Regionplantillæg nr. 98 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 98 med VVM-redegørelse Handest Østergaard Hobro kommune N A T U R O G M I L J Ø Juni 2003

2 Registerblad Titel : Udgiver : Regionplantillæg nr. 98 med VVM-redegørelse husdyrbruget Handest Østergaard, Hobro Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: Juni Teknik og Miljø 2003

3 Indhold Side Tillæg nr. 98 til Regionplan Retningslinie...5 Redegørelse...5 Kommentarer til projektet...7 Klagevejledning...9 VVM-redegørelse Resumé...11 Beskrivelse af bedriften og produktionen...13 Placering og udformning...13 Husdyrhold og -produktion...13 Forbrug og afkast...14 Arealkrav og harmoniregler...19 Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler...19 Landbrugslovens arealkrav...19 Vurdering af bedriften, miljøforhold...21 Grundvand...21 Overfladevand...22 Natur...23 Landskab og vejtransport...26 Naboforhold...26 Alternative løsninger og alternativet...29 Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget...31 Bilag 1: Bilag 2. Bilag 3: Oversigtsplan 1: arealfordeling, regionale interesser Situationsplan Oversigtsplan 1: _ udbringningsarealer, regionale grundvandsinteresser Bilag 4: Oversigtsplan 1: udbringningsarealer og nationale naturbeskyttelsesinteresser samt vandløb Teknik og Miljø

4 4 Teknik og Miljø 2003

5 Tillæg nr. 98 til Regionplan 2001 Retningslinie På landbrugsejendommen Handest Østergaard, Randersvej 145, 8990 Fårup, Hobro Kommune, tilhørende Jørgen Bødker med bopæl på ejendommen, kan produktionen af slagtesvin udvides til 440 dyreenheder (DE). Tilladelsen er betinget af, - at det én gang årligt over for tilsynsmyndigheden Hobro Kommune dokumenteres, at udvaskningen fra rodzonen ikke overstiger det hidtidige niveau. - at ansøger sikrer, at de arealer til udbringning af husdyrgødning, der efter ændringerne i harmoni- bestemmelserne er nødvendige fra 1. august 2002, er til rådighed. Redegørelse Retningslinien er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen i forhold til det projekt, der er behandlet i denne redegørelse. Men hvis dette sker, skal projektet forelægges Nordjyllands Amt, der vil tage stilling til, om der er VVM-pligt for udvidelsen. Husdyrbrug med en kapacitet på 250 DE eller mere er omfattet af planloven. Efter Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 828 af 2. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) skal der derfor udarbejdes et forslag til regionplansretningslinie, der bygger på og ledsages af en redegørelse. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Hobro Kommune kan meddele miljøgodkendelse til den udvidede bedrift, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Teknik og Miljø

6 Da udvidelsen af produktionen udvides til mere end 250 DE kræves en tilladelse efter planlovens ' 35 stk. 1. Hobro Kommune skal meddele denne landzonetilladelse. 6 Teknik og Miljø 2003

7 Kommentarer til projektet Der er ikke indkommet forslag, bemærkninger eller indsigelser til projektet i den 4 ugers idéfase (august-september 2001) eller i den 8 ugers debatfase (marts-maj 2003). Teknik og Miljø

8 8 Teknik og Miljø 2003

9 Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside på internettet (Regionplantillæg for landbruget). Der vil ske en offentliggørelse af regionplantillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Retlige forhold i regionplantillægget kan efter reglerne i Planlovens 58 påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Samtidig med regionplantillægget meddeler amtet VVM-godkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2.juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVMgodkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. En klage skal være modtaget i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Teknik og Miljø

