Miljøvurdering (EMA) NEG12 Seismisk undersøgelse (Nordøstgrønland)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering (EMA) NEG12 Seismisk undersøgelse (Nordøstgrønland)"

Transkript

1 Miljøvurdering (EMA) NEG12 Seismisk undersøgelse (Nordøstgrønland) SVAR PÅ HØRINGSPARTNERENS KOMMENTARER Udarbejdet for: TGS-NOPEC Geophysical Company ASA

2 CMACS ref: J3183 NEG12 EMA Response to Comments v1 Version Dato Beskrivelse Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af 1 15/06/12 Udsendt BK/IGP IGP IGP - - Kontaktoplysninger: Hovedkontor CMACS Ltd 80 Eastham Village Road Eastham Wirral CH62 0AW UK Selskabsnr Tlf: +44 (0) Fax: +44 (0) info@cmacsltd.co.ukwww.cmacsltd.co.uk Isle of Man CMACS Ltd Asahi House 10 Church Road Port Erin Isle of Man IM9 6AQ Wales CMACS (Cymru) Woodland View Pen-y-Worlod Lane Penhow, Newport NP26 3A Forsidefoto: R/V Akademik Shatskiy (seismisk undersøgelsesskib) Nordøstgrønland 2011

3 Dette dokument er svar på kommentarer vedr. TGS NEG12-undersøgelse i Nordøstgrønland fremsat af: A- DCE/GNR B- APNN C- KANUKOKA D- NNPAN Alle kommentarer fra interessenter er samlet og besvaret i nedenstående tabel, idet nogle svar er gældende for mere end én interessents kommentarer. A1 EMA en er overfladisk, hvad angår effekten af luftkanonstøj ud over PTS eller TTS på havpattedyr, og de niveauer, der er opnået gennem modelleringen, er ikke taget i betragtning, hvad angår adfærdsændringer. Der er næsten ingen henvisninger til undersøgelser af adfærdsændringer og -påvirkninger på trods af, at det på side 35 nævnes, at de mest sandsynlige påvirkninger kan forventes i forhold til adfærd. Der er heller ingen antydninger af afbødning af adfærdsmæssige eller nedbrydende påvirkninger. Dette er ikke tilfredsstillende. Vi er ikke helt enige. Vurderingen havde til hensigt at afspejle det niveau af bekymring, der er indikeret i kravet til en EMA. Der gives svar i henhold til specifikke kommentarer i nedenstående. - A2 Der er ingen beskrivelse af, hvordan modelleringsresultater vil blive valideret under den seismiske undersøgelse. Dette må afklares. TGS har forpligtet sig til at foretage støjmålinger (kapitel 6.2). Hensigten er at indsende forslag til BMP til godkendelse mindst fire uger, før undersøgelsen påbegyndes. Kort sagt ville der blive udført støjmålinger vha. en eller flere hydrofoner, der indsættes fra et uafhængigt fartøj eller Chase-fartøjet fra forskellige afstande fra -

4 kilden og på en række repræsentative vanddybder. A3 EMA en indeholder et kapitel om det biologiske miljø. Det er kort og stort set baseret på den strategiske Environmental Impact Assessment, der er udstedt af DCE og GINR i Ikke desto mindre formidles der nogle misforståelser, såsom at hvidhvaler (belugaer) skulle forekomme i området ved Ymer Ø. Denne bestemte oplysning er ikke korrekt. Noteret. Det står på side 8 i EMA-retningslinjerne, at det ikke er nødvendigt at inkludere generelle og irrelevante baggrundsoplysninger, og det foreslås at henvise til SEIA. I diskussioner med BMP omkring den 6. januar 2012 blev TGS rådet til at koncentrere sig om miljømæssigt følsomme områder, der er specifikke for undersøgelsen, og udnytte eksisterende SEIA og tidligere rapporter. Det var derfor vores mål at minimere baggrundsoplysningerne til korte resuméer. Hvad angår belugahvaler, er det anerkendt, at BMP angiver, at belugahvaler ikke findes omkring Ymer Ø-området, hvilket vi ikke anfægter. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at oplysningerne i vores EMA var baseret på forskellige referencer såsom fra ICUN og NAMMCO, der angiver, at belugahvaler er til stede, men sjældne, på østkysten, og ICUN leverer et kort, der angiver, at Ymer Ø-regionen er et specifikt område, hvor belugahvaler er til stede: A4 Der er også et kapitel om det fysiske miljø. Både dette kapitel og kapitlet om det biologiske miljø er strengt taget overflødige i en EMA-sammenhæng, men hvis der er indeholdt et kapitel om biologiske informationer, burde det fokusere på relevante arter, der forefindes i det område, der har en accessed 10/06/2012 Noteret. Vi vil gerne have anerkendt, at disse kapitler på grund af involverede tidshorisonter skulle udarbejdes på grundlag af, at enten en EMA eller EIA kunne være påkrævet. Oplysninger, som var blevet sammenlignet blev indrapporteret i stedet for frasorteret, efter der blevet krævet en EMA.

5 potentiel indvirkning. A5 A6 Der vil blive anvendt to opstillinger af luftkanoner: en stor på kubiktommer og en mindre på kubiktommer. Hensigten er at anvende den lille på relativt lavt vand og den store, når der foretages undersøgelser på dybt vand. DCE og GINR anerkender, at TGS-NOPEC vil anvende en mindre opstilling, når den store er unødvendig, men forskellen i kildeniveau er kun 3 db. TGS-NOPEC anmodes om at rapportere, hvornår og hvor de to opstillinger har været i brug. Det nævnes, at der vil blive placeret to MMSO er på undersøgelsesfartøjet, og at mindst én konstant vil foretage undersøgelser under søgningen før affyring. Det er imidlertid væsentligt, at der også udføres observationer under affyringen, da Grønland har en regel om nedlukning, hvis der kommer sæler inden for den 200 meters skadeszone omkring luftkanonopstillingen. Under nedsat sigtbarhed skal der foretages PAM-overvågning. Af de tre opstillinger, der i øjeblikket er tilgængelige for undersøgelsen, har den maksimale kildekonfiguration en volumen på kubiktommer. TGS vil slet ikke bruge kubiktommer. Hvor det er muligt, vil opstillingens volumen blive reduceret til under kubiktommer i det nordlige område, hvor der er is. TGS forpligter sig til at rapportere, når og hvor der er anvendt opstillinger i forskellige størrelser. Det er aftalt, at en MMSO vil overvåge løbende under affyringen. PAM vil også finde sted løbende som best practice (jf. kommentar B (APNN)3); ikke kun i perioder med nedsat sigtbarhed. Rettelser til side 61 & 62 der afspejler ændringer. A7 Typen og anvendelsen af det nødvendige PAM-system er ikke blevet beskrevet, hvil- Disse oplysninger er leveret, jf. kapitel og Bilag 2 (NEG12 Sur- Ingen.

