Kvalitetsstandarder Ringkøbing-Skjern Kommune 2015
|
|
- Julius Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 er Ringkøbing-Skjern Kommune 2015
2 Indhold 3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor... 3 Aflastningsophold... 4 Alkoholbehandling... 4 Arm- og benproteser... 6 Bade- og toilethjælpemidler... 7 Bandage og skinner... 7 Beklædning Boligindretning stk Boligindretning stk Brystproteser Diabeteshjælpemidler Dørtrin El-køretøj Rehabiliteringsforløb efter Lov om Social Service 83a Genoptræning efter Servicelovens 86 stk Vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 stk Genoptræning efter Sundhedslovens Handicapbil Hjælpemidler til hovedbeskyttelse Individuel handicapkørsel Inkontinenshjælpemidler Komfortkørestol Kompressionsstrømper Kompression til arme Kugledyne m.m Køkkenarbejdsstole Madrasser - tryksårsforebyggende Madservice til hjemmeboende Madservice ældrecentre Manuel kørestol Mobilpersonløfter og løftemodul til lofthejs Omsorgstandpleje Ortopædisk fodindlæg Ortopædisk fodtøj - tilretning af almindeligt fodtøj Parykker Personlig pleje Plejebolig Plejeseng Praktisk hjælp Rollator Siddepuder Småhjælpemidler til køkken, spise/drikke, personlig pleje, påklædning, rengøring Stofbehandling Støttekorsetter Syns-, høre-, og kommunikationshjælpemidler Transportkørestol Udbringning af dagligvarer Udendørs ramper Visiterede kommunale daghjemstilbud på diverse centre Visiterede kommunale specialdaghjemstilbud på diverse centre Ældrebolig Åbne kommunale tilbud for pensionister og 60 + årige Side 1 af 70
3 Forord En kvalitetsstandard skal sikre sammenhæng mellem lovgivning, det politiske fastsatte serviceniveau, som Byrådet har fastlagt, og de indsatsområder, der leveres til borgeren af de kommunale og private leverandører. Kvalitetsstandarderne beskriver indholdet, omfanget og udførelsen af den leverede indsats. Kvalitetsstandarderne er gældende og revideres én gang årligt. Senest reviderede udgave er godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 26.august For de gældende kvalitetsstandarder er der fastsat en bagatelgrænse på 750 kr., forstået på den måde, at enkeltstående og særskilte personlige hjælpemidler til 750 kr. eller derunder ikke kan bevilges. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at borgeren i sagsbehandlingen og leveringen af indsatsen oplever sammenhæng, tilgængelighed og inddragelse. Der arbejdes ud fra en rehabiliterende tankegang, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, mål og behov. Aktivitet, vejledning og træning indgår i størst muligt omfang i udførelsen af indsatsen, idet der samtidig sættes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Borgeren skal støttes til fortsat at udnytte egne ressourcer og muligheder for derigennem at kunne mestre sin hverdag. Den kommunale indsats ydes i overensstemmelse med målsætningen i Lov om Social Service hjælp-til-selvhjælp, hvor der ses på, om borgeren og dennes hustand - har ressourcer og potentiale til at forbedre sin evne til at klare sig selv i dagligdagen, før der kan tages stilling til behovet for kompenserende hjælp. Samtidig skal det sikres, at der er den rigtige hjælp og støtte til de borgere, der har brug for omfattende hjælp. Side 2 af 70
4 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service hjulet cykel med eller uden hjælpemotor Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt, stærkt nedsatte eller ophævede gangfunktion. Cyklen skal som vejledende regel gøre borgeren selvhjulpen i forhold til f.eks. indkøb, lægebesøg, fysioterapeut, dagcenter, besøg hos familie og venner. Der bevilges ikke en cykel alene på grund af aldersbetinget nedsat gangfunktion. Der bevilges ikke en cykel alene med henblik på ønske om motion. Borgeren skal have et væsentligt og dagligt kørselsbehov. Borgeren skal selv eller ved families/venners hjælp: 1. Være i stand til at komme i overtøjet. 2. Kunne komme ud af boligen. 3. Være i stand til at få cyklen ind og ud af opbevaringsstedet. 4. Være i stand til at klare korrekt vedligeholdelse og opladning af cyklen. Borgere, der har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler), kan bevilges cykel, hvis det er lægeligt dokumenteret, at misbruget er under behandling og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt. kke i 3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor og særlige indretninger, der er beregnet til montering på cyklen, f.eks. støttehjul, kropsstøtter, fodbespænding m.v. Der kan bevilges handicaptandem som et hjælpemiddel i de tilfælde, hvor familien har et væsentligt behov. Alternativt kan hjælpen (når det drejer sig om børn) bevilges efter Servicelovens 41, når mobilitetsmulighederne er sikret ved alternative løsninger eller Servicelovens 113 stk. 5. Der kan ikke ydes hjælp til almindelig cykel. Én cykel. Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte, inden ansøgningen behandles. Andre foranstaltninger som f.eks. træning eller evt. ganghjælpemiddel vurderes forud for stillingtagen til bevilling af cykel. Hvem leverer Hvordan følges op på Kan kørselsbehovet dækkes ved benyttelse af offentlig transport, bevilges der ikke en cykel. Ja Frit leverandørvalg. Der ydes fra kommunal side støtte på 50 % af standardproduktet. 3-hjulet cykel med hjælpemotor dog max kr. Alm. 3-hjulet cykel dog max kr. Beløbene pristalsreguleres. Alle udgifter til cyklen påhviler efterfølgende borgeren Der følges ikke op på ydelsen, da cyklen bevilges som et forbrugsgode og dermed bliver borgerens ejendom. Side 3 af 70
5 Da der er tale om et forbrugsgode, gives kun bevilling til cyklen én gang. Der ydes ikke hjælp til etablering af holdeplads og opbevaring af lader. Det anbefales, at borgeren sikrer sig, at indboforsikringen dækker evt. skader eller tyveri. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 84, 107 i Serviceloven Aflastningsophold Ydelsen dækker et midlertidigt ophold i plejebolig i form af tilbud om døgnophold. At tilbyde midlertidig bolig til borgere, som af forskellige årsager ikke kan opholde sig i eget hjem. Hvem kan modtage - Borgere, hvis pårørende har behov for aflastning. - Borgere med midlertidige akutte plejebehov som ikke kræver egentlig sygehusbehandling. - Borgere, som venter på tildeling af pleje- eller ældrebolig, som ikke er i stand til at komme tilbage til eller forblive i eget hjem. - Borgere i sidste fase af terminale forløb. Hvem leverer ydelsen, og har borgeren valgmulighed? Hvordan følges op på Der tages udgangspunkt i borgerens individuelle behov mht. ADL, træning og diverse aktiviteter. Som udgangspunkt er et aflastningsophold af ca. 3 ugers varighed, dog med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde. Ringkøbing/Skjern Kommune har 40 aflastningspladser, fordelt på kommunens plejehjem, som leverer ydelsen. I forhold til valgmulighed, kan man fremkomme med ønsker vedr. valg af plejehjem. Dog kan specifikke ønsker ikke altid imødekommes, idet det beror på behovet for evt. specialpleje, eller om den ønskede plads er ledig. Man kan derfor være nødsaget til at skulle et andet sted hen end det ønskede. Der er egenbetaling. Prisen reguleres løbende. Visitationen evaluerer løbende samt opstiller en fremadrettet plan for borgeren i samarbejde med borger, pårørende og personalet på det pågældende plejehjem. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven 141 Alkoholbehandling Side 4 af 70
