Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv"

Transkript

1 Undervisningsmateriale til workshoppen Indhold Beskrivelse af workshoppen.. 2 Om undervisningsmaterialet. 2 Faglige mål. 4 Dokumentarfilmen hvad kan den?... 4 Få styr på de gode optagelser (Elevark 2).. 8 Filmklipning endnu et filmisk virkemiddel Dokumentarisk poesi og det personlige puslespil. 14 Links og litteratur. 17 Tekniske krav til workshoppen 19 Bag om workshoppen 20 1

2 Beskrivelse af workshoppen Hvad er virkeligheden i den digitale tidsalder? Tv-reportager, dokumentariske portrætter og reality-serier giver alle sammen deres version af den eller de personer, de skildrer. Med mobiltelefonen eller et kompaktkamera i hånden skal eleverne optage scener fra deres eget liv og skabe deres helt personlige selvportræt. I workshoppen skal eleverne bearbejde deres filmoptagelser ved at anvende forskellige klippeteknikker, bl.a. den associative klippeteknik, og de skal lægge musik og indtaling på deres film. Vi undersøger billedernes virkemidler og eksperimenterer med forskellige udtryk. Målet er bl.a. at lære eleverne, hvordan man kan lege med filmmediet og gennem klippeteknikker kan skabe et visuelt personligt puslespil. Eleverne introduceres bl.a. til et lettilgængeligt klippeprogram, som de kan anvende i alle former for it-baserede produktioner. De lærer, hvordan de overfører filer fra mobil til computer og konverterer filmscener til klippeprogrammet samt uploader til YouTube. Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er tænkt som inspiration til de forberedende lektioner i klassen forud for workshoppen Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges liv. Materialet indeholder opgaver, som eleverne skal løse i forberedelsesfasen og opgaver, der er valgfrie. Vi anbefaler, at man afsætter minimum 4-6 lektioner til at forberede eleverne på selve workshoppen og spore dem ind på dokumentarfilmens genretræk og fortælleformer samt kort præsentere dem for grundlæggende filmbegreber herunder: Billedkomposition Billedbeskæring Kameravinkler/perspektiv 2

3 Filmiske virkemidler Klippeteknik En viden eleverne skal bruge til at kvalificere og optimere deres egne optagelser, som de skal klippe sammen til en lille, personlig dokumentarfilm under workshoppen. Workshoppen tilbydes skoleklasser fra klassetrin, hvorfor undervisningsmaterialet er forsøgt differentieret, så det kan bruges til både mellemtrin og udskoling. Det ses bl.a. i forhold til de dokumentarfilm, der er valgt ud til at kunne eksemplificere genretræk og virkemidler. Materialet henviser primært til film, som ligger på filmstriben.dk eller som alternativt findes som klip på youtube.com. Opgaver der skal løses: Eleverne skal lave filmoptagelser forud for workshoppen. Eleverne skal vælge én sætning, som skal være omdrejningspunkt for både deres forberedelse og optagelserne. Eleverne skal overholde de opstillede dogmer, når de laver deres filmoptagelser. Opgave der er frivillig: Mood board-øvelsen er frivillig, men hvis I vælger, at jeres elever skal lave den, skal eleverne tage udgangspunkt i deres sætning i arbejdet med mood boardet. 3

4 Faglige mål Det overordnede formål med workshoppen og undervisningsmaterialet er at give eleverne mulighed for at tilegne sig en værktøjskasse af filmiske begreber og virkemidler til at beskrive film i dokumentarfilmgenren, men også selv give sig i kast med at udtrykke sig visuelt og personligt gennem filmmediet. Det er oplagt at inddrage flere fag i det forberedende arbejde med dokumentarfilmgenren, og selve workshoppen trækker da også tråde til trinmål i fagene dansk og billedkunst. Dansk sætte ord på oplevelser og tanker, erfaringer og følelser styrke ordforråd og begrebsdannelse tilegne sig et analytisk beredskab over for andre udtryksformer forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation karakterisere genrer inden for fiktion og ikke-fiktion udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner Billedkunst beskrive billeders indhold og komposition fremstille billeder på baggrund af oplevelser og erfaringer undersøge en films billedsprog og selv arbejde med form og farve kommunikere i forskellige billedformer, herunder maleri, installation og multimedie anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i nærmiljøet, herunder udsmykningsopgaver og medieproduktioner Dokumentarfilmen hvad kan den? Dokumentarfilm er en bred kategori af film, som har det til fælles, at de skildrer mennesker, miljøer og problemstillinger i det virkelige liv. Det handler altså om at dokumentere virkelige mennesker og hændelser. Modsat fiktionsfilm viser dokumentarfilmen ikke en opdigtet virkelighed, men forsøger derimod at vise virkeligheden som den tager sig ud i virkeligheden! Og det er netop dokumentarfilmens styrke, at den henter sine historier og hovedpersoner fra virkelighedens verden som vi kender den og derfor kan identificere 4

