Indholdsfortegnelse. Klik her for at angive tekst.
|
|
- Mathilde Mortensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsstandarder Ringkøbing-Skjern Kommune //
2 Indholdsfortegnelse 3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor... 4 Aflastningsophold... 6 Alkoholbehandling... 9 Arm- og benproteser Bade- og toilethjælpemidler Bandage og skinner Beklædning Boligindretning stk Boligindretning stk Brystproteser Diabeteshjælpemidler Dørtrin Elektrisk kørestol med joystik El-køretøj Genoptræning efter Servicelovens 86 stk Genoptræning efter Sundhedslovens GPS-Tracker Handicapbil Hjælpemidler til hovedbeskyttelse Individuel handicapkørsel Inkontinenshjælpemidler Bleer, kateter, uridom Komfortkørestol Kompressionsstrømper Kompression til arme Kugledyner og andre kugleprodukter Køkkenarbejdsstole Madrasser tryksårsforebyggende Madservice til hjemmeboende Madservice på ældrecentre Manuel kørestol Mobilpersonløfter og løftemodul til lofthejs Nødkald og elektronisk låsesystem Omsorgstandpleje Opsætning af gelænder og greb // januar
3 Ortopædisk fodindlæg Ortopædisk fodtøj - tilretning af almindeligt fodtøj Parykker Pasningsorlov ved handicap eller alvorlig sygdom Personlig pleje Plejebolig Plejeorlov til pasning af døende Plejeseng Praktisk hjælp Rehabiliteringsforløb efter Lov om Social Service 83a Rollator Siddepuder Småhjælpemidler til køkken, spise/drikke, personlig pleje, påklædning, rengøring Stomihjælpemidler Stofbehandling Støttekorsetter Syns-, høre-, og handicapteknologiske hjælpemidler Udbringning af dagligvarer Udendørs ramper Vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 stk Visiterede kommunale daghjemstilbud Visiterede kommunale specialdaghjemstilbud Ældreboliger Åbne kommunale tilbud for pensionister og 60 + årige // januar
4 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service hjulet cykel med eller uden hjælpemotor Hvilket behov dækker Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt, stærkt nedsatte eller ophævede gangfunktion. Hvad er formålet med Cyklen skal som vejledende regel gøre borgeren selvhjulpen i forhold til f.eks. indkøb, lægebesøg, fysioterapeut, dagcenter, besøg hos familie og venner. Hvem kan modtage Der bevilges ikke en cykel alene på grund af aldersbetinget nedsat gangfunktion. Der bevilges ikke en cykel alene med henblik på ønske om motion. Borgeren skal have et væsentligt og dagligt kørselsbehov. Borgeren skal selv eller ved families/venners hjælp: Være i stand til at komme i overtøjet. Kunne komme ud af boligen. Være i stand til at få cyklen ind og ud af opbevaringsstedet. Være i stand til at klare korrekt vedligeholdelse og opladning af cyklen. Borgere, der har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler), kan bevilges cykel, hvis det er lægeligt dokumenteret, at misbruget er under behandling og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt. Hvilke aktiviteter indgår i 3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor og særlige indretninger, der er beregnet til montering på cyklen, f.eks. støttehjul, kropsstøtter, fodbespænding m.v. Der kan bevilges handicaptandem som et hjælpemiddel i de tilfælde, hvor familien har et væsentligt behov. Alternativt kan hjælpen (når det drejer sig om børn) bevilges efter Servicelovens 41, når mobilitetsmulighederne er sikret ved alternative løsninger. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Der kan ikke ydes hjælp til almindelig cykel. Én fabriksny cykel. Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte, inden ansøgningen behandles. // januar
5 Andre foranstaltninger som f.eks. træning eller evt. ganghjælpemiddel vurderes forud for stillingtagen til bevilling af cykel. Kan kørselsbehovet dækkes ved benyttelse af offentlig transport, bevilges der ikke en cykel. Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvem leverer Hvad koster ydelsen for brugerne? Hvordan følges op på Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ja Frit leverandørvalg. Ydelsen er gratis. Borgeren er forpligtet til selv at afholde almindelige udgifter til vedligeholdelse af cyklen så som udgifter til dæk og slanger, batterier til cykellygter og lignende. Borgeren har pligt til at oplyse Visitationsteamet om ændringer i dennes helbredstilstand, som kan have betydning for behovet for hjælpemidlet. Der kan indhentes status fra egen læge i form af oplysninger vedrørende diagnose, prognose og afklaring af, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at borgeren bevilges en cykel. Der ydes ikke hjælp til etablering af holdeplads og opbevaring af lader. Det anbefales, at borgeren sikrer sig, at indboforsikringen dækker evt. skader eller tyveri. Klageadgang En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. // januar
6 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Servicelovens 84 og 107. Aflastningsophold Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Ydelsen dækker et midlertidigt døgnophold i plejebolig. Formålet er at tilbyde en midlertidig bolig til borgere, som af forskellige årsager ikke kan opholde sig i eget hjem. Et ophold i den kommunale akutfunktion eller i almindelig aflastning visiteres altid efter en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede behov. Den kommunale akutfunktion: Borgere med midlertidige akutte og komplekse sygeplejemæssige plejebehov, som ikke kræver egentlig hospitalsindlæggelse, men som heller ikke kan tilgodeses i eget hjem herunder borgere i sidste fase af terminale forløb. Borgere med specielle behov for genoptræning, som ikke kan tilgodeses i eget hjem oftest i forbindelse med udskrivelse fra sygehus med genoptræningsplan. Almindelig aflastning: Borgere med midlertidige plejebehov, som ikke kræver egentlig sygehusbehandling, men som heller ikke kan tilgodeses i eget hjem herunder borgere i sidste fase af terminale forløb. Borgere, hvis pårørende har brug for aflastning, der ikke kan tilgodeses via ophold i daghjem eller på anden vis. Borgere med behov for sygeplejefaglig vurdering af funktionsniveau/behov for hjælp med henblik på afklaring af, om borgeren kan rehabiliteres og fungere i nuværende bolig, eller om borgeren skal visiteres til anden boform. Hvilke aktiviteter indgår i Der tages udgangspunkt i borgerens individuelle, konkrete behov for sygepleje og genoptræning. Ydelsens omfang? Et aflastningsophold er normalt af maksimalt 14 dages varighed. Undtagelsesvist og i helt ekstraordinære tilfælde kan der ske en forlængelse af aflastningsopholdet ud fra en individuel og konkret vurdering. Hvis det efter de to ugers ophold vurderes, at borger skal visiteres til plejebolig, og der ikke på dette tidspunkt er en egnet ledig bolig i kommunen, sendes borgeren hjem i egen bolig i ventetiden med den fornødne hjælp fra hjemmeplejen. Hvis borgeren efter de to ugers ophold visiteres til en plejebolig og kan tilbydes en ledig bolig straks, er borgeren forpligtet til at tage imod dette tilbud også selv om boligen ikke ligger på det // januar
