Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet

Transkript

1 Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og Vurdering af Forebyggende Tiltag (VFT) 1

2 2 Indhold 1 Indledning Generelt Vurdering af virkning på miljøet VVM Vurdering af forebyggende tiltag VFT Støjmodellering Beregnede støjniveauer Aktuel lydudbredelse Seismiske undersøgelser forebyggende miljøtiltag Planlægning Selve undersøgelsen Eksklusionszone Pre-shooting-søgning Ramp-up Ikke-planlagte stop i affyring af luftkanonerne Site-survey og Vertical Seismic Profiling (VSP) Afprøvning af luftkanoner Linjeskift Akustisk overvågning Brugen af PAM Observatører til havpattedyr og havfugle MMSO Beskyttelsesområder for havpattedyr i forbindelse med seismiske undersøgelser Særligt følsomme arter Beskyttelsesområderne Hvidhval Narhval Grønlandshval Hvalros Områder med kommercielt fiskeri Referencer Appendix

3 3 Sammendrag En miljøvurdering (Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM)) af seismiske undersøgelser i grønlandske farvande skal udarbejdes hvis et af følgende forhold er aktuelt: Myndighedsvurderingen af scope-udkast viser, at der kan være risiko for væsentlige miljøpåvirkninger. De seismiske linjer går ind i lukkede områder. Den seismiske undersøgelse er planlagt til at foregå helt eller delvist i vinterperioden (december til midt juni). Den seismiske undersøgelse er planlagt til at skulle foregå i farvandene nord for 77 N i Vestgrønland og 74 N i Østgrønland. Hvis myndighedsvurderingen af scope-udkast konkluderer, at der ikke er risiko for væsentlige miljøpåvirkninger, skal der udarbejdes en Vurdering af Forebyggende Tiltag (VFT). Bestemmelser Et scope-udkast om den planlagte seismiske undersøgelse skal være Miljøstyrelsen for Råstofområdet (EAMRA) i hænde senest 1. december året før undersøgelsen er planlagt til at skulle foregå. En foreløbig VVM/VFT-redegørelse skal være EAMRA i hænde inden 1. marts samme år som undersøgelsen er planlagt. VVM/VFT-redegørelsen skal indeholde en model, der viser den forventede udbredelse af den seismiske støj. Hvis flere seismiske undersøgelser er planlagt i den samme region, skal der udarbejdes en fælles model, der inddrager støjudbredelsen fra alle lydkilderne. Modellen skal verificeres ved støjmålinger på udvalgte og repræsentative steder undervejs. VVM/VFT-redegørelsen skal indeholde en miljøforvaltningsplan. Passiv overvågning af havpattedyrs lydfrembringelser (PAM) skal anvendes ved nedsat sigtbarhed, når bølgegangen er over seastate 3 og i mørke. PAM-udstyret og hvordan det bruges skal beskrives i VVM/VFT-redegørelsen. Der skal være mindst fire havpattedyr- og havfugleobservatører (MMSOer) ombord på det skib der trækker den seismiske lydkilde. To af disse skal være erfarne brugere af PAM. Observatørerne skal følge vejledningen: Manual for Seabird and Marine Mammal Survey on Seismic Vessels in Greenland (Link). Seismisk skydning og ramp-up-proceduren kan ikke indledes før MMSOerne har sikret, at der ikke er havpattedyr indenfor 500 m eksklusionszonen. Forebyggende tiltag Den lavest mulige, i forhold til de geofysiske resultater der ønskes, lydstyrke skal vælges. Der skal arbejdes på at reducere de højfrekvente lyde fra lydkilden og på at retningsfokusere lydudbredelsen. Forekomsten af havpattedyr i arbejdsområdet skal vurderes med vægt på særlig følsomhed over for forstyrrelser.

4 4 Luftkanonerne må kun bruges når der indsamles seismiske data, undtagen ved ramp-upproceduren, når linjeskift er meget korte og når der skal benyttes mitigation-gun. Indsamling af seismiske data skal så vidt muligt indledes ved god sigtbarhed, sådan at det er muligt at opdage havpattedyr indenfor eksklusionszonen. Når de seismiske luftkanoner skal benyttes, skal der inden de tændes og affyres udføres en pre-shooting-søgning. På vanddybder mindre end 200 m skal den vare en halv time, på større vanddybder skal den vare 1 time. Ved pauser i affyringen på under 10 minutter er det dog ikke nødvendigt. Derpå skal de tændes gradvist ved en ramp-up-procedure. I løbet af 20 minutter skal der gradvist skrues op for kanonbatteriets lydstyrke. Ramp-up er ikke nødvendig ved pauser i affyringen på under 10 minutter og heller ikke hvis der er tale om brug af enkelt miniluftkanon (rumfang < 10 inch 3 ). Omkring batteriet af luftkanoner skal der opretholdes en eksklusions-zone med en diameter på 500 m fra centrum af batteriet. Hvis der under skydning af en seismisk linje observeres havpattedyr indenfor denne zone skal skydningen reduceres til den mindste luftkanon (mitigation gun) i batteriet, indtil det pågældende havpattedyr er uden for eksklusionszonen. Dette gælder også under ramp-up. Hvis der observeres havpattedyr (undtagen isbjørne på isen) indenfor zonen under preshooting-søgning skal tidspunktet for start af ramp-up forskydes med 20 minutter efter at dyret igen er uden for zonen. Hvis batteriet af luftkanoner stoppes, skal affyring af den mindste luftkanon (mitigation gun) så vidt muligt fortsættes. Ved ikke-planlagte stop for affyringen af luftkanonerne, skal følgende ske: Hvis stoppet er under 5 minutter, kan batteriet af luftkanoner genstartes på fuld kraft. Hvis stoppet er mellem 5 og 10 minutter, skal der foretages en afsøgning af eksklusionszonen, og konstateres der ikke havpattedyr her, kan batteriet af luftkanoner genstartes på fuld styrke. Hvis der derimod observeres havpattedyr indenfor zonen, skal der ventes 20 minutter efter at det pågældende havpattedyr er uden for zonen, og der kan derpå indledes med ramp-up. Hvis stoppet varer mere end 20 minutter, skal der gennemføres pre-shooting-søgning og ramp-up før batteriet af luftkanoner skrues op på fuld styrke. Hvis der under hele stoppet har været MMSOer på plads, og de har observeret kontinuert hele perioden, kan en pre-shootingsøgning udelades. Når der skiftes seismisk linje, og sejltiden mellem de to linjer forventes at være kortere end 1 time kan den mindste luftkanon (mitigation gun) fortsætte med skydningen, såfremt der er MMSOer på plads. Hvis sejltiden mellem de to linjer forventes at overskride 1 time, skal alle luftkanoner i batteriet slukkes, når den første line er afsluttet og der skal derpå gennemføres pre-shooting-søgning og ramp-up inden den næste linje indledes. Efter den seismiske undersøgelse, skal følgende miljørelaterede information fremsendes til EAMRA og dens videnskabelige rådgivere inden udgangen af december samme år som den seismiske undersøgelse: MMSOernes rapport