6 Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Tilbyder hjælp og behandling til borgere, som har et overforbrug eller misbrug af alkohol, samt til deres eventuelle pårørende At den enkelte og eventuelle pårørende får hjælp til at etablere et liv, som ikke er styret af alkohol Borgere som har brug for hjælp til at stoppe eller reducere deres alkoholforbrug samt deres pårørende Råd og vejledning Åben rådgivning samt antabusudlevering mandag og torsdag Afklaring og motivation Abstinensbehandling enten ambulant i samarbejde med læge eller ved indlæggelse Individuelle samtaleforløb Kursus/gruppebehandling 1 uge + 5 enkeltdage Visitation til døgnbehandling Efterbehandlingsgruppe kke i Hvem leverer Hvordan følges op på Behandlingstilbuddet tager udgangspunkt i mindst mulig indgreb princippet Der er frit valg af behandlingssted ved ambulant behandling. Det er dog en forudsætning, at behandlingsstedet er kommunalt eller har driftsaftale med kommunen Ringkøbing Skjern Kommune Misbrugsbehandlingen, Sundhedscenter Vest Kirkegade 3, 6880 Tarm Alkoholbehandling er gratis for borgeren Misbrugsbehandlingen foretager på ugentlige møder visitation til ydelserne. Der følges op undervejs samt ved afslutningen af ydelsen Jfr. Sundhedslovens 141 stk. 2 er der behandlingsgaranti, således behandlingen skal være iværksat senest 14 dage efter henvendelse Ifølge Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet er der ingen klageadgang for afgørelser truffet om alkoholbehandling jf. Sundhedslovens 141. Den kommunale afgørelse er derfor endelig og kan ikke påklages ved anden administrativ myndighed. Der er dog mulighed for at klage over kommunens generelle serviceniveau, herunder hvilke pladser og tilbud, der skal være til rådighed, personalets optræden m.v. En sådan klage sendes eller afleveres til kommunens misbrugsbehandling. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sendes klagen Side 5 af 70
7 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social service 112 Arm- og benproteser Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage En individuel tilpasset protese. Ydelsen skal kompensere for borgerens funktionsnedsættelse, som er opstået i forbindelse med amputation. Borgere, der har gennemgået en amputation, og har behov for en protese for at kunne opretholde en så normal hverdag som muligt. Bevillingskompetancen ligger hos de sagsbehandlende terapeuter i Visitationsteamet. I forbindelse med sagsbehandlingen indhentes tilbud fra to leverandører, hvilket betyder at ansøgeren anmodes om at møde op til vurdering hos begge leverandører i forbindelse med sagsbehandlingen, så en præcis måltagning, der danner grundlag for fremstillingen af protesen, bliver taget. Bevillingen gives på baggrund af en lægefaglig vurdering fra behandlende sygehus. kke i Arm- og benproteser Strømper, der kan købes i almindelig handel Der ydes de bedst egnede og billigste proteser efter en konkret individuel vurdering. Ud over protesen omfatter bevillingen også reparationer af denne, dog efter aftale med sagsbehandlende terapeut. Hvis borgeren ikke selv kan transportere sig til bandagist, er kommunen forpligtet til at sørge for transport. Hvem leverer Hvordan følges op på Ja Privat leverandør efter aftale med Visitationsteamet. Ydelsen er gratis for borgeren. Sagsbehandlende terapeut kontakter borgeren i forbindelse med modtagelse af protesen, og i forhold til større reparationer. videre til Ankestyrelsen Side 6 af 70
8 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 112. Bade- og toilethjælpemidler Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt nedsatte funktionsniveau. At fremme borgerens mulighed for at være selvhjulpen i forhold til toilet- og badesituation. Kan desuden bevilges som et APV hjælpemiddel til personale og pårørende. Hvem kan modtage Der kan bevilges toiletstol og sæde til personer, der i svær grad har vanskeligt ved at sidde, sætte sig eller rejse sig samt til personer, der på grund af væsentlig nedsat gangfunktion ikke er i stand til at gå ud på toilettet Bækkenstol med hjul bevilges til personer der har væsentlig nedsat gangfunktion, og som APV hjælpemiddel til personale. Bækkenstol med kip og hejs bevilges som APV hjælpemiddel efter en konkret, individuel vurdering af en sagsbehandlende terapeut. kke i Ydelsens omfang Hvem leverer Hvordan følges op på Toiletforhøjer, toiletstole med og uden hjul og bækkenstole med kip. Badebænke bevilges som udgangspunkt ikke, da det som forbrugsgode ligger under bagatelgrænsen på 500 kr. Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter en konkret individuel vurdering. Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte, inden ansøgningen kan behandles. Ved behov afprøves, tilpasses og instrueres borgeren, pårørende og plejepersonale i brugen af hjælpemidlet. Hjælpemidler bevilges som et udlån. Ringkøbing-Skjern Kommunes hjælpemiddeldepot Ydelsen er gratis. Borgeren har pligt til at oplyse Visitationsteamet om ændringer i dennes helbredstilstand, som kan have betydning for behovet for hjælpemidlet. Nej. Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens 112. Bandage og skinner Hvad siger loven? Ifølge 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Side 7 af 70
9 Hvilke behov dækker Hvad er formålet med At kompensere for ansøgerens nedsatte kraft og bevægelighed/gangfunktion. At ansøgerens mobilitet i væsentlig grad bliver forbedret, således at ansøgeren i videst mulig omfang selv kan varetage sine daglige funktioner. Hvad indgår i Bandage og skinner, fx til hænder, arm, skulder, lår, knæ og fod (såfremt det ikke er en del af en behandling/forebyggelse) Reparation/udskiftning Hvad indgår ikke i Bandage og skinner til brug ved sport Bandage og skinner til brug alene ved arbejde Bandage og skinner, der er en del af en behandling/forebyggelse, herunder natskinner og bandager til brok (henvises til hospitalet) Ortose strømper (karakteriseres ikke som et hjælpemiddel efter Servicelovens 112) Jf. bekendtgørelsens 2 gives der normalt ikke tilskud til et hjælpemiddel, ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling? Ansøgere med svære varige lidelser med behov for bandage/skinne for at kunne udføre/vedligeholde funktioner i dagligdagen. Der skal foreligge skriftlig dokumentation fra hospital, læge eller fysioterapeut m.fl. med oplysning om lidelsens omfang og behandlingsmuligheder. Ved genbevilling undersøges altid først, om der er mulighed for reparation eller tilretning af den gamle bandage/skinne. Der skal søges hver gang, og det skal oplyses, hvilken type bandage/skinne, der søges om samt begrundelse herfor. Tilflyttere. Lægelige oplysninger og sagsakter fra tidligere kommune indhentes gennem ansøgeren, når tilflyttere til Ringkøbing-Skjern Kommune søger om tilskud til anskaffelse af bandage/skinne. Sagen revurderes altid af Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvem leverer Den aktuelle leverandør, som Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået indkøbsaftale med. Ansøgeren er frit stillet med hensyn til at vælge en anden leverandør, men skal være opmærksom på, at der kan blive tale om en egenbetaling, hvis prisen derved bliver højere. Egenbetaling afregnes direkte med leverandøren. Hvis ansøgeren vælger at benytte en anden leverandør end den, Ringkøbing-Skjern Kommune har indkøbsaftale med, skal ansøgeren være behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag og produktbeskrivelse hos den leverandør, borgeren ønsker at benytte. modtageren? Ydelsen er gratis for ansøgeren. Ringkøbing-Skjern Kommune giver tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med leverandøren. Side 8 af 70