10 10 Teknik og Miljø 2003

11 VVM-redegørelse Resumé Ejendommen Handest Østergaard producerer i dag smågrise og slagtesvin. Produktionen svarer til 191 DE (dyreenheder). Produktionen ønskes udvidet til 440 DE og fremover alene produktion af smågrise. Handest Østergaard ligger ca. 1,5 km sydøst for Handest i Hobro Kommune. De i alt ca. 175 ha, der indgår i bedriften som udbringningsareal for husdyrgødning, ligger dels i jordbrugsområde dels i naturområde, jævnfør Regionplanen. Området afvander til Skals å / Onsild å-systemet (Limfjordens opland). De 175 ha udbringningsareal er ikke tilstrækkeligt harmoniareal efter de ændrede regler (ændringer pr. 1. august 2002). Registreret natur, herunder 3-arealer og nærområder vil tillige med skovbevoksede arealer blive undtaget fra gylleudbringningen. Projektet antages derfor ikke at ville stride væsentligt mod Regionplanens retningslinier for naturbeskyttelse. Et få hektar stort areal ved Mariager Fjord, der oprindeligt indgik i den påtænkte gylleudbringning er bl.a. på baggrund af henvendelser fra Danmarks Naturfredningsforening, Mariager, udgået og erstattet med en gylleaftale på et lidt større areal nærmere ved ejendommen. For udbringningsarealerne er der udarbejdet en beregning på udvaskningen af nitrat. Beregningen viser, at der vil være en forøget udvaskning af nitrat fra rodzonen i forhold til den hidtidige drift. Der er derfor behov for en tilrettelæggelse af driften, der sikrer, at der ikke sker en forøget udvaskning af næringsstoffer til grundvandet efter udvidelsen. Der er udarbejdet en beregning af ammoniakfordampningen fra bedriften. Det vurderes, at ammoniak ikke vil give anledning til nogen målbar forringelse af naturarealer i området. Teknik og Miljø

12 På de arealer, der nord for ejendommen skråner ned mod tilløbet til Skals å i Gjeddesdal, vil ansøgeren udbringe husdyrgødning med samtidig nedfældning. Dette vil medvirke positivt til, at der ikke sker en utilsigtet afledning af gylle til vandløbet. Det er amtets opfattelse, at der næppe vil opstå problemer for naboer og øvrige omkringboende som følge af, at projektet gennemføres. 12 Teknik og Miljø 2003

13 Beskrivelse af bedriften og produktionen Placering og udformning Handest Østergaard ligger ca. 1,5 kilometer sydøst for Handest i Hobro Kommune. Ejendommen ligger højt placeret i et åbent, landbrugspræget, storbakket landskab med spredt landbrugsbebyggelse. I afstande på 1 1,5 km er gården omgivet på tre sider af vandløbssystemerne Onsild og Skals å vandløbssystemerne. Efter projektet vil produktionsanlægget blive udvidet med en fritliggende svinestald (4.400 m 2 ) meter nordvest for nuværende bygninger samt en ny gyllebeholder (2.300m 3 ) placeret lige nord for de to eksisterende gyllebeholdere. I projektet indgår disse bruttoarealer: Eget areal Lejet areal Gylleaftaler 167 ha 25 ha 81 ha Nærmeste beboelse ligger ca. 300 m mod vest. Yderligere 2 naboejendomme ligger m fra Handest Østergaard. Eksisterende og projekterede nye bygningsanlæg er vist på bilag 2. Husdyrhold og -produktion Besætningen på ejendommen er svin, fordelt på denne produktion: Teknik og Miljø