5 5 De data som MMSOerne har indsamler Resultaterne af støjmålingerne

6 6 1 Indledning Seismiske undersøgelser der skal udføres i forbindelse med olieefterforskning skal jvf. Råstofloven reguleres med henblik på at begrænse og forebygge miljøpåvirkninger. De mere generelle bestemmelser beskrives i MLSA Guidelines for application, execution and reporting of offshore hydrocarbon exploration activities (excluding drilling) in Greenland (Link). Hvis det i forbindelse med scoping-processen vurderes, at der er risiko for væsentlige miljøpåvirkninger fra de seismiske aktiviteter, er det væsentligste værktøj til miljøregulering en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM). Hvis det vurderes at miljøpåvirkningerne er af mere begrænset karakter er værktøjet en Vurdering af Forbyggende Tiltag (VFT). Dette dokument beskriver hvordan seismiske undersøgelser til havs skal udføres i grønlandske farvande for at tage mest muligt hensyn til havpattedyr, ligesom det giver en vejleding til indholdet af en VVM- eller en VFT-redegørelse. Baseret på det indledende scope-udkast, som skal tilsendes Miljøstyrelsen for Råstofområdet (EAMRA) inden en egentlig ansøgning, afgøres det om den pågældende aktivitet kræver en VVM-redegørelse eller en VFT-redegørelse. Scoping-processen er beskrevet i en vejledning som kan findes på Selvstyrets hjemmeside (Link). Figur 1 viser rækkefølgen i dokumenter og behandlingen af disse gennem hele processen omkring VVM- og VFT-redegørelser. I forhold til den tidligere vejledning om seismiske undersøgelser i grønlandske farvande er der foretaget følgende ændringer: De tidligere protection/saftety zones på henholdsvis 200 og 500 m er ændret til en 500 m eksklusions-zone, svarende til canadisk regulering. Ændringer i afgrænsningen af to typer af beskyttelseszoner for havpattedyr. Antallet af MMSOer ombord på seismik skibet. Yderligere en tabel (Tabel 5) i Appendix 1. De beskrivende afsnit er taget ud. De miljømæssigt mest problematiske forhold ved seismiske undersøgelser relaterer til havpattedyr (særligt hvaler) og fisk (og fiskeri) se nærmere i de strategiske miljøvurderinger af kulbrinteaktiviteter og som dækker de fleste grønlandske havområder (Link). Regulering af seismiske aktiviteter er derfor generelt fokuseret på havpattedyr og fisk/fiskeri. I Grønland gennemføres seismiske undersøgelser til havs normalt i perioden midt-juni til november, når isforholdene er mest gunstige. Hvis seismiske undersøgelser skal gennemføres uden for denne periode, skal der under alle omstændigheder udarbejdes en VVM-redegørelse af aktiviteterne. Forkortelser og akronymer brugt i dette dokument:

7 BAT = Best Available Technique se afsnit 2 BEP = Best Environmental Practice se afsnit 2 BPT = Best Practicable Control Technology CTD = Ledningsevne (Conductivity), Temperatur, Dybde (oceanografiske data, der samles ind med et særligt instrument) DCE = Nationalt Center for Miljø og Energi - DCE, Aarhus Universitet EAMRA = Miljøstyrelsen for Råstofområdet EMP = Miljøforvaltningsplan (Environmental Management Plan) EEZ = Eksklusiv Økonomisk Zone, (grænse på havterritoriet) GN = Grønlands Naturinstitut IMO = International Maritime Organization (Link) ISO = International Organization for Standardization IUCN = International Union for Conservation of Nature (Link) JIP = International Association of Oil and Gas Producers Joint Industry Project JNCC = Joint Nature Conservation Committee, UK MARPOL = International Convention for the Prevention of Pollution from Ships (Link) MLSA = Råstofstyrelsen (The Mineral Licence and Safety Authority) MMSO =Observatører for havpattedyr og havfugle (Marine Mammal and Seabird Observer) MRA = Den samlede grønlandske Råstofmyndighed (Mineral Resource Authority) NORSOK = Norske standarter og bestemmelser for olieindustrien PAM = Passive Acoustic Monitoring, overvågning af havpattedyrs lydfrembringelser SEIA = Strategisk miljøvurdering (SMV) VFT = Vurdering af Forebyggende Tiltag VVM = Vurdering af Virkninger på Miljøet VSP = Vertical Seismic Profile, seismik der udføres i og ved en oliebrønd. 7

8 8 2 Generelt I Grønland skal seismiske undersøgelse udføres i overensstemmelse med god international praksis og på en sikkerhedsmæssig og miljømæssig acceptabelt måde, hvilket betyder at: Principperne om BAT (Best Available Technique),BEP (Best Environmental Practice) og BPT (Best Practicable Control Technology ) overholdes og bruges med henblik på at minimere miljøpåvirkningerne (Link og fodnote 1 ). Alle internationale regler, vejledninger og konventioner som medtager miljøforhold overholdes, herunder MARPOL-konventionen (Annex IV og V), IMO (ballastvand), OSPAR-konventionen, NORSOK, ISO etc. Alle nationale regler og vejledninger på miljøområdet overholdes, herunder reglerne omkring Vigtige områder for dyrelivet (Link). Brændselsolie der bruges i skibe og maskineri knyttet til aktiviteten skal være diesel/gasolie med et svovlindhold på max. 1,5 % (på vægtbasis), et indhold der jvf. MARPOL-reguleringen skal falde til 0,5 % inden den 1. januar Alle ikke-nedbrydelige genstande placeret på havbunden skal fjernes efter endt aktivitet. EAMRA og dens videnskabelige rådgivere vil under sagsbehandlingen påpege mangler og emner der eventuelt skal belyses yderligere, herunder gøre opmærksom på standarder og grænseværdier der skal overholdes. 1 Appendix 1 i OSPAR-konventionen definerer BAT som det sidste nye (state of the art) indenfor udvikling af processer, faciliteter, metoder og teknik med henblik på at begrænse udledninger til atmosfæren, til vand og til at begrænse mængden af affald; og BEP som anvendelsen af de bedste strategier og kontrolforanstaltninger på miljøområdet. Begreberne er dynamiske og vil ændres med tiden som følge af teknologiske fremskridt, økonomiske og sociale forhold og som følge af bedre viden om og forståelse af miljøet.

