SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse

Transkript

1 SFO & Klub Mål og indholdsbeskrivelse Opdateret august

2 Indledning I 2009 blev lov om udarbejdelse af mål og indholdsbeskrivelser for SFO er en realitet, hvor formålet er at gøre det pædagogiske arbejde mere synligt og konkret. Med loven om mål og indholdsbeskrivelser i SFO erne er der etableret et krav om at dokumentere arbejdet med læring på måder som understøtter det pædagogiske personales refleksioner og overvejelser over den pædagogiske praksis. Gør vi det, vi tror, vi gør? Vi vil i denne mål og indholdsbeskrivelse, komme rundt om de ting, vi gør i dagligdagen i Nørreskov-Skolens SFO og Klub. Fritidspædagogik Før 60érne var der i fritidspædagogikken mest fokus på aktiviteterne, at børnene havde det bedst med at arbejde og skulle beskæftiges. I 60érne ændrede dette syn sig og den frie leg blev nu værdsat, som værende vigtig for børnenes udvikling. Der blev nu diskuteret om legen skulle være helt fri for voksenindblanding eller om man skulle forholde sig aktiv pædagogisk til legen og magtrelationerne i børnegruppen. Der blev også diskuteret hvorvidt om det var den kreative proces, eller om det var produktet der var det vigtigste for børnene. Før 80érne havde fritidshjemmene huset skolebørnene i fritiden, men dette ændrede sig gennem 80érne, SFO erne blev etableret og mange fritidshjem blev lavet om til SFO er, og flyttede ind i skolens lokaler. Der blev diskuteret om der nu var blevet for kort mellem skole og fritidstilbud til at børnene kunne koble fra, og se det som to forskellige verdener. Sidst i 90 erne blev en lov om forsøg med opstart af skolestartsprojekter iværksat, her var der mulighed for at afprøve at integrere skolens fritids- og undervisningsdel. I 2003 blev forsøgsordningen gjort permanent. Målet var at kvalificere det tværprofessionelle samarbejde om børns trivsel, læring og dannelse (Ord og billeder 2010). I Sønderborg Kommune valgte man at sætte pædagogtimer af, så pædagogerne blev en del af skolen, samtidig blev skolens timetal udvidet. I 2009 blev det gjort lovpligtigt at udarbejde mål og indholdsbeskrivelser til SFO er. Fritidspædagogikken handler nu om at pædagogerne skal blive bevidste og dokumentere de læringsprocesser der også foregår når børnene er i SFO en, ikke kun i skolen. 2

3 De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Nørreskov-Skolen SFO en SFO en har primært base i den gamle inspektørbolig (Huset) på skolegade 9 i Guderup. Desuden har vi en afdeling på skolen (Annekset), hvor vi har lokaler fælles med børnehaveklasserne. Vi har legeplads, med multiarena, gynger, klatrestativer og sandkasser. Derudover bruger vi skolens sportsplads, hvor vi har indrettet os med skurvogn, bålhus og legeredskaber. Pr. 1. Maj 2012 er der ca. 130 børn i SFO en. Klub Kvisten Til SFO en er der tilknyttet en klub for børn i 3-6 klasse, den har p.t. til huse på 2. sal i indskolingsbygningen. Børnene må bruge hele SFO ens område. Klubben har åbent på alle skoledage. Personale Vi er 6 pædagoger, 2 pædagogmedhjælper, 1 studerende i huset, til tider har vi personer i virksomhedspraktik og ekstra pædagogmedhjælpere ansat fra maj-juli til de kom. skolebørn. Ledelsesmæssigt er vi knyttet sammen med indskolingen, hvor en afdelingsleder har det ledelsesmæssige ansvar for både SFO og indskoling. Desuden har vi en ledende pædagog, der varetager visse daglige funktioner. 3

