POSTGRUNDEN DESIGNMANUAL HØJHUSE LOKALPLANSFORSLAG 2017 PROJECT NORD LU N D GA A R D & TR A N B E R G A R K ITEK TER A /S COWI A /S

Transkript

1 Bilag 10 POSTGRUNDEN DESIGNMANUAL HØJHUSE LOKALPLANSFORSLAG 2017 PROJECT NORD LU N D GA A R D & TR A N B E R G A R K ITEK TER A /S COWI A /S J U L I E K I E R K E GA A R D A / S L A N D S K A BS A RK ITEK TER DSB EJENDOMME PL H A RK ITEK TER A /S

2 INDHOLD Definition - Side 3 Hvad er et højhus? Miljø - Side 27 Vindanalyse Oversigt - Side 4-8 Punkter i byen Sigtelinier Dynamisk bypark Kontekst Visualiseringer - Side Tårnafslutninger Byviews Anvendelse - Side 9-11 Funktion Udadvendte funktioner Geometri - Side Højder Base, mellemstykke og top Tårnafslutninger Plangeometri, tårndiametre og principetager Byrum - Side Stueetager med indgangspartier Kantzoner Byrums referencer Ydre fremtræden - Side Stedet Facadegeometri Facadematerialer Eksempler på aptering Begrønning og friarealer på tag 2

3 DEFINITION - HVAD ER ET HØJHUS PÅ POSTGRUNDEN? Et højhus defineres som en højere bygning, udformet som et punkthus, hvis højde overstiger 40 m over omgivende terræn. På Postgrundens nye bebyggelsesplan er der planlagt 5 højhuse. Manualens anvisninger er foruden højhusene også gældende for de øvrige cirkulære bygninger på matrikel 1654 og KOTE IFT. DVR 90 METER OVER OMGIVENDE TERRÆN (Højhuse på Postgrunden står på plint kote +8,5 m) CODANHUS KT. 70 M. 66 M. KT. 93 M 84,5 M KT. 115 M 106,5 M KT. 67 M 58,5 M SAS HOTEL KT. 77 M 70 M AXEL TOWERS KT. 67 M 60 M RÅDHUSET KT. 111 M 105,6 M CABINN KT.? M 32 M TIVOLI HOTEL KT. 48 M 46 M DET NYE BYKVARTER SEB KT. 46 M 44 M DANHOSTEL KT. 60 M 56 M KT. 115 M 106,5 M DANHOSTEL KT. 60 M 56 M KT. 67 M 58,5 M KT. 52 M 43,5 M KT. 93 M 84,5 M KT. 54 M 49,8 M RADISSON SCANDINAVIA KT. 87 M. 86 M DET NYE BYKVARTER WAKEUP KT. 46 M 44 M TIVOLI HOTEL KT. 48 M 46 M CABINN KT. 37 M 35 M IKEA KT. 27 M 25 M BYSNIT 3

4 OVERSIGT - PUNKTER I BYEN Postens nye bebyggelsesplan består af en række randbygninger mod Bernstorffsgade og Carsten Niebuhrs Gade, der tager afsæt i størrelsesforholdene fra den eksisterende bys karrestruktur, samt af 5 retningsløse højhuse mod baneterrænnet, inspireret af Københavns tårne og spir. For højhusene gælder, at de skal være cirkulære i grundplan, som 5 retningsløse smalle tårne i byen. Cirkulære bygninger opleves slankere end rektangulære huse. PRINCIPIEL PLAN 1:3000 4

5 OVERSIGT - SIGTELINIER Randbygningernes udstrækning tager afsæt i den eksisterende bys gader og akser, således at der sikres en god visuel kontakt fra den eksisterende by til den nye bebyggelse. For højhusene gælder, at de ikke må stå direkte i akserne fra Glyptotektet og Hambrosgade. For højhusene gælder, at de skal placeres ud mod baneterrænnet - mod byens kant. PRINCIPIEL PLAN 1:3000 5

6 OVERSIGT - DYNAMISK BYPARK INDRAMNING AF BYPARKEN Byparken indrammes af en lige kantbebyggelse, der fortsætter byens rolige gadebillede. Kantbebyggelsen brydes på en række punkter for at skabe kig og adgange til byparkens frodige og dynamiske verden. De mange adgangsveje understøtter aktive og gode byrum og skaber ekstra synlighed ved bebyggelsens indgangspartier. PUNKTBEBYGGELSEN En ny punktbebyggelse omdanner banekanten til en ny promenade med sol og panoramiske udsigter. De lange kig hen over banelegemet iscenesættes af en punktbebyggelse af slanke tårne, som understøtter en anden dynamik og et andet byliv en byens rette gader. EN DYNAMISK BYPARK De runde bygninger danner grobund for en dynamisk bypark, hvor bevægelsen mellem tårnene er friere end byens rette gadestruktur. Byparken er sin egen verden: Ét samlet og frodigt byrum, hvor punktbebyggelsen understøtter en flydende landskabsstruktur, der spiller op mod banegravens dynamik og horisont. Byparken gradueres gennem en variation i beplantning og belægning, som sammen med tårnenes organisering skaber forskelligartede rum byrum. PRINCIPIELLE PLANER 6

