Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv

Transkript

1 Undervisningsvejledning til workshoppen INDHOLD: Om workshoppen 2 Om undervisningsvejledningen 3 Faglige mål 4 Dokumentarfilmen hvad kan den? 5 Poetisk dokumentar og det personlige puslespil 6 Få styr på de gode optagelser (Elevark 2) 9 Aktiviteter eleverne SKAL og KAN lave før workshoppen 13 Brug af elevarkene 13 BUSTERs YouTube-kanal, hvor elevernes produktioner ligger 15 Links og litteratur 16 Tekniske krav til workshoppen 17 Bag om workshoppen 19 1

2 Om workshoppen Hvad er virkeligheden i den digitale tidsalder? Tv-reportager, dokumentariske portrætter og reality-serier giver alle sammen deres version af den eller de personer, de skildrer. Med mobiltelefonen eller et kompaktkamera i hånden skal eleverne optage scener fra deres eget liv, og suppleret med eget arkivmateriale skal de på kreativ vis skabe et helt personligt digitalt selvportræt et personligt puslespil. I workshoppen skal eleverne lave deres egen lille poetiske dokumentarfilm om dem selv ved at bearbejde og redigere egne filmoptagelser og arkivmateriale. De skal anvende forskellige klippeteknikker, bl.a. den associative klippeteknik og rytmisk klipning, og de skal lægge musik og evt. tekst på deres film. Vi undersøger billedernes virkemidler og eksperimenterer med forskellige udtryk. Der vil ikke være tale om historiefortælling på klassisk vis med start-midteslutning. I stedet skal eleverne arbejde med en alternativ fortællestruktur, som mest kan minde om en audiovisuel collage. Målet er at stimulere eleverne til at udforske og lege med filmmediet og opdage, hvordan forskellige klippeteknikker kan lære dem, hvordan de skaber et visuelt personligt puslespil. Eleverne introduceres til et lettilgængeligt klippeprogram, som de kan anvende i alle former for it-baserede produktioner. De lærer desuden, hvordan de overfører filer fra mobil til computer, konverterer filmscener til klippeprogrammet, filmredigerer samt eksporterer deres færdige film. 2

3 Om undervisningsvejledningen Forberedelsesmaterialet indeholder: Undervisningsvejledning til læreren 5 elevark 4 instruktionsvideoer 1 : 1. Video 1_Mit personlige puslespil introduktion 2. Video 2_Billedbeskæring og perspektiv 3. Video 3_Tips til elevernes optagelser 4. Video 4_Gå på opdagelse i billed- og videoarkiv Workshoppen tilbydes til skoleklasser fra klassetrin. Undervisningsvejledningen til workshoppen er tænkt som inspiration til de forberedende lektioner i klassen forud for selve workshoppen Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv. Vi anbefaler, at man afsætter minimum 4-6 lektioner til at forberede eleverne på selve workshoppen og spore dem ind på den poetiske dokumentarfilms genretræk og fortælleformer samt kort præsentere dem for grundlæggende filmbegreber og filmiske virkemidler herunder: Billedkomposition Billedbeskæring Kameravinkler/perspektiv Lys, farver og kontrast Stillbillede fra en elevproduktion (2013). Se filmen her. 1 NOTE: Der god inspiration at hente i instruktionsvideoerne, men vær OBS på, at de blev udviklet sidste år, hvor digtet var en obligatorisk del af forberedelse. I år har vi valgt at gøre digtet valgfrit. Til gengæld skal eleverne arbejde ud fra en bestemt sætning. 3