6 ket må afklares, herunder systemtype, indsættelsessted, hvordan data vil blive anvendt? Hvornår vil systemet blive anvendt? Dette er krævet i BMP-retningslinjerne (Kyhn et al. 2011). vey Data Tables). A8 A9 A10 Et af skibene bruger svær fuelolie (HVO). Denne type olie må ikke anvendes til olieefterforskningsaktiviteter i grønlandske farvande, især på grund af SOx-udledninger og black carbon, men også fordi denne olie vil forblive meget længere på havoverfladen end marinegasolie (MGO) i tilfælde af udslip. Det nævnes, at den anvendte MGO vil være af god kvalitet. Det er imidlertid nødvendigt med en forsikring om, at svovlindholdet er lavt (dvs. under 1,5% vægtprocent). Den streamer, der er planlagt anvendt, vil være hul og fyldt med petroleum-lignende olie. I tilfælde af beskadigelse af streameren (fx af is), vil der være risiko for udslip til omgivelserne. Selvom risikoen er lille, pga. den segmenterede streamer, vil DCE foreslå, at der anvendes en massiv streamer, især pga. havisen, og fordi det er Best En- TGS anbefaler, at der ikke benyttes svær fuelolie under denne undersøgelse. Svovlindholdet i MGO en vil være under 1,5%. TGS er opmærksom på disse ulemper, men der er i øjeblikket ingen seismiske fartøjer med massive streamere med den påkrævede isklasse tilgængelige for disse projekter. Henvisning til HFO fjernet fra side 4. I kapitel 2.5 er følgende tilføjet: Svovlindholdet i MGO vil være under 1,5% vægtprocent. Ingen.

7 vironmental Practice (BEP). A11 A12 En fiskeriforbindelsesofficer vil være overflødig i denne undersøgelse, da der ikke finder fiskeri sted i denne del af Grønlandshavet. DCE og GINR vurderer, at den planlagte havbundsprøve er uden særlig miljømæssig påvirkning. Noteret. Henvisning fjernet fra side 70. Enig. - A13 Følgende kommentarer er givet til de to spørgsmål, der blev stillet i DCE-evalueringen af projektets omfang: Da alle de planlagte linjer er uden for det angivne beskyttelsesområde for narhvaler og grønlandshvaler, er spørgsmålet om, hvordan man identificerer iskanten, irrelevant. Hvad angår planerne om, hvordan man benytter isbryderen, blev der givet en beskrivelse, og da undersøgelsen ikke vil finde sted inden for fastisen, er dette også mindre relevant. Noteret. Ingen. A14 Bilaget. EMA en indeholder et bilag, der fremlægger resultaterne af den påkrævede modellering af luftkanonstøj fra den seismiske undersøgelse. Modelleringen leverer dog ikke de nødvendige parametre som angivet i Guidelines to environmental miti- NIRAS har diskuteret den planlagte støjmodellering med DCE, før arbejdet blev igangsat. Gennem konsulenterne CMACS og NIRAS, som stod for støjmodelleringsarbejdet til støtte for EMA en, har TGS søgt at etablere et møde eller en samtale med DCE for at diskutere modtagne kommentarer. -

8 A15 gation assessment of seismic activities in Greenland waters (Retningslinjer for miljøvurdering af seismiske aktiviteter i grønlandske farvande) (Kyhn et al 2011). Det angives tydeligt i retningslinjerne, at støjniveauer, der skal præsenteres i modellen, er peak-to-peak lydtryksniveauer, der refereres til 1µPa (peak- peak), rms-lydtryksniveauer, der refereres til 1 µpa (rms målt over 90% af pulsvarigheden, som defineret af Malme et al. 1986; Blackwell et al. 2004; Madsen 2005) og i støjeksponeringsniveauer, der refereres til 1 µpa2 s. pr. puls. Til vurdering af de akkumulerede påvirkninger bør også de akkumulerede støjpåvirkningsniveauer (på tværs af alle luftkanonpulser og alle samtidige undersøgelser i området) pr. 24 timer fremlægges. Desuden skal modelresultaterne angives som kort, der viser modellerede lydtryksniveauer (rms*), peak-peak og støjpåvirkningsniveauer (µpa2s) for undersøgelsesområdet og omgivelserne (til niveauer, der sandsynligvis vil påvirke havpattedyr eller det nærmeste land) (tabel 6.4.3, side 31). s eller telefonopkald er dog ikke blevet besvaret. Se nedenstående for specifikke svar. Se nedenstående. - A16 Det betyder, at fire forskellige mål for modtaget niveau fra luftkanonopstillingens Kort, der ligner dem, der i øjeblikket er vist i bilag, kan stilles til rådighed i alle ovennævnte metrikker, men vi mener ikke, at det vil -

9 spænd skal fremstilles som kort: SPL (peakpeak), SPL (rms over 90% pulsvarighed), SEL 1 µpa2 s. pr. puls, csel 1 µpa2 s. 24 timer. påvirke vurderingens konklusioner. A17 Dette er ikke leveret. I stedet vises figurer, der viser spor af peak-peak-værdier. Disse figurer har lav opløsning og er ikke tilstrækkelige til et nærbillede omkring opstillingen, så man kan vurdere de højeste værdier. Især csel-værdierne skal modelleres og inkluderes i EMA en. 1. Kortenes lave opløsning skyldes to faktorer: a. Pga. en firedobling i udregningstiden for hver gang, opløsningen forbedres med en faktor 2 (et 5x20m grid -> 2,5x10m). Pga. den korte tidsfrist for adgang blev det besluttet, at det var realistisk at opnå en 5x20m grid. b. Pga. visse begrænsninger i rapporten, såsom ujævnhed i isoverfladen, vekselvirkning mellem forskellige luftkanoner og antagelse om punktkildemodellering for kilden, hvor alle blev valgt som worst case, ville et højere detaljeniveau kun resultere i en falsk følelse af nøjagtighed. Modelleringen forudsiger ikke, og kan ikke forudsige, præcise værdier, som kan måles på en bestemt position. I stedet forudsiger den worst case, og sammen med den påkrævede udregningstid blev det derfor besluttet ikke at præsentere i en højere opløsning. 2. Hvad angår tilstrækkeligheden af nærbillede omkring opstillingen som angivet i rapporten blev der lavet antagelser om kildeegenskaber samt skøn af udbredelse i det nære område, med det resultat, at niveauerne i det nære område (inden for de første få 100 m) er absolut worst case. Yderligere detaljer om reaktionen i det nære område har derfor ingen praktisk anvendelse, hvad angår afbødning og ville igen give en falsk følelse af nøjagtighed. -

