CITES non detriment findings
|
|
- Benjamin Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland
2 Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter fra Grønland, 2016 Oversigt og konklusion I sin funktion som CITES videnskabelige myndighed i Grønland rådgiver Grønlands Naturinstitut (GN), om det er bæredygtigt forsvarligt at eksportere produkter fra arter, der er listet i CI- TES appendix II. For havpattedyr i Grønland inkluderer dette vågehvaler fra Vestgrønland, alle småhvaler og isbjørn. Andre bestande af storhvaler (inklusiv vågehval i Østgrønland) er listet som appendix I (hvor eksport generelt ikke er mulig), mens hvalros er listet som appendix III, hvor eksport er mulig uden en bæredygtighedserklæring. Hvalros er ikke desto mindre inkluderet i nærværende bæredygtighedserklæring, da den står som appendix II i EU's liste over dyrearter med handelsrestriktioner. Tidligere har GN udarbejdet NDFer for narhval, hvidhval, hvalros og isbjørn. Som noget nyt forholder vi os i nærværende rapport også til vågehval i Vestgrønland og alle andre arter af småhvaler, således at vores NDF dækker alle grønlandske havpattedyr i CITES appendix II. Fangsten af vågehval i Vestgrønland følger den videnskabelige rådgivning fra den Internationale Hvalkommission, og der kan derfor afgives en positiv bæredygtighedserklæring for denne bestand. For de fleste arter af småhvaler foreligger der derimod ikke en mere eller mindre regelmæssig videnskabelig vurdering af bæredygtigheden af en, og for disse er det ikke muligt af give en positiv bæredygtighedserklæring. For narhval, hvidhval, hvalros og isbjørn er der mere eller mindre regelmæssig international vurdering af bæredygtigheden af en, og for disse arter foretager vi med denne rapport en årlig opdatering af bæredygtigheden i relation til CITES. Her kan der for 2016 gives en positiv erklæring for hvidhval, mens erklæringen er negativ for narhval, hvalros og isbjørn. Dette skyldes, at en overstiger rådgivningen for bæredygtighed i visse bestande for narhval og hvalros. Det skal dog bemærkes, at hvalros kunne have fået en positiv erklæring, hvis kvoterne i disse områder tog hensyn til det forventede af dyr i en. For isbjørnenes vedkommende har det ikke være muligt at dokumentere, at en er bæredygtig. Der kan ikke gives en positiv NDF, så længe der er fra bestande uden rådgivning. Tabel over gældende NDF er for Grøn = positiv NDF Rød = negativ NDF Vågehval i Vestgrønland Narhval Hvidhval Andre småhvaler 1 Hvalros Isbjørn 1 Marsvin, grindehval, hvidnæsedelfin og spækhugger
3 Baggrund Den første bæredygtighedserklæring i Grønland var en negativ erklæring for narhval i Denne blev ændret til en positiv erklæring i 2009 grundet tiltag med en kvotereguleret jagt. De første erklæringer for hvidhval, isbjørn og hvalros kom i 2007, og de var negative for isbjørn og hvalros og positiv for hvidhval. En revurdering af hvalros i 2011 var positiv, og i 2015 var erklæringerne positive for narhval, hvidhval og hvalros og negativ for isbjørn. Disse erklæringer er blevet udarbejdet efter forespørgsel fra Grønlands Selvstyre, og de er blevet opdateret uregelmæssigt. Der har således ikke eksisteret en mere eller mindre automatisk arbejdsprocedure, der kan sikre, at erklæringerne stemmer overens med de aktuelle forhold. For at sikre dette fremover har vi valgt at ændre udformningen af vores erklæringer, således at de fremover forholdsvis let kan opdateres årligt for de fire arter. Herudover har vi inkluderet en mere generel vurdering for alle andre arter af småhvaler, hvor der p.t. ikke er nogen regelmæssig vurdering af bæredygtigheden af en. For disse foreligger der således en standarderklæring, der er negativ, hvilket betyder, at der er en negativ erklæring for de arter, hvorpå der er en regelmæssig jagt: marsvin, grindehval, hvidnæsedelfin og spækhugger. Denne erklæring omfatter ikke mere uregelmæssigt forekommende arter af småhvaler, der ikke jages i Grønland. Disse bør i stedet for vurderes fra gang til gang. For vågehval i Vestgrønland foreligger der som standard en positiv NDF, så længe denne følger rådgivningen fra IWC. I de tidligere erklæringer har vi vurderet en række forhold, der måtte have indflydelse på eksportens betydning for udnyttelsen af de forskellige arter. For narhval, isbjørn og hvalros kan det ikke udelukkes, at eksporten har en reel indflydelse, da det er økonomisk betydningsfulde produkter, der eksporteres fra dyrene. Dette betyder, at det reelt er bæredygtigheden af den samlede, der bestemmer, om der kan afgives en positiv erklæring. For hvidhvalen og andre småhvaler er eksporten af andet end spiselige produkter formentlig ikke en trussel i sig selv. Ikke desto mindre har vi valgt at følge det samme bæredygtighedsprincip for alle arter, således at en positiv erklæring er lig med en godkendelse af, at udnyttelsen af arten i Grønland er bæredygtig. I vores vurdering af denne bæredygtighed har vi valgt at se på, om den totale er bæredygtig i forhold til den videnskabelige rådgivning fra NAMMCO, JCNB og IUCN/PBSG. Denne vurdering inkluderer dyr, der går t i jagten. Og da der ikke foreligger pålidelige tal for, hvor mange hvidhval, narhval og hvalrosser der går t i jagten per år, bruger vi de srater, der ligger til grund for rådgivningen. Selv om nogle af disse srater kan diskuteres, er det vigtigt at bruge de samme srater, når bæredygtigheden af en skal vurderes. Dette skyldes, at et overvurderet historisk også kan give en overvurdering af den fremtidige bæredygtige udnyttelse. Ligeledes skal disse tal inkludere dyr, der er fanget uden for kvoten; det være sig f.eks. isbjørne, der nedlagt i selvforsvar, eller hvaler, der aflives, fordi de har viklet sig ind i garn. Hvaler der fanges fra sassat er ikke medregnet, da disse ses som en del af den naturlige dødelighed. Den videnskabelige rådgivning søger typisk at fastlægge en gennemsnitlig årlig, der anses som bæredygtig over en årrække (f.eks. 5 år), og som sådan er der rum for, at den årlige
4 kan svinge omkring dette niveau. Dette er også typisk afspejlet i kvoterne, hvor det for en del arter er muligt at overføre mellem år, således at en over et år kan fratrækkes næste års kvote, mens en under kan øge kvoten det næste år. Vi har derfor valgt at vurdere bæredygtigheden over en tre årig periode, hvor en positiv erklæring betyder, at den totale de sidste tre år har været mindre end eller lig med den totale anbefalede (svarende til en videnskabelige rådgivning fra NAMMCO, JCNB og IUCN/PBSG) for den samme periode. Sidst men ikke mindst, skal vurderingen foretages per bestand, og det er kun, hvis en er bæredygtig for alle bestande i Grønland, at der afgives en positiv erklæring. For bestande, som deles med Canada, er (og ) i Canada taget med i beregningen. Da der ikke foreligger noget sporingssystem, der kan fastslå fra hvilken bestand et givet produkt kommer, kan der normalt ikke afgives bæredygtighedserklæringer for enkelte bestande. Narhval Perioden fra 2013 til 2015 er dækket af 2012-rådgivningen fra NAMMCO/JCNB. For Vestgrønland skal det bemærkes, at rådgivningen var speciel, da den kun var for fangede dyr, mens rådgivningen for Østgrønland var inklusive. Det vides ikke, i hvilket omfang er inkluderet i den rapporterede, og udgangspunktet er her, at den ikke er inkluderet. Samlet set kan der ikke gives en positiv bæredygtighedserklæring for narhval i Grønland, da en overstiger rådgivningen for bestandene i Inglefield Bredning, Melville Bugt, Ittoqqortormiit og Tasiilaq. Etah 7.5 % aflivning ingen ingen ingen i alt for narhvaler i Etah blev afgivet for første gang i 2016 Inglefield Bredning 7.5 % aflivning Fangst i alt
5 Melville Bugt 15 % aflivning Fangst i alt Uummannaq 15 % aflivning Fangst I alt Disko Bugt 15 % aflivning Fangst i alt Ittoqqortormiit 15 % aflivning i alt Tasiilaq 15 % aflivning i alt
6 Hvidhval Fangstperioden fra 2013 til 2015 er dækket af 2012-rådgivningen fra NAMMCO/JCNB. For Vestgrønland inkluderede rådgivningen på 310 dyr per år et gennemsnitligt på 8,5%. For vinterjagten i Qaanaaq blev det konkluderet, at en på det nuværende niveau blev anset for at være bæredygtig. Det vides ikke, i hvilket omfang er inkluderet i den rapporterede, og udgangspunktet er her, at den ikke er inkluderet. Der afgives en positiv bæredygtighedserklæring for hvidhval i Grønland, da en plus det forventede ligger under den samlede rådgivning per bestand. Vest Grønland 8.5 % aflivning i alt Qaanaaq 5.0 % aflivning ok ok ok i alt ok
7 Hvalros Fangsten i 2013 og 2014 falder under NAMMCO-rådgivningen fra 2010, mens en i 2015 relaterer til NAMMCO-rådgivningen fra 2014 (2013 Annual Report). Begge rådgivninger inkluderer dyr, der går t i en. Samlet set kan der ikke gives en positiv bæredygtighedserklæring for hvalros i Grønland, da en plus det forventede i Qaanaaq overstiger rådgivningen for området. Qaanaaq Canadisk 15 % aflivning i alt Vest Grønland Canadisk 15 % aflivning i alt Øst Grønland 11.5 % aflivning * i alt *Ulovlige er
8 Isbjørn Den seneste rådgivning for isbjørn er fra 2010, og den er baseret på tal fra for bestandene i Kane Basin (KB) og Baffin Bugt (BB). I 2012 konkluderede The Canada/Greenland Joint Commission on Polar Bears (JCPB), at rådgivningen var forældet, og en ny rådgivning er planlagt til juli Der findes heller ingen rådgivning for bestanden i Østgrønland. Uden en gyldig rådgivning, kan der ikke afgives en positiv NDF. Kane Basin Canadisk 2? % Aflivning* Ingen Ingen Ingen i alt Ingen Baffin Bay Canadisk? % Fangst 2 Aflivning* Ingen Ingen Ingen i alt Ingen Davis Strait Canadisk? % Fangst 2,3 Aflivning* Ingen Ingen Ingen i alt Ingen Øst Grønland? % Aflivning* Ingen Ingen Ingen 2 Canadiske tal givet fra juli den forrige år til juni. Data for Nunavut fra Polar Bear Harvest Reports, 3 Fangster fra Nunavut og Quebec. Data for Quebec er baseret på frivillig afrapportering fra fangere og stammer fra: Ministère des Forêts, de la Faune et des Parcs, upubliceret.
9 i alt Ingen *Nødværge
CITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2018 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereHvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Jens Napatok', Parti i Naleraq Heri Svar på
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereOVERBLIK november 2017
OVERBLIK november 2017 Grænseoverskridende narhvaler Grønlands Naturinstitut Grænseoverskridende narhvaler Udgivet af: Grønlands Naturinstitut Version: 1.1 november 2017 Redaktion: Review: Forside: Henrik
Læs mere2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs merePinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299)36 12 FAX (+299)361212 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs merePinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for
Læs mereDa alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereNarhvalsfangst per bestand kvoteår 2016
Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,
Læs mereFoto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.
Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden
Læs mereMedlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI. Svar på 37-spørgsmål nr. 102_2019_Kvoter
Aalisamermut, Piniamermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. I' ; :: - ~ J ' C" J- GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI Svar
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereMarsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Læs mereLevende Ressourceudvalgets ordinære møde 08/2014 d. 18. november 2014
Dagsorden for åbent møde: Punkt. 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Punkt. 02 Høring vedr. tildeling af kvoter for fangst af kvotefangstdyr for 2015 Punkt. 03 Overførsel af harpunkanonkvote til
Læs mereRåstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune
Høringsproces vedrørende VVM for ansøgning fra Capricorn Greenland Exploration 1 om 3D seismik indsamling i 2011, Tilladelse 2011/13, Pitu, Baffin Bugt Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereGrønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012
Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 29. marts 2011 om beskyttelse og fangst af hvid og narhvaler Historisk. Kapitel 1 Anvendelsesområde
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 29. marts 2011 om beskyttelse og fangst af hvid og narhvaler Historisk I medfør af 2, stk. 4, 8, 9, stk. 2, 12, 13, 15, stk. 4, 17, stk. 2 og 18 i Landstingslov nr.
Læs mereFangst Af Alexander Köhler, mag. art. September 2015
1 Fangst Af Alexander Köhler, mag. art. September 2015 Fangst spiller en betydende rolle i mange af Grønlands regioner. I den nordlige og østlige del mere end i den sydlige og vestlige del, i bygderne
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 201X om beskyttelse og fangst af hvalros
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 201X om beskyttelse og fangst af hvalros I medfør af 2, stk. 4, 8, 12-13, 15, stk. 4, og 17, stk. 2 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereBilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereHusk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner. Bilag 2: Fangsttal for rensdyr og
Læs mereØkonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer
Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Emanuel Rosing Chefkonsulent APN Lovgrundlag Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri 13 ændringslove frem
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereErhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel
Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 1998 om fredning af og fangst af hvalros.
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 1998 om fredning af og fangst af hvalros. I medfør 5, stk. 1-3, 7, 8 stk. 2 og 12, stk. 2 i landstingslov nr. 15 af 6. november 1997 om fangst og jagt
Læs mereHelle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh
Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut Kunster Aka Høgh Rådgivning for fiskebestande 211 ICES NAFO Torsk Hellefisk Østgrønland, Island, Færøerne Rødfisk Lodde Norsk farvand Fiskeriaftale
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 201X om beskyttelse og fangst af hvalros
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 201X om beskyttelse og fangst af hvalros I medfør af 2, stk. 4, 8, 12-13, 15, stk. 4, og 17, stk. 2 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs merehavpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr
o te t havpattedyr ved kyst og hav - se på havpattedyr Almindelig delfin Finhval Grindehval Gråsæl Hvidnæse Marsvin Spækhugger Spættet sæl Vågehval Øresvin Copyright, udgivet af StoneCom ApS Forfatter:
Læs mereJAGTINFORMATION OG FANGSTREGISTRERING
PINIARNEQ 2017 JAGTINFORMATION OG FANGSTREGISTRERING HUSK! Du skal rapportere din fangst senest den 15. oktober. Dette samt ansøgning om nyt jagtbevis kan du gøre ved selvbetjening på www.sullissivik.gl
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler I medfør af 2, stk. 4, 8, 9, stk. 2, 12, 13, 15, stk. 4, 17, stk. 2 og 18 i Landstingslov nr.
Læs mereErhvervsfangst og fritidsjagt: 1. august 31. december. 86 (86) Erhvervsfangst og fritidsjagt: 1. august 31. december.
Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af rensdyr og moskusokser. Af nedenstående tabeller fremgår kvotefordelinger og fangstperioder i de enkelte forvaltningsområder.
Læs mereFangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2014 og 2015 vinter.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2014 og 2015 vinter. Fangstperioder
Læs mereFiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold
Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereRådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013
Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker
BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken
Læs mereGrønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr
Grønlandske fugle, havpattedyr og landpattedyr - en status over vigtige ressourcer 1. oktober 1998 Teknisk rapport nr. 16, oktober 1998 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Forfattere:
Læs mereHøringsparter: Revision af fuglebekendtgørelsen á 2009
Antal aktive reder Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Høringsparter: PAIAN Grønlands Naturinstitut KNAPK SQAPK TPAK GFLK KANUKOKA
Læs mereErhvervsfangst og fritidsjagt: 1. august 31. december. 86 (86) Erhvervsfangst og fritidsjagt: 1. august 31. december.
Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af rensdyr og moskusokser. Af nedenstående tabeller fremgår kvotefordelinger og fangstperioder i de enkelte forvaltningsområder.
Læs mereJagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou
Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou I den nordligste del af Canada i regionen Nunavut er der mulighed for spændende jagt på isbjørn, hvalros, moskus og
Læs merePandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep
Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s VVM (EIA) vedr. seismiske undersøgelser
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereImplementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre
Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet
Læs mereHermed meddeles fra APNN fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Pressemeddelelse Fangstperioder og -kvoter for rensdyr og moskusokser 2016 vinter. Hermed
Læs mereAalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Fangst og Jagt afdeling
FANGST RAPPORT Indholdsfortegnelse I. INDLØSNING AF JAGTBEVISER... 3 I.1- Antal betalte jagtbeviser per kategori af jagtbevis fra 2007 til 2011 i hele Grønland... 4 I.2 - Antal betalte jagtbeviser delt
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND GRØNLANDS NATURINSTITUT PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereI medfør af 35, 49, 51, 60, stk. 2 og i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse, fastsættes følgende:
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 13. september 2004 om eksport og import af vilde dyr og planter mv. omfattet af konventionen af 3. marts 1973 om international handel med udryddelsestruede vilde
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereNaturinstituttets strategi og handlingsplan 2003-07 Grønlands Naturinstitut 1 Naturinstituttets strategi og handlingsplan for 2003-07 Udgivet af Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Grønland
Læs mereReferat af levende ressourceudvalgsmøde nr. 02/2013 den 19. juni 2013
Dagsorden åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Generelle sager Punkt 02 Høring om overførsel af restkvoter på hvid- og narhval. Punkt 03 Høring i f.m. kvotetildeling af rensdyr og moskusokse
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 22. december 2014 om beskyttelse og fangst af store hvaler
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 22. december 2014 om beskyttelse og fangst af store hvaler I medfør af 2, stk. 4, 8, 12 13, 15 og 17 og 18 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt,
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. oktober 2006 om beskyttelse og fangst af hvalros
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. oktober 2006 om beskyttelse og fangst af hvalros I medfør af 2, stk. 4, 8, 12-13, 15, stk. 4, og 17, stk. 2 i landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst
Læs mereFiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit HerI
Aalisamermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit HerI Svar til
Læs mereFiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2010:1 Fiskeri og Fangst 2009 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................
Læs mereDepartementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.
Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse
Læs mereFiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2011:1 Fiskeri og Fangst 2010 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................
Læs mereBilag 1: Forslag til rensdyrkvoter og fangstperioder til Trofæjagt sommer 2015 vinter 2018.
Bilag 1: Forslag til rensdyrkvoter og fangstperioder til Trofæjagt sommer 2015 vinter 2018. (tallene i parentes var kvoten i kvoteåret 2014 og 2015 vinter) Vestgrønland A (Region 9 og 10) Total kvote Inglefield
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereReferat af Levende Resurceudvalgets møde 02/2015, den 19. februar 2015 kl. 8:30
Oversigt åbent møde: Imm. 01 Godkendelse af dagsorden. Generelle sager Punkt 02 Tildeling af hvalroskvoter for kvoteåret 2015. Punkt 03 Høring vedrørende fangstperioder og kvoter for betalingsjagt på rensdyr
Læs mereBestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut
Læs mere30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger
30. april 2012 FM 2012/43 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har til hensigt at sikre en strukturtilpasning for den del af den kystnære flådekomponent, som udøver
Læs mere4. Fordeling af kvoter for de forskellige geografisk afgrænsede bestande på kommunalt og forvaltningsområdemæssigt niveau foretages af medlem af Naala
s2 =mam aa=mw=r _ selvstyrets bekendtgørelse nr. 1 af 15. januar 2016 om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler. I medføraf 2, stk. 4, 8, 9, stk. 2, 12, 13, 15, stk. 4, 17, stk. 2 og 18 i Landstingslov
Læs mereKrabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik
Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)
Læs merePINIARNEQ 2016 JAGTINFORMATION OG FANGSTREGISTRERING
PINIARNEQ 2016 JAGTINFORMATION OG FANGSTREGISTRERING HUSK! Du skal rapportere din fangst senest den 15. oktober. Dette samt ansøgning om nyt jagtbevis kan du gøre ved selvbetjening på www.sullissivik.gl
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereForslag til årlig trofækvote
Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Forslag til Rensdyrkvoter og Fangstperioder til Trofæjagt. (tallene i parentes var
Læs mereGrønlands Naturinstituts handlingsplan for
Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2013-2017 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2013-2017 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres
Læs mereQaanaaq Det ultimative eventyr på hundeslæde
Qaanaaq Det ultimative eventyr på hundeslæde 11 DKK 39.970,- Qaanaaq Det ultimative eventyr på hundeslæde Få en uforglemmelig smagsprøve på grønlandsk fangerkultur, når vi tager på hundeslædetur fra Grønlands
Læs mereOrdinære møde nr. 03/2018 i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Bygdeforhold den 11. september 2018
Dagsorden for det åbne møde: Punkt 01 Punkt 02 Punkt 03 Punkt 04 Punkt 05 Punkt 06 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Forslag til vedtægt om sænkegarnsfiskeri i Qeqqata Kommunia. Høring vedrørende
Læs mereRensdyrkvoter og fangstperioder 2016/2017 vinter
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af
Læs mereDen socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.
Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre
Læs mereSvar på spørgsmål om licens til fiskeri
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6
Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede
Læs mereForvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland
Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Marts 2019 Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland 1 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen
Læs mereEksport i mill total
Sælskind % Andre fisk 3% Kammusling 1% Andet 2% Miner 1% Torsk 7% Rejer 54% Krabber 2% Hellefisk 21% Eksport i 29-1.923 mill total (28: 2.48 mill. total) Rådgivning for fiskebestande 212 ICES NAFO Torsk
Læs mereVejledning. til. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 22. september 2005 om beskyttelse og fangst af isbjørne.
Vejledning til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 22. september 2005 om beskyttelse og fangst af isbjørne. Foto: J. Thomassen (Norsk Inst. f. Naturforskning) Begrundelse for vejledning: Vejledningen
Læs mere