7 plejehjem, hvor borgeren ønsker at bo. Ønsker man herefter at bo et andet sted, kan man komme på venteliste til det ønskede plejehjem. Afvises den anviste bolig, vil aflastningsopholdet ophøre, og der vil blive etableret den fornødne pleje/praktiske bistand i eget hjem. Hvem leverer ydelsen, og har borgeren valgmulighed? Den kommunale akutfunktion: Kommunen har 25 akutte aflastningspladser fordelt med 12 pladser på Fjordparken i Ringkøbing og 13 pladser på Egvad Plejehjem i Tarm. Man kan som borger ønske en aflastningsplads et af de to steder, men specifikke ønsker kan ikke altid imødekommes, idet det beror på, om der er specielle behov for særlig pleje, og om der er ledig plads det ønskede sted. Almindelig aflastning: Kommunen har i alt 16 almindelige aflastningspladser fordelt således: 3 på Fjordglimt i Hvide Sande 1 på Tim Plejehjem 2 på Centerparken i Videbæk 4 på Enghaven i Skjern 1 på Hemmet Plejehjem 3 på Spjald Pleje- og Aktivitetscenter 2 på Vorgod Plejehjem Hvad koster ydelsen for brugerne? Borgeren betaler for kost og servicepakke under opholdet. Prisen reguleres løbende. Befordring til og fra aflastningsenheden sker for borgerens egen regning. Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, at borgeren i løbet af aflastningsforløbet flyttes fra den kommunale akutfunktion til en almindelig aflastningsenhed, sker befordringen for borgerens egen regning. Hvordan følges op på Visitator opstiller mål for opholdet på aflastningen umiddelbart i forbindelse med indflytning. Dette sker i dialog med personalet og borger/pårørende. Ved korte ophold aflægger visitator besøg hos borgeren inden for den første uge. Ved ophold på de fulde 14 dage kan besøget placeres i starten af uge 2. Formålet med besøget er en nærmere dialog med borger og evt. pårørende om opholdet og også om en plan for det videre forløb efter de 14 dages ophold i aflastningsenheden. Under besøget deltager også personale fra aflastningsenheden. Efter dette indledende møde følger visitator løbende op på de opsatte mål for borgeren. // januar
8 Klageadgang En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. // januar
9 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven 141 Alkoholbehandling Hvilket behov dækker Tilbyder hjælp og behandling til borgere, som har et overforbrug eller misbrug af alkohol, samt evt. pårørende. Hvad er formålet med At den enkelte og evt. pårørende får hjælp til at etablere et liv, som ikke er styret af alkohol. Hvem kan modtage Borgere som har brug for hjælp til at stoppe eller reducere deres alkoholforbrug samt deres pårørende. Hvilke aktiviteter indgår i Råd og vejledning Åben rådgivning samt antabusudlevering. Afklaring og motivation Abstinensbehandling enten ambulant i samarbejde med læge eller ved indlæggelse Individuelle samtaleforløb Kursus/gruppebehandling 1 uge + 5 enkeltdage Visitation til døgnbehandling Efterbehandling. Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvem leverer Hvad koster ydelsen for brugerne? Hvordan følges op på Behandlingstilbuddet tager udgangspunkt i mindst mulig indgreb princippet Der er frit valg af behandlingssted ved ambulant behandling. Det er dog en forudsætning at behandlingsstedet er kommunalt eller har driftsaftale med kommunen. Ringkøbing-Skjern Kommune, Misbrugsbehandlingen, Sundhedscenter Vest Kirkegade 3, 6880 Tarm. Alkoholbehandling er gratis for borgeren. Misbrugsbehandlingen foretager på ugentlige møder visitation til ydelserne. Der tilbydes opfølgende samtaler 1, 3 og 6 mdr. efter udskrivning. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Jfr. Sundhedslovens 141 stk. 2 er der behandlingsgaranti, således behandlingen skal være iværksat senest 14 dage efter henvendelse. // januar
10 Klageadgang Ifølge Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, er der ingen klageadgang for afgørelser truffet om alkoholbehandling jf. Sundhedslovens 141. Den kommunale afgørelse er derfor endelig og kan ikke påklages ved anden administrativ myndighed. Der er dog mulighed for at klage over kommunens generelle serviceniveau, herunder hvilke pladser og tilbud, der er til rådighed, personalets optræden m.v. En sådan klage sendes eller afleveres til Ringkøbing-Skjern Kommune. // januar
11 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112 Arm- og benproteser Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage En individuel tilpasset protese. Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt nedsatte funktion. Borgere, der har gennemgået en amputation, og har behov for en protese for at kunne opretholde en så normal hverdag som muligt. Bevillingskompetencen ligger hos de sagsbehandlende terapeuter i Myndighedsafdelingen. I forbindelse med sagsbehandlingen indhentes tilbud fra to leverandører, hvilket betyder, at ansøgeren anmodes om at møde op til vurdering hos begge leverandører i forbindelse med sagsbehandlingen, så en præcis måltagning, der danner grundlag for fremstillingen af protesen, bliver taget. Hvilke aktiviteter indgår i Armproteser Benproteser Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Strømper, der kan købes i almindelig handel Der ydes de bedst egnede og billigste proteser efter en konkret individuel vurdering. Ud over protesen omfatter bevillingen også reparationer af denne, dog efter aftale med sagsbehandlende terapeut. Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvem leverer Hvad koster ydelsen for brugerne? Hvordan følges op på Klageadgang Ja Der er frit leverandørvalg. Ydelsen er gratis for borgeren. Sagsbehandlende terapeut kontakter borgeren i forhold til større reparationer og udskiftninger. En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. // januar
12 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112. Bade- og toilethjælpemidler Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt nedsatte funktionsniveau. At fremme borgerens mulighed for at være selvhjulpen i forhold til toilet- og badesituation. Kan desuden bevilges som et APVhjælpemiddel til personale og pårørende. Der kan bevilges toiletstol og -forhøjer til personer, der i svær grad har vanskeligt ved at sidde, sætte sig eller rejse sig samt til personer, der på grund af væsentlig nedsat gangfunktion ikke er i stand til at gå ud på toilettet. Toiletstol med hjul og badebænk bevilges til personer, der har væsentligt nedsat gangfunktion, og som APV-hjælpemiddel til personale. Toiletstol med kip og hejs bevilges som APV-hjælpemiddel efter en konkret, individuel vurdering af en sagsbehandlende terapeut. Hvilke aktiviteter indgår i Toiletforhøjer, toiletstole med og uden hjul og bækkenstole med kip. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvem leverer Hvad koster ydelsen for brugerne? Hvordan følges op på Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter en konkret individuel vurdering. Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte, inden ansøgningen kan behandles. Ved behov afprøves, tilpasses og instrueres borgeren, pårørende og plejepersonale i brugen af hjælpemidlet. Hjælpemidler bevilges som et udlån. Kommunens hjælpemiddeldepot. Ydelsen er gratis. Borgeren har pligt til at oplyse Visitationsteamet om ændringer i dennes helbredstilstand, som kan have betydning for behovet for hjælpemidlet. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Nej. // januar
13 Klageadgang En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. // januar
14 Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 112. Bandage og skinner Hvad siger loven? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Ifølge Servicelovens 112, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt nedsatte funktionsniveau. At ansøgerens funktionsniveau i væsentlig grad bliver forbedret, således at ansøgeren i videst mulig omfang selv kan varetage sine daglige funktioner. Hvad indgår i Bandage og skinner, fx til hænder, arm, skulder, lår, knæ og fod såfremt det ikke er en del af en behandling/forebyggelse Reparation/udskiftning Hvad indgår ikke i Bandage og skinner til brug ved sport Bandage og skinner til brug alene ved arbejde Bandage og skinner, der er en del af en behandling/forebyggelse, herunder natskinner og bandager til brok (henvises til hospitalet) Ortose strømper (karakteriseres ikke som et hjælpemiddel efter Servicelovens 112) Jf. bekendtgørelsens 2 gives der normalt ikke tilskud til et hjælpemiddel, ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling? Ansøgere med svære varige lidelser med behov for bandage/skinne for at kunne udføre/vedligeholde funktioner i dagligdagen. Der skal foreligge skriftlig dokumentation fra hospital, læge eller fysioterapeut m.fl. med oplysning om lidelsens omfang og behandlingsmuligheder. Ved genbevilling undersøges altid først, om der er mulighed for reparation eller tilretning af den gamle bandage/skinne. Der skal søges hver gang og det skal oplyses, hvilken type bandage/skinne, der søges om samt begrundelse herfor. // januar