10 3. Hvad angår csel-værdier, så håbede vi at kunne diskutere præsentationen af disse med høringspartnerne, og vi er skuffede over, at vores anmodning om et møde eller en samtale er blevet ignoreret. Vi føler ikke, at fraværet i væsentlig grad påvirker vurderingen. A18 Bilaget om støjmodellering indeholder meget basale forudsigelser, fx at transmissionstabet forventes at være højere for højere frekvenser. Dette er for basalt til at blive indeholdt i et sådant bilag om støjmodellering og betyder, at der sættes spørgsmålstegn ved resultaterne af modelleringen. Skønt der blev leveret nogle basale fortolkninger, er den gennemførte modellering hverken basal eller simpel, og vi mener, at den er passende til formålet. - A19 Hverken i bilaget eller i EMA en nævnes den lave lydhastigheds-overfladekanal, som er typisk for arktiske farvande, på trods af, at der specifikt anmodes om det i BMPretningslinjerne (Kyhn et al. 2011). Hvis dette ikke er taget i betragtning i modelleringen, kan resultaterne ikke anses for konservative, som det argumenteres for i bilag 1. Dette skal afklares. Den lave lydhastigheds-overfladekanal er automatisk indeholdt i beregningerne. Som forklaret i bilagets kapitel om lydhastighedsprofil, benyttes historisk temperatur, saltholdigheds- og trykdata for alle geografiske positioner og alle standarddybder for den ønskede undersøgelsesperiode til at beregne den lydhastighedsprofil, der mest sandsynligt opstår i undersøgelsesperioden. Derfor er lydhastigheden ved alle dybder, og dermed alle lavhastighedslag, indeholdt i modelleringen. - Specifikke spørgsmål A20 EMA side 47: Grønlandshvaler og vågehvaler kan jages mellem 1. april og 31. december (Piniarneq 2011). Dette gælder for Noteret. Henvisning til grønlandshvaler fjernet.

11 Vestgrønland. Grønlandshvaler jages ikke i Østgrønland, men der jages ca. 12 vågehvaler fra østgrønlandske bygder hvert år. A21 Side 50, tabel 9: Nødvendigt at angive varighed for pulsen. Varigheden er 400 msec. for hele pulsen, jf. datatabeller i Bilag 2. A22 Side 54, tabel 10: Er det et kildenivau her? Ja, det er kildeniveau. Vi beklager, at det ikke er angivet tydeligt nok. A23 Side 55: De tærskelværdier, der angives i BMP-retningslinjerne, bør anvendes (Kyhn et al baseret på Southall et al. 2007): 236 peak-peak re 1µPa for hvaler, 224dB peak-peak re 1µPa for sæler. Og ikke Parvin et al. 2007, der ikke er angivet blandt referencerne. EMA forklarer, at 220dB p-p er en lavere, og derfor mere forsigtig, tærskelværdi end den, der anbefales af Southall. Der bør ikke være nogen kritik af dette, da resultatet er, at vurderingen er mere konservativ som et resultat af dette. Parvin et al., 2007 inkluderet i referencelisten. A24 Side 56, tabel 11: Fint at inkludere Parvin, men tabellen burde være opdateret, så den indeholder ovennævnte tærskelværdier (Southall et al. 2007) for PTS og TTS for hvaler og sæler. Se A23. A25 Side 57: Der bør foretages en modellering af hvor meget luftkanonenergi, et dyr vil blive udsat for inden for 24 timer i forskellige afstande fra luftkanonopstillingen. Det er fint at foretage en beregning på rygraden som præsenteret, men det er et bedste gæt Vi har ikke taget hensyn til nogen 20 db stigning i baggrundsstøj pga. dens ubetydelighed. Hvis vi antager et normalt baggrundsstøjniveau på 120 db, fører en 20 db stigning til et baggrundsstøjniveau på 140 db med kort varighed. Hver gang luftkanonopstillingen affyres, frembringer den imidlertid et støjniveau på 264 db. Påvirkningen af et 140 db støjniveau svarer derfor til en stigning i størrelses- -

12 og tager ikke hensyn til stigningen i baggrundsstøj mellem luftkanonpulser (Koski et al. 2011) på ca. 20 db for en enkelt seismisk undersøgelse. Desuden er den fremlagte beregning ikke gældende i 24 timer. Med en affyringsrate på seks skud i minuttet nærmer den samlede stigning i energi over 24 timer sig et minimum på 10*log(6*60*24)=39 db, som skulle tilføjes det modtagne niveau på en given afstand, hvis man antager, at dyret forbliver stationært på stedet. EMA en bør opdateres med en tabel, der viser akkumuleret eksponering (csel) over 24 timer for forskellige afstande (50 m til 100 km). Disse niveauer skal helst, og i henhold til retningslinjerne, præsenteres som kort, hvilket er klart angivet på side 31 i retningslinjerne. ordenen 0.01 db på det overordnede lydniveau. Dette blev anset for irrelevant med antagelserne om kilde og isforhold, hver i størrelsesordenen 10s db. Vi havde håbet at kunne diskutere kortlægningsønsker, men har ikke modtaget svar på vores forespørgsler om et møde eller samtaler. A26 Side 57 : Det antages normalt, at et dyr, der er til stede så tæt på en opstilling ved fuld effekt, er kommet ind i området frivilligt. Det er ikke klart, hvad dette betyder mht. at udsætte dyret for fare. Derfor har sætningen ingen mening i denne sammenhæng. Dette stammer fra JNCC (UK) retningslinjer, hvorpå grønlandske retningslinjer også er baseret. Kommentaren udleder, at et dyr har nærmet sig lydkilden frivilligt og derfor ikke oplever høje stressniveauer. Det er imidlertid anerkendt, at der uanset dette vil forekomme en nedlukning, hvis en sæl opdages inden for 200 m zonen. Afklaringer foretaget i kapitel (forsinkelser i affyring af luftkanon) A27 Side 58: Narhvaler betegnes som mellemfrekvenshvaler af Southall et al. (2007) og Southall er eneste reference. Erklæringen er baseret på klassifikationen af narhval som en mellemfrekvenshval. Dette er angivet i På side 58 står der nu: Op til 160

