Helhedsplan for Rødkærsbro

Transkript

1 Tillæg nr. 15 til Kommuneplan for Bjerringbro Kommune Helhedsplan for Rødkærsbro Tillæggets område

2 2

3 Indledning Helhedsplanen for Rødkærsbro er godkendt af Viborg Byråd den xx. september Planforslaget var sendt i høring i perioden 28. marts til 23. maj Desuden blev der holdt et borgermøde om planforslaget den 14. maj 2007 på Rødkærsbro Kro Baggrund for Helhedsplanen I foråret 2004 nedsatte det daværende Bjerringbro Byråd en tænketank i Rødkærsbro. Tænketanken fik i opdrag at komme med ideer og oplæg til byens fortsatte udvikling. Med afsæt i dette arbejde indkaldte Bjerringbro Byråd i foråret og i overensstemmelse med planlovenes 23c - ideer og forslag med henblik på det videre planarbejde. Helhedsplanen har status af Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2004 til 2016 for (gl.) Bjerringbro Kommune. Som optakt til debatten udsendte Bjerringbro Byråd også en husstandsomdelt debatfolder "Rødkærsbro i fremtiden", og Tænketanken og Byrådet holdt i fællesskab et borgermøde om byens fremtid. På baggrund af debatten og de fremsendte høringssvar godkendte Byrådet Forslag til Helhedsplan for Rødkærsbro. Planforslaget blev godkendt på det sidste byrådsmøde i den gamle Bjerringbro Kommune. Behandlingen i Viborg Byråd Viborg Byråd genbehandlede planforslaget i møde den 13. marts 2007 og besluttede, at offentliggøre det i overensstemmelse med den beslutning, der blev truffet af det daværende Bjerringbro Byråd. På byrådets vegne vil jeg gerne takke for den interesse, der er vist for Helhedsplanen ved fremmødet til borgermødet den 14. maj 2007, samt de fremsendte høringssvar. Byrådet har nu set på og forholdt sig til samtlige forslag og nogen af ideerne er indarbejdet i Helhedsplanen. I forbindelse med den endelige vedtagelse af Helhedsplanen har Byrådet besluttet, at ændre planens layout så den harmonerer med standarden for Viborg kommune. Da Byrådet er i gang med at udarbejde en ny Kommuneplan for Viborg kommune, har Byrådet valgt at lade planens mere detaljerede afsnit afvente den forestående nye Kommuneplan.. Med venlig hilsen Johannes Stensgaard Borgmester

4 2

5 Redegørelse Rødkærsbro i dag Rødkærsbro er vokset op omkring jernbanen og hovedgaden, Nørre Langgade/Søndergade, der løber på tværs af banen og forgrenes syd for Vindelsbækdalen. Byens karakter som stationsby er stadig tydelig i de centrale gader, med stationsbyhuse i gadelinien. Rødkærsbro er i dag en attraktiv oplandsby til Viborg. Byen er overskuelig med de mest nødvendige institutioner og tilbud, en god og velfungerende skole, gode indkøbsmuligheder og et velfungerende foreningsliv. Byen har gode forudsætninger for helhed og sammenhæng i hverdagslivet. Byen er begunstiget med naturskønne omgivelser og rummer en række erhvervsmæssige fordele, med attraktive erhvervsgrunde og en veludbygget infrastruktur, der skaber gode rammer for virksomheder, der stiller store krav til omgivelserne. Det er et kendetegn for byen, at boligerne hovedsageligt er placeret nord for Vindelsbækken/jernbanen, mens erhvervene er placeret syd herfor. Rødkærsbro i fremtiden Byrådet ønsker med dette kommuneplantillæg at skabe grobund for en udvikling, hvor Rødkærsbro fremover markerer sig som et sted, hvor det er attraktivt at bo, arbejde, handle og opholde sig. Med Kommuneplantillægget gives der nye muligheder som kan understøtte den fortsatte udvikling af Rødkærsbro. Det drejer sig: 1. Styrkelse af byens ansigt mod Vindelsbækken 2. Styrkelse af centerområdet og detailhandlen 3. Omdannelse af erhvervs og boligområder 4. Sammenhængende stisystem 5. Skovrejsning Skitse illustrerer, hvordan Rødkærsbro kan komme til at se ud, hvis intentionerne i Kommuneplantillægget realiseres. 3

