-april 2015 været en politisk høringsrunde i kommunerne vedr. overdragelse af tilbud. Frem til december 2015 skal kommunerne tage endelig stilling og senest januar 2016 informere Region Syddanmark om overtagelse. Tilbuddene skal være overtaget senest januar Pt. er der fremsat ønske om overtagelse af tilbud, svarende til ca. 20 pct. af det specialiserede socialområdes samlede tilbud. 3.8 Budget- og styringsprincipper Budgetlægningen for det sociale område tager udgangspunkt i de budgetterede og økonomiske belægningsprocenter i første halvdel af Budgetteringen sker efter omkostningsbaserede principper. Ud over direkte omkostninger, forbundet med det enkelte center, herunder afskrivning, forrentning, hensættelser til tjenestemandspension samt forskydning i feriepengeforpligtigelse, indgår også de faktiske omkostninger til det eksterne tilsyn, 0,5 pct. til udvikling samt 4,45 pct. til overhead til central administration af området og områdets andel af omkostninger til Fælles formål og administration. Området er omfattet af et balancekrav, hvorfor indtægterne skal være lig med omkostningerne. Årets resultat overføres til efterfølgende år. Centrene har mulighed for at disponere over en del heraf, mens den resterende del indgår i takstberegningen to år efter. Der udarbejdes et budget for hvert enkelt center. Styringsprincipper For centrene gælder de styringsprincipper, der blev godkendt af forretningsudvalget i december Ifølge disse principper skal centrene alene disponere i forhold til de faktiske indtægter og omkostninger, sammenholdt med de forventede indtægter og omkostninger for resten af året. Budgettets primære funktion er således at danne grundlag for takstberegningen, og det benyttes ikke som styringsredskab. Styringsgrundlag Ledelsesinformationssystemet fungerer som styringsredskab i forhold til centrenes økonomi. Ved hjælp heraf bliver der efter hvert afsluttet kvartal lavet en økonomiopfølgning for hvert center. Økonomiopfølgningerne baseres på indtægter og omkostninger i de realiserede måneder samt på centrets forventninger til de resterende måneder. På baggrund heraf beregnes i ledelsesinformationssystemet et forventet årsresultat inkl. diverse korrektioner, fx dispositionsret fra tidligere år. Centrene tilpasser løbende deres økonomi i forhold til den faktiske belægning. Dispositionsret vedr. over-/underskud fra tidligere år Den del af over-/underskuddet, som ikke indregnes i taksterne i kommende år, håndteres på det enkelte center som en dispositionsret/-pligt. Herved sikres, at denne del af over-/underskuddet indgår i regnskabsresultatet det efterfølgende år. 88

89 Social og Specialundervisning Specifikt Psykiatri- og Socialdirektøren er bemyndiget til at fastsætte størrelsen på denne dispositionsret/-pligt dog indenfor de 5 pct., som er fastsat i Styringsaftalen for Syddanmark. Retten/pligten til i det følgende år at disponere over over-/underskud fra et års driftsresultat er i 2016 fastsat til 5 pct. af det vedtagne omkostningsbudget. Den del af et centers over-/underskud, der ligger ud over 5 pct. af det vedtagne omkostningsbudget, indregnes i taksterne i år +2. Finansiering Nettodriftsomkostningerne finansieres af kommunale takstbetalinger og øvrige indtægter. For nogle enheder gælder særlige regler for finansiering. I taksterne er indregnet objektiv finansiering til enheden Egely i henhold til lovgivningen. For enheden Center for Rehabilitering og Specialrådgivning er i lighed med tidligere år med kommunerne aftalt en abonnementsfinansiering efter indbyggertal. Tre centre får overført over-/underskud fra 2014, som indgår i taksterne i Den samlede virkning heraf er en midlertidig takstnedsættelse på 0,2 mio. kr. Centrene har endvidere salg af serviceydelser som indtægtsdækket virksomhed, der er hjemlet i Styringsaftalen, og som ikke strider mod lovgivning eller andre regler. Indtægterne er kalkuleret efter samme omkostningsprincipper, som er gældende for den ordinære virksomhed. Aktiviteternes økonomi skal hvile i sig selv. Indtægtsdækket virksomhed vedrører fx bostøtte og andre konsulentydelser. Principper for takstberegning Principperne for budgetlægningen og de efterfølgende takstberegninger er fastlagt i takstprincipperne i Styringsaftalen Disse retningslinjer følger en fælles vejledning fra Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Læs en uddybende beskrivelse af baggrunden for takst- og ydelsesprincipperne på Retningslinjerne i Styringsaftalen er gældende for både kommunerne og regionen. I overensstemmelse med styringsaftalen er følgende budgetforudsætninger for 2016 benyttet: Der indregnes 4,45 pct. i overhead til dækning af omkostninger til direkte henførbar central administration på hovedkonto 2 samt bidrag til regionens politiske og administrative organisation (andel af hovedkonto 4 Fælles formål og administration). De faktiske omkostninger til tilsyn afregnes direkte på det enkelte center. Disse omkostninger var tidligere indeholdt i det generelle overhead på 5,0 pct. Der indregnes 0,5 pct. til videreudvikling af tilbuddene. Renteomkostninger og afskrivninger er fastlagt på grundlag af de aktiver, der aktuelt er registreret, samt forventede nye aktiver i Regionsrådet har ved budgetlægningen for 2011 besluttet, at renten for socialområdet fastlægges som diskontoen pr. 1. maj året før + 1 procentpoint. Renten i 2016 er således 1,00 pct. p.a. Afskrivninger budgetteres i henhold til regionens retningslinjer for regnskabspraksis. Enkeltmandsprojekter og konsulentydelser indgår i budgettet, men ikke i takstberegningerne vedr. de enkelte katalogydelser. Hensættelser til tjenestemandspensioner indregnes. Forskydning vedr. skyldige feriepenge indregnes ved takstberegningen, hvorved der korrigeres for, at værdien af skyldige feriepenge øges med lønudviklingen mellem ferieoptjenings- og -afholdelsesåret. 89

90 Social og Specialundervisning Specifikt 3.9 Centre Region Syddanmark driver i 2015 otte centre på det sociale område: Handicapcenter Nordøstfyn Handicapcenter Sydøstfyn Specialcenter for Voksne med Handicap Center for Børn og Unge Center for Senhjerneskade Center for Misbrug og Socialpsykiatri Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Autismecenter På de ydelser Region Syddanmark udbyder efter 108 Længerevarende botilbud er det muligt ved nye indskrivninger at indskrive borgere efter 107 Midlertidigt botilbud, såfremt handlekommunen ønsker det. For hvert center foreligger oplysninger om antal pladser, belægningsprocent samt beskrivelser af kvaliteten/ serviceniveauet i centeret. Disse oplysninger indgår i styringsaftalen. Når styringsaftalen er trådt i kraft, kan ændringer kun ske efter de godkendte procedurer i aftalen. De følgende afsnit indeholder en beskrivelse af de enkelte centre samt oversigt over takster og pladstal for de enkelte ydelser i Taksterne på centre med ny takststruktur består af en basistakst samt en ydelsespakketakst. Ydelsespakkerne indeholder i gennemsnit 1 støttetime pr. døgn på døgntilbud og 20 minutters støtte pr. døgn på dagtilbud. I nedenstående tabeller fremgår basistaksterne samt prisen på et ydelsespakkeinterval. Læs en uddybende beskrivelse af takststrukturen på Læs en uddybende beskrivelse af baggrunden for takst- og ydelsesprincipperne på 90