13 forstås som havende en lavere grænse for at opfatte frekvenser på omkring 150 Hz. I den øvre ende af deres høreintreval forstås narhval og andre mellem- og højfrekvenshvaler som værende i stand til at opfatte lyd på op til ca. 160 eller 180 khz. Vær venlig at angive en reference for denne erklæring. Ifølge DCE og GINR s viden er der ikke skaffet audiogrammer for narhvaler. Tabel 2 side 430 i Southall et al. (2007). khz. A28 Side 58: Støjmodellering stoppede ved 1 khz, da en testcase påviste hastig svækkelse af højere frekvenser (Figur 31). Modelleringen burde ikke være stoppet ved 1 khz. For det første er det klart angivet i retningslinjerne, at alle biologisk relevante frekvenser bør modelleres. For det andet er der undersøgelser, der viser, at højere frekvenser fra luftkanonstøj kan høres på meget større afstande (se DeRuiter el. 2006). (Yderligere kommentar: Bilag 1 side 9 Frekvensspektret burde indeholde energi op til meget højere frekvenser, fx op til 10 khz.) Modelleringen blev standset ved 1 khz af forskellige årsager: 1. For det første pga. den observerede svækkelse af et allerede meget lavt kildeniveau ved disse frekvenser. Som det ses i bilaget, er kildeniveauet ved 1 khz mere end 40 db lavere end ved 25 Hz (dette støttes også af DeRuiter). Der blev udført en test for NEG-undersøgelsen, hvor udbredelsen af højere frekvenser (fra 1 khz 20 khz) blev undersøgt. Alle resultater fra denne test viste, at på alle afstande fra kilden var SPL for højfrekvensindholdet ca. 40 db lavere end i spændet 1 Hz 1 khz. Selv på kort afstand blev niveauerne på 170 db SPLpp ikke overskredet, hvorimod 1 Hz 1 khz-niveauet var på ca. 260 db SPLpp. 2. Pga. metoden til ray tracing software,som benyttet i dette projekt til modellering af udbredning, er en stigning i frekvens direkte proportional med en stigning i beregningstid. Modellering op til 10 khz varer 10 gange længere end en beregning ved 1 khz.

14 A29 A30 Side 60: Essentielt, gennem en kombination af at benytte den laveste kraft og den mindst mulige opstilling på ethvert givent tidspunkt. Vil kildeniveauet på ethvert tidspunkt være forskellig fra det, der er angivet i EMA? Side 61: For hvalros gælder beskyttelseszonen året rundt, men de mest sensitive områder er godt inde ved kysten for undersøgelsen (på lavvandede skrænter <100m dybt), og det anses ikke for sandsynligt, at forstyrrelser vil have betydelig effekt. Der udbedes reference for denne erklæring samt uddybning. Sandsynligvis ja, men kun mindre (og mindre støjende). Et sandsynligt scenarium er en volumensænkning til under cu in, især i NEG-området (se A5). Se kapitel 4.6.2: Figur 24, der viser, at afstanden fra hvalrosbeskyttelseszonen til den nærmeste undersøgelseslinje er 85 km, hvilket kan ses af modelsti 2 (Figur 24). Det var simpelthen denne afstand og det, at modtagne støjnivauer er forudset værende et godt stykke undre niveauer, der forventes at foranledige undvigelser, der var bag denne erklæring (Southall et al. (2007) erklærer, at: på baggrund af de begrænsede data om sæler i vand udsat for mange forskellige pulser har eksponeringer i intervallet ~150 til 180 db re: 1 μpa (RMS-værdier over pulsvarigheden) generelt begrænset potentiale for at foranledinge undvigelsesadfærd hos sæler. Modtaget lyd ved 80+km vil være et godt stykke under disse niveauer). Side 62. Henvisning til to kystskrænter er erstattet med undersøgelsen er ingen steder tættere end 85 km på hvalrosbeskyttelseszonen. Southall-reference tilføjet. A31 Side 61: Iagttagelser behøver ikke at være kontinuerlige gennem den seismiske linje, men det skal være muligt at identificere havpattedyr, der kommer ind i den 200 m skadeszone, og pålægge en reduktion i seismisk output. Hvordan sikres det, at der ikke kommer sæler ind i 200 m zonen, hvis der ikke er nogen, der observerer? Der skal være observatører på vagt i dagtimerne og PAM-operatører om aftenen/natten og på Noteret. Der vil blive udført løbende observationer (visuelle og akustiske), jf. A6 Se A6.

15 andre tidspunkter med nedsat sigtbarhed. Passiv Akstusk Monitering (PAM) bør anvendes, når der er mørkt, og når der er dårligt vejr (over havoverfladetilstand 3). Hvilken type PAM-system vil der blive anvendt? Hvordan vil det blive anvendt? Hvor vil det blive sat ind? Svar på disse spørgsmål er påkrævet i henhold til retningslinjerne (Kyhn et al. 2011). Se A6. Se A6. A32 A33 Side 61: Der bør føres log over alle observationer (og andre krævede områder), og den skal indsendes som en del af togtrapporten. Observationsmetodikken skal levere DCE-retningslinjerne for observationer. Dette omfatter også indtastning af data og rapporter. Side 62: hvis de kommer ind i skadeszonen, bør output fra opstillingen reduceres til en lav volumen, helst blot en enkelt afbødningskanon. Afbødningskanonen skal være den luftkanon i opstillingen, der har den mindste volumen og kildestyrke, og kun en enkelt luftkanon kan affyre med dette formål. Begrebet er ikke passende. Det skal gøres, hvis en sæl (dvs. også en hvalros) kommer ind i skadeszonen. NB. Dette er MMSO observatørmetodik og optagelse vil blive foretaget i overensstemmelse med DCE-retningslinjer og NERI MMSO-manual. Noteret. Se A26. På side 62 står der nu: Metodikken for observationer og afrapportering af data skal foretages i overensstemmelse med kravene i DCEvejledningen. På side 62 står der nu: "vil blive reduceret til blot afbødningskanonen, der vil være en enkelt kanon med den mindste volumen.

