Forord. Amtsrådets endelige behandling fandt sted den 12. marts 2002.

Transkript

1 Forord Amtet har tilvejebragt det plangrundlag, der skal lægges til grund for at udvide en eksisterende svineproduktion til mere end 250 dyreenheder (DE) på ejendommen Senhøjgaard, Skonhøjvej 14, 9500 Hobro. Ejendommen ligger i Nørager kommune. Gårdejer Lars Tolborg, ønsker at udvide produktionen fra 191 DE til 390 DE. Dette svarer til en produktion på ca slagtesvin / smågrise. Når en svineproduktion overstiger 250 DE, er den efter både planloven og miljøbeskyttelsesloven en så stor virksomhed, at den kræver både amtets og kommunens godkendelse. Som grundlag for amtsrådets beslutning skal foreligge et særligt tillæg til regionplanen. Tillægget skal omfatte en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet). Med offentliggørelse af anmodningen i Nørager Avis den 19. januar 2000 indledte amtet arbejdet med redegørelsen. Således efterlyste amtet forslag og ideer til, hvorledes svineproduktionen kan udvides, så miljøpåvirkningerne begrænses bedst muligt. Der kom ingen reaktioner på denne offentliggørelse. Amtsrådet vedtog den 14. august 2001 at offentliggøre forslaget til regionplantillæg nr. 77 med VVM-redegørelse sammen med Nørager Kommunes forslag til miljøgodkendelse for samme ejendom. De bemærkninger mv., der fra forskellig side er indgået i den 8 uger lange debatperiode (der sluttede den 24. oktober 2001) er indregnet i det nu foreliggende og af amtsrådet vedtagne forslag. Amtsrådets endelige behandling fandt sted den 12. marts

2 Registerblad Titel : Udgiver : Regionplantillæg nr. 77 med VVM-redegørelse Landbrugsejendommen Senhøjgaard, Nørager Kommune Nordjyllands Amt Natur- og Miljøkontoret Erhverv, Virksomhedsgruppen Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr.: Dato : 12. april

3 Indholdsfortegnelse Side Regionplanlægning 1 Retningslinier 1 Redegørelse 1 VVM-tilladelse 3 Landzonetilladelse 3 Miljøgodkendelse 3 VVM-redegørelse 1. Resumé 5 2. Beskrivelse af bedriften Placering og udformning Husdyrhold og -produktion Forbrug og afkast 6 3. Arealkrav, husdyrhold Vurdering af bedriftens miljøpåvirkning Grundvand Overfladevand Natur Landskab Vej- og transportforhold Naboforhold mv Alternative løsninger og 0-alternativet Evt. mangler i vurderingsgrundlaget 13 Bilag 1: Oversigtsplan 1: med arealfordeling og regionale arealinteresser. Bilag 2: Situationsplan 1:1.000 af anlægget Bilag 3: Oversigtsplan 1: med udbringningsarealer, regionale grundvandsinteresser, vandløb og transportveje for gylle. Bilag 4: Oversigtsplan 1: med udbringningsarealer og nationale naturbeskyttelsesinteresser Bilag 5: Vurdering af bedriftens miljøpåvirkning, grundvand Bilag 6: Vurdering af bedriftens miljøpåvirkning, natur Bilag 7: Indsigelser og bemærkninger fra Skov-og Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening. Supplerende bemærkninger fra ansøger 3

4 4

5 Regionplanlægning Retningslinier På landbrugsejendommen Senhøjgaard, Skonhøjvej 14, matr. 5i m.fl. Lille Rørbæk By, Ravnkilde, Nørager kommune kan der etableres en svineproduktion på op til 313 dyreenheder - beregnet efter husdyrgødningsbekendtgørelsens ændrede kriterier (gældende fra 1. august 2002). Ændring eller udvidelse af produktionen ud over de 313 dyreenheder eller ændring af arealerne til udbringning af husdyrgødning må ikke ske før amtet har vurderet, om dette udløser en ny VVM-behandling. Regionplanens retningslinier for Grundvand (grundvandsbeskyttelse, 3.6.5) suppleres således: Der må ikke udbringes husdyrgødning på arealer, der ligger inden for indvindingsopland - se kortbilag 1 eller 3. Udvaskningen af nitrat fra rodzonen må ikke overstige 60 milligram pr. liter i områder med særlige drikkevandsinteresser. Redegørelse Arealkrav Ansøger ejer 91,5 ha (heraf kan 85 ha indgå i udbringningsarealerne). Hertil kommer aftalearealer på i alt 145 ha. Til rådighed for gylleudbringning er brutto 237 ha. Heraf kan indtil ca. 20 ha dog ikke indgå i harmoniberegningen - dels fordi der er udlagt arealer i vedvarende brak, dels arealer i indvindingsopland og endelig arealer, der er omfattet af fredning omkring gravhøje. Harmonikravet efter miljøbeskyttelsesloven 224 ha (efter 1. august 2002) er således ikke opfyldt. Med mindre ansøger inden udvidelsen tages i brug dokumenterer, at der er tilstrækkelige arealer til rådighed, må dyretrykket nedsættes i fornødent omfang. Arealkravet efter landbrugsloven 82 ha efter 33 % reduktion (efter 1. august 2002) er ikke opfyldt. Grundvand Det fremgår af Forslag til regionplan 2001 at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang, og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsresourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i forslag til regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper inden for grundvand og drikkevand (områder med begrænset drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser, i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der 5