7 OVERSIGT - KONTEKST I den gamle by indenfor voldene består byen af forholdsvis lav karréstruktur med en gennemgående højde og af høje smalle kirketårne der stikker op over byen. Udenfor voldene udgøres Københavns skyline af punktvis mere markante højere bygninger, her vist med rød signatur. Postens tårne, som her er vist med blåt signatur, vil fremtidigt tegne sig som del af denne bebyggelsesstruktur. Luftperspektiv set fra syd Luftperspektiv set fra nord 7

8 OVERSIGT - KONTEKST Postens 5 nye tårne skal være retningsløse bygninger, med inspiration fra resten af Københavns tårne og spir. Ved at være retningløse vil tårnene markere sig som selvstændige pejlemærker i byen. KOTE IFT. DVR 90 METER OVER OMGIVENDE TERRÆN (Højhuse på Postgrunden står på plint kote +8,5 m) VOR FRUE KIRKE KT. 69 M 60 M SAS HOTEL KT. 77 M 70 M HELLIGÅNDSKIRKEN KT. 94,5 M 90 M KØBENHAVNS RÅDHUS KT. 111M 105,6 M NIKOLAJKIRKEN KT. 93 M 90 M CHRISTIANSBORG KT. 110,5 M 106 M POSTEN KT. 115 M 106,5 M DANHOSTEL KT. 60 M 56 M CHRISTIANSKIRKEN KT. 72,5 M 70 M VOR FRELSER KIRKE KT. 91 M 89 M SAS RADISSON KT. 87 M 86 M LANGEBRO PANOPTIKON HOVEDBANEGÅRDEN TIETGENSGADE SEB BANK MARIOTT HOTEL ISLANDS BRYGGE PRINCIPIELLE BYOPSTALTER 8

9 ANVENDELSE - FUNKTION BOLIGER SERVICELEJLIGHEDER ERHVERV ALMENNYTTIGE BOLIGER A-K = BYGGEFELTER C G E B H F D K A I J 9

10 ANVENDELSE - UDADVENDTE FUNKTIONER / ETAGE I NIVEAU M. BYRUM UDADVENDT FUNKTION BUTIK CAFÉ / RESTAURANTER / SERVERING / RETAIL / UDADVENDT FUNKTION SERVICELEJLIGHEDER - RECEPTION OG LOBBY / UDADVENDT FUNKTION ENTRE TIL TRAPPEOPGANGE BOLIGTÅRNE BOLIGER A CAFÈ / RESTAURANT D CAFÈ / RESTAURANT UDADVENDT FUNKTION B KANTINE ENTRE TIL BOLIGER ENTRE TIL BOLIGER LOBBY/RECEPTION BOLIGER BUTIK BOLIGER ENTRE TIL BOLIGER BOLIGER ENTRE TIL BOLIGER UDADVENDT FUNKTION I BOLIGER ENTRE TIL BOLIGER E CAFÈ / RESTAURANT C BUTIK UDADVENDT FUNKTION BUTIK J BOLIGER PRINCIP PLAN 1:500 10

11 ANVENDELSE - UDADVENDTE FUNKTIONER / BASE OG TOP CAFÉ / RESTAURANTER / SERVERING / RETAIL / UDADVENDT FUNKTION SERVICELEJLIGHEDER - RECEPTION OG LOBBY / UDADVENDT FUNKTION ENTRE TIL TRAPPEOPGANGE BOLIGTÅRNE MULIGHED FOR TAGTERRASSE / FÆLLESRUM ERHVERV BUTIK RESTAURANT / CAFÉ ENTRE BUTIK UDADVENDT FUNKTION RECEPTION/LOBBY CAFÉ BUTIK 2500 BUTIK B A B C BOLIGER D E SERVICELEJLIGHEDER I ALMENNYTTIGE BOLIGER J BOLIGER PRINCIP SNIT 11

12 GEOMETRI - HØJDER KOTE IFT. DVR 90 METER OVER TERRÆN (Højhuse på Postgrunden står på plint kote +8,5 m) HØJHUSE Højhusene på Postgrunden danner en komposition af tårne med forskellige højder. Den samlede komposition kulminerer i kompositionens centralt placeret bygning C som det højeste punkt på grunden. For at sikre kompositionen, skal højhusene fremstå med en tilstrækkelig stor indbyrdes variation i højden. Højden af bygning J behøver ikke adlyde denne regel for at sikre kompositionen. Bygning C skal fremstå klart som det højeste tårn i kompositionen. Der må IKKE være to højhuse med samme højde. Over 100 m m m m KT. 115 m 106,5 m KT. 93 m 84,5 m A B KT. 67 m 58,5 m KT. 52 m 43,5 m KT. 54 m 49,8 m D E C I J A B C D E I J 12

13 GEOMETRI - TÅRNENES BASE, MELLEMSTYKKE OG TOP BASE Tårnene skal have baser, der kan danne sammenhænge og skabe rum imellem husene. Basen, de nederste 1-3 etager, skal markeres ved tilbagetrækning fra byggefeltet, eller ved udhæng i form af faste baldakiner. Faste baldakiner skal udføres sammenhængende rundt om bygningen i bredder der kan variere, dog maksimalt 3m fra facaden. På taget af baserne kan dannes fællesarealer og taghaver. MELLEMSTYKKE Mellemstykker udføres med facader med en indbyrdes homogenitet tårnene imellem, således at det er tårnenes indbyrdes højdeforskelle som giver den ønskede variation. TOP Tårnenes øverste etager markeres med karakteristiske afslutninger som giver dem en sammenhængende, men individuel profil i Københavns skyline. Højhusenes øverste etager skal have en særlig arkitektonisk afslutning, som muliggør taghaver, og som markeres ved en tilbagetækning fra facaden, eller ved dobbelt højde i facadeinddelinger eller lignende. TOP MELLEMSTYKKE BASE A B C D E J 13

14 GEOMETRI - TÅRNAFSLUTNINGER Alle tårne afsluttes på forskellig vis i top, ved en ens tilbagetrækning af facaden, og en tilbagetrukket top med varierende højder. De grønne felter symboliserer tårnenes øverste del inden tilbagetrækningen i top. Denne del har en særlig markering som adskiller sig fra facaderne nedenunder. Her placeres eventuelle tagterrasser/fællesrum, der inddækkes med lægivende transparente/translucente facader. De blå felter symboliserer de tilbagetrukkede dele af tårnene i toppen. Denne del fremstår med materiale af glas eller metal. 14

15 1_5 1_5 SKAKT "Udfletningsareal" men ikke hul i dæk SKAKT SKAB SKAB SKAB SKAB "Udfletningsareal" men ikke hul i dæk 21,7 M2 9M 1V SKAB GEOMETRI - TÅRNDIAMETRE OG PRINCIPETAGER MAKS. DIAMETER FOR DE CIRKULÆRE BYGNINGER ER FASTLAGT I LOKALPLANFORSLAGET. ETAGEADSKILLELSER KAN MARKERES MED MINDRE UDKRAGNINGER. VÆRELSE VÆRELSE STUE mulig rumopdeling med let skillevæg TYPE B_55 72,6 m2 KØKKEN 2V ENTRE SKAKT 2 SKAKT 2 TAS 1,57 EL EL FORDELINGS- 9,5M 9,5M GANG ENTRE STUE mulig rumopdeling med let skillevæg TYPE B_55 72,6 m2 KØKKEN 2V 33 M2 2V SKAB SKAB ELTAVLE INSPEKTIONSLEM SKAB ELTAVLE INSPEKTIONSLEM SKAB KØKKEN 9M 21,7 M2 1V 9M 10M VÆRELSE SKAKT LEJL A OTV TRAPPE 2,9 m2 10M FORRUM 8,2 m2 OTV FORRUM 3,0 m2 SKAKT 1_5 VÆRELSE SKAB TAS 1,45 Vandvarmer (+EL) Elrum OTV 2,65 m2 10M FORRUM FORRUM 6,6 m2 OTV 2,65 m2 KØKKEN mulig rumopdeling med let skillevæg SPISESTUE TYPE E_55 106,7 m2 4V mulig rumopdeling med let skillevæg STUE ENTRE 9,5M 10M FORDELINGS- GANG EL TAS 1,5 9,5M ENTRE SKAKT 1_5 mulig rumopdeling med let skillevæg KØKKEN/ALRUM TYPE E_55 106,7 m2 4V mulig rumopdeling med let skillevæg STUE SKAB 3V 55,7 M2 FORRUM 10M FORRUM 5,0 m2 OTV 2,65 m2 OTV 3,6 m2 FORRUM OTV 2,65 m2 TAS 1,45 FORRUM SKAKT 2 SKAKT 2 SKAB SKAB 55,7 M2 SKAB VÆRELSE VÆRELSE BOLIGTÅRNE MAX DIAMETER 23 M BYGGEFELT B & C SERVICELEJLIGHEDER MAX DIAMETER 23 M BYGGEFELT D & E BOLIGTÅRN/LEJLIGHEDER MAX DIAMETER 25 M BYGGEFELT J PLANER 1:200 15

16 BYRUM - STUEETAGE MED INDGANGSPARTIER PLAN PRINCIP, UDSNIT 1:400 AKTIVE STUEETAGER INDGANG 16

17 BYRUM - KANTZONER EKSEMPEL PÅ MARKERING AF BASEN AF DE CIRKULÆRE BYGNINGER VED HJÆLP AF FASTE BALDAKINER 17

18 BYRUM - KANTZONER MATRIKEL 1654 Kantzone: Indgange / Service Bred kantzone: Åben facade Servicefunktioner Evt. hævet niveau Indgangszone -Cykel-P -Beplantning -Opholdskanter Sekundær bevægelse -Sti i sekundær belægning Udhæng Åben facade Udeservering og udstilling -min. 4m Offentligt ophold: -Fast og flytbart inventar -Opstammede træer Hovedbevægelse -Belægningsskift Kantzone: Domicil Smal kantzone: Åben facade Udhæng Udadvent stueetage -f.eks. kantine Kantzone, 1,5-3m - Udeservering -Pauseophold Bufferzone -Hævet plantebed -Opholdskanter -Cykel-P mod sti -Passager til kantzone/indgange Sti (primær bevægelse) -Belægningsskift Åben facade -Café / restaurant / retail Udeservering og udstilling -Belægningsskift -min. 1,5m Hovedbevægelse -Promenade for gående og cykler Kant langs baneterræn -Samlet zone min. 2,5m zone -Min 1,5m fri ganglinje langs bane -Fast inventar skaber cykelfri zone -Belysning 18

19 KANTZONEDIAGRAM BYRUM - KANTZONER MATRIKEL 1690 TRAPPELANDSKAB MED INDBYGGET OPHOLDSAREAL, CYKELPARKERING OG BEGRØNNING KANTZONEDIAGRAM SIDDEMULIGHEDER I OVERGANGZONEN GRØN BEPLANTNING SKÆRMER IMELLEM GADEN OG FACADEN OG SIKRER EN FØLELSE AF PRIVATHED TRÆER PLACERES VED VEJEN FOR AT SKABE EN SKÆRMET ZONE FOR BLØDE TRAFIKANTER ÅBEN, TRANSPARENT FACADE MED TILBAGETRUKNE OMRÅDER DER SKABER LOMMER TIL OVERDÆKKET OPHOLD MULIG CYKELPARKERING BOLIG LOMME MED GRØN BEPLANTNING MOD FACADEN, FOR AT DANNE PRIVATHED FOR BOLIGEJERNE I STUENIVEAU KISS N RIDE I FORBINDELSE MED INDGANG TIL ERHVERV OG AFFALDSAFHENTNING HÆVET, GRØN BEPLANTNING SKÆRMER IMELLEM GADEN OG FACADEN 32 ERHVERVSINDGANG MOD CARSTEN NIEBUHRS GADE DE GRØNNE LOMMER FRA GÅRDMILJØET SPEJLES I STUEETAGENS FACADE MOD CARSTEN NIEBUHRS GADE DSBGRUNDEN LOKALPLANFORSLAG PLH ARKITEKTER NATURLIG DANNELSE AF ANKOMST OMRÅDE ERHVERV - INDGANGE / SERVICE

20 BYRUM - REFERENCER SKALERING AF OPHOLDSRUM LANGS FACADE: Baldakiner og markiser skaber læ langs facaderne og giver en menneskelig skala der inivterer til ophold. Øverst: Café stemning fra Paris. Nederst: SEB Bank, København PLADSDANNELSER OG OPHOLDSNICHER: En graduering i belægning, beplantning og byrumsinventar skaber forskelligartede pladsdannelser og opholdsnicher i byparken. Nederst: Jardin du Luxembourg, Paris FRODIG OG DYNAMISK BYPARK: En frodig og dynamisk landskabstruktur gør bevægelsen friere end i de trafikerede gader, som omgiver posten, mens der skabes et tiltrængt åndehul i området. Her Battery Park, New York 20