16 særlig vigtigt i dette område, hvor den alvorligt truede spættede sæl forekommer. A34 Side 62: Retningslinjer, der også er anbefalet af BMP til tidligere undersøgelser, stiller som krav, at seismiske opstillinger ikke bør affyres inden for 2 km fra grønlandshvaler. Denne fremgangsmåde skal anvendes i NEG12-undersøgelsen. DCE anerkender denne fremgangsmåde. Noteret. - A35 Side 62: Angående blød opstart (soft start). Blød opstart bør vare ca. 20 minutter. Ikke længere, ikke kortere. Hvor det er teknisk muligt, vil bløde opstarter vare 20 minutter, aldrig under 20 minutter. JNCC-vejledninger angiver, at bløde opstarter kan være længere end 20 minutter, hvis det er nødvendigt, men ikke overdrevent. På side 62 står der nu: Hvor det er teknisk muligt, vil det vare 20 minutter at færdiggøre den bløde opstart; det vil aldrig vare under 20 minutter. A36 Side 63: Hvis blød start af en eller anden grund ikke kan udføres, må det sikres, at der ikke forefindes havpattedyr inden for mindst 500 m før påbegyndelsen, og der skal afleveres en fuld rapport til BMP. Bløde starter kan altid planlægges til dagtimerne. Noteret. A37 Side 63: Hvis luftkanontest er påkrævet på hele opstillingen for fuld kraft, anbefales fuld observation under præ-affyring og blød start. Hvis en test af hele opstillingen er påkrævet, kræves en blød start og præ- Noteret. På side 63 står der nu: fuld præaffyring og blød start er krævet

17 affyring, jf. Kyhn et al A38 Side 63: Under line skift på under 20 minutter kan opstillinger til stadighed betjenes med et lavere output, helst en enkelt afbødningskanon. Under line skift skal det reducerede output være til afbødningskanonen eller helt lukkes ned for at minimere akkumuleret støjforurening i området. Noteret. På side 63 står der nu: skal enten lukkes ned eller betjenes kun med afbødningskanonen. A39 Side 64 Good practice til at minimere luftkanonvolumen og udgangseffekt, som er planlagt til at reducere påvirkningen af havpattedyr, vil også tjene til at minimere forstyrrelser for fisk. Angiv venligst, hvilken good practice der er planlagt anvendt i sådanne tilfælde. Se A29: TGS er forpligtet til at anvende den lavest mulige udgangseffekt til at klare opgaven. - A40 Side 69: Derfor foreslås det, at Marine Mammal and Seabird Observers (MMSOs) skal være til stede på isbryderen for at udføre visuel overvågning og, potentielt, rådgive om en fremgangsmåde, der er egnet til at nedbringe risikoen for skade eller unormalt stor forstyrrelse, hvis man træffer på dyr. DCE anerkender denne fremgangsmåde, men anbefaler, at der tages beslutning om potentielle fremgangsmåder, før undersøgelsen starter med at afværge eventuelle Noteret. Det er vanskeligt at skrive en specifik protokol for, hvordan isbrydere undgår havpattedyr, da det vil afhænge af situationsbestemte omstændigheder. MMSO er og skibets bemanding vil skulle bruge deres dømmekraft for at beslutte, hvilken der er den sikreste måde at undgå forstyrrelser af evt. havpattedyr nær isbryderen. På side 69 står der nu: Hvor det er nødvendigt, vil MMSO er råde isbryderen til at sætte farten ned eller ændre kurs for at undgå unødig stress eller skader på havpattedyr. Isbrydere bør holde længst mulig afstand til havpattedyr, især i lukkede områder hvor havpattedyr kan have vanskeligheder ved at finde en udvej.

18 forsinkelser i handlinger. A41 A42 Frekvensspektret bør indeholde energi op til meget højere frekvenser, fx 10 khz. Side 10: Hvordan defineres varighed? Hvorfor benyttes både 0,25 x og 0,4 s? Varighed skal defineres som 90% energi som i Malme et al. 1986; Blackwell et al Hvis det ikke er tilfældet, skal der leveres nye beregninger for SPL. Se A28. Se A21. - A43 Nye henvisninger, der ikke er omfattet af DCE-retningslinjer: Mellinger, D.K., Nieukirk, S.L., Klinck, K., Klinck, H., Dziak, R.P., Clapham, P.J. & Brandsdóttir, B Bekræftelse af rethvaler nær et hvalfangstområde fra det nittende århundrede øst for det sydlige Grønland. Bi- ol. Lett. 7: , doi: /rsbl Reilly, S.B., Bannister, J.L., Best, P.B., Brown, M., Brownell Jr., R.L., Butterworth, D.S., Clapham, P.J., Cooke, J., Donovan, G.P., Urbán, J. & Zerbini, A.N Eubalaena glacialis. I: IUCN IUCN Red List of Threatened Species. Version < Noteret. NB Mellinger et al. var indeholdt i SEG-vurderingen, men blev ikke anset for relevant for NEG-vurderingen. APNN-kommentarer

19 B1 Projektet vil blive udført for tæt på de fastlagte beskyttelsesområder for narhval, grønlandshval og hvalros. Projektområdet er bevidst planlagt uden for beskyttelseszonen. Der er et lille antal prøvetagningspladser på havbunden inden for beskyttelseszonen, men det er aftalt med DCE og GNIR, at dette er uden betydelige miljøpåvirkninger (se A13). B2 Den mindste kanon i opstillingen (kaldet mitigation gun) kan ifølge best procedure i Kyhn et al bruges som et afbødnings/mitigationsværktøj, når havpattedyr bliver observeret i 200 m zone fra skibet. Hvad er kildestyrken af de pulser, der produceres med denne afbødnings/mitigationskanon, som ifølge tabel 3 har en volumen af 125 in 3? Denne information findes ikke i dokumenterne. En måde at estimere kildestyrke af en kanon med en kendt volumen er at sammenligne med en kanon med en kendt kildestyrke og kendt volumen. Hvis man antager, at den højeste kildestyrke af 241 db re 1 upa (rms)(tabel 9) er produceret af den kanon med den største volumen af 290 in 3 (Tabel 3), kunne den mindste kanon på 125 in 3 producere lyd med en styrke af ~237 db re 1 μpa rms). Ifølge Kyhn et al. 2011, lider hvaler og sæler permanente høreskader (PTS, permanent threshold shift), hvis kildestyrken af den lyd, dyrene bliver udsat for, overgår henholdsvis De forudsagte støjniveauer falder et godt stykke under de, der er angivet i denne kommentar, da der er en misforståelse mht. de faktiske støjniveauer. De nævnte 241 db re 1 upa (rms) er kildeniveauet, når alle luftkanoner affyres samtidigt, og er således meget højere end, når en enkelt luftkanon affyres. Det faktiske lydniveau på 290 i en kanon, nævnt som den største luftkanon, er 25 db lavere end for hele opstillingen, altså 216 db re 1 upa (rms). På samme måde har den mindste luftkanon et kildeniveau ca. 4 db lavere, dvs. 212 db re 1 upa (rms), og ikke 237 db.