10 Er der særlige forhold at tage Bandage Ved første bevilling bevilges 1 stk. bandage. En bandage til skiftebrug kan tidligst bevilges/anskaffes efter 1 måned af hensyn til eventuelle tilretninger. Herefter bevilges kun én bandage efter behov. Skinne Ved første bevilling bevilges 1 stk. skinne. Herefter bevilges kun udskiftning ved fagligt dokumenteret behov. Overflytning af dropfodsskinne fra et fodtøj til et andet kan tidligst bevilges hver 18. måned. Er der afledte forhold at tage Ansøgeren rådgives i valg af bandage/skinne, af den fagperson, som skal tilpasse bandagen/skinnen. Er behovet for bandage/skinne grundet arbejdsmæssige forhold, varetages sagsbehandlingen af sagsbehandler i jobcentret efter lov om aktiv beskæftigelses indsats. Hvordan søges der? Første ansøgning skal altid være skriftlig og komme direkte fra hospital eller læge m.fl.. Ved genansøgninger henvises ansøgeren til at indsende en ansøgning med prisoverslag og produktbeskrivelse gennem den leverandør, ansøgeren ønsker at benytte. Ansøgning påføres: Bandage-/skinnetype Branchestandard for nummerering Pris Begrundelse for ansøgning Hvad sker der, når der er søgt? Ansøgningens indhold vurderes både i forhold til lovgivningen og til ansøgerens funktion og helbred samt eventuelle sagsakter Ringkøbing-Skjern Kommune allerede er i besiddelse af. Er der brug for en nærmere uddybning/yderligere oplysninger, for at der kan træffes en afgørelse i ansøgningen, indhentes disse gennem ansøgeren. Ansøgeren henvises til retssikkerhedslovens 11 og 11b om borgerens medvirken, kapitel 14 og 15 i retssikkerhedsvejledningen. Hvis Ringkøbing-Skjern Kommune i særlige tilfælde indhenter yderligere oplysninger, skal der altid foreligge en samtykkeerklæring. De lægelige oplysninger vurderes nogle gange i samråd med Ringkøbing-Skjern Kommunes lægekonsulent og/eller anden faglig ekspertise. Ansøgeren modtager en digital/skriftlig afgørelse. Hvordan modtager ansøgeren hjælpemidlet? Hvordan følges op på Ansøgeren anmodes om at tage kontakt til den leverandør, ansøgeren ønsker at benytte, med bevillingen. Gør ansøgeren ikke brug af sin bevilling inden for de første 6 måneder bortfalder bevillingen. Leverandøren indsender ansøgerens kvittering for modtagelse af bandagen/skinnen og at det umiddelbart fungerer. Side 9 af 70
11 Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 112. Beklædning Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage kke i Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt nedsatte funktionsniveau og i væsentlig grad være en lettelse i den daglige tilværelse. At fremme borgerens mulighed for at være selvhjulpen i forhold til afog påklædning. Borgere hvor den specielle beklædningsgenstand gør borgeren selvhjulpen fx ved et toiletbesøg. Der kan som vejledende regel ydes hjælp til anskaffelse af tøj, som borger normalt ikke ville have haft behov for, og som gør borgeren selvhjulpen. Rygeforklæder, køreposer, regnslag til kørestole samt inkontinentbukser. (Hjælpen kan evt. ydes som en merudgift efter servicelovens 100, til beklædningsgenstande til en borger der grundet sygdom, ulykke eller lignende er blevet varigt invalideret. En følge heraf er, at borgeren ikke mere kan bruge sit tøj og således på én gang får behov for at få udskiftet dele af sin garderobe. Vedrørende børn bevilges merudgifter efter 41). Ydelsens omfang Hvem leverer Hvordan følges op på Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Nej. Diverse leverandører af særlige beklædningsgenstande. Ydelsen er gratis. Borgeren har pligt til at oplyse Visitationsteamet om ændringer i dennes helbredstilstand, som kan have betydning for behovet for hjælpemidlet Nej. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 116. Boligindretning stk. 1 Side 10 af 70
12 Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage kke i Hvem leverer Hjælp til indretning af bolig, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende borger. Mindre boligændringer f.eks. automatiske døråbnere, udvidelse af døre. Udendørs belægning (kan bevilges til børn) m.m. Større boligændringer. f.eks. trappelift, elevator. Udvidelse af eksisterende rum (f.eks. værelse, badeværelse, køkken). Tilbygninger. At kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem. Borgere med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Vurdering af individuel behov for boligindretning via: Hjemmebesøg Statusattest Aktivitetsanalyse Tilladelse fra udlejer til boligindretning Reetablering af lejebolig og ejerbolig Teknisk vurdering af boligen Forslag til om/tilbygning af boligen Indstilling Bevillingsmøde i boliggruppen Kompetence Første vurdering af ejendom SKAT, Herning Indhentelse af byggetilladelse Indhentelse af tilbud Endelig indstilling Bevillingsmøde i boliggruppen Borgeren orienteres om bevilling eller afslag Bygningsforsikring Anden vurdering af ejendommen SKAT. Herning Overdragelsesforretning Beslutning om pant i ejendommen Udarbejdelse og tinglysning af pantebrev Boligindretning som er nødvendige i. f. t. en midlertidig funktionsnedsættelse. Reetablering af ejerboliger, herunder efter bl.a. loftslifte og elevatorer Reetablering af lejebolig: der kan dog i særlige tilfælde laves aftale herom. Nødvendig hjælp til ændring eller indretning af allerede bestående beboelser. Hjælp kan ydes til opførelse af mindre tilbygning til værelse eller lignende, når det skønnes hensigtsmæssigt. Dog skal der ved mere omfattende og bekostelige ændringer undersøges, om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk afhjælpning af boligforholdene kan tilvejebringes Hvor det ikke er praktisk muligt at løse problemet med nødvendig boligindretning og kommunen ikke kan anvise en anden egnet bolig, kan der i ganske særlige tilfælde ydes hjælp til anskaffelse af egnet bolig. Der skal være tale om en betydelig varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Bedst og billigst, gennem indhentning af tilbud hos håndværkere. Ringkøbing/Skjern Kommune. Ydelsen er gratis Hvis der er specielle ønsker i forhold til kvalitet og udformning, kan der blive tale om en egenbetaling. Hvis ydelsen medfører en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi, Side 11 af 70
13 også for andre, ydes den del af hjælpen, der modsvarer denne værdiforøgelse i form af et rente- og afdragsfrit lån, der forfalder til udbetaling ved ejerskifte. Skat afgør om der skal oprettes og tinglyses pantebrev i boligen. Hvordan følges op på Boligindretning gives som en engangsydelse. Derfor er der ingen opfølgning. Efterfølgende udgifter til vedligeholdelse af boligindretningen påhviler borgeren i forhold til 116 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 116 stk. 2. Boligindretning stk. 2 Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage kke i Hjælp til boligskift: Kan der af praktiske grunde eller på grund af bekostelige ændringer ikke foretages den nødvendige boligindretning med hjælp efter servicelovens 116, stk.1, i ansøgerens nuværende bolig, og kan kommunen ikke anvise en anden egnet bolig (lejebolig), skal kommunen vurdere, om borgeren er berettiget til hjælp til anskaffelse af en egnet ejerbolig. At kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem. Borger med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Vurdering af individuel behov for boligindretning via: Hjemmebesøg Statusattest Aktivitetsanalyse Tilladelse fra udlejer til boligindretning Reetablering af lejebolig og ejerbolig Teknisk vurdering af boligen Forslag til om-/tilbygning af boligen Indstilling Bevillingsmøde i boliggruppen Kompetence Evt. kontakt til ejendomsmægler. Første vurdering af ejendom SKAT, Herning Indhentelse af byggetilladelse Indhentelse af tilbud Endelig indstilling Bevillingsmøde i boliggruppen Borgeren orienteres om bevilling eller afslag Bygningsforsikring Anden vurdering af ejendommen SKAT. Herning. Overdragelsesforretning Beslutning om pant i ejendommen Udarbejdelse og tinglysning af pantebrev Boligindretning som er nødvendige i forhold til midlertidig funktionsnedsættelse. Reetablering af ejerboliger, herunder efter bl.a. loftslifte og elevatorer, medmindre der i særlige tilfælde er udarbejdet aftale herom. Side 12 af 70