14 Nuværende produktion, dyr pr. år (DE i parentes) Søer med smågrise Smågrise 7-30 kg Slagtesvin 230 (51) (41) (99) Ny produktion, dyr pr. år (DE i parentes) Søer med smågrise Smågrise 7-30 kg Slagtesvin (260) (180) - I parentes er anført det antal dyreenheder, som produktionen giver anledning til efter de indtil 1. august 2002 gældende regler. (Efter de ændrede regler i den ny husdyrgødningsbekendtgørelse jævnfør bekendtgørelse nr. 604 af 15.juli 2002 vil produktionen give anledning til et lidt lavere antal dyreenheder). Forbrug og afkast Vand Der er indlagt byvand på ejendommen som forsyner både beboelse og besætning. Det årlige vandforbrug i besætningen er m 3. Det forventes, at besætningsudvidelsen vil medføre et udvidet vandforbrug på ca m 3 til i alt m 3. Energi Der forventes en stigning af energiforbruget, da udvidelsen af besætningen delvis foregår i nyt staldsystem. Til opvarmningen af fare- og fravænningsstaldene benyttes oliefyr med et årligt forventet forbrug på ca liter olie. Til tørring af korn anvendes årligt ca liter olie, som forventes uændret efter udvidelse. Strømforbruget årligt er KWH og forventes at stige til ca KWH. Energiforbruget til maskiner er liter årligt og forventes at stige til ca liter årligt pga. ekstra udbringning af gylle. Beboelse opvarmes af træ fra egen skov. Foderstoffer I forbindelse med den påtænkte udvidelse ændres der ikke væsentligt på fodringsstrategien. Der benyttes eget blandeanlæg henholdsvis før og efter udvidelse. I det nuværende anlæg anvendes der ca ton foder årligt, hvoraf 575 ton er indkøbt færdigfoder og ca. 200 ton er indkøbte tilskudsfodermidler. Resterende 325 ton udgøres af hjemmedyrket byg og hvede. Efter udvidelsen vil det samlede foderforbrug blive ca ton årligt, som hjemmeblandes af eget og indkøbt korn samt tilskudsfodermidler. Fordelingen vil være ca ton foder til søer og 1100 ton foder til smågrise. Handelsgødning Der er hidtil ikke arbejdet med tiltag for begrænsningen af fosfor til omgivelserne. Efter udvidelse er det tanken at tilsætte foderet enzymer (Fytase) for at begrænse fosforudledningen til omgivelserne. Der arbejdes løbende med tiltag for begrænsning af kvælstof til omgi- 14 Teknik og Miljø 2003

15 velserne. Eksempelvis har gyllebeholderen i mange år haft flydelag af halm og gylleudkørsel sker i dag med slæbeslanger. Som omtalt senere er det med i overvejelserne at gå over til nedfældning af gyllen. Medicin Der benyttes kun medicin der er ordineret af dyrlægen. Der er lavet en aftale med dyrlægen om et månedligt besøg, hvor besætningen bliver gennemgået og medicinbehovet konstateres. Der benyttes derfor kun medicin i det omfang, det er nødvendigt. Pesticider Der forventes ikke et større forbrug af pesticider på ejendommen, da der ikke bliver ændret væsentligt på sædskiftet. Men der er gennem den seneste tid taget følgende tiltag for at minimere forbruget. I vækstsæsonen besøges ejendommen min. 3 gange af planteavlskonsulent, således at der kun tildeles pesticider efter behov. Desuden er ejendommen tilknyttet såkaldte vejkrydsmøder hver 14. dag, hvor planteavlskonsulenten informerer og rådgiver om aktuelle problemstillinger vedr. planteavl. Valg af dosering og sprøjtetidspunkt forsøges derved optimeret. Der sprøjtes ikke tæt på naturlige vandløb, søer, moser m.m. Pesticider opbevares i dertil godkendt og aflåst rum. Afkast Gylleopbevaring og -udbringning På bedriften er der en opbevaringskapacitet på 9427 m 3 fordelt på 2 gyllebeholdere samt fortank og gyllekanaler i staldene. Gylletankene er ikke overdækket, men der er etableret flydelag ved hjælp af halm. Den årlige produktion af gylle i det udvidede anlæg er på 9923 m 3 - eller pr. måned 826 m 3. Der er 9,7 måneders lagerkapacitet. Det meste af gyllen udbringes af maskinstationen, der benytter store maskiner, der udlægger gyllen med slæbeslanger. Det overvejes at gå over til nedfældning. Ammoniakfordampning Ammoniak i kg Stalde Lager Før udvidelse 2437 kg 336 kg Efter udvidelse 5009 kg 876 kg Ammoniakfordampning forekommer fra flere kilder på ejendommen. Der må forventes en fordampning fra gylletankene, men denne vil være begrænset, da der er etableret flydelag på beholderen. En anden kilde, som også må betragtes som begrænset, er fordampning ved udbringning af gyllen. Dette foregår primært med slæbeslanger, og den generelle lovgivning foreskriver, at gyllen skal nedpløjes indenfor 12 timer. Den største kilde til ammoniakfordampning er staldsystemet. Staldene er ventileret med et undertryksanlæg med udkast gennem Teknik og Miljø