15 Hvem leverer Er der valgmulighed mht. leverandør? Den aktuelle leverandør, som kommunen har indgået indkøbsaftale med. Ansøgeren er frit stillet med hensyn til at vælge en anden leverandør, men man skal være opmærksom på, at der kan blive tale om en egenbetaling, hvis prisen derved bliver højere. Egenbetaling afregnes direkte med leverandøren. Hvis ansøgeren vælger at benytte en anden leverandør end den, kommunen har indkøbsaftale med, skal ansøgeren være behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag og produktbeskrivelse hos den leverandør, borgeren ønsker at benytte. Hvad koster ydelsen for modtageren? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ydelsen er gratis for ansøgeren. Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med leverandøren. Bandage: Ved første bevilling bevilges 1 stk. bandage. En bandage til skiftebrug kan tidligst bevilges/anskaffes efter 1 måned af hensyn til eventuelle tilretninger. Herefter bevilges kun én bandage efter behov. Skinne: Ved første bevilling bevilges 1 stk. skinne. Herefter bevilges kun udskiftning ved fagligt dokumenteret behov. Overflytning af dropfodsskinne fra et fodtøj til et andet kan tidligst bevilges hver 18. måned. Er der afledte forhold at tage hensyn til? Ansøgeren rådgives i valg af bandage/skinne, af den fagperson, som skal tilpasse bandagen/skinnen. Er behovet for bandage/skinne grundet arbejdsmæssige forhold, varetages sagsbehandlingen af sagsbehandler i jobcentret efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Hvordan søges der? Første ansøgning skal altid være skriftlig og komme direkte fra hospital eller læge m.fl.. Ved genansøgninger henvises ansøgeren til at indsende en ansøgning med prisoverslag og produktbeskrivelse gennem den leverandør, ansøgeren ønsker at benytte. // januar
16 Ansøgning påføres: Bandage-/skinnetype Branchestandard for nummerering Pris Begrundelse for ansøgning Hvad sker der, når der er søgt? Hvordan modtager ansøgeren hjælpemidlet? Ansøgeren anmodes om at tage kontakt til den leverandør, ansøgeren ønsker at benytte, med bevillingen. Gør ansøgeren ikke brug af sin bevilling inden for de første 6 måneder bortfalder bevillingen. Hvordan følges op på Leverandøren indsender ansøgerens kvittering for modtagelse af bandagen/skinnen, og at den umiddelbart fungerer. Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen. Klageadgang En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. // januar
17 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112. Beklædning Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvem leverer Hvad koster ydelsen for brugerne? Hvordan følges op på Er der særlige forhold at tage hensyn til? Klageadgang Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt nedsatte funktionsniveau og i væsentlig grad være en lettelse i den daglige tilværelse. At fremme borgerens mulighed for at være selvhjulpen i forhold til af- og påklædning. Borgere hvor den specielle beklædningsgenstand gør borgeren selvhjulpen fx ved et toiletbesøg. Der kan som vejledende regel ydes hjælp til anskaffelse af tøj, som borger normalt ikke ville have haft behov for, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Som eksempel på særlige beklædningsgenstande kan nævnes rygeforklæder, køreposer, regnslag til kørestole samt inkontinensbukser. Børn: almindeligt tøj, som skal udformes på en særlig måde, ydes efter merudgiftsbestemmelsen i SEL 41. Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Nej. Diverse leverandører af særlige beklædningsgenstande. Ydelsen er gratis. Borgeren har pligt til at oplyse Visitationsteamet om ændringer i dennes helbredstilstand, som kan have betydning for behovet for hjælpemidlet Nej. En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. // januar
18 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 116. Boligindretning stk. 1 Hvilket behov dækker Hjælp til indretning af bolig, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende borger. Mindre boligændringer f.eks. automatiske døråbnere, udvidelse af døre. Udendørs belægning (kan bevilges til børn) m.m. Større boligændringer. f.eks. trappelift, elevator. Udvidelse af eksisterende rum (f.eks. værelse, badeværelse, køkken). Tilbygninger. Hvad er formålet med At afhjælpe eller i betydelig grad mindske de indretningsmæssige ulemper i borgerens bolig, når dette er nødvendigt for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for borgeren. Hvem kan modtage Hvilke aktiviteter indgår i Borgere med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Vurdering af individuel behov for boligindretning via: Hjemmebesøg Statusattest Aktivitetsanalyse Tilladelse fra udlejer til boligindretning Reetablering af lejebolig og ejerbolig Teknisk vurdering af boligen Forslag til om/tilbygning af boligen Indstilling Bevillingsmøde i boliggruppen Kompetence Første vurdering af ejendom SKAT, Herning Indhentelse af byggetilladelse Indhentelse af tilbud Endelig indstilling Bevillingsmøde i boliggruppen Borgeren orienteres om bevilling eller afslag Bygningsforsikring Anden vurdering af ejendommen SKAT. Herning. Overdragelsesforretning Beslutning om pant i ejendommen Udarbejdelse og tinglysning af pantebrev // januar
19 Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Boligindretning som er nødvendige i. f. t. en midlertidig funktionsnedsættelse. Reetablering af ejerboliger, herunder efter bl.a. loftslifte og elevatorer Reetablering af lejebolig. Der kan dog i særlige tilfælde laves aftale herom. Modernisering, reparation, vedligeholdelse og udskiftning. Der kan ikke ydes bevilling til boligindretning, der er iværksat eller afsluttet før en bevilling foreligger. Nødvendig hjælp til ændring eller indretning af allerede bestående beboelser. Hjælp kan ydes til opførelse af mindre tilbygning til værelse eller lignende, når det skønnes hensigtsmæssigt. Dog skal der ved mere omfattende og bekostelige ændringer undersøges, om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk afhjælpning af boligforholdene kan tilvejebringes Hvor det ikke er praktisk muligt at løse problemet med nødvendig boligindretning og kommunen ikke kan anvise en anden egnet bolig, kan der i ganske særlige tilfælde ydes hjælp til anskaffelse af egnet bolig. Der skal være tale om en betydelig varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvem leverer Hvad koster ydelsen for brugerne? Bedst og billigst, via kommunens rammeaftale på området. Kommunen Bevilling er til borgers ejendom. Hvis der er specielle ønsker i forhold til kvalitet og udformning, kan der blive tale om en egenbetaling. Hvis ydelsen medfører en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi, også for andre, ydes den del af hjælpen, der modsvarer denne værdiforøgelse i form af et rente- og afdragsfrit lån, der forfalder til udbetaling ved ejerskifte. Skat afgør om der skal oprettes og tinglyses pantebrev i boligen. Hvordan følges op på Er der særlige forhold at tage hensyn til? Klageadgang Boligindretning gives som en engangsydelse. Derfor er der ingen opfølgning. Efterfølgende udgifter til vedligeholdelse af boligindretningen påhviler borgeren i forhold til 116 En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. // januar