6 1. Byens ansigt mod Vindelsbækken Med flytningen af møbelvirksomheden Trio er et stort og centralt areal ned mod Vindelsbækken blevet frigjort til byomdannelse. I dag er Vindelsbækdalens potentialer som gennemgående grønt strøg i byen ikke udnyttet. Med nærværende kommuneplantillæg ændres Triogrunden fra lokalt erhvervsområde til del af centerområdet og der gives mulighed for, at grunden kan anvendes til f.eks. etageboliger, tæt-lave boliger, offentlig og privat service, cafe, butikker samt byerhverv (miljøklasse 1 og 2). En omdannelse af Triogrunden vil medvirke til, at Centerområdet forskønnes og fortættes, ligesom en udviklingen her vil sikre, at Rødkærsbro bymidte fremover vender ansigtet mod Vindelsbækken. Området ved Bytoften, købmanden og stationen er bymidtens nordlige afslutning og fremstår i dag usammenhængende og udflydende. Dette område kan udvikles, så det fortsat kan anvendes til parkering, men også beriges med opholdskvaliteter og nye huse. Butiksstrukturen er kendetegnet ved, at butikkerne ligger spredt i hovedgaden. Der er således ikke tale om et egentligt sammenhængende butiksstrøg, hvor butikkerne ligger så tæt, at der opstår en synergieffekt mellem butikkerne. Byrådet skal planlægge for detailhandlen og med planen udlægges en stor del af centerområdet også til butiksområde (se skitsen). Nye butikker skal placeres inden for dette butiksområde. For at styrke byens rekreative kvaliteter langs Vindelsbækken og for at knytte byen sammen omkring det grønne landskabsrum sikres det med Kommuneplantillægget, at det lokale erhvervsområde syd for Vindelsbækken på begge sider af Søndergade omdannes til boligområde med mulighed for nye centralt beliggende og attraktive boliger i form af parcelhuse og tæt/lav boliger. For at markere og adskille det kommende boligområde og erhvervsområdet ved Århusvej åbner Kommuneplantillægget op for, at der kan anlægges en bynær skov her. Skitsen illustrerer, hvordan området omkring Vindelsbækken kan komme til at se ud, hvis intentionerne i Kommuneplantillægget realiseres 2. Styrkelse af centerområdet og detailhandlen Centerområdet er i de senere år tilført nye ressourcer, dels i kraft af beboernes egen indsats med at istandsætte og forskønne byens huse, dels i form af kommunale anlægsprojekter med nye belægninger, beplantninger og trafikdæmpende tiltag på byens centrale gader og veje. For at sikre et rigt byliv med centerområdet som lokomotiv, er det Byrådets ønske at fortætte, forskønne og udvikle bykernen. For at fastholde Nørre Langgade og Søndergade som en spændende og helstøbt hovedgade, er der udarbejdet en Skilte og facadevejledning, der giver gode råd om hvordan byens facader kan renoveres. Rødkærsbro Stationen, Jernbanegade 3-9 udpeges som bevaringsværdig bygning. Station er opført i 1911 og er en fin repræsentant for byggestilen Bedre Byggeskik, ligesom den er et vartegn for Rødkærsbros status som stationsby. Med Kommuneplantillægget gives der mulighed for, at der kan placeres butikker med særligt pladskrævende varegrupper * syd for byen ved Kjellerupvej. (* biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler) 4

7 Område til særlig pladskrævende varegrupper 3. Omdannelse af eksisterende erhvervsområder og nye boligområder Jernbanen, Bjerrevej og Vindelsbækken deler byen, så boligområderne fortrinsvis ligger mod nord og erhvervsområderne mod syd. Denne struktur er med til at minimere de gener, der kan være mellem boliger og erhverv. Erhvervsområderne Mange virksomheder ønsker at signalere miljøbevidsthed og kvalitet. Det betyder, at nye erhvervsområder herunder områder med facadegrunde - planlægges på en måde, der sikrer at området fremstår veldisponeret, grønt og med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet. Den gode trafikale tilgængelighed til Rødkærsbro er absolut et aktiv i forbindelse med en fortsat god erhvervsudvikling. I den nordlige del af byen tæt på boligområderne ligger erhvervsområdet syd for Bjerrevej og området mellem Nørre Langgade og det grønne område. Ud fra en planmæssig betragtning og i forhold til byens struktur og den trafikale adgang vil det på sigt være en god ide at omdanne områderne til boligområder. Byrådet ønsker at støtte en sådan omdannelse af frivillighedens vej. Derfor fastholder Byrådet de gældende planbestemmelser. Bliver en omdannelse mulig i planperioden, vil Byrådet følge op med et Kommuneplantillæg. Byrådet har besluttet, at området udbygges i følgende rækkefølge: 1. etape: Område 3 2. etape: Område 5 med vejadgang fra Brandstrupvej 3. etape: Område 4 Byrådet har besluttet at tage det tidligere planlagte boligområde i det grønne område vest for skolen og hallen ud af Kommuneplanen. Området bliver herefter en del af det grønne område. Med en omdannelse af Triogrunden og området syd for Vindelsbækken, samt en fortætningen af centerområdet får byen en række nye og varierede byggemuligheder til parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. 4. Sammenhængende stisystem I forbindelse med udbygning og planlægning af nye erhvervsområder vil Byrådet arbejde for, at områderne zoneres. Herved sikres det, at erhvervene placeres efter miljøklasser og at eventuelle miljøgener minimeres. Boligområderne Byrådet ønsker at styrke Rødkærsbro som et godt sted at bo med mange forskellige boligtilbud. Boligområdet mellem Bærhøjen og Brandstrupvej/Skolen fastholdes. I oktober 2005 godkendte Bjerringbro Byråd en lokalplan for den østligste del af området (Område 3). Byrådet ønsker at videreføre principperne med afgrænsede boligklynger, grønne kiler, beplantning og stier i området. Som det ses på kortet, er det på sigt muligt at sikre et sammenhængende net af stier som samler boligområderne, sko- 5

8 len, det rekreative område ved Navteksøerne og centerområdet bymidten i en streng. 5. Skovrejsning Med Kommuneplantillægget sikres der muligheder for skovrejsning, dels som en afrunding af byen mod omfartsvejen, dels som en buffertzone mellem det planlagte boligområde syd for Vindelsbækken og erhvervsområdet ved Århusvej. Skovene vil danne en visuel grænse og beboerne i de fremtidige nye kvarterer får naturen tæt på, ligesom byen vil få adgang til bynær skov. Rammer for lokalplanlægning og administration Rammebestemmelserne udgør rammerne for udarbejdelse af lokalplaner. Rammerne fastlægger hvor, hvor meget og hvordan, der må bygges, og hvad bygninger og arealer må bruges til. Rammebestemmelserne indeholder de maksimale grænser for f.eks. bygningers højde og antal etager. I en lokalplan kan disse maksimale grænser reduceres, hvis de lokale forhold taler herfor - f.eks. hensyn til omliggende bebyggelse, områdets karakter, mulighederne for at opfylde krav til parkering og friarealer m.m. Rammebestemmelserne kan fortolkes i de tilfælde, hvor der søges om et mindre bygge- eller anlægsprojekt, der ikke er lokalplanpligtigt og derved ikke medfører en væsentlig ændring af det bestående miljø. Det er altid en konkret vurdering, om et projekt er lokalplanpligtigt. Et større projekt i strid med rammerne kan kun gennemføres, hvis Byrådet ændrer Kommuneplanen inden eller samtidig med, at en ny lokalplan vedtages. En lokalplan er en lokal lov for et områdes anvendelse, byggemuligheder m.m. Byggeloven I de områder, hvor der ikke er lavet lokalplaner, byplanvedtægter eller tinglyst deklarationer, behandles ansøgninger om byggeri på grundlag af byggeloven. TRIO-grunden og Vindelsbækdalen Fælles rammebestemmelser I byzoneområder uden lokalplan er kommuneplanens rammer grundlaget for behandling af byggesager. I lokalplaner kan der fastsættes andre bestemmelser, end de, der er fastsat i byggeloven. Når der er vedtaget en lokalplan, er det lokalplanens bestemmelser, der gælder. Rammernes opbygning I det følgende afsnit beskrives de fælles rammer, som gælder for hele Rødkærsbro by. Herefter er der et kort over hele byen, der viser afgrænsningen af de enkelte rammeområder. Til sidst følger et afsnit med de specifikke bestemmelser for hvert rammeområde opdelt på centerområdet, boligområder, blandet bolig og erhvervsområde, egentlige erhvervsområder, lokale erhvervsområder, serviceområde og fritidsområder. I de fælles rammebestemmelser beskrives de bestemmelser, der gælder for hele Rødkærsbro. Forholdet til øvrig planlægning En lokalplan skal sikre, at den overordnede planlægning i f.eks. landsplandirektiver overholdes. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanens rammer for den videre udvikling. Lokalplaner skal derfor være i overensstemmelse med kommuneplanens mål og bestemmelser. Grundvandsbeskyttelse Indenfor rammeområde E126 (se kort side 8)ligger en beskyttelseszone omkring en drikkevandsboring. Indenfor beskyttelseszonen på 300 m omkring eksisterende, almene vandværkers boringer skal tiltag, der kan forbedre grundvandsbeskyttelsen, fremmes. Aktiviteter, der indebærer risiko for grundvandsforurening, må ikke finde sted. Dog kan der i kommune- og lokalplanlagte områder accepteres en byvækst, hvis der er 6

9 taget nødvendige forholdsregler for at beskytte grundvandet. Jordforurening Region Midtjylland kortlægger løbende de arealer, der kan være eller er forurenede, fordi der har været forurenende virksomheder eller andre forurenende aktiviteter på stedet. Kortlagte grunde må ikke umiddelbart ændre anvendelse eller bebygges, og der må ikke bortskaffes jord fra grunden, hvis man har mistanke om, at den kan være forurenet. Kontakt derfor Viborg kommunen/region Midtjylland eller se et opdateret kort på internettet. Trio-grunden og Smørmejeriet er registeret som forurenede grunde. Inden der kan ske en ændret anvendelse af grundene, skal forureningen undersøges nærmere. Støj Lokalplaner skal sikre, at områder med forskellig anvendelse ikke generer hinanden med støj, rystelser, røg, lugtgener m.v. Ligeledes skal lokalplaner indeholde bestemmelser der sikrer, at Miljøstyrelsens til enhver tid foreliggende vejledende retningslinier for støj indarbejdes. Særlige beskyttelsesområder og SFL områder Rammeområde F.117 er udlagt som SFL-område (Særligt Følsomt Landbrugsområde) og særligt beskyttelsesområde. Vindelsbækken og tilstødende moser og ferske engarealer er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Der er endvidere en 150m å-beskyttelseslinje på begge sider af bækken. Alle småsøerne i byen inklusiv Navteksøerne er ligeledes beskyttet efter 3. Indgreb i de særlige beskyttelsesområder, der ændrer arealernes naturtilstand, må kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og planteliv, eller hvis forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser for almenheden kan opveje indgrebet. P-pladser Der skal udlægges det fornødne antal p-pladser på den enkelte ejendom, således at beboere, ansatte, besøgende, kunder m.v. kan parkere på ejendommen. Skemaet vil ligge til grund for vurderingen af parkeringsbehovet. Boligområder Ved udstykning af nye parcelhusgrunde, skal grundstørrelsen som minimum være 700m 2. Ved fortætning af eksisterende boligområder kan en lokalplan dog fastsætte mindre grundstørrelser. Ved planlægning og byggemodning af boligområder skal der sikres et internt, velfungerende stisystem, som opfylder kravene, så bevægelseshæmmede og svagtseende borgere kan færdes. Overordnede stier med trafikal betydning søges af hensyn til trafiksikkerheden for de bløde trafikanter anlagt som befæstede og belyste. Nye veje i boligområder skal være trafiksikre for bløde trafikanter. Offentlige og private institutioner som f.eks. børnehave, plejehjem og lignende kan placeres i bolig-/serviceområderne efter forudgående lokalplanlægning. Liberale erhverv som f.eks. frisør, arkitekt, dagplejer mv. kan tillades i boligområder, når dette ikke ændrer områdets karakter af boligområde, og når virksomheden overholder gældende miljøkrav i forhold til boligområder. Centerområdet Der kan placeres dagligvarebutikker på op til m 2 og udvalgsvarebutikker på op til m 2 indenfor butiksområdet. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper henvises til rammeområde E116. Der skal anlægges friarealer i henhold til byggelovens bestemmelser eller bestemmelser fastsat i en lokalplan. I centerområdet skal der etableres steder til udendørs ophold som f.eks. torve, pladser og grønne områder. Bebyggelse skal overholde de til enhver tid gældende bestemmelser i lokal- og kommuneplan. Facader skal fremstå som en helhed fra terræn til tag, og skal som minimum være skalmuret. 7

10 Inden for butiksområdet kan eksisterende byggeri omdannes til butiksformål. Centerområdet skal indrettes handicapvenligt med bl.a. handicap P-pladser, handicaptoiletter og niveaufri adgang til offentlige og private kontorer, butikker m.m. Skiltning og reklamering skal etableres så diskret som muligt. I centerområdet skal skilte overholde de retningslinjer, som er anført i Facade- og Skiltevejledning for- Rødkærsbro. Erhvervsområder Miljøministeriet har opstillet 7 klasser, hvori de forskellige virksomhedstyper kan indplaceres. Det gælder, at jo højere miljøklasse, jo mere belastende er virksomheden og jo længere væk fra boligområderne skal den placeres. I Rødkærsbro kan der placeres virksomheder i klasse 1-6. Små virksomheder i klasse 1 og 2 kan placeres i boligområder i tilknytning til en bolig; såfremt de ikke ændre områdets karakter af boligområde. De lidt større virksomheder i samme klasse kan placeres i blandede boligog erhvervsområder eller i centerområdet. Virksomheder i klasse 3-6 kan kun placeres i erhvervsområderne. Erhvervsområder opdeles i to kategorier; lokale erhvervsområder for virksomheder i klasse 1-4, og egentlige erhvervsarealer for virksomheder i klasse 4-6. Eksisterende virksomheder, der ikke ligger i planlagte erhvervsområder, kan kun udvides efter en nærmere planog miljømæssig vurdering Erhvervsområderne opdeles i zoner efter deres miljøpåvirkning af omgivelserne og virksomhedens type. Hensigten hermed er at forebygge evt. interne miljøkonflikter i erhvervsområderne. Princippet er, at de mest miljøbelastende virksomheder placeres længst væk fra forureningsfølsomme anvendelser, eksempelvis boliger, fritidsområder eller miljøfølsomme virksomheder. Fritidsområder Et fritids- og aktivitetsområde kan anvendes til rekreative anlæg, parker, skov, kolonihaver, enge m.m. Der kan opføres bebyggelse og etableres anlæg, som tjener til områdets rekreative benyttelse. Dette kan forudsætte udarbejdelse af lokalplan. Blandede bolig- og erhvervsområder I blandede områder kan der placeres offentlige og private serviceerhverv, boliger samt mindre håndværksvirksomheder. Virksomhederne kan udvikle sig i området, såfremt de i størrelse og karakter ikke i væsentligt omfang er til gene for lokalsamfundet. Serviceområder Serviceområder er arealer, hvor der bl.a. kan placeres uddannelsesinstitutioner og institutioner inden for social- og sundhedsområdet som f.eks. skoler, børneinstitutioner og plejehjem. Der kan tillades opført boliger med funktionsmæssig tilknytning til disse institutioner. 8

11 Gengivelse af rammerne Er identiske med rammerne i forslaget. Dvs. der er ingen konsekvensrettelser på baggrund af indsigelserne. Tilføjes redaktionelt

12

13 Planens område Plan og Udvikling Rødevej 3 DK-8800 Viborg Tlf: plan.udvikling@viborg.dk