20 230 og 218 db re 1 μpa (rms) for hvaler og sæler (single puls). Den potentielle kildestyrke af 237 db re 1 μpa er alt for høj som afbødnings/mitigationsværktøj, og dermed mister brugen af en mitigationskanon og den 200 m risikozone sin mening. B3 Der skal sættes en maksimumgrænse for lydtryksniveau og kildestyrke for afbødning/mitigationskanon. Dette niveau skal være væsentligt lavere end de niveauer, der er dokumenteret til at være skadeligt for dyr. Dette er især vigtigt i området, hvor den kritisk truede Spitsbergen grønlandshval Balaena mysticetus kan opholde sig, og hvor tabet også af et enkelt individ vil have store konsekvenser for hele populationen. Lydniveauet for afbødningskanonen vil være omkring 212 db re 1 μpa (rms) og under det, der er dokumenteret til at forårsage skade (se svar B2). Der er således ikke behov for en afbødningszone for afbødningskanonen. Desuden er der en 2 km nedlukningsprotokol for grønlandshvaler og Baleana mysticetus på grund af deres betydning, hvorfor opstillingerne vil blive lukket ned, før individer fra disse arter kommer ind i områder, hvor lyd kunne være potentielt skadeligt. B4 PAM (Passiv Akustisk Monitering) skal bruges konstant sammen med visuelle observatører for at maksimere sandsynligheden for at lokalisere havpattedyr i området og dermed sikre en fungerende mitigationspraksis. Havis, isskosser og isfjelde kan forhindre visuel observation af havpattedyr, også om dagen i godt vejr. Enig. PAM vil blive benyttet på alle tidspunkter under den aktive seismiske undersøgelse, jf. A6. Se A6. KANUKOKA-kommentarer

21 C1 C2 Ifølge ansøgningen forefindes der kun to Marine Mammal Observers (MMO) om bord. Dette kan gøre det vanskeligt at opretholde et beredskab døgnet rundt. I andre lignende projekter er der ofte fire observatører om bord. Yderligere bemærker kommunerne, at der ikke er nævnt noget samarbejde med Grønlands Naturinstitut (GN) om brug af relevante observationer. Dette kunne vise sig at være brugbart for GN. Oprindeligt blev der foreslået to og ikke tre marine mammal observers (MMOs) (2 MMSO er og 1 PAM-operatør), da forskrifterne angiver, at der skal udføres PAM under dårlige forhold og om natten. I overensstemmelse med best practice foreslås det nu at udføre PAM på alle tidspunkter, og for at fastholde dette ville det være nødvendigt at have et hold på fire MMO er (2 MMSO er og 2 PAMoperatører), jf. A6. Hensigten er at fremlægge data og rapporter i overensstemmelse med BMP/DCE-retningslinjer, jf. A32. Se A6. Se A32. C3 I materialet fremgår det, at der ikke findes vigtige gydeområder for fisk i det ansøgte område. Dette er efter kommunernes oplysninger ikke korrekt, idet den østgrønlandske bestand af torsk gyder i området. Området er potentielt følsomt over for seismik, og det bør overvejes hvilke afbødende foranstaltninger, der kan foretages. ICES (2005) torskefiskerivurderinger af den østgrønlandske torsk erklærer, at gydeområderne befinder sig mellem 62 og 66 o N, og at gydning finder sted mellem marts og juni. Dette antyder, at de registrerede gydeområder i væsentlig grad befinder sig syd for undersøgelsesområdet, og at gydeaktiviteterne vil være afsluttet ved starten af undersøgelsen. Hvis der kunne leveres modsigende oplysninger, der antyder, at der kunne være et overlap enten i tid eller sted, vil vi vurdere ovenstående udsagn. Ingen. C4 Yderligere er det danske ikke-tekniske resumé oversat på et niveau, der i nogle sætninger virker uforstående og misvisende. Det findes anbefalelsesværdigt at undersøge, om dette også gælder det grøn- Dette er noteret, og vi er skuffede over kvaliteten af de ikketekniske resuméer efter at have fået dem uafhængigt kontrolleret. Alle danske ikke-tekniske resuméer vil blive omarbejdet og de grønlandske oversættelser kontrolleret. Det ikke-tekniske resumé skal opdateres.

22 NNPAN-kommentarer landske resumé. Som eksempel kan nævnes overskriften Menneskelig aktivitet af Områdeøkologien. D1 D2 Dele af det område, hvor der ansøges om at udføre seismiske undersøgelser, er nær et beskyttet område for narhval og grønlandshval samt et beskyttet område for hvalros. NNPAN noterer, at dele af den angivne aktivitetsperiode ligger inden for den sårbare periode for narhval, grønlandshval og hvalros (1. juli til 30. september 1. juni til 30. september). NNPAN henstiller til, at man følger anbefalingerne for at undgå unødig forstyrrelse af de arter, der befinder sig i området. NNPAN bemærker, at det kunne være relevant at foretage en undersøgelse af de kumulative effekter. NNPAN anbefaler yderligere, at der redegøres for effekten ved eventuelle aktiviteter i området i de kommende år. Det vil sige, at der ud over dette års planlagte aktiviteter vurderes hvilke konsekvenser, der kan være, hvis der i de kommende år bliver udført yderligere rå- Noteret. Vi mener, at dette ligger uden for rammerne af dette tilbud, der gik på en enkeltstående seismisk undersøgelse.

23 stofaktiviteter (herunder seismiske aktiviteter) i og nær de sårbare områder. D3 I EIA en er der kun i begrænset omfang redegjort for de seismiske aktiviteters effekt på narhvalernes adfærd. Hovedfokus er på hvilke fysiske effekter, de seismiske aktiviteter kan have på arterne, herunder specielt på nær afstand. Det oplyses i EIA en, at der er manglende viden om de adfærdsmæssige effekter. NNPAN anbefaler, at der udføres flere undersøgelser af hvilke konsekvenser, der kan være på arternes adfærd ved at udføre seismiske aktiviteter. Noteret (vi antager, at dette er en kommentar til DCE). -

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report

IKKE TEKNISK RESUMÉ.  2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse i det vestgrønlandske hav ud for Sydøstgrønland mellem

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser i Grønlandshavet

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 2016 VVM-redegørelse v2

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 2016 VVM-redegørelse v2 IKKE TEKNISK RESUMÉ Ansøgt projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) ansøger om at udføre en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbundsprøvetagning i det vestgrønlandske farvand ud for

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s VVM (EIA) vedr. seismiske undersøgelser

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s EMA vedr. seismiske undersøgelser (SWG13)