20 Boligindretning stk. 2 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 116 stk. 2. Hvilket behov dækker Hjælp til boligskift: Kan der af praktiske grunde eller på grund af bekostelige ændringer ikke foretages den nødvendige boligindretning med hjælp efter servicelovens 116, stk.1, i ansøgerens nuværende bolig, og kan kommunen ikke anvise en anden egnet bolig (lejebolig), skal kommunen vurdere, om borgeren er berettiget til hjælp til anskaffelse af en egnet ejerbolig. Hvad er formålet med At afhjælpe eller i betydelig grad mindske de indretningsmæssige ulemper i borgerens bolig, når dette er nødvendigt for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for borgeren. Hvem kan modtage Borger med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Hvilke aktiviteter indgår i Vurdering af individuel behov for boligindretning via: Hjemmebesøg Statusattest Aktivitetsanalyse Tilladelse fra udlejer til boligindretning Reetablering af lejebolig og ejerbolig Teknisk vurdering af boligen Forslag til om-/tilbygning af boligen Indstilling Bevillingsmøde i boliggruppen Kompetence Evt. kontakt til ejendomsmægler. Første vurdering af ejendom SKAT, Herning Indhentelse af byggetilladelse Indhentelse af tilbud Endelig indstilling Bevillingsmøde i boliggruppen Borgeren orienteres om bevilling eller afslag Bygningsforsikring Anden vurdering af ejendommen SKAT. Herning. Overdragelsesforretning Beslutning om pant i ejendommen Udarbejdelse og tinglysning af pantebrev // januar
21 Hvilke aktiviteter indgår ikke i Boligindretning som er nødvendige i forhold til midlertidig funktionsnedsættelse. Reetablering af ejerboliger, herunder efter bl.a. loftslifte og elevatorer, medmindre der i særlige tilfælde er udarbejdet aftale herom. Modernisering, reparation, vedligeholdelse og udskiftning. Der kan ikke ydes bevilling til boligindretning, der er iværksat eller afsluttet før en bevilling foreligger. Ydelsens omfang? Nødvendig hjælp til ændring eller indretning af anden bolig. Hjælp kan ydes til opførelse af mindre tilbygning til værelse eller lignende, når det skønnes hensigtsmæssigt. Der skal være tale om en betydelig varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Er der valgmulighed mht. leverandør? I sager hvor der opstår spørgsmål om flytning, er det væsentligt, at ansøgeren og kommunen indgår i et tæt samarbejde. Hvis det er muligt at dække ansøgerens behov i en egnet lejebolig kan det bevilges. Hvis det herefter viser sig, at det er nødvendigt at anskaffe en ejerbolig, må kommunen og ansøgeren i samarbejde finde en egnet ejerbolig. Hvem leverer Hvad koster ydelsen for brugerne? Kommunen Bevilling er til borgers ejendom. Hvis der er specielle ønsker i forhold til kvalitet og udformning, kan der blive tale om en egenbetaling. Hvis ydelsen medfører en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi, også for andre, ydes den del af hjælpen, der modsvarer denne værdiforøgelse i form af et rente- og afdragsfrit lån, der forfalder til udbetaling ved ejerskifte. Der oprettes og tinglyses pantebrev i boligen. Flytteudgifter dækkes ikke efter 116 stk. 1 eller stk. 2. Kan søges som merudgift efter servicelovens 41 og 100. Der kan gives hjælp til flytning til en lejebolig/andelsbolig efter servicelovens 116 stk. 2. Hvordan følges op på Boligskift gives som en engangsydelse, derfor er der ingen opfølgning. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Efterfølgende udgifter til vedligeholdelse af bolig og boligindretning påhviler borgeren i forhold til 116. // januar
22 Klageadgang En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. // januar
23 Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 112. Brystproteser Hvad siger loven? Hvilke behov dækker Hvad er formålet med Ifølge 112, stk. 1, i lov om Social Service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. At erstatte et manglende bryst. At give ansøgeren selvværd. At skabe balance i kropsholdningen og herigennem forebygge smerter i skulder, nakke og ryg. Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Helprotese Delprotese Brystvorter Protesebrystholder Badedragt Svømmeprotese Brystprotese, der indopereres Jf. bekendtgørelsens 2 gives der normalt ikke tilskud til et hjælpemiddel, ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. Hvem kan modtage Kvinder, der har fået bortopereret det ene eller begge bryster, eller som af anden grund mangler det ene eller begge bryster. Hvilke kriterier indgår for tildeling? Der skal foreligge skriftlig dokumentation fra hospital eller læge m.fl. med oplysning om lidelsens omfang. Der skal søges hver gang og det skal oplyses, hvilken type brystprotese der søges om samt begrundelse herfor. Hvem leverer Er der valgmulighed mht. leverandør? Der er frit leverandørvalg. Ansøgeren er frit stillet med hensyn til at vælge en leverandør. // januar
24 Ansøgeren skal være behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag og produktbeskrivelse hos den ønskede leverandør. Hvad koster ydelsen for modtageren? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Kommunen giver fuldt tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med leverandøren. Der bevilges normalt 1 stk. brystprotese og 1 stk. skifteprotese om året. Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning. Er der afledte forhold at tage hensyn til? Hvordan søges der? Ansøgeren rådgives i valg af brystprotese, af den fagperson, som udleverer brystprotesen. Første ansøgning skal altid være skriftlig og komme ofte direkte fra hospitalet. Ved genansøgninger henvises ansøgeren til at indsende en ansøgning med prisoverslag og produktbeskrivelse gennem den leverandør, ansøgeren ønsker at benytte. Ansøgning påføres: Brystprotesetype Pris Begrundelse for ansøgning Hvad sker der, når der er søgt? Ansøgningens indhold vurderes både i forhold til lovgivningen og til ansøgerens funktion og helbred samt eventuelle sagsakter kommunen allerede er i besiddelse af. Er der brug for en nærmere uddybning/yderligere oplysninger, for at der kan træffes en afgørelse i ansøgningen, indhentes disse gennem ansøgeren. Ansøgeren henvises til retssikkerhedslovens 11 og 11b om borgerens medvirken, kapitel 14 og 15 i retssikkerhedsvejledningen. Hvis kommunen i særlige tilfælde indhenter yderligere oplysninger, skal der altid foreligge en samtykkeerklæring. De lægelige oplysninger vurderes nogle gange i samråd med kommunes lægekonsulent og/eller anden faglig ekspertise. Ved første ansøgning modtager ansøgeren et skriftligt orienteringsbrev, herefter en skriftlig afgørelse. // januar
25 Hvordan modtager ansøgeren hjælpemidlet? Til hver ny ansøger sender kommunen et orienteringsbrev med anmodning om, at ansøgeren tager kontakt til den ønskede leverandør med henblik på at finde frem til den rigtige brystprotese. Ansøgeren anmodes herefter om at indsende en ansøgning med prisoverslag og produktbeskrivelse via leverandøren. Bevilling og kopi af bevilling til leverandør sendes direkte til ansøgeren. Hvordan følges op på Leverandøren indsender ansøgerens kvittering for modtagelse af brystprotesen og at den umiddelbart fungerer. Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen. Klageadgang En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. // januar