14 Hvem leverer Hvordan følges op på Nødvendig hjælp til ændring eller indretning af anden bolig. Hjælp kan ydes til opførelse af mindre tilbygning til værelse eller lignende, når det skønnes hensigtsmæssigt. Der skal være tale om en betydelig varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I sager hvor der opstår spørgsmål om flytning, er det væsentligt, at ansøgeren og kommunen indgår i et tæt samarbejde. Hvis det er muligt at dække ansøgerens behov i en egnet lejebolig kan det bevilges. Hvis det herefter viser sig, at det er nødvendigt at anskaffe en ejerbolig, må kommunen og ansøgeren i samarbejde finde en egnet ejerbolig. Ringkøbing-Skjern Kommune. Ydelsen er gratis. Hvis der er specielle ønsker i forhold til kvalitet og udformning, kan der blive tale om en egenbetaling. Hvis ydelsen medfører en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi, også for andre, ydes den del af hjælpen, der modsvarer denne værdiforøgelse i form af et rente- og afdragsfrit lån, der forfalder til udbetaling ved ejerskifte. Der oprettes og tinglyses pantebrev i boligen. Flytteudgifter dækkes ikke efter 116 stk. 1 eller stk. 2. Kan søges som merudgift efter servicelovens 41 og 100. Der kan gives hjælp til flytning til en lejebolig/andelsbolig efter servicelovens 116 stk. 2. Boligskift gives som en engangsydelse, derfor er der ingen opfølgning. Efterfølgende udgifter til vedligeholdelse af bolig og boligindretning påhviler borgeren i forhold til 116. Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens 112. Brystproteser Hvad siger loven? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Ifølge 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. At erstatte et manglende bryst. At give ansøgeren selvværd. At skabe balance i kropsholdningen og herigennem forebygge smerter i skulder, nakke og ryg. Hvad indgår i Helprotese Delprotese Brystvorter Side 13 af 70
15 Hvad indgår ikke i Protesebrystholder Badedragt Svømmeprotese Brystprotese, der indopereres Jf. bekendtgørelsens 2 gives der normalt ikke tilskud til et hjælpemiddel, ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling? Kvinder, der har fået bortopereret det ene eller begge bryster, eller som af anden grund mangler det ene eller begge bryster. Der skal foreligge skriftlig dokumentation fra hospital eller læge m.fl. med oplysning om lidelsens omfang. Der skal søges hver gang, og det skal oplyses, hvilken type brystprotese der søges om samt begrundelse herfor. Tilflyttere. Lægelige oplysninger og sagsakter fra tidligere kommune indhentes gennem ansøgeren, når tilflyttere til Ringkøbing-Skjern Kommune søger om tilskud til anskaffelse af brystprotese. Sagen revurderes altid af Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvem leverer modtageren? Er der særlige forhold at tage Er der afledte forhold at tage Hvordan søges der? Der er frit leverandørvalg. Ansøgeren er frit stillet med hensyn til at vælge en leverandør. Ansøgeren skal være behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag og produktbeskrivelse hos den leverandør, borgeren ønsker at benytte. Ydelsen er gratis for ansøgeren. Ringkøbing-Skjern Kommune giver tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med leverandøren. Der bevilges normalt 1 stk. bryst- og skifteprotese om året. Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning. Ansøgeren rådgives i valg af brystprotese, af den fagperson, som udleverer brystprotesen. Første ansøgning skal altid være skriftlig og kommer ofte direkte fra hospitalet. Ved genansøgninger henvises ansøgeren til at indsende en ansøgning med prisoverslag og produktbeskrivelse gennem den leverandør, ansøgeren ønsker at benytte. Ansøgning påføres: Brystprotesetype Pris Begrundelse for ansøgning Hvad sker der, når der er søgt? Ansøgningens indhold vurderes både i forhold til lovgivningen og til ansøgerens funktion og helbred samt eventuelle sagsakter Ringkøbing-Skjern Kommune allerede er i besiddelse af. Er der brug for en nærmere uddybning/yderligere oplysninger, for at der kan træffes en afgørelse i ansøgningen, indhentes disse gennem ansøgeren. Ansøgeren henvises til retssikkerhedslovens Side 14 af 70
16 11 og 11b om borgerens medvirken, kapitel 14 og 15 i retssikkerhedsvejledningen. Hvis Ringkøbing-Skjern Kommune i særlige tilfælde indhenter yderligere oplysninger, skal der altid foreligge en samtykkeerklæring. De lægelige oplysninger vurderes nogle gange i samråd med Ringkøbing-Skjern Kommune lægekonsulent og/eller anden faglig ekspertise. Ved første ansøgning modtager ansøgeren et digitalt/skriftligt orienteringsbrev, herefter en digital/skriftlig afgørelse. Hvordan modtager ansøgeren hjælpemidlet? Til hver ny ansøger sender Sundhed og Omsorg et orienteringsbrev med anmodning om, at ansøgeren tager kontakt til den leverandør, ansøgeren ønsker at benytte, med henblik på at finde frem til den rigtige brystprotese. Ansøgeren anmodes herefter om at indsende en ansøgning med prisoverslag og produktbeskrivelse gennem den leverandør, som ansøgeren ønsker at benytte. Bevilling og kopi af bevilling til leverandør sendes direkte til ansøgeren. Hvordan følges op på Leverandøren indsender ansøgerens kvittering for modtagelse af brystprotesen og at den umiddelbart fungerer. Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen. Lovgrundlag for ydelsen Servicelovens 112. Diabeteshjælpemidler Socialministeriets bekendtgørelse nr af 23. december 2012 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter Servicelovens 9. Hvad siger loven? Hvilke behov dækker Ifølge 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. At hjælpe ansøgere i alle aldre, som har en dokumenteret tableteller insulinkrævende diabetes. At sikre, at borgerens blodsukkerniveau kan følges som en del af indsatsen for en velreguleret diabetes Hvad er formålet med Hvad indgår i At ansøgeren i videst mulig omfang bevarer en aktiv og selvstændig hverdag. Insulin- og kombinationsbehandlet diabetes: Injektions- og testmaterialer Blodsukkerapparat dækkes med 50% af udgiften, til Side 15 af 70
17 borgere, der ikke modtager hjælp til blodsukkermåling Gul kanylebøtte (kun til borgere, der modtager hjælp fra Sundhedsfagligt personale) Stix til måling af ketonstoffer i blodet hos børn Stix til måling af ketonstoffer i urinen hos voksne Ansøgere, der er i kombinationsbehandling med andet godkendt injektionspræparat end insulin, fx Byetta eller Victoza er berettiget til samme bevilling som insulinbehandlede diabetikere. Rammerne er alene vejledende og kan fraviges ved lægelig dokumentation. Bevillingen skal afspejle det konkrete behov. Tabletbehandlet diabetes: Maksimalt 150 stk. teststrimler og fingerprikker (lancetter) årligt. Hvad indgår ikke i Lovgrundlaget omfatter ikke bevilling af insulinpenne, inkl. insulin. Flergangspen ekstra bevilling Insuflon ekstra bevilling Stix til måling af ketonstoffer i blodet hos voksne ekstra bevilling Blodsukkerapparat til tabletbehandlede diabetikere Ved ansøgning om afspritningsservietter, plaster og Emla-creme til børn, henvises til Børn og Familie, hvor ansøgningen skal behandles som en merudgift, idet det ikke vurderes at udgøre en integreret del af begrebet injektions- og testmaterialer. Jvf. bekendtgørelsens 2 gives der normalt ikke tilskud til et hjælpemiddel, ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling? Ansøgere, i alle aldre, som har en dokumenteret tablet- eller insulinkrævende diabetes. Der skal foreligge dokumentation for lidelsen fra hospital eller læge. Ansøgeren skal selvstændigt have forståelse for og mulighed for at anvende testmaterialerne, og forstå at vurdere resultaterne og drage konsekvenserne heraf. Tilflyttere. Lægelige oplysninger samt sagsakter fra tidligere kommune til Ringkøbing-Skjern Kommune indhentes gennem ansøgeren når pågældende ønsker at søge om tilskud til anskaffelse af diabeteshjælpemidler. Sagen revurderes altid af Ringkøbing-Skjern Kommune Hvem leverer modtageren? Den leverandør, som Ringkøbing-Skjern Kommune på det aktuelle tidspunkt har indgået indkøbsaftale med. Nej. Blodsukkerapparat dækkes med halvdelen af den samlede udgift til insulinbehandlede diabetikere. Øvrige ydelser er gratis for ansøgeren inden for rammen. Er der særlige forhold at tage Til tabletbehandlede diabetikere, hvor lægen anser jævnlig blodsukkermåling påkrævet, gives op til 150 stk. teststrimler og fingerprikker (lancetter) årligt. Side 16 af 70