6 udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Forslag til regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige grundvandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. Overfladevand Der vil forekomme udvaskning/overfladeafstrømning af næringsstoffer til omgivelserne (se afsnit 4.1 og 4.2) samt ske fordampning af ammoniak fra udbragt gylle, fra gylletankene og fra ventilation af staldene. Marine områder Målsætningen for Limfjorden er generelt ikke opfyldt på grund af alt for store tilførsler af især kvælstof. Dette giver anledning til en meget stor algevækst og derefter stort bundfald af organisk materiale der skaber betingelserne for iltsvindene i fjorden. Blandt andet med baggrund i disse forhold er Vandmiljøplan I og II blevet vedtaget af Foketinget i hhv og 1998, med det mål at nedbringe tilførslerne af kvælstof fra land med 50% og af fosfor med 80%. Det fremgår af Limfjordsamternes årlige rapporter, at der endnu ikke kan spores no-get klart fald i kvælstoftilførslerne til fjorden. Natur Af forslag til regionplan 2001 fremgår det, at det bl.a. er amtsrådets mål, at regionplanens naturområder kan anvendes flersidigt under hensyn til natur-og kulturhistoriske interesser. Det er endvidere målet, at alle områder med et naturbeskyttelsespotentiale understøtter et alsidigt dyre- og planteliv. De nævnte mål er udmøntet i retningslinjer for naturområder, arealer med beskyttede naturtyper og generelle naturhensyn. Regionplanens naturområder rummer en mosaik af naturtyper og småbiotoper (levesteder) af varierende karakter. Disse mange forskellige levesteder er med til at præge landskabet. En indsats for at sikre denne mosaik er påkrævet set i forhold til udviklingen inden for jordbruget. Ved administration af naturbeskyttelsesloven skal lægges vægt på at tage et samlet hensyn, så naturforholdene ikke forringes, men søges forbedret. 6

7 VVM-tilladelse VVM-pligtige anlæg må ikke påbegyndes inden amtet har meddelt VVM-tilladelse (i medfør planloven) i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (gælder for ansøgninger om nyanlæg/ændringer i eksisterende anlæg indkommet efter 13. marts 1999). Retningslinierne som angivet oven for er ikke til hinder for, at der kan foretages ikke-væsentlige udvidelser af dyreholdet og/eller bygninger og anlæg uden forudgående nyt regionplantillæg. Men sådanne udvidelser kan dog kræve andre tilladelser og / eller godkendelser. Væsentlige udvidelser, der må sidestilles med nyanlæg, vil dog altid fordre nye regionplanretningslinier med VVM-redegørelse, jævnfør samlebekendtgørelsen, 3, stk. 1. Landzonetilladelse Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE kræver tilladelse efter planlovens 35, stk.1. Med vedtagelsen af Regionplantillægget nr. 77 meddeler Amtsrådet samtidig tilladelse efter planlovens 35 stk. 1 til at opføre en ny slagtesvinestald på 1450 m² og en ny gyllebeholder på 3500 m³ Tilladelsen meddeles på det grundlag, der er angivet i ansøgningen og beskrevet i Nørager Kommunes miljøgodkendelse. Miljøgodkendelse Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Nørager Kommune kan godkende den ønskede udvidelse af bedriften på Senhøjgaard efter miljøbeskyttelsesloven, når det sker i overensstemmelse med regionplantillæggets retningslinier og VVM-redegørelse. Der skal i miljøgodkendelsen stilles vilkår, der sikrer, at kvælstoftabet målt som nitrat i det vand, der forlader rodzonen, ikke overstiger 60 mg pr. liter: Ansøger skal løbende kunne dokumentere, at nitratudvaskningen fra rodzonen fra arealer i områder med særlige drikkevandsinteresser i gennemsnit - målt over en 5 årig periode - ikke overstiger 60 mg nitrat pr. liter. Dokumentationen for udvaskningen fra rodzonen skal første gang udarbejdes på baggrund af og samtidig med sædskifte- og gødningsplanen for førstkommende dyrkningsår efter endelig godkendelse. Herefter skal ny beregning foretages og indsendes til kommunen, hver gang der sker ændringer i sædskifte og gødningsplan. Ved beregning af udvaskningen fra rodzonen skal beregningsprogrammet SimIIIb benyttes. Programmet er udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter på grundlag af Danmarks Jordbrugsforskningsrapport nr. 32:»Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen«, september Såfremt der kommer en nyere og bedre beregningsmodel skal denne, på kommunens foranledning, benyttes. Dokumentationen skal første gang udarbejdes på baggrund af og samtidig med 7

8 sædskifte- og gødningsplaner for førstkommende dyrkningsår efter endelig miljøgodkendelse af produktionen. Herefter skal ny beregning foretages og indsendes til kommunen hver gang, der sker ændringer i sædskifte og gødningsplan. 8

9 VVM-redegørelse 1. Resumé Dette regionplantillæg giver mulighed fo,r at produktionen på svinebruget Senhøjgaard kan udvides fra nuværende ca. 191 til ca. 313 dyreenheder (pr. 1. august 2002). VVM-redegørelsen gennemgår projektet og dets virkning på miljøet og omgivelserne. Det fremgår bl.a. at det udvidede bygningsanlæg vil omfatte en ny svinestald på ca m² og en ny gyllebeholder på ca m³. at gylleudbringningsarealerne dels ligger samlet ved Senhøjgaard, dels ligger mere spredt på lejede/forpagtede arealer mod nord og vest. Drikkevandsinteresser er kun i mindre grad truet ved kvælstoftab fra udbringning af gylle. (Se bilag 5). at gylleudbringningsarealerne ligger øverst i oplandene til Halkær Å, Lerkenfeldt Å og Simested Å. Gylleudbringningen antages ikke - når de begrænsninger, der er en følge af bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven overholdes - at være i strid med regionplanens mål og retningslinier for vandløb og søer. at tilførslen af kvælstof til Limfjorden fra gylleudbringningsarealerne ikke forøges ved udvidelsen i forhold til situationen i dag og derfor ikke er i strid med regionplanens mål og retningslinier for marine områder. Årsagen hertil er, at ansøger ikke længere modtager gylle til udbringning fra andre bedrifter end sin egen. Isoleret for ejendommen er udvidelsen derfor ikke i strid med regionplanens maål og retningslinier. at vejtransport af husdyrgødning fra bedriften ikke vil give anledning til væsentlige trafikale gener eller øget risiko for trafikuheld, at beboelser på naboejendomme næppe vil blive udsat for gener fra støj, lugt eller fluer i et urimeligt omfang. at gylleudbringsarealerne ikke omfatter arealer med beskyttede naturtyper. Det vurderes at udvidelsen af bedriften ikke giver anledning til intensiveret anvendelse af de omfattede arealer. Tilgrænsende arealer med beskyttede naturtyper påvirkes derfor heller ikke yderligere af arealanvendelsen på den udvidede svinebedrift. at udvidelsen isoleret set medfører en forøget ammoniakfordampning fra stalde og gylletanke. Det vurderes imidlertid at ammoniakfordampningen ikke giver anledning til målbart forøgede effekter på områdets natur. 9