16 udsugningsenheder placeret henholdsvis i kip og på tagflade. Indtaget af luft fra ventiler placeret i væggene. Systemet er styret efter temperatur, og der forefindes ikke umiddelbart information om max. og min. kapacitet. Der er ingen rensning af afkastningsluften. Kemikalier Der er kun små mængder olie- og kemikalierester fra ejendommens drift. Rester afleveres til foderstofforretningen eller kommunal afleveringsordning. Affald Der er 14-dages renovation på ejendommen, hvor almindeligt affald fjernes. Døde dyr afhentes af DAKA en gang om ugen. Farligt affald som kemikalier og lignende afleveres til foderstofforretning eller kommunal affaldsplads. Spildevand Spildevand og vaskevand fra staldene føres til gyllebeholder hvilket er i overensstemmelse med gældende lovgivning. ( ' 20 stk. 2 i Husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 877 af 10.december 1998 med senere ændringer) Spildevand fra beboelsen føres til trixtank med ca. 500 m afløb til Fårbæk. Vejtransport I skemaet nedenfor er transporten ad offentlig vej i forbindelse med driften angivet før og efter udvidelsen. Art Nuværende Transporter/år Udvidet Transporter/år Smågrise 25 (100 pr. læs) 80 (370 pr. læs) Slagtesvin (59 pr. læs) 51 0 Døde dyr Foder (6-30 t/læs) Halm egen avl 0 0 Markafgrøder (12-30 t/læs) 0 0 Olie m.v Gylle (20 t/læs) Skema 2.2: Transporten for ejendommen ad offentlig vej. Antal kørte ture er 2x det angivne. Transport af halm og markafgrøder er internt på ejendommen. Med hensyn til olieleverance forventes det, at leverancerne udvides til 5000 liter pr. gang. For at opfylde kravene om gylleaftaler må der nødven- 16 Teknik og Miljø 2003

17 digvis transporteres ca. 150 læs ad offentlig vej. Det tilstræbes at udføre denne transport i perioder med mindst mulige gener for omgivelserne. Støj Støjkilder på ejendommen er foderblandingsanlæg, korntørreri og den daglige brug af traktorerne samt transporten på ejendommen. Der må også forventes støj fra ventilationsanlægget. Støjen fra korntørreanlægget er sæsonpræget, da tørreriet er i drift i forbindelse med høst. Foderblandeanlægget er i brug dagligt i en mindre periode og vil foregå i dagtimerne. Ventilationsanlægget er i brug døgnet rundt og året rundt, og derfor vil støjkilden være kontinuerlig. Brugen af traktorer i det daglige vil begrænse sig til dagtimerne. Transporten på ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet i marken samt efterårets høstarbejde. Krav om støjgrænser stilles i kommunens miljøgodkendelse. Lugt Den primære lugtkilde er lugten fra produktionen, der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, og når der spredes gylle på markerne. Pumpning af gylle ledes ind i bund af tanke, hvilket forhindrer beluftning af gyllen og beskadigelse af eksisterende flydelag. De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde visse krav som stilles i Miljøgodkendelsen. Teknik og Miljø

18 18 Teknik og Miljø 2003

19 Arealkrav og harmoniregler Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler I følge husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998) må den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften efter 1. august 2002 højest udgøre 1,4 DE (dyreenheder) pr. hektar pr. år. Arealer, som ikke må tilføres gødning i henhold til anden lovgivning, kan ikke indgå i en opgørelse. Dette regionplantillæg gælder 440 DE. Ansøger må derfor sikre sig, at de nye harmoniregler kan overholdes. Landbrugslovens arealkrav Arealkravet er et krav til andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold jævnfør bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav (bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000). Arealkravet er opfyldt svarende til projektets 440 DE. Teknik og Miljø