18 Det gælder også, selvom læge henviser til, at der skal bruges ekstraordinært mange. Er der afledte forhold at tage hensyn til Ansøgeren rådgives i valg af diabeteshjælpemidler af Hospital eller læge m.fl. Ansøgere som har behov for hjemmesygepleje til at varetage opgaverne omkring blodsukkerkontrol og/eller medicinadministration i forbindelse hermed, skal have leveret diabeteshjælpemidlerne fra ældreplejeområdernes sygeplejedepoter. Hvordan søges der? Første ansøgning skal altid være skriftlig. Ansøgning påføres: Diabetestype Oplysning om diabeteshjælpemidler Når der først er givet en løbende bevilling, skal ansøgeren frem over kontakte leverandøren direkte. Hvad sker der, når der er søgt? Ansøgningens indhold vurderes både i forhold til lovgivningen og til ansøgerens funktion og helbred samt eventuelle sagsakter Ringkøbing-Skjern Kommune allerede er i besiddelse af. Er der brug for en nærmere uddybning/yderligere oplysninger, for at der kan træffes en afgørelse i ansøgningen, indhentes disse gennem ansøgeren. Ansøgeren henvises til retssikkerhedslovens 11 og 11b om borgerens medvirken, kapitel 14 og 15 i retssikkerhedsvejledningen. Hvis Ringkøbing-Skjern Kommune i særlige tilfælde indhenter yderligere oplysninger, skal der altid foreligge en samtykkeerklæring. De lægelige oplysninger vurderes nogle gange i samråd med Ringkøbing-Skjern Kommunes lægekonsulent og/eller anden faglig ekspertise. Ansøgeren modtager en skriftlig afgørelse. Hvordan modtager ansøgeren hjælpemidlet? Hvordan følges op på Ved hver ny ansøgning modtager borgeren en bevilling med anmodning om at tage kontakt til leverandøren. Bevillingen er løbende. Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen. Dørtrin Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 116. Kan bevilges som nødvendig ændring i forbindelse med arbejdspladsvurdering. Hvilket behov dækker Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt stærkt nedsatte funktion. Side 17 af 70
19 Hvad er formålet med Hvem kan modtage kke i Hvem leverer At kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem. Borgere med varigt nedsat funktionsevne. I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Hjemmebesøg med henblik på vurdering af behov for udligning/fjernelse af dørtrin. Der afprøves altid forud, om dørtrinsudligning fra kommunens hjælpemiddeldepot kan afhjælpe problemet. I lejebolig indhentes tilladelse til fjernelse af dørtrin, hos ejeren af boligen. Bestilling af håndværker. Boligændringer som er nødvendige i forbindelse med midlertidige funktionsnedsættelser. Der kan som vejledende regel ikke ydes hjælp til boligændringer, der er udført/påbegyndt inden bevillingen forelægger. Reetablering i ejerboliger. Reetablering i lejebolig: der kan dog i særlige tilfælde laves aftale herom. Der ydes kun hjælp til udligning/fjernelse af dørtrin, ved ét af husets ind/udgange. Der ydes som udgangspunkt kun hjælp til udligning/fjernelse af dørtrin ved boligens centrale rum (fx soveværelse, bad, køkken, stue, entré). Ja. Udligning af dørtrin foretages af depotet. Fjernelse af dørtrin udføres af lokal håndværker. Ydelsen er gratis for borgeren. Hvis der er specielle ønsker med hensyn til kvalitet og udformning, kan der blive tale om en egenbetaling. Hvordan følges op på Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 113. El-køretøj Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt, stærkt nedsatte eller ophævede gangfunktion. Køretøjet skal som vejledende regel gøre borgeren selvhjulpen i forhold til f.eks. indkøb, lægebesøg, fysioterapeut, dagcenter, besøg hos familie og venner. Et udendørs el-køretøj bevilges ikke alene på grund af aldersbetinget nedsat gangfunktion. Side 18 af 70
20 Borger skal have et væsentligt og dagligt kørselsbehov. Borger skal selv eller ved pårørendes hjælp varetage alle opgaver ved anvendelse af el-køretøjet. Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at manøvrere det elektriske køretøj på forsvarlig vis i trafikken. (Der foretages om nødvendigt en afprøvning i lokalmiljøet). Borgere, der har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler), kan kun bevilges el-køretøj, hvis det er lægeligt dokumenteret, at misbruget er under behandling og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt. kke i Fabriksny 3- eller 4-hjulet el-køretøj indkøbt ved leverandør Service, reparation og vedligeholdelse skal borgeren selv varetage. Hjælpen udgør 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Ydelsen bevilges kun én gang. Hvis der på grund af den nedsatte funktionsevne er brug for specialindretning, betaler kommunen de nødvendige merudgifter. Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte, inden ansøgningen behandles. Andre foranstaltninger som f.eks. træning eller ganghjælpemiddel vurderes forud for stillingtagen til bevilling af evt. el-køretøj. Kan kørselsbehovet dækkes ved benyttelse af offentlig transport, bevilges el-køretøjet ikke. Hvem leverer Hvordan følges op på Ja. Frit leverandørvalg. Der ydes fra kommunal side støtte på 50 % af standardproduktet dog max kr Der følges ikke op på ydelsen, da el-køretøjet bevilges som et forbrugsgode og dermed bliver borgerens ejendom. I tvivlsspørgsmål kan man ved kørsel over 6 km/time rekvirere en motorsagkyndig, som kan foretage en afprøvning. Der ydes ikke hjælp til etablering af holdeplads og opbevaring af lader. Det anbefales, at borgeren sikrer sig, så indboforsikringen dækker evt. skader eller tyveri. Forbrugsgoder Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service, 113. Hvilket behov dækker Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som opfylder betingelserne for bevilling af hjælpemidler i forhold til Side 19 af 70
21 servicelovens 112. I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller Er nødvendig for at pågældende kan udøve et erhverv. Hvad er formålet med Hvem kan modtage kke i At fremme borgerens muligheder for at være selvhjulpen i de daglige gøremål. At formindske borgerens problemer i væsentlig grad. At fremme borgerens mulighed for at deltage aktivt i det omgivende samfund. Borger med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som opfylder betingelserne for ydelse af hjælpemidler i forhold til servicelovens 112. Vurdering af borgens funktionsniveau og behov for træning og/eller forbrugsgode, evt. ved hjemmebesøg. Forbrugsgoder under den lovbestemte bagatelgrænse. Sædvanligt indbo. I forhold til almindelig standard, samt aldersvarende f.eks. almindelige stole, borde, senge, madrasser, hvilestole, belysning, computer m.m. Udgifter til almindelig drift og vedligeholdelse. Der ydes som udgangspunkt ikke støtte til udskiftning eller reparation. Forbrugsgoder til midlertidigt brug. Det bedst egnede og billigste forbrugsgode. Der betales 50 % af prisen på et almindeligt standard produkt af den pågældende art. Hvis der på grund af den nedsatte funktionsevne er behov for et forbrugsgode der er dyre end en almindeligt standard produkt eller nødvendiggør særlig indretning, bevilges de nødvendig merudgifter. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, bevilges den fulde anskaffelsesudgift, samt reparation eller udskiftning. Forbrugsgodet kan ydes som udlån. Borgeren indkøber selv produktet og lovpligtig udstyr. Der ydes kun hjælp hvis udgiften overstiger den lovbestemte bagatelgrænse. Hvis der i den enkelte ydelses situation er behov for mere end et forbrugsgode lægges den samlede udgift til grund. Varighed: Ingen tidsbegrænsning, forbrugsgodet er borgerens ejendom, hvis ikke det fungerer udelukkende som et hjælpemiddel. Hvem leverer Hvordan følges op på Der er valgfrihed med hensyn til leverandør, dog fastsættes prisen på standard produktet af kommunen. Borgeren indkøber selv forbrugsgodet efter modtaget bevilling. 50 % af prisen på standard produktet. Alle udgifter til reparation, udskiftning og vedligeholdelse påhviler borgeren. Ingen opfølgning. Det forudsættes at leverandøren er en momsregistret virksomhed. Der ydes kun hjælp til et fabriksnyt produkt, med mindre hjælpen ydes som et hjælpemiddel. I det tilfælde benyttes produkter fra genbrugsdepotet. Side 20 af 70