4 Værdier Vi arbejder ud fra Sønderborg Kommunes børnepolitik, hvor alle børn og unge har ret til et godt liv et liv med trivsel og en tryg opvækst, hvor livsglæde og livslang læring indgår som væsentlige faktorer. Derfor arbejder vi, i SFO en, primært ud fra disse værdier: Tryghed Ligeværdighed Anerkendelse Tryghed Med tryghed mener vi, at der skal være nærvær og plads til det enkelte barn; at barnet bliver mødt af engagerede voksne barnet skal opleve, at de voksne hjælper og respekterer dem. Tryghed er også, at den enkelte familie oplever, at vi har en positiv tilgang til deres barn. I praksis betyder det: At vi hver dag har én pædagog der påtager sig det praktiske arbejde i pasning af telefon og at sende børnene til aftalte tidspunkter, således at de øvrige medarbejdere kan fordybe sig i aktiviteterne med børnene. At vi ved indgangen har en oversigtstavle, således at børn og forældre kan få et overblik over hvilke funktioner de enkelte medarbejdere har den pågældende dag. Ligeværdighed Med ligeværdighed mener vi, at alle børn er lige meget værd. Vi støtter børnene i at fungere i fællesskaberne uanset, hvad de har med i rygsækken. I praksis betyder det: At vi taler med børnene. At vi i konfliktsituationer prøver at forholde os neutrale, men stadig som tydelige voksne, der guider børnene igennem situationen. Anerkendelse Med anerkendelse mener vi, det er vigtigt, at gøre børnene opmærksomme på egne og andres grænser, så børnene får indsigt i at respektere og acceptere hinandens forskelligheder. Vi gør meget ud af, at hjælpe børnene i deres sproglige udvikling, så de bliver i stand til at udtrykke sig på en måde, så kammerater og voksne har lyst til at lytte. I praksis betyder det: At vi lytter aktivt og opmærksomt, og vi benytter åbne spørgsmål, således at barnet oplever sig forstået. 4

5 Legen I SFO en vægter vi, at børnene skal sikres gode muligheder for leg. Pædagogerne skal sørge for at skabe tid og rum til legen. Vi tillægger legen høj værdi, da legen rummer de bedste muligheder for dannelse af personlige, sociale og kreative færdigheder. Gennem legen eksperimenterer børnene i samværet med andre, det at man i legen kan overskride, opfinde og eksperimentere med virkeligheden. I vores pædagogiske arbejde bliver vi tit inspireret af børnenes leg, der giver ideer til planlægning af aktiviteter for børnene, der så igen giver ny inspiration til ny leg for børnene. Forældresamarbejde Forældrene er de mest betydningsfulde personer i børnenes liv, og har ansvaret for børnenes opdragelse og opvækst. Vi ønsker at støtte den enkelte familie i denne opgave. Vi ønsker også et samarbejde, hvor forældre er aktive medspillere i aktiviteter, i pædagogiske diskussioner og i SFO ens udvikling. SFO-RÅD Vi har i lighed med klasserådene oprettet et SFO-RÅD, der består af 1 kontaktforælder fra hver klasse i og 2. årgang, 1 repræsentant fra SFO-ledelsen og 1 repræsentant fra SFO-medarbejderne. Deres overordnede opgave er at fremme det gode samarbejde mellem SFO og forældrene og bidrage til at skabe gode rammer om børnenes fritidsliv, udvikling og trivsel. SFO-Børneråd Som et led i opdragelsen til demokrati og medbestemmelse, har børnene valgt et børneråd. Her kan stort set alt drøftes. Forældreinformation: Vi lægger stor vægt på løbende at orientere forældrene om de aktiviteter, der i SFO og Klub. Derfor benytter vi skolens forældreintra. 5

6 Samarbejdet med skolen Skolen og SFO en har et pædagogisk og praktisk samarbejde om den pædagogiske opgave, børnegruppen og det enkelte barn. Der er et tæt samarbejde mellem kontakt pædagogen og klasselæren om det enkelte barns muligheder for at udvikle sig intellektuelt, socialt og følelsesmæssigt. I 0., 1. og evt. 2. klasserne deltager kontaktpædagogen i undervisningen, skole/hjemsamtaler og forældremøder. AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) AKT uddannede pædagoger fra SFOen deltager i skolens læringscenter, herfra koordineres alle specielle indsatser for det enkelte barn. Børn med særlige behov Udgangspunktet for tilgangen til børn med særlige behov er en anerkendende tilgang. Alle børn besidder værdifulde resurser og den pædagogiske tilgang skal understøtte og underbygge disse resurser. Igennem børnenes resurser vil vi i hverdagen have fokus på, at deres udvikling og velbefindende styrkes. Personalet deltager i relevante kurser og søger konsulentbistand, når det er nødvendigt, fx talepædagog, fysioterapeut, psykolog m.fl.. Et særlig tæt samarbejde med skolen og forældrene er et selvfølgeligt udgangspunkt, når det gælder arbejdet med børn med særlige behov. Det kan være nødvendigt at inddrage særlige støttefunktioner i form af støttepædagoger og/eller AKT. Det kan endvidere være nødvendigt at inddrage PPR og de sociale myndigheder. Lektie-cafeen Lektie-cafeen er et tilbud til alle børn i SFO en, mandag torsdag har den åben 13-14, med 1 personale sat på. Her har børnene mulighed for at få hjælp til deres uge-lektier samt daglige lektier. Daglig læsning med et barn sker efter særlig aftale mellem skole og SFO Vi gør dog opmærksom på at det er forældrenes ansvar at hjælpe børnene til at få lavet lektierne. Dokumentation: I SFO en arbejder vi løbende med dokumentation og evaluering. Det betyder, at vi forud for daglige og store aktiviteter laver en SMTTE-model. SMTTE-modellen er god til at præcisere de mål som pædagogerne sætter for aktiviteterne og giver et godt evalueringsværktøj. I det daglige vil der blive taget billeder, som vil blive vist på tvskærmen. SMTTE-modellen omfatter følgende 5 punkter: Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering 6

