Beskæftigelsesplan 2008 Jobcenter Vesthimmerland. Beskæftigelsesplan

Transkript

1 Beskæftigelsesplan

2 Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, dels for den samlede indsats i jobcentret, dels for henholdsvis den statslige og den kommunale del af indsatsen. Beskæftigelsesplan 2008 er således statens og kommunens fælles plan for, hvordan Jobcenter Vesthimmerland vil imødekomme det kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer. Hensigten med beskæftigelsesplanen er: Sikre fokus på jobcentrets mål Sikre kobling mellem de politiske mål og den daglige ledelse og indsats i jobcentret Sikre en forventningsafstemning mellem politikere og det udførende led, dvs. at synliggøre statens og kommunalbestyrelsens krav til beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. De beskæftigelsespolitiske udfordringer, som jobcenter Vesthimmerland står overfor, tilrettelægges og fastsættes inden for de rammer, som følger af lovgivningen, beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt af de budget- og ressourcemæssige rammer, som udmeldes via det kommunale budget og arbejdsmarkedsstyrelsen. LBR og Beskæftigelsesudvalget har formuleret nogle overordnede fælles målsætninger for beskæftigelsesindsatsen, som vil indgå som centrale elementer i beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplan 2008 vil indeholde relativt få mål og resultatkrav som vil være omdrejningspunktet for indsatsen. Herudover vil beskæftigelsesplan 2008 blive operationaliseret i en produktionsplan med meget konkrete delmål for de enkelte teams. I forlængelse heraf udarbejdes en opfølgningsmanual, så det sikres, at der via løbende opfølgning på mål og resultatkrav for de enkelte teams holdes ledelsesmæssig fokus samt derigennem skabe muligheden for at indsatsen løbende kan justeres og forbedringsinitiativer iværksættes, hvis der opstår behov herfor. I forhold til udarbejdelse af beskæftigelsesplan light for 2007 skal det præciseres, at beskæftigelsesplan 2008 skal opfylde alle de krav til beskæftigelsesplanen der fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 161 af 22. februar 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 18-24, samt de krav der er beskrevet i skabelon til beskæftigelsesplanen for

3 Et af grundlagene for at udarbejde beskæftigelsesplan 2008 er resultatrevisionen. Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke været i stand til at offentliggøre resultatrevisionen samt jobindsats.dk rettidigt inden udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Det manglende materiale har også påvirket processen i forbindelse med Beskæftigelsesplanens tilblivelse. Da talmaterialet har været til rådighed meget sent, har det været sværere at inddrage medarbejdere og organisationer i tilstrækkelig grad i udarbejdelsen. Planen bygger derfor fortrinsvis på statistisk materiale fra jobcentrets egne data, Driftsregionen Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland. Kaj Schou Formand for det Lokale Beskæftigelsesråd i Vesthimmerland Kommune Søren P. Johansen Formand for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerland Kommune 3

4 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Indholdsfortegnelse...4 Beskæftigelsesplanens opbygning Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedet i Vesthimmerlands kommune og den forventede udvikling De vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer Ungeindsatsen Fastholde seniorer på arbejdsmarkedet Særlig indsats for de udsatte grupper Sygedagpengeområdet Strategi og mål for den borgerrettede indsats Kontakten med borgerne Rettidighed i kontakten med borgeren Arbejdsmarkedsparate ledige Udsatte grupper af ledige Særlig indsats i forhold til unge Særlig indsats i forhold til seniorer Særlig indsats overfor sygedagpengemodtagere Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats Gennemsigtighed på arbejdsmarkedet Jobformidling Markedsudvidelse Partnerskabsaftaler Bro til arbejdsmarkedet Strategi og mål for at inddrage andre aktører Budget for beskæftigelsesindsatsen

5 Beskæftigelsesplanens opbygning Beskæftigelsesplanen er disponeret som følgende på baggrund af den udmeldte skabelon: 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2. En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3. Strategi og mål for den borgerrettede indsats 4. Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats 5. Strategi og mål for at inddrage andre aktører 6. Budget for beskæftigelsesindsatsen I forlængelse af ovennævnte disposition vil der indledningsvis være en kort læsevejledning til de enkelte afsnit. Beskæftigelsesplan 2008 vil i afsnit 1 blive indledt med en kort beskrivelse af ministerens mål. Disse mål er det centrale omdrejningspunkt for beskæftigelsesindsatsen og således retningsgivende for jobcentrets arbejde i det kommende år. I tilknytning til denne beskrivelse vil der være en status på jobcentrets indsats med henblik på realisering af ministerens mål i I afsnit 2 beskrives arbejdsmarkedet i kommunen i store træk. På baggrund af ministerens mål samt den samlede arbejdsmarkedsbeskrivelse, gives nogle bud på de udfordringer, som vil være omdrejningspunktet for indsatsen i jobcentret i 2008 og årene fremover. I afsnit 3 beskrives jobcentrets mål og strategi for den borgerrettede indsats. I forhold til målene vil der være nogle bud på, hvordan jobcentret vil tilrettelægge indsatsen for at reducere korttidsledighed og nedbringe langtidsledighed samt hvilken strategi der anvendes til at udmønte og tilrettelægge indsatsen - herunder opfyldelse af de lovmæssige krav vedrørende rettighed. I afsnit 4 beskrives jobcentrets mål og strategi for den virksomhedsvendte indsats samt hvordan den virksomhedsvendte indsats udmøntes og tilrettelægges så det sikres, at jobcentret medvirker til, at virksomhederne kan få den ønskede arbejdskraft. I afsnit 5 vil der være en beskrivelse af de målgrupper der henvises til anden aktør. Idet den økonomiske ramme endnu ikke er kendt, jf. afsnit 6. Vil dette afsnit ikke være endeligt. Budget for beskæftigelsesindsatsen vil først