22 Rehabiliteringsforløb efter Lov om Social Service 83a Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 83a 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet. Stk. 3. De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med modtageren. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne. Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter 83, jf. 83, stk. 6. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Indsatsen skal medvirke til afhjælpning af fysisk, psykisk og social funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse Formålet med indsatsen er at forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. Ydelsen kan modtages af borgere bosat i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er omfattet af målgruppen for hjælp efter 83a, og hvor et korterevarende og tidsbegrænset rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. Rehabiliteringsforløbet planlægges på baggrund af en individuel og konkret vurdering af borgeren, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer, og hvor der både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Følgende indsatser kan leveres af de trænende fysio- og ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest, som en del af den samlede tværfaglige indsats: Målrettet træning på: Kropsniveau Aktivitets- og deltagelsesniveau, herunder træning af aktiviteter i hver-dagslivet (ADL) kke i Behandling Intensiv specialiseret genoptræning Det kommunalt fastsatte serviceniveau muliggør følgende omfang for indsatsen: - Træning kan foregå i borgerens eget hjem, på kommunens centre eller andre relevante træningssteder - Træning kan foregå på hverdage, i dagtimerne Side 21 af 70
23 - Vejledende timeforbrug: 10 minutter til 1 time, afhængig af det vurderede behov gange ugentligt i op til 3 måneder (svarende til alt fra 1 til 24 aftaler) - Træningen, herunder instruktion og vejledning iværksættes inden for 3 uger efter Sundhedscenter Vest har modtaget visitationen. Hvem leverer Hvordan følges op på Nej De trænende fysio- og ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest samt tværfagligt personale i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder visitatorer, sygeplejersker, sagsbehandlere, social- og sundhedsassistenter mfl. Indsatsen er gratis for borgeren Der kan være egenbetaling til transporten til og fra træningsstedet Det tværfaglige personale følger løbende op på de med borgeren fastsatte mål for indsatsen. Borgeren forpligtes til at indgå i et samarbejde. Personalet er pålagt tavshedspligt. Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. videre til Ankestyrelsen Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Genoptræning efter Servicelovens 86 stk.1. Serviceloven 86 stk.1. Indsatsen skal medvirke til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse hos ældre borgere, forårsaget af sygdom der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Formålet med den fysiske genoptræning er, at bringe borgeren tilbage til eller så tæt som muligt på det funktionsniveau, vedkommende havde, inden sygdommen opstod. Indsatsen kan modtages af borgere bosat i Ringkøbing-Skjern Kommune, som efter sygdom, og som ikke er behandlet i sygehusregi, oplever en fysisk funktionsnedsættelse. Genoptræning kan modtages af borgere, som Visitationen vurderer kan profitere af en træningsindsats. Indsatsen er fortrinsvist rettet mod ældre borgere. Genoptræningsforløbet planlægges på baggrund af en individuel og konkret vurdering af borgerens træningsbehov. Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger og eventuelt pårørende og personale. Målet for genoptræningen planlægges i samarbejde med borgeren. Følgende indsatser kan leveres af de trænende fysio- og ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest: Målrettet fysisk træning på: Kropsniveau Aktivitets- og deltagelsesniveau, herunder træning af aktiviteter i hver-dagslivet (ADL) Side 22 af 70
24 kke i Behandling Intensiv specialiseret genoptræning Genoptræning efter Servicelovens 86, stk. 1 er tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning. Det kommunalt fastsatte serviceniveau muliggør følgende omfang for indsatsen: - Træning kan foregå i borgerens eget hjem, på kommunens centre eller andre relevante træningssteder. - Træning kan foregå på hverdage, i dagtimerne - Vejledende timeforbrug: 10 minutter til 1 time, afhængig af det vurderede behov gange ugentligt i op til 3 måneder (svarende til alt fra 1 til 24 aftaler) - Træningen, herunder instruktion og vejledning iværksættes inden for 3 uger efter Sundhedscenter Vest modtager visitationen Hvem leverer Hvordan følges op på Nej De trænende fysio- og ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest Indsatsen er gratis for borgeren. Der kan være egenbetaling til transporten til og fra træningsstedet. De trænende ergo- og fysioterapeuter på Sundhedscenter Vest følger løbende op på de med borgeren fastsatte mål for indsatsen. Borgeren forpligtes til at indgå i et samarbejde Personalet er pålagt tavshedspligt Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt Vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 stk.2. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Serviceloven Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Bestemmelsen om vedligeholdelsestræning er målrettet voksne, men finder, som det fremgår af Servicelovens 44, jf. afsnit 5.2, tilsvarende anvendelse i forhold til børn og unge. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Indsatsen skal medvirke til fastholde eller forbedre borgerens hidtidige funktionsevne. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske funktioner og færdigheder. Formålet med vedligeholdelsestræningen er, at borgerens funktionsevne fastholdes eller forbedres. Indsatsen kan modtages af borgere bosat i Ringkøbing-Skjern Side 23 af 70
25 Kommune. Vedligeholdelsestræning kan modtages af borgere, som Visitationen vurderer kan profitere af en træningsindsats. Træningsforløbet planlægges på baggrund af en individuel og konkret vurdering af borgerens træningsbehov. Vedligeholdelsestræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger og eventuelt pårørende og personale. Målet for vedligeholdelsestræningen planlægges i samarbejde med borgeren. Følgende indsatser kan leveres af de trænende fysio- og ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest: Målrettet træning på: Kropsniveau Aktivitets- og deltagelsesniveau, herunder træning af aktiviteter i hver-dagslivet (ADL) kke i Behandling Intensiv specialiseret genoptræning Vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86, stk. 2 er tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning. Det kommunalt fastsatte serviceniveau muliggør følgende omfang for indsatsen: - Træning kan foregå i borgerens eget hjem, på kommunens centre eller andre relevante træningssteder - Træning kan foregå på hverdage, i dagtimerne - Vejledende timeforbrug: 10 minutter til 1 time, afhængig af det vurderede behov gange ugentligt i op til 3 måneder (svarende til alt fra 1 til 24 aftaler) - Træningen, herunder instruktion og vejledning iværksættes inden for 3 uger efter Sundhedscenter Vest har modtaget visitationen. Hvem leverer Hvordan følges op på Nej De trænende fysio- og ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest Indsatsen er gratis for borgeren Der kan være egenbetaling til transport til og fra træningsstedet De trænende ergo- og fysioterapeuter på Sundhedscenter Vest følger løbende op på de med borgeren fastsatte mål for indsatsen. Borgeren forpligtes til at indgå i et samarbejde. Personalet er pålagt tavshedspligt. Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejde. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. videre til Ankestyrelsen Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven 140 Genoptræning efter Sundhedslovens 140 Side 24 af 70
Kvalitetsstandarder Ringkøbing-Skjern Kommune 2015
er Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Indhold 2-hjulet cykel med hjælpemotor... 3 3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor... 4 Aflastningsophold... 5 Albuestok... 6 Alkoholbehandling... 7 Arm- og benproteser...
