Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv

Transkript

1 Undervisningsmateriale til workshoppen Indhold Beskrivelse af workshoppen.. 2 Om undervisningsmaterialet. 2 Faglige mål. 4 Dokumentarfilmen hvad kan den?... 4 Få styr på de gode optagelser (Elevark 2).. 8 Filmklipning endnu et filmisk virkemiddel Dokumentarisk poesi og det personlige puslespil. 14 Links og litteratur. 17 Tekniske krav til workshoppen 19 Bag om workshoppen 20 1

2 Beskrivelse af workshoppen Hvad er virkeligheden i den digitale tidsalder? Tv-reportager, dokumentariske portrætter og reality-serier giver alle sammen deres version af den eller de personer, de skildrer. Med mobiltelefonen eller et kompaktkamera i hånden skal eleverne optage scener fra deres eget liv og skabe deres helt personlige selvportræt. I workshoppen skal eleverne bearbejde deres filmoptagelser ved at anvende forskellige klippeteknikker, bl.a. den associative klippeteknik, og de skal lægge musik og indtaling på deres film. Vi undersøger billedernes virkemidler og eksperimenterer med forskellige udtryk. Målet er bl.a. at lære eleverne, hvordan man kan lege med filmmediet og gennem klippeteknikker kan skabe et visuelt personligt puslespil. Eleverne introduceres bl.a. til et lettilgængeligt klippeprogram, som de kan anvende i alle former for it-baserede produktioner. De lærer, hvordan de overfører filer fra mobil til computer og konverterer filmscener til klippeprogrammet samt uploader til YouTube. Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er tænkt som inspiration til de forberedende lektioner i klassen forud for workshoppen Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges liv. Materialet indeholder opgaver, som eleverne skal løse i forberedelsesfasen og opgaver, der er valgfrie. Vi anbefaler, at man afsætter minimum 4-6 lektioner til at forberede eleverne på selve workshoppen og spore dem ind på dokumentarfilmens genretræk og fortælleformer samt kort præsentere dem for grundlæggende filmbegreber herunder: Billedkomposition Billedbeskæring Kameravinkler/perspektiv 2

3 Filmiske virkemidler Klippeteknik En viden eleverne skal bruge til at kvalificere og optimere deres egne optagelser, som de skal klippe sammen til en lille, personlig dokumentarfilm under workshoppen. Workshoppen tilbydes skoleklasser fra klassetrin, hvorfor undervisningsmaterialet er forsøgt differentieret, så det kan bruges til både mellemtrin og udskoling. Det ses bl.a. i forhold til de dokumentarfilm, der er valgt ud til at kunne eksemplificere genretræk og virkemidler. Materialet henviser primært til film, som ligger på filmstriben.dk eller som alternativt findes som klip på youtube.com. Opgaver der skal løses: Eleverne skal lave filmoptagelser forud for workshoppen. Eleverne skal vælge én sætning, som skal være omdrejningspunkt for både deres forberedelse og optagelserne. Eleverne skal overholde de opstillede dogmer, når de laver deres filmoptagelser. Opgave der er frivillig: Mood board-øvelsen er frivillig, men hvis I vælger, at jeres elever skal lave den, skal eleverne tage udgangspunkt i deres sætning i arbejdet med mood boardet. 3

4 Faglige mål Det overordnede formål med workshoppen og undervisningsmaterialet er at give eleverne mulighed for at tilegne sig en værktøjskasse af filmiske begreber og virkemidler til at beskrive film i dokumentarfilmgenren, men også selv give sig i kast med at udtrykke sig visuelt og personligt gennem filmmediet. Det er oplagt at inddrage flere fag i det forberedende arbejde med dokumentarfilmgenren, og selve workshoppen trækker da også tråde til trinmål i fagene dansk og billedkunst. Dansk sætte ord på oplevelser og tanker, erfaringer og følelser styrke ordforråd og begrebsdannelse tilegne sig et analytisk beredskab over for andre udtryksformer forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation karakterisere genrer inden for fiktion og ikke-fiktion udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner Billedkunst beskrive billeders indhold og komposition fremstille billeder på baggrund af oplevelser og erfaringer undersøge en films billedsprog og selv arbejde med form og farve kommunikere i forskellige billedformer, herunder maleri, installation og multimedie anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i nærmiljøet, herunder udsmykningsopgaver og medieproduktioner Dokumentarfilmen hvad kan den? Dokumentarfilm er en bred kategori af film, som har det til fælles, at de skildrer mennesker, miljøer og problemstillinger i det virkelige liv. Det handler altså om at dokumentere virkelige mennesker og hændelser. Modsat fiktionsfilm viser dokumentarfilmen ikke en opdigtet virkelighed, men forsøger derimod at vise virkeligheden som den tager sig ud i virkeligheden! Og det er netop dokumentarfilmens styrke, at den henter sine historier og hovedpersoner fra virkelighedens verden som vi kender den og derfor kan identificere 4

5 os med eller som vi ikke troede virkeligheden kunne tage sig ud. Dokumentarfilmen har nemlig en evne til at præsentere os for mennesker og miljøer, vi ikke vidste eksisterede og give os et indblik i en måske fremmed og ukendt verden. På den måde kan dokumentarfilmens virkelighed ofte overgå fantasien. Når det gælder om at skildre virkeligheden, så har dokumentarfilmen et stort forspring i forhold til fiktionsfilmen. Det er virkelige personer overfor skuespillere, og uanset hvor godt skuespillerne agerer foran kameraet, så ved vi, at det netop er skuespillere og ikke virkelige personer i et virkeligt miljø. Det er dog samtidig vigtigt at slå fast, at dokumentarfilmen ikke altid er ren virkelighed. Ligesom fiktionsfilmen har en dokumentarfilm en instruktør, og den vil derfor altid i en eller anden grad være en bearbejdelse af virkeligheden. Hver optagelse, klip, beskæring af billedet, motiv i fokus m.m. er med til at vise netop den virkelighed, instruktøren ønsker at vise. Følgende skema kan give et forenklet billede af forskellene mellem fiktionsfilm og dokumentarfilm. Dokumentarfilm Virkelige mennesker spiller sig selv De medvirkende er filmet i eget miljø Forskellig fortælleform fx: klassisk, poetisk, observerende, personlig, propagandistisk etc. Nogle dokumentarfilm kan sættes ind i en berettermodel Fiktionsfilm Castede skuespillere spiller rollerne Optagelserne foregår i studier/kulisser eller on locations som er omhyggeligt udvalgt af instruktøren og produceren. Langt de fleste fiktionsfilm kan sættes ind i en berettermodel/aktantmodel I de senere år har dokumentarfilmen fundet et større publikum, og det er ikke sjældent, at dokumentaren har sin plads på det store lærred i landets biografer. Det gælder bl.a. danske dokumentarfilm som Armadillo (2010), Testamentet (2011) og Ambassadøren (2011), og især de amerikanske kassesuccesser Bowling for Columbine (2002) og Supersize me (2004), som har lokket tusindvis af mennesker i biografen. Den klassiske og faktuelle dokumentar er ikke på vej ud, men flere instruktører af dokumentarfilm udnytter i højere grad end tidligere de filmiske virkemidler, som vi kender fra fiktionsfilm til at skabe spænding og fortælle den gode historie. Dokumentarfilmens fortælleformer I dokumentarfilm er fortælleformen afhængig af, hvilken historie instruktøren vil fortælle. Fortælleformen kan være mere eller mindre tydelig, og en dokumentarfilm kan ofte indeholde elementer fra flere fortælleformer og evt. træk fra andre filmgenrer. De væsentligste af dokumentarfilmens fortælleformer er: 5

6 Den klassiske fortælleform at informere og oplyse Den observerende fortælleform at vise uden at forklare Den poetiske fortælleform hverdagens poesi Den personlige fortælleform instruktøren i fokus Til at skabe overblik over de forskellige fortælleformer i dokumentarfilm kan I benytte nedenstående skema. I skematisk form, viser det, de forskellige tilgange til at fortælle en virkelig historie, præsentere en problemstilling eller skabe en bestemt stemning på film. Skemaet findes også som pdf. og kan med fordel bruges i forberedelsesundervisningen i udskolingen. Formål Indhold Dramaturgi Fortæller Klassisk Observerende Poetisk Personlig Informere, oplyse og skabe debat omkring samfundsrelevante problemstillinger Fokus på en bestemt problemstilling og dens konsekvenser Kan også være afsløringen af kriminalitet, magtmisbrug og uretfærdighed Lineær struktur Berettermodel bruges ofte til at følge argumentationen Indre synsvinkel Den alvidende fortæller Fortæller kan være anonym, neutral eller en eller flere af de Instruktøren som forsker Instruktøren lader billederne fortælle Instruktøren har ikke et bestemt budskab, men snarere et tema Tilskueren skal selv tage stilling Fokus på mennesker i almindelige hverdagsmiljøer Portrætter af enkeltindivider eller grupper Mosaik-struktur Hvis lineær, er det fordi den følger en indbygget tidsstruktur i miljøet Ydre synsvinkel Observerende fortæller Fluen på væggen Skabe stemninger Præsentere de poetiske eller æstetiske sider af virkeligheden Beskrive i stedet for at forklare Fokus på det vi normalt ikke lægger mærke til i hverdagen Dvæler ved det smukke Fokus på form og æstetik Associative forløb Indre og ydre synsvinkel Instruktøren gør sig selv og sin egen optræden til hovedanliggendet Kombinere det individuelle med det kollektive eller det personlige med det politiske Fokus på den subjektive og individuelle fortolkning af verden Ofte associative forløb Flashback Kan også være dramatiseret og følge berettermodellen Indre synsvinkel 6

7 personer, der medvirker Fortællerstemmen binder historien sammen Billederne fortæller selv Don't tell it, show it Filmiske virkemidler Voice-over Nærbilleder Mange klip Montage-klipning Asynkron lyd Metaforiske klip Rekonstruktioner kan blive anvendt Skjult kamera Ofte håndholdt kamera Meget få klip Ikke klip i dialogscener, men rolige panoreringer Naturligt lys Synkron lyd Sjælden brug af underlægningsmusik Glidende kamerabevægelser Montage-klipning Synkron og asynkron lyd Arkivbilleder, rekonstruktioner, animationer Musikken er ofte central, fx i forhold til at skabe en dynamisk klipperytme Brug af et bredt udvalg af filmiske virkemidler afhængig af det budskab, instruktøren vil have frem Journalistiske redskaber Ofte interviews med hovedpersoner, en der er tæt på hovedpersonen eller en ekspert Spontane interviews, hvor filmens medvirkende kan udtrykke sig Skildre den rå virkelighed En personlig/ subjektiv fremstilling af virkeligheden En kommentar En personlig/ subjektiv fremstilling af virkeligheden Indblik i fremmede miljøer Eksempler Det tavse råb af René Bo Hansen, 2000 (19 min) 17 minutter Grønland af Jørgen Roos, 1967 (17 min) Ryd op af Klaus Kjeldsen, 2002 (22 min) Før gæsterne kommer af Jon Bang Carlsen, 1986 (20 min) Vesterbro Af Michael Noer, 2007 (58 min) Efterskoleliv 300 dage på Samsø af Peter Engel, 2003 (51 min) Et øjeblik af Klaus Kjeldsen, 1999 (5 min) Julies Balkon Af Annette K. Olesen, 1993 (5 min) Huler af Mariella Harpelund Jensen, 2005 (19 min) Barbut af Ole Askman, 1994 (6 min) Reflexion 2011 af Jan Troll, 2002 (7 min) Til far af Mathias Broe, 2011 (13 min) Min morfar forfra af Pernille Rose Grønkjær, 2002 (28 min) Tal til mig af Anne Katrine Talks, 2006 (29 min) Kort film om tro af Nikolai Østergaard, 2005 (15 min) Invisible af Kassandra Wellendorf, 2004 (11 min) 7

8 Aktiviteter med eleverne om dokumentarfilmgenren Hvad er dokumentarfilm? Brainstorm og fælles diskussion i klassen. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad der kendetegner en dokumentarfilm. Se hele eller dele af de tre dokumentarfilm 17 minutter Grønland, Ryd op og Invisible på filmstriben.dk. Tal efterfølgende om: hvordan filmene adskiller sig fra hinanden hvordan de hver især beskriver virkeligheden hvilken fortælleform de benytter sig af hvilken eller hvilke historie(r) de gerne vil fortælle Få styr på de gode optagelser (Elevark 2) For at give eleverne de bedste forudsætninger for at lave gode optagelser, som de kan bruge i workshoppen, kræver det forhåndsviden om billedkomposition, billedbeskæring, perspektiv og kontraster i billeder. Billedkomposition - handler om, hvordan man bygger sine billeder op, så motivet, man filmer, står stærkest. Det drejer sig om at skabe orden, balance og klarhed i billedet ved bl.a. at rydde op i baggrunden, stille skarpt på motivet og placere det strategisk i billedrammen. Det kan også være en idé at have styr på vandrette, lodrette og diagonale linjer i billedet. Regler er til for at blive brudt, og det kan være, man kan opnå en bestemt stemning eller følelse ved bevidst at gøre det modsatte. Billedbeskæring - er den afstand, vi oplever mellem kamera og motiv fra supertotal, hvor man har det helt store overblik over motiv og miljø til ultranær, hvor vi er helt tæt på og kan se bumsen på kinden. Man skelner mellem seks forskellige beskæringer supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær og ultranær/close up. Jo tættere på jo mere intens bliver det, men der er ofte behov for at veksle mellem de forskellige beskæringer for at skabe dynamik, variation og overblik i filmen. 8

9 Supertotal Total Halvtotal Halvnær Nær Ultranær Perspektivet eller synsvinklen - kan være med til at fremhæve bestemte stemninger i filmen, f.eks. at illustrere forskellige magtforhold. Ved frøperspektiv er kameraet placeret lavt, og som tilskuere kigger vi opad på motivet. Det kan evt. være med til at illustrere følelser som 'at være underlegen', 'se op til', 'være den lille'. Ved normalperspektiv er kameraet placeret i højde med personerne og begivenhederne, og vi oplever at kigge lige på dem, vi er i øjenhøjde med dem. Ved fugleperspektiv er kameraet placeret højt, vi kigger ned på motivet. Normalperspektiv Frøperspektiv Fugleperspektiv Kontraster - i form af lys og skygge eller i forhold til farver og størrelsesforhold kan også være en måde at illustrere og skabe stemninger i billedet. 9

10 Aktiviteter med eleverne om billeder og virkemidler Se den korte dokumentarfilm Et øjeblik på filmstriben.dk med fokus på billedkomposition, billedbeskæring og perspektiv. Filmen bruger desuden forskellige filmiske virkemidler til at sætte fokus på filmens tema og budskab om tidens relativitet. Hvordan kommer det bl.a. til udtryk i filmen, og hvilken effekt har det? Filmklipning endnu et filmisk virkemiddel Som optakt til workshoppen vil det være godt, hvis du sammen med eleverne kan arbejde med en forståelse af filmklipning som et væsentligt filmisk virkemiddel. En film består ofte af rigtig mange klip, som tilsammen udgør hele filmen. Det kan være klip mellem forskellige kameraindstillinger i en scene eller klip mellem forskellige scener og sekvenser. I dag foregår stort set al filmredigering og dermed også klipningen af filmen på computere, men tidligere sad klipperen ved et klippebord og fysisk klippede og limede filmstrimlerne sammen. 10

11 Klipperytmen - afgør hvor langt, der er mellem klippene. Er klippene korte vil det give en hurtig klipperytme, som gerne skal give en oplevelse af spænding, stress og høj puls. Modsat vil lange klip give en langsom klipperytme og indtryk af ro og harmoni. Klippeteknikker - er en betegnelse for forskellige måder og metoder at klippe film sammen. 1. Kontinuitets-klipning (usynlig klipning) Når vi ser film, så er det ofte meningen, at vi ikke skal tænke for meget over alle de klip, der er foretaget i filmen. Oplevelsen skal her være glidende og naturlig, og som publikum skal vi helst ikke lægge alt for meget mærke til det tekniske. 2. Montage-klipning (synlig klipning) Ved montage-klipning, eller den associative klippeteknik, som denne teknik også kaldes, bliver der klippet mellem to billeder, som umiddelbart ikke har noget med hinanden at gøre. Her er det netop meningen, at publikum skal tænke over klipningen og selv finde en logik og forståelse i sammenhængen mellem de to billeder. Sammen skaber billederne en syntese, som kan virke stemningsfuld, overraskende, poetisk. 3. Analogi-klipning eller match-cut Klip mellem ting i to billeder, der visuelt matcher, og som derved skaber en accepterende og ofte æstetisk flot overgang mellem to miljøer, der ellers vil modarbejde hinanden (f.eks. fra skolegård til kirkegård) 11

12 4. Krydsklipning Man overholder kontinuiteten i tid og sted, men klipper mellem to sideløbende handlinger. Som publikum forventer vi, at de på et tidspunkt mødes. Det kan være med til at skabe spænding og intensitet. Bruges ofte i actionfilm og -scener når helten at afmontere bomben? Krydsklipning skaber forbindelsen og lader os være to steder på samme tid. 5. Parallel-klipning Overholder ikke kontinuiteten, men viser forskellige handlinger forskellige steder, uden at de direkte har noget med hinanden at gøre. Det kan være en måde at beskrive et eller flere miljøer på. I workshoppen og i forbindelse med elevernes egenproduktioner af film arbejder vi udelukkende med disse tre teknikker: Montageklipning Analogi-klipning Parallelklipning 12

13 Klippeeffekter - eller overgangseffekter er forskellige visuelle effekter, man kan tage højde for eller lægge ind over et klip mellem f.eks. to forskellige scener eller miljøer. 1. Overblænding Et billede går gradvist over i det næste, så begge billeder på et vist tidspunkt anes samtidig. Benyttes bl.a. til at markere tidsoverspring. 2. Wipe Ny indstilling skubber den forrige ud, således at overgangen bliver mere rolig og blid. 3. Op- og nedtoning Et billede bliver gradvist lysere eller mørkere. 4. Dækbillede(indklips-billede) - Etablerer overgange mellem scener, skjuler overspring i tid bruges ofte i interviews og i forbindelse med dokumentarfilm. Aktiviteter med eleverne om klippeteknik Se det korte filmklip Kuleshow Effect (0:46 sek.) på youtube.com. Lad eleverne prøve kræfter med den associative montage-klipning ved at lade dem koble to umiddelbart uafhængige motiver. Koblingen af de to billeder skal helst skabe en ny forståelse eller sammenhæng og åbne op for en fortolkning. F.eks. sovende mand + ambulance = sygdom/ulykke eller mand + pistol = mord. Se traileren til filmen Mission Impossible 4 Ghost Protocol på youtube.com. Lad eleverne klappe for hvert klip og tal om, hvordan klipperytmen kan skabe enten spænding eller ro i en film. Se musikvideoen Help af musikeren Xenia Rubinos på youtube.com og fokuser på, at filmen er klippet i takt med musikken. Samtidig kan filmens mange stemningsmættede klip også fungere som inspiration til de optagelser, eleverne selv skal lave. Se den korte dokumentarfilm Barbut på filmstriben.dk og fokuser på, hvordan klip på lydsiden af filmen kan fungere som effekt. 13

14 Dokumentarisk poesi og det personlige puslespil Dokumentarfilm er som nævnt en bred genre, og elevernes forestillinger om dokumentarfilm vil formentlig være mere smalt. Det vil være naturligt, hvis de forbinder dokumentarfilm med TV-programmer som Kontant, Bag Facaden og Operation X eller reportageudsendelser som De unge mødre, CPH lufthavnen og Sommer i Sunny Beach. I workshoppen Mit personlige puslespil kaster vi os over den mere eksperimenterende, legende og intuitive fortælleform, som kendetegner de to sidste dokumentargenrer den poetiske og den personlige fortælleform. For at understøtte netop det poetiske og personlige er det væsentligt, at eleverne har fokus på deltaljer, leger med farver og former i billedet og forsøger at tænke visuelt, når de skal lave optagelser til deres egne små dokumentarfilm. I workshoppen er der igen fokus på den eksperimentende og poetiske tilgang til filmene, hvorfor der arbejdes med udvalgte klippeteknikker, montage-, analogi- og parallelklipning, der fremmer det stemningsmættede, poetiske, det personlige. Det er en lang, sej proces at lave en dokumentarfilm. Der skal ufattelig mange timers optagelse, interviews, research og tid i klipperummet til, før en dokumentarfilm er klar til at blive vist for offentligheden. Det er vigtigt for eleverne at forstå, at de ikke skal lave en dokumentarfilm, som de kender den. De skal derimod lave et kort, stemningsmættet og filmisk puslespil om dem selv. For at begrænse arbejdet og skabe overblik for eleverne, skal de optage deres film ud fra nogle fastlagte dogmer eller regler. Disse regler og dogmer er også beskrevet på elevarket, som det er vigtigt, at eleverne får udleveret og læser, inden de går i gang med at filme. 14

15 Aktiviteter eleverne skal lave før workshoppen: Vælg din sætning (Elevark 1) Hver elev skal allerførst vælge én af følgende sætninger, som de skal tage udgangspunkt i til deres film: Hvornår føler jeg mig smukkest Jeg er ikke altid mig Min største drøm Mit største fejltrin Mig og mit kæledyr Mig og mit yndlingssted Mig og min bedste ven Mig som min bedste ven Mig om 10 år Mig og mit største idol Mig og min familie Min største hemmelighed Det føler jeg indeni Det gør mig stolt Glæden kommer og går Det tror jeg ikke, du har lagt mærke til De små ting i livet, dem nyder jeg Det var en god dag Stemningen af mit liv 15

16 MOOD BOARD stemningen i din film (Elevark 1) -valgfri. Når eleverne har valgt deres sætning, skal de lave deres personlige mood board til sætningen. Et mood board kan bedst illustreres som en stemnings- eller inspirationsvæg eller opslagstavle, som gennem billeder og motiver viser de stemninger og følelser, eleverne gerne vil have frem. Hvad der betyder noget for dem at fortælle? Hvad ligger dem på sinde? Øvelsen fordrer, at de tænker visuelt, før de går ud og filmer. Eleverne finder billeder på nettet, i blade eller tager selv billeder med deres kamera eller mobiltelefon. Billederne klistrer de på et A2-ark, som de sætter op i klassen og evt. fremlægger. Husk, at sætningen skal være i centrum! Eleverne kan hente inspiration til deres mood boards ved at google mood board. Der er også stor inspiration at hente på de sociale medier som Instagram, tumblr, facebook og ikke mindst Pinterest, som nærmest er et stort mood board. De kræver dog alle, at man opretter sig som bruger. Det er også muligt at finde inspiration til stemninger og billeder på Et socialt-fotografisk projekt, hvor unge drenge fra Nørrebro i København viser deres hverdag gennem billeder, de selv har taget. Når eleverne har lavet deres mood board, skal de tænke over, hvad de vil have med i deres film, og hvor og hvordan de vil optage. Det er nu blevet tid til at filme! Krav til elevernes optagelser (Elevark 3) 1) Med udgangspunkt i deres valgte sætning vælger eleverne tre locations, altså steder, de vil optage. 2) På hver location skal de lave 3-5 optagelser. 3) Hver optagelse må vare maks. 60 sek. 4) Ingen tale på kameraet (altså under optagelserne). 5) Alle optagelser skal være optaget horisontalt, altså i vandret format. 6) Der må gerne være både totalbilleder og fokus på detaljer. Der skal altså veksles mellem forskellige indstillinger/billedbeskæringer. 16

17 Links og litteratur Mere om dokumentarfilm, filmiske virkemidler og klippeteknik: Fat om dokumentarfilm" undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut Fokus på dokumentarfilm undervisningsmateriale til hhv. mellemtrin og udskoling fra Det Danske Filminstitut Håndbog i filmiske virkemidler undervisningsmateriale fra FILM-X og Det Danske Filminstitut Leg med filmklipning - webbaseret undervisningsmateriale fra FILM-X og Det Danske Filminstitut, hvor man afprøver klippeteknikker med udgangspunkt i kendte film Flere eksempler på dokumentarfilm til brug i undervisningen: "En Enastående Studie i Mänsklig Förnedring" (Sverige, 2008) filmen er optaget udelukkende ved brug af mobiltelefoner, og handler om instruktørens eget kærlighedsliv. (trailer til filmen) "10 Minutes Older" (Soviet/Letland, 1978). Eksempel på ren observerende stil, hvor der fokuseres på reaktion frem for aktion, og reaktionen næsten bliver til aktionen. "Night Practice" (UK, 2008). Poetisk, iscenesat - de virkelige mennesker spiller sig selv i deres miljø. Andy Warhol eating a Hamburger - fra Jørgen Leths "66 Scener fra Amerika" (Danmark, 1981). Eksempel på minimalistisk iscenesat dokumentar, som meget konceptuelt giver indsigt i/kommenterer emnet. 17

18 "Før Gæsterne Kommer" af Jon Bang Carlsen (Danmark, 1985). Inventing reality: instruere folk i at spille sig selv i sit eget miljø, men efter et skrevet manuskript. Ét minuts Ferry-Tale: Little Thing" (Danmark, 2002). Eksempel på at fortælle en dokumentarisk historie ud fra en detalje og en snæver udskæring af virkeligheden/et subjektivt perspektiv af virkeligheden + meget synlige klip. "Barbut" (Danmark, 1994). Eksempel på en frame-story uden ord. Findes i undervisningsmaterialet til Den Korte Film og på filmstriben: "Julies Balkon" (Danmark, 1993). Eksempel på en fiktiv lydside sat sammen med en dokumentarisk billedside + hvordan vi kan bygge på og referere allerede eksisterende historier. Findes i undervisningsmaterialet til Den Korte Film og på filmstriben: De to følgende film er historiske eksempler i disse film blev der for første gang eksperimenteret med klipning, hvor det ikke handlede om at skabe dramaturgisk sammenhæng i filmen, men primært skabe visuel sammenhæng eller kontrast. Berlin die Sinfonie der Grosstadt (Tyskland, 1927) Man With a Movie Camera (Rusland, 1929) 18

19 Tekniske krav til workshoppen 28 computere (en pr. elev) med mus og høretelefoner (gerne med indbygget mikrofon) 1 computer til workshopafholder Styresystem: Windows Smartboard eller projektor/lærred/højtalere Internetadgang Vi anvender Movie Maker til denne workshop. 19

20 Bag om workshoppen Alle rettigheder til workshoppen Mit personlige puslespil og det tilhørende uv-materiale tilhører BUSTER Københavns Internationale Filmfestival for Børn og Unge. Producer: Diana Bjørn Milenkovic Udvikling af UV-materiale: Rune Jellesen Smith Redaktører: Diana Bjørn Milenkovic og Flemming Pedersen Idéudvikling: Diana Bjørn Milenkovic, Cæcilie Østerby Sørensen, Rune Jellesen Smith, Pil Maria Gunnarsson og Ida Grøn Workshopafholdere: Ida Grøn er filmdokumentarist og har en master fra Den Nationale Filmskole i England og en bachelor i Kunsthistorie fra Københavns Universitet. Ud over at producere egne film har Ida bl.a. været workshopunderviser på Køge Handelsskole i teori og praktik omkring produktion og redigering af korte dokumentarfilm samt været gæsteforelæser på Mediefag på RUC i Dokumentarens Fortælleformer. Jeff Krogså er uddannet folkeskolelærer, og arbejder professionelt med filmproduktion og filmklipning. Jeff er underviser i skoletjenesten FILM-X på Det Danske Filminstitut, hvor han dagligt arbejder med at hjælpe elever med filmproduktion. Siden 2011 har Jeff også afholdt workshops for BUSTER. Rune Jellesen Smith er uddannet lærer og fagjournalist og underviser til daglig på Mariendal Friskole i København. Rune udarbejder undervisningsmateriale til børne- og ungdomsfilm for Det Danske Filminstitut ved siden af andet skribentarbejde. Rune er stor filmforbruger af alt fra skæve og eksperimenterende dokumentarfilm til de store blockbustere. Pil Maria Gunnarsson er uddannet filminstruktør fra filmskolen i Göteborg og er cand.it fra IT Universitetet i København. Maria har skrevet og instrueret flere kort- og dokumentarfilm, bl.a. Musen, som var i konkurrence på Berlin filmfestivalen. Maria har undervist børn og unge i filmiske virkemidler og praktisk filmproduktion på Station Next og i FILM-X på Det Danske Filminstitut. 20