Virksomhedsplan for Benløse Børnegård

Transkript

1 Virksomhedsplan for Benløse Børnegård For perioden

2 Fakta om institutionen Institutionstype, børnetal og personalesammensætning Benløse Børnegård er en selvejede institution og er medlem af og administreres af Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. Institutionen er integreret (vuggestue og børnehave) med børn i alderen 0-6 år. Bygningen ejes af Ringsted Kommune. Benløse Børnegård er normeret til 25 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Børnehavebørnene er i fire grupper: Tyttebøvseren, Skovtroldene, Græshopperne og Blæksprutterne. Børnene i grupperne er i alderen 2,10-6 år. Vuggestuebørnene er i to grupper: Mariehønsene og Mariehønsene. Børnene i grupperne er i alderen 0-2,10 år. I vuggestuens to grupper er børnene 0-2,10 år gamle. I børnehavens fire grupper er børnene år. Den pædagogiske begrundelse for at aldersintegrerede grupper er, at børn lærer af børn. Dette gælder blandt andet sprog og adfærd. Vi oplever, at gruppernes sammensætning har en positiv inkluderende effekt. Et barn skiller sig ikke ud, hvis barnet som eksempel ikke er alderssvarende med hensyn til sprog og/eller adfærd. Børnene oplever også den forskellighed der er i alder og at alle børn ikke er ens. Personalet består (pr ) af otte pædagoger (inkl. lederen) og 6 pædagogmedhjælpere samt en studerende i første lønnet praktik. På hver af stue i børnehaven er der ansat en pædagog og en pædagogmedhjælper. På hver de to stuer i vuggestuen er der ansat en pædagog og en pædagogmedhjælper. Udover de ansatte på stuerne er der ansat en pædagogmedhjælper som arbejder i hele huset. Alle ansatte i Benløse Børnegård er ansat på fuld tid. Flertallet af børnene kommer fra Benløse skoledistrikt og et mindretal kommer fra andre distrikter i Ringsted Kommune. Institutionens geografiske placering, fysiske rammer og omgivelser Benløse Børnegård ligger i Benløse i den nordlige del af Ringsted i et boligområde med karreer og parcelhuse. Børnene kommer fortrinsvis fra Byskovskolens skoledistrikt. Omkring institutionen er der en stor legeplads med legehuse, gynger, klatrestativer, rutsjebaner, fodboldmål, bakker, sandkasser og skov. Indendørs er et stort fællesrum, værksted, soverum, rytmikrum, køkken og de fem stuer. Institutionens historie Benløse Børnegård blev indviet 3. marts Institutionen blev bygget som en integreret institution og modtog børnehavebørn og fritidshjemsbørn i alderen 3-14 år. Normeringen var 60 børnehavebørn og 30 fritidshjemsbørn. I nedlægges fritidshjemmet og Benløse Børnegård bliver til en børnehave med børn i alderen 3-6 år. Fritidshjemmet nedlægges som følge af, at flere børn startede i de nyåbnede SFO-er. Den maksimale normering var 105 børn. 1. oktober 2008 åbner Benløse Børnegård en vuggestue. Institutionen bliver igen integreret og modtager børn i alderen 0-6 år. Normeringen er 25 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.