20 20 Teknik og Miljø 2003

21 Vurdering af bedriften, miljøforhold Grundvand Se bilag 3. Alle arealer for udbringning af husdyrgødning ligger i områder med drikkevandsinteresser. Heraf ligger mindre arealer i 2 i henholdsvis Viborg og Århus Amt. Arealet i Viborg Amt er skovbevokset og vil ikke få udbragt gylle. Afstrømningen fra områderne sker til Limfjordens opland. Vandindvinding Udbringningsarealerne ligger generelt i et område med drikkevandsinteresser, hvor der skal ske en generel beskyttelse af grundvandet. Udbringning vil altså ikke ske i områder med særlige drikkevandsinteresser herunder nitratfølsomme områder eller indvindingsområder til vandværker. Der er ikke særlige geologiske forhold, der begrunder yderligere overvejelser. Efter det i 2002 af Amtsrådet fastlagte administrationsgrundlag vil der ikke skulle fastsættes særlige krav til udvaskningen af hensyn til grundvandet, ud over krav, der måtte gælde efter lovgivningen. Geologisk vurdering Området er præget af istidens aflejringer, men der findes også aflejringer af yngre alder. Istidens aflejringer består af moræneler samt smeltevandsaflejringer af sand og ler. Generelt vurderes beskyttelsen mod forurening fra jordoverfladen at være bedre end normalt for Nordjylland - i den sydlige del af Himmerland. Den geologiske kortlægning med henblik på indsatsplanlægningen efter vandforsyningsloven er dog endnu ikke gennemført. Teknik og Miljø

22 Udvaskning af kvælstof fra rodzonen/udvaskningsberegninger Beregning af udvaskningen af kvælstof fra rodzonen sker i regnearksprogrammet Sim IIIb. (Empirisk model til beregning af kvælstof fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. 32). Med modellen beregnes kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark og for det enkelte år. I de følgende beregninger er udnyttelsesgraden af husdyrgødning sat til 60 % incl. eftervirkning. Sædskiftet på ejendommen vil i princippet være uændret efter udvidelsen af husdyrproduktionen. Udvaskningen af kvælstof før udvidelsen ligger på 75 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, hvilket svarer til 65 kg N/ha. Udvaskningen for den fremtidige drift vil blive 81 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, svarende til 73 kg N/ha. Der sker ikke øget udvaskning af fosfor fosforbalancen forringes ikke ved udvidelsen af produktionen. Beregningerne er udført af ansøgers planteavlskonsulent. Udvaskning før udvidelsen 65 kg N/ha 75 mg nitrat/l Udvaskning efter udvidelsen 73 kg N/ha 81 mg nitrat/l Tabel 4.2 Oversigt over udvaskningen før og efter udvidelsen. Som anført nedenfor giver den relativt høje udvaskning og den beregnede forøgede udvaskning af kvælstof fra rodzonen anledning til, at ansøger vil vurdere særlige tiltag, der begrænser udvaskningen af kvælstof via grundvandet til recipienten (Limfjorden). Overfladevand Vandløb/marine områder Se bilag 1, 3 og 4. Generelt afvander ejendommens udbringningsarealer til Limfjorden. Afvandingen sker gennem højt målsatte vandløb. En landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne vurderes overordnet ikke at være til hinder for opfyldelsen af Regionplanens målsætninger for de berørte vandløb. Visse vandløbsnære arealer er fritaget for gylleudbringning. Dele af området er udpeget til spildevandsrensning i det åbne land. Tabet af næringsstoffer til den marine recipient, der her er Limfjorden, behandles i det følgende. 22 Teknik og Miljø 2003