Læs mereKvalitetsstandarder. Ringkøbing-Skjern Kommune. Godkendt af Byrådet d. 6. oktober 2009
er 2014 Ringkøbing-Skjern Kommune Godkendt af Byrådet d. 6. oktober 2009 Indholdsfortegnelse 3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor... 2 Aflastningsophold... 4 Alkoholbehandling... 5 Arm- og benproteser...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Klik her for at angive tekst.
Kvalitetsstandarder Ringkøbing-Skjern Kommune // 2018-2019 Indholdsfortegnelse 3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor... 4 Aflastningsophold... 6 Alkoholbehandling... 9 Arm- og benproteser... 11 Bade-
Læs mereSag: P Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd
Sag: 27.00.00-P23-2-16 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2017 Skanderborg Kommune. Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard for udlånshjælpemidler... 7
Læs mereIndholdsfortegnelse. Klik her for at angive tekst.
Kvalitetsstandarder Ringkøbing-Skjern Kommune // 2018-2019 Indholdsfortegnelse 3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor... 4 Aflastningsophold... 6 Alkoholbehandling... 9 Arm- og benproteser... 11 Bade-
Læs mereKvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År
Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2016 Skanderborg Kommune Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard
Læs mereKvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift
Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg
Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg Revideret: 12. september 2010 1 UDLÅNSHJÆLPEMIDLER 2 Kvalitetsstandard. Ikke
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune
Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning
Læs mereHJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI
HJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI 1 Indhold Kære borger... 3 Hjælpemidler... 4 Kropsbårne hjælpemidler... 4 Genbrugshjælpemidler... 4 Frit valg af leverandør... 4 Drift, vedligeholdelse og reparation...
Læs mereHjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009
Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens
Læs mereSUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN. Hjælpemidler og. forbrugsgoder. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune
SUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN Hjælpemidler og forbrugsgoder - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune 2018 Kriterier for tildeling af hjælpemidler og forbrugsgoder: Du har varig nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereKvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune
sag 14/16471 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler 2015 Skanderborg Kommune Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd 17. december 2014. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard
Læs mereKvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.
Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 23. februar 2018 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar
Læs mereHøringsudkast Kvalitetsstandard Boligindretning Lov om social service 116
Høringsudkast Kvalitetsstandard Boligindretning Lov om social service 116 1 Hvem kan få en boligindretning Målgruppe 2 Hvad er formålet med ydelsen Formål 3 Hvordan ansøges der om boligindretning Sagsforløb
Læs mereÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD. Hjælpemidler, forbrugsgoder & boligindretning i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler, forbrugsgoder & boligindretning i Ærø Kommune Indhold 1.0 Hvad er formålet med indsatsen?... 2 1.1 Formålet med hjælpemidler og forbrugsgoder... 2 1.2 Formålet
Læs mereKVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a
KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a LOVGRUNDLAG FORMÅL 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation 4 Forbrugsgoder 6
Læs mereKvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler
Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område
Læs mereSag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014 Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard - personlige hjælpemidler efter servicelovens 112... 4 Kvalitetsstandard - Udlånshjælpemidler efter servicelovens
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014
Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereServiceloven - sagsbehandlingstider
Serviceloven - sagsbehandlingstider Område/paragraf Beskrivelse af lovkrav Sagsbehandlingstid (tidsfrist for afgørelse) Udrednings- og rehabiliteringsforløb 83 a Personlig pleje og praktisk bistand 83,
Læs mereKvalitetsstandarder Visitationen
2018 Kvalitetsstandarder Visitationen Hjælpemidler og APV HOLSTEBRO KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1. 112 genbrugshjælpemidler...3 2. 112 Personlige hjælpemidler...6 3. 113 B midlertidige
Læs mereKVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER:
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER: - UDLÅNSHJÆLPEMIDLER BOLIGINDRETNING FORBRUGSGODER KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk
Læs mereMyndighed - Sundhed. Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler. Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2
Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2 Det med gult markeret er ændringer fra udgave 1 til udkast til udgave 2. Bemærk at under punkt
Læs mereHverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard
Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler og forbrugsgoder
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler og forbrugsgoder Indhold 1.0 Formål... 2 1.1 Formålet med hjælpemidler og forbrugsgoder... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvilket behov dækker
Læs mereHjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard
Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration
Læs mereKvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.
Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Udkast juni 2010 Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og Behov hos brugeren: Formålet med hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service
Læs mereKVALITETSSTANDARDER 2018
KVALITETSSTANDARDER 2018 1.15 Genoptræning Lovgrundlag for ydelse Bevillingskompetence Hvilket behov dækker 140 i Sundhedsloven og 86, stk. 1, 88, stk. 2 i Serviceloven. Ishøj Kommune, Ældre og rehabilitering
Læs mereSundhed & Omsorg Kvalitetsstandard
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Boligindretning Lovgrundlag Lov om Social Service 116 Visitation Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs Visitation, der sikrer, at ansøgningen koordineres
Læs merePLEJEOMRÅDET. Hjælpemidler Kvalitetsstandarder
PLEJEOMRÅDET Hjælpemidler Kvalitetsstandarder Nr. 10 den 16. juli 2009 1 Indledning. Dette hæfte indeholder Plejeområdets kvalitetsstandarder på dele af hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandarderne er en
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereKvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1)
Kvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for genoptræning efter 86,
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1
1 Kvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1 Lovgrundlag 86, stk. 1 i serviceloven Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse
Læs mereKropsbårne hjælpemidler
Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mere4.22 El-scooter, standardprodukt
Forbrugsgoder 4.22 El-scooter, standardprodukt Lovgrundlag for ydelse 113, stk. 3 i Lov om social service Hvilket behov dækker ydelsen? At kompensere for en varigt nedsat eller ophævet gangfunktion Hvad
Læs mereBOLIGER FOR ÆLDRE & HANDICAPPEDE SERVICEDEKLARATION
BOLIGER FOR ÆLDRE & HANDICAPPEDE SERVICEDEKLARATION 1 2 HJÆLP TIL INDRETNING AF BOLIGEN TIL BORGERE MED VARIGT NEDSAT FYSISK ELLER PSYKISK FUNKTIONSEVNE SERVICEINFORMATIONER FOR BOLIGÆNDRIN- GER EFTER
Læs mereGenanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning
Gældende fra maj 2017 Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning 1 2 Politiske målsætninger Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune lægger vægt på, at du bevarer dine
Læs mereKvalitetsstandard 2015
Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst
Læs mereKvalitetsstandarder for udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113
Kvalitetsstandarder for udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113 Gangredskaber Kørestole Tilbehør kørestole Cykler For at være berettiget til støtte efter 112
Læs merehjælp til indretning af boligen servicedeklaration
hjælp til indretning af boligen servicedeklaration 1 2 hjælp til indretning af boligen til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceinformationer for Boligændringer efter Servicelovens
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Læs mereBØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler
BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen
Læs mereÆldreområdet. Kvalitetsstandard. Hjælpemidler:
Ældreområdet Kvalitetsstandard Hjælpemidler: Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING..3 - formålet med kvalitetsstandarderne
Læs mereBorger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Midlertidige eller varige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler Lov om Social Service 113 Forbrugsgoder
Læs mereLov om social service (Serviceloven)
Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereÆRØ KOMMUNE. Hjælpemidler & forbrugsgoder i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE Hjælpemidler & forbrugsgoder i Ærø Kommune Hjælpemidler og forbrugsgoder Du har mulighed for at ansøge om bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder. Hjælpemidler og forbrugsgoder kan bevilges,
Læs mereARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE
ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE PROGRAM Hvordan skal man forstå kvalitetsstandarder? Hvad kan man skrue på? Hvordan har vi arbejdet med udarbejdelsen af kvalitetsstandarder i Randers
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation 4 Forbrugsgoder 6
Læs mereKropsbårne hjælpemidler
Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune. El-kørestol med manuel styring. Iso-type 12 21 24. og/eller gangdistance
Lyngby-Taarbæk Kommune El-kørestol med manuel styring Iso-type 12 21 24 Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen Hvad er formålet med ydelsen 112/ 113 i lov om social service Borgere med varigt
Læs mereSvendborg Kommune. Kvalitetsstandard for Boligindretning. Tillæg til serviceinformation
Svendborg Kommune Kvalitetsstandard for Boligindretning Tillæg til serviceinformation Lovgrundlag Regler om boligindretning er fastsat i Lov om social service 116. Hvilke behov dækker ydelsen Kommunen
Læs mereGenanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning
Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Ishøj Kommune 1 Vi er glade for, at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard på området for genanvendelige
Læs mereHJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN SERVICEDEKLARATION
HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN SERVICEDEKLARATION 1 LOVENS FORMÅL ER AT AFHJÆLPE NEDSATTE FUNKTIONER VIA HJÆLPEMIDLER OG FORBRUGSGODER 2 SERVICEINFORMATIONER FOR HJÆLPEMID- LER TIL UDLÅN EFTER SERVICELOVENS 112.
