FREMTIDENS LANDBRUGSBYGGERI -mellem industri og idyl

Transkript

1 FREMTIDENS LANDBRUGSBYGGERI -mellem industri og idyl Indtryk fra debatmøde I realdania landbrugsforum, torsdag den 22. november 2007 FARVEL TIL DEN FIRLÆNGEDE Nytænk nybyggeriet i landbruget, opfordrer Hans Peter Svendler, direktør i Realdania DRøMMEN om EN SVINESTALD I Palle Joest Andersens nye stald skal svinene vises frem for omverdenen

2 Fremtidens landbrugsbyggeri mellem industri og idyl Realdanias idékonkurrence om fremtidens landbrugsbyggeri har sat gang i debatten om bygningskvalitet på landet. Det handler om meget mere end forskellen på god og dårlig arkitektur. Ét er sikkert: Det er ikke nytænkning, det skorter på i vinderforslagene i Realdanias idékonkurrence. Kunsten består nu i at omsætte de mange idéer til byggerier, der kan reproduceres til priser, som nærmer sig markedsprisen for landbrugsbyggeri. De seks landmænd, som deltog i konkurrencen, er i den sammenhæng pionerer og fortjener stor anerkendelse for deres tålmodighed og vilje til nytænkning. Da Landbrugsforum mødtes den 22. november 2007, kom debatten dog til at handle om meget mere end de specifikke byggeprojekter og deres arkitektoniske kvaliteter. Perspektiverne i at nytænke landbrugets bygninger omfatter nemlig så forskellige emner som dyrevelfærd, arbejdsmiljø, miljøteknologi, turisme, formidling, image, branding, netværksdannelse og forretningsudvikling. I selskab med vores kompetente oplægsholdere blev eftermiddagen fyldt med inspiration og viden. Magasinet her samler op på de mange indtryk, udtryk og meninger fra debatmødet tak til alle, som var med til at gøre dagen til en stor succes. God læselyst! Steen Reventlow-Mourier Formand for Landbrugsforum 02 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum

3 INDHoLD Farvel til den firlængede otte milliarder kroner om året bygger dansk landbrug nyt for. men nybyggeri er langt fra ensbetydende med nytænkning. realdanias idékonkurrence om fremtidens landbrugsbyggeri lægger op til en holdningsændring billigst er ikke nødvendigvis bedst. 04 Visioner viser vejen 06 Drømmen om en svinestald Palle Joest andersens nye svinestald skal ikke bare rumme svin. den skal åbnes for interesserede, så de kan se, at dansk landbrug har noget at være stolt af. 08 Imagebyggeri på landet landbruget er plaget af dårlig omtale, men det er muligt at bryde den onde cirkel. byg så enhver kan se, at landbruget vil det bedste for dyrevelfærd, miljø og medarbejdere, lyder rådet fra kommunikationseksperten sune bang. 10 Byg en bedre bundlinje kvalitet koster, men merværdien er større end de ekstra omkostninger, mener arkitekten morten gregersen. fremtidens bundlinje gøres nemlig ikke kun op i penge. 12 Fra forskning til forretning gentænk produktionen og indgå nye partnerskaber med kolleger, forskere og andre industrier. utraditionelle landbrugsprodukter og kompetenceklynger er ifølge netværksudvikleren John Henriksen opskriften på succes i det moderne jordbrug. 14 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum 03

4 Farvel til den fi Otte milliarder kroner om året bygger dansk landbrug nyt for. Men nybyggeri er langt fra ensbetydende med nytænkning. Realdanias idékonkurrence om fremtidens landbrugsbyggeri lægger op til en holdningsændring billigst er ikke nødvendigvis bedst Siden da er der ikke blevet afholdt én eneste arkitektkonkurrence om landbrugsbyggeri. Hans Peter Svendler er direktør i Realdania, og årstallet bliver sagt med eftertryk. Dengang var landbruget et stort fokusområde for arkitekterne, og det er der en naturlig forklaring på: Den kultur, der ligger i vores byggeri ude på landet, er en meget vigtig del af danskernes fælles kultur, fortæller Hans Peter Svendler. Og der er sket meget siden 1938 også på landet. Strukturelle forandringer har medført og medfører fortsat færre og større bedrifter. Det betyder, at landbrugets bygninger vil vokse og blive et endnu mere dominerende indslag i det danske kulturlandskab. Derfor er der behov for initiativer som idékonkurrencen om fremtidens landbrugsbyggeri, der sætter fokus på arkitektur og planlægning. 04 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum

5 firlængede Behov for helhedstænkning De syv vinderprojekter viser med al tydelighed, at det er muligt at nytænke landbrugsbyggeriet, og det skal ikke bare være pænt: Vi vil lave en holdningsbearbejdende indsats for at fremme en helhedstænkning, der bestemt også omfatter fleksibilitet og effektivitet, dyrevelfærd og arbejdsmiljø, understreger Hans Peter Svendler. meget gerne komme ned på et niveau, hvor det faktisk kan konkurrere med de kendte byggeformer. Fokusér derfor på merværdien frem for merprisen, opfordrer projektlederen: Det kan jo tænkes, at vi får byggerier, som giver os et bedre image. Det kan måske i sidste ende få forbrugeren til at betale højere priser. På den måde hænger det fornuftigt sammen også ud fra et økonomisk synspunkt. Meget mere for lidt mere Vinderprojekterne kan ikke konkurrere på markedsmæssige vilkår. Og det var til at forudse, mener Erik Rykind-Blarke, som er Realdanias projektleder på idékonkurrencen: Første gang man bygger noget nyt, er det dyrt. Sådan vil det altid være. Men anden, tredje og fjerde gang det bliver bygget, skulle det Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum 05

6 Palle Joest Andersen Hjørring Projekt: stald til søer og smågrise Anders Jakobsen aars Projekt: stald til malkekøer og opdræt Arne Bech Poulsen lemvig Projekt: stald til søer og smågrise Søren Hansen galten Projekt: staldkoncept som kombinerer svinestald og gartneri Hans Jacob Fenger odder Projekt: stald til malkekvæg 06 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum

7 VISIoNER VISER VEJEN 18 konsortier gav deres bud på fremtidens landbrugsbyggeri, og syv vindere er udpeget i en af realdanias mest ambitiøse idékonkurrencer hidtil. målet er at opføre en række demonstrationsprojekter, som kan vise nye veje for landbrugsbyggeriet og tjene som inspiration for hele erhvervet. I marts 2008 starter det første byggeri hos keld stenlien Hansen uden for Veksø på sjælland. den nye korn- og maskinlade skal stå klar til brug, når høsten starter i juli for de øvrige fem byggerier gælder det, at realdania netop nu samarbejder med landmændene og de vindende konsortier om forundersøgelser og konkretisering af indholdet i projekterne. det arbejde skal efter planen være færdiggjort senest medio 2008, hvorefter der bliver taget en endelig beslutning om byggeriernes fremtid. læs mere om byggerierne på: Keld Stenlien Hansen Veksø Projekt: korn- og maskinlade Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum 07

8 Vi skal vise vores produktion frem med stolthed drømmen om en svinestald Palle Joest andersens nye svinestald skal ikke bare rumme svin. den skal åbnes for interesserede, så de kan se, at dansk landbrug har noget at være stolt af. Lidt uden for Hjørring går Palle Joest andersen rundt med planer om at udvide sin bedrift med en ny svinestald. det kommende byggeri er ikke arkitektonisk banebrydende, men som der står i bedømmelsen ligger styrken i en respektfuld konvertering af det traditionelle gårdanlæg til et nutidigt og fremadrettet industrikompleks, hvor personale- og dyrevelfærd har højeste prioritet, og hvor gården er åben udadtil. og den beskrivelse passer fint med Palles egen tilgang til arbejdet som landmand: realisme er et nøgleord for mig vi kan have masser af visioner, men vi er nødt til at gøre dem realiserbare i sidste ende. Kom myterne til livs Palles vision er åbenhed. den skal realiseres ved at åbne gård og produktion for besøgende, skolebørn, landbrugselever, naboer og andre interesserede, så de får mulighed for at se, hvordan man producerer svin i 2008: Vi skal vise vores produktion frem med stolthed. det handler om at komme alle myterne til livs og demonstrere, at vi ikke har noget at skjule. det betyder selvfølgelig nogle ekstra omkostninger i form af for eksempel større smitterisiko for dyrene, men det er marginalt i forhold til den velvilje, vi kan opnå ved at være mere åbne, fremhæver svineavleren. En frisk start den pointe går igen, når man spørger Palle Joest andersen, hvorfor han valgte at kaste sig ud i en idékonkurrence i stedet for at bygge en traditionel svinestald: først og fremmest var det ønsket om at gøre tingene på en ny måde, og samtidig får vi så mulighed for en frisk start med et byggeri, som vi kan være stolte af og vise frem. I sidste ende mener jeg, det er afgørende, at det ikke bare skal kunne betale sig, vi skal også kunne være tjent med det! Fremtidssikker det bliver et utraditionelt hjem, Palle Joest andersens svin får i den nye stald. byggeriet får en ensidig taghældning, der fører taget videre op i specielle skorstenskonstruktioner. disse placeres igen som en del af en række gennemgående lysbånd. I forhold til logistikken bliver der lagt stor vægt på både personale- og dyrevelfærd, ligesom byggeriet bliver fremtidssikret til at kunne håndtere den forventede udvikling i svineproduktionen de næste mange år. den banebrydende forandring består i, at den nye svinestald ikke forældes og bliver tilovers inden for en kort årrække. byggeriet skal kunne vises frem i 10 år og til den tid fortsat være attraktivt, både arkitektonisk og produktionsmæssigt. læs mere om Palle Joest andersens byggeprojekt på: 08 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum

9 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum 09

10 I skal selv skabe dagsordenen og komme med historier, som er mere interessante end de eksisterende Imagebyggeri på landet landbruget er plaget af dårlig omtale, men det er muligt at bryde den onde cirkel. byg så enhver kan se, at landbruget vil det bedste for dyrevelfærd, miljø og medarbejdere, lyder rådet fra kommunikationseksperten sune bang fra Propaganda mccann. I forurener, og I sviner. de negative historier fra landbruget er i flertal, og mange landmænd oplever, at uanset hvad de gør, så opfattes det negativt. den situation koster dyrt i form af utilfredse kunder borgere og politikere og problemer med at rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft. Sæt dagsordenen Heldigvis kan forbandelsen brydes: I skal selv skabe dagsordenen og komme med historier, som er mere interessante end de eksisterende. det er naturligvis nemmere sagt end gjort, for landbruget er i en benhård priskonkurrence, hvor alting handler om at optimere og effektivisere. og det koster på image-kontoen, mener sune bang: kvaliteten i håndværket er oftest det første offer, så der vil konstant komme sager, hvor den ekstreme fokus på omkostninger vil gå ud over faget. selv ikke de bedste kontrolforanstaltninger kan forhindre enkeltsager. enkeltsager, som river gulvtæppet væk under hele branchens image. Husk indholdet det kræver derfor markante historier, når en ny dagsorden skal sættes, og det er her landbrugsbyggeriet kommer ind i billedet. landbrugets bygninger kan blive bærere af de historier, som medvirker til at vende udviklingen, men det handler ikke om at bygge pænt: Hvis man kun arbejder med æstetikken, vil de fleste bare opfatte det som en ny indpakning uden ændret indhold. og det vil ikke kunne skabe en ny dagsorden, påpeger sune bang. Fra holdning til handling I stedet er nøgleordene for fremtidens landbrugsbyggeri dyrevelfærd, miljø og arbejdsmiljø. det gælder om at bygge, så ingen kan være i tvivl om, at landbruget rent faktisk gør noget for at rette op på problemerne: med en fokuseret indsats kan konsekvenserne være vidtrækkende og have stor betydning for omverdenens syn på dansk landbrug og rekrutteringen af nye landmænd. og måske lidt naivt, men med årene også på prissætningen af produkterne, forudser sune bang. og så betyder det i øvrigt ikke så meget, at de projekter, som vandt idékonkurrencen, er for dyre: Idékonkurrencen sender et tydeligt budskab om, at I er i gang, og det er i sig selv et skridt på vejen mod en mere nuanceret debat om landbrugets fremtid i danmark. 10 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum

11 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum 11

12 Bodegas Ysios Ysios indeholder faciliteter til produktion, opbevaring og salg af vin. Her findes både restaurant og besøgscenter. Ysios omfatter kvadratmeter og producerer 1,5 millioner flasker vin om året. Byggeriet stod færdigt i 2000 og har kostet cirka kroner pr. kvadratmeter. Taget er beklædt med aluminium, mens den sydlige facade er beklædt med cedertræ. Ysios er blevet et vartegn for området og en turistattraktion i sig selv. Som sådan er byggeriet et eksempel på arkitektonisk branding. 12 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum

13 Arkitektonisk branding Morten Gregersen opfordrer til, at landbruget bruger de lokale karakterer og kvaliteter til at skabe nye sammenhænge mellem landskab og bygninger. I udlandet findes flere vellykkede eksempler på denne integration. Uden for middelalderbyen Laguardia i det spanske vindistrikt La Rioja ligger for eksempel Bodegas Ysios, en vingård tegnet af den spanske arkitekt Santiago Calatrava. Calatrava er i Danmark mest kendt som manden bag højhuset Turning Torso i Malmø. Byg en bedre bundlinje Kvalitet koster, men merværdien er større end de ekstra omkostninger, mener arkitekten Morten Gregersen. Fremtidens bundlinje gøres nemlig ikke kun op i penge. En fremtidssikker forretning. Det er dét, der er målet. Og skal det nås, skal økonomisk bæredygtighed gå hånd i hånd med social og miljømæssig bæredygtighed. Den udvidede bundlinje er uomgængelig, og derfor giver det god mening at investere i bedre bygningskvalitet, mener Morten Gregersen, som er partner i NORD Arkitekter. Det handler om at få del i den merværdi, som blandt andet bedre dyrevelfærd og arbejdsmiljø udgør. Landskab og landbrug i ligevægt For Morten Gregersen omfatter merværdi også mere traditionelle arkitektoniske dyder. Arkitekterne kan nemlig hjælpe landbruget med at udvikle bygninger, som både tilgodeser behovet for en effektiv produktion og føjer sig ind i det danske kulturlandskab på en hensigtsmæssig måde: Potentialet ligger i en regional arkitektur, det vil sige nogle måder at gøre tingene på, som ikke er defineret af entreprenøren eller den produktion, han tilfældigvis har. Målet er at udvikle en bygningskultur, som kan medvirke til at forbedre både produktets kvalitet og erhvervets image. Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum 13

14 14 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum

15 Fra forskning til forretning Gentænk produktionen og indgå nye partnerskaber med kolleger, forskere og andre industrier. Utraditionelle landbrugsprodukter og kompetenceklynger er ifølge netværksudvikleren John Henriksen opskriften på succes i det moderne jordbrug. Vi bevæger os fra industrisamfund til vidensamfund, og hvis det skal give nogen mening i jordbruget, skal vi begynde at tænke mere over at bygge viden ind i vores jordbrugsprodukter, fortæller centerleder John Henriksen fra Udviklingscenter Aarslev. Hop op i værdikæden Ifølge John Henriksen er én af jordbrugets største udfordringer i dag at komme længere op i værdikæden. Det kan ske ved, at landmanden nytænker sin produktion og indgår i kompetenceklynger* det vil sige tværgående partnerskab med kolleger, forskere eller andre industrier. Dette kneb har blandt andre De 5 Gaarde benyttet sig af. Virksomheden har en hel serie af succesrige landbrugsprodukter, og råvarerne bliver avlet på de fem gårde Frijsenborg, Wedellsborg, Gyllingnæs, Constantinsborg og Schackenborg mens selve forarbejdningen bliver overladt til udvalgte producenter. Gå nye veje! Men man skal ikke nytænke produktionen for nytænkningens skyld. Nutidens landmand skal først og fremmest følge sin passion, råder John Henriksen: Jeg tror stadig, vi skal producere masser af grise, for det er vi rigtig gode til, men det kan godt være, at der er nogle enkelte, som skal bevæge sig uden for den grå masse og sige: Vi vil noget andet! Det tager dog ofte flere år at gå fra idé, forskning og indgåelse af nye partnerskaber til reel afkastgivende produktion. På Udviklingscenter Aarslev forsøger man at få sat mere fart både på proces og antallet af partnerskaber. Det sker blandt andet ved at rådgive og bringe mennesker med forskellige kompetencer sammen og derved systematisk etablere nye kompetenceklynger. * En kompetenceklynge (også kaldet erhvervsklynge og klyngeudvikling) defineres af Erhvervsfremmestyrelsen som: En gruppe af virksomheder, som via deres indbyrdes relationer skaber fælles kompetencer, der gør dem i stand til at producere med relativt høje præstationer i form af indtjening, indkomst og beskæftigelse. Cikorie Initiativet I foråret 2006 opstod en kompetenceklynge, da en gruppe jordbrugere, forskere og foderleverandører gik sammen om det såkaldte Cikorie Initiativ. Initiativet gik ud på at udforske mulighederne for at erstatte den fynske roeproduktion med produktion af cikorier. Cikorier hvis ristede og malede rod under 2. Verdenskrig blev brugt til kaffeerstatning har en række sundhedsfremmende virkninger og er i tørret form velegnet i dyrefoderblandinger. En sidegevinst ved at gå fra produktion af sukkerroer til cikorier var, at man kunne udnytte den viden, der i forvejen eksisterede om roedyrkning. Initiativet blev en succes, og på baggrund af fælles viden og tværfagligt samarbejde blev forarbejdningsvirksomheden DanCikorie Aps. skabt i Virksomheden opkøber avlernes cikorier og forarbejder dem til et tørret produkt, der især indgår i foderblandinger til kæledyr og husdyr især svin. For to år siden blev de første 20 hektar cikorier dyrket, og i 2008 er det planen, at produktionen skal runde 100 hektar. Du kan læse mere om Cikorie Initiativet på: Udviklingscenter Aarslev ligger på Fyn og er et netværk af forsknings- og videnmiljøer, virksomheder, erhvervsfremmeaktører samt offentlige myndigheder, som har fokus på udvikling af viden om planters indholdsstoffer. Siden centrets etablering i 2002 har man blandt andet beskæftiget sig med projektet Planter til Sundhed. Formålet med projektet er at udvikle viden om planters sundhedsgavnlige egenskaber med henblik på at omsætte denne viden til den praktiske dyrkning af planterne. Du kan læse mere om Udviklingscenter Aarslev på: Kilde: Rapporten Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv en ny brik i erhvervspolitikken, Erhvervsfremmestyrelsen Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum 15

16 Ny formand for Landbrugsforum Debatmødet på Nordatlantens Brygge den 22. november 2007 var Steen Reventlow-Mouriers sidste som formand for Landbrugsforum. Ny formand bliver Lars Hvidtfeldt. Steen Reventlow-Mourier har været formand for Landbrugsforum siden stiftelsen i 2004, men ønsker nu at overlade formandsposten til yngre kræfter. I Steens formandsperiode er medlemstallet mere end fordoblet, så Landbrugsforum i dag har 133 medlemmer. Vidste du, at Det er med andre ord en netværksgruppe i vækst, som Steen Reventlow-Mourier overlader til den nye formand Lars Hvidtfeldt. Lars driver til daglig godset Gl. Kirstineberg på Lolland. Landbrugsforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø Mere end 700 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter De øvrige debatfora er Almen Boligforum, Byudviklingsforum, Ejerboligforum, Erhvervsforum og Privat Boligforum Vi har brug for din mening! Realdania Medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade København K T: F: medlemsdebat@realdania.dk