Læs mere

STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS. Maj 2017

STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS. Maj 2017 STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS Maj 2017 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Indhold Indledning 2 1. Generelle vilkår 3 2. Afværgeforanstaltninger

Læs mere

Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet

Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og Vurdering af Forebyggende Tiltag (VFT) 1 2

Læs mere

Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet

Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og Vurdering af Forebyggende Tiltag (VFT) 1 2

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU)

SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU) Februar 2013 SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU) FORELØBIG VVM IKKE-TEKNISK RESUMÉ 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU) IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Læs mere

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8 Shell Kanumas A/S Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) 2012 Anu-Napu 3D seismisk undersøgelse Baffinbugten, licensblok 5 og 8 IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Shell Kanumas A/S Operatør 15. marts 2012 Side

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Nordøstgrønland

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU)

SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU) Juli 2013 SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU) ENDELIG VVM - IKKE-TEKNISK RESUMÉ OPRINDELIGT ARBEJDSOMFANG (BASERET PÅ FORELØBIG VVM, MARTS 2013) BLOK 5 (ANU) OG

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Sydøstgrønland

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D. Seismisk undersøgelse i havet ud for Nordøstgrønland

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse i havet ud for Nordøstgrønland

Læs mere

Nordøst!Grønland! 2016!Seismisk!Efterforskning!

Nordøst!Grønland! 2016!Seismisk!Efterforskning! NordøstGrønland 2016SeismiskEfterforskning EndeligudkastProjektbeskrivelse Udarbejdetfor:TGS0NOPECGeophysical CompanyASA NØGrønlandSeismiskEfterforskning2016 TGS Dokument:J3293TGS(NEG16Projektafgrænsning)v2

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT GXT s miljøvurdering af 2013-planer for deres seismiske

Læs mere

SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), 6 (PITU) OG 8 (NAPU)

SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), 6 (PITU) OG 8 (NAPU) August 2013 SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), 6 (PITU) OG 8 (NAPU) ENDELIG VVM IKKE-TEKNISK RESUMÉ UDVIDET ARBEJDSOMFANG BLOK 5 (ANU), 6 (PITU) OG 8 (NAPU) UDVIDET ARBEJDSOMFANG

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring GTX 2D Basin Span i Sydvestgrønland, seismisk undersøgelse Maj, 2013 1. Baggrund Undersøgelsens

Læs mere

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet

Læs mere

STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS. August 2018

STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS. August 2018 STANDARDVILKÅR FOR FORUNDERSØGELSER TIL HAVS August 2018 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk Indhold Indledning 2 1. Generelle vilkår 3 2. Afværgeforanstaltninger

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) 2D seismisk undersøgelse og prøvetagning af havbunden i

Læs mere

Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune

Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune Høringsproces vedrørende VVM for ansøgning fra Capricorn Greenland Exploration 1 om 3D seismik indsamling i 2011, Tilladelse 2011/13, Pitu, Baffin Bugt Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele

Læs mere

MEMO. Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG

MEMO. Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG MEMO Job 2013-forundersøgelse i Baffinbugten Kunde Shell Greenland A/S Memo nr. 1100003404-042-006 3 Dato 01/07/13 Til Fra Cc Shell Ditte Marie Mikkelsen Claus Fischer Jensen Dear ÆNDRINGER AF ARBEJDSOMFANG

Læs mere

IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011

IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 Udarbejdet for CAPRICORN GREENLAND EXPLORATION 1 LTD Rapport nr. EHE2108 RPS Energy Forfatter(e)

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Retningslinjer for Seismiske Undersøgelser

Greenpeace høringssvar til Retningslinjer for Seismiske Undersøgelser Greenpeace høringssvar til Retningslinjer for Seismiske Undersøgelser Greenpeace Norden, herefter refereret til som Greenpeace, afgiver hermed høringssvar til retningslinjer for seismiske undersøgelser.

Læs mere

GXT 2D BASIN SPAN I SYDVESTGRØNLAND SEISMISK UNDERSØGELSE

GXT 2D BASIN SPAN I SYDVESTGRØNLAND SEISMISK UNDERSØGELSE GXT 2D BASIN SPAN I SYDVESTGRØNLAND SEISMISK UNDERSØGELSE VURDERING AF VIRKNINGERNE PÅ MILJØET IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Dette afsnit giver et ikke-teknisk sammendrag af den vurdering af virkningerne på

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Marts 2016 v2 2D SEISMISK UNDERSØGELSE I HAVET UD FOR NORDØSTGRØNLAND. VVM-redegørelse

Marts 2016 v2 2D SEISMISK UNDERSØGELSE I HAVET UD FOR NORDØSTGRØNLAND. VVM-redegørelse Marts 2016 v2 2D SEISMISK UNDERSØGELSE I HAVET UD FOR NORDØSTGRØNLAND VVM-redegørelse PROJECT 2D seismiske undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland Project No. 224171 Document No. 1219055193 Version

Læs mere

CONOCOPHILLIPS GLOBAL NVE GREENLAND LTD PROGRAM FOR 2012 I BLOK 2 (QAMUT) Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet)

CONOCOPHILLIPS GLOBAL NVE GREENLAND LTD PROGRAM FOR 2012 I BLOK 2 (QAMUT) Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet) CONOCOPHILLIPS GLOBAL NVE GREENLAND LTD PROGRAM FOR 2012 I BLOK 2 (QAMUT) 2D-SEISMISK UNDERSØGELSE Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet) som skal indsendes til: Råstofdirektoratet Imaneq

Læs mere

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning. 12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Regelgrundlag. Ansøgningsvejledning for forundersøgelser til havs

Regelgrundlag. Ansøgningsvejledning for forundersøgelser til havs Ansøgningsvejledning for forundersøgelser til havs Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Undergrundsenheden Dato 16. maj 2017 J nr. 2016-1174 Dette dokument beskriver Energistyrelsens baggrund for

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Sydgrønland, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd

Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Sydgrønland, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Sydgrønland, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd 22-07-2011 Danish 1 Resumé af høringssvar NERI Ref Danmarks

Læs mere

MAERSK OIL KALAALLIT NUNAAT A/S PROGRAM FOR 2012 I BLOK 9 (TOOQ) Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet)

MAERSK OIL KALAALLIT NUNAAT A/S PROGRAM FOR 2012 I BLOK 9 (TOOQ) Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet) MAERSK OIL KALAALLIT NUNAAT A/S PROGRAM FOR 2012 I BLOK 9 (TOOQ) 3D-SEISMISK UNDERSØGELSE HYDROGRAFISK UNDERSØGELSE Ikke-teknisk resumé (Vurdering af virkning på miljøet) som skal indsendes til: Råstofdirektoratet