Læs mereKvalitetsstandard for vedligeholdende træning til voksne efter serviceloven 86, stk. 2
1 Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning til voksne efter serviceloven 86, stk. 2 Lovgrundlag 86, stk. 2 i serviceloven Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske
Læs mereVelkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil.
Forord Velkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil. I Furesø Kommune stræber vi efter at yde borgerne en
Læs mereKvalitetsstandard Visitation
Kvalitetsstandard Visitation Fanø Kommune Indhold Forord...2 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...3 3.1 Sagsbehandlingstid...4 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...4
Læs merekropsbårne hjælpemidler servicedeklaration
kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration 1 SERVICEINFORMATIONER FOR KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112 FORMÅL Lovens formål er at afhjælpe nedsatte funktioner via hjælpemidler. Der tages
Læs mereBornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning efter lov om Social Service Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget d. 6. marts 2017-1 - Indledning...
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mereKvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler
Kvalitetsstandard Serviceloven 112 Hjælpemidler Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder for
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)
Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Område Lovgrundlag Social afdelingen Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social Service 86 stk. 1:
Læs mereGenoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard
Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder
Læs mereKvalitetsstandard 2019 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven. ( 86, stk. 2)
Kvalitetsstandard 2019 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven ( 86, stk. 2) Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Læs mereKvalitetsstandard Visitation
Indhold 1.0 Lovgrundlag...2 2.0 Formål...2 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...2 3.1 Sagsbehandlingstid...2 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...3 3.3 Revurdering...3 4.0 Målgruppe Hvem kan få hjælp?...3
Læs merePsykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83
Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for psykisk pleje og omsorg
Læs mereBorger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne
Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov
Læs mereKvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning
Læs mereNødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard
Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden
Læs mereSERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER
SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER NY Socialafdelingen Hjælpemiddelteamet Områdekontor Brørup Stadionvej 15 6650 Brørup Side 1 af
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter)
Senest revideret 05.06. 2019 Emne Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter) Indhold Lovgrundlag Servicelovens 83, stk. 1 Kommunalbestyrelsen
Læs mereKVALITETSSTANDARD. støtte til køb af bil: Hvad er indsatsens lovgrundlag?
KVALITETSSTANDARD Støtte til køb af bil Vedtaget Hjørring Byråd 28.02.2018 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Servicelovens 114 vedrørende støtte til køb af bil. Bestemmelsen omfatter både børn (fra ca. 3
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune
Senest revideret 23.01.2017 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand i Odense Kommune (gælder både i eget hjem og på plejecenter) Emne Indhold Lovgrundlag Servicelovens 83, stk. 1 Kommunalbestyrelsen
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse
Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2014 Løbenr. og år: 150432/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Hvad er formålet med træningen?... 3 3. Hvem kan
Læs mereKvalitetsstandard 2015 Center Sundhed
Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for forbrugsgoder
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for forbrugsgoder 2 Kvalitetsstandard for forbrugsgoder Formålet med forbrugsgoder Hvis du har nedsat funktionsevne og problemer med at klare nødvendige daglige
Læs mereKVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140
KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 LOVGRUNDLAG 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har
Læs mereKvalitetsstandard 2018 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven. ( 86, stk. 2)
Kvalitetsstandard 2018 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven ( 86, stk. 2) Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Læs mereÆldre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning
Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning 1 Kvalitetsstandard for genoptræning Område Lovgrundlag Ældre & Sundhed Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social
Læs mereKvalitetsstandarder træning Center Sundhed, Kultur og Fritid
Kvalitetsstandarder træning 2019 Center Sundhed, Kultur og Fritid Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Boligindretning
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Boligindretning Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Målgruppen for boligindretning?... 2 3.2 Hvilke kriterier indgår for tildeling af boligindretning?...
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Kvalitetsstandarder Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Kvalitetsstandarder 209 Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation
Læs mereUdkast til kvalitetsstandarder. Boligændringer. 116 i lov om social service
Udkast til kvalitetsstandarder Boligændringer 116 i lov om social service Boligændringer... 3 Ombygning... 4 Tilbygning... 5 Boligskift fra lejebolig til ejerbolig... 7 Boligskift fra ejerbolig til ejerbolig...
Læs mereKvalitetsstandard for boligindretning
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for boligindretning Når du læser Kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og dine pårørende
Læs mereKvalitetsstandard for boligindretning
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for boligindretning 2 Kvalitetsstandard for boligindretning Formålet med hjælpen Hvis du har nedsat funktionsevne og problemer
Læs merekvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet
kvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet Indholdsfortegnelse Generel information om boligændringer... 3 Generel kvalitetsstandard for boligindretning...
Læs mereNødkald og sygeplejekald efter servicelovens 112
Nødkald og sygeplejekald efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for tilbud om personlig hjælp eller
Læs mereHjælpemidler/ Forbrugsgoder
Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Kvalitetsstandard 2013 Du kan få bevilget hjælpemidler/forbrugsgoder til, at klare din daglige tilværelse, hvis du har en varigt og væsentligt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning
KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning 1 Kvalitetsstandard for træning Indhold Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk.1 og 2 86
Læs mereTræningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.
Deloitte 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor tilbydes almen
Læs mereDet med gult markeret er direkte fra lov, bekendtgørelse eller vejledning
Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler Udkast 2 af 6. november 2010 Det med gult markeret er direkte fra lov, bekendtgørelse eller vejledning 1. Lovgrundlag Lov om social service
Læs mere11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.
Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene
Læs mere