21 YDRE FREMTRÆDEN - STEDET DE CIRKULÆRE BYGNINGER SKAL UDFORMES MED MATERIALER SOM HENVISER TIL BANELEGEMET OG TIL INDUSTRIEN FRA KØDBYEN RANBEBYGGELSEN DERIMOD UDFORMES MED MATERIALER SOM HENVISER TIL KARREBYEN GLAS / METAL / BETON TEGL / NATURSTEN / TRÆ / METAL / GLAS KARREBYEN POSTEN INDUSTRI/BANETERRÆN 21

22 YDRE FREMTRÆDEN - FACADEMATERIALER EKSEMPEL PÅ SAVTAKKET FACADE SOM OPFYLDER KRAV OM AT BYGNING SKAL FREMTRÆDE SOM KRUM BYGNING De cirkulære bygningers facader skal udformes således, at de i deres overordnede udtryk - både tæt på og på afstand - fremtræder som krumme bygninger Eksempel på vandret markering af etageadskillelse 22

23 YDRE FREMTRÆDEN - EKSEMPLER PÅ FACADEGEOMETRI AXEL TOWERS EKSEMPEL PÅ KRUM FACADE MED LODRETTE FACADEFINNER. POSTGRUNDEN FORSLAG EKSEMPEL PÅ KRUM FACADE AF FACETTERET- / SAVTAKKET FACADEELEMENTER. TIETGEN KOLLEGIET EKSEMPEL PÅ KRUM FACADE MED KARNAPPER OG RELIEF. 23

24 YDRE FREMTRÆDEN - FACADEMATERIALER REFERENCER / MATERIALEPALETTE Lokalplanforslag: Facaderne på de cirkulære bygninger skal udformes i glas, metal (zink, kobber, tombak eller lignende) og bearbejdet beton. Mindre bygningsdele kan udføres i andre materialer så som træ og aluminium. 5 TIETGENKOLLEGIET, KØBENHAVN L&T Arkitekter 7 IAK KOLLEGIET, KØBENHAVN L&T Arkitekter 10 JUGENDHERBERGE ST. ALBAN, BASEL - Buchner Bründler Architekten 2 M.A.X.MUSE, CHIASSO-Durisch+Nolli 8 RUE DES SUISSES APARTMENT BUILDINGS, PARIS - Herzog de Meuron 1 Eksempler på facadepartier af råglas / translucent glas. POLICE STATION, BOXTEL - Wie Arets 3 OFFICE BUILDING LAGERSTRASSE 4 HOUSE, ZURICH - Gigon Guyer Eksempel på bagplade bag ventileret hulrum som sikrer en kvalitet og dybde i facaden. 6 Eksempler på franske altaner og dækforkanter. CBS - KILEN, KØBENHAVN- L&T Arkitekter 9 Eksempler på udvendig solafskærmning foran glasparti. CBS - KILEN, KØBENHAVN- Lundgaard & Tranberg Arkitekter 11 Eksempler på indeliggende altaner. SPIRGARTEN, ZURICH - Miller & Maranta 24

25 YDRE FREMTRÆDEN - EKSEMPLER PÅ APTERING FRANSK ALTAN TAGHAVE LOUNGE 25

26 YDRE FREMTRÆDEN - EKSEMPLER PÅ DISPONERING, BEGRØNNING OG FRIAREALER PÅ TAG EKSEMPLER PÅ BEPLANTNING AF BYGNINGSAFSLUTNINGER EVT. Bygning B Tagterrasse med højt læskærm Bygning C Tagterrasse med højt læskærm Bygning D Tagterrasse med lavt læskærm Bygning E Tagterrasse med højt læskærm 26

27 MILJØ - VINDANALYSE VINDMILJØVURDERING AF POSTGRUNDEN - UDFØRT AF SVEND OLE HANSEN APS Figur 0.1. Illustration af vindmiljøet i fokusområderne for Postgrunden for de forventede aktiviteter uden lokal lægivning. Venstre: Forventet aktivitetsniveau ved målepunkter. Højre: Vindmiljøet målt i vindtunnelen. Figur 0.2. Venstre: Vurdering af vindmiljøet i fokusområderne for Postgrunden ved de påtænkte aktiviteter med lokal lægivning i form af den nuværende beplantningsplan. Derudover anbefales det at opsætte to mindre læhegn på m på tagterasserne imellem tårnene (markeret med rødt). Højre: En vurdering af områder der har stor vigtighed for opnå et godt vindmiljø (markeret med pink skravering). 27

28 VISUALISERINGER - TÅRNAFSLUTNINGER 28

29 VISUALISERINGER - BYVIEWS VIEW FRA HOVEDBANEGÅRDEN VIEW FRA ISLANDS BRYGGE 29