5 os med eller som vi ikke troede virkeligheden kunne tage sig ud. Dokumentarfilmen har nemlig en evne til at præsentere os for mennesker og miljøer, vi ikke vidste eksisterede og give os et indblik i en måske fremmed og ukendt verden. På den måde kan dokumentarfilmens virkelighed ofte overgå fantasien. Når det gælder om at skildre virkeligheden, så har dokumentarfilmen et stort forspring i forhold til fiktionsfilmen. Det er virkelige personer overfor skuespillere, og uanset hvor godt skuespillerne agerer foran kameraet, så ved vi, at det netop er skuespillere og ikke virkelige personer i et virkeligt miljø. Det er dog samtidig vigtigt at slå fast, at dokumentarfilmen ikke altid er ren virkelighed. Ligesom fiktionsfilmen har en dokumentarfilm en instruktør, og den vil derfor altid i en eller anden grad være en bearbejdelse af virkeligheden. Hver optagelse, klip, beskæring af billedet, motiv i fokus m.m. er med til at vise netop den virkelighed, instruktøren ønsker at vise. Følgende skema kan give et forenklet billede af forskellene mellem fiktionsfilm og dokumentarfilm. Dokumentarfilm Virkelige mennesker spiller sig selv De medvirkende er filmet i eget miljø Forskellig fortælleform fx: klassisk, poetisk, observerende, personlig, propagandistisk etc. Nogle dokumentarfilm kan sættes ind i en berettermodel Fiktionsfilm Castede skuespillere spiller rollerne Optagelserne foregår i studier/kulisser eller on locations som er omhyggeligt udvalgt af instruktøren og produceren. Langt de fleste fiktionsfilm kan sættes ind i en berettermodel/aktantmodel I de senere år har dokumentarfilmen fundet et større publikum, og det er ikke sjældent, at dokumentaren har sin plads på det store lærred i landets biografer. Det gælder bl.a. danske dokumentarfilm som Armadillo (2010), Testamentet (2011) og Ambassadøren (2011), og især de amerikanske kassesuccesser Bowling for Columbine (2002) og Supersize me (2004), som har lokket tusindvis af mennesker i biografen. Den klassiske og faktuelle dokumentar er ikke på vej ud, men flere instruktører af dokumentarfilm udnytter i højere grad end tidligere de filmiske virkemidler, som vi kender fra fiktionsfilm til at skabe spænding og fortælle den gode historie. Dokumentarfilmens fortælleformer I dokumentarfilm er fortælleformen afhængig af, hvilken historie instruktøren vil fortælle. Fortælleformen kan være mere eller mindre tydelig, og en dokumentarfilm kan ofte indeholde elementer fra flere fortælleformer og evt. træk fra andre filmgenrer. De væsentligste af dokumentarfilmens fortælleformer er: 5

6 Den klassiske fortælleform at informere og oplyse Den observerende fortælleform at vise uden at forklare Den poetiske fortælleform hverdagens poesi Den personlige fortælleform instruktøren i fokus Til at skabe overblik over de forskellige fortælleformer i dokumentarfilm kan I benytte nedenstående skema. I skematisk form, viser det, de forskellige tilgange til at fortælle en virkelig historie, præsentere en problemstilling eller skabe en bestemt stemning på film. Skemaet findes også som pdf. og kan med fordel bruges i forberedelsesundervisningen i udskolingen. Formål Indhold Dramaturgi Fortæller Klassisk Observerende Poetisk Personlig Informere, oplyse og skabe debat omkring samfundsrelevante problemstillinger Fokus på en bestemt problemstilling og dens konsekvenser Kan også være afsløringen af kriminalitet, magtmisbrug og uretfærdighed Lineær struktur Berettermodel bruges ofte til at følge argumentationen Indre synsvinkel Den alvidende fortæller Fortæller kan være anonym, neutral eller en eller flere af de Instruktøren som forsker Instruktøren lader billederne fortælle Instruktøren har ikke et bestemt budskab, men snarere et tema Tilskueren skal selv tage stilling Fokus på mennesker i almindelige hverdagsmiljøer Portrætter af enkeltindivider eller grupper Mosaik-struktur Hvis lineær, er det fordi den følger en indbygget tidsstruktur i miljøet Ydre synsvinkel Observerende fortæller Fluen på væggen Skabe stemninger Præsentere de poetiske eller æstetiske sider af virkeligheden Beskrive i stedet for at forklare Fokus på det vi normalt ikke lægger mærke til i hverdagen Dvæler ved det smukke Fokus på form og æstetik Associative forløb Indre og ydre synsvinkel Instruktøren gør sig selv og sin egen optræden til hovedanliggendet Kombinere det individuelle med det kollektive eller det personlige med det politiske Fokus på den subjektive og individuelle fortolkning af verden Ofte associative forløb Flashback Kan også være dramatiseret og følge berettermodellen Indre synsvinkel 6

7 personer, der medvirker Fortællerstemmen binder historien sammen Billederne fortæller selv Don't tell it, show it Filmiske virkemidler Voice-over Nærbilleder Mange klip Montage-klipning Asynkron lyd Metaforiske klip Rekonstruktioner kan blive anvendt Skjult kamera Ofte håndholdt kamera Meget få klip Ikke klip i dialogscener, men rolige panoreringer Naturligt lys Synkron lyd Sjælden brug af underlægningsmusik Glidende kamerabevægelser Montage-klipning Synkron og asynkron lyd Arkivbilleder, rekonstruktioner, animationer Musikken er ofte central, fx i forhold til at skabe en dynamisk klipperytme Brug af et bredt udvalg af filmiske virkemidler afhængig af det budskab, instruktøren vil have frem Journalistiske redskaber Ofte interviews med hovedpersoner, en der er tæt på hovedpersonen eller en ekspert Spontane interviews, hvor filmens medvirkende kan udtrykke sig Skildre den rå virkelighed En personlig/ subjektiv fremstilling af virkeligheden En kommentar En personlig/ subjektiv fremstilling af virkeligheden Indblik i fremmede miljøer Eksempler Det tavse råb af René Bo Hansen, 2000 (19 min) 17 minutter Grønland af Jørgen Roos, 1967 (17 min) Ryd op af Klaus Kjeldsen, 2002 (22 min) Før gæsterne kommer af Jon Bang Carlsen, 1986 (20 min) Vesterbro Af Michael Noer, 2007 (58 min) Efterskoleliv 300 dage på Samsø af Peter Engel, 2003 (51 min) Et øjeblik af Klaus Kjeldsen, 1999 (5 min) Julies Balkon Af Annette K. Olesen, 1993 (5 min) Huler af Mariella Harpelund Jensen, 2005 (19 min) Barbut af Ole Askman, 1994 (6 min) Reflexion 2011 af Jan Troll, 2002 (7 min) Til far af Mathias Broe, 2011 (13 min) Min morfar forfra af Pernille Rose Grønkjær, 2002 (28 min) Tal til mig af Anne Katrine Talks, 2006 (29 min) Kort film om tro af Nikolai Østergaard, 2005 (15 min) Invisible af Kassandra Wellendorf, 2004 (11 min) 7