7 SMTTE-modellen er et redskab til planlægning og udvikling. Det er en dynamisk model med 5 hovedpunkter eller hjørner. Forstået på den måde at de 5 punkter ikke er nogen køreplan efter melodien Først mål, så metode, så Dynamikken vokser ud af, at man kan springe frem og tilbage mellem alle de 5 hjørner i modellen. Læring og læringsrum Herunder vises de 3 læringsrum af Basil Bernstein. Disse ligger til grund for vores aktiviteter i SFO en. I læringsrum 1, går den voksne foran barnet, her er det den voksne som har planlagt og styrer aktiviteten. I læringsrum 2, den voksne går ved siden af barnet, her har barnet indflydelse på en planlagt aktivitet og den voksne støtter barnet gennem processen. I læringsrum 3, den voksne går bagved barnet, her er det barnet der bestemmer aktiviteten og den voksne holder sig i baggrunden. Den voksne kan også stille ting til rådighed til fri læring. De voksne har høj grad af indflydelse på indhold og form De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form Børnene har ringe indflydelse på indhold og form. Læringsrum 1: Voksenskabt læring den voksne går foran barnet Børnene har høj indflydelse på indhold og form. Læringsrum 2: Voksenstøttet læring den voksne går ved siden af barnet. Læringsrum 3: Fri leg og spontane oplevelser den voksne går bagefter barnet. Børnefællesskaber Børnene er del af børnefællesskabet, når de færdes i SFO en, her opstår en såkaldt børnekultur, der i psykologisk/pædagogisk ordbog er beskrevet således: børns egenkultur udspringer af de legeprocesser, som rummer børns og unges overtagelse af sig selv, hinanden og vores fælles verden, og den karakteriseres især ved sjældent at udmønte sig i produkter, men først og fremmest ved at være procesorienteret i modsætning til voksnes egenkultur, der i højere grad er styret af tid og fastsatte mål. I børnefællesskabet handler det om for det enkelte barn at finde sin plads, finde sin identitet og føle sig som en del af fællesskabet. I denne proces har børnene brug for at blive støttet i f.eks. i konfliktsituationer og i at skabe nye relationer. 7

8 Personlig kompetence Det er i samspil med omgivelserne, at børn udvikler deres personlighed. Børn spejler sig i andre børn og voksne, og trives bedst i en omverden, der er anerkendende og medlevende. Et barn skal opleve sig selv som et unikt menneske fyldt med muligheder, succesoplevelser og med betydning for andre. Trygge og udfordrende hverdagsrammer giver børn god mulighed for løbende personlig udvikling. I hverdagen skal børn have mulighed for at udforske sig selv, deres medmennesker og deres omverden. Hvis omverdenen responderer med interesse, anerkendelse og tilpassende udfordringer får børnene oplevelsen af at have betydning og oplevelsen af at høre til. Herigennem får børnene mulighed for at udforske deres egne grænser, øve sig i at sige til og fra, og på samme tid opnå større selvforståelse. (dcum.dk) Hvordan gør vi det synligt i hverdagen De voksne skal sikre, at det enkelte barn føler sig værdifuldt og betydningsfuldt for sig selv og for andre. Hvert enkelt barn skal tages alvorligt og behandles med respekt. Vi vil vise barnet, at vi tror på det, og at vi har tillid til det. Det gør vi fx ved at lære barnet at få og tage ansvar for egne handlinger og egne beslutninger. De voksne skal i tilrettelæggelsen af aktiviteter medinddrage børnenes ønsker og behov og derved sikre, at det enkelte barn får den hjælp, der fremmer hjælp til selvhjælp og personlig udvikling. 8

9 Social kompetence Ifølge psykologisk pædagogisk ordbog er social kompetence lig med samværskompetence, der bl.a. omfatter: At kunne indleve sig i andre, empati, At kunne udtrykke sig og at kunne forstå andres udtryk både ved hjælp af det verbale sprog og kropssprog, jf. kommunikativ kompetence, At kunne respektere andres grænser og kræve egne grænser respekteret, at kunne indgå som medlem i sociale fællesskaber og samtidig kunne bevare sin individualitet og autonomi, At forstå, acceptere og ville følge sociale normer og spilleregler, at oparbejde modstandsdygtighed overfor belastningsfaktorer Hvordan gør vi det synligt i hverdagen Vi understøtter børnene i at fungere i fællesskaber, støtter dem i udviklingen af sociale færdigheder, så som at drage omsorg for andre. Det er vigtigt for alle børn at have venner. Vi vil derfor i SFO en arbejde på at alle børn har nogen at lege med. I hverdagen arbejder vi på at synliggøre resurserne hos de børn som ikke har nogen at lege med. Men vil samtidig respektere at børn har brug for en social pause. Vi arbejder tæt sammen med klasselæreren for at imødekomme det enkelte barns optimale muligheder for udvikling af følelsesmæssige, faglige og sociale kompetencer. Sproglig udvikling Sproget er menneskets forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Det sker ikke kun gennem det talte eller det skrevne sprog, men også gennem kropssprog, mimik og billedsprog. Børn udvikler deres kompetencer gennem samvær, oplevelse, leg, fortælling, planlagte og uplanlagte aktiviteter i hverdagen. Man kan vælge at fokusere på mange forskellige sproglige kompetencer, men fire grundlæggende kompetencer må man forholde sig til, at barnet skal lære: At forstå sin omverden At skabe kontakt og kommunikere At udvikle ordforråd og forståelse af sproget og sprogets regler At barnet kan udtrykke sig nuanceret (dcum.dk) Hvordan gør det sig synligt i hverdagen At vi taler ordentligt til hinanden, ikke brug af grimt sprog. De voksne griber ind, hvis der i børnefællesskaberne gøres brug af det grimme sprog. At vi som voksne går foran, er bevidste om, at vi er rollemodeller, med et godt sprog. At børnene bliver lyttet til og får stillet åbne spørgsmål. Vi spørger ind til deres dagligdag og oplevelser. At de voksne støtter børnene i at bruge sproget til at fungere i børnefællesskaberne, så børnene ikke tyer til korporlige udfoldelser. 9

10 Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener er et tema, som rummer rig mulighed for leg, læring og udvikling. Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal børn i dagtilbud have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de skal udvikle respekt for natur og miljø. Naturoplevelser danner grundlag for At børnene udvikler respekt og forståelse for naturen At børnene oplever fortrolighed og glæde ved at være i naturen At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. (dcum.dk) Hvordan gør vi det synligt i hverdagen Hvert klassetrin har en dag om ugen på sportspladsen. Her har vi bålhytte og udstyr til naturaktiviteter. Vi lægger vægt på at børnene forholder sig til naturen, vejrforhold, årstider, affald mm. Vi benytter naturens ressourcer. Vi plukker brombær, æbler, hyldebær osv., som børnene sylter og laver mad af. De færdige produkter anvendes til høstfesten i september. Årligt har vi en sommertur til skov og strand i sommerferieperioden. Dagligt er børnene ude en times tid, når de kommer fra skole. Kulturelle udtryksformer Ifølge den danske ordbog (ordnet.dk) er kultur: Levevis og forestillingsverden der kendetegner en bestemt befolkningsgruppe i en bestemt periode, dvs. alle de materielle og ikke materielle resultater af menneskelig aktivitet, der føres videre fra generation til generation Resultater af menneskers forsøg på at skabe åndelige oplevelser for sig selv og hinanden fx kunst, litteratur, musik og videnskab. Hvordan gør vi det synligt i hverdagen Børnene skal have mulighed for at udtrykke sig på mange måder. Vi sørger for at veksle mellem, at børnene selv har mulighed for at arbejde kreativt og at de voksne planlægger aktiviteterne. I løbet af året har vi aktiviteter der også indeholder musik, sang, dans, så børnene har mulighed for at udtrykke sig på forskellige måder. Vi har årligt et talent og MGP- show, hvor hvert enkelt barn er med i processen, hvad enten man skal stå på scenen eller i kulissen. 10

11 Idræt og bevægelse Ifølge Nudansk ordbog er idræt: anstrengende legemsøvelser som styrker kroppen, og som udføres med el. uden brug af redskaber; udøves ofte i konkurrence med andre for sjov el. for at træne kroppen. Desuden beskrives bevægelse som: det at bevæge noget el. det at noget bevæger sig. Hvordan gør vi det synligt i hverdagen For os er det en naturlig ting at børnene er fysisk aktive, derfor er der dagligt udetid, dette er med til at give et godt psykisk og fysisk velbefindende for børnene. Børnene har mulighed for at benytte de faciliteter der findes på SFO ens og skolens område, så som multiarena, klatreborg m.m. der indbyder til bevægelseslege. Vi benytter gerne hal og gymnastiksal til udfoldelse af fysiske aktiviteter, så som boldlege, redskabsbaner, fangelege og dans. Det er vigtigt at børnenes motorik forsat bliver styrket. Samtidig får børnene en fornemmelse af egen krop og muligheder for at prøve nye ting og få succesoplevelser i fællesskab med andre. 11