Tingbok nr. I Af for Hardanger. Del I av III: : 1

Transkript

1 Tingbok nr. I Af for Hardanger. Del I av III: : 1 Anno 1785, den 25de Octobr:, continuerede Høste Tinget med Gravens Skibredes Almue paa det sædvanlige Tingstæd, og i Overværelse af Herr: Foged Koren, Lænsmand Anders Lille Graven og de paa første Tingdag udi den fuldskrevne Protocol specificerede Laugrettesmænd. Hvorda! Amund Larsen Ose fremstillede sig for Retten og fremlagde Laugdag mod Ole Hielmevold med fleere, læst og saa lydende: Ole Hielmevold paa egne og de øvrige benævntes Vegne mødte og vedtog lovlig Varsel; sagde derhos, at da Skiftet for omtrent 7 Aar siden var holdet paa Gaarden Ose, blev det paastævnte Huus anseet som Eyendom, det benificerede Gods uvedkom/m/ende, og derfor blev anført til Deeling i blant Arvingerne, hvilket det producerede Skifte brev udviiser. Efter at det bemeldte Skifte var passeret, blev Godset bortbøxlet til den nærværende Opsidder Amund Larsen, og da var ingen Tvist om eller Undtagelse af de Gaarden tilhørende Huuser. For det øvrige refererer sig til forrige Paastand og det Protocollen tilførte, indlod derefter Sagen Dom med Paastand om skadesløse Omkostninger. Amund Ose ligeledes var Dom begiærende, og erindrede at maatte tilkiendes skadesløse Omkostninger. Sagen optages, og skal Tiden ved Høste Tingets Slutning vorde bekiendtgiort, naar Dom afsiges. Ole Levorsen Ose producerede Laugdag mod Knud Store Graven, saa meldende: Berje Traae mødte for Knud Store Graven, vedtog lovlig Varsel, men begiærede Udsættelse til næste Ting, for at oplyse Kravet, dog han vedtog Kravets Rigtighed. Citanten fremlagde den indstævntes udstædde Haandskrift af 28 Octbr: 1784, paa 106 rd: 4 mrk:, paa hvilken er tegnet at være betalt 52 rdr:, alt af saadan Formeld: Da Kravet saaledes er beviist, protesterede han mod Udsættelse, og var Dom begiærende for Capital og Renter fra Stævningens Dato, samt udi 1785: 1b Processens Omkostning 2 rdr: Berje Traae for den indstævnte begiærede nu, som før, at Sagen maatte udflyttes til næste Sommer Ting for at kunne stævne contra. Sagen optages med de flere til den Tid, som ved Tingets Slutning skal blive bekiendtgiort. Hans Olsen Westrem anmeldte at have med mundtlig Stævning til dette Høste Ting ladet inkalde Bertel Lisebrekke med fleere for Giæld efter Beviis af 17 Decbr: 1784, 87 rdr: 3 mrk:, derom at modtage Dom til Betaling og Renter fra Stævnemaalets Dato, og denne Processes Bekostning skadesløs. Den instævnte mødte ikke efter Paaraab. Kaldsmændende Lænsmand Anders Josephsen og Elling Knudsen Store Graven aflagde Eed, at de med meere end 14 Dages Varsel har inkaldet Bertel Lisebrekke og Contrad Ondeland og Siur Scheje at svare til denne Sag.

2 Citanten reserverede til næste Ting at producere den bemeldte og paaberaabte Haandskrift, og til den Tid begiærede at de udeblevne maatte gives Laugdag. De lovlig instævnte, men udeblevne Bertel Lisebrekke, Siur Scheje og Conrad Ondeland gives hermed Laugdag til næste Som/m/er Ting at møde med Tilsvar, og Citanten besørger lovlig Varsel. bet: Gunder Ose mod Ole Westrem fremlagde Rettens seeneste Kiendelse, saa lydende: og ville fornemme om han nu møder. Ole Westrem refererer sig til Acten og var tilfreds med Dom. Citanten ligeledes paastod Dom, efter at have fremlagt Regning paa Omkostningerne, dat: 22 Octbr: d: A:, saa lydende: Ole Westrem paastod Dom/m/erens Skiøn, saa vel i Hoved Sag, som Omkostninger. Da ingen af Parterne havde videre at lade tilføre, blev Sagen optages til den Tid, som nærmere skal blive bekjendt giort. Wiglich Ødven mod Torkild Lindebrekke producerede Rettens seeneste Som/m/er Ting aflagde Kiendelse, som er af saadan Formeld: Torkild Lindebrekke anmeldte at have til dette Ting contra instævnet Wiglich og Ole Ødven samt Lars Haaeim at høre under Faldsmaal stævnte Vidner Ole Næsheim, Hans Sæbbe og Bertel Lisebrække, samt Siur Scheje, derefter at modtage Dom 1785: 2 i Hoved Sag og Processens Omkostning, alt efter nærmere Paastand. Ville fornemme, om de vedkom/m/ende møder. Lænsmand Anders Lille Graven mødte for de indstævnte og vedtog lovlig Varsel. Af Vidnerne infandt sig ingen efter Paaraab, uden allene Siur Scheje. De forbenævnte Kaldsmænd afhiemlede lovlig Varsel for de udeblevne Vidner. Torkild Lindebrekke begiærede det mødende Vidne fremkaldet og tilspurgt, om det ikke veed, at Contra Citanten var en Medeyer i det paastævnte og bortkomne Tøm/m/er. Vidnet Siur Scheje aflagde Eed at ville vedblive Sandhed, og svarede; Han kan ikke vide, om Torkild Lindebrekke var Medeyer i det bortkomne Tøm/m/er; men veed, at da Skove Teiger af ham og fleere blev kiøbt, var Aftalen imellem de handlende saaledes, at enhver skulle beholde det Tøm/m/er, som var hugget paa deres tilskiftede Deel, saa vidt som de eyede Skoven, veed altsaa ikke, om det paastævnte Tøm/m/er var af Torkilds Skove Part. Paa nærmere Spørgsmaal svarede, at han ikke veed om Tøm/m/eret er hugget paa Contra Citantens Part, som før er vidnet. Paa Hoved Citantens Spørgsmaal sagde Vidnet: Tøm/m/eret var solgt førend Skov Teigen var bortsolgt, og at Sælgerne lovede Erstatning enten af Tøm/m/er eller med Penge. Ingen havde dette Vidne at lade meere tilspørge, er derfor demitteret. Torkild Lindebrekke erindrede om Laugdag for de udeblevne Vidner, og Tid til at stævne de forglemte Vidner. De udeblevne Vidner Ole Næsheim, Hans Sæbbe og Bertel Lisebrekke forelegges under Faldsmaal til næste Ting, deres Vidnesbyrd at aflegge; og Citanten besørger denne Kiendelse for dennem lovlig forkyndt. <bet:>

3 Ole Westrem anmeldte at have med mundtlig Varsel til Gravens Høste Ting dette Aar ladet inkalde Torkild Amundsen Lie af Ullands Præstegiæld i Sogns Fogderie, at høre under Faldsmaal stævnte Vidner Tosten Amundsen Sognestvedt, Baar Davidsen ibid:, og Torfind Johannesen Wattetvedt, angaaende Giæld 48 dr: 4 mrk: 8 s:, alt til et lovskikket Tings Vidnes Erhvervelse; begiærede dernæst de vedkom/m/ende paaraabte. Citanten begiærede Sagen stillet i beroe til i Morgen tilig, da han i Aften ikke kunne fremstille Stævne Vidnerne, som blev billiget. Ole Westrem paaraabte tilligemed Ørjans Bagne den imellem dem ventilerede Sag, og begge refererede sig til 1785: 2b Acten og det passerede, med Paastand fra begge om lovmedholdig Dom i Hoved Sag, og Processens Omkostning skadesløs efter Rettens Skiøn. Derefter blev Denne Sag optages til den Tid, som ved Tingets Slutning skal blive bekiendtgjort. Hr: Foged Koren fremlagde Saug Angivelserne for Gravens Skibreede, da Jan Hansen Eide for Eide Saug angav, at i dette Aar er skaaren 500de dobbelte og 4500 enkelte Udf: Bord, samt ej videre. For Fylkedals Saug angav paa egne og MedEyeres Vegne Siur Hansen Fylkedahl, at paa denne Saug er skaaren i indeværende Aar fiirskaarne Udførsels Bord, og Bøygde Bord 2000de. Torkild Lindebrekke angav paa Eyerens Vegne af Wangens Saug, at paa denne Saug er i Aar skaaren Udførsels Bord 1200 Stk: Isach Siovatsen Wambeim angav paa egne og MedEyeres Vegne, at paa Wambeims Saug er i Aar skaaret Udførsels Bord 1000, men derhos declarerede, at dette angivne Qvantum indeholdt baade Bøygde og Udførsels Bord. For Scheye Saug angav Halsteen Davidsen Hylle paa egne og MedEyeres Vegne at have i Aar skaaret 1500 Udførsels Bord og 300de Bøygde Bord. For Døschebechs Saug angav Lars Danielsen Haaeim paa egne og MedEyeres Vegne at have i Aar skaaret paa bem:te Saug 1000de Udførsels Bord og 300de [Bøygde]? Bord. For Hagestad Saug angav Eyeren Erich Jørgensen Spaaneim, at i Aar paa bemelte Saug er skaaren 1500 Udførsels Bord og 300de Bøygde Bord. For Bagne Saug angav Tormoe Olsen Bagne paa Egne og MedEyeres Vegne, at paa bemelte Saug er i Aar skaaren 900de Udførsels og Bøygde Bord. For Erdals Saug angav Ole Tostensen Westrem, at i dette Aar er skaaren Udførsles Bord 600de, og til Bøygdens Brug 1000de. For Traae Saug angav Anders Josephsen Lille Graven, som MedEjer i bemelte Saug, paa egne og MedEjeres Vegne, at paa denne Saug er i Aar skaaren 1800de Udførsels Bord, og til Bøygdens Fornødenhed 200de. Anno 1785, den 26de Octobr:, continuerede Høste Tinget med Gravens Skibredes Almue i Overværelse af det sædvanlige Laugrett. Hvorda! Ole Westrem paaraabte den i Gaar udsatte TingsVidne Sag, og fremstillede Kaldsmændene Ole Torbiørnsen Legreid og Niels Olsen Wambeim, som, efter at Torkild Amundsen \Lie/ var paaraabt, uden at svare, aflagde Eed, at den udeblevne Torkild Lie er i eget Paahør tilkaldet at paahøre denne Tings vidne Sag, med 4 Ugers Varsel.

4 1785: 3 Derefter fremstod 1ste Vidne, Tosten Amundsen Sognestvedt, som aflagde Eed efter Loven at vilde vidne Sandhed. og forklarede, at han veed, det Citanten udkeverede Sølv Pant for 48 dr:, kan ikke erindre hvor meget meere, paa den indstævntes Vegne til Torfind Johannesen Wattetvedt, som ved Retten er tilstæde, og vedtog at være til Vædermæle inkaldet; videre sagde Vidnet, at Ole Westrem har faaet godtgiort Capitalen, de bemeldte 48 dr:, af den indstævnte Torkild Lie, og dette har Vidnet hørt af den instævnte; saavelsom af en deel andre nu ustævnte, der skal have leveret nogle af Pengene. End mere sagde, at den indstævnte var denne Fordring allene anrørende. Vidnet dem: 2det Vidne, Baar Davidsen Sognestvedt, aflagde Eed og vidnede, at have hørt af den indstævnte og andre, at Ole Westrem har udleveret Sølv Pant til den benævnte paa den instævntes Vegne for 48 dr: og nogle Mark, for mange Aar siden, men hverken dette eller forrige Vidne kunde sige hvor mange Aar det er siden dette passerede, men meener omtrent 11 eller 12 Aar; videre sagde Vidnet, at fra Førstningen var Torkild \Lie/ alleene anrørende denne Giæld og Fordring. Dette Vidne afskeediget. Torfind Sognestvedt tilstod for Retten uden Eed at have modtaget Sølv Pant af Ole Westrem paa Torkild Lies Vegne for 48 rdr:; men at han maatte sælge Pantet med 8 dr: Forliis, da det ikke efter 10 eller 11 Aars Forløb blev inløst, og hans Leylighed ikke vare at lade Pengene saaledes henstaae frugtesløse. Ole Westrem begiærede Tings Vidnet sluttet, og in forma beskreven meddeelt, Som blev bevilget. Ole Westrem har med mundtlig Continuations \Stævning inkaldet/ {instævnet} Olmoe Garetun og Aslach Warberg udi forrige Gields Sag, at modtage nærmere Oplysning og Dom i Hoved Sag, alt efter den Irettesættelse, som han agter at fremføre. De instævnte mødte, den første personlig, og Ole Mykletun for Aslacg Warberg, som begge benægtede, at være Citanten noget eller det mindste pligtig. Citanten refererer sig til Acten og sit tilførte, og paastod, at Olmoe Garetun maatte, som Selvskyldner tilkiendes at betale Kravet, og Processens Omkostninger efter Dom/m/erens Skiøn. Olmoe Garetun paastod, at Citanten har modtaget Haandskrift af Aslach Warberg for Pengene, og har faaet samme, hvilket han trøstede sig til at beviise. Ole Westrem benægtede det tilførte. Olmoe Garetun begiærede Udsættelse til Som/m/er Tinget for at beviise sit Andragende, og bad om Rettens 1785: 3b Kiendelse. Den forlangte Anstand billiges til næste Ting, da Olmoe Garetun i Rette fører det fornøden agtende til Sagens Slutning. Wiglich Wangen paaraabte Sagen mod Thore Aaseim for uhøviske Ord, og ville fornemme, om han nu møder med Tilsvar. Thore Aasem lod møde ved Lænsmand[en], og sagde at han underkaster sig lovmedholdig Dom.

5 Citanten paastod Dom til Bøders Udredelse med videre, og Processens Omkostning efter Rettens Skiøn. Da ingen havde videre at erindre, blev Sagen optages med de flere til den neden beram/m/ede Dag. Wiglich Wangen paaraabte Sagen mod Thore Aasem for Fornærmelse med Kalves Beedning i hans Mark; og paastod Dom til Bøders Udredelse, og Omkostningers skadesløse Erstatning. Lænsmand Lille Graven for Thore Aasem ligeledes inlod Sagen Dom, med Paastand om Omkostninger for Reysen og Tids Spilde. Sagen optages med de fleere og til samme Tid. Herr Foged Koren mod Torkild Lindebrekke fremlagde Laugdag af 8de Juni d: A:, saa lydende: Torkild Lindebrekke vedtog lovlig Varsel. Vidnerne vare tilstæde, undtagen Ragnilde Siovatsd:, hvis Svagheds Forfald blev anmældet. Den indstævnte ingav et Skrift af 24 Octbr: d: A:, saa meldende: Her: Fogden begiærede fremkaldet Vidnerne, og først Poul Siursen, som aflagde Eed og vidnede: afvigte Foraar ved Korsmisse Tid kiøbte han 3de Potter fransk Brændeviin hos Torkild Lindebrekke, og betalte ham 1 mrk: 8 s: for hver Potte; veed ikke om de i Giæstgiveriet paa den Tid havde Brændeviin at sælge. Vidnet demitteret. Vidnet Ole Siursen Spaaneim dernæst aflagde Eed og vidnede: Paa før ommeldte Tid i dette Foraar hentede han 1 Potte fr: Brændeviin hos den instævnte for 1 mrk: 8 s: til sit eget Huus Fornødenhed, men har ikke drukket i hans Huus; veed ikke, om paa den Tid var Brændeviin til kiøbs paa Giæstgiverstædet. Lars Siovatsen aflagde Eed og vidnede: Han tiener hos den indstævnte, han hiembragte 1 Anker fr: Brændeviin fra Byen for sin Hosbond, hvoraf han har aftappet 3 Potter som Vidnet veed, men veed ikke til hvem det er solgt. Fogden frafaldt det udeblevne Vidne, derimod paastod 1785: 4 Dom til Bøders Udredelse efter Forordningen af 8 Marti 1757, med det videre, og denne Processes Bekostning skadesløs. Torkild Lindebrekke begiærede Sagen udsatt til næste Ting for at oplyse Sagens Sam/m/enhæng. Fogden instillede det forlangte til Rettens Kiendelse. Den forlangte Anstand billiges til næste Ting, da Torkild Lindebrekke fremfører det fornøden agtende til Sagens Slutning. Herr Foged Koren har med 4 Ugers Varsel til dette Høste Ting ladet inkalde Ole Ellingsen Hagestad af Baroniet Rosendals Gods, at høre Vidner om hans Forhold mod Drengen Lars Baarsen af Wosse Præstegiæld, afvigte Vinter, alt til et lovskikket Tings Vidnes Erhvervelse. De under Faldsmaal kaldte Vidner ere Ole Olsen Hielmevold, Lars Andersen Hylde, Ole Torfindsen Sæd og Hans Olsen Legreid. Begiærede dernæst de vedkom/m/ende paaraabte. Siur Scheje mødte for Ole Hagestad og vedtog lovlig Varsel. Af Vidnerne mødte Ole Hielmevold og Ole Torfindsen Sæd. De øvrige 2de bleve paaraabte men ingen svarede.

6 Kaldsmændene Lænsmand Lille Graven og Elling Knudsen Store Graven aflagde Eed, at Lars Hylle med 14 Dages Varsel var tilkaldet i eget Paahør, og Hans Olsen Legreid i hans Naboes Helje Legreids Paahør. Ole Hielmevold aflagde Eed og vidnede: I Fasten dette Aar blev Vidnet anmodet af Drengen Lars Baarsen, at følge ham til Kiølen, da Ole Hagestad havde tilbudet ham Forliig; Vidnet kom da tilligemed det andet Vidne Lars Hylle, og hørte, at Ole Hagestad tilstod at have forseet sig, mod Lars Baarsen, hvilken fik strax i Forligelse 1 rdr:; og siden efter fik han nok 1 rdr: af Ole Hagestad; og saaledes bleve de forliigte. Ole Torfindsen Sæd fremstod, hans forhen afvigte 8de Juni \d: A:/ tilførte Vidnesbyrd, i Prot: fol: 246, blev ham forelæst, og under forrige Eeds Kraft tilstaaet i henseende denne Sag rigtig at være, og at han havde intet andet eller meere at vidne. Herr Fogden begiærede de udeblevne Vidner forelagt Laugdag. De lovlig instævnte, men udeblevne Vidner Lars Hylle og Hans Legreid forelegges under Faldsmaal til næste Ting, deres Vidnesbyrd at aflegge. Poul Siursen Spaaneim har med mundtlig Varsel inkaldet Svend Larsen Lund for Giæld 8 dr:, derom at modtage Beviis 1785: 4b og Dom til Betaling, og Processens Omkostning at erstatte. Til Vædermæle var inkaldet Siur Poulsen Spaaneim. Svend Lund mødte, vedtog lovlig Varsel, tilstod Kravet, men sagde, at have leveret de paastævnte 8 rdr: til Citantens Fader Siur Poulsen, som tilstod dette rigtig at være, og tilbød at være villig at betale dem igien til Citanten, efter hvis Begiæring han havde modtaget Pengene. Poul Siursen benægtede at \have/ befuldmægtiget sin Fader at oppebære de paastævnte 8 rdr:, og da han intet deraf har bekom/m/et; saa paastod han Dom mod Svend Lund til skadesløs betaling, med Omkostninger efter Dommerens Skiøn. Ingen af Parterne havde andet at lade tilføre end uefterretlig Snak. Sagen optages til den Tid, som skal i Dag vorde bekiendtgiort. Herr Foged Koren har til dette Ting ladet inkalde Christian Kollenæs og Haaver Endresen Fylkedal for med hinanden begaaet Slagsmaal, derom at høre under Faldsmaal stævnte Vidner Ole Heljesen Dahle, Niels Nielsen Fylkedal og Torfind Gudmundsen Rønnestrand; derefter at lide Dom til Bøders Udredelse og Processens Omkostning. Haaver Fylkedal var ved Retten tilstæde, saavelsom Vidnerne Niels Nielsen og Torfind Gudmundsen. Kaldsmændene Berje Traae og Anders Lille Graven afhiemlede lovlig Varsel for de udeblevne. Vidnet Niels Nielsen Fylkedal aflagde Eed og vidnede: for 14 Dage siden afvigte Løverdag saae Vidnet, at de indstævnte spøgede med Favn tag paa Moe traaen, men kunne ikke skiønne, om det siden blev Alvor. De skiendtes ikke, men den eene, neml: Haaver, blev noget blodig. Saae ikke Næve hug imellem disse. Vidnet er afskiediget; med Reservation af fleere Spørgsmaale om fornødiges. Torfind Gudmundsen aflagde Eed og vidnede eenstemmig med forrige Vidne, med hvilket dette paa samme Tid vare tilstæde. Herr Fogden erindrede om Laugdag for de udeblevne.

7 Christian Kollenæs, som nu ikke møder, gives Laugdag til næste Ting, og Vidnet Ole Heljesen Dahle til samme Tid forelegges under Lovens Faldsmaal. 1785: 5 Derefter bleve følgende Documenter publicerede. 21: Aflyst Peder Christophersen Kiærlands udgivne Pandte Obligation til Ole Iversen for 170 rd:, dat: 26de Octobr: 1772, qvitteret den 25de October : Peder Christophersen Kiærlands Pandte Obligation til Haldor Olsen Espe i Kintzervig for 250 rd: dateret Tingstædet Eide Grund d: 26de Octobr: : Enken Guri Larsdatter Sæbbe med Laugværge Baard Larsen Sæbbe, hendes Skjøde til Svend Jørgensen Sæbbe paa 9 Mrk: Smør i Gaarden Sæbbe, \No: 101/, i Eifiords Sogn under Lyse Closters Jurisdiction, underskreven af Baard Larsen Sæbbe, og dat: Eide Grund d: 26de Octbr: : Bemelte Enke Guri Larsdatter Sæbbes med Laugværges Baard Sæbbes Skjøde til Peder Tormoesen Sæbbe paa 9 Mrk: Smør uden Bøxel i Gaarden Sæbbe. dat: Eide Grund d: 26de Octobr: 1785, underskrevet af Baard Larsen Sæbbe. 25: Provst Schnabels Bøxel Brev til Siur Nielsen [paa] halvdeelen af hans Faders Niels Siursens Brug i Gaarden Jørdre, neml: 22 ½ Mrk: Smør, ¼ huud Præsteboels Gods ¼ Spand Smør med videre. dateret Gravens Kalds Præstegaard d: 14de Junii med Revers. 26: Do: Bøxel brev til hans Sviger Søn Hr: Gert Kahrs, Capellan..(?) Persona til Gravens Kald, paa 2 pd: 3 Mrk: Smør aarl: Landskyld i Gaarden Store Graven. dat: Eide Grund d: 24de Octbr: Med Revers. 27: Do: Bøxel Brev til Elling Knudsen Store Graven paa halvparten af hans Faders Brug i bem:te Gaard No: 18. Dateret Nedre Hagestad Præstegaard d: 25de Octbr: med Revers. 28: Do: Bøxel Brev til Niels Jørgensen Haugsnæs paa Lars Østensens Brug i Gravens Præsteboels Gods Aasheim i Ulvigs Sogn og Gravens Skibr:, No: (ope rum), dat: Eide Grund d: 25 Octbr: med Attest. Endelig, da Ting Tiiden for dette Skibreede er forløben, blev aflæst følgende Eragtning J Conformité med Forordningen af 19de Augusti 1735 berammes herved et Udsættelses Ting for Gravens Skibreedes Almue her paa Ting Stædet Eide Grund den 26de Nowembr: førstkommende, da de tilbagestaaende Sager uden videre Stevnemaal paa Parternes Anmodning foretages. Til den bemelte 26de Nowembr: optages de paa dette Høste-Ting sluttede Sager, og skal da i dem alle vorde afsagt Dom eller Kjendelse, alt efter Beskaffenhed. Efter Udraab var intet videre ved dette Ting at erindre; thi blev Tinget ophævet. 1785: 5b Hr: Foged Koren fremlagde: 1: Det almindelige Tings Vidne paa 10 Qvæstioner, hvortil blev svaret: Til 1te, 2, 3 og 4de: Ney. til 5te: At her er de samme Sauger i Aar som i Fjor, og ingen Forandring er skeed ved Forflyttelse. Til 6te: af de omspurgte Personer ere følgende: Hans Johansen i Gravens Sogn og Frue Giermans paa Giestgiveriet Kiølen. 7: dette Skibreedes Lænsmand bruger i Gaarden Lille Graven 1 Løb Smør. Til 8de, 9de og 10de: Ney. 2: Tings-Vidner, at Ting Skydsen 4 s: pr: Mand er til Almuen betalt. 3:

8 Specificationen over Aftagene for Gravens Skibreede. 4: Restance Register over Skatterne, beløbende for 1784 og 1785 til 267 rd: 3 mrk: 7 s: og 5te: Differancen i Odels Mandtallet blev examineret og rigtig befunden. Til Tings Vidnerne svarede i sær de 2de Mænd Wiching Larsen Wangen og Gudmund Larsen Rønnestrand. Til Laugrettes Mænd for neste Aar 1786 bleve opnævnte: 1: Jon Josephsen Lille Graven. 2: Poul Iversen Traae. 3: Wiglich Olsen Sem. 4: Ole Olsen Bolstad. 5: Siur Bertelsen Scheye. 6: Iver Olsen Børsem. 7: Ole Møchletun. og 8: Ole Endresen Bue. Efter Udraab havde Jngen videre ved dette Ting at erindre, til!! (thi) blev samme opsagt. Anno 1785, den 27de Octobr:, holdtes almindelig Høste Ting med Kintservigs og Røldals Skibreders Almuer paa det sædvanlige Tingstæd Utne; tilstæde ved Retten Herr Foged Koren, Lænsmand Jon Haugse og følgende eedsorne Laugrettes mænd: 1. Niels Johannsen Tioflaat, 2: Niels Jacobsen Rogde, 3: Torjels Eliasen Eide, 4: Iver Jacobsen Ystenæs, 5: Niels Amundsen ibid:, 6: Guttorm Gundersen Utne, 7: Jacob Johannesen Langesæter, og 8de: Lars Pedersen Maagestad, med fleere Almues mænd. Hvorda! blev læst de Kongl: Forordninger og Øvrigheds Rescripter, som for Jondals Skibrede findes anført. Michel Torrenæs af Suldal anmeldte at have med mundtlig Varsel til dette Ting ladet instævne Aad Jonsen Eide for Giæld 6 rdr:, derom at modtage Beviis eller høre Vidner, og lide Dom til Betaling med Processens Omkostning. Den indstævnte blev paaraabt; men ingen svarede. Kaldsmændene Christen Jonsen Hougse og Svend Knudsen Grimen aflagde Eed, at Stævnemaalet er forkyndt for meere end 14 Dage siden i hans Hustrues Paahør. Citanten fremstillede Beskikkelses Vidnerne Amund Maage og 1785: 6 Samson Qvitne, som møder godvillig, og efterat have aflagt Eed efter Loven at ville vidne Sandhed, forklarede: at nogen Tid efter Nye Aar sidst afvigte, og ved St: Hans Tid sidstleden, tilspurgte de Aad Eide for Citanten, som havde udsendt dem, om han vilde betale de pligtige 6 rdr:; men han svarede: Ney! ikke førend han tildøm/m/es sam/m/e, dog benægtede han ikke Kravet, men paaskiød en anden nu ustævnet Mand. Citanten begiærede Laugdag for den udeblevne. Den lovlig instævnte, men udeblevne Aad Jonsen Eide gives Laugdag til næste Ting at møde med Tilsvar; og Citanten besørger lovlig Varsel. <bet:> Dagen efter, den 28de Octobr:, continuerede Høste Tinget i overværelse af Hr: Foged Koren, Lensmanden Niels Helgesen Hamre for Røldals Skibreede, og det i Gaard specificerede Laugrett vid: 251 Hvorda. Mons Michelsen Horre i Rette ædskede Sagen imod hans Broder Ole Michelsen Horre, og fremlagde Rettens ved seeneste Sommer-Ting givne Laugdag til Indstevnte.

9 Paa Indstevnte Ole Michelsens Vegne mødte hans \Broder/ Søn Michel Monsen. Indstevnte og forelagde Ole Michelsen mødte, ligesaa var og tilstæde Vidnet Lars Nielsen Horre. Citanten begierede dette Vidne afhørt; Thi fremstoed 2det Vidne, Lars Nielsen Horre, og efter aflagt corporlig Eed, forklarede i et og alt eensstemmig med forrige Vidne Siur Olsen Horre. Citanten paastoed Dom. Contra Parten Ole Michelsen forestillede, at \da/ han i 23 aar, han har upaaanket besiddet denne Huusmands Plads, havde ventet uden nogen Paatale at besidde samme; Saa ville han indstille denne Sag til Dommerens Skjøn. og benægter alt ubeviisligt. Citanten begierede Sagen udsat til neste Aars Sommer Ting, for nøyere ved Vidner at oplyse Sagen, som af Retten blev bevilget, og Denne Sag udsættes efter Contra Parten Ole Michelsens Forlangende til neste Aars Sommer Ting, da Ole Michelsen haver at fremkomme med det fornødne, eller modtage Dom. Torkild Heljesen Berven anmeldte at have med mundtlig Varsel til dette Ting ladet inkalde Lars Jonsen Maagestad for Giæld 566 rdr:, derom at modtage Beviis og lide Dom til Betaling, og Processens Omkostning at erstatte. Den indstævnte blev paaraabt; men infandt sig ikke; thi fremstode Kaldsmændene Christen Jonsen Haugse og Svend Grimen, som aflagde Eed, at Lars Jonsen var tilkaldet med fuldkom/m/en 14 Dages Varsel. Citanten erindrede om Laugdag for den udeblevne. Den lovlig instævnte, men udeblevne Lars Jonsen Maagestad gives Lavdag til næste Ting at møde med Tilsvar, og Citanten besørger lovlig Varsel. 1785: 6b Ole Olsen Berven paaraabte den forrige Sag mod Torkild Heljesen ibid:, og ville fornemme om han nu slutter Sagen til Doms. Torkild Berven fremlagde Inlæg af 4de Octbr: d: A:, som er saa meldende: Parterne begiærede Anstand nogle Timer for at tragte efter Forliig. Sagen beroer til i Eftermiddag, Tobias Helleland paaraabte Sagen af Anders Wesenberg mod Ole Tronæs for Giæld, og ville fornem/m/e, om han nu møder. Lænsmand Jon Haugse for Ole Tronæs bad om Fordrag til næst anstundende Vinter, da han lover at betale Fordringen, og i Mangel deraf underkaster sig villig Dom til næste Ting for Capital og Omkostninger. Sagen beroer til næste Ting, da Ole Tronæs uden videre Udflugt modtager endelig \Dom/ i Mangel i hans nu tilførte Løftes Opfyldelse. Knud Bustetun mod Elling Johannesen Aakre ingav Laugdag, saa lydende: For Elling Aakre mødte Dag Jonsen Aakre og begiærede Anstand til næste Ting, for at oplyse den rette Sammenhæng.

10 Vidnet Svend Christensen Sexe blev anmeldet at være ved Døden afgaaen. For Vidnet Jarand Asbiørnsen mødte hans Fader Asbiørn Naae og anmeldte hans lovlige Forfald formedelst Søe-Reyse. Knud Bustetun fremlagde Inlæg af 28de Octbr: d: A:, som er af saadan Formeld: dernæst begiærede Laugdagen fornyet for det udeblevne Vidne. Paa Forlangende af Elling Johannesen Aakre udflyttes denne Sag til næste Ting, da han paalegges at opfylde sit Løfte til Sagens Oplysning, og til bemeldte Ting bliver Vidnet Jarand Asbiørnsen Naae atter forelagt under Faldsmaal at møde, sit Vidnesbyrd at aflegge. Denne Kiendelse haver Citanten lovlig at lade forkynde. <bet:> Knud Bustetun har med mundtlig Varsel til dette Høste Ting ladet instævne Haaver Olsen Præstegaard til at høre Vidner og giøre Regnskab for de Vahre, som han forkom!! (forekom) for hannem, for henimod 2 Aar siden, desangaaende at modtage Dom til skadesløs Erstatning, med Processens Bekostning, alt efter nærmere Paastand. Anmeldte derhos at have tilstæde 1 godvillig mødende Vidne. Haaver Præstegaard svarede ikke efter Paaraab; thi blev lovlig Varsel afhiemlet af Christen Jonsen og Svend Grimen. Citanten begiærede fremkaldet Vidnet Svend Olsen Sexe, som aflagde Eed at ville vedblive Sandhed, og forklarede: at for 2de Aar siden i tilkom/m/ende Vinter, var Vidnet i Stavanger, og hørte da og vidste med Sandhed, at Haaver Præstegaard formedelst sin Uforsigtighed blev frataget en Deel Vahre, eller confisqverede, og at Baaden 1785: 7 blev arresteret tilligemed Vahrene, som for det meeste tilhørte Citanten Knud Bustetun, hvis Dreng Helje Jørgensen Sandven var med paa Fartøyet. Vidnet hørte at Knud Bustetun ved denne mislige Omgang af Haaver Præstegaard mistede Vahre for omtrent 30 rdr: af Smør og Tobak. Vidnet er afskeediget. Citanten erindrede om Laugdag. Den udeblevne Haaver Olsen Præstegaard gives Laugdag til næste Som/m/er Ting at møde med Tilsvar, og Citanten besørger lovlig Varsel. <bet:> Amund Lofthuus har med mundtlig Varsel \contra/ instævnet Lænsmand Jon Hougse angaaende en Kløv Talg, som Citanten bort tog fra Torjuls Tioflaat, som til Vædermæle er indkaldet, derom at anhøre under Faldsmaal stævnte og godvillig mødende Vidner, samt at lide Dom og erstatte Processens Bekostning. Lænsmanden \mødte/ {vedtog lovlig Varsel}, saavelsom Torjuls Tioflaat. den første protesterede imod Stævnemaalet, siden han ikke har stævnet i denne Sag, og derfor ikke kan modtage Contra Stævning. Torjuls Tioflaat sagde, at han havde Tilladelse af Fogden at føre en Kløv Talg til Kongsberg, og denne havde han overladt Lænsmanden, som ikke kunde deele denne Kløv iblant 100 Mand, dog dette vedkom ikke Amund Lofthuus, og gav ham ingen Rett at tage Talgen bort fra en anden. Fogden begiærede tilført, at da han er constitueret af det høje Berg Amt at ligne Talg førselen paa Hardanger Fogderies Almue, og han, hvad dette Skibredes Almue angaaer, havde overdraget denne sin Fuldmagt nu i nogle Aar til Skibredets Lænsmand Jon Hougse, saa at hans Ligning i alle Tilfælde var at ansee, som den af Fogden selv var forrettet, hvor for og de til Kongsberg afsendte Lister vare af Fogden underskrevne, og det nu er beviist, at det Talgs

11 Lov, som af Lænsmanden var lignet paa Torjuls Tioflaat med Fogdens Forevidende og Samtykke, er paa en lovstridig og uforsvarlig Maade bort taget af instævnte Amund Pedersen Lofthuus, hvilket han og selv tilstaaer, saa sluttede Fogden Sagen fra sin Side med denne Paastand, at da saadant giver en stor Confusion udi Talg føringen, ligesom det i sig selv er et Bedragerie, han da tilstrækkelig maae ansees med Bøder til Vej Cassen, og Processens Omkostning. Amund Lofthuus begiærede Udsættelse til næste Ting for at oplyse den rette Sam/m/enhæng og den imellem Almuen ingaaede Contract desangaaende. Sagen udflyttes til næste Ting, da Amund Lofthuus beslutter den til Doms, eller og Dom da modtager, denne Kiendelse besørges derfor lovlig forkyndt. 1785: 7b Den Residerende Capellan til Kingservigs Præstegiæld, Her: Høegh, mod Tobias Helleland, fremlagde Contra Stævning dat: 27 Septbr: sidstleden, som er af saadan Formeld: Tobias Helleland var ved Retten tilstæde og vedtog lovlig Varsel; saavelsom de benævnte 2de Vidner. Lænsmanden Jon Haugse for Sogne Præsten Her: Rørdam, fremlagde et Skrift af Dato 15 Octbr: d: A:, som blev læst og er saa lydende: Herr Høegh begiærede Vidnerne fremkaldede, eedfæstede og afhørte, efter de skriftlige Qvæstioner af 25de Octbr: sidstafvigte, saa lydende: Tobias Helleland fremlagde et Skrift af 28de Octobr:, eller Dags Dato, som han begiærede at maatte nu læses, og lyder saaledes: og paastod Rettens Kiendelse. Vel er det af den Residerende Capellan Herr Høegh producerede Stævnemaal ikke nøyagtig bestemt, da det baade kaldes Contra Stævning, som i Anledning af Hoved Søgemaalet maatte sigte til Doms Erhvervelse, og tillige benævnes, til at udvirke lovlig Tings vidne; saa \kan/ {at} Stævnemaalet af 27 Sept: d: A: ikke antages følgelig den fremlagde Protestation; men da Her: Høegh ikke bør betages Tid til Forsvar og Oplysning: saa udflyttes Sagen til næste Ting, da her: Høegh i Rettefører det fornøden agtende. Peder Arnesen Kambestad, som er krævet for 1 Tønde Undsætnings Korn 2 rdr: 8 s:, paastod at have betalt sam/m/e til den forrige Fogeds Fuldmægtig, og tilbød derpaa at aflegge Saligheds Eed. Herr Foged Koren paa afg: Kam/m/er Raad og Foged Juels Enkes Vegne, vedtog at anhøre den anbudne Eed, hvilken corporlig blev aflagt. Fogden begiærede dette passerede, som et Protocol Udtog beskreven. Ole Halvorsen Huusmand paa Ettrem, som Saugmester paa Strand Saug udi Odde Sogn, og tilhører Peder Haldorsen Kiøvigen, staaende paa Odels og Eyendoms Grund, \angav at/ han i Som/m/er fra 8de Juni d: A:, da den var opbygget, skaaret til denne Tid 5000 Bord, deraf 2500 Stk: til Udførsel, og de øvrige til Bygdens Brug og Fornødenhed; og derpaa aflagde Saligheds Eed. Almuen declarerede, at Sandven Saug er øde liggende. {da den bemeldte Strands Saug i denne Stæd blev opbygget}. Helje Olsen Aase fremstod og declarerede, at paa Qvitne Saug i Odde Sogn beliggende, og paa Odels Grund, er i Sommer skaaret 1100 Bord til Udførsel, og Bygdens Brug omtrent 1200 stk: Bord, og derpaa aflagde corporlig Eed.

12 1785: 8 Jacob Madsen Huus anmeldte, at paa Huus Saug i Kintzervigs Sogn, og paa Odels Grund, er skaaret i Sommer 1800 Bord, deraf 800 stk: til Udførsel, hvilket han bekræftede med Saligheds Eed. Siur Olsen Tvisme, som Ejer \af/ og Saug mester paa Tvisme Saug, staaende paa Odels Grund, dog ½ Løb beneficeret i Gaarden, angav at have skaaret {i Som/m/er} fra forgangen Aars Angivelse, 2000 stk: Bord, alle til Bygdens Brug og Fornødenhed, hvilket han bekræftede med corporlig Eed. Frue Hierman har med mundtlig Varsel ladet inkalde Ole Pedersen og Jærand Siursen Maagestad fordi de i hendes Navn har inleveret 2de Kløver Talg paa Kongsberg, derom at modtage Beviis og lide Dom til Erstatning, og Processens Omkostning at svare skadesløs. De indstævnte infandt sig ikke efter Paaraab. Kaldsmændene Christen Jonsen og Svend Grimen afhiemlede lovlig Varsel. Citantinden lod erindre om Laugdag, og derhos ingav Inlæg af 25de Octbr: d: A:, saa lydende: De lovlig instævnte, men udeblevne Ole Pedersen og Jærand Siursen Maagestad gives Laugdag til næste Ting at møde med Tilsvar. <bet:> Peder Espe har med mundtlig Varsel inkaldet Peder Larsen Frøsvig at giøre Regnskab for 3 dr: med videre, derom at høre Vidner og lide Dom til Betaling, og Processens Bekostning, alt efter nærmere Paastand. Den instævnte mødte ikke, ey heller det indstævnte Vidne Helje Larsen Frøvig. thi fremstode de forbemeldte Kaldsmænd, som afhiemlede lovlig Varsel. Citanten begiærede Laugdag for de udeblevne. Peder Larsen Frøsvig, som nu ikke møder, gives Laugdag til næste Ting, og Vidnet Helje Larsen Frøsvig til bemeldte Tid forelegges at møde under Lovens Faldsmaal. Citanten besørger lovlig Varsel. <bet:> Derefter bleve følgende Documenter publicerede. 1: Contract imellem Opsidderne paa Gaardene Mit Sexe, Nedre Sexe og Øvre Sexe, angaaende Bedning. dat: 27 Octobr: : Aflyst Erich Hængs Obl: til Haldor Espe, dat: 26de Octobr: 1770, for saavidt de derudi pandtsadte Huuse betreffer. Qvitteret d: 27de Octbr: : Erich Hængs Skjøde til sin Broder Ole Olsen Bræche paa alle de Huuse, som findes paa Bræche-Teig for 75 rd:, dat: 26de Octbr: : Ole Olsen Breches Obligation til Haldor Olsen Espe for 80 rd: imod Pandt i forommeldte Huuse paa Breche-Teigen. dat: 26de Oct: : Aflyst Erich Knudsen Mouges Pandte Obl: til Asbiørn Johannesen Mouge for 130 rd: mod Pandt af eendeel Skyld i Gaarden Mouge i Ullensvang, dat: 25de Octobr: 1768, qvitteret 27de Octobr: : Aflyst Erich Knudsen Mouges Pandte Obl: til Asbiørn Johannesen Mouge for 70 rd: mod Pandt af eendeel Skyld i Gaarden Mouge, dateret 25de Octobr: 1774, og 1785: 8b Qvitteret 27de Octobr: 1785.

13 7: Erich Knudsen Mouges Pandte Obligation til Asbiørn Johannesen Mouge for 300 rd: mod aarlig Rente 2 rd: 5 mrk: 8 s: af 100de, og Pandt i Gaarden Mouge Første Thun, No: 17 i Ullensvang, dat: 27de Octbr: : Hans Pedersen Rogdes Pandte Obl: til Jon Olsen Aakre for 300 rd: mod Pandt i Gaarden Rogde Andet Thun, Matr: No: 24, dat: 27de Octbr: : Aflyst Hans Pedersen Rogdes Pandte Obl: til Jon Olsen Aakre for 200 rd: mod Pandt i Gaarden Rogde, No: 24. dat: 26 Maij 1775, og Qvitteret den 27de Octobr: : Siur Matthiæsen Mit Sexes Vilkaar Brev til hans Hustrue Anne Jacobsdatter, ang: hvad hun af Gaarden Mit Sexe skal nyde indtil sin Død. dat: 27de Octobr: : Helge Olsen Aases Pandte Obligation til Peder Eilefsen Lindvig i Ullensvang for 120 rd: mod Rente 3 rd: 2 mrk: af 100de, og imod Pandt af eendeel Skyld i Gaarden Aase, No: 25. dat: 27de Octobr: : Jon Siursen Schares Skjøde til hans ældste Søn Salomon Jonsen paa den anden halve Deel i Gaarden Schare Første Thun, No: 19, for 120 rd: dat: 28de Octobr: : Kongel: Bevilling for Siur Olsen paa een Bøygde Saug ved Gaarden Tvisme i Sundhords Fogderie og Søndre Bergenhuus Amt, dat: Friderichsberg d: 3de Augusti : aflyst Tollef Svendsen Schares Pandte Obl: til Tosten Giærandsen Mæland for 100 rd:, dat: 24de Octobr: 1778, og Qvitteret 28de Octobr: : Tollef Svendsen Schares Pandte Obl: til Tosten Giærandsen Mæland for 166 rd: mod Pandt i Gaarden Schare, og aarlig Rente 4 pcto: dateret 28de Octobr: : Giermund Svendsen Jøssendals Vilkaar brev til sine Forældre, angaaende, hvad De skal nyde af Gaarden Jøssendal, No: 5, for deres Lives Tiid, dat: 28de Octobr: : Aslach Gundersen Jølles Ordination, indeholdende, hvorledes hans Gaard Jølle skal deeles imellem hans Børn, dat: 10de Junii : Lars Østensens, Amund Gundersens, Ole Jonsens og Knud Hansens indre Jaastads oprettede Contract, angaaende deres Creaturers Beeting, bestaaende af 10 Poster. dat: 6te Octobr: Anno 1785, den 29de Octobr:, continuerede Høste Tinget med Kintzervig og Røldals Skibreder i Overværelse af Fogden og det sædvanlige Laugrett. Hvorda! Haldor Espeland anviiste Felden af en voxen Biørn som er skudt paa Gaarden Jøssendals Grund i denne Høst, og blev af her: Fogden mærket med at afskiære den venstre Fremfod. 1 Ditto skudt af Michel Olsen Taakeim paa hans egen Grund i denne Sommer, og ligeledes mærket af herr Fogden. Peder Espe paaraabte den forrige Sag mod Lænsmand Niels Hamre, og ville fornemme hvad han nu haver at tilføre. Lænsmand Niels Hamre anmeldte at have contra stævnet Peder Espe i denne Sag, og end videre at lide Dom til Undgieldelse 1785: 9 for ulovlig Krav imod Beviis, som han agtede at fremføre, og Processens Omkostning skadesløs erstattet; saa anmeldtes og, at Lænsmand Jon Hougse paa sin Søns Vegne til Vædermæle er tilkaldet [i] denne Sag. Peder Espe saavelsom Lænsmand Jon Hougse vedtoge lovlig Varsel.

14 Niels Hamre fremlagde et Skrift paa 6 s: Papir, paategnet 1785, som blev oplæst og er saa lydende: Peder Espe tilstod for Retten at have bekommet Pengene, men, da han ved Dom er tilfunden at betale dem igien til en anden her ustævnt; saa formeente og paastod han igien at have Regresse og Tiltale til sin rette og i denne Sag førte Debitor, som er Lænsmand Niels Hamre. Derhos benægtede han det fremlagde Skrift, som mueligt kunde være urigtig. Niels Hamre formeente ikke at være pliktig at betale de Penge som Peder Espe har laant paa Kongsberg, da det ikke vedkom/m/er Niels Hamre, som paastaaer ved det fremlagde Skrift at have beviist, at Pengene for den kiøbte Hest er betalt, og saaledes paastaaer at friefindes for Krav og Søgemaal af Peder Espe. Hvilken nu som før protesterede mod det fremlagde Skrift. Niels Hamre sagde, at, da Peder Espe benægter dette fremlagde Skrift, saa maatte han formaae Udstæderen Engel Brathuus personlig at møde for Retten at afgive sin Declaration, til Som/m/er Tinget, om han da er i Live; og derfor begiærede Udsættelse. Peder Espe sagde endnu, at det nokmeldte Skrift kunde mueligt være skreven af en Omløber, og paastaaer Dom. Niels Hamre refererer sig til sit forrige, og begiærede Anstand. Eragtet. End engang og for alle bevilges den forlangte Anstand til næste Som/m/er Ting, da Lænsmand Niels Hamre besørger Slutning, eller Dom modtager efter det passerede. Christen Hovland for sin Frænde Asbiørn Eidnæs mod Lars Jonsen ibid:, fremlagde Laugdag, saa lydende: De benævnte Vidner vare ved Retten tilstæde. Citanten begiærede dem afhørte. Lars Eidnæs var ligeledes nærværende. 1ste Vidne, Iver Anfindsen, aflagde Eed at ville vidne Sandhed, og forklarede, at for 1 Aar siden forrige Vinter, var Vidnet tilstæde da Capitalen efter Pandte Obligation med sidste Aars fulde Renter var betalt. Lars Eidnæs sagde da, at han restede Renter 13 dr: for de forrige Aar, hvortil Asbiørn sagde, at han har betalt efter deres Accord og Aftale, og Lars Eidnæs igien sagde: dersom Du havde ladet mig sidde i Roe, neml: uden Odels Løsnings Proces, saa vilde ieg og eftergivet noget af Renterne; videre angav Asbiørn at have betalt 3de Aars Rente-Skatt, hvilke Lars Eidnæs sagde at ville vederlegge, naar han fik sine fulde Renter for de forrige Aar. Vidnet afskeediget. 2det Vidne, Amund Pedersen Lofthuus, aflagde Eed og vidnede: gandske eenstemmig med forrige Vidne, som med dette paa sam/m/e Tid var tilstæde. 1785: 9b Citanten bad tilført, at han havde betalt Renterne efter deres Foreening, og derfor haabede at blive friefunden for Søgemaalet; saavelsom at blive godtgiort 4 Aars Rente skatt med 4 dr: 3 mrk:, og saaledes inlod Sagen Dom, og at derhos maatte erindres Processens Omkostning skadesløs. Lars Eidnæs paastod de paastævnte Renter 13 rdr:, hvorimod han tilbyder at godtgiøre ham, neml: Asbiørn Eidnæs, 3de Aars Renteskatt á 5 mrk: 4 s: aarl:, i alt 15 mrk: 12 s:, benægter derhos at have ingaaet nogen Foreening med {den Instævnte} \Citanten/ om Renternes Betaling, anderledes end hvad Vidnerne have forklaret, og paastod i saa fald, at Asbiørn Eidnæs bør beviise sit Andragende. Sorenskriveren maatte tilholde Parterne at tilføre deres Paastand uden unyttig Ophold med Snak.

15 Asbiørn Eidnæs paastod Dom til den paastævnte Obligations Udslettelse; samt at godtgiøres den resterende Pro Cento Skatt. Lars Eidnæs paastod Dom til Renternes Betaling følgel: Pante Obligationen og Vidnernes Forklaring, med Processens Omkostning skadesløs. Eragtet. Sagen optages til Revision til næst kom/m/ende 2den Decbr:, da Dom eller Kiendelse efter Beskaffenhed skal vorde afsagt. Østen Alsager har med mundtlig Varsel ladet indstævne Wiching Jørgensen Jaastad at anhøre hans Benægtelses Eed ikke at have bekommet de paastævnte 22 rdr:, og fremlagde den ved sidste Ting aflæste Dom, som lovligen ham forkyndet, og saa lydende: Wiching Jaastad fremstod for Retten, vedtog lovlig Varsel i henseende til at anhøre den anbudne Eed, og ville samme modtage, og derefter udbetale Pengene. Østen Alsager sagde, at han ikke har faaet de paastævnte 22 rdr: af Wiching Jaastad, eller nogen anden, ey heller har han anmodet Wiching Jaastad at oppebære Pengene, hvilket han bekræftede med Saligheds Eed. Jørgen Jaastad for Sønnen Wiching lovede inden 3 Uger at betale de tildømte 24 dr:, hvormed Østen Alsager var tilfreds, og saaledes denne Sag ophævet. Herr Foged Koren har til dette Ting ladet inkalde Tosten Larsen Aga paa Justitiens Vegne for Løsgiængerie og utilladelig Handel, derom at have Vidner og lide Dom til Bøders Udredelse efter nærmere Irettesættelse, og Processens Omkostning at svare. Tosten Aga mødte og ingav Inlæg af 26de Octbr: d: A:, saa lydende: Herr Fogden bad tilført: Naar den indstævnte til næste Ting med Attest af Ministerieal Bogen kan godtgiøre, at han er over 50 Aar, frafalder [han] Sagen mod ham, som Løsgiænger, men da han tillige er angivet for uberettiget Handel, saa 1785: 10 maatte han paa den Post begiære Sagens Fremme. Sagen beroer til næste Ting, da Tosten Aga fremlægger den paaberaabte Attest. Her: Foged Koren har ligeledes for Løsgiængerie og utilladelig Handel indkaldet Svend Thoresen Brandstvedt, og, som Angiver Jon Ellingsen Jaastad, derom at høre Vidner og modtage Dom saa vidt enhver kan vedkom/m/e, efter nærmere Paastand med Processens Omkostning. Den indstævntes Fader mødte og vedtog lovlig Varsel; saavelsom Jon Ellingsen Jaastad. Herr Fogden paastod Afhiemling og Laugdag. Den udeblevne Svend Thoresen Brandstvedt gives Laugdag til næste Ting at møde med Tilsvar. Niels, Elling og Helje Hougse har til dette Ting contra indstævnet Ole Iversen Utne med Naboer, at høre stævnte og ustævnte Vidner i den forhen anlagde Sag, alt til et lovskikket Tings Vidnes Erhvervelse. Vidnerne ere Ole Sølfestsen Langesæter og Jacob Johannesen ibid: Ville fornem/m/e om de vedkom/m/ende møder. Samt godvillig mødende Mari Iversd: Hougse og Margrethe Johannesd: ibid:

16 Ole Iversen Utne mødte paa egne og de fleeres Vegne og vedtog lovlig Varsel. saa var og tilstæde de benævnte stævnte og ustævnte Vidner. Eedens Forklaring blev oplæst med Formaning. Derefter fremstod 1ste Vidne, Ole Sølfestsen Langesæter, som aflagde Eed og vidnede, at afvigte Sommer, førend Hougses Kreaturer kom paa Støelen, saae han Utnes Kreaturer paa Gaarden Hougses Mark tæt under Støelen, saae ingen fra Utne, som vogtede Kreaturene. 2det Vidne, Jacob Johannesen Langesæter, aflagde Eed og vidnede eenstem/m/ig med forrige Vidne, som med dette paa samme Tid nærværende. 3de Vidne, Mari Iversd: Hougse, aflagde Eed og forklarede: I denne Som/m/er, omtrent 14 Dage efter St: Hans Tid, saae hun Utnes Kreaturer i Gaarden Hougses Mark, og da var ingen tilstæde, som vogtede Kreaturene fra Utne. Videre sagde Vidnet, at hun ligeledes har seet Gaarden Hougses Kreaturer paa Utnes Mark. 4de [Vidne], Margrethe Johannesdatter Hougse, aflagde Eed, og vidnede eenstemmig med forrige Vidne, som paa samme Tid nærværende. Opsidderne paa Utne paastode Dom til den fremlagde Contractes Opfyldelse i et og alt, med Erindring, at dersom den eene Part af Vanvare, eller Tieneres Uforsigtighed, har kommet med Kreaturene paa fremmed Mark, saa er det samme ligeledes passeret af den anden Part; inlod saaledes Sagen i Hoved Søgemaal og Processens Omkostning. Opsidderne paa Hougse formeente endnu at opnaae Forliig, og derfor begiærede Anstand til næste Ting. Som blev bevilget. 1785: 10b End videre publiceret følgende Almues Breve: 19: Lars Hagtorsens Øfsthuuses udi Strandebram, Hands Skiøde til Baar Larsen paa Ougdenæs, i Hardanger Fogderie, skl: (skylder) efter Skiødets Formeld ½ Løb 2 ½ mrk: Smør, men efter Paategning af Fogden Korn!! (Koren) rettelig skylder 20 ½ Mrk: Smør og ½ Hud, for Penge 130 Rdr:; Dateret, den 12te Oct: : Eric Olsen Hengs Obligation, til Siur Jærandsen Mochestad, for Penge 160 rd:, mod Rente 4 pro-cento, og Pant af endeel Skyld i gaarden Heng, No: 39, beliggende i Odde Sogn og Kintzervigs Skibrede, neml: 9 Mrk: Smør med Bøxel, dat: 9 Juni : Ole Larsen Mælands Obligation aflyst, til Hr: Peder Blyth for 200 Rd:, mod 3 ½ pro Cento Rente, og Pant med 1 Prioritet i Gaarden Mæland, skl: (skylder) 1 ½ Spand Smør med Bøxel, og over Bøxel til 1 Spand 6 Mrk: Smør, dat: 22 Maji 1781, tingl: 23 Do: 1781, og qvitteret fra Thole Gaard, den 23 Maji 1785, af Maren, sal: Hr: Blyth. 22: Lensmand Jon Torgildsens Skiøde til sin Søn Brynild Jonsen, paa halve Gaarden Haugse, i Kintzervigs Kirke-Sogn, No: 20, skl: 1 Pund 4 ½ Mrk: Smør, ¼ Hud, ¼ B:skind med Bøxel, og Over Bøxel til ¾ Mrk: Smør og 1/12 F:skind, for Penge 100 Rdr:, dat: 29de Oct: Torkild Heljesen og Ole Olsen Berven fremstode for Retten og declarerede, at den i mellem dem værende Proces var nu venlig forliigt, saaledes, at de af Ole Olsen udtalte Ord, som han haver tilbage kaldet, var begaaet i ubetænksom og hastig Overveielse, og, da han samme haver fortrydt og afbedet; saa frafaldt Torkild Berven Søgemaalet og videre Paastand, da Ordene mortificeres, og ey bør kom/m/e ham til nogen Fornærmelse paa gode Navn og Rygte. Torkild Berven eftergav for sin Person de udlagde Omkostninger, men fordrede, at Ole Olsen skal betale til Vey Cassen Nordenfields 3 ½ rdr:, hvilket Forliig Parterne begiærede ved Dom stadfæstet. Avsagt.

17 Det af Parterne inden Retten frivillig ingaaede og Protocollen tilførte Forlig bliver herved bekræftet, saaledes at de udtalte ubetænksom/m/e Ord ej bør komme Torkild Berven eller Slægt til nogen Slags Fornærmelse paa gode Navn og Rygte, men bør aldeles være mortificerede; og da Ole Olsen Berven nu inden Retten har erlagt og til Lænsmanden leveret de til Vey Cassen accorderede 3 ½ rdr:; saa vorder denne Sag for det øvrige ophævet. Foruden de Saug-Andgivelser, som i denne Protocoll Foliis 7 og 8 findes andførte, blive endnu disse 2de at tillegge, nemlig: Thomas Haldorsen, som en Tiener af Biotved-Saug-Eiere, fremstoed for Retten og declarerede, at paa Biotved-Saug, som med Dam-Stok er staaende paa beneficeret Godses Grund, er, fra seeneste Andgivelses Dato, til 29de Oct: 1785, skaaret 900 udførsels-bord og 1100de Bøigde-Bord, af sedvanlig længde og tykkelse, hvortil Tømmeret alt er taget af omliggende Odels Skove; Hvorpaa Hand aflagde Saligheds Eed. Halsteen Torgersen Tvedt fremstoed paa Eiernes Veigne af Schartz-Elv Saugen, som har heel Dam-Stok staaende paa Odels-Grund, og tilkiendegav, at fra Oppbyggelsens Dato, den 16de Junii, til 29 Oct: indeværende Aar, er paa den/n/e Saug, allene til Bøigdens Fornødenhed, skaaret: 160 Bord af sædvanlig længde og tykkelse; Hvortil Tømmeret er alt kommen af omliggende Odels-Skove; Hvilket Hand bekræftede med sin Saligheds Eed. Fogden fremlagde derpaa til Examination inden Retten 1: Det almindelige store Tings- Vidne, bestaaende af 10 Qvæstioner, til hvilke blev svaret: Ney; undtagen, hvad 5te, 6te og 7de Post betreffer, der paa blev besvaret, neml: til 5te; at her i Skibredet findes ei fleere Sauger, hvorpaa Bord Skiæres, end Biotvedt, Huse, Tvisme, Strands, Schartz-Elvs og Qvitne Sauger, da Sandven i dette Aar har lagt øde. I øvrigt er ingen Forandring i Henseende til Forflyttelsen skeet, og de Bord, som derpaa ere skaarne, have været til Bøigdens Fornødenhed, og alle vandkantede, uden Skovens Skade. Til 6te: af de omspurgte Personer har ei flere været, end som Knud Larsen Bustetun i Odde, der, efter Skatte-Forordningen, skatte bør. Til 7de: Disse Skibreeders Bøigde-Lensmænd: Jon Torjulsen, har dette Aar brugt og beboed udi Gaarden: Hougse, 1 Løb 1 Pund 6 Mrk: Smør, og Lensmanden: Niels Helgesen udi gaarden: Hamre 1785: 11?? 4(?) 7/8 Mrk:er Smør, som alt er udi Land-Lægdernes District. 2det Tings vidne: Om Ting Skydsen 4 s: pr: Mand er Almuen betalt? Hvortil de alle svarede: Ja. 3: Specification over Aftagene, hvortil blev givet saadant Svar: at Opsidderne paa de affeldte gaarder, her udi Skibrederne for dette Aar: 1785, har nydt gotgiort alle Slags Skatter af den, derudi affeldte Skyld, undtagen udreednings- og Stand-qvarter-Penge; Sagde og, at ingen af dem er bleven saameget forbedret, at de kand taale mindste Paalæg. 4: Specification over Aftagene paa 10 Aar; hvortil blev svaret: Ja, de har rigtig nydt gotgiort alle forskrevne Skatter, og, at disse gaarder, uagtet ald andvendt Flid paa Forbedring, ere endnu i sam/m/e slette Tilstand; Og 5: Restance Registeret over Skatterne, beløbende for Aarene: 1784 og 1785 til 597 Rdr: 1 mrk: 2 s: Dette, som nu andført er, blev saaledes, i Lensmændenes og Laug-Rettets Overværelse, besvaret af den gandske tingsøgende Almue, og i sær af de 2de Mænd: Haldor Olsen Espe og Siur Jærandsen Mochestad. Til Laug-Rettes-Mænd for næst-tilkom/m/ende Aar: 1786, bleve opnævnte: Od Jonsen Eide, Tobias Henrichsen Mansager, Jørgens Tronsen Hildal, Samson Pedersen Frøsvig, Greb Siursen Mochestad, Wiching Svendsen Kambestad, Ole Iversen Utne og Holgier Ellingsen Haastabbe.

18 Efter Udraab indfandt Sig ei fleere, der meere ved Tinget havde at bestille; Thi blev det, for denne Gang, ophævet og sluttet. Udsettelses-Høste-Ting for Graven. Anno: 1785, den 26 Nov:, blev, i Continuation af sidst afvigte Høste-Ting for Gravens Skibrede, og den da, paa folio: 5 faldne Eragtning, Udsettelses-Ting foretagen paa Ting- Stædet: Eide-Grund for fornevnte Gravens Skibredes Almue; og Retten betient, med følgende 8te Eedsvorne Laug-Rettes-Mænd: Iver Ellingsen Eide, Ricold Erichsen ibidem, Siur Hansen Fylchedalen, Endre Tostensen Hamre, Lars Olsen Spaaneim, Johannes Iversen Breche, Gudmund Larsen Rønnestrand og Anders Josephsen Lille-Graven. Hvorda 1: Udi den Sag {som} \andlagt/ af Peder Børsem for Niels Pedersen Fylchedal, nu Høysætter, mod Ole Vestrem for gield, blev saaledes afsagt Dom: Det bliver aldeeles unyttigt, hvad enten Indstevnte Ole Vestrem benægter alt eller noget af den fremlagde Obligation, af 26de Oct: 1767, efterdi bemeldte Obligation er underskrevet af Vedkom/m/ende, tilligemed Vitterligheds Vidner, og lovlig tinglyst inden Retten. Opsigelsen er af Debitor paategnet den 28de Julii Dens Kraft svækkes ikke, fordi Debitor til næste Ting efterlader at stevne, i Haab om mindelig Betalning, som Acten ommælder, at Ole Vestrem endog har vedtaget ved Høste-Tinget 1784, da Sagen var incamineret sam/m/e Aars Som/m/er-Ting. Debitor: Ole Westrems gield er da, følgel: den bemeldte Obligation, 163 Rdr: 3 mrk: 4 s:; men, da Hand har ved Som/m/er-Tinget for Gravens Skibrede 1785, anviist Creditors Qvittering, af 24 Oct: 1771, at 105 Rdr: var betalt paa Obligationens ommeldte Capital, og Peder Børsem har vedtaget sam/m/es Rigtighed; Saa bør og de bemeldte Et Hundrede og fem Rdr: til afdrag kom/m/e i Betragtning; Thi Kiendes hermed for Rett: Ole Vestrem bør til Citanten: Niels Pedersen Fylchedal, nu Høysætter, betale det Resterende af nok-meldte Obligations-Summa, med 58 rd: 3 mrk: 4 s:, samt Renter, efter Forskrivningens Formeld, til Betalning skeer. Derhos Reserveres Citanten Regress til Ole Westrem, om de benevnte, dog tilstaaede 105 rd:, dependerer og nogen anden Fordring; Saa betaler og Ole Vestrem til Citanten, udi den/n/e Processes Bekostning 2 rd:, som alt udreedes, inden 15 Dage efter Dom/m/ens lovlige Forkyndelse, under Execution. 2: Blev udi Sagen, Ole Sareim af Bergen mod Ole Torfindsen Sæd har andlagt, for gield, saaledes Da Ole Torfindsen Sæd mueligt kand have Indvending mod Sigtelsen, og ved den/n/e Sags Slutning ei var tilstæde; Saa bevilges andstand til næste Ting, da Ole Torfindsen Sæd fremfører det fornødne til Oplysning, eller Dom modtager, for de paastævnte 18 Rdr: 3: Blev udi Sagen, Kiøbmand Andreas Busch fører, mod Ole Torfindsen Sæd for gield 12 rd: 10 s:, saaledes Den Indstevnte har modsagt Kravets fulde Rigtighed, og har ikke havt Tiid til at besvare den, til dette Høste-Ting, af Citanten fremlagde Regning; Derfor udflyttes Sagen til næste Som/m/er-Ting, da Ole Torfindsen Sæd i Rette fører det, som Hand agter tienlig til Styrke og Oplysning, eller Dom modtager, efter det passerede. 4: Blev udi Sagen, andlagt af Amund Larsen Ose mod Ole Hielmevold