8 Aktiviteter med eleverne om dokumentarfilmgenren Hvad er dokumentarfilm? Brainstorm og fælles diskussion i klassen. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad der kendetegner en dokumentarfilm. Se hele eller dele af de tre dokumentarfilm 17 minutter Grønland, Ryd op og Invisible på filmstriben.dk. Tal efterfølgende om: hvordan filmene adskiller sig fra hinanden hvordan de hver især beskriver virkeligheden hvilken fortælleform de benytter sig af hvilken eller hvilke historie(r) de gerne vil fortælle Få styr på de gode optagelser (Elevark 2) For at give eleverne de bedste forudsætninger for at lave gode optagelser, som de kan bruge i workshoppen, kræver det forhåndsviden om billedkomposition, billedbeskæring, perspektiv og kontraster i billeder. Billedkomposition - handler om, hvordan man bygger sine billeder op, så motivet, man filmer, står stærkest. Det drejer sig om at skabe orden, balance og klarhed i billedet ved bl.a. at rydde op i baggrunden, stille skarpt på motivet og placere det strategisk i billedrammen. Det kan også være en idé at have styr på vandrette, lodrette og diagonale linjer i billedet. Regler er til for at blive brudt, og det kan være, man kan opnå en bestemt stemning eller følelse ved bevidst at gøre det modsatte. Billedbeskæring - er den afstand, vi oplever mellem kamera og motiv fra supertotal, hvor man har det helt store overblik over motiv og miljø til ultranær, hvor vi er helt tæt på og kan se bumsen på kinden. Man skelner mellem seks forskellige beskæringer supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær og ultranær/close up. Jo tættere på jo mere intens bliver det, men der er ofte behov for at veksle mellem de forskellige beskæringer for at skabe dynamik, variation og overblik i filmen. 8

9 Supertotal Total Halvtotal Halvnær Nær Ultranær Perspektivet eller synsvinklen - kan være med til at fremhæve bestemte stemninger i filmen, f.eks. at illustrere forskellige magtforhold. Ved frøperspektiv er kameraet placeret lavt, og som tilskuere kigger vi opad på motivet. Det kan evt. være med til at illustrere følelser som 'at være underlegen', 'se op til', 'være den lille'. Ved normalperspektiv er kameraet placeret i højde med personerne og begivenhederne, og vi oplever at kigge lige på dem, vi er i øjenhøjde med dem. Ved fugleperspektiv er kameraet placeret højt, vi kigger ned på motivet. Normalperspektiv Frøperspektiv Fugleperspektiv Kontraster - i form af lys og skygge eller i forhold til farver og størrelsesforhold kan også være en måde at illustrere og skabe stemninger i billedet. 9

10 Aktiviteter med eleverne om billeder og virkemidler Se den korte dokumentarfilm Et øjeblik på filmstriben.dk med fokus på billedkomposition, billedbeskæring og perspektiv. Filmen bruger desuden forskellige filmiske virkemidler til at sætte fokus på filmens tema og budskab om tidens relativitet. Hvordan kommer det bl.a. til udtryk i filmen, og hvilken effekt har det? Filmklipning endnu et filmisk virkemiddel Som optakt til workshoppen vil det være godt, hvis du sammen med eleverne kan arbejde med en forståelse af filmklipning som et væsentligt filmisk virkemiddel. En film består ofte af rigtig mange klip, som tilsammen udgør hele filmen. Det kan være klip mellem forskellige kameraindstillinger i en scene eller klip mellem forskellige scener og sekvenser. I dag foregår stort set al filmredigering og dermed også klipningen af filmen på computere, men tidligere sad klipperen ved et klippebord og fysisk klippede og limede filmstrimlerne sammen. 10

11 Klipperytmen - afgør hvor langt, der er mellem klippene. Er klippene korte vil det give en hurtig klipperytme, som gerne skal give en oplevelse af spænding, stress og høj puls. Modsat vil lange klip give en langsom klipperytme og indtryk af ro og harmoni. Klippeteknikker - er en betegnelse for forskellige måder og metoder at klippe film sammen. 1. Kontinuitets-klipning (usynlig klipning) Når vi ser film, så er det ofte meningen, at vi ikke skal tænke for meget over alle de klip, der er foretaget i filmen. Oplevelsen skal her være glidende og naturlig, og som publikum skal vi helst ikke lægge alt for meget mærke til det tekniske. 2. Montage-klipning (synlig klipning) Ved montage-klipning, eller den associative klippeteknik, som denne teknik også kaldes, bliver der klippet mellem to billeder, som umiddelbart ikke har noget med hinanden at gøre. Her er det netop meningen, at publikum skal tænke over klipningen og selv finde en logik og forståelse i sammenhængen mellem de to billeder. Sammen skaber billederne en syntese, som kan virke stemningsfuld, overraskende, poetisk. 3. Analogi-klipning eller match-cut Klip mellem ting i to billeder, der visuelt matcher, og som derved skaber en accepterende og ofte æstetisk flot overgang mellem to miljøer, der ellers vil modarbejde hinanden (f.eks. fra skolegård til kirkegård) 11

12 4. Krydsklipning Man overholder kontinuiteten i tid og sted, men klipper mellem to sideløbende handlinger. Som publikum forventer vi, at de på et tidspunkt mødes. Det kan være med til at skabe spænding og intensitet. Bruges ofte i actionfilm og -scener når helten at afmontere bomben? Krydsklipning skaber forbindelsen og lader os være to steder på samme tid. 5. Parallel-klipning Overholder ikke kontinuiteten, men viser forskellige handlinger forskellige steder, uden at de direkte har noget med hinanden at gøre. Det kan være en måde at beskrive et eller flere miljøer på. I workshoppen og i forbindelse med elevernes egenproduktioner af film arbejder vi udelukkende med disse tre teknikker: Montageklipning Analogi-klipning Parallelklipning 12

13 Klippeeffekter - eller overgangseffekter er forskellige visuelle effekter, man kan tage højde for eller lægge ind over et klip mellem f.eks. to forskellige scener eller miljøer. 1. Overblænding Et billede går gradvist over i det næste, så begge billeder på et vist tidspunkt anes samtidig. Benyttes bl.a. til at markere tidsoverspring. 2. Wipe Ny indstilling skubber den forrige ud, således at overgangen bliver mere rolig og blid. 3. Op- og nedtoning Et billede bliver gradvist lysere eller mørkere. 4. Dækbillede(indklips-billede) - Etablerer overgange mellem scener, skjuler overspring i tid bruges ofte i interviews og i forbindelse med dokumentarfilm. Aktiviteter med eleverne om klippeteknik Se det korte filmklip Kuleshow Effect (0:46 sek.) på youtube.com. Lad eleverne prøve kræfter med den associative montage-klipning ved at lade dem koble to umiddelbart uafhængige motiver. Koblingen af de to billeder skal helst skabe en ny forståelse eller sammenhæng og åbne op for en fortolkning. F.eks. sovende mand + ambulance = sygdom/ulykke eller mand + pistol = mord. Se traileren til filmen Mission Impossible 4 Ghost Protocol på youtube.com. Lad eleverne klappe for hvert klip og tal om, hvordan klipperytmen kan skabe enten spænding eller ro i en film. Se musikvideoen Help af musikeren Xenia Rubinos på youtube.com og fokuser på, at filmen er klippet i takt med musikken. Samtidig kan filmens mange stemningsmættede klip også fungere som inspiration til de optagelser, eleverne selv skal lave. Se den korte dokumentarfilm Barbut på filmstriben.dk og fokuser på, hvordan klip på lydsiden af filmen kan fungere som effekt. 13

14 Dokumentarisk poesi og det personlige puslespil Dokumentarfilm er som nævnt en bred genre, og elevernes forestillinger om dokumentarfilm vil formentlig være mere smalt. Det vil være naturligt, hvis de forbinder dokumentarfilm med TV-programmer som Kontant, Bag Facaden og Operation X eller reportageudsendelser som De unge mødre, CPH lufthavnen og Sommer i Sunny Beach. I workshoppen Mit personlige puslespil kaster vi os over den mere eksperimenterende, legende og intuitive fortælleform, som kendetegner de to sidste dokumentargenrer den poetiske og den personlige fortælleform. For at understøtte netop det poetiske og personlige er det væsentligt, at eleverne har fokus på deltaljer, leger med farver og former i billedet og forsøger at tænke visuelt, når de skal lave optagelser til deres egne små dokumentarfilm. I workshoppen er der igen fokus på den eksperimentende og poetiske tilgang til filmene, hvorfor der arbejdes med udvalgte klippeteknikker, montage-, analogi- og parallelklipning, der fremmer det stemningsmættede, poetiske, det personlige. Det er en lang, sej proces at lave en dokumentarfilm. Der skal ufattelig mange timers optagelse, interviews, research og tid i klipperummet til, før en dokumentarfilm er klar til at blive vist for offentligheden. Det er vigtigt for eleverne at forstå, at de ikke skal lave en dokumentarfilm, som de kender den. De skal derimod lave et kort, stemningsmættet og filmisk puslespil om dem selv. For at begrænse arbejdet og skabe overblik for eleverne, skal de optage deres film ud fra nogle fastlagte dogmer eller regler. Disse regler og dogmer er også beskrevet på elevarket, som det er vigtigt, at eleverne får udleveret og læser, inden de går i gang med at filme. 14

15 Aktiviteter eleverne skal lave før workshoppen: Vælg din sætning (Elevark 1) Hver elev skal allerførst vælge én af følgende sætninger, som de skal tage udgangspunkt i til deres film: Hvornår føler jeg mig smukkest Jeg er ikke altid mig Min største drøm Mit største fejltrin Mig og mit kæledyr Mig og mit yndlingssted Mig og min bedste ven Mig som min bedste ven Mig om 10 år Mig og mit største idol Mig og min familie Min største hemmelighed Det føler jeg indeni Det gør mig stolt Glæden kommer og går Det tror jeg ikke, du har lagt mærke til De små ting i livet, dem nyder jeg Det var en god dag Stemningen af mit liv 15

16 MOOD BOARD stemningen i din film (Elevark 1) -valgfri. Når eleverne har valgt deres sætning, skal de lave deres personlige mood board til sætningen. Et mood board kan bedst illustreres som en stemnings- eller inspirationsvæg eller opslagstavle, som gennem billeder og motiver viser de stemninger og følelser, eleverne gerne vil have frem. Hvad der betyder noget for dem at fortælle? Hvad ligger dem på sinde? Øvelsen fordrer, at de tænker visuelt, før de går ud og filmer. Eleverne finder billeder på nettet, i blade eller tager selv billeder med deres kamera eller mobiltelefon. Billederne klistrer de på et A2-ark, som de sætter op i klassen og evt. fremlægger. Husk, at sætningen skal være i centrum! Eleverne kan hente inspiration til deres mood boards ved at google mood board. Der er også stor inspiration at hente på de sociale medier som Instagram, tumblr, facebook og ikke mindst Pinterest, som nærmest er et stort mood board. De kræver dog alle, at man opretter sig som bruger. Det er også muligt at finde inspiration til stemninger og billeder på Et socialt-fotografisk projekt, hvor unge drenge fra Nørrebro i København viser deres hverdag gennem billeder, de selv har taget. Når eleverne har lavet deres mood board, skal de tænke over, hvad de vil have med i deres film, og hvor og hvordan de vil optage. Det er nu blevet tid til at filme! Krav til elevernes optagelser (Elevark 3) 1) Med udgangspunkt i deres valgte sætning vælger eleverne tre locations, altså steder, de vil optage. 2) På hver location skal de lave 3-5 optagelser. 3) Hver optagelse må vare maks. 60 sek. 4) Ingen tale på kameraet (altså under optagelserne). 5) Alle optagelser skal være optaget horisontalt, altså i vandret format. 6) Der må gerne være både totalbilleder og fokus på detaljer. Der skal altså veksles mellem forskellige indstillinger/billedbeskæringer. 16

17 Links og litteratur Mere om dokumentarfilm, filmiske virkemidler og klippeteknik: Fat om dokumentarfilm" undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut Fokus på dokumentarfilm undervisningsmateriale til hhv. mellemtrin og udskoling fra Det Danske Filminstitut Håndbog i filmiske virkemidler undervisningsmateriale fra FILM-X og Det Danske Filminstitut Leg med filmklipning - webbaseret undervisningsmateriale fra FILM-X og Det Danske Filminstitut, hvor man afprøver klippeteknikker med udgangspunkt i kendte film Flere eksempler på dokumentarfilm til brug i undervisningen: "En Enastående Studie i Mänsklig Förnedring" (Sverige, 2008) filmen er optaget udelukkende ved brug af mobiltelefoner, og handler om instruktørens eget kærlighedsliv. (trailer til filmen) "10 Minutes Older" (Soviet/Letland, 1978). Eksempel på ren observerende stil, hvor der fokuseres på reaktion frem for aktion, og reaktionen næsten bliver til aktionen. "Night Practice" (UK, 2008). Poetisk, iscenesat - de virkelige mennesker spiller sig selv i deres miljø. Andy Warhol eating a Hamburger - fra Jørgen Leths "66 Scener fra Amerika" (Danmark, 1981). Eksempel på minimalistisk iscenesat dokumentar, som meget konceptuelt giver indsigt i/kommenterer emnet. 17

18 "Før Gæsterne Kommer" af Jon Bang Carlsen (Danmark, 1985). Inventing reality: instruere folk i at spille sig selv i sit eget miljø, men efter et skrevet manuskript. Ét minuts Ferry-Tale: Little Thing" (Danmark, 2002). Eksempel på at fortælle en dokumentarisk historie ud fra en detalje og en snæver udskæring af virkeligheden/et subjektivt perspektiv af virkeligheden + meget synlige klip. "Barbut" (Danmark, 1994). Eksempel på en frame-story uden ord. Findes i undervisningsmaterialet til Den Korte Film og på filmstriben: "Julies Balkon" (Danmark, 1993). Eksempel på en fiktiv lydside sat sammen med en dokumentarisk billedside + hvordan vi kan bygge på og referere allerede eksisterende historier. Findes i undervisningsmaterialet til Den Korte Film og på filmstriben: De to følgende film er historiske eksempler i disse film blev der for første gang eksperimenteret med klipning, hvor det ikke handlede om at skabe dramaturgisk sammenhæng i filmen, men primært skabe visuel sammenhæng eller kontrast. Berlin die Sinfonie der Grosstadt (Tyskland, 1927) Man With a Movie Camera (Rusland, 1929) 18

19 Tekniske krav til workshoppen 28 computere (en pr. elev) med mus og høretelefoner (gerne med indbygget mikrofon) 1 computer til workshopafholder Styresystem: Windows Smartboard eller projektor/lærred/højtalere Internetadgang Vi anvender Movie Maker til denne workshop. 19

20 Bag om workshoppen Alle rettigheder til workshoppen Mit personlige puslespil og det tilhørende uv-materiale tilhører BUSTER Københavns Internationale Filmfestival for Børn og Unge. Producer: Diana Bjørn Milenkovic Udvikling af UV-materiale: Rune Jellesen Smith Redaktører: Diana Bjørn Milenkovic og Flemming Pedersen Idéudvikling: Diana Bjørn Milenkovic, Cæcilie Østerby Sørensen, Rune Jellesen Smith, Pil Maria Gunnarsson og Ida Grøn Workshopafholdere: Ida Grøn er filmdokumentarist og har en master fra Den Nationale Filmskole i England og en bachelor i Kunsthistorie fra Københavns Universitet. Ud over at producere egne film har Ida bl.a. været workshopunderviser på Køge Handelsskole i teori og praktik omkring produktion og redigering af korte dokumentarfilm samt været gæsteforelæser på Mediefag på RUC i Dokumentarens Fortælleformer. Jeff Krogså er uddannet folkeskolelærer, og arbejder professionelt med filmproduktion og filmklipning. Jeff er underviser i skoletjenesten FILM-X på Det Danske Filminstitut, hvor han dagligt arbejder med at hjælpe elever med filmproduktion. Siden 2011 har Jeff også afholdt workshops for BUSTER. Rune Jellesen Smith er uddannet lærer og fagjournalist og underviser til daglig på Mariendal Friskole i København. Rune udarbejder undervisningsmateriale til børne- og ungdomsfilm for Det Danske Filminstitut ved siden af andet skribentarbejde. Rune er stor filmforbruger af alt fra skæve og eksperimenterende dokumentarfilm til de store blockbustere. Pil Maria Gunnarsson er uddannet filminstruktør fra filmskolen i Göteborg og er cand.it fra IT Universitetet i København. Maria har skrevet og instrueret flere kort- og dokumentarfilm, bl.a. Musen, som var i konkurrence på Berlin filmfestivalen. Maria har undervist børn og unge i filmiske virkemidler og praktisk filmproduktion på Station Next og i FILM-X på Det Danske Filminstitut. 20

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv Undervisningsvejledning til workshoppen INDHOLD: Om workshoppen 2 Om undervisningsvejledningen 3 Faglige mål 4 Dokumentarfilmen hvad kan den? 5 Poetisk dokumentar og det personlige puslespil 6 Få styr

Læs mere

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv Elevark 1 Mit personlige puslespil - et digt Du skal med udgangspunkt i sætningen Mit personlige puslespil skrive et digt på ca. 10-20 linjer. Digtet skal være et selvportræt af dig. Digtet må ikke rime,

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Traditionen. Typer & genrer CFU Nordjylland marts 2011 Henrik Poulsen Dokumentarfilmen Program 13.00-14.15 Dokumentarfilmen: Tradition og genrer eksempler 14.25-15.00

Læs mere

Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang

Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang Dansk, Mediekundskab, Filmkundskab 7-10 klasse Indledning Dokumentarfilmen har i de seneste år fået en renæssance, både i Danmark og i udlandet

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser bag materialet. 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser bag materialet. 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin Dagens program 1. Didaktiske overvejelser bag materialet 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin 3. Undervisningsforslag til fire film: - Lauges kat - Ernst i svømmehallen -Huler - Lille

Læs mere

SmartDox film om Middelalderen

SmartDox film om Middelalderen SmartDox film om Middelalderen v. Kasper Bøg Undervisningsforløb for 6. 10. klasse Odense Bys Museer, 2012 Indhold Introduktion... 2 Forløb... 3 Research og inspiration... 4 Lidt om Dokumentarfilm... 4

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog

Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog Introduktion Toppen af Danmark ønsker at gøre brug af levende billeder i sin formidling af destinationen og dens unikke natur på internettet.

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011

Inspiration til film, billede og lyd. PMC d. 6/10 2011 Inspiration til film, billede og lyd PMC d. 6/10 2011 Før du går i gang Hvor lang tid afsættes til forløbet Reserver udstyr Afprøv udstyr og programmer Lyd Audacity Vejledning evt. Lær IT Eksempler: Speak,

Læs mere

TILMELDING PÅ

TILMELDING PÅ UDSKOLING: SYNOPSIS, INSTRUKTION & SKUESPIL / TIRSDAG DEN 10. JANUAR / RINGE Målgruppe: Dansk- og dramalærere i 7.-10. klasse Undervisere: Skuespiller Lise Ørtved og instruktør og manuskriptforfatter Christian

Læs mere

07/KLIP EN HISTORIE præmateriale 1 lærer

07/KLIP EN HISTORIE præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus på klip af film, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter er også

Læs mere

02/SPIL EN ROLLE præmateriale 1 lærer

02/SPIL EN ROLLE præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus på skuespil på film, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nogle af aktiviteterne er

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

Analyse og vurdering af filmen Lille far. Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far

Analyse og vurdering af filmen Lille far. Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far Analyse og vurdering af filmen Lille far Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far Metode Denne analyse af filmen Lille far tager afsæt i følgende metoder: Værkanalyse - nykritisk metode

Læs mere

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet.

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet. HUSET OVERFOR Filminfo: Instruktør: Ask Hasselbalch, Four Hands Film / Filmværkstedet, 2009. Filmens historie: I 'Huset overfor' udfordrer to drenge hinanden til at gå på opdagelse i det uhyggelige hus

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION. Uden for undervisningssituationen kan du som lærer

PRAKTISK INFORMATION. Uden for undervisningssituationen kan du som lærer PRAKTISK INFORMATION LÆRERENS ROLLE I DANSEFORLØBET Vi har gennem mange projektforløb med dans i skoler samlet en liste over ting, som vi mener, I som lærere kan bidrage med for, at projektet skal blive

Læs mere

Min skole - Danmarks sejeste skole

Min skole - Danmarks sejeste skole 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Om workshoppen 3 Faglig relevans 4 Forberedelse til workshoppen (obligatorisk) 7 Bag om reklamefilmen inkl. øvelse (valgfrit) 14 Hvad sker der på workshopdagen 19 Bag om workshoppen

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Viborg Skive VUC Uddannelse HF - 2 Fag og niveau Lærer(e) Mediefag C Merete Nyby Andersen/MNA

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Mediefag C Tine Lottrup

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Mediefag C Niels-Arne Hansen HTX215 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2009-2010 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2011 Institution Htx Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Mediefag C Anna Fenger-Grøn

Læs mere

Udemiljø. Nicklas Thyssen Mads Frich Klasse 1.4 Roskilde Tekniske Skole Afleverings dato 15-05-2015. Lavet af Nicklas Thyssen Mads Frich

Udemiljø. Nicklas Thyssen Mads Frich Klasse 1.4 Roskilde Tekniske Skole Afleverings dato 15-05-2015. Lavet af Nicklas Thyssen Mads Frich Udemiljø Nicklas Thyssen Lavet af Nicklas Thyssen 1 Indhold... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Produktbeskrivelse... 4 Jan Krag Jakobsen... 4 Løsningsforslag... 6 Manuskript til film... 7 Produktion

Læs mere

Uden skrald Pædagogisk vejledning

Uden skrald Pædagogisk vejledning Tema: udvikling Fag: Målgruppe: Tv-udsendelse: 2015-30 min. TV- dokumentar som genre og bæredygtig Dansk, samfundsfag Udskoling Uden skrald - DR 2 26-08-2013 og 27. juli Vejledningen indeholder konkret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X ANIMATION - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X animation består af: Et produktionsværktøj, hvor man optager billeder, lyd og klipper filmen færdig Film om animationsteknikker

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Filmhuset 25. oktober

Filmhuset 25. oktober Filmhuset 25. oktober Majken Tang Koch Møde med film og forfatter Gode råd til filmarbejde Hvorfor film i undervisningen? Hvad skal vi vælge? Hvordan skal vi arbejde med filmen? Hvorfor film i undervisningen?

Læs mere

Lav en reklame om din skole undervisningsmateriale

Lav en reklame om din skole undervisningsmateriale Lav en reklame om din skole undervisningsmateriale Udviklet af Claus Reenberg og Mathias Madsen Munch I skal lave en reklamefilm til din skole. Opgaven bliver at: 1. 2. 3. 4. Finde frem til, hvordan skolen

Læs mere

Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse

Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse Introduktion til filmmediet - en vekselvirkning mellem elevproduktion og analyse Dette materiale er målrettet lærere, der underviser på mellemtrinnet i folkeskolen. Det giver en kort introduktion til,

Læs mere

04/KIG I KAMERAET præmateriale 1 lærer

04/KIG I KAMERAET præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus på billeder, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter er også

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Viborg Skive VUC Uddannelse HF - 2 Fag og niveau Lærer(e) Mediefag Tania lund Nyby/TLN

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

Per Helmer Hansen. Filmsprog. film-, video- og tv-produktion. Frydenlund

Per Helmer Hansen. Filmsprog. film-, video- og tv-produktion. Frydenlund Per Helmer Hansen Filmsprog film-, video- og tv-produktion Frydenlund Filmsprog Film-, video- og tv-produktion 1. udgave, 1. oplag, 2011 Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-180-7 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Fortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde).

Fortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Fortællingen Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Idé: præmis, tema Indhold: stof, karakterer, symboler, orkestrering Form: dramaturgi, fremdrift, set up, suspense, klimaks,

Læs mere

12/LAV EN LILLE FILM - OPTAGELSE præmateriale 1 lærer

12/LAV EN LILLE FILM - OPTAGELSE præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Nedenstående aktiviteter er også beskrevet på elevark, der kan benyttes direkte på computeren eller printes som hand outs. NB: Det er meget vigtigt, at I færdiggør opgaverne

Læs mere

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder): Lærerintroduktion 1) Formål med forberedelsen Formålet med de 4 timers forberedelse til workshoppen er at få udviklet et storyboard (elevark 4), som udgangspunkt for udviklingen af elevernes Motion Comic.

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød-afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Nævn nogle af byerne i vikingetidens Danmark. Find byerne på et landkort. Hvorfor er de placeret, hvor de er?

Nævn nogle af byerne i vikingetidens Danmark. Find byerne på et landkort. Hvorfor er de placeret, hvor de er? UNDERVISNINGSMATERIALE Fag: Historie, Dansk Niveau: 3.-7. klasse Emne: Filmens temaer RIPA Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Opgave 1: Vikingetiden Hvor og hvornår foregår filmen? Sæt årstal på vikingetiden.

Læs mere

FILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side.

FILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side. FILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side. Analyse af indholdet her kan du bruge de kendte redskaber fra novelle/roman analysen!

Læs mere

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆL UDSTILLINGERNE GENNEM BILLEDER Forstå rummenes historie og betydning Fortæl denne historie gennem

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

FOKUS PÅ DOKUMENTAR - DOKUMENTARGENRENS GRUNDFORMER

FOKUS PÅ DOKUMENTAR - DOKUMENTARGENRENS GRUNDFORMER FOKUS PÅ DOKUMENTAR - DOKUMENTARGENRENS GRUNDFORMER Invisible (foto: Erik Molberg Hansen) INDHOLD: 1. Introduktion 1 2. Fag og mål 2 3. Kort om dokumentargenren 3 4. Fem dokumentariske grundformer 4 5.

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb Nulmanus Beskrivelse af undervisningsforløb Ønsker man et kortere filmproduktionsforløb på Filmlinjen.dk, anbefaler vi at følge undervisningsforløbet Nulmanus. For at holde produktionstiden nede springes

Læs mere

Gode råde til optagelser

Gode råde til optagelser Gode råde til optagelser Når man er på optagelse, er det selvfølgelig vigtigt at man får gode billeder med hjem. RÅD 1 I begyndelsen skal man sørge for at holde kameraet stille. Lad det foran kameraet

Læs mere

TILMELDING PÅ

TILMELDING PÅ MELLEMTRIN: SYNOPSIS, SKUESPIL & INSTRUKTION / MANDAG DEN 9. JANUAR / RINGE Målgruppe: Dansk- og dramalærere i 4.-6. klasse Undervisere: Skuespiller og instruktør Uta Motz og manuskriptforfatter og instruktør

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

Er du fej Alfons Åberg?

Er du fej Alfons Åberg? Tema: Fag: Målgruppe: Film i indskolingen Dansk Indskoling DR1, 2006, 10 min. Optagelsen er fra en børnetime med Anna og Lotte. Filmen med Alfons Åberg starter 12 minutter og 40 sekunder inde i udsendelsen.

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i

Læs mere

HVAD ER EN DOKUMENTARFILM?

HVAD ER EN DOKUMENTARFILM? SIDE 6 FAT OM DOKUMENTARFILM HVAD ER EN DOKUMENTARFILM? Dokumentarfilm er film, som handler om livet og virkeligheden, og som beskæftiger sig med centrale kulturelle, politiske, sociale eller kunstneriske

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Det er helt ok, at bede folk vise/gentage det, som de lige gjorde før, for kameraet, så I får mulighed for at optage fra flere vinkler.

Det er helt ok, at bede folk vise/gentage det, som de lige gjorde før, for kameraet, så I får mulighed for at optage fra flere vinkler. Optagelse af dokumentarfilm hvordan gør man det Når I optager en dokumentarfilm, kan I aldrig være helt sikre på, hvad der kommer til at ske. Alligevel skal I forsøge at planlægge mest muligt på forhånd

Læs mere

HTX BUBBLEFUN EVENT

HTX BUBBLEFUN EVENT HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er

Læs mere

Dramaturgi og filmiske virkemidler

Dramaturgi og filmiske virkemidler Dramaturgi Dramaturgi og filmiske virkemidler En film kan fortælles lineært Filmen har en begyndelse, en handling og en slutning (som dog godt kan pege videre fremad). Begyndelsen kaldes anslaget, og afslutningsscenen

Læs mere

I 7 sind i filmkundskab og mediefag

I 7 sind i filmkundskab og mediefag lærersider ı ı 169 I 7 sind i filmkundskab og mediefag 170 ı ı lærersider Det følgende, sidste kapitel giver mulighed for at anlægge en filmanalytisk vinkel på filmserien I 7 SIND. Her tages genrer, billeder

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Filmkonkurrence: - med mobilen

Filmkonkurrence: - med mobilen Filmkonkurrence: - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens Solkampagne & Lommefilm inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder 1 At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder

Læs mere

Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort

Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort Så er der tegnefilm: Faget, Fælles mål, IT integration og Junior P c kørekort Så er der tegnefilm Projektet henvender sig til de fag og tværfaglige projekter, hvor der arbejdes med elevproducerede fortællinger

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

IT & medieplan for Kirke Hyllinge skole Kendskab, Hjælp & Selvstændighed

IT & medieplan for Kirke Hyllinge skole Kendskab, Hjælp & Selvstændighed Hensigt med lære At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder og stemninger. At turde noget, spille skuespil samt udtrykke sig klart og tydeligt. At gå tæt på mennesker, at udvikle kritisk

Læs mere

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar ONE-DAY FILM MAKER Lav jeres egen kortfilm på en dag Tirsdag den 10. januar Jeres egne fiktions- eller dokumetarfilm På workshoppen skal I lave film i grupper. Hver gruppe skal skrive, optage og klippe

Læs mere

Handikap i hverdagen

Handikap i hverdagen Handikap i hverdagen Oktober, 2015 Af Daniel Dabrowski - 260194 Anne Fasmer - 100992 Lisette Kristensen - 100992 Line Phoebe Wienke 1. semester MMD F&A Vejledere: Lene Juhl Nielsen René Odgaard Indledning:

Læs mere

Film i tyskundervisningen. Det Danske Filminstitut v. uddannelseskonsulent Lisbeth Juhl Sibbesen

Film i tyskundervisningen. Det Danske Filminstitut v. uddannelseskonsulent Lisbeth Juhl Sibbesen Film i tyskundervisningen Det Danske Filminstitut v. uddannelseskonsulent Lisbeth Juhl Sibbesen M Eine Stadt sucht einen Mörder af Fritz Lang, Tyskland, 1931, 95 min. www.dfi.dk/boern_og_unge/undervisning/film-i-gymnasiet/filmvejledninger-ogundervisningsmaterialer

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

FOTOGRAFENS VERDEN Undervisningsmateriale til udstillingen Joakim Eskildsen: En verden jeg kan tro på

FOTOGRAFENS VERDEN Undervisningsmateriale til udstillingen Joakim Eskildsen: En verden jeg kan tro på FOTOGRAFENS VERDEN Undervisningsmateriale til udstillingen Joakim Eskildsen: En verden jeg kan tro på Det Nationale Fotomuseum, Rotunden 01 Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, København K 22.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

LÆRER-INTRODUKTION Design i dansk/interaktive medier -om udstillingen Rumpetten og de syv små stole

LÆRER-INTRODUKTION Design i dansk/interaktive medier -om udstillingen Rumpetten og de syv små stole LÆRER-INTRODUKTION Design i dansk/interaktive medier -om udstillingen Rumpetten og de syv små stole Denne udstilling henvender sig til mellemskoling, dvs. klassetrinnene 2.-5. klasse og til fagene Dansk,

Læs mere