Læs mere

Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Pitu, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd

Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Pitu, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd Bemærkninger til høringssvarene i forbindelse med godkendelse af seismisk 3D-undersøgelse, Pitu, Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd 07-07-2011 Dansk 1 Resumé af høringssvar NERI Ref. N1 Først og fremmest

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN. Olieefterforskning i Grønland 2013

GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN. Olieefterforskning i Grønland 2013 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Olieefterforskning i Grønland 2013 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juli 2013 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2013 Udgivet juli 2013

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Olieefterforskning i Grønland 2014

Olieefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Olieefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juli 2014 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2014 Udgivet juli 2014

Læs mere

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Søren Sørensen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Søren Sørensen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT

Læs mere

Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Vurdering af Virkningen på Miljøet, 3D seismisk undersøgelsesprogram for Pitu i havet vest for Grønland Version 2 12/07/2011 www.erm.com Delivering sustainable solutions in

Læs mere

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Kerneboring i Baffinbugten, Nordvestgrønland

Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Kerneboring i Baffinbugten, Nordvestgrønland Shell Kanumas A/S Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Kerneboring i Baffinbugten, Nordvestgrønland IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG Shell Kanumas A/S Operatør 15. marts 2012 Side 1 1 IKKE-TEKNISK SAMMENDRAG

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord December 2015 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Udarbejdet af Greenpeace med bidrag fra konsulent og biolog Birgith Sloth Greenpeace kommentar til høring Shell Greenland forundersøgelse i Baffinbugten, blok 5 (Anu) og blok 8 (Napu). Foreløbig VVM Maj,

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller

BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller De kumulative effekter ved etablering af den kystnære havmøllepark Omø Syd er nedenfor vurderet

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lyd og støj i dagtilbud har, støjs påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket

Læs mere

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Vedr.: Hydrauliske beregninger, Kastellet Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Til: Martin Funch Strunge Jensen A/S Fra: Mathias Lassen Nørlem Kopi til: 1 Baggrund I forbindelse med en planlagt

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 5-9-106 og kommuneplantillæg 5.016 Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 5-9-106

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Nina Nielsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Nina Nielsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT

Læs mere

PROJEKTTILPASNINGER OG SCREENING: MULIGHED OG GOD PRAKSIS LONE KØRNØV ENVINA - FEBRUAR 2017

PROJEKTTILPASNINGER OG SCREENING: MULIGHED OG GOD PRAKSIS LONE KØRNØV ENVINA - FEBRUAR 2017 PROJEKTTILPASNINGER OG SCREENING: MULIGHED OG GOD PRAKSIS LONE KØRNØV ENVINA - FEBRUAR 2017 Oplæg Betydningen af screening VVM Direktivet og mulighed for projekttilpasninger Timing af screening Væsentlighedsbegrebet

Læs mere

December Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

December Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Thomas Thomsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Thomas Thomsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal

Læs mere

Tsunami-bølgers hastighed og højde

Tsunami-bølgers hastighed og højde Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner Bilag IV Videnskabelige konklusioner 1 Videnskabelige konklusioner Den 7. juni 2017 blev Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") underrettet om et tilfælde af fulminant leversvigt med dødelig udgang

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Til kommuner, MLK-enheder, støjlaboratorier m.fl. Industrikontoret. J.nr. M 171/ Ref. JJ/TVA/9. Den 3. juni 1998

Til kommuner, MLK-enheder, støjlaboratorier m.fl. Industrikontoret. J.nr. M 171/ Ref. JJ/TVA/9. Den 3. juni 1998 Til kommuner, MLK-enheder, støjlaboratorier m.fl. MILJØSTYRELSEN Industrikontoret J.nr. M 171/185-0001 Ref. JJ/TVA/9 Skydebaner. Opgørelse af aktivitet, rammegodkendelse, nye støjdata. Den 3. juni 1998

Læs mere

Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande

Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande Dialogforum for Natura 2 og Havstrategi Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 19. april 217 Jacob Nabe-Nielsen (AU) Floris

Læs mere

Principiel tilladelse til opfyldning i Fordgraven, Københavns

Principiel tilladelse til opfyldning i Fordgraven, Københavns Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 Københavns S Sendt elektronisk til arj@m.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 julf@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Principiel tilladelse

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Nasser 9. april 20 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

Vurdering af ekstern støj fra nedknuser Fåborgvej, 5631-Ebberup

Vurdering af ekstern støj fra nedknuser Fåborgvej, 5631-Ebberup 1. juli 2019 Telefon: + 45 78 103 103 ref.: EAE QA.: REH Dok: 3146-1-a Vurdering af ekstern støj fra nedknuser Fåborgvej, 5631-Ebberup Beregning af ekstern industristøj fra nedknuser position på Fåborgvej,

Læs mere

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2.

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2. Punkt 17. Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg 9.012 og Lokalplan 9-6-105. Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2. forelæggelse) 2014-18303 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Administrationsgrundlag. for. Vibrationer og grundvandsforhold ved bygge- og anlægsaktiviteter i Køge Kommune

Administrationsgrundlag. for. Vibrationer og grundvandsforhold ved bygge- og anlægsaktiviteter i Køge Kommune Administrationsgrundlag for Vibrationer og grundvandsforhold ved bygge- og anlægsaktiviteter i Køge Kommune Vibrationer 1. Gyldighedsområde Nærværende administrationsgrundlag omfatter alle tilfælde af

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Beredskabsplan for Kolding HF & VUC

Beredskabsplan for Kolding HF & VUC Beredskabsplan for Kolding HF & VUC ved brud på datasikkerheden Indledning Denne beredskabsplan for Kolding HF & VUC fastsætter de nærmere retningslinjer og interne procedurer for Kolding HF & VUC' håndtering

Læs mere

Beredskabsfaglig vurdering for situationen i Illorsuit

Beredskabsfaglig vurdering for situationen i Illorsuit Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Beredskabsfaglig vurdering for situationen i Illorsuit 1. Indledning a. Baggrund Lørdag d. 17. juni 2017 skete der

Læs mere

Holstebro Kommune. Bilag 4 Revisionsberetning vedrørende Ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering. (Vilkår for revisionsopgaven)

Holstebro Kommune. Bilag 4 Revisionsberetning vedrørende Ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering. (Vilkår for revisionsopgaven) Holstebro Kommune CVR-nr. 29 18 99 27 Bilag 4 Revisionsberetning vedrørende Ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Vilkår for revisionsopgaven) Holstebro Kommune Revisionsberetning vedrørende

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0166 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.3.2004 KOM(2004) 166 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af den maksimale

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere