NOTAT. Besvarelse af spørgsmål fra Børneudvalgets 1. behandling af budgetanalyse af foranstaltninger for sårbare børn og unge

Transkript

1 NOTAT Besvarelse af spørgsmål fra Børneudvalgets 1. behandling af budgetanalyse af foranstaltninger for sårbare børn og unge Under Børneudvalgets første behandling af sag 32 Budgetanalyse af Frederiksberg Kommunes område for børn og unge med særlige Behov på mødet den 12. marts 2012 stillede udvalget en række spørgsmål, der besvares nedenfor. Den 29. marts 2012 Sagsbeh: KIR Sagsnr.: 2012/ Dok.nr.: 2012/ Børne- og Ungestaben Spørgsmål 1 Udviklingen i sagstyngden har ikke kunnet belyses på det foreliggende grundlag? (side 4) Hvorfor ikke? Burde der laves skemaer til dette? Evt. for at se på tidsforbrug i hver enkelt sag? Budgetanalysen belyser områdets økonomi og styringsmuligheder. Med etablering af et dispositionsregnskab styrkes mulighederne for at belyse sagernes økonomiske tyngde. Med hensyn til sagernes arbejdsmæssige tyngde opgøres arbejdet i den enkelte sag ikke. En række kommuner har forsøgt sig med at måle tyngden i form af medarbejdertimer i enkeltsager, men er aldrig kommet frem til en egentlig facitliste omkring dette, idet rådgivningssager kan være endog mere tidskrævende end sager der skal forelægges Børn- og Ungeudvalget i sager uden forældrenes samtykke. Familieafdelingen har dog i forbindelse med gennemførsel af et projekt sammen med Forebyggelsesfonden fået konsulentfirmaet Immenso til at undersøge, hvad børnesagsbehandlernes tid anvendes til. Det fremgår af denne undersøgelse, at 21% af arbejdstiden bruges sammen med borgerne. Dette er et endog meget tilfredsstillende resultat, idet en tilsvarende undersøgelse gennemført af Dansk Socialrådgiverforening i 2008 viste at alene 14% af tiden blev anvendt med borgerne. Konsulentundersøgelsen viste, at 36% af børnesagsbehandlernes tid anvendes til skrivebordsarbejde, 19% til interne møder, 15% til møder med klienter og 6% til telefonsamtaler med klienter. Der er således i forbindelse med denne undersøgelse sket en tidsregistering - ikke på den enkelte sag - men i forhold til tilrettelæggelsen af den samlede arbejdstid. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 8. 1

2 Spørgsmål 2 Hvad går den ændrede definition (af anbringelser) ud på? (side 4) Og omkostningerne ligger vel bare på andre poster? Som det fremgår af budgetanalysen er antallet af anbringelser i perioden fra 2006 til 2010 faldet fra et niveau på 200 døgnanbragte til 160 anbragte. Halvdelen af faldet kan tilskrives ændrede definitioner på anbringelser. 1. januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft, hvor man i stedet for at tale om egentlige anbringelser på efterskole overgik til en tilskudsmodel, således at forvaltningen kan yde tilskud til en ungs ophold på en efterskole uden at pågældende dermed er anbragt. Dette har samtidig rent økonomisk betydet, at hvor man ved en anbringelse inddrager børnefamilieydelser bevarer forsørgeren børnefamilieydelserne under opholdet og skal derfor selv medvirke til den unges hjemrejse, lommepenge mv. under efterskoleopholdet mens Familieafdelingen typisk går ind og betaler skoledelen ud fra en økonomisk beregning. Denne ændring af efterskoleophold fra anbringelser til et økonomisk tilskud er sket med henblik på at ændre Danmarks verdensrekord i antal anbragte. Herudover har man ændret definitionen for unge som er placeret i Smallegadeprojektet fra at de tidligere var anbragt på eget værelse med tilsyn til, at der er tale om tilsyn gennem en fast kontaktperson. Den øvrige halvdel af reduktionen i antallet af anbragte skyldes at lettere sager typisk omkring de årige ikke længere anbringes, idet der satses på anvendelse af forebyggende foranstaltninger i hjemmet. Den væsentligste årsag er således at der bevidst er satsets på opbygning af en række forebyggende foranstaltninger i form af en særlig ungepsykolog i Familie- og Ungerådgivningen, Afdeling Bøgen og Smallegade under Allégården, Familieværkstedet mv. Med hensyn til omkostningerne er der naturligvis en række omkostninger ved Afdeling Bøgen og Afdeling Smallegade under Ungdomscentret Allégården samt andre forebyggende foranstaltninger, men hovedprincippet er her, at der er tale om egne tilbud med et eget budget der overholdes, i stedet for ikke styrbare køb ude i 2

3 byen hos private leverandører, ligesom man ved at have egne tilbud udvikler en faglighed i de enkelte foranstaltninger. Spørgsmål 3 Der udvikles modeller til regulering af områdets budgetramme med henblik på implementering ved budgetlægningen for 2014 (s. 8). Hvorfor først fra 2014? I udviklingen af budgetmodeller tages afsæt i datagrundlag der tilvejebringes fra dispositionsregnskabet som implementeres fra Derfor vil budgetmodellerne tidligst kunne færdiggøres i første halvår 2013 når der foreligger strukturerede og validerede data fra Med færdiggørelsen af modellerne i første halvår 2013 vil de tidligst kunne indgå i budgetteringsgrundlaget for Spørgsmål 4 Forvaltningen bedes forholde sig til forholdene mellem foranstaltningerne (s. 9). Kunne der tænkes bedre effekt af f.eks. mere forebyggelse og/eller familierådgivning? Vedrørende spørgsmålet om valg af foranstaltninger hvorvidt der skal være tale om en anbringelse eller en billigere forebyggende foranstaltning fremgår det af lovgivningen, at der altid skal vælges den foranstaltning, som må forventes at kunne imødekomme de problemer og behov hos barnet eller den unge som er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse. Gennem den børnefaglige undersøgelse skal barnets forskellige problemstillinger være afdækket og valget af foranstaltning skal herefter være det indgreb der på en og samme tid er mindst indgribende, men samtidig også det tilstrækkelige tilbud, der kan løse barnets problemstillinger. Det er således vigtigt, at der allerede fra starten vælges den eller de foranstaltninger der bidrager til en varig løsning af problemerne frem for hjælp der alene sikrer mod løsning af akutopståede problemer. Denne vurdering hænger sammen med formålsbestemmelsen i serviceloven omkring hjælp til udsatte børn, hvorefter problemerne så vidt muligt skal afhjælpes i hjemmet eller det nære miljø. Denne bestemmelse bygger således på de almindelige principper om proportionalitet og mindste indgreb som betyder, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige. 3

4 Spørgsmål 5 Hvad betyder oplysningen om, at 71% medgår til anbringelser uden for hjemmet og senere i rapporten oplyses det, at 59% medgår til anbringelser uden for hjemmet? I budgetanalysen er udgiftsudviklingen på forebyggelsesog anbringelsesområdet opgjort. Opgørelsen er korrigeret for en række forhold oplistet i Bilag 3, som skal sikre sammenligneligheden over årene. De korrigerede tal er vist i Tabel 2 hvor anbringelser udgør 106,6 mill. kr. ud af de samlede udgifter på 150,1 mill. kr. svarende til 71% som anført på side 10. Det samlede regnskab for Familieafdelingen udgør 183,9 mill. kr. i Heraf udgør anbringelser 106,6 mill. kr. svarende til 59% som anført på side 10. I de 183,9 mill. kr. indgår merudgiftsydelser på 33,8 mill. kr. der er holdt uden for budgetanalysen fordi kommunens revision KPMG i 2011 har gennemført en særskilt analyse af merudgiftsydelser som anført på side 9. De 71% refererer til den andel af Familieafdelingens udgifter der er omfattet af budgetanalysen, medens de 59% refererer til andelen af Familieafdelingens samlede udgifter inklusive merudgiftsydelser som ikke indgår i budgetanalysen. Spørgsmål 6 Kan oplysningerne i tabel 1 (side 11) sammenlignes med andre kommuner? Den procentvise fordeling af udgifterne på forebyggende foranstaltninger (5.21), Anbringelser (5.20, 5.23 og 5.24) samt merudgiftsydelser (5.72 grp. 09 og 15) i Frederiksberg Kommune, som anført i tabel 1, side 10, er i nedenstående tabel sammenlignet med de kommuner som er brugt som sammenligningskommuner i budgetanalysen baseret på regnskab Kommune Fore- Anbringelser Merudgiftsydelser I alt byggende 1 Procent Frederiksberg København Gentofte Gladsaxe Odense Århus Ålborg Note 1.: Funktion 5.72 grp. 09 og 15 Kilde: Statistikbanken, REGK31 og REGK53 4

5 Spørgsmål 7 Hvor stor en del af faldet i antallet af anbragte (s. 12) kan forklares af ændrede principper for afgørelser og hvor stor en del af faldet er et reelt fald i anbringelsestallet? Og hvad kan dette fald forklares med? Som anført ovenfor er antallet af anbragte i perioden for 2006 til 2010 faldet fra ca. 200 døgnanbragte til 160 anbragte. Som anført ovenfor under spørgsmål 2 kan faldet for halvdelens vedkommende forklares på baggrund af lovtekniske ændringer, mens den øvrige del skyldes at der bevidst er satset på forebyggende foranstaltninger i form af Afdeling Smallegade, Afdeling Bøgen, Ungepsykolog i Familie- og Ungerådgivningen samt øvrige forebyggende foranstaltninger. Samtidig skal det anføres, at der også er sket en stramning af visitationspraksis, således at lettere sager der kan løses gennem samtaleforløb eksempelvis i Familie- og Ungerådgivningen mellem pubertetsunge og deres forældre, er dette valgt frem for en placering på ungdomspension. Det skal samtidig anføres, at der i landets kommuner er sket et betydeligt fald i antallet af nyanbringelser henover de seneste 3 år. Spørgsmål 8 Kan familieafdelingens vurdering af sagstallet (s. 14) som passende uddybes? Med hensyn til sagstallet fremgår det, at hver sagsbehandler har ca. 39 sager. Dette ligger lidt over den anbefaling som Dansk Socialrådgiverforening er fremkommet med. Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal for området er på 30 til 35 familiesager pr. sagsbehandler. Når Familieafdelingen alligevel vurderer at der er tale om et passende niveau skyldes det bl.a. Frederiksberg Kommunes tidligere status som amtskommune, hvor der i lokalområdet rådes over 5 døgninstitutioner som det er relativt enkelt at visitere til, ligesom Familieafdelingen har opbygget en lang række egne forebyggende tiltag. Herudover er der i forvaltningen sektionsledere der også agerer som faglige konsulenter tillige med at der i Familieafdelingen er ansat 4 familieplejekonsulenter der varetager opgaven omkring fremfindelse af plejefamilier, opholdssteder mv. samt familievejledere der er en foranstaltning der går ud i hjemmene og på baggrund af en udfærdiget handleplan hjælper de enkelte familier med at etablere en konstruktiv hverdag. 5

6 Som det fremgår af side 14 i budgetanalysen gennemførte Ankestyrelsen i 2009 en undersøgelse omkring sagstallet i 19 kommuner, hvilket viste, at de 163 sagsbehandlere i de 19 kommuner i gennemsnit havde 46 sager pr. sagsbehandler. Ankestyrelsens konklusion på undersøgelsen var imidlertid, at der er så stor forskel på tilrettelæggelsen i de enkelte kommuner at et sagstal ikke i sig selv giver en vurdering af arbejdspresset. Som anført er det Familieafdelingens vurdering, at sagsantallet er på et passende niveau. Spørgsmål 9 Forvaltningen bedes forholde sig til, hvilke tiltag (jf. tabel 5, s. 15) der erfaringsmæssigt synes at have den bedste effekt? Tabellen på side 15 oplister de forskellige forebyggende foranstaltninger der fremgår af servicelovens 52 stk. 3. Indledningsvis skal det anføres, at indsatsen efter servicelovens 52 tager udgangspunkt i barnet eller den unges og familiens samlede situation. Indsatsen skal derfor forsøge at løse problemerne og ikke blot mindske symptomerne på problemerne. Indsatsen skal derfor tilpasses den konkrete situation. Derfor er der i servicelovens 52 oplistet en række forskellige typer af foranstaltninger, der er indbyrdes forskellige og rettet mod forskellige målgrupper og arbejder metodisk og fagligt forskelligt. Oplistningen betyder ikke, at der kun findes en bestemt værktøjskasse med 9 forskellige givne støttemuligheder man skal vælge imellem i den enkelte sag. Hvert enkelt type af foranstaltninger har forskelligt indhold. De oplistede foranstaltningstyper kan og skal tilpasses behovene i den enkelte sag. Med henblik på at sammensætte den rigtige hjælp i den konkrete situation kan foranstaltninger både tilbydes enkeltvis, i kombination med hinanden eller i forlængelse af hinanden. De forskellige typer af foranstaltninger kan derfor anvendes samtidig, således at der f.eks. ydes familiebehandling, mens barnet eller den unge er anbragt udenfor hjemmet. Hvis barnet eller den unge tager ophold samme sted som forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med familiebehandling bortfalder beslutningen om anbringelse udenfor hjemmet. 6

7 Foranstaltningerne er vidt forskellige med hensyn til tyngden, idet der kan være tale om betaling af en enkelt fritidsaktivitet iht. 52 stk. 3 nr. 1 eller en meget vidtgående foranstaltning som f.eks. et døgnophold på Familieinstitutionen Bülowsvej for forældremyndighedsindehaveren sammen med barnet eller den unge eller aflastningsordninger. Omkring den konkrete visitation henvises der til figur 7 i budgetanalyse side 21, hvor de enkelte foranstaltninger opdeles i forhold til forældrekompetencen. Ønsker man således at: Supplere forældrekompetencen, hvor barnets fortsat har ophold i hjemmet, men hvor barnet mangler noget i sin dagligdag, kan der eksempelvis ydes økonomisk tilskud til fritidstilbud, bevilges en personlig rådgiver/fastkontakt person til at give den unge eller barnet nogle særlige oplevelser eller bevilges en aflastningsplejefamilie med henblik på at forældrene i øvrigt kan klare dagligdagen. Kvalificere forældrekompetencen, hvor det er opfattelsen at familien kan rumme opdragelsen af barnet og barnet har ophold i hjemmet, så kan man lære forældrene at være bedre forældre gennem familieværksted, familievejleder, fast kontaktperson, familieanbringelse eller psykologisk familiebehandling. Erstatte forældrekompetencen, hvor man konstaterer at barnet ikke kan have ophold i hjemmet, hvorfor barnet skal have andre omsorgspersoner, hvorefter der sker en anbringelse på en døgninstitution, i familiepleje eller på et opholdssted. Valget af den bedste foranstaltning skal derfor tilpasses den konkrete situation, idet der skal iværksættes den nødvendige og tilstrækkelige indsats i hvert enkelt tilfælde ud fra en konkret vurdering. Spørgsmål 10 Er der lovgivningsmæssigt hjemmel til, at en støtteperson (s. 22) flytter ind hos en familie i kortere eller længere tid og yder støtte i hjemmet, samtidig med at støttepersonen har ophold i hjemmet? Har vi erfaringer hermed? Det fremgår ikke af oplistningen af hjælpemuligheder at der i lovgivningen eller i vejledningen er hjemmel til at en støtteperson permanent flytter ind og yder støtte i hjemmet på døgnbasis. Familieafdelingen har derfor ingen erfaringer hermed og der ses ikke 7

8 umiddelbart at være lovgivningsmæssig hjemmel hertil, ligesom der overenskomstmæssigt heller ikke findes den slags stillinger. Derimod råder Familieafdelingen over 4 familievejledere, der med vekslende intensitet kommer i hjemmet og hjælper familien med at strukturere hverdagen samt yder hjælp eksempelvis i kontakten til offentlige myndigheder og går med til møder i daginstitution, skole mv. med henblik på at støtte familien. Der kan her være tale om at der ydes familievejledning af meget vekslende karakter, nogle gange en halv dag hver 14. dag, i andre sager flere gange ugentligt. Spørgsmål 11 Hvorfor har så få personer (s. 26) aflastningsophold på godkendte opholdssteder? Den hyppigste aflastningsform udenfor hjemmet er aflastning i en plejefamilie. Dette er særlig almindeligt indenfor handicapområdet, hvor der ofte er tale om en medarbejder i en skole eller daginstitution som i forvejen kender det handicappede barn og som tilbyder sig som aflastningsplejefamilie. Baggrunden for at der hidtil har været så få i aflastning på et opholdssted skyldes at opholdsstederne i alt væsentligt ikke har ydet dette tilbud. Der er dog nu opstået en række tilbud som Familieafdelingen benytter sig af når dette tilbud skønnes at opfylde behovet i den konkrete sag. Spørgsmål 12 Kan støtte i forbindelse med uddannelse, arbejde eller praktikophold (s. 27) benyttes mere? Hvad er forklaringen på, at ordningen anvendes i så relativt begrænset omfang? Som det fremgår af side 27 om anvendelsen af 52 stk. 3 nr. 8 om formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge, anvendes denne kun i beskedent omfang. Dette skyldes at hovedparten af de unge som Familieafdelingen kommer i kontakt med er skolesøgende samt at ordningen herudover er subsidiær i forhold til de generelle ordninger der findes for produktionsskoler, specialundervisning, skolepraktikker mv. og de særlige regler om virksomhedspraktik til særlig udsatte unge under 18 år. 8

9 Den ovenfor anførte bestemmelse i serviceloven er derfor subsidiær i forhold til de øvrige kendte ordninger for at yde en godtgørelse i forbindelse med en virksomhedspraktik eller andet praktiktilbud. Endvidere kan der omkring de udsatte unge ofte være tale om at institutionen yder en godtgørelse for et stykke udført arbejde, hvilket man eksempelvis kender fra Christianskolen eller Allégården for udførelsen af praktisk arbejde omkring rengøring, maling mv. Spørgsmål 13 Forvaltningen bedes forholde sig kritisk til de fire hovedprincipper i den strategi for anbringelsesområdet (s. 30) som Kommunalbestyrelsen vedtog i Synes der i forhold til erfaringerne, at være behov for en tilretning eller ændring af disse? Kommunalreformen sigtede imod at skabe større og mere bæredygtige kommuner. Bæredygtigheden på det specialiserede socialområde indgik som et selvstændigt argument for kommunalreformen. Frederiksberg Kommunes størrelse og særlige status som både primær- og amtskommune har betydet, at Frederiksberg Kommune har haft en bæredygtighed der muliggjorde implementeringen af de fire principper. Budgetanalysen underbygger effekten heraf. Mange af de nydannede kommuner er i gang med en omlægning af indsatsen på de specialiserede socialområde efter lignende principper. Der ses derfor ikke umiddelbart baggrund for at ændre de anførte principper, idet principperne synes bæredygtige og da egne tilbud giver den bedste styringsmulighed såvel med hensyn til den faglige udvikling som styring af budgetterne. Spørgsmål 14 Forvaltningen bedes forholde sig til (s. 33), hvorvidt tilgangen om, at løse problemerne så tæt på barnet, den unge eller familien, i visse situationer kan vise sig hæmmende for effekten. Kan der være situationer, hvor den individuelle vurdering viger til fordel for hovedprincipperne? Som anført lægges der i lovgivningen vægt på at problemerne løses så tæt som muligt på barnets, den unges og familiens nære miljø så det er muligt at fastholde en positiv tilknytning til forældre, venner, skole, dagtilbud under en anbringelse. 9

10 Dette rummer en fordel i forhold til anvendelsen af lokale tilbud. Imidlertid skal der altid være tale om en individuel vurdering og hvis f.eks. en ung kommer ind i en negativ kreds af andre unge omkring misbrug, kriminalitet eller lignende, så skal der i den konkrete sag foretages en individuel vurdering, hvorvidt man skal fastholde en placering i lokalmiljøet eller i stedet satse på at pågældende bliver indskrevet på et opholdssted væk fra Frederiksberg med henblik på at få et miljøskift i forhold til en fejludvikling. Da der som tidligere anført altid skal tages udgangspunkt i den konkrete individuelle vurdering vil der være adskillige sager, hvor det er den individuelle vurdering der vælges. 10

11 Spørgsmål 15 Hvordan laves der supervision (s. 40) på plejefamilier? Får børnene/den unge f.eks. det tøj mm. Som vedkommende har brug for? Familieafdelingen råder over 4 familieplejekonsulenter der fører løbende tilsyn med de plejefamilier, hvor Frederiksberg Kommune har 60 børn anbragt. Der aflægges årligt 4 tilsynsbesøg og i øvrigt efter behov såfremt der opstår vanskeligheder i plejefamilien. Mens familieplejekonsulenten fører tilsyn med plejefamilien og yder supervision til denne, er det den enkelte børnesagsbehandler der fører tilsyn med barnet og fører den halvårlige børnesamtale med barnet, hvor barnet bliver spurgt om alle forhold omkring sin situation med henblik på revision af den individuelle handleplan. Pædagogisk supervision til plejefamilien ydes ofte af familieplejekonsulenterne i forbindelse med tilsynsbesøgene. I særligt vanskelige sager, hvor der er behov for psykologisk supervision inddrages Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning, således at Familie- og Ungerådgivningen yder psykologisk supervision til plejefamilien omkring problemstillinger vedrørende barnet og hvorledes disse skal tackles. Udover denne individuelle supervision til plejefamilien, har plejefamilien efter indførelsen af Barnets Reform pr. 1. januar 2011 også krav på efteruddannelsesdage. Familieafdelingen har netop her i marts måned afviklet en kursusdag for vores plejefamilier omkring problemstillingerne om teenagerbørn i plejefamilie ved en af psykologerne fra Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning. Der forespørges omkring bevilling af tøj til de anbragte plejebørn mv. Der skal derfor nedenfor redegøres for hvorledes en plejefamilie aflønnes. En typisk løn til en plejefamilie for et 10-årigt barn er følgende: Plejeløn 6 vederlag af kr. Kost og logi (skattefrit) Lommepenge Tøj kr kr. 121 kr. 433 kr. Plejeløn i alt kr. månedligt 11

12 Hertil kommer dækning af en række konkrete udgifter såsom betaling af en fritidsaktivitet, betaling af daginstitution, kørselsgodtgørelse til møder på skole, sportsklub, ferietilskud samt en række øvrige standard udgifter. Den samlede udgift pr. plejefamilie udgør derfor med den gennemsnitlige lønfastsættelse på 6 vederlag i størrelsesorden kr. årligt, hvortil kommer de ovenfornævnte periferiydelser, hvilket årligt beløber sig til en årlig gennemsnitlig løn på omkring kr. Spørgsmål 16 Det beskrives i rapporten (s. 40), at der er sket en professionalisering af plejefamilier. Hvad er forvaltningens vurdering af dette? Er det godt, eller er det mindre godt? Kan den stigende professionalisering tilskrives at mange plejeforhold bryder sammen? Med den ovenfor anførte gennemsnitsaflønning på omkring kr. for et anbragt plejebarn, stilles der fra forvaltningens side krav om at pågældende er hjemmegående, idet lønudgiften i store træk svarer til aflønningen af en pædagog på et gennemsnitligt overenskomsttrin. Vedrørende spørgsmålet om en professionalisering er af det gode eller er af det onde er det ikke i sig selv et negativt træk at der lægges vægt på den økonomiske side af sagen fra plejefamiliens side, så længe plejefamilien i forbindelse med godkendelsesprocessen fremtræder med de nødvendige forudsætninger og uddannelsesmæssige baggrund for at kunne løfte opgaven i forhold til det enkelte barn. Med den anførte aflønning kan der også fra forvaltningens side stilles krav i forhold til plejefamiliens indsats i relation til det enkelte barn og ofte kræver barnet en særlig behandling, idet barnet i mange tilfælde vil have nogle vanskeligheder med sig fra en vanskelig start i livet. I øvrigt er det Familieafdelingens opfattelse, at der kun sjældent sker sammenbrud i de familieplejeforhold som vi etablerer. Det helt afgørende ved valget af plejefamilie er, at der sker en korrekt visitation, således at plejefamilien kan matche de krav og vanskeligheder som barnet måtte have. 12

13 Derfor afklares barnets forhold først igennem et 3-6 måneders ophold på Børneafdelingen på Familieinstitutionen på Bülowsvej, hvor der sker en pædagogisk og psykologisk undersøgelse med henblik på at barnets vanskeligheder er afdækket. Denne undersøgelse danner herefter baggrund for fremfindelse af en plejefamilie, sådan at der er overensstemmelse mellem plejefamiliens uddannelsesniveau mv. og barnets eventuelle vanskeligheder. Ved valget af plejefamilie til det enkelte barn inddrages tillige den kontaktpædagog på Børneafdelingen på Bülowsvej som har været ansvarlig for det pågældende barn. Det er derfor sjældent at et plejeforhold bryder sammen og dette beror efter Familieafdelingens opfattelse på, at visitationen til den enkelte plejefamilie har været omhyggelig og bygger på en forudgående undersøgelse af barnet, der danner baggrund for en korrekt visitation. Spørgsmål 17 Er ikke-anvendelsen af skibsprojekter et bevidst fravalg eller en tilfældighed? Familieafdelingen anvender ikke skibsprojekter og der er her tale om et bevidst fravalg. Familieafdelingen har ikke gode erfaringer med skibsprojekter, da disse havde deres storhedstid i starten af 90 erne. Der findes i dag næsten ingen skibsprojekter og de benyttes kun i meget beskedent omfang af kommunerne. Spørgsmål 18 Det kan umiddelbart virke overraskende, at forvaltningen (s. 50) mener at en Excel-regnearksløsning er bedre end et værktøj som Calibra. Er dette værktøj ikke indstillet til løbende tilpasning? Hvad er prisen på Calibra? Hvilken dispositionsregnskabsløsning benyttes på det specialiserede voksenområde? Forvaltningen har vurderet at den fleksibilitet der er i et regneark, giver bedre muligheder for at tilpasse udarbejdelsen af et dispositionsregnskab til implementeringen af DUBU. DUBU forventes på sigt at kunne håndtere udarbejdelsen af et dispositionsregnskab. Hvilket betyder at indførelsen af et dispositionsregnskab i excel / Calibra er en midlertidig løsning. En midlertidig løsning hvor arbejdsgangen omkring udarbejdelsen af dispositions- 13

14 regnskab skal tilpasses den aktuelle status for implementeringen af DUBU. Frem for en situation hvor der skulle indføres 2 forskellige nye computerprogrammer på samme tid, er det vurderingen at det er mere hensigtsmæssigt at fokusere på implementeringen af DUBU og en mere overskuelig regnearksløsning. Isoleret set er Calibra som værktøj at foretrække frem for et excel regneark og Calibra tilpasses/udvikles løbende af dets leverandør. Prisen for Calibra er ca kr. årligt. Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet er ved at udvikle et computerprogram som ligesom DUBU, både indeholder en indholdsdel og en økonomidel. 14