4 Dette er en viden eleverne skal bruge til at kvalificere og optimere deres egne optagelser, som de skal optage forud for workshoppen. Vi anbefaler, at eleverne laver optagelserne i deres fritid. På workshoppen vil der være yderligere fokus på filmiske virkemidler og filmbegreber i form af: Klippeteknik Lyd og musik Først på selve workshoppen klipper eleverne optagelserne sammen til en lille, poetisk og personlig dokumentarfilm med musik og evt. tekst. Hver elevfilm kommer til at vare max. 1 ½ minut. Dette UV-materiale henviser primært til film, som ligger på filmcentralen.dk, eller som alternativt kan findes som klip på YouTube. Faglige mål Det overordnede formål med workshoppen og undervisningsmaterialet er at give eleverne mulighed for at tilegne sig en værktøjskasse af filmbegreber og filmiske virkemidler samt skærpe deres visuelle forståelse. Målet er desuden at give dem mod på selv at udtrykke sig visuelt og personligt gennem filmmediet og stimulere dem til at udforske filmmediets alsidighed og audiovisuelle styrke. Det er oplagt at inddrage flere fag i det forberedende arbejde forud for workshoppen. Selve workshoppen trækker tråde til kompetence-, videns- og færdighedsmål i fagene dansk og billedkunst (Fælles Mål 2014) samt til de fire elevpositioner for elevernes læreprocesser, som knytter sig til det tværgående emne It og medier: De fire elevpositioner: 1. Eleven som kritisk undersøger 2. Eleven som analyserende modtager 3. Eleven som målrettet og kreativ producent 4. Eleven som ansvarlig producent 4

5 Dansk: formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter Har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet Billedkunst: udtrykke ideer og betydninger visuelt og arbejde med levende billeder eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering analysere balance og rytme i billeder, farvers virkning samt synsvinklers betydning i billeder Dokumentarfilmen hvad kan den? Dokumentarfilm er en bred kategori af film, som har det til fælles, at de skildrer mennesker, miljøer og problemstillinger i det virkelige liv. Det handler altså om at dokumentere virkelige mennesker og hændelser. Modsat fiktionsfilm viser dokumentarfilmen ikke en opdigtet virkelighed, men forsøger derimod at vise virkeligheden som den tager sig ud i virkeligheden! Og det er netop dokumentarfilmens styrke, at den henter sine historier og hovedpersoner fra virkelighedens verden, som vi kender den og derfor kan identificere os med, eller på en måde som vi ikke troede, virkeligheden kunne tage sig ud på. Dokumentarfilmen har nemlig en evne til at præsentere os for mennesker og miljøer, vi ikke vidste eksisterede og give os et indblik i en måske fremmed og ukendt verden. På den måde kan dokumentarfilmens virkelighed ofte overgå fantasien. Når det gælder om at skildre virkeligheden, så har dokumentarfilmen et stort forspring i forhold til fiktionsfilmen. Det er virkelige personer over for skuespillere, og uanset hvor godt skuespillerne agerer foran kameraet, så ved vi, at det netop er skuespillere og ikke virkelige personer i et virkeligt miljø. Det er dog samtidig vigtigt at slå fast, at dokumentarfilmen ikke altid er ren virkelighed. Ligesom fiktionsfilmen har en dokumentarfilm en instruktør, og filmen vil derfor altid i en eller anden grad være en bearbejdelse af virkeligheden. Hver optagelse, klip, beskæring af billedet, motiv i fokus m.m. er med til at vise netop den virkelighed, instruktøren ønsker at vise. Følgende skema kan give et forenklet billede af forskellene mellem fiktionsfilm og dokumentarfilm. 5

6 Fiktionsfilm Castede skuespillere spiller rollerne Optagelserne foregår on locations, som er omhyggeligt udvalgt af instruktøren og produceren eller i studier/kulisser Langt de fleste fiktionsfilm kan sættes ind i en berettermodel/aktantmodel Dokumentarfilm Virkelige mennesker spiller sig selv De medvirkende er filmet i eget miljø Forskellig fortælleform fx: klassisk, poetisk, observerende, personlig, propagandistisk etc. Nogle dokumentarfilm kan sættes ind i en berettermodel I de senere år har dokumentarfilmen fundet et større publikum, og det er ikke sjældent, at dokumentaren har sin plads på det store lærred i landets biografer. Det gælder bl.a. danske dokumentarfilm som Armadillo (2010), Testamentet (2011), Ambassadøren (2011) og Seaching for Sugarman (2012), og især de amerikanske kassesuccesser Bowling for Columbine (2002) og Supersize me (2004) har lokket tusindvis af mennesker i biografen. Den klassiske og faktuelle dokumentar er ikke på vej ud, men flere instruktører af dokumentarfilm udnytter i højere grad end tidligere de filmiske virkemidler, som vi kender fra fiktionsfilm, til at skabe spænding og fortælle den gode historie. Poetisk dokumentar og det personlige puslespil Inden for fiktionsfilmen har de fleste elever et forholdsvist stort og udviklet genrekendskab. De kan skelne mellem forskellige genrer og mere eller mindre bevidst sætte ord på genrekoder for overordnede filmgenrer som gyserfilmen, krimien, action-, komedie- eller kærlighedsfilmen. Herudover opererer fiktionsfilmen med et utal af sub-genrer inden for de forskellige overordnede genrekategorier. Dokumentarfilmen er ligesom fiktionsfilmen en meget bred genre, hvor instruktøren kan benytte sig af forskellige fortælleformer til at fortælle eller skildre lige netop den historie, stemning, personlige oplevelse eller følelse han/hun vil have frem eller vække hos tilskuerne. 6

7 Workshop med en 7. klasse i Toldkammeret, Helsingør, december I forhold til dokumentarfilm vil eleverne sjældent have den samme forudgående viden om og erfaring med forskellige genrer som ved fiktionsfilm. Elevernes forestillinger om dokumentarfilm vil formentlig være mere smalle. Det vil være naturligt, at de forbinder dokumentarfilm med reportageprogrammer som Kontant, Bag Facaden og Operation X, naturfilm fra BBC og National Geographic eller reality-tv som De unge mødre, CPH lufthavnen og Sommer i Sunny Beach. I workshoppen Mit personlige puslespil kaster vi os over den mere eksperimenterende, legende og intuitive fortælleform, som kendetegner den poetiske dokumentar. Den poetiske dokumentar benytter en meget subjektiv, personlig og sansende fortælleform. Her handler det om at vise verden ud fra ens egen synsvinkel, at skabe stemninger med billeder og lyd og forsøge at indfange nogle af de følelser, man kan have som menneske lige fra glædesstunder til de mere triste. En poetisk dokumentar kan måske bedst illustreres som et audiovisuelt digt. 7

8 For at understøtte netop det poetiske og personlige er det væsentligt, at eleverne har fokus på detaljer, leger med farver og former i billedet og forsøger at tænke visuelt, når de skal lave stemningsfulde optagelser til deres egne små dokumentarfilm. Det handler om at vise frem for at forklare. Det kan være glæden ved at hoppe i vandpytter, gentage et trick på skateboard så det bare sidder der, få et farvelkys af mor, føle samhørighed med venner og veninder eller at opleve kedsomhed. Det er så at sige hverdagens små oplevelser og stemninger, de skal forsøge at indfange. Før selve workshoppen skal eleverne som sagt optage deres egne små filmklip, men de skal også gå på opdagelse i noget af det materiale, de allerede har liggende på deres mobiler eller kameraer det kan både være fotografier og filmoptagelser som kan være med til at vise, hvem de er. I workshoppen vil der igen være fokus på den eksperimentende og poetiske tilgang til filmene, når eleverne klipper nye optagelser og arkivmateriale sammen med udgangspunkt i udvalgte klippeteknikker, der fremmer det stemningsmættede, poetiske og det personlige. Det er vigtigt for eleverne at forstå, at de ikke skal lave en dokumentarfilm, som de kender den. De skal derimod lave et kort, stemningsmættet og filmisk puslespil om dem selv men med et klart afsæt i virkeligheden. Aktiviteter med eleverne den poetiske dokumentar: 1 Introen til den franske spillefilm Den fabelagtige Amélie fra Montmartre (Frankrig 2001), kan være en fin inspiration for eleverne til bl.a. at illustrere glæden ved de små ting i livet, og hvordan de kan tænke visuelt i forhold til farver, stemning og motiv i billedet. Se klippet på følgende link: 8

9 Aktiviteter med eleverne den poetiske dokumentar: 2 Se hele eller dele af dokumentarfilmen Invisible (DK, 2004, 11 minutter) på filmcentralen.dk. Tal efterfølgende om: Hvad ser vi i filmen? Hvilke virkemidler benytter filmen sig af? Hvordan hænger billede og lyd sammen i filmen? Hvilken historie eller stemning fortæller filmen? Hvilken effekt har det, at nogle af billederne er i slow-motion eller fastmotion (langsommere eller hurtigere end i virkeligheden)? Få styr på de gode optagelser For at give eleverne de bedste forudsætninger for at lave gode optagelser, som de kan bruge i workshoppen, kræver det lidt forhåndsviden om billedkomposition, billedbeskæring, perspektiv og kontraster i billeder. Stillbillede fra en elevproduktion (2013), der bl.a. arbejder med forskellige billedbeskæringer. Se filmen her. 9

10 Billedkomposition handler om, hvordan man bygger sine billeder op, så motivet, man filmer, står stærkest. Det drejer sig om at skabe orden, balance og klarhed i billedet ved bl.a. at rydde op i baggrunden, stille skarpt på motivet og placere det strategisk i billedrammen, f.eks. i Det gyldne snit. Det kan også være en idé at have styr på vandrette, lodrette og diagonale linjer i billedet. Regler er til for at blive brudt, og det kan være, man kan opnå en bestemt stemning eller følelse ved bevidst at gøre det modsatte. Billedbeskæring er den afstand, vi oplever mellem kamera og motiv fra supertotal, hvor man har det helt store overblik over motiv og miljø, til ultranær, hvor vi er helt helt tæt på og kan se bumsen på kinden. Man skelner mellem seks forskellige beskæringer supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær og ultranær/close up. Jo tættere på, jo mere intenst bliver det, men der er ofte behov for at veksle mellem de forskellige beskæringer for at skabe dynamik, variation og overblik i filmen. Supertotal Total Halvtotal Halvnær Nær Ultranær Billederne er fra bogen Levende billeder grundbog i mediefag (Systime 2013) Perspektivet eller synsvinklen kan være med til at fremhæve bestemte stemninger i filmen, f.eks. at illustrere forskellige magtforhold. Ved frøperspektiv er kameraet placeret lavt, og som tilskuere kigger vi opad på motivet. Det kan evt. være med til at illustrere følelser som 'at være underlegen', 'se op til', 'være den lille'. Ved normalperspektiv er kameraet placeret i højde med personerne og begivenhederne, og vi oplever at kigge lige på dem, vi er i øjenhøjde med dem. Ved fugleperspektiv er kameraet placeret højt, så vi kigger ned på motivet. 10

11 Normalperspektiv Frøperspektiv Fugleperspektiv Billederne er fra bogen Levende billeder grundbog i mediefag (Systime 2013) Normalperspektiv Frøperspektiv Fugleperspektiv Billeder fra kortfilmen Beast (Danmark 2009) fra filmcentralen.dk Kontraster i form af lys og skygge eller i forhold til farver og størrelsesforhold kan også være en måde at illustrere og skabe stemninger i billedet. Læs en mere detaljeret beskrivelse af billedbeskæring, billedkomposition og frø-/fugle- /normalperspektiv i Filmcentralens leksikon her. På BUSTERs Medieakademis YouTube-kanal kan I se små instruktionsvideoer, der handler om at få styr på de gode optagelser. Filmene kan med fordel vises til eleverne. Der er også links til filmene på elevark 3 Klar til optagelse. Video 2_Billedbeskæring og perspektiv: Video 3_Tips til elevernes optagelser: 11

12 Aktiviteter eleverne SKAL lave før workshoppen Vælge én sætning, som skal være udgangspunkt for deres optagelser (elevark 1A) Lave små filmoptagelser ud fra den valgte sætning, som skal udgøre grundstammen i elevens film Mit personlige puslespil (se elevark 3). Gå på opdagelse i eget foto- og videoarkiv for at finde film og fotos, der kan indgå som 'brikker' i Mit personlige puslespil (se elevark 4). Have styr på teknikken i forhold til mobil og kamera (se elevark 5). For at begrænse arbejdet og skabe overblik for eleverne, skal de optage deres film ud fra nogle fastlagte dogmer eller regler. Disse regler og dogmer er også beskrevet på elevark 3 Klar til optagelse, som det er vigtigt, at eleverne får udleveret og læser, inden de går i gang med at filme. Aktivitet eleverne KAN lave før workshoppen Skrive et digt med udgangspunkt i en specifik sætning (se elevark 1B). Digtet er tænkt som en øvelse i at formidle i en poetisk og fortættet form og kan være en inspiration til elevens filmoptagelser og endelige film. 12

13 Brug af elevarkene Til forberedelsen forud for workshoppen er der udarbejdet 5 elevark, som eleverne skal arbejde med og bl.a. bruge i forbindelse med deres egne optagelser, og når de skal finde fotos og videoklip i deres arkiv. Elevark 1A (obligatorisk opgave) Mit personlige puslespil min sætning I første trin af processen skal eleverne vælge én sætning, som skal være udgangspunkt for deres videooptagelser, valg af billeder og videoer fra arkiv samt musik til deres endelige film. Eleverne skal lave en brainstorm eller et tankekort/mindmap med alt det, de forbinder med sætningen i forhold til dem selv. De skal få så mange detaljer med som muligt. Herefter skal de tænke i billeder og videooptagelser. Hvad og hvordan vil de filme? De skal huske på, at de skal filme virkeligheden. De må derfor ikke spille skuespil. Elevark 1B (valgfri opgave) - Mit personlige puslespil min sætning Eleverne kan med udgangspunkt i deres valgte sætning skrive et digt. Digtet kan fungere som inspirationskilde for at danne de billeder, som eleverne efterfølgende skal ud at konkretisere i deres optagelser og med det arkivmateriale, de udvælger. Øvelsen for eleverne er at arbejde med det poetiske element og den fortættede form, som er kendetegnende for lyrik. Det kan være en stor udfordring for mange elever at arbejde med lyrik og skrive digte. Det er ikke tanken, at klassen skal i gang med et større lyrikforløb i forbindelse med workshoppen. Men det er selvfølgelig en fordel, hvis eleverne har kendskab til forskellige genretræk inden for lyrik, billedsprog og metaforer. Elevernes digte skal som udgangspunkt ikke rime, men derimod vægte billeder, stemninger og følelser højt. Det vil være oplagt at give digtet for som lektie og evt. arbejde procesorienteret med elevernes digte i undervisningen. Inspiration til at arbejde med den lyriske og personlige form i digte: Det værste og det bedste, Søren Ulrik Thomsen, 2005, Vindrose (forlag) Elevark 2 billedbeskæring og perspektiv Elevarket hænger sammen med afsnittet Få styr på de gode optagelser og er tænkt som et hjælpeark, hvis klassen arbejder med aktiviteterne, der knytter sig til afsnittet. Elevarket er også tænkt som en ledesnor til elevernes egne optagelser og skal huske dem på, at bruge forskellige billedbeskæringer/indstillinger og perspektiv. 13

14 Inspiration: Video 2_Billedbeskæring og perspektiv Elevark 3 klar til optagelse Dette er klart den væsentligste del af processen. Og det er vigtigt at fremhæve, at alle i klassen skal have styr på deres optagelser inden selve workshoppen. Uden videomateriale er det meget svært at gennemføre workshoppen, som netop fokuserer på videoredigering. For at optimere og begrænse elevernes optagelser er der lagt en række krav og retningslinjer for, hvordan de skal gå til opgaven. Det kan måske virke overvældende med alle de krav, men erfaringen viser, at det i de fleste tilfælde kvalificerer elevernes optagelser, ikke mindst i forhold til den efterfølgende redigering og klipning på selve workshoppen. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at eleverne finder det motiverende at lave deres optagelser, hvorfor et brud eller to med kravene kan imødeses. Elevernes egne optagelser er tænkt som en kombination af lektie, fritids- og skoleaktivitet. Når eleverne netop skal skildre deres liv som et puslespil, er det væsentligt, at de har mulighed for at lave optagelser både fra deres hjem, fritid og skole. Inspiration: Video 2_Billedbeskæring og perspektiv Video 3_Tips til elevernes optagelser Elevark 4 gå på opdagelse i dit billed- og videoarkiv Erfaringen viser, at det for mange elever kan være svært at lave personlige videooptagelser i en skolesammenhæng. Det er dog en smule paradoksalt, da de samtidig kan være meget personlige på de sociale medier, hvor grænsen mellem privatliv og offentlighed er mere flydende. De fleste af eleverne vil desuden også ligge inde med store mængder arkivmateriale i form af billeder og videoklip, de selv har taget enten af dem selv, af andre eller af ting, der betyder noget for dem. Det kan være alt fra optagelser med veninderne til skateboardtricks. Med elevarket skal eleverne gå på opdagelse i deres arkiver på mobiler, kameraer og de sociale medier og udvælge billeder og videoklip, der kan indgå i Mit personlige puslespil. De udvalgte filer skal de gemme på USB eller Dropbox, så de kan finde dem til selve workshoppen. Øvelsen er tænkt som en hjemmeopgave. 14

15 Inspiration: Video 4_Gå på opdagelse i billed- og videoarkiv Elevark 5 ting du skal huske til workshoppen Det sidste elevark kan udleveres i dagene op til selve workhoppen. Det handler primært om, at eleverne skal have styr på teknikken i forhold til deres mobiler eller kameraer. At de bl.a. har husket at lade mobilen op, at de husker at medbringe diverse opladere, overførselskabler og har styr på deres arkivmateriale. Elevproduktioner på YouTube Efter workshoppen vil vi gerne lægge dine elevers produktioner ud på vores YouTube-kanal. Det kræver dog, at I på forhånd har informeret/clearet det med forældrene. Filmene bliver lagt i BUSTERs Medieakademis YouTube-kanal (I kan også søge i YouTube på: BUSTERs Medieakademi 2015 og trykke på playlister, hvor filmene er lagt under workshoppens titel+måned, hvor de er blevet lavet). I kan også se en masse tidligere elevproduktioner, hvis I søger på BUSTERs Medieakademi 2013 eller BUSTERs Medieakademi 2014 på YouTube. 15

16 Links og litteratur Mere om dokumentarfilm, filmiske virkemidler og klippeteknik: Fat om dokumentarfilm undervisningsmateriale på fra Det Danske Filminstitut Fokus på dokumentarfilm undervisningsmateriale på til hhv. mellemtrin og udskoling fra Det Danske Filminstitut Håndbog i filmiske virkemidler undervisningsmateriale fra FILM-X og Det Danske Filminstitut Leg med filmklipning - webbaseret undervisningsmateriale fra FILM-X og Det Danske Filminstitut, hvor man kan afprøve klippeteknikker med udgangspunkt i kendte film Online filmleksikon (Det Danske Filminstitut) om filmiske virkemidler og dramaturgi. Levende billeder grundbog i mediefag (Systime 2013) Inspiration til elevernes film Se eksempler på film fra sidste års workshop som inspiration til eleverne i forhold til deres optagelser og film. Det skal dog påpeges, at opgaveformuleringen og oplægget til elevernes film er blevet ændret siden sidste års workshop. Se playlister navngivet Mit personlige puslespil på BUSTERs kanal på YouTube: BUSTERs Medieakademi 2013 Se playlister navngivet Mit personlige puslespil på BUSTERs kanal på YouTube: BUSTERs Medieakademi 2014 Udvalgte elevproduktioner: ofucyti9p 16

17 Tekniske krav til workshoppen 28 computere (én pr. elev) med mus og høretelefoner (gerne med indbygget mikrofon) 1 computer til workshopafholder Styresystem: Windows Smartboard eller projektor/lærred/højtalere Internetadgang Tal gerne med underviseren forud for workshoppen om, hvilke klippeprogrammer I har til rådighed, eller om der er mulighed for, at vi kan lægge vores fortrukne freeware-klippeprogram ind. 17

18 Bag om workshoppen Alle rettigheder til workshoppen Mit personlige puslespil og det tilhørende UV-materiale tilhører BUSTER Københavns Internationale Filmfestival for Børn og Unge. Producer: Diana Bjørn Milenkovic Udvikling af UV-materiale: Rune Jellesen Smith Redaktør: Diana Bjørn Milenkovic Idéudvikling: Cæcilie Østerby Sørensen, Rune Jellesen Smith, Pil Maria Gunnarsson, Ida Grøn, Jeff Krogså og Diana Bjørn Milenkovic. Workshopafholdere: Ida Grøn er filmdokumentarist og har en master fra Den Nationale Filmskole i England og en bachelor i Kunsthistorie fra Københavns Universitet. Ud over at producere egne film har Ida bl.a. været workshopunderviser på Køge Handelsskole i teori og praktik omkring produktion og redigering af korte dokumentarfilm samt været gæsteforelæser på Mediefag på RUC i Dokumentarens Fortælleformer. Rune Jellesen Smith er uddannet lærer og fagjournalist og underviser til daglig på Mariendal Friskole i København. Rune udarbejder undervisningsmateriale til børne- og ungdomsfilm for Det Danske Filminstitut ved siden af andet skribentarbejde. Rune er stor filmforbruger af alt fra skæve og eksperimenterende dokumentarfilm til de store blockbustere. Har du spørgsmål til workshoppen, er du velkommen til at kontakte din workshopunderviser, som er enten Rune eller Ida (tidligere fremsendt info): Rune Smith: runejellesensmith@gmail.com, tlf: Ida Grøn: id.gron@gmail.com, tlf:

19 Elevark 1A (Obligatorisk opgave) Mit personlige puslespil min sætning Du skal vælge én sætning, som skal være udgangspunktet for dine videooptagelser, valg af billeder og musik til din endelige film Mit personlige puslespil. 1) Vælg én af følgende sætninger: De små ting i livet - dem nyder jeg... Det betyder noget for mig Stemningen af mit liv... Jeg er ikke altid mig... Det tror jeg ikke, du har lagt mærke til... Det er det bedste for mig 2) Når du har valgt din sætning, skal du lave en brainstorm ud fra sætningen. Få så mange detaljer med som muligt. 3) Sæt dig sammen med en klassekammerat. Sammen skal i hjælpe hinanden med at få flere ideer. 4) Hvordan vil I filme de forskellige ting på jeres lister. Kom med gode ideer og notér dem. 5) Husk, at jeres optagelser skal vise virkeligheden. I må ikke spille skuespil! God arbejdslyst!

20 Elevark 1B (Valgfri opgave) Mit personlige puslespil - et digt Du skal med udgangspunkt i din valgte sætning (elevark 1A) skrive et digt på ca linjer. Digtet skal være et selvportræt af dig. 1) Brug din brainstorm fra elevark 1A. 2) Digtet må ikke rime, der skal i stedet være fokus på stemninger og følelser. 3) Du skal tænke på et puslespil, hvor de enkelte linjer og sætninger er 'brikker', som skaber forskellige billeder, der er med til at vise, hvem du er. 4) Brug gerne metaforer, ordbilleder og sammenligninger. 5) Når du har skrevet dit digt, skal du rette det til sammen med en klassekammerat. Hvad er godt, hvad kan ændres? Er der overflødige ord? Får du skabt den rette stemning i forhold til din sætning? 6) Brug dit digt som inspiration, når du skal optage videoklip, finde arkivmateriale og musik til din endelige film. Tænk over, hvad og hvem der betyder noget for dig eksempelvis mennesker, steder, ting og oplevelser. God arbejdslyst!

21 Elevark 2 Billedbeskæring og perspektiv Når du optager din film, skal du være opmærksom på at veksle mellem de forskellige billedbeskæringer. Billedbeskæringerne supertotal og total kan være med til at skabe overblik, mens nærbillederne kan virke mere intense og dermed gode til at skabe stemning med. Det er en god idé at have fokus på detaljer. Hvis du vil optage noget i nær eller ultranær, får du det bedste resultat ved at gå tæt på det, du vil optage. Du kan også vælge at bruge zoomfunktionen på din mobil eller dit kamera, men billedet vil her let komme til at ryste. Det kan der selvfølgelig også være en idé med, så eksperimentér dig frem. Supertotal Total Halvtotal Halvnær Nær Ultranær Du kan også vælge at benytte eller eksperimentere med forskellige perspektiver i dine optagelser. Måske kan det ændre stemningen i en optagelse, hvis du vælger at optage dit motiv nede fra eller oppe fra. Normalperspektiv Frøperspektiv Fugleperspektiv Billederne er fra bogen Levende billeder grundbog i mediefag (Systime 2013)

22 Elevark 3 Klar til optagelse Nu er du snart klar til at lave optagelserne til din film. Der er dog forskellige krav, dine filmoptagelser skal opfylde. Så sørg for at læse dem grundigt igennem, inden du går ud i marken og optager. Du skal optage dine filmklip på mobiltelefon eller et kamera med videofunktion. Alle optagelser skal som udgangspunkt være optaget horisontalt, altså i vandret format. Du skal i alt lave optagelser. Hver optagelse skal have forskellig motiv (det vi ser på billedet). Du skal lave dine optagelser på minimum 3 forskellige locations (det vil sige steder, hvor du optager). Skolen er en location, hjemmet en anden, ungdomsklubben en tredje. Hver optagelse skal vare mellem sekunder. Ingen tale til kameraet / under optagelserne. Der skal veksles mellem forskellige billedbeskæringer/indstillinger. Kom gerne tæt på! (Se elevark 2) Eksperimentér gerne med forskellige perspektiver på dine optagelser frø-, fugle- og normalperspektiv. (Se elevark 2) Hav fokus på detaljer i dine optagelser. Du kan vælge, om du vil optage alt selv eller lade andre optage de klip, hvor du skal være med. Vær gerne kreativ i forhold til at få dig selv med på optagelserne. Tænk over lyset i dine optagelser og eksperimentér gerne med lys og mørke i dine optagelser. Men undgå, at optagelserne bliver for mørke eller lyse man skal helst kunne se, hvad der foregår. Inspiration På BUSTERs Medieakademis YouTube-kanal kan du se to små instruktionsvideoer til dig og din lærer, som giver gode tips til dine optagelser om bl.a. billedbeskæring og perspektiv: Video 2_Billedbeskæring og perspektiv: Video 3_Tips til elevernes optagelser: God arbejdslyst!

23

24 Elevark 4 Gå på opdagelse i dit foto- og videoarkiv De fleste unge har en masse billeder og videoer af dem selv, familien eller vennerne liggende på mobilen, computeren eller de sociale medier (Facebook, Snapchat, Instagram, Pinterest osv.). Det har du sikkert også, og det er dem, du nu skal gå på opdagelse i. Gå på opdagelse i dine arkiver og Find 5-10 billeder, som kan indgå i dit personlige puslespil. Det kan være af dig selv som lille, i en bestemt og måske betydningsfuld situation, af familiemedlemmer eller venner. Det kan også være gode stemningsbilleder uden personer på. F.eks. fra en smuk solnedgang, en fuglerede, en vigtig statusopdatering på Facebook eller en sjov Snapchatbesked. Find 3-5 videoklip, som også kan være med til at illustrere dit personlige puslespil. Videoklippene kan være af dig selv med muddermaske, dit vildeste trick på skateboard, fyrværkeri nytårsaften eller en anden finurlig oplevelse, der har betydning for netop dig. Det kan også være videoer af vigtige familiemedlemmer, venner eller personer, der betyder noget for dig. HUSK at alle billeder og videoklip som udgangspunkt skal være optaget vandret. Dit arkivmateriale skal du bruge til din film på selve workshoppen. Det er derfor en god idé at gemme billeder og videoklip på et USB-stik eller i Dropbox. Har du en iphone skal du IKKE bruge tid på at oprette mapper med dine billeder og videoer, da computeren ikke kan registrere dem, når iphonen tilsluttes. God arbejdslyst!

25 Elevark 5 Ting du skal huske til workshoppen 1. Du skal huske at have opladet din mobiltelefon eller kamera før workshoppen og medbring for en sikkerheds skyld opladeren. 2. Samtidig er det vigtigt, at du har alle nødvendige overførselskabler med, som du skal bruge, når dine optagelser skal overføres til den computer, du skal klippe din dokumentarfilm på. OBS! Til smartphones kan USB-kablet til opladning også bruges som overførselskabel. 3. Husk dit arkivmateriale billeder og videoklip gerne på USB-stik eller i Dropbox.