23 Udvaskning af kvælstof og fosfor Udvaskningen (her: Til Limfjorden) ville for en normal sag, der behandles efter at Amtsrådets administrationsgrundlag er blevet fastlagt, skulle være således, at kvælstoftabet ikke må forøges samt at fosforbalancen ikke forringes ved gennemførelsen af projektet. Som anført ovenfor vil der med den påtænkte fremtidige drift ske en forøgelse af kvælstofudvaskningen. Ansøger er uanset, at projektet kan behandles efter de gamle regler, indstillet på at tilpasse sig Amtsrådets administrationsgrundlag. Derfor er der for regionplantillægget fastsat en retningslinie herom. Retningslinien pålægger ansøger - over for tilsynsmyndigheden - at dokumentere, at den løbende driftsplan overholder kriterierne i administrationsgrundlaget. For det aktuelle projekt altså, at udvaskningen af kvælstof ikke forøges og fosforbalancen ikke forringes. Konkret vil det, ifølge ansøgers konsulent, ske gennem en tilpasning af sædskiftet og ved udnyttelse af tilpasset foder i produktionen, herunder benytte tilsætning af fytase eller lign. Natur Beskyttede naturtyper og bedriften Bedriftens arealer er fordelt på områder, der i regionplan 2001 er udpeget som hhv. jordbrugsområde og naturområde. Driftsbygninger og hovedparten af markarealerne ligger i jordbrugsområde. Bedriften rummer et begrænset areal med beskyttede naturtyper, der fremgår af bilag 3 og 4. Det er spredte, små hede- og mosearealer samt vandhuller, i alt ca. 12 ha. Hovedparten af de beskyttede naturtyper ligger i Handest Hede øst for motorvejen samt i den øverste del af Gjeddesdal, vest for motorvejen. Ingen af arealerne med beskyttede naturtyper udnyttes driftsmæssigt. Bedriftens arealer rummer eller grænser kun op til et enkelt mindre vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet er adskilt fra dyrkede arealer ved en smal mosebræmme. De små og spredte arealer med beskyttede naturtyper på bedriften omgives af både bedriftens og naboejendommes markjord. Desuden grænser bedriftens markjord op til enkelte andre arealer med beskyttede naturtyper på naboejendomme. Det er væsentligst små moser og heder. Ingen dele af bedriften Iigger i område, der i regionplan 2001 er udpeget som økologisk forbindelse. Beskyttede naturtyper i området i øvrigt Nærmeste område med større sammenhængende arealer med beskyttede naturtyper er en hjortehegning umiddelbart øst for motorvejen. Teknik og Miljø

24 Hegningen rummer en oprindelig hedemose, der nu i kraft af kulturpåvirkning vurderes væsentligst at rumme naturtyperne kultureng og natureng med et lidt islæt af hedemose. I Gjeddesdal op mod Ilderhuse NNV for bedriften findes et vedvarende græsningsareal, der ifølge amtets vejledende registrering rummer overdrev og natureng. Området omkring bedriften rummer enkelte mindre skove, der alle er plantager, altovervejende bestående af nåletræer. Tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper På baggrund af besigtigelse vurderes bedriftens arealer med beskyttede naturtyper at være påvirkede i forskellig grad af tidligere anvendelse og aktuel drift på tilstødende markjorder. De små hedemosearealer er således i vid udstrækning tilgroede, antageligt som følge af en kombination af dræning, atmosfærisk kvælstofbelastning og ophør af ekstensiv udnyttelse. Et enkelt hedemoseareal som ligger umiddelbart op til en af bedriftens marker rummer dog fortsat islæt af plantevækst karakteristisk for lysåben hedemose, bl.a. med forekomst af Klokke-Ensian. De tilgroede hedemosearealer domineres af Birk med islæt af Pors. Hedemoser er naturligt næringsfattige. Områdets små hedemoser vurderes på baggrund af aktuel tilstand, at være moderat sårbare for forøget kvælstoftilførsel, f.eks. ved øget ammoniakfordampning fra bedriftens stalde, gylletanke og fra udbringning på nærmeste marker. Bedriftens øvrige arealer med beskyttede naturtyper vurderes ikke at være sårbare for mindre stigning i atmosfærisk kvælstofbelastning. Påvirkninger ved udvidelsen Ved udvidelse af bedriften vil øget ammoniakfordampning fra specielt stalde og gylletanke kunne belaste de naturligt næringsfattige hedemosearealer i Handest Hede og overdrevsarealer ved Ilderhuse. Ansøgers konsulent har foretaget beregning af ammoniakfordampning fra bedriften, før og efter udvidelse. På baggrund heraf er beregnet atmosfærisk kvælstofbelastning af områdets natur. Beregningen er foretaget ved hjælp af NDEP2-modellen udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Modellen har indbygget en lang række standardoplysninger om bl.a. vindforhold og baggrundsværdier for atmosfærens indhold af ammoniak og kvælstofilter. Ca. 60 % af ammoniakfordampningen fra bedriften stammer fra stalde og gylletanke. Med udgangspunkt i antagelse om begrænset ændring af gødskningspraksis før og efter udvidelse samt relativ stor afstand mellem hovedparten af bedriftens udbringningsarealer og områdets næringsfattige naturtyper, er alene beregnet belastning af disse med ammoniak fordampet fra stalde og gylletanke. Ammoniakfordampningen fra stalde og gylletanke stiger ved udvidelsen fra 2806 til 5938 kg N/år. Indenfor afstande af 0 til 500 m er eneste beskyttede naturtyper to vandhuller, begge beliggende i nær tilknytning til bygninger og have på husdyrbrug. Vandhullerne vurderes at være stærkt næringsbelastede og uden plante- og dyreliv, der er sårbar for yderligere 24 Teknik og Miljø 2003