9 9 3 Vurdering af virkning på miljøet VVM En VVM skal udarbejdes hvis følgende forhold er opfyldt: Vurderingen af scope viser at der er risiko for væsentlige miljøpåvirkninger. De planlagte seismiske linjer overlapper med de udpegede lukkede områder. Undersøgelsen planlægges at skulle foregå i vinterperioden (december til midt juni). Undersøgelsen planlægges at skulle foregå i havområderne nord for 77 N i Vestgrønland og nord for 74 N i Østgrønland. En VVM skal: Identificere, vurdere og formidle potentielle miljøpåvirkninger afledt af det planlagte seismiske projekt i alle dets faser. Dække hele det område der er risiko for kan blive påvirket, særligt at den udsendte støj. Beskrive og vurdere sandsynligheden for miljøpåvirkninger og af de effekter påvirkningerne kan påføre miljøet. Beskrive hvordan man identificerer miljøpåvirkningerne og hvilke tiltag man vil sætte i værk for at forebygge og imødegå påvirkningerne. Indeholde alle relevante forhold omkring miljø, natur, dyreliv og den menneskelige brug heraf (fiskeri og fangst). Opdateres hvis aktiviteterne ændres væsentligt undervejs i planlægningen. Indeholde en model, som beskriver og forudser den forventede støjudbredelse fra den seismiske lydkilde. Beskrive det valgte PAM-system og dokumentere dets egenskaber i forbindelse med identifikation af de forskellige arter af havpattedyr. Afleveres på grønlandsk, dansk og engelsk. En VVM skal indeholde: Et udvidet, ikke-teknisk sammendrag med figurer og tabeller. Dette skal være letlæseligt og forståeligt for interesserede borgere og beslutningstagere og det skal kunne læses og forstås uafhængigt af den egentlige VVM-redegørelse. En indledning der kortfattet beskriver aktiviteten, dens formål og baggrund. En beskrivelse af det omgivende miljø som det ser ud før aktiviteten. En indgående beskrivelse af det seismiske projekt med alle faser fra start til slut, inklusiv tekniske data for lydkilder og lytteudstyr. En beskrivelse af alternative løsninger af de samme problemstillinger, og begrundelsen for at de ikke blev benyttet. En vurdering af potentielle miljøpåvirkninger og deres effekter i miljøet. En miljøforvaltningsplan (Environmental Management Plan, EMP), som skal beskrive hvordan andre miljøpåvirkninger end dem fra de seismiske lydkilder imødegås og kontrolleres, og hvordan uventede hændelser håndteres (brand, div. udslip til omgivelserne etc.). En affaldshåndteringsplan. Konklusioner. Referencer til de i teksten citerede kilder. Lister over og forklaringer af forkortelser og fagtermer. De fem tabeller i Appendix 1 i udfyldt stand.

10 10 En VVM skal dokumentere at den seismiske undersøgelse udføres i overensstemmelse med god international praksis (på miljøområdet), at sikkerheden er i top og er miljømæssigt acceptabel, herunder at: BAT, BEP samt BPT vil blive benyttet gennem hele projektforløbet og ved alle aktiviteter. Udledninger og udstødning fra maskineri, affaldshåndtering etc. overholder alle internationale regler, vejledninger, aftaler og konventioner (IMO, herunder ballastvand-konventionen, MARPOL, OSPAR etc.). Håndtering og kontrol med miljøforhold skal forgå efter ISO retningslinjerne. Overordnet set skal en VVM af seismiske aktiviteter fokusere på de potentielle konflikter med miljø- og naturforhold (områder, dyrearter), på de potentielle påvirkninger og på de foreslåede tiltag med henblik på. at forebygge disse påvirkninger. Vurderingen skal også omfatte de kumulative påvirkninger, sådan at hvis der foregår andre seismiske undersøgelser i nærheden, har forgået tidligere eller skal forgå efterfølgende, skal de samlede påvirkninger inddrages, og det gælder også hvis der foregår andre forstyrrende aktiviteter, som for eksempel fiskeri. Mere generel og irrelevant baggrundsviden, som for eksempel, om forekomst af landpattedyr og -fugle skal ikke medtages. Hvis ønskeligt, kan der refereres til den relevante strategiske miljøvurdering (Link til de strategiske miljøvurderinger). VVM-redegørelsen skal beskrive løsninger, der kan forebygge påvirkningerne fra de seismiske aktiviteter. Det kan være i form af et reduceret støjniveau, mere retningsbestemt lydsignal, reduktion af de højfrekvente lyde, nøje planlægning, sådan at overlap undgås med forekomsten af særligt følsomme arter og ved koordinering med andre aktiviteter (seismik, efterforskningsboringer, fiskeri, skibsfart, etc.). VVM-redegørelsen skal beskrive det valgte PAM-system og dokumentere at det virker efter efter hensigten. Brugen af PAM-systemet skal beskrives - hvor ofte og i hvilke situationer det benyttes. Dets akustiske egenskaber skal beskrives, herunder systemets følsomhed (clip level) og dets operationelle dynamiske spændvidde (dynamic range) i forhold til systemets egenstøj, baggrundsstøj i havet og støjen fra luftkanonerne. En væsentlig del af en VVM af seismiske aktiviteter er en modellering af udbredelsen af den forventede støj i det omgivne havmiljø. Denne modellering skal foretages med opdaterede metoder og bygge på detaljeret viden om det omkringliggende miljø. Modellen skal omfatte et relevant antal stationer på realistisk afstand fra lydkilden. Frekvenser op til mindst 48 khz ved afstande op til 20 km og op til 20 khz på afstande mere end 20 km skal inddrages. Se nærmere i afsnit 5. De forebyggende tiltag, der skal sættes i værk i Grønland er i høj grad inspireret af reguleringen i Storbritannien (Joint Nature Conservation Committee (se JNCC 2010, Link). Der er dog yderligere nogle regler der skal følges i Grønland, hvorfor henvisning alene til JNCC-vejledningen (eller til andre nationale vejledninger i forebyggende tiltag) ikke er tilstrækkelig.

11 En foreløbig udgave af VVM-redegørelsen offentliggøres på Selvstyrets web-side og skal i offentlig høring i 8 uger. Den vil efter eventuel tilretning derefter blive vurderet af EAMRA og dens videnskabelige rådgivere med henblik på behandling i Naalakkersuisut. Tidsforløbet for VVM-arbejdet ser ud som følger (se også Figur 1). Et scope-udkast skal være EAMRA i hænde senest den 1. december året før aktiviteten. Inden 15. december vurderer EAMRA (sammen med de videnskabelige rådgivere) om scope-udkastet skal følges af en VVM eller en VFT af de foreslåede aktiviteter. Det ansøgende selskab får derpå besked og får eventuelle kommentarer til scopeudkastet og endelig også om der er andre selskaber der planlægger seismiske undersøgelser i samme område. Hvis en VVM kræves, skal et færdiggjort scope-udkast sendes i forhøring i 35 dage. Efter denne forhøring udarbejder selskabet en hvidbog, der omtaler alle de kommentarer, der er modtaget under forhøringen og hvordan man forholder sig til disse. De skal evt. føre til ændringer, sådan at et færdigt scope kan udarbejdes. Derefter skal en foreløbig VVM-redegørelse fremsendes til EAMRA inden 1. marts samme år som aktiviteten skal gennemføres. Denne foreløbige VVM-redegørelse vurderes hurtigt af EAMRA med henblik på om den opfylder krav til indhold. Den foreløbige VVM-redegørelse sendes derpå i offentlig høring i 8 uger, som evt. kan omfatte offentlige borgermøder. Efter høringsperioden udarbejder selskabet en ny hvidbog, som beskriver de indkomne kommentarer og hvordan man forholder sig til dem. Eventuelle ændringer af den foreløbige VVM-redegørelse foretages og et udkast til færdig VVM-redegørelse fremsendes sammen med hvidbogen. Disse vurderes derpå af EAMRA (og de videnskabelige rådgivere) med henblik på forelæggelse og behandling i Naalakkersuisut. 11

12 Figur 1. Tidsforløbet af VVM/VFT-processen for seismiske undersøgelser i grønlandske farvande. Firkanter angiver dokumenter og firkanter med afrundede hjørner angiver processer. 12

13 13 4 Vurdering af forebyggende tiltag VFT Hvis vurderingen af scope-udkastet viser at miljøpåvirkningerne fra den planlagte seismiske undersøgelse vil blive begrænsede, skal det ansøgende selskab udarbejde en Vurdering af Forebyggende Tiltag (VFT). Dette dokument er en reduceret Miljøvurdering (VVM), som skal fokusere på de tiltag, der er planlagt for at forebygge og begrænse miljøpåvirkningerne, særlig på havpattedyr. VFT-redegørelse skal: Fremlægge de tekniske egenskaber og data om det seismiske udstyr - luftkanonerne (kildestyrke, rumfang) og lyttekablet. Beskrive hvad der gøres for at begrænse påvirkninger af havpattedyr. Opdateres hvis aktiviteterne ændres væsentligt under planlægningen. Indeholde en model, som beskriver og forudser den forventede støjudbredelse fra de seismiske lydkilder (se nedenfor). Beskrive det valgte PAM-system og dokumentere dets egenskaber i forbindelse med identifikation af de forskellige arter af havpattedyr. Afleveres på grønlandsk, dansk og engelsk. En VFT-redegørelse skal indeholde: Et udvidet, ikke-teknisk sammendrag med figurer og tabeller. Dette skal være letlæseligt og forståeligt for interesserede borgere og beslutningstagere og det skal kunne læses og forstås uafhængigt af den egentlige VVM-redegørelse. En indledning der kortfattet beskriver aktiviteten, dens formål og baggrund. En beskrivelse af det seismiske projekt med alle faser fra start til slut, inklusiv tekniske data for lydkilder og lytteudstyr. En vurdering af de forventede miljøpåvirkninger. En beskrivelse af hvad der gøres for at begrænse miljøpåvirkningerne fra lydkilden. En miljøforvaltningsplan (Environmental Management Plan, EMP), som skal beskrive hvordan andre miljøpåvirkninger end dem fra de seismiske lydkilder imødegås og kontrolleres og hvordan uventede hændelser håndteres (brand, div. udslip til omgivelserne etc.). En affaldshåndteringsplan. Konklusioner. Referencer til de i teksten citerede kilder. Lister med og forklaringer af forkortelser og fagtermer. De fem tabeller i Appendix 1 i udfyldt stand. En VFT skal dokumentere, at den seismiske undersøgelse udføres i overensstemmelse med den bedste internationale praksis (på miljøområdet), at sikkerheden er i top og er miljømæssigt acceptabel, herunder at: BAT, BEP og BPT vil blive benyttet gennem hele projektforløbet og ved alle aktiviteter. Udledninger og udstødning fra maskineri, affaldshåndtering etc. overholder alle internationale regler, vedledninger, aftaler og konventioner (IMO herunder ballastvand-konventionen, MARPOL, OSPAR etc.).

14 14 Håndtering og kontrol med miljøforhold skal forgå efter ISO retningslinjerne. Overordnet set skal en VFT af seismiske aktiviteter beskrive hvad der gøres for at reducere og forebygge forventede miljøpåvirkninger. VFT-redegørelsen skal beskrive direkte løsninger til tiltag der kan forebygge påvirkningerne fra de seismiske aktiviteter. Det kan være i form af et reduceret støjniveau, mere retningsbestemt lydsignal, reduktion af de højfrekvente lyde, nøje planlægning, sådan at overlap undgås med forekomsten af særligt følsomme arter og ved koordinering med andre aktiviteter (seismik, efterforskningsboringer, fiskeri, skibsfart, etc.). De i Appendix 1 fem tabeller skal udfyldes og indgå i VFT-redegørelsen. VFT-redegørelsen skal beskrive det valgte PAM-system og dokumentere at det virker efter hensigten. Brugen af PAM-systemet skal beskrives - hvor ofte og i hvilke situationer det benyttes. Dets akustiske egenskaber skal beskrives, herunder systemets følsomhed (clip level) og dets operationelle dynamiske spændvidde (dynamic range) i forhold til systemets egenstøj, baggrundsstøj i havet og støjen fra luftkanonerne. En væsentlig del af en VFT-redegørelse af seismiske aktiviteter er en modellering af udbredelsen af den forventede støj i det omgivne havmiljø. Denne modellering skal foretages med opdaterede metoder og bygge på detaljeret viden om det omkringliggende miljø. Modellen skal omfatte et relevant antal stationer på realistisk afstand fra lydkilden. Frekvenser op til mindst 48 khz ved afstande op til 20 km og op til 20 khz på afstande mere end 20 km skal inddrages. Se nærmere i afsnit 5. De forebyggende tiltag der skal sættes i værk i Grønland er i høj grad inspireret af reguleringen i Storbritannien (Joint Nature Conservation Committee (se JNCC 2010, Link). Der er dog yderligere nogle regler der skal følges i Grønland, hvorfor henvisning alene til JNCC-vejledningen (eller til andre nationale vejledninger i forebyggende tiltag) ikke er tilstrækkelig VFT-redegørelsen offentliggøres på Selvstyrets web-side og skal i offentlig høring i 8 uger. Den vil efter eventuel tilretning derefter blive vurderet af EAMRA og dens videnskabelige rådgivere. Tidsforløbet for VFT-arbejdet ser ud som følger (se også Figur 1). Et scope-udkast skal være EAMRA i hænde senest den 1. december året før aktiviteten. Derpå vurderer EAMRA (sammen med de videnskabelige rådgivere) om scopeudkastet skal følges af en VVM eller en VFT af de foreslåede aktiviteter og resultatet heraf meddeles ansøger inden 15. december ligesom der gøres opmærksom på, hvis der er andre selskaber, der planlægger seismiske undersøgelser i det samme område. Er der tale om en VFT-redegørelse skal en foreløbig VFT-redegørelse fremsendes til EAMRA inden 1. marts samme år som aktiviteten skal gennemføres. Denne foreløbige VFT-redegørelse vurderes hurtigt af EAMRA med henblik på om den opfylder krav til indhold, og sendes derpå i offentlig høring i 8 uger. Efter høringsperioden udarbejder selskabet en hvidbog, som beskriver de indkomne kommentarer og hvordan man forholder sig til dem. Eventuelle

15 ændringer af den foreløbige VFT-redegørelse foretages og et udkast til færdig VFT-redegørelse fremsendes sammen med hvidbogen. Disse vurderes derpå af EAMRA (og de videnskabelige rådgivere) med henblik på godkendelse. 15

16 16 5 Støjmodellering Den øgede seismiske aktivitet i grønlandske farvande medfører en tilsvarende øget støjpåvirkning af havpattedyrene. Derfor skal en modellering af den forventede støjudbredelse fra den seismiske lydkilde indgå i VVM/VFT-redegørelsen. Denne modellering skal så vidt muligt baseres på det påvirkede områdes fysiske forhold (dybder, bundstruktur, bundsediment, forekomst af is etc.) og på realistiske antagelser om vertikale profiler af lydhastigheden. Jo mere detaljerede og opdaterede disse data er, jo bedre resultater giver modelleringen. Modelleringen skal ikke begrænses til overfladen, men omfatte vandsøjlen ned til havbunden eller mindst 1000 m og horisontalt de områder som udsættes for lydniveauer der påvirker havpattedyr. Hvis der skal gennemføres flere seismiske undersøgelser i det havområde som en model dækker, skal der udarbejdes en fælles model, som medtager alle lydkilderne. Denne kan erstatte de individuelle modeller, som ellers skulle udarbejdes af selskaberne hver for sig. Selskaber, der planlægger at arbejde i nærheden af hinanden, vil få besked herom i forbindelse med vurderingen af scope-udkastet, så de kan kontakte hinanden. Anden industriel støj (hvis det forekommer) skal også medtages i modelleringen. 5.1 Beregnede støjniveauer Støjmodellen skal resultere i beregnede støjniveauer i forskellige afstand og i forskellig dybde (relevant for de forekommende arter af havpattedyr) i forhold til lydkilden. Støjniveauer skal angives i peak-to-peak lydtryk relativt til 1μPa; i rms lydtryk relativt til 1 μpa (rms målt over 90 % af lydpulsens varighed, som defineret af Malme et al. 1986; Blackwell et al. 2004; Madsen 2005) og lydpåvirkningsniveauer relativt til 1 μpa 2 s. per lydpuls. Ved vurdering af kumulerede påvirkninger skal den samlede lydpåvirkning (fra alle luftkanoner fra alle samtidige undersøgelser i hele området) over 24 timer beregnes (lydpåvirkningsniveau relativt til 1 upa 2 s per 24 timer). Modelleringen skal omfatte alle biologisk relevante dele af lydspektret, hvilket i denne sammenhæng vil sige frekvenser op til 48 khz ud til 20 km fra lydkilden og op til 20 khz på afstande længere væk end 20 km. 5.2 Aktuel lydudbredelse Under den seismiske undersøgelse skal der foretages målinger af den aktuelle støj fra luftkanonen. Det skal gøres i udvalgte afstande og på repræsentative steder undervejs. Det bør gøres gennem hele eller i det mindste i en væsentlig del af undersøgelsesperioden. Det kan gøres med udlagte lyttebøjer eller fra et andet skib end det der slæber lydkilden. En plan for sådanne lydmålinger skal godkendes af EAMRA.

17 17 Lydmålingerne skal foretages i flere dybder ved hver målestation, gerne helt ned til den dybde, som de i området værende havpattedyr dykker til, og mindst til en dybde hvor lydhastigheden er lavest jvf. den målte vertikale lydhastighedsprofil. Der skal måles på stationer i mindst tre afstande og i det mindste ud til 50 km fra undersøgelsesområdets grænse. Vertikale lydhastighedsprofiler skal beregnes ved hver station, enten direkte eller ud fra samtidige CTD-målinger (dybde, saltholdighed og temperatur) gennem vandsøjlen. Støjmålingerne skal rapporteres i de samme enheder som benyttet i støjmodellen dvs. peak-topeak lydtryk relativt til 1μPa; i rms lydtryk relativt til 1 μpa (rms målt over 90 % af lydpulsens varighed, som defineret af Malme et al. 1986; Blackwell et al. 2004; Madsen 2005) og lydpåvirkningsniveauer relativt til 1 μpa 2 s. per lydpuls (se også Appendix 1 Tabel 3). Måleresultaterne skal være fremsendt til EAMRA senest ved udgangen af december det år den seismiske undersøgelse blev udført.

18 18 6 Seismiske undersøgelser forebyggende miljøtiltag Formålet med denne vejledning er at forebygge fysiske skader forårsaget af seismiske undersøgelser på havpattedyr. Adfærdsændringer kan ikke, eller kun i begrænset omfang, forebygges. De væsentligste tiltag er pre-shooting-søgningen og ramp-up-proceduren.der foreligger dog kun begrænset dokumentation for effekten af disse. 6.1 Planlægning Grundig planlægning er en forudsætning for de forebyggende tiltag. Følgende skal indgå: Det lavest mulige lydniveau skal vælges, for at opnå de geofysiske mål. Valget skal dokumenteres i VVM/VFT-redegørelsen. Fokusering af luftkanonernes lydudbredelse, med henblik på at begrænse lydudbredelsen til siderne og afdæmpning at de højfrekvente dele af det udsendte lydspekter (som ikke har betydning ved de geofysiske undersøgelser). Forekomsten af havpattedyr i undersøgelsesområdet - er der særligt vigtige levesteder, og særligt vigtige perioder for disse dyr? Disse forhold skal fremgå af VVM/VFT-redegørelsen. Andre seismiske undersøgelser i området, for at kunne vurdere kumulative påvirkninger. Andre forstyrrende aktiviteter i området. De særlige pre-shooting og ramp-up-procedurer skal indarbejdes i arbejdsgangene (se nedenfor). 6.2 Selve undersøgelsen Eksklusionszone Hvis der under under pre-shooting-søgning opdages havpattedyr (undtagen isbjørne på isen) indenfor en zone på 500 m fra midten af batteriet af luftkanoner, skal ramp-up af luftkanonerne udsættes indtil det pågældende dyr er mere en 500 m væk - enten ved skibets bevægelse eller ved at dyret selv har bevæget sig væk. I begge tilfælde skal der gå 20 minutter fra den sidste observation af dyret indenfor 500 m-zonen til ramp-up-proceduren skal indledes, for at sikre, at dyret nu også er udenfor zonen. Hvis PAM benyttes, er det PAMoperatøren, der afgør om registrerede lyde er fra havpattedyr indenfor eller udenfor 500 m- zonen. Hvis der under ramp-up eller under affyring med fuld styrke opdages havpattedyr (af MMSOerne) indenfor de 500 m, skal affyringen reduceres til batteriets mindste luftkanon (mitigation-gun) for at få dyret til at undgå lydkilden. Der kan skrues op på fuld styrke når det pågældende dyr er udenfor den 500 m-zonen. Isbjørne, der går på havis skal ikke give anledning til denne udsættelse af ramp-up eller udsættelse af skydning på fuld styrke så længe de forbliver på isen. Hopper de i vandet træder denne bestemmelse i kraft. I områder med havpattedyr skal seismiske undersøgelser så vidt muligt indledes i dagslys, sådan at det er muligt for MMSOerne at gennemføre pre-shooting-søgning. MMSOerne afgør om observationsbetingelserne er sådan, at det er muligt at se eventuelle havpattedyr.

19 19 Den passive aflytning med PAM skal bruges hvis affyring indledes i mørke eller under dårlige sigtbarhedsforhold (høj bølgegang (> seastate 3), tåge, nedbør, etc.) Pre-shooting-søgning Denne eftersøgning af havpattedyr indenfor 500 m eksklusions-zonen skal gennemføres i 30 eller 60 minutter (bestemt af havdybden) inden luftkanonerne startes. MMSOerne skal sikre at der ikke forekommer havpattedyr (undtagen bjørne på is) i denne zone i søgeperioden og at luftkanonerne ikke startes før zonen har været erklæret fri for havpattedyr i den angivne periode. Søgningen skal vare 30 minutter i farvande, hvor vandet er under 200 m dybt og 60 minutter i farvande hvor der er mere end 200 m dybt. Sidstnævnte for at tage højde for at arter der dykker dybt (kaskelot, næbhvaler) kan være neddykkede i mere end 30 minutter. Den lange søgning (60 minutter) kan indledes inden en linje er afsluttet, hvis der derpå slukkes helt for batteriet. Hvis der benyttes PAM, skal PAM-operatøren sikre at systemet er slået til og at det overvåges ved hver pre-shooting-søgning Ramp-up Begrebet ramp-up (også kaldet soft start) dækker den periode fra luftkanonerne tændes til de når op på fuld styrke. Formålet er at give havpattedyr i vandet mulighed for at undvige inden lydstyrken bliver skadelig. Ramp-up-perioden skal vare 20 minutter og lydstyrken skal gradvist bygges op, for eksempel ved at indlede med den mindste luftkanon og derefter tilføje de andre en efter en. Det anbefales at øge lydstyrken med 6 db per minut. Ramp-up skal gennemføres hver gang luftkanonerne startes, dog kan det undlades ved særlig afprøvning af et batteri og ved brug af såkaldte mini-luftkanoner (rumfang < 10 inch 3 ).

20 20 Figur 2. Handlingsplan for pre-shooting-søgning og ramp-up. Se også afsnit og Ramp-up-perioden bør ikke være længere end de 20 minutter, for ikke at bidrage med mere støj end højest nødvendigt. Det medfører at den seismiske dataindsamling skal indledes straks efter ramp-up-proceduren er gennemført. Hvis muligt skal ramp-up-proceduren gennemføres i dagslys og ved god sigtbarhed.

21 21 Figur 3. Handlingsplan ved ophør af affyring af luftkanonerne. Se nærmere i afsnit Ikke-planlagte stop i affyring af luftkanonerne Hvis en afbrydelse i affyringen af luftkanonerne varer mere end 10 minutter, skal der gennemføres en ramp-up inden affyringen genoptages. Hvis der var MMSOer på udkig ved afbrydelsen kan pre-shooting-søgning undlades. Hvis der ikke var MMSOer på udkig skal der gennemføres en pre-shooting-søgning inden ramp-up (se også Figur 3). Hvis en afbrydelse i affyringen varer mellem 5 og 10 minutter skal MMSOerne foretage en hurtig scanning, for at sikre at der ikke er havpattedyr inden for 500 meter-eksklusionszonen. Er det tilfældet, skal der gennemføres ramp-up efter 20 minutters afventning efter at dyret er ude af 500 m-zonen. Er der ikke havpattedyr indenfor 500 m-zonen kan affyringen genoptages (se også Figur 3). Hvis afbrydelsen kan gøres på under 5 minutter kan affyringen genoptages umiddelbart. Det anbefales, hvis muligt, at lade den mindste kanon fortsætte med at affyre (mitigation-gun) under afbrydelsen (se også Figur 3) Site-survey og Vertical Seismic Profiling (VSP) Selvom disse typer af seismiske undersøgelser benytter mindre støjende lydkilder, skal der gennemføres pre-shooting-søgning og ramp-up-procedure efter retningslinjerne beskrevet ovenfor. Brug alene af en mini-luftkanon (rumfang < 10 inch 3 ) kræver dog ikke ramp-up, men preshooting-søgning skal gennemføres Afprøvning af luftkanoner Det kan være nødvendigt at gennemføre afprøvning af luftkanonerne inden en undersøgelse eller efter reparation. Pre-shooting-søgning skal under alle omstændigheder gennemføres,

22 mens ramp-up kun er nødvendig, hvis en enkelt eller flere luftkanoner skal afprøves ved fuld styrke eller hvis hele batteriet skal afprøves, også ved lave styrker. Det er ikke nødvendigt hvis kun en enkelt luftkanon skal afprøves ved reduceret styrke Linjeskift Det kan være nødvendigt at anvende særlige procedurer ved skift mellem to seismiske linjer. Hvis sejltiden mellem de to linjer vurderes til at vare mere end 1 time, skal luftkanonerne stoppes ved afslutningen af den første linje og der skal gennemføres en fuld pre-shootingsøgning og en 20 minutters ramp-up inden der startes på den nye linje (Figur 4). Hvis sejltiden mellem de to linjer vurderes til at vare kortere end 1 time, skal batteriet køre ved svag styrke eller blot med den mindste luftkanon (mitigation gun) og MMSOerne skal observere imens. Ved site surveys (med små luftkanoner) kan tidsperioden mellem de enkelte affyringer øges (shot point interval) til maksimum 5 minutter. Hvis der ikke observeres havpattedyr indenfor 500 m eksklusionszonen kan luftkanonerne skrues op på fuld styrke når den næste linje nås. Hvis der derimod observeres havpattedyr indenfor zonen, skal indledningen af næste linje (og dermed fuld styrke på batteriet) afvente 1/ at det pågældende dyr er kommet uden for zonen og 2/ plus 20 minutter for at sikre at det ikke vender tilbage (Figur 4). Figur 4. Handlingsplan ved linjeskift. 6.4 Akustisk overvågning Den engelske term for dette er Passive Acoustic Monitoring, og forkortelsen PAM bruges også på dansk. PAM anvendes til at forøge obervationsmulighederne, når visuelle observationer ikke er mulige i forhold til beskyttelse af havpattedyr (f.eks. i mørke perioder, ved dårlig sigtbarhed eller høj bølgegang (sea state over 3),. De forskellige PAM systemer har dog deres begrænsninger, bl.a. fordi tavse dyr ikke vil blive opdaget. Infrarød sporing af havpattedyr kan blive et krav i fremtiden som et alternativ til PAM.

23 23 PAM-udstyret består af hydrofoner (mikrofoner der virker i vand), hvis registreringer behandles af særlige computerprogrammer. PAM kræver desuden at operatørerne har erfaring med at opstille og vedligeholde systemet og i at tolke de signaler det registrerer Brugen af PAM PAM kan være et nyttigt supplement til de visuelle observationer. Men man skal være opmærksom på, at det ikke er nær så nøjagtigt når der skal bedømmes afstand til det pågældende havpattedyr. For eksempel kan usikkerheden på et PAM-udstyr være +/- 300 m; et havpatte dyr der bestemmes til at være 500 m væk kan derfor i virkeligheden være op til 800 m væk, og alligevel medføre en udsættelse af ramp-up. Det er derfor væsentligt at der benyttes det mest nøjagtige udstyr der er på markedet. Men det vil under alle omstændigheder være den ansvarlige PAM-operatørs afstandsbedømmelse, som skal afgøre om eksklusionszonen er fri for havpattedyr eller ej. PAM-udstyrets egenskaber vedrørende følsomhed overfor lydsignaler, arter det kan registrere og hvordan det det bedst monteres og benyttes skal beskrives i VVM/VFT-redegørelsen (Appendix 1, Tabel 4). Der er i de senere år udviklet forskellige computerprogrammer der kan behandle og analysere signalerne fra PAM-udstyret. For eksempel har et samarbejde med olieindustrien (International Association of Oil and Gas Producers Joint Industry Project (JIP)) resulteret i computerprogrammet PAMGuard. Det er frit tilgængeligt og under stadig udvikling, hvorfor brugere opfordres til at bidrage til dets fortsatte udvikling og forbedring. 6.5 Observatører til havpattedyr og havfugle MMSO De observatører, der placeres på seismik skibet betegnes MMSOer (Marine Mammal and Seabird Observers). Der skal være mindst fire MMSOer med på en seismisk undersøgelse. De skal være særligt trænede i observationsmetoderne og i forvaltning af de regler der skal forebygge påvirkninger på havpattedyr. To af de fire skal desuden være godkendte operatører af PAM-udstyr, og alle skal kunne dokumentere et grundigt kendskab til hvordan de grønlandske havpattedyr og - fugle kendes. Det er derfor en forudsætning at MMSOerne har kendskab til arterne af havpattedyr og havfugle i grønlandske farvande. De fire MMSOer skal være placeret på det skib som trækker den seismiske lydkilde. Andre placeringer kan komme på tale, men det skal i givet fald aftales med EAMRA. Det er vigtigt, at der er aftalt og sikret kommunikantionsveje mellem MMSOerne og kommandobroen på skibet og det mandskab der styrer luftkanonerne (for eksempel med VHF-radioer). MMSOerne skal informeres om de enkelte operationer i god tid, sådan at de kan være på plads til at foretage pre-shooting-søgning. To MMSOer skal være på plads på observationsstedet når der udføres seismiske undersøgelser. Der er udarbejdet en særlig vejledning til dette arbejde (Manual for Seabird and Marine Mammal Survey on Seismic Vessels in Greenland (Link)).

24 24 Observationer skal foretages fra en særlig observationskasse der yder MMSOerne læ for vejret. Den skal stilles op oven på broen, i fri luft og hvor der kan observeres frit til alle sider (se nærmere i Manual for Seabird and Marine Mammal Survey on Seismic Vessels in Greenland (Link). Det er operatørens ansvar at en sådan midlertidig observationskasse er på plads et sted hvor det er muligt at foretage observationer. Observationskassens placering må ikke kompromittere skibets sikkerhed og funktioner og skal opfylde licenshaverens og operatørens sikkerhedspolitik og sikkerhedssystemer. MMSOerne har tre opgaver: #1 overvågning af 500 m-eksklusionszonen ved pre-shooting-søgning og under den seismiske dataindsamling. Ramp-up og skydning ved fuld styrke kan ikke indledes før MMSOen på vagt har sikret, at der ikke er havpattedyr til stede indenfor 500 m-zonen, og under skydning skal MMSOen rapportere, hvis havpattedyr kommen indenfor 500 m-zonen, med henblik på at reducere skydningen til den særlige mitigation-gun. #2 systematisk indsamling af data om fugles og havpattedyrs forekomst undervejs. # 3 varetage overvågningen med PAM-udstyret. Opgaverne er præciseret i vejledningen: Manual for Seabird and Marine Mammal Survey on Seismic Vessels in Greenland (Link). Formålet med opgave #2 er at forbedre vidensgrundlaget om fordeling og forekomst af havfugle og havpattedyr fra de områder der foretages seismiske undersøgelser i. Denne viden indgår i DCE/GN s databaser over baggrundsviden, og den er tilgængelig for de selskaber, som for eksempel skal udarbejde VVM-redegørelser om deres ansøgte aktiviteter. Disse data (#2) skal indsamles efter en særlig metode, sådan at de kan importeres direkte i databaserne (se nærmere i Manual for Seabird and Marine Mammal Survey on Seismic Vessels in Greenland (Link)). Senest slutningen af december samme år som den seismiske undersøgelse skal data og en MMSO-rapport være fremsendt til EAMRA og dennes videnskabelige rådgivere (adresser nedenfor). Data skal leveres dels trykt (rapporten) dels på elektronisk form (data og rapport). Miljøstyrelsen for Råstofområdet Environmental Agency for Mineral Resource Activities (EAMRA) Imaneq 1A 801 (Nuuk Center) P.O. Box Nuuk, Greenland Nationalt Center for Miljø og Energi Danish Centre for Energy and Environment DCE Aarhus University att. David Boertmann Frederiksborgvej 399 P.O. Box 358 DK-4000 Roskilde, Denmark Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources att. Josephine Nymand Kivioq 2

25 P.O. Box Nuuk, Greenland 25

26 7 Beskyttelsesområder for havpattedyr i forbindelse med seismiske undersøgelser 26 I dette afsnit er der vist to typer beskyttelsesområder for havpattedyr i relation til seismiske undersøgelser: Opmærksomhedsområder er områder hvor der forekommer særligt sårbare arter af hvaler, sæler eller hvalros og hvor der kan være risiko for overlap mellem deres forekomst og seismiske undersøgelser. Hvis seismiske undersøgelser planlægges indenfor disse områder og i de perioder, der er angivet på kortene, kan der indføres skærpet regulering med henblik på beskyttelse mod støjpåvirkninger af de pågældende arter. Dette kan f. eks. komme på tale, hvis der foreligger ny viden om de pågældende arter i området, og yderligere regulering kan være omkring kildestyrken på lydkilden, tætheden af seismiske linjer og/eller midlertidig lukning af specifikke områder. Lukkede områder er områder, hvor der som grundregel ikke er mulighed for at gennemføre seismiske undersøgelser. Dog kan der gives tilladelse til begrænsede undersøgelser ved specifik ansøgning. Denne skal indeholde et detaljeret beskrivelse af de seismiske linjers placering, forebyggende tiltag og forslag til studier, der kan belyse eventuelle påvirkninger på de i området forekommende havpattedyr. Begrænset betyder i denne sammenhæng at kun ét selskab opererer i området, at der kun udføres seismiske undersøgelser langs et begrænset antal af korte seismiske linjer (vil variere fra område til område, afgøres af EAMRA), der ligger med mindst 10 km mellemrum. Begge typer beskyttelsesområder ses på de følgende kort (Figur 4-7). Shp-filer kan hentes på MRAs webside (Link), og kan i GIS-programmer bruges til nøjagtig lokalisering af grænserne. 7.1 Særligt følsomme arter I følge de strategiske miljøvurderinger af kulbrinteaktiviteter i de grønlandske farvande (Link) er følgende havpattedyr særligt følsomme overfor seismiske undersøgelser: Hvidhval (Delphinapterus leucas). Narhval (Monodon monoceros). Grønlandshval (Balaena mysticetus). Hvalros (Odobenus rosmarus). Udenfor områderne dækket af de strategiske miljøvurderinger forekommer desuden den meget sjældne og fåtallige: Nordkaper (Eubalaena glacialis). Mange andre havpattedyr forekommer i de grønlandske havområder (sæler, hvaler, isbjørn). Disse er enten mindre følsomme overfor forstyrrelser fra seismiske undersøgelser eller også er det ikke muligt at udpege beskyttelsesområder.

27 Hvidhvalerne ankommer fra arktisk Canada til Nordvestgrønland i oktober (Heide-Jørgensen et al. 2003) og vil kunne overlappe med seismiske undersøgelser i en kort periode (oktobernovember) inden vinteren sætter stop for seismik. Narhvaler, derimod, forekommer både i Nordvestgrønland og Østgrønland i den periode, hvor seismiske undersøgelser normalt foretages. De har velafgrænsede sommeropholdssteder, hvor store antal kan forekomme. Deres trækruter er blevet udforsket ved sporing af dyr forsynede med satellitsender, og de forskellige bestande har tillige velafgrænsede vinteropholdssteder. Disse er primært i områder med store vanddybder og drivis i Baffin Bugt, Davis Stræde og ud for den grønlandske østkyst (Heide-Jørgensen & Laidre 2006, Heide-Jørgensen et al. 2013). Grønlandshvaler forekommer i Vestgrønland primært i vinterperioden i forbindelse med havisen. I Østgrønland findes en anden bestand af grønlandshvaler, nemlig den Kritisk Truede Spitsbergen-bestand (jvf. IUCN). Studier de allerseneste år tyder på at Nordøstvandet og den delvist permanente iskant herfra og mod syd til Île de France er vigtige sommeropholdssteder for denne bestand (Boertmann et al. 2009a, b, 2015, Boertmann & Nielsen 2010, Lydersen et al. 2012). Nordkaperen er i dag ekstremet fåtallig (få hundrede individer) og også den er klassificeret som Kritisk Truet i rødliste-sammenhæng. Nogle få individer forekommer hvert år i farvandet mellem Island og Sydøstrønland (Mellinger et al. 2011), men den foreliggende viden er for sparsom til at udpege beskyttelsesområder. I Nordøstgrønland forekommer hvalros året rundt, dvs. i hele perioden hvor der kan udføres seismiske undersøgelser. I Vestgrønland er de primært vintergæster udenfor den seismiske sæson. Hvalrosser opholder sig særligt på lavvandede banker (< 100 m), hvor de dykker til bunden og fouragerer på muslinger og hvor større antal kan findes. Om vinteren (udenfor den normale seismiske sæson) samles større antal desuden på Store Hellefiskebanke ud for Sisimiut og Kangaatsiaq og i polynyerne langs kysten af Nordøstgrønland. Havpattedyrene har betydning for den grønlandske befolkning i forbindelse med fangst, og særligt sommerbestanden af narhvaler i Melville Bugt kan blive påvirket af seismiske undersøgelser (se denne rapport Link). Hvidhval, hvalros og grønlandshval fanges også, men primært i den periode (vinter), hvor der normalt ikke foretages seismiske undersøgelser. Yderligere information om de her omtalte arter kan findes i de strategiske miljøvurderinger af kulbrinteaktiviteter i de grønlandske farvande (Link) Beskyttelsesområderne Hvidhval For denne er der udpeget et opmærksomhedsområde (Figur 5), hvis tidsmæssige overlap med normale seismiske aktiviteter er begrænset fra 1. oktober til 30. november. Området er trækkorridor for de hvaler der opholder sig i Canada om sommeren og ud for Vestgrønlands kyst om vinteren, ligesom den sydligste del også fungerer som vinterkvarter Narhval Der er udpeget flere lukkede områder i Nordvest- og Østgrønland. Disse er alle sommeropholdssteder for særlige bestande af narhvaler. Perioden, hvor de gælder, er fra 1. juni til 30. september (Figur 6). Dertil er der to opmærksomhedsområder, som gælder om

28 sommeren fra 1. juni til 30. september og i hvalernes trækperiode om efteråret, fra 1. oktober til 30. november (Figur 6) Grønlandshval Der er ind til videre ikke udpeget lukkede områder for grønlandshval, men der er vidtstrakte opmærksomhedsområder, der gælder i to perioder: Om efteråret fra 1. oktober til 30. november og om sommeren fra 1. juni til 30. september (Figur 7). Mere viden om denne arts forekomst i Grønland - især i Østgrønland, hvor bestanden ser ud til at være i fremgang vil kunne give anledning til at udpege lukkede områder. Det vestgrønlandske opmærksomhedsområde er primært et sommeropholdssted, og hovedparten af bestanden formodes at opholde sig i Canada på denne tid. I det østgrønlandske område optræder hvalerne hele året Hvalros I Nordøstgrønland er der store lukkede områder baseret på hvalrossernes landgangspladser og fødesøgningsområder (gælder 1. juni til 30. september), ligesom der er vidstrakte opmærksomhedsområder (gælder 1. juni til 30. september og 1. oktober til 30. november) (Figur 8). De udpegede områder i Vestgrønland er små, da hvalrosser primært forekommer her udenfor sæsonen for seismiske undersøgelser.

29 Figur 5. Opmærksomhedsområdet for hvidhval. Det gælder i perioden 1. oktober til 30. november. Kortet gælder ikke for forårs- og vinterperioden, hvor hvidhvaler også forekommer i grønlandske farvande. 29

30 Figur 6. Lukkede områder og opmærksomhedsområder for narhval. De lukkede områder er gældende fra 1. juni til 30. september og opmærksomhedsområderne fra 1. oktober til 30. november (de blå) og fra 1. juni til 30. september (de røde). Kortet gælder ikke for vinter- og forårsmånederne, hvor narhvaler også forekommer i grønlandske farvande. 30

31 Figur 7. Opmærksomhedsområder for grønlandshval. De røde gælder fra 1. juni til 30. september og de blå fra 1. oktober til 30. november. Kortet gælder ikke for vinter- og forårsmånederne, hvor grønlandshvaler også forekommer i grønlandske farvande. 31

32 Figur 8. Lukkede områder og opmærksomhedsområder for hvalros. Lukkede områder gælder fra 1. juni til 30. september og opmærksomhedsområderne fra 1. juni til 30. september (de røde) og fra 1. oktober til 30. november (de blå). Kortet gælder ikke for vinter- og forårsmånederne, hvor hvalrosser også forekommer i grønlandske farvande. De mørke pletter viser landgangspladser. 32

33 33 8 Områder med kommercielt fiskeri Seismiske undersøgelser er ikke reguleret i forhold til fisk og fiskeri. Det anbefales dog i områder med fangst og fiskeri at kontakte og orientere den lokale fanger- og fiskerforening ligesom det anbefales at medtage en fiskerisagkyndig i områder, hvor der foregår fiskeri. Her vises to kort med områder, hvor der for tiden foregår egentligt kommercielt fiskeri, med henblik på planlægning af seismiske undersøgelser. Kortene på Figurerne 8 og 9 viser hvor kommercielt fiskeri med fartøjer længere end 30 fod er forgået i perioden 1999 til Fiskeriet udvikler sig hele tiden og nye områder kan inddrages ligesom gamle kan opgives. For eksempel er et større fiskeri efter makrel under udvikling i de sydøstgrønlandske farvande og fiskeri efter arter som sild, blåhvilling og lodde kan tænkes at opstå i de kommende år. Fiskeriet kan ikke udelukkes at blive påvirket af seismiske undersøgelser, der foregår i de samme havområder, men indtil nu er der ikke rapporteret om reducerede fangster, hvor der har været overlap med seismiske undersøgelser. Et forhold man bør være opmærksom på, hvis torskebestanden på de vestgrønlandske banker retableres, er at gydeområder kan være sårbare i gydeperioden og at regulering af seismiske undersøgeler vil kunne komme på tale her.

34 Figur 9. Trawl-aktiviteten i perioden Kortet viser summen af træk. Bundtrawling efter rejer, hellefisk og i mindre grad torsk er mest intensivt og viser de højeste tætheder af træk. De følger gerne fysiske strukturer (kanten af banker) eller særlige dybder på havbunden. Fiskeri med flydetrawl efter makrel og tidligere også rødfisk i de sydgrønlandske farvande foregår i større områder og her er der derfor lavere tætheder. Data er fra Grønlands Fiskerilicenskontrol og de er bearbejdet af Grønlands Naturinstitut. 34

35 Figur 10. Kommercielt fiskeri med passive fangstmetoder i perioden 1999 til Kortet viser tætheden af garn- langline- og tejnfiskeri, registreret som punkter hvor grejerne er sat, og fiskeriet er primært efter stenbider, hellefisk og krabber. Der indgår desuden nogle få gamle positioner af trawlfiskeri, som er registreret som punkter og ikke slæb. Data er fra Grønlands Fiskerilicenskontrol og er bearbejdet af Grønlands Naturinstitut. 35