10 10

11 2. Beskrivelse af bedriften 2.1 Placering og udformning Senhøjgaards jorder ligger samlet ved ejendommens bygninger. Udbringning af gylle skal, foruden på ejendommens egen jord, også ske på lejede arealer, der ligger mere spredt i nordlig og nordvestlig retning fra Senhøjgaard. Arealfordelingen fremgår af bilag 1. Hovedparten af ejendommens jorder og udbringningsarealer ligger på områder, der i regionplanlægningen er udpeget som jordbrugsområde og en mindre del som regionalt naturområde. En del af arealerne ligger i et grundvands-betinget SFL-område, og en del heraf støder ned til Lerkenfeldt å. De forskellige områder fremgår af bilag 1. Den nærmeste naboejendom ligger godt 80 meter nord for Senhøjgaards produktionsanlæg. De nærmeste boligområder i Mejlby ligger knap 3 km nordvest for Senhøjgaard, men nærmeste udbringningsareal ligger dog umiddelbart op til et boligområde i Mejlby. Eksisterende og nye bygningsanlæg er vist på bilag 2. Ved udvidelsen bevares de eksisterende bygninger uden væsentlig ombygning. Der skal opføres en ny svinestald på ca m@ og en ny gyllebeholder på 3500 m³. Såvel stalden som gyllebeholderen vil blive opført i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, der består af et stuehus, ca m@ stalde mv. og 2 gyllebeholdere på til sammen knap 2000 m³. 2.2 Husdyrhold og -produktion I den planlagte svineproduktion på ejendommen forventes der at blive produceret ca slagtesvin pr. år. Dette svarer til ca. 390 dyreenheder. I forhold til den nuværende situation er der omtrent tale om en fordobling af produktionen. Slagtesvinene vil fortsat blive produceret alene ud fra indkøb af smågrise. 2.3 Forbrug og afkast De stof- og energimængder, der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som produktionsanlægget påfører omgivelserne. I nedenstående skema ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab. Forbrug Vand Energi Foderstoffer Handelsgødning Kemikalier Afkast Husdyrgødning Handelsgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj og lugt Skema 2.1: Anlæggets forbrug og afkast. 11

12 Forbrug Vand Ejendommens vandforbrug fordeler sig på: Vanding af svin, rengøring af stalde/ vask af maskiner samt til brug i husholdningen. Vanding af gårdens egne marker sker fra ejendommens markvandingsboring. Ejendommen forsynes med vand fra Ravnkilde vandværk. Ejendommen har herudover egen markvandingsboring (indvindingsret: m³ pr. år). Ejendommens vandforbrug (leveret fra Ravnkilde vandværk) ventes at blive knap m³ om året. Heraf udgør forbruget til husholdningen omkring 200 m³. Energi Ejendommens energiforbrug fordeler sig på pumpe- og foderanlæg, ventilation, belysning, opvarmning, kørende materiel samt husholdning. Det årlige el-forbrug på det udvidede svinebrug forventes at ligge på ca kwh. I dag er det årlige elforbrug ca kwh. Det årlige energiforbrug omfatter derudover dieselolie og fyringsolie. Det nuværende forbrug er på hhv. ca liter og ca liter. Efter udvidelsen forventes forbruget at blive på ca liter og ca liter. Olie opbevares i overjordiske tanke. Foderstoffer mv. Ejendommens nuværende forbrug af foderstoffer er på ca tons. Det ventes i det udvidede brug at stige til det dobbelte, ca Foreløbig vil foder blive indkøbt som færdigt foder fra fabrik. Senere vil det blive overvejet at etablere eget formalings- og foderblandingsanlæg. Der ventes at blive et årligt halmforbrug på kg. Handelsgødning Ejendommens nuværende forbrug af handelsgødning varierer hvert år afhængigt af afgrødevalg. I alle tilfælde følges Plantedirektoratets normer. I perioden 1. august 1998 til 31. juli 1999 var det samlede forbrug af handelsgødning 7,3 tons. I den fremtidige situation anslås gødningsforbruget til omkring 10 tons. Fodertransport til og fra ejendommen vil ske 2 gange ugentlig - svarende til ca. 200 kørsler pr. år. Kemikalier Det er oplyst, at der hverken i dag eller i den fremtidige situation er forbrug af sprøjtemidler. Afkast Gylleopbevaring og -udbringning Produktionen på 390 dyreenheder (ca slagtesvin) er beregnet til en årlig gyllemængde på ca m³ inclusive vaske- og rengøringsvand, hvortil kommer den mængde nedbør, der vil falde i beholderne. Ejendommen kan i dag opbevare m³ i 2 gyllebeholdere og i gyllekælder mv. Det om-byggede anlæg rummer i alt m³. Dette svarer til ca. 14 måneders opbevaring. Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om kapacitet for opbevaring af gyllen kan således overholdes. Ejendommens gylle udbringes på de arealer, der fremgår af bilag 3. Gyllen skal 12

13 udbringes i overensstemmelse med husdyrbekendtgørelsen. Der vil kunne forekomme udvaskning/overfladeafstrømning af næringsstoffer til omgivelserne samt ske fordampning af ammoniak fra udbragt gylle, fra gylletankene og fra ventilation af staldene. Der udbringes alene gylle fra egen produktion. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampningen vil primært ske via ventilation af stalde og i mindre omfang fra udbringning og gylletanke. For at reducere ammoniakfordampningen er den væsentligste parameter, at kontakten mellem gødning og luften minimeres. Det er vigtigt, at der sikres etableret flydelag eller tætsluttende låg på gylletanke jævnfør reglerne herom. Ved udbringning er den væsentligste faktor, at gødningen bringes ned i jorden så hurtigt som muligt - enten ved direkte nedfældning, pløjning eller harvning. I staldene kan der ved valg af foder (lavest muligt indhold af protein), ventilationssystem, rengøring og valg af staldsystem arbejdes med at reducere ammoniakfordampningen. Handelsgødning Handelsgødningen skal anvendes i overensstemmelse med gældende lov. Virkningsgraden vil ikke være 100 % under alle forhold, så der vil være en vis udvaskning til omgivelserne. Kemikalier Anvendelse og håndtering af bekæmpelsesmidler i planteavlen skal ske i henhold til gældende lov. Dvs. de/den der anvender sprøjtemidler skal være i besiddelse af sprøjtecertifikat/-bevis og der skal føres journal over sprøjtemidlernes anvendelse og dosering. I forbindelse med udbringning vil der kunne ske påvirkning af omgivelsene i form af udvaskning/vindtransport. Anvendelsen af pesticider vil ikke ændres som følge af udvidelsen af dyreholdet. Affald Døde dyr opbevares i lukket beholder og bortskaffes til destruktionsanstalten. Medicin- og kemikalierester opbevares i aflåst skab. Olieaffald opbevares i tromler. Olie- og kemikalieaffald afleveres til kommunal modtageplads. Håndteringen overholder reglerne herfor i affaldsbekendtgørelsen. Spildevand Spildevand fra svineproduktionen ledes til gyllebeholder i overensstemmelse med spildevandsbekendtgørelsen. Spildevand fra husholdningen afledes via septictank til recipient. 13

14 Vejtransport Transporter ad offentlig vej til og fra ejendommen sker først og fremmest som leverancer til virksomheden af smågrise, leverancer fra virksomheden af slagtesvin og udkørsel af gylle. Samtlige transporter fordeler sig omtrentligt, som vist på skema 2.2 Transportvejene for udbringning af gylle fremgår af bilag 3. Art Nuværende Transporter/år Udvidet Transporter/år Slagtesvin Foder 200 Gylle Olie 8 8 I alt Skema 2.2: Transporter uden for ejendommen. Antal kørte ture er 2x det angivne. Støj Der vil komme støj fra ejendommens maskinanlæg til blanding af foder, fodring og ventilation af stalde. Desuden vil intern transport afgive støj. Den primære støjkilde vil være fra ventilationsanlægget. Støj i omgivelserne skal overholde grænseværdierne 55/45/40 db dag/aften/nat. 1 Lugt Hvis husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om opbevaring af gylle overholdes, vil den primære kilde til lugtgener fra dyreholdet være ventilationsluften fra staldene. Vejledende afstandskrav er for en besætning på 390 DE er 420 m til bebyggede områder. Vejledende afstand til enligt beliggende ejendomme i landzone er halvdelen heraf. 2 I Regionplan 1997 for Nordjyllands Amt er givet retningslinier og målsætninger om beskyttede naturtyper er i afsnit 3.1, om grundvandsressourcen i afsnit 3.6, og om overfladevand - vandløb og søer samt kystvande i afsnit 3.7 og Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. 2 Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4, 1997, Godkendelse af husdyrbrug - 2. udgave 14

15 3. Arealkrav, husdyrhold Senhøjgaards besætning svarer til 313 DE. Gårdens eget areal udgør 91,5 ha, og der er aftaler for 145 ha. Tilsammen råder ansøger over brutto 237 ha. Indtil ca. 20 ha vil ikke kunne indgå i harmoniarealet - dels fordi der er udlagt arealer i vedvarende brak, dels arealer i indvindingsopland og endelig arealer, der er omfattet af fredning omkring gravhøje. Beregnet harmoniareal(efter )224 ha Arealkrav - efter 33 % reduktion (efter )82 ha Med mindre ansøger - inden udvidelsen tages i brug - dokumenterer, at der er tilstrækkelige arealer til rådighed, må dyretrykket nedsættes i fornødent omfang. 15

16 16

17 4. Vurdering af bedriftens miljøpåvirkning En udvidet Senhøjgaard vil med sine aktiviteter og bygningsanlæg gribe ind i en række bestående forhold - set over for omgivelserne. Disse beskrives i det følgende. 4.1 Grundvand I notatet, der er bilag nr. 5 til redegørelsen, er projektets påvirkning af grundvandsressourcen beskrevet. Konklusionen er: Nuværende kvælstoftab fra rodzonen kan - i områder med særlige drikkevandsinteresser - beregnes at udgøre ca. 47 kg N pr. ha. Dette svarer til ca. 48 mg nitrat pr. liter i det vand, der forlader rodzonen. I områder med drikkevandsinteresser er tabet større, nemlig svarende til ca. 78 mg nitrat pr. liter. I indvindingsopland (Mejlby vandværk) er den beregningsmæssige udvaskning ca. 15 mg nitrat pr. liter. 3 Det fremtidige kvælstoftab vil stort set være af samme niveau som før udvidelsen. Beregningerne begrunder disse krav til produktionen: udvaskningen fra rodzonen må i områder med særlige drikkevandsinteresser ikke overstige 60 mg nitrat pr. liter målt som et gennemsnit over en 5 årig periode der må indtil videre ikke - og tidligst når grundvandskortlægningen i området er gennemført - udbringes husdyrgødning på arealer inden for indvindingsoplandet til Mejlby vandværk. 4.2 Overfladevand Vandløb Udbringningsarealer ligger i forbindelse med de øverste grene af Lerkenfeldt Å og Haverslev Bæk i Halkær Å vandsystem, men da arealerne ligger i vandskel er der også arealer i oplandet til Simested Å. Alle disse åer har udløb i Limfjorden. Lerkenfeldt Å er nedstrøms arealerne målsat B1 med forureningsgrad I-II. Ved seneste tilsyn i 1994 var forureningsgraden I-II og målsætningen således opfyldt. Haverslev Bæk er målsat B1 med forureningsgrad II nedstrøms arealerne. Ved seneste tilsyn i 1999 var forureningsgraden II og målsætningen opfyldt. St. Rørbæk Bæk i Simested Å vandsystem er målsat B1 med forureningsgrad II ca. 1 km nedstrøms arealerne. Ved seneste tilsyn i 1999 var forureningsgraden II og målsætningen opfyldt. Den nuværende landbrugsdrift af arealerne vurderes ikke at forhindre målopfyldelsen, og der er ikke grundlag for at vurdere, at udvidelsen vil ændre dette. Det vurderes ikke at terrænforholdene i området stiller specielle krav til gylleudbringning. 3 Beregningerne er udført på grundlag af den af Danmarks Jordbrugsforskning udarbejdede såkaldte Simmelskjær-model (se bilag nr. 6) 17

18 Den beregnede kvælstof i udvaskningen fra rodzonen viser en uændret udvaskning før og efter udvidelsen (se afsnit 4.1). Kvælstofbelastningen af Limfjorden må derfor også forventes at forblive uændret. Marine områder Målsætningen for Limfjorden er generelt ikke opfyldt på grund af alt for store tilførsler af især kvælstof. Dette giver anledning til en meget stor algevækst og derefter stort bundfald af organisk materiale, der skaber betingelserne for iltsvindene i fjorden. Det fremgår af Limfjordsamternes årlige rapporter, at der endnu ikke kan spores noget klart fald i kvælstoftilførslerne til fjorden. I den aktuelle sag vil der imidlertid ikke være tale om en nettoforøgelse af kvælstoftilførslen til Fjorden, men blot om at den nuværende kvælstoftilførsel forbliver uændret. 4.3 Natur I bilag 7 til redegørelsen er udvidelsens påvirkning af områdets natur beskrevet. I kort form kan problemstillinger og konklusion fremstilles således: Området omkring bedriften er præget af intensivt landbrug med en del små og kun enkelte større arealer med beskyttede naturtyper, overvejende moser, småsøer og vedvarende græsningsarealer (enge og overdrev). Udbringningsarealerne omfatter ingen beskyttede naturtyper, men grænser op til nogle få moser, enge og vandløb. Ved udvidelsen sker der ikke nogen intensivering af drift af disponible udbringningsarealer. Ved udvidelsen af produktionen forøges ammoniakfordampningen fra svinebedriftens stalde og gylletanke fra 2500 kg N/år til 4700 kg N/år. Modelberegning af ammoniaknedfald på udvalgte naturarealer i området forudsiger stigninger på 0,5-3,5 % i afstande 0,7-1,8 km fra bedriftens bygninger. Effekter af stigninger af denne størrelsesorden vil næppe kunne registreres på beskyttede naturtypers plantevækst. Ammoniaknedfaldet i området er i forvejen relativ højt, kg N/ha/år, og sandsynligvis over tålegrænse for specielt områdets hedemoser. Den luftbårne kvælstofbelastning af natur-arealer på og ved bedriften stammer i altovervejende grad fra andre kilder, både lokale, regio-nale og fjerntliggende. Effektiv begrænsning af ammoniaknedfald på naturarealer vurderes kun at kunne opnås ved generelle reguleringer af husdyrbrug. Udvidelsen vurderes derfor ikke at være i strid med retningslinjer for naturbeskyttelse i forslag til regionplan Landskab og Regionplan Det ansøgte byggeri vil ske i tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger. 4.5 Vej- og transportforhold De påtænkte transportveje giver ikke anledning til særlige bemærkninger. 18

19 4.6 Naboforhold mv. Nærmeste nabo bor ca. 200 meters afstand fra de nye staldbygninger. Samlet nabobebyggelse - flere end 4 ejendomme - ligger mere end 400 meter fra staldbygningerne på Senhøjgaard. 400 meter er den vejledende afstand mellem staldbygninger til svineproduktion og samlet nabobebyggelse. Der er ikke indkommet bemærkninger til ansøgningen fra naboer m.fl. i forbindelse med den første offentlighedsrunde. 19

20 20

21 5. Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger VVM-redegørelsen følger op på det af gårdejeren fremsatte ønske om at udvide svinebruget Senhøjgaard. Der er ikke arbejdet med alternative placeringer eller med andre størrelser på det udvidede produktionsanlæg, da den foreslåede udvidelse vurderes at have en bæredygtig karakter i forhold til det eksisterende anlæg og til miljøhensynene i de berørte omgivelser. 0-alternativet Hvis den ønskede udvidelse ikke gennemføres, kan svinebrugets nuværende produktion af slagtesvin fortsætte. Uden regionplantillæg med VVM-redegørelse vil virksomhedens produktion kunne udvides til en kapacitet på op til 250 dyreenheder, hvis det efter en såkaldt VVM-screening vurderes, at udvidelsen ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. 21

22 22

23 6. Evt. mangler i vurderingsgrundlaget Vurdering af sårbarhed af naturarealer i periferien af 1 km-radius fra punktkilder og udbringningsarealer bygger overvejende på arealsignatur i amtets vejledende registrering af beskyttet natur. Den aktuelle afstand af disse arealer er således ikke kontrolleret ved besigtigelse i felten. Der er ikke foretaget beregning og vurdering af udvaskning af fosfor fra markerne, da der ikke findes modelværktøj til at foretage dette med. Der er ikke foretaget vurderinger af påvirkninger fra sprøjtning med pesticider. Der er ikke foretaget beregning af det samlede husdyrtryk i området. 23

24 24

25 COPYRIGHT: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD Lars Tolborg, Senhøjgaard - Svineproduktion Udbringningsarealer SFL-områder Grundvand Natur - Oplande Kirkedige Natur Vådområder Natur Højbund Randzone om Vandøb Natur Kystområder Randzone søer Natur - Lavbund Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 67 & 68 1 LC/TSK Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: E: N: 1: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

26 Lars Toldborg, Senhøjgaard - Svineproduktion Situationsplan over anlægget (bygværker m.v.) Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 2 LC/TSK Jour. nr DGU nr. UTM: UTM: Mål: E: N: : Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

27 COPYRIGHT: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD Lars Tolborg, Senhøjgaard - Svineproduktion Udbringningsarealer Drikkevandsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser Indvindingsoplande Indvindingsoplande for vandværker Nitratfølsomme områder Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 67 & 68 3 LC/TSK Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: E: N: : Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

28 COPYRIGHT: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD Lars Tolborg, Senhøjgaard - Svineproduktion Udbringningsarealer Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Hede Natureng Ikke besigtiget Overdrev Kultureng Sø Mose Strandeng Transportvej for gylle Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 67 & 68 4 LC/TSK Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: E: N: 1: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

29 Bilag 5 Vurdering af bedriftens miljøpåvirkning, grundvand Grundvand - generelt Det fremgår af Forslag til regionplan 2001 at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang, og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsresourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Forslag til regionplanen 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper inden for grundvand og drikkevand (områder med begrænset drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser, i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Forslag til regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige grundvandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. Til produktionen på Skonhøjvej 14 anvendes der i dag ca. 227 ha til udbringning af husdyrgødning. Ca 174 ha er ligger i område med drikkevandsinteresse, ca. 53 ha i område med særlige drikkevandsinteresser, heraf er der ca. 2,9 ha, der er beliggende i indvindingsopland til Mejlby vandværk (se bilag 3). Området med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplandet til Mejlby vandværk er også udpeget som nitratfølsom indvindingsområde. Naturlig beskyttelse Geologien i området er afvekslende, hvilket betyder, at det er svært at finde velbeskyttede magasiner. Området omkring Mejlby vurderes til at have varieret beskyttelse mellem ringe til nogen beskyttelse. Mejlby vandværk har tidligere haft al vandindvinding i byen. Kildepladsen i byen indgår nu som forsyningssikkerhed for vandværket, indvindingen foregår fra sandmagasin ca. 20 meter under terræn. Det nye vandværk ligger nord for byen. Grundvandet indvindes her fra et dybereliggende sandmagasin med nogen beskyttelse, dvs. ca. 20 meter ler. Grundvandets strømningsretninger er fra Mejlby mod nordvest, vest og sydvest. Området omkring Skonhøjvej 14, vurderes til at have ringe beskyttelse mellem 10 til15 meter ler. I dette område er der ingen vandværker, men ejendomme med enkeltvandforsyningsanlæg. Grundvandets strømningsretning er her mod syd. Vandindvinding Nitratindholdet i drikkevandet fra Mejlby vandværks kildeplads inde i byen ligger omkring 60 mg/l. Indholdet af nitrat fra den nye kildeplads nord for Mejlby er under 1 mg/l. Vandindvindingen i området er vanskeliggjort af den vekslende Bilag

30 geologi. Flere steder ( Mejlby vandværks kildeplads i byen og enkeltindvinder) indvindes overfladenært fra sandmagasiner med højt indhold af nitrat. Området er nogle steder præget af et tykt lag moræneler uden muligheder for vandindvinding. Kvælstoftab fra rodzonen Den mængde uudnyttet kvælstof, der forlader rodzonen, vil - afhængig af de geologiske og grundvandsmæssige forhold - blive reduceret undervejs til grundvandet. Jordlagenes evne til at reducere opløst kvælstof kan variere betydeligt fra område til område. Det er ikke muligt at gennemføre præcise beregninger af, hvor meget kvælstof der udvaskes til grundvandet på en given lokalitet med en given belastning. Kvælstofudvaskningen fra rodzonen er beregnet ved hjælp af regnearksprogrammet SimIIIb4. Til beregning af udvaskningen af kvælstof på den eksisterende produktion er der taget udgangs-punkt i nedenstående oplysninger. Den nuværende produktion (år 2000) på Skonhøjvej 14 omfatter 182 dyreenheder. Der udbrin-ges i dag gylle fra andre ejendomme svarende til 159 DE. Der er et udyrket areal på ca. 34 ha (skel, veje og bygninger). Jordbundstypen er JB 3-4. Den gennemsnitlige udnyttelsesprocent for husdyrgødningen incl. eftervirkningen er vurderet til 70 %. Det nuværende sædskiftet på ejet arealer og arealer med gylleaftaler består af ca. 23 ha vinterhvede, ca 10 ha kløvergræs, ca 11 ha silomajs, ca 16 ha vårsæd/ærtehelsæd, ca. 34 ha industri kartofler, ca. 17 ha vinterbyg, ca. 52 ha rajgræs, og ca.15 ha fastliggende brak og ca. 60 ha vårbyg, hvoraf en stor del er med udlæg af rajgræs. Beregninger viser, at der ved den nuværende produktion i gennemsnit udvaskes i ca. 47 kg N pr. ha, fra arealerne i område med særlige drikkevandsinteresser, hvilket svarer til ca. 48 mg nitrat pr. liter i det vand, der forlader rodzonen. I område med drikkevandsinteresser udvaskes der i gennemsnit ca. 76 kg N pr. ha, hvilket svarer til ca. 78 mg nitrat pr. liter. I indvindingsopland udvaskes der i gennemsnit ca. 15 mg nitrat pr liter. Den ansøgte udvidelse svarer til 313 dyreenheder. Der udbringes kun husdyrgødning fra egen produktion. Udbringningsarealet er det samme som før udvidelsen, dog må der ikke udbringes husdyrgødning på arealerne i indvindingsopland til Mejlby vandværk, hvilket i alt omfatter ca. 5 ha. Den gennemsnitlige udnyttelsesprocent for husdyrgødning incl eftervirkningen er vurderet til 75 %. Sædskiftet ved en udvidelse vil stort set være som før udvidelsen. Udvaskningsberegningerne for den ansøgte udvidelse viser samme niveau som før udvidelsen. Udvaskning af nitrat fra rodzonen kan dermed overholde den praksis Amtsrådet besluttede på mødet den 13. februar 2001, hvor der blev besluttet, at der i områder med særlige drikkevandsinteresser i gennemsnit højest må være en udvaskning på 60 mg pr. liter i det vand, der for-lader rodzonen. For arealerne i indvindingsopland må der ikke udbringes husdyrgødning indtil området er kortlagt. Da en del af udbringningsarealerne er beliggende i et område, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, hvor den geologiske beskyttelse i forhold til grundvandsmagasinet er ringe, må det forventes, at der efter en kortlægning af området stilles yderligere krav til udvaskningen fra rodzonen. Bilag

31 Samlet vurdering i forhold til grundvandsressourcen For at sikre, at grundvandsinteresserne respekteres, som fastlagt i regionplanens retningslinie vurderes det at det er nødvendigt at stille krav til den udvidede produktion, så udvaskningen af nitrat fra rodzonen i områder med særlige drikkevandsinteresser i gennemsnit ikke må overstige 60 mg nitrat pr. liter. at der ikke udbringes husdyrgødning på arealerne i indvindingsopland indtil området er kortlagt Afværgeforanstaltninger Der stilles krav til afværgeforanstaltninger til den udvidede produktion, så nitratudvaskningen fra ejede, forpagtede og lejede arealer i områder med særlige drikkevandsinteresser i gennemsnit ikke overstiger 60 mg nitrat pr. liter. Det er således en forudsætning for regionplantillægget, at der i Nørager Kommunes miljøgodkendelse af»senhøjgaard«optages vilkår, således: Ansøger skal kunne dokumentere, at nitratudvaskningen fra rodzonen fra arealer i områder med særlige drikkevandsinteresser i gennemsnit- målt over en 5 årig periode- ikke overstiger 60 mg nitrat pr. liter. Dokumentationen for udvaskningen fra rodzonen skal første gang udarbejdes på baggrund af og samtidig med sædskifte- og gødningsplanen for førstkommende dyrkningsår efter endelig godkendelse. Herefter skal ny beregning foretages og indsendes til kommunen, hver gang der sker ændringer i sædskifte og gødningsplan. Ved beregning af udvaskningen fra rodzonen skal beregningsprogrammet SimIII benyttes. Programmet er udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter på grundlag af Danmarks Jordbrugsforskningsrapport nr. 32: Bilag

32 Bilag

33 Bilag 6 Vurdering af bedriftens miljøpåvirkning, natur Områdets beskyttede naturtyper Udbringningsarealerne på bedriften omgiver eller grænser op til et mindre antal arealer med beskyttede naturtyper, overvejende små moser og vandhuller. Se kortbilag. Området omkring bedriftens arealer rummer iøvrigt relativt få større sammenhængende naturarealer. 1 km øst for bedriftens bygninger ligger Bradstrup Hede, der er en nærings-fattig hedemose under tilgroning. Omkring Tolvad Bæk øst for Fyrkilde ligger et sammenhængende lavbundsareal med enge, små moser og overdrev. Nordvest for Mejlby ligger et mindre lavbundsareal med sammenhængende enge. Ingen beskyttede naturtyper på bedriften anvendes til gylleudbringning. Udbringningsarealerne grænser kun på meget korte strækninger op til beskyttede vandløb, alle mindre grøfter eller regulerede øvre bække. Naturbeskyttelseslovens 3 Beskyttede naturtyper er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3. Bestemmelserne rummer forbud mod forringelse af tilstanden af moser, heder, overdrev, ferske enge, strandenge, søer og vandløb. Naturtyperne overdrev, ferske enge og strandenge er betinget af anvendelse til vedvarende græsning og/eller høslæt. Forringelser af naturtilstanden kan principielt være direkte på det beskyttede areal (f.eks. oppløjning, nydræning, nygødskning, tilplantning eller opfyldning) eller indirekte ved ændret drift af tilstødende arealer. Flere former for driftsændringer på dyrkede arealer kan forringe naturtilstanden af tilgrænsende beskyttede arealer, væsentligst er i denne sammenhæng: Forøget kvælstofbelastning af beskyttede arealer ved ammoniakfordampning fra punktkilder (stalde, gylletanke og eventuelle markstakke) Forøget kvælstofbelastning af beskyttede arealer ved ammoniakfordampning, overfladeafstømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af ændret praksis for gødskning Ændring af praksis for plantebeskyttelse ved ændret afgrødevalg Dræning Påvirkning af beskyttede naturtyper ved udvidelsen Ved udvidelsen af bedriften vurderes arealanvendelsen ikke ændret eller intensiveret af betydning for tilgrænsende beskyttede naturtyper. Bedriften rummer ikke skrånende udbringningsarealer med risiko for overfladeafstrømning af udbragt gylle til lavereliggende vandløb eller moser, enge og vandhuller. Til beskyttelse af de få direkte tilgrænsende beskyttede naturtyper forudsættes almindeligt godt landmandsskab der sikrer at naboarealer ikke udsættes for uhensigtsmæssig og utilsigtet påvirkning ved udbringning af gylle og sprøjtning af afgrøder. Bilag

34 Luftbåren kvælstofbelastning af naturarealer Det sydlige og vestlige Himmerland rummer mange husdyrbrug og intensivt dyrkede arealer. Det forårsager en generelt forhøjet kvælstofbelastning af omgivelserne ved ammoniak-fordampning fra driftsbygninger, gylletanke og udbringning af gylle. Ved nedfald af ammoniak på næringsfattige naturtyper, forstyrres naturtypens plantesamfund. Lysåbne plantesamfund med lavtvoksende og specialiserede planter erstattes af plantesamfund domineret af nogle få arter af kvælstofkrævende og meget almindelige og højtvoksende planter som Stor Nælde, Hindbær, Vild Kørvel og Gederams. I hedemoser fortrænger Blåtop, Dunhammer, Andemad og kvælstofplanter som førnævnte arter naturtypens karakteristiske arter som Hedelyng, Klokkelyng, Kæruld og Tørvemos. Nedfald af ammoniak bidrager sammen med dræning og ophør af græsning til tilgroning og forsvinden af oprindelige lysåbne naturtyper som bl.a. hedemoser. Modelberegning viser, at ammoniakfordampningen ved udvidelsen af svinebedriften isoleret set vil stige fra 3600 til 7000 kg N/år. Modelberegning viser også, at kvælstofbelastningen af udvalgte moser og naturenge i afstande 0,7-1,8 km fra bedriftens stalde og gylletanke vil stige 0,5-3,5 %. Baggrundsbelastningen i området er relativt høj og udgør kgn/ha/år. Modelberegningen er udført med modellen NDEP udviklet af DMU. I modelberegningen indgår teoretiske emissionsfaktorer, der angiver tab af ammoniakkvælstof pr. dyr pr. år. Emissionsfaktorerne bygger på en række forhold omkring fodring, staldtype og udbringningspraksis. Med udgangspunkt i bedriftens størrelse, type og beliggenhed af udbringningsarealer udregner modellen nedfald af ammoniak på udvalgte naturarealer. Modellen har indbygget oplysninger om atmosfærisk spredning af ammoniak, dyretæthed i området og klimatiske forhold. DMU angiver, at usikkerheden på resultaterne er mindst 30%. Umiddelbart syd for bedriftens bygninger ligger et lille moseareal. Mosen er næringsbelastet, stærkt tilgroet og rummer p.g.a. sin placering nær bedriftens bygninger i forvejen ikke et alsidigt plante- og dyreliv. Ved vurdering af konsekvenser af udvidelsen af bedriften tages dette forhold i betragtning. Bortset fra den lille mose ved bedriftens bygninger belastes områdets moser, naturenge og andre naturtyper altovervejende af bidrag fra andre kilder end bedriften på Skonhøjvej 14. Det er både andre lokale, regionale og fjernere beliggende kilder. Den aktuelle luftbårne kvælstofbelastning vurderes at være over tålegrænse, specielt for områdets mange små hedemoser. Ifølge DMU har nationale tiltag i forbindelse med vandmiljøplaner m.m. siden midten af 80`erne reduceret afsætning af luftbåren kvælstof i Danmark fra gennemsnitligt 21 til 15 kgn/ha/år. Der er imidlertid fortsat store regionale forskelle. Afsætning af luftbåren kvælstof på naturarealer ligger i store dele af landet stadig over tålegrænser for næringsfattige naturtyper. Det ventes, at fuld implementering af allerede vedtagne tiltag i vandmiljøplan, herunder håndhævelse af krav om flydelag på gyllebeholdere, stop for gylleudbringning med bred-spreder samt skærpede harmonikrav fra august 2002, vil reducere ammoniakfordampningen yderligere. I forbindelse med aftalen om Vandmiljøplan II (1998) er det besluttet, at der skal Bilag

35 udarbejdes en egentlig ammoniakhandlingsplan. Internationalt arbejdes der også på aftaler om reduktion af ammoniakfordampning i både FN- og EU-regi. Det sker i erkendelse af, at luftforurening er grænseoverskridende og at problemerne ikke kan løses isoleret ved lokale eller regionale beslutninger. Afværgeforanstaltninger Ved hensigtsmæssig placering af braklægning kan negative effekter af gylleudbringning og ammoniakfordampning på nærliggende vandløb og naturarealer begrænses. På bedriften gøres dette ved i videst muligt omfang at braklægge arealet mellem Fyrkildevej og Bradstrup Hede, arealer nærmest mosen nord for Skonhøjvej samt arealer ved engene mellem Smorupvej og Elbjergvej nordvest for Mejlby. Begrænsning af ammoniakfordampning er omtalt i redegørelsens afsnit 2.3. Forhold til habitatdirektivet Området omkring bedriften ligger inden for udbredelsesområde for damflagermus, Brandts flagermus, vandflagermus, langøret flagermus, frynseflagermus, dværgflagermus, sydflagermus, brunflagermus, stor vandsalamander, spidssnudet frø og bæklampret. Disse arter er omfattet af EU-habitatdirektivet (bilag IV). Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves ikke. Den i redegørelsen beskrevne udvidelse af bedriften vurderes ikke at beskadige eller ødelægge levesteder for de nævnte arter. Samlet vurdering i forhold til natur Ved udvidelsen af svineproduktionen på Senhøjgård ændres anvendelsen af bedriftens disponible arealer ikke. Udvidelsen giver anledning til en forøget atmosfærisk kvælstofbelastning af områdets natur fra bedriftens stalde og gylletanke. Modelberegning viser imidlertid at den forøgede belastning er af en sådan størrelsesorden, at der næppe målbart vil kunne regi-streres effekter heraf på omliggende naturarealer. Det vurderes derfor at udvidelsen kan ske uden konflikt med mål og retningslinjer 5.3.3, 5.3.4, og i forslag til regionplan 2001 for hhv. naturområder, generelle naturhensyn, EU-habitatdirektivet og beskyttet natur. Fredning Ingen dele af bedriften er omfattet af fredning eller verserende fredningssager. Naturbeskyttelseslovens 4 Udbringningsarealer ved Mejlby og Fyrkildegård grænser op til registrerede jordog stendiger. Se kortbilag. Beskyttelsen af digerne er ikke til hinder for arealernes udnyttelse til gylleudbringning. Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 18 Bedriftens udbringningsarealer rummer beskyttelseslinjer omkring enkelte fortidsminder. Be-skyttelseslinjerne omkring disse vurderes ikke at være til hinder for arealernes anvendelse til gylleudbringning. Bedriften rummer ingen beskyttelses- og byggelinjer omkring vandløb, søer og skove. Bilag

36 Bilag

37 Bilag 7 Indsigelser og bemærkninger fra Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening samt ansøgeren Forslag til Regionplantillæg nr. 77 har været fremlagt til debat i perioden frem til den 24. oktober Nørager Kommunes forslag til miljøgodkendelse har været fremlagt til debat i samme periode. Der er kommet indsigelser og bemærkninger til forslaget således: fra Danmarks Naturfredningsforening (24. oktober 2001) fra Skov- og Naturstyrelsen (24. oktober 2001) Ansøgeren har ved sin konsulent sendt supplerende bemærkninger (8. januar 2002) på baggrund af de anførte indsigelser. ad 1. Danmarks Naturfredningsforening er bekymret for den foreslåede udvidelse fordi naturen i området i forvejen er belastet ud over tålegrænsen og fordi der er tale om et nitratfølsomt område. Dette begrundes således: Ammoniakdeposition, tilsivende næringsstof fra gylleudbringning samt fosforbelastningen er betydende elementer i vurderingen af bedriftens påvirkning af omgivelserne. Forsigtighedsprincippet bør anlægges i forhold til grundvandet på den måde, at der i nitratfølsomme områder stilles strengere krav (end 60 mg/l nitratudvaskning) indtil andet er dokumenteret som værende acceptabelt. Det er efter foreningens opfattelse ikke rimeligt at anlægge betragtninger om, at tålegrænsen i forvejen er overskredet, og at overskridelsen målt i procent er beskeden. Foreningen finder, at der bør gives en konkret dispensation for ændringen af tilstanden i nærmere udpegede mosehuller - uanset at disse i forvejen er belastet over tålegrænsen. Foreningen kritiserer, at alene NDEP-modellen anvendes som beregningsværktøj. Herved tages ikke hensyn til den fosforbelastning, der - ikke mindst for svinebrug - generelt er anset for at være et stigende problem i sammenhængen. Man ønsker stillet mere konkrete krav til indretning og drift samt at bedriften pålægges at etablere gyllesepareringsanlæg for derved at sikre, at overskydende gødnbing ikke tilføres omgivende naturarealer. ad 2. Skov- og Naturstyrelsen stiller en række spørgsmålstegn ved udregningen af harmoniarealer mv. Styrelsen er endvidere af den opfattelse, at den konkrete udvidelse må forudsætte en 3-dispensation for de arealer, hvor der vil være en konstant og vedvarende påvirkning ud over pågældende arealers tålegrænse. Endelig påviser styrelsen en stribe konkrete fredninger om fortidsminder (gravhøje), for hvilke det gælder, at disse (inklusive beskyttelseszonen) ikke må indgå i gylleudbringningen. ad 3. Ansøgeren har ved sin konsulent givet supplerende oplysninger til sagen både generelt og affødt af de anførte indsigelser: De ventede nye beregningsprincipper efter husdyrbekendtgørelsen og den heraf følgende betydning for harmonikrav mv. foreslås indregnet. Der er foretaget en fosforberegning i forbindelse med beskrivelse af fodringsmetoder mv. Beregningen viser, at der i praksis er balance mellem Bilag