3 Forældrebestyrelsens opgaver og sammensætning Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de mål og rammer, som er beskrevet i Styrelsesvedtægt for Dagtilbud af 1. april Forældrebestyrelsen fastsætter principper for dagplejens/daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for institutionen inden for Byrådets mål og rammer. I en daginstitution skal forældrebestyrelsen drøfte generelle og konkrete sager af betydning for dagtilbuddets drift, dog er der ikke adgang til at drøfte personsager, hverken personalesager eller sager angående brugere af dagtilbuddet. Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de mål og rammer, som er beskrevet i Styrelsesvedtægt for Dagtilbud af 1. april Bestyrelsens opgave er den overordnede drift af institutionen som f.eks. principper for daginstitutionens arbejde, hørringssvar, struktur på pasningsområdet, madordning, budget inden for Byrådets mål og rammer og eventuelle afskedigelser. Samtidig skal bestyrelsen hvert år godkende regnskaber i samarbejde med Frie Børnehaver og Fritidshjem. Bestyrelsen afholder fire til fem møder om året. Dagsordenen til møderne udarbejdes af bestyrelsesformanden og lederen. Forældrebestyrelsen består af (pr ) fem forældrerepræsentanter og to medarbejderrepræsentanter. Bestyrelsen har godkendt følgende principper som er udarbejdet af personalegruppen: Opsyn på/af legepladsen Benløse Børnegård har en meget stor legeplads, som vi ønsker, at børnene bruger så meget som muligt. Begrundelsen er blandt andet, at det giver børnene en sund og naturlig motorisk træning. Børnene har ligeledes brug for i takt med deres udvikling, at føle de ikke konstant er overvåget. Dette resulterer i, at børnene efter vurdering i perioder gerne må være på legepladsen uden direkte opsyn. Opsynet forvaltes på følgende måde: Personalet vurderer om børnene kan være alene og hvordan sammensætningen af gruppen er. Personalet aftaler med børnene, at de kun må være på en begrænset del eller på hele legepladsen. Personalet holder øje med børnene gennem vinduerne og går jævnligt ud på legepladsen for at se efter børnene. Personalet sender som udgangspunkt ikke et barn alene ud på legepladsen. Benløse Børnegård d. 21. januar 2014 Ture ud af huset Ture ud af huset defineres: Korte ture i lokalområdet uden brug af offentlig transport. Lange ture i Ringsted og andre byer/områder uden brug og med brug af offentlig transport. Antallet af personale i forhold til antallet af børn vurderes ud fra: Hvor mange børn der med. Hvor gamle børnene er. Hvor turen går hen til. Hvor trænede børnene er. Hvor trænede personalet er. Korte ture: Personalet vurderer fra gang til gang om børnene skal bære armbånd med telefonnummeret til Benløse Børnegård. Lange ture:

4 Personalet medbringer en liste med børnenes navne. Børnene skal bærer armbånd med telefonnummeret til Benløse Børnegård. Mindst et telefonnummer til en af personalets mobiltelefon, der er med på turen, skrives i meddelelsesbogen. På korte og lange ture tælles børnene så ofte som muligt: Før påstigning af og efter afstigning fra busser og tog. Før indgang i og efter udgang fra lokaler. Før og efter spredt leg og aktivitet hvor børnene ikke er i direkte kontakt med personalet. Benløse Børnegård d. 21. januar Grundlag for institutionens arbejde Institutionens værdigrundlag Vi er et godt sted for børnene, så børnene føler og er en del af fællesskabet. Vi har en god og tæt kontakt til forældrene. Dette skal vise sig ved, at forældrene og personalet er trygge ved hinanden og dermed fremme en positiv dialog og samarbejde til fordel for deres børn. Vi prioriterer samværet med det enkelte barn og børnene som gruppe. Vi sørger for, at børnene oplever nærvær fra de voksne. Nærværet skal vise sig ved, at børnene møder voksne, der kan se barnets virkelighed og har lyst til at medvirke til udførelse af fælles ideer. Vi sikre et godt arbejdsmiljø, så medarbejderne kan og vil yde det maksimale i det daglige arbejde med børnene og samværet med sine kolleger. Institutionens vision Vi skal sikre at børnenes dag i institutionen er så naturlig som mulig. Vi skal sikre at børnene oplever en hverdag hvor læringen af færdigheder og oplevelser er naturlige handlinger. Vi skal sikre at børnene oplever et miljø, hvor der er plads til en naturlig tilgang til livet. Et sted hvor så mange som muligt af livets facetter kan opleves. Vi skal sikre at motorisk træning, sociale færdigheder, læring, sjove oplevelser og venskaber skal være en naturlig del af børnenes dag i institutionen. Vi skal være bevidste om, at den periode på dagen hvor børnene opholder sig i institutionen også er perioden, hvor barnet har det største psykiske og fysiske overskud til at udvikle sig. Vi skal prioritere legepladsen, så den giver en større motorisk udfordring. Institutionens fokuspunkter Vi arbejder med Theraplay som på sigt skal indgå som en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder med Babytegn i vuggestuen som en del af tidlig sprogindsats. Vi arbejder med Tras og TrasMo primært i vuggestuen. Vi arbejder med Dialogisk læsning og Læseleg som en del af sprogarbejdet. Vi arbejder med Billeddokumentation og Barnets bog. Vi arbejder med, at alle medarbejdere (pædagogmedhjælpere og pædagoger) har ejerskab til og arbejder med de børnerelaterede fokuspunkter. Dagtilbudsloven Dagtilbudsloven beskriver formålet med dagtilbud i lovens 1 og 7. Loven uddyber bl.a. formålet og indholdet i den pædagogiske læreplan, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger.

5 Byrådets vision Ringsted hjertet ligger i midten fra marts 2011 Ringsted Kommunes Børne- og Ungepolitik fra marts 2013 Ringsted Kommunes Børne- og Ungepolitik beskriver det fælles fundament for arbejdet med alle børn og unge uanset alder og forudsætninger. Politikken er gældende for hele børne- og ungeområdet dvs. dagtilbud, undervisning, børne- og familieområdet samt samspillet mellem sundhed og forebyggelse. Alle børn og unge i Ringsted Kommune skal have de bedst mulige opvækstvilkår og udviklingsmuligheder: Vi vil, at alle børn og unge udvikler sig til livsduelige medborgere, der kan bidrage til de fællesskaber, de er deltagere i. Dagtilbudsområdets kerneopgave og kerneydelser Kerneopgaven: Dagtilbud i Ringsted er medskaber af et godt børneliv for børn i Ringsted. Dagtilbud i Ringsted skaber ramme for at alle børn dannes og er i læring og evner at være sig selv i forpligtende fællesskaber Kerneydelser: I dagtilbud i Ringsted skaber det pædagogiske personale aktiviteter der understøtter børns trivsel, udvikling og læring. Det pædagogiske personale skaber gennem omsorg, nærvær, glæde og fordybelse høj kvalitet i relationsdannelsen til hvert enkelt barn Det pædagogiske personale møder det enkelte barn, hvor barnet er og justerer sin praksis i forhold til barnets behov med henblik på at barnet kan lære at være sig selv i et meningsfuldt fællesskab Det pædagogiske personale skaber en tryg samarbejdsrelation til forældre til børn i dagtilbud. Pædagogiske læreplaner Læreplanstemaer (Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer og værdier) indarbejdes i de tre prioriterede læreplanstemaer, så de indgår og understøtter de prioriterede indsatsområder. Målformulering og planlægning. Børnehaven Børns alsidige personlige udvikling og børns sociale kompetencer. Glade, trygge, selvstændige, selvhjulpne, empatiske og sociale børn, som er klar og glæder sig til skolestart. Når børnene viser tillid og er omsorgsfulde overfor hinanden. Når børnene søger hinanden og respekterer hinandens grænser og forskelligheder. Fri for mobberi. Trin for trin. Theraplay. Konflikthåndtering i børnegruppen. Give tid til selvhjulpenhed. Børnene skal føle sig trygge, respekterede og værdsat for hvem de er. De skal opleve voksne som er empatiske, nærværende, omsorgsfulde, engagerede og inddragende. Det kræver et aktivt forældresamarbejde.

6 SMTTE-model. Billeder. Evalueringsplan Vi evaluerer første gang inden julen Evaluering. Børnehaven Målformulering og planlægning. Børnehaven Børns sproglige udvikling og sprogstimulering. Udvide børnenes sprogforståelse, ordforråd og udtale. At børnene kan skrive deres navn og har en begyndende forståelse for bogstaver. Når børnene læser/synger for hinanden, fortæller historier videre. At børnene sætter ord på hverdagen. Rim og remser. Leger med sproget. Sproggrupper. Læse-leg. Div. sprogkufferter, sprogscreeninger og understøttende sprogstrategier. Inddrage forældrene. Et aktivt forældresamarbejde. Anderkendende samtaler og dialogformer. Nærværende, engagerede og inddragende voksne som taler og synger med børnene og leger med sproget. SMTTE-modellen. Billeder. Børneinterviews. Evalueres første gang inden julen Evaluering. Børnehaven Målformulering og planlægning. Børnehaven Overgange og sammenhænge til- og mellem dagtilbud og fra børnehave til skole.

7 Lette overgangen og give tryghed for både børn og forældre. Børn som taler om og glæder sig til skolestart. Børn som bliver glade og trygge og som glæder sig til at komme i børnehave. Vi skaber trygge rammer via vores storyline og samarbejde med de andre institutioner og skolerne. At skabe trygge og forudsigelige rammer for nye børn. Tydelige, nærværende, omsorgsfulde og anderkendende voksne, som engagerer sig i Agenda 22- arbejdet. SMTTE-modellen. Billeder. Evalueres 1. gang inden jul Evaluering. Børnehaven Senere evaluering med SMTTE-modellen Senere evaluering med SMTTE-modellen Senere evaluering med SMTTE-modellen Målformulering og planlægning. Vuggestuen Børnes alsidige personlige udvikling og børns sociale kompetencer. Udvikle børnene til at blive selvstændige individer med en forståelse for empati. At udvikle børnene til at blive selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ, samt vise empati og kunne danne meningsfulde relationer. Gøre dem klar til at komme i børnehave. Børnegruppe 0-2,10 år. Vi er på rette vej når: De selv kan tage tøj af og på De kan klare at komme i børnehave (selvværd og selvtillid) Når vi kan se at de selv kan tackle dagligdags situationer. At de viser interesse i de andre børn. Gøre børnene trygge og tillidsfulde. Danne læringsmiljøer, hvor vi kan inddrage og opmuntre til at de udvikler sig hen imod vores mål. Sætte overskuelige mål for små mål. Deadline: Når de skal i børnehave. Vi skal gribe øjeblikket. Vi skal hjælpe hinanden med at se de små ting. At man har tid og arbejdsro.

8 At vi ikke lader os distrahere. Ordentlig normering. Vi bruger fotos i deres porteføljer. Vi gør det alle og hele tiden. Løbende evaluering, hvor forældre inddrages. Afsluttende evaluering ved overleveringssamtale inden børnehavestart (med forældre). Evaluering. Vuggestuen At børnene er glade, stolte og forventningsfulde. Klar til at komme i børnehave. Vi lærer at være opmærksomme på at se de gyldne øjeblikke. Vi forsætter vores arbejde. Målformulering og planlægning. Vuggestuen Børns sproglige udvikling og sprogstimulering. At børnene får et sprog, hvor de kan kommunikere sprogligt, verbalt, kropssprog mv. og gøre sig forståelige, samt kunne indgå i sproglige fællesskaber. Vuggestue år. Vi ser, at de viser interesse i at ville kommunikere med os eller de andre børn. Vi skal sætte ord på alt. Synger, læser, dialogisk læsning, rim og remser Bruge babytegn. Der er tid og ro til det. Normering. Kendskab til fx dialogisk læsning. Det er svært at dokumentere sprogarbejdet i denne målgruppe. Vi laver Tras og TrasMo. Tras og TrasMo. Når de bliver to år og igen lige inden de går i børnehave. Thera Play. Evaluering. Vuggestuen Hvis Trassen er tilfredsstillende eller ej, kan vi handle ud fra det. At det virker og at det er let at gå til. Det vil bruges fremadrettet. Bruge tale- hørekonsulent i forbindelse med implementeringen af ipad.

9 Målformulering og planlægning. Vuggestuen Overgangen og sammenhængen til- og mellem dagtilbud og fra børnehave til skole. Fokuspunkt: Overgangen fra vuggestue til børnehave. At børnene oplever en tryg overgang fra vuggestue til børnehave. At de glæder sig til at komme i børnehave. Indkøring en måned. Mulighed for at udskyde børnehavestart, hvis barnet ikke er klart. Samarbejde mellem børnehave og vuggestue. Vi fortæller forældrene, når børnene skal besøge børnehaven i indkøringen, og om hvordan det er gået. Vi evaluerer undervejs i indkøringen. Vi inddrager både forældre og børnehavepersonale. Overleveringsamtaler med forældre og børnehavepersonale. Evaluering. Vuggestuen At barnet er klart og glæder sig. At vi får glade og trygge børn, der gerne vil starte i børnehave. At søskende ikke skal gå på samme stue. Det er individuelt fra barn til barn. Vi justerer derfor individuelt. Benløse Børnegård d. 18. december 2014