26 Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 112. Diabeteshjælpemidler Hvad siger loven? Hvilke behov dækker Ifølge 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. At hjælpe ansøgere i alle aldre, som har en dokumenteret tablet- eller insulinkrævende diabetes. At sikre, at borgerens blodsukkerniveau kan følges som en del af indsatsen for en velreguleret diabetes Hvad er formålet med Hvad indgår i At ansøgeren i videst mulig omfang bevarer en aktiv og selvstændig hverdag. Insulin- og kombinationsbehandlet diabetes: Injektions- og testmaterialer Blodsukkerapparat dækkes med min. 50% af udgiften til borgere, der ikke modtager hjælp til blodsukkermåling Gul kanylebøtte (kun til borgere, der modtager hjælp fra sundhedsfagligt personale) Tillægsbevillinger: Stix til måling af ketonstoffer i blodet Stix til måling af ketonstoffer i urinen Flergangspen Insuflon til børn Ansøgere, der er i kombinationsbehandling med andet godkendt injektionspræparat end insulin, f.eks. Byetta eller Victoza er berettiget til samme bevilling som insulinbehandlede diabetikere. Rammerne er alene vejledende og kan fraviges ved lægelig dokumentation. Bevillingen skal afspejle det konkrete behov. Tabletbehandlet diabetes: Maksimalt 150 stk. teststrimler og fingerprikker (lancetter) årligt. Hvad indgår ikke i Lovgrundlaget omfatter ikke: // januar
27 Blodsukkerapparat til tabletbehandlede diabetikere Bevilling af insulinpenne, inkl. insulin. Ved ansøgning om afspritningsservietter, plaster og Emlacreme til børn, henvises til Børn og Familie, hvor ansøgningen skal behandles som en merudgift, idet det ikke vurderes at udgøre en integreret del af begrebet injektions- og testmaterialer. Jf. bekendtgørelsens 2 gives der normalt ikke tilskud til et hjælpemiddel, ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling? Ansøgere, i alle aldre, som har en dokumenteret tableteller insulinkrævende diabetes. Der skal foreligge dokumentation for lidelsen fra hospital eller læge. Ansøgeren skal selvstændigt have forståelse for og mulighed for at anvende testmaterialerne, og forstå at vurdere resultaterne og drage konsekvenserne heraf. Hvem leverer Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Den leverandør, som kommunen på det aktuelle tidspunkt har indgået aftale med. Nej. Blodsukkerapparat dækkes med minimum halvdelen af den samlede udgift til insulinbehandlede diabetikere. Øvrige ydelser er gratis for ansøgeren inden for rammerne af kommunens sortiment. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Til tabletbehandlede diabetikere, hvor lægen anser jævnlig blodsukkermåling påkrævet, gives op til 150 stk. teststrimler og fingerprikker (lancetter) årligt. Det gælder også, selvom læge henviser til, at der skal bruges ekstraordinært mange. Er der afledte forhold at tage hensyn til Ansøgeren rådgives i valg af diabeteshjælpemidler af hospital eller læge m.fl. Ansøgere som har behov for hjemmesygepleje til at varetage opgaverne omkring blodsukkerkontrol og/eller medicinadministration i forbindelse hermed, skal have leveret diabeteshjælpemidlerne fra ældreplejeområdernes sygeplejedepoter. // januar
28 Hvordan søges der? Første ansøgning skal altid være skriftlig og komme direkte fra læge/hospital. Ansøgning påføres: Diabetestype Oplysninger om diabeteshjælpemidler til brug for den individuelle vurdering (f.eks. særlige behov, som forhindrer borgeren i at kunne benytte standardprodukter) Når der først er givet en løbende bevilling, skal ansøgeren fremover kontakte leverandøren direkte for bestilling af produkter. Er der behov for ændring i bevillingen, skal kommunen kontaktes. Hvad sker der, når der er søgt? Ansøgningens indhold vurderes både i forhold til lovgivningen og til ansøgerens funktion og helbred samt eventuelle sagsakter, kommunen allerede er i besiddelse af. Er der brug for yderligere oplysninger, for at der kan træffes en afgørelse i ansøgningen, indhentes disse gennem ansøgeren. Ansøgeren henvises til retssikkerhedslovens 11 og 11b om borgerens medvirken, kapitel 14 og 15 i retssikkerhedsvejledningen. Hvis kommunen i særlige tilfælde indhenter yderligere oplysninger, skal der altid foreligge en samtykkeerklæring. De lægelige oplysninger vurderes nogle gange i samråd med kommunens lægekonsulent og/eller anden faglig ekspertise. Ansøgeren modtager en skriftlig afgørelse. Hvordan modtager ansøgeren hjælpemidlet? Hvordan følges op på Ved hver ny ansøgning modtager borgeren en bevilling med anmodning om at tage kontakt til leverandøren. Bevillingen er løbende. Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen. Klageadgang En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til det Ankestyrelsen. // januar
29 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Dørtrin Udligning af dørtrin: Lov om Social Service 112 om hjælpemidler. Fjernelse af dørtrin: Lov om social service 116 om boligindretning. Kan bevilges som nødvendig ændring i forbindelse med arbejdspladsvurdering. Hvilket behov dækker Ydelsen skal kompensere for borgerens væsentlige og varigt nedsatte funktionsniveau. Hvad er formålet med At kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem. At borgeren kan færdes selvstændigt og sikkert i egen bolig. At borgerens daglige tilværelse i hjemmet lettes væsentligt. Hvem kan modtage Borgere med væsentlig og varigt nedsat funktionsevne, når fjernelse eller udligning af dørtrin er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende borger. Hvilke aktiviteter indgår i Hjemmebesøg med henblik på vurdering af behov for udligning/fjernelse af dørtrin. Der afprøves altid forud, om dørtrinsudligning fra kommunens hjælpemiddeldepot kan afhjælpe problemet. I lejebolig indhentes tilladelse til fjernelse af dørtrin, hos ejeren af boligen. Bestilling af håndværker. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Boligændringer som er nødvendige i forbindelse med midlertidige funktionsnedsættelser. Der kan som vejledende regel ikke ydes hjælp til boligændringer, der er udført/påbegyndt inden bevillingen forelægger. Reetablering i ejerboliger. Reetablering i lejebolig. Der kan i særlige tilfælde laves aftale herom. Der ydes kun hjælp til udligning/fjernelse af dørtrin, ved ét af husets ind/udgange. // januar
30 Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvem leverer Der ydes som udgangspunkt kun hjælp til udligning/fjernelse af dørtrin ved boligens centrale rum (f.eks. soveværelse, bad, køkken, stue, entré). Ja. Udligning af dørtrin foretages af kommunens hjælpemiddeldepot. Fjernelse af dørtrin udføres af lokal håndværker. Hvad koster ydelsen for brugerne? Klageadgang Ydelsen er gratis for borgeren. Hvis der er specielle ønsker med hensyn til kvalitet og udformning, kan der blive tale om en egenbetaling. En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. // januar
31 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112. Elektrisk kørestol med joystik Hvilket behov dækker En el-kørestol til indendørs og udendørs brug, som nødvendigvis benyttes i hovedparten af dagtimerne. Hvad er formålet med Hjælpemidlet skal kompensere for borgerens væsentlige og varigt nedsatte gangfunktion. Hvem kan modtage Borgere, der har behov for en el-kørestol, og som på grund af deres nedsatte funktionsevne ikke kan færdes til fods eller i en manuel kørestol. Hjælpemidlet bevilges af sagsbehandlende terapeuter på baggrund af en funktionsvurdering. Alle andre behandlingsmuligheder, herunder genoptræning, skal være udtømte. Hvilke aktiviteter indgår i Formålet med hjælpemidlet er at afhjælpe borgerens manglende gangfunktion, så borgeren i videst muligt omfang kan opretholde en så normal og selvstændig hverdag som mulig. Ydelsens omfang? Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvem leverer Hvad koster ydelsen for brugerne? En individuel tilpasset el-kørestol kan bevilges. Fritvalgsordning Kommunens Hjælpemiddeldepot. Ydelsen er gratis for borgeren. Kommunen afholder udgiften i forbindelse med reparationer. Udgiften til udskiftning af dæk og slanger afholdes af borgeren. Hvordan følges op på Borgeren har pligt til at meddele Visitationsteamet om ændringer i dennes helbredstilstand, som kan have betydning for afgørelsen. Borgeren eller dennes pårørende har pligt til at tilbagelevere ubenyttet kørestol. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Hvis man er usikker på om den enkelte er trafiksikker indhentes vurdering fra egen læge eller kørelærer. Der kan som vejledende regel kun udlånes én kørestol. Der kan dog f.eks. i forbindelse med udlån af el-kørestol, der ikke er sammenklappelig, være behov for en transportkørestol. // januar
32 Klageadgang En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. // januar
33 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 113. El-køretøj Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt, stærkt nedsatte eller ophævede gangfunktion. Køretøjet skal som vejledende regel gøre borgeren selvhjulpen i forhold til f.eks. indkøb, lægebesøg, fysioterapeut, dagcenter, besøg hos familie og venner. Et udendørs el-køretøj bevilges ikke alene på grund af aldersbetinget nedsat gangfunktion. Borger skal have et væsentligt og dagligt kørselsbehov. Borger skal selv eller ved pårørendes hjælp varetage alle opgaver ved anvendelse af el-køretøjet. Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at manøvrere elkøretøjet på forsvarlig vis i trafikken. Der foretages om nødvendigt en afprøvning i lokalmiljøet. Borgere, der har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler), kan kun bevilges el-køretøj, hvis det er lægeligt dokumenteret, at misbruget er under behandling og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt. Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Fabriksny 3-hjulet el-køretøj indkøbt ved leverandør Service, reparation og vedligeholdelse skal borgeren selv varetage. Hjælpen udgør 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Ydelsen bevilges kun én gang. Hvis der på grund af den nedsatte funktionsevne er brug for specialindretning, betaler kommunen de nødvendige merudgifter. Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte, inden ansøgningen behandles. Andre foranstaltninger som f.eks. træning eller ganghjælpemiddel vurderes forud for stillingtagen til bevilling af evt. el-køretøj. Kan kørselsbehovet dækkes ved benyttelse af offentlig transport, bevilges el-køretøjet ikke. Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvem leverer Ja. Frit leverandørvalg. // januar
34 Hvad koster ydelsen for brugerne? Hvordan følges op på Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der ydes fra kommunal side støtte på 50 % af standardproduktet dog max kr Der følges ikke op på ydelsen, da el-køretøjet bevilges som et forbrugsgode og dermed bliver borgerens ejendom. Der kan indhentes status fra egen læge med vedr. indhentning af oplysninger vedr. diagnose, prognose og afklaring af, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at borger bevilges et el-køretøj. I tvivlsspørgsmål kan man ved kørsel over 6 km/time rekvirere en motorsagkyndig, som kan foretage en afprøvning. Der ydes ikke hjælp til etablering af holdeplads og opbevaring af lader. Det anbefales, at borgeren sikrer sig, at indboforsikringen dækker evt. skader eller tyveri. Klageadgang En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. // januar
35 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Genoptræning efter Servicelovens 86 stk.1. Serviceloven 86 stk.1. Indsatsen skal medvirke til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse, forårsaget af sygdom der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Formålet med den fysiske genoptræning er, at bringe borgeren tilbage til eller så tæt som muligt på det funktionsniveau, vedkommende havde, inden sygdommen opstod. Indsatsen kan modtages af borgere bosat i kommunen, som efter sygdom, som ikke er behandlet i sygehusregi, oplever en fysisk funktionsnedsættelse. Genoptræning kan modtages af borgere, som Visitationen vurderer kan profitere af en træningsindsats. Indsatsen er fortrinsvist rettet mod ældre borgere. Hvilke aktiviteter indgår i Genoptræningsforløbet planlægges på baggrund af en individuel og konkret vurdering af borgerens træningsbehov. Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger og eventuelt pårørende og personale. Målet for genoptræningen planlægges i samarbejde med borgeren. Følgende indsatser kan leveres af de trænende fysio- og ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest: Målrettet fysisk træning på: Kropsniveau Aktivitets- og deltagelsesniveau, herunder træning af aktiviteter i hverdagslivet (ADL) Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelsens omfang? Behandling Intensiv specialiseret genoptræning Genoptræning efter Servicelovens 86, stk. 1 er tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning. Det kommunalt fastsatte serviceniveau muliggør følgende omfang for indsatsen: Træning kan foregå i borgerens eget hjem, på kommunens centre eller andre relevante træningssteder. Det beror på en individuel vurdering af terapeuten. Træning kan foregå på hverdage, i dagtimerne // januar
36 Vejledende timeforbrug: 10 minutter til 1 time, afhængig af det vurderede behov 1-2 gange ugentligt i op til 3 måneder (svarende til alt fra 1 til 24 aftaler) Træningen, herunder instruktion og vejledning iværksættes inden for 3 uger efter Sundhedscenter Vest modtager visitationen Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvem leverer Hvad koster ydelsen for brugerne? Hvordan følges op på Er der særlige forhold at tage hensyn til? Nej De trænende fysio- og ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest Indsatsen er gratis for borgeren. Der kan være egenbetaling til transporten til og fra træningsstedet. De trænende ergo- og fysioterapeuter på Sundhedscenter Vest følger løbende op på de med borgeren fastsatte mål for indsatsen. Borgeren forpligtes til at indgå i et samarbejde Personalet er pålagt tavshedspligt Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven under arbejdet. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt Klageadgang En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. // januar
37 Genoptræning efter Sundhedslovens 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Kommunen varetager den almene genoptræning. Sygehusene varetager den specialiserede genoptræning. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem kan modtage Indsatsen skal medvirke til afhjælpning af funktionsnedsættelser efter udskrivning fra sygehus, hvis der er et lægefagligt begrundet behov herfor. Behovet skal være beskrevet i en genoptræningsplan. Formålet med genoptræningen er, at bringe borgeren tilbage til eller så tæt som muligt på det funktionsniveau, vedkommende havde, inden sygdommen opstod. Indsatsen kan modtages af borgere bosat i kommunen, som efter en aktuel sygehusindlæggelse har modtaget en genoptræningsplan. Sundhedslovens bestemmelser om genoptræning efter udskrivning fra sygehus omfatter alle borgere uanset diagnose og alder. Det gælder altså også borgere, der udskrives fra en psykiatrisk afdeling. Hvilke aktiviteter indgår i Træningsforløbet planlægges på baggrund af en individuel og konkret vurdering af borgerens træningsbehov. Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger og eventuelt pårørende og personale. Målet for genoptræningen planlægges i samarbejde med borgeren. Følgende indsatser kan leveres af de trænende fysio- og ergoterapeuter på Sundhedscenter Vest: Målrettet træning på: Kropsniveau Aktivitets- og deltagelsesniveau, herunder træning af aktiviteter i hverdagslivet (ADL) Genoptræning udgør ofte en del af en bredere rehabiliteringsindsats, som samlet har det formål at forbedre eller vedligeholde borgerens funktionsevne. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Behandling // januar
Indholdsfortegnelse. Klik her for at angive tekst.
Kvalitetsstandarder Ringkøbing-Skjern Kommune // 2018-2019 Indholdsfortegnelse 3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor... 4 Aflastningsophold... 6 Alkoholbehandling... 9 Arm- og benproteser... 11 Bade-
Læs mereKvalitetsstandarder Ringkøbing-Skjern Kommune 2015
er Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Indhold 3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor... 3 Aflastningsophold... 4 Alkoholbehandling... 4 Arm- og benproteser... 6 Bade- og toilethjælpemidler... 7 Bandage
Læs mereKvalitetsstandarder Ringkøbing-Skjern Kommune 2015
er Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Indhold 2-hjulet cykel med hjælpemotor... 3 3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor... 4 Aflastningsophold... 5 Albuestok... 6 Alkoholbehandling... 7 Arm- og benproteser...
Læs mereKvalitetsstandarder. Ringkøbing-Skjern Kommune. Godkendt af Byrådet d. 6. oktober 2009
er 2014 Ringkøbing-Skjern Kommune Godkendt af Byrådet d. 6. oktober 2009 Indholdsfortegnelse 3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor... 2 Aflastningsophold... 4 Alkoholbehandling... 5 Arm- og benproteser...
Læs mereSag: P Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd
Sag: 27.00.00-P23-2-16 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2017 Skanderborg Kommune. Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard for udlånshjælpemidler... 7
Læs mereKvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År
Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2016 Skanderborg Kommune Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard
Læs mereKvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift
Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg
Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg Revideret: 12. september 2010 1 UDLÅNSHJÆLPEMIDLER 2 Kvalitetsstandard. Ikke
Læs mereHJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI
HJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI 1 Indhold Kære borger... 3 Hjælpemidler... 4 Kropsbårne hjælpemidler... 4 Genbrugshjælpemidler... 4 Frit valg af leverandør... 4 Drift, vedligeholdelse og reparation...
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune
Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning
Læs mereHøringsudkast Kvalitetsstandard Boligindretning Lov om social service 116
Høringsudkast Kvalitetsstandard Boligindretning Lov om social service 116 1 Hvem kan få en boligindretning Målgruppe 2 Hvad er formålet med ydelsen Formål 3 Hvordan ansøges der om boligindretning Sagsforløb
Læs mereKVALITETSSTANDARDER 2018
KVALITETSSTANDARDER 2018 1.15 Genoptræning Lovgrundlag for ydelse Bevillingskompetence Hvilket behov dækker 140 i Sundhedsloven og 86, stk. 1, 88, stk. 2 i Serviceloven. Ishøj Kommune, Ældre og rehabilitering
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation 4 Forbrugsgoder 6
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereHjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009
Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det
Læs mereÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD. Hjælpemidler, forbrugsgoder & boligindretning i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler, forbrugsgoder & boligindretning i Ærø Kommune Indhold 1.0 Hvad er formålet med indsatsen?... 2 1.1 Formålet med hjælpemidler og forbrugsgoder... 2 1.2 Formålet
Læs mereKvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.
Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation
Læs mereSag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014 Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard - personlige hjælpemidler efter servicelovens 112... 4 Kvalitetsstandard - Udlånshjælpemidler efter servicelovens
Læs mereBOLIGER FOR ÆLDRE & HANDICAPPEDE SERVICEDEKLARATION
BOLIGER FOR ÆLDRE & HANDICAPPEDE SERVICEDEKLARATION 1 2 HJÆLP TIL INDRETNING AF BOLIGEN TIL BORGERE MED VARIGT NEDSAT FYSISK ELLER PSYKISK FUNKTIONSEVNE SERVICEINFORMATIONER FOR BOLIGÆNDRIN- GER EFTER
Læs merehjælp til indretning af boligen servicedeklaration
hjælp til indretning af boligen servicedeklaration 1 2 hjælp til indretning af boligen til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceinformationer for Boligændringer efter Servicelovens
Læs mereKvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune
sag 14/16471 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler 2015 Skanderborg Kommune Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd 17. december 2014. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard
Læs mereKvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.
Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Udkast juni 2010 Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og Behov hos brugeren: Formålet med hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service
Læs mereHverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard
Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes
Læs merePLEJEOMRÅDET. Hjælpemidler Kvalitetsstandarder
PLEJEOMRÅDET Hjælpemidler Kvalitetsstandarder Nr. 10 den 16. juli 2009 1 Indledning. Dette hæfte indeholder Plejeområdets kvalitetsstandarder på dele af hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandarderne er en
Læs mereServiceloven - sagsbehandlingstider
Serviceloven - sagsbehandlingstider Område/paragraf Beskrivelse af lovkrav Sagsbehandlingstid (tidsfrist for afgørelse) Udrednings- og rehabiliteringsforløb 83 a Personlig pleje og praktisk bistand 83,
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler og forbrugsgoder
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler og forbrugsgoder Indhold 1.0 Formål... 2 1.1 Formålet med hjælpemidler og forbrugsgoder... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvilket behov dækker
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation 4 Forbrugsgoder 6
Læs mere4.22 El-scooter, standardprodukt
Forbrugsgoder 4.22 El-scooter, standardprodukt Lovgrundlag for ydelse 113, stk. 3 i Lov om social service Hvilket behov dækker ydelsen? At kompensere for en varigt nedsat eller ophævet gangfunktion Hvad
Læs mereKVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a
KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a LOVGRUNDLAG FORMÅL 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,
Læs mereSUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN. Hjælpemidler og. forbrugsgoder. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune
SUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN Hjælpemidler og forbrugsgoder - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune 2018 Kriterier for tildeling af hjælpemidler og forbrugsgoder: Du har varig nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereSvendborg Kommune. Kvalitetsstandard for Boligindretning. Tillæg til serviceinformation
Svendborg Kommune Kvalitetsstandard for Boligindretning Tillæg til serviceinformation Lovgrundlag Regler om boligindretning er fastsat i Lov om social service 116. Hvilke behov dækker ydelsen Kommunen
Læs mereHjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard
Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration
Læs mereBØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler
BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014
Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Læs mereBornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning efter lov om Social Service Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget d. 6. marts 2017-1 - Indledning...
Læs mereKropsbårne hjælpemidler
Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereKropsbårne hjælpemidler
Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereMyndighed - Sundhed. Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler. Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2
Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2 Det med gult markeret er ændringer fra udgave 1 til udkast til udgave 2. Bemærk at under punkt
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)
Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Område Lovgrundlag Social afdelingen Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social Service 86 stk. 1:
Læs mereSundhed & Omsorg Kvalitetsstandard
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Boligindretning Lovgrundlag Lov om Social Service 116 Visitation Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs Visitation, der sikrer, at ansøgningen koordineres
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1
1 Kvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1 Lovgrundlag 86, stk. 1 i serviceloven Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse
Læs mereKvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler
Kvalitetsstandard Serviceloven 112 Hjælpemidler Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder for
Læs mereUdkast til kvalitetsstandarder for Sundhed og Omsorg 2018:
Udkast til kvalitetsstandarder for Sundhed og Omsorg 2018: Opsamling på bemærkninger og kommentarer fra Ældreråd, Handicapråd og Social- og Sundhedsudvalget. Tilbagemeldinger fra administrationen. Bemærkninger
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Kvalitetsstandarder Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Kvalitetsstandarder 209 Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation
Læs mereLov om social service (Serviceloven)
Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereKvalitetsstandarder for udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113
Kvalitetsstandarder for udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113 Gangredskaber Kørestole Tilbehør kørestole Cykler For at være berettiget til støtte efter 112
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mereNødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard
Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden
Læs mereKVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER:
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER: - UDLÅNSHJÆLPEMIDLER BOLIGINDRETNING FORBRUGSGODER KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk
Læs mereÆldre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning
Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning 1 Kvalitetsstandard for genoptræning Område Lovgrundlag Ældre & Sundhed Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 1. maj 2017 KVALITETS-STANDARD PÅ KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens
Læs mereNødkald og sygeplejekald efter servicelovens 112
Nødkald og sygeplejekald efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for tilbud om personlig hjælp eller
Læs mereUdkast til kvalitetsstandarder for Sundhed og Omsorg 2018:
Udkast til kvalitetsstandarder for Sundhed og Omsorg 2018: Opsamling på bemærkninger og kommentarer fra Ældreråd, Handicapråd og Social- og Sundhedsudvalget. Tilbagemeldinger fra administrationen. Bemærkninger
Læs mereKvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler
Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereKvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1)
Kvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for genoptræning efter 86,
Læs mereKvalitetsstandarder træning Center Sundhed, Kultur og Fritid
Kvalitetsstandarder træning 2019 Center Sundhed, Kultur og Fritid Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
Læs mereUdkast til kvalitetsstandarder. Boligændringer. 116 i lov om social service
Udkast til kvalitetsstandarder Boligændringer 116 i lov om social service Boligændringer... 3 Ombygning... 4 Tilbygning... 5 Boligskift fra lejebolig til ejerbolig... 7 Boligskift fra ejerbolig til ejerbolig...
Læs merekvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet
kvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet Indholdsfortegnelse Generel information om boligændringer... 3 Generel kvalitetsstandard for boligindretning...
Læs mereSAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. oktober 2018) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE
Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne
Læs mereKvalitetsstandarder Visitationen
2018 Kvalitetsstandarder Visitationen Hjælpemidler og APV HOLSTEBRO KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1. 112 genbrugshjælpemidler...3 2. 112 Personlige hjælpemidler...6 3. 113 B midlertidige
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2014
Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.
Læs merePsykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard
Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 23. februar 2018 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar
Læs mereOversigt over ændringer i kvalitetsstandarderne:
Oversigt over ændringer i kvalitetsstandarderne: Kvalitetsstandarderne for klippekort, træning og nødkald fremgår i deres helhed. I kvalitetsstandarderne for træning og for nødkald er de indholdsmæssige
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereGenoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard
Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune. El-kørestol med manuel styring. Iso-type 12 21 24. og/eller gangdistance
Lyngby-Taarbæk Kommune El-kørestol med manuel styring Iso-type 12 21 24 Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen Hvad er formålet med ydelsen 112/ 113 i lov om social service Borgere med varigt
Læs mereKvalitetsstandard for vedligeholdende træning til voksne efter serviceloven 86, stk. 2
1 Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning til voksne efter serviceloven 86, stk. 2 Lovgrundlag 86, stk. 2 i serviceloven Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske
Læs mereKvalitetsstandard Visitation
Indhold 1.0 Lovgrundlag...2 2.0 Formål...2 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...2 3.1 Sagsbehandlingstid...2 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...3 3.3 Revurdering...3 4.0 Målgruppe Hvem kan få hjælp?...3
Læs mereÆldreområdet. Kvalitetsstandard. Hjælpemidler:
Ældreområdet Kvalitetsstandard Hjælpemidler: Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING..3 - formålet med kvalitetsstandarderne
Læs mereKvalitetsstandard Visitation
Kvalitetsstandard Visitation Fanø Kommune Indhold Forord...2 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...3 3.1 Sagsbehandlingstid...4 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...4
Læs mereKvalitetsstandard 2015
Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst
Læs mereTræningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.
Deloitte 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor tilbydes almen
Læs mereKvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning
Læs mereKVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140
KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 LOVGRUNDLAG 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har
Læs mereKvalitetsstandard 2015 Center Sundhed
Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning
KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning 1 Kvalitetsstandard for træning Indhold Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk.1 og 2 86
Læs mereKVALITETSSTANDARD. støtte til køb af bil: Hvad er indsatsens lovgrundlag?
KVALITETSSTANDARD Støtte til køb af bil Vedtaget Hjørring Byråd 28.02.2018 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Servicelovens 114 vedrørende støtte til køb af bil. Bestemmelsen omfatter både børn (fra ca. 3
Læs mereÆRØ KOMMUNE. Hjælpemidler & forbrugsgoder i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE Hjælpemidler & forbrugsgoder i Ærø Kommune Hjælpemidler og forbrugsgoder Du har mulighed for at ansøge om bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder. Hjælpemidler og forbrugsgoder kan bevilges,
Læs mereKvalitetsstandarder Boligindretninger og boligskift. Guldborgsund kommune 2015
Kvalitetsstandarder Boligindretninger og boligskift Guldborgsund kommune 2015 Indholdsfortegnelse Generel information om boligindretning og boligskift... 3 Generel kvalitetsstandard for boligindretning...
Læs mereDet med gult markeret er direkte fra lov, bekendtgørelse eller vejledning
Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler Udkast 2 af 6. november 2010 Det med gult markeret er direkte fra lov, bekendtgørelse eller vejledning 1. Lovgrundlag Lov om social service
Læs mereHandicapbil efter serviceloven 114. Kvalitetsstandard
Handicapbil efter serviceloven 114 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for støtte til køb af handicapbil Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om støtte til køb af
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ledsageordning for borgere over 67 år
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ledsageordning for borgere over 67 år 2 Kvalitetsstandard for ledsageordning for borgere over 67 år Formålet med ledsagelse for borgere over 67 år Hvem
Læs mereGenoptræning og vedligeholdelsestræning servicelovens 86 stk. 1 og 2
Genoptræning og vedligeholdelsestræning servicelovens 86 stk. 1 og 2 Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om genoptræning og vedligeholdelsestræning.
Læs mereKvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og
Læs meregladsaxe.dk Sådan forløber din boligsag
gladsaxe.dk Sådan forløber din boligsag 1 Sådan forløber din boligsag Information om forløbet af din sag, når du har ansøgt om en større boligændring eller boligskift efter Lov om Social Service 116 i
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar
Læs mereKvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.
Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
Læs mereydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler.
1 af 5 17-01-2013 11:09 Artikler 20 artikler. ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt
Læs mereKvalitetsstandard for boligindretning
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for boligindretning Når du læser Kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og dine pårørende
Læs mereGenoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013
Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en
Læs mereKvalitetsstandard 2017
Kvalitetsstandard 2017 Støtte til køb af bil Serviceloven 114 Målgruppe Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad Vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde
Læs mereHvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?
Rehabilitering og Visitation Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Hvordan fastholdes borgerens ansvar for eget liv? Oplægget indeholder Holstebro Kommunes tilbud om træning, hjælpemidler
Læs mereKvalitetsstandard for boligindretning
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for boligindretning 2 Kvalitetsstandard for boligindretning Formålet med hjælpen Hvis du har nedsat funktionsevne og problemer
Læs mereKvalitetsstandard for ledsageordning for stærkt svagtseende borgere over 67 år
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ledsageordning for stærkt svagtseende borgere over 67 år Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første
Læs mere