25 kvælstoftilførsel. Der er derfor ikke beregnet atmosfærisk kvælstofbelastning af de to vandhuller. På udvalgte mose-, hedemose- og overdrevsarealer i afstande m fra bedriftens stalde og gylletanke, øges den samlede luftbårne kvælstofbelastning 1,4 til 5,7 %. Stigningen er størst for mosebræmme langs vandløb 500 m nord for driftsbygningerne og beskeden, 1,4 til 1,8 % for hedemoser i Handest Hede og overdrev ved Ilderhuse. De konkret beregnede værdier for situationen efter udvidelse ligger i intervallet 18,7 til 20,3 kg N/ha/år. Værdierne er maksimumsværdier, der ikke tager højde for den generelt faldende ammoniakfordampning ved ibrugtagning af ny teknologi. Endelig henledes opmærksomheden på, at usikkerheden på modelberegningen ifølge DMU er mindst 30 %. De konkret beregnede værdier for atmosfærisk kvælstofnedfald efter udvidelse vurderes ikke at være over tålegrænse for områdets beskyttede naturtyper. Områdets små hedemoser og overdrev ligger i så stor afstand fra bedriftens stalde og gylletanke, at kvælstofbidraget herfra efter udvidelsen fortsat er beskedent og uden isoleret målbar effekt på den naturlige plantevækst. Bedriften vurderes ikke at rumme skrånende marker med risiko for overfladeafstrømning af udbragt gylle til vandløb eller arealer med andre beskyttede naturtyper. Forbedring af naturarealer De største trusler mod tilstanden af bedriftens natur vurderes at være ophør af ekstensiv anvendelse, dræning samt fragmentering, der tilsammen medfører tilgroning og tab af arter på hede- og mosearealer. En eventuel forbedring af naturtilstanden indbefatter overvejelser om, hvorvidt de aktuelle drænforhold er hensigtsmæssige samt om der kan iværksættes ekstensiv afgræsning. Arealer med beskyttede naturtyper forventes generelt udpeget i 2002 som SFL-områder med mulighed for tilskud til bl.a. pleje ved afgræsning. Braklægning kan også sammenbinde naturarealer og afhjælpe dårlige muligheder for spredning af vilde dyr og planter. På bedriften vurderes det konkret, at størst natureffekt opnås ved at braklægge marker, der grænser op til de små hedemoser øst for motorvejen eller langs vandløb og mosebræmme nord for bedriftens bygninger. Begrænsning i påvirkning af natur Ved hensigtsmæssig placering af braklægning kan etableres bufferzoner til beskyttelse mod gødningsstoffer og sprøjtemidler til vandløb og arealer med beskyttede naturtyper. Braklægning kan også sammenbinde dårligt fungerende økologiske forbindelser, hvor naturarealerne er adskilte. På bedriften vurderes det konkret, at størst natur- og miljøeffekt opnås ved at braklægge omdriftsjord, der grænser op til hedemosearealerne øst for motorvejen eller langs vandløb og mosebræmme nord for bedriftens bygninger. De største trusler mod tilstanden af bedriftens natur er ophør af eksten siv anvendelse samt dræning, der tilsammen medfører tilgroning af hedeog mosearealer. En eventuel forbedring af naturtilstanden indbefatter Teknik og Miljø

26 overvejelser om, hvorvidt de aktuelle drænforhold er hensigtsmæssige samt om der kan iværksættes ekstensiv afgræsning. Arealer med beskyttede naturtyper forventes generelt udpeget i 2002 som SFL-områder med mulighed for tilskud til bl.a. pleje ved afgræsning. Internationale beskyttelsesområder Ingen dele af bedriften er beliggende i eller nær internationale beskyttelsesområder. Området omkring bedriften menes at være levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted for damflagermus, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, odder, bæklampret. og kildevældsvindelsnegl. Disse er alle beskyttelseskrævende arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Fredning Ingen dele af bedriften er omfattet af fredning. Naturbeskyttelseslovens 4 På bedriften er registreret et enkelt beskyttet sten- eller jorddige. Det er beliggende i skel mod naboejendom. Udvidelsen vurderes ikke at have betydning for tilstanden af diget. Landskab og vejtransport Udvidelsen vil i et ikke ubetydeligt omfang ændre på bygningsmassen, som den fremstår på ejendommen i dag, nemlig en om end noget udbygget firlænget gård. Tilbygningen vil ændre ejendommen i retning af en egentlig produktionsvirksomhed med et bebygget areal på 150 x 200 meter. Ejendommen er placeret højt i landskabet og vil i sin udvidede form påvirke det omgivende bakkede og spredt bebyggede landbrugsområde visuelt i mest negativ grad. Så vidt det er funktionelt muligt bør produktionsanlægget derfor omkranses af en tæt busk- og træbeplantning. Områdets karakter af landbrugsområde vil dog ikke blive påvirket væsentligt af udvidelsen. Udbringningsarealerne ligger stort set samlet i forhold til ejendommen, der vil derfor kun i begrænset omfang blive tale om ekstern transport af gylle. Hertil kommer naturligvis øget transport af dyr, foderstoffer mv. Den samlede, eksterne transport på offentlige veje vurderes at kunne foregå uden afgørende trafikale gener. Naboforhold Under debatfasen er der den 25. marts 2003 fra Skov- og Naturstyrelsen, Fussingø Statsskovdistrikt, gjort opmærksom på, at en del af ejendommen, nemlig matr. nr. 16 d Nørbæk By, Nørbæk er pålagt fredsskovpligt. På arealet er der dels (delvis) en fredning og dels bevaringsværdigt egekrat. Disse forhold er efter statsskovdistriktets opfattelse uforeneligt med en eventuel gylleudbringning. 26 Teknik og Miljø 2003

27 Det pågældende areal indgår ikke som udbringningsareal for gylle, men er en del af ejendommens ejede jorder og indgår derfor som sådan kun i dækning af ejendommens arealkrav efter landbrugsloven. Nærmeste 3 naboejendomme til Handest Østergaard ligger meter fra bedriften. Amtet vurderer, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig ændring af støj, lugt mv. i forhold til den nuværende produktion på ejendommen. Ej heller skønnes den øgede transport fra ejendommen i forbindelse med udvidelsen at blive en gene for omkringboende. Teknik og Miljø

28 28 Teknik og Miljø 2003

29 Alternative løsninger og 0-alternativet 0-alternativet I en hver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med nogenlunde konstante afregningspriser men stigende omkostninger, må produktionen som hovedregel øges gennem en løbende udvidelse. Hvis udvidelsen ikke kan gennemføres, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde, hvilket reelt er ensbetydende med en afvikling af bedriften på sigt. Alternative løsninger Alternative løsninger indgår ikke i det aktuelle projekt. Teknik og Miljø

30 30 Teknik og Miljø 2003

31 Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Amtet har ikke vurderet, at der er manglende oplysninger i projektet eller i det grundlag, der gælder for stillingtagen til udvidelsen af Handest Østergaard. Teknik og Miljø

32 COPYRIGHT: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD Jørgen Bødker, Randersvej 145, Fårup, Hobro kommune. Udbringningsarealer SFL-områder Grundvand Naturområder Specielle betingelser Natur - Lavbund Randzone om Vandøb Randzone søer Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 78 1 LC/BCA Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: E: N: 1: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

33

34 COPYRIGHT: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD Jørgen Bødker, Randersvej 145, Fårup, Hobro kommune. Udbringningsarealer Drikkevandsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser Indvindingsoplande Indvindingsoplande for vandværker Nitratfølsomme områder Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 78 3 LC/BCA Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: E: N: 1: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

35 COPYRIGHT: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD Jørgen Bødker, Randersvej 145, Fårup, Hobro kommune. Udbringningsarealer Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Eng Hede & Overdrev Mose Sø Transportvej for gylle Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 78 4 LC/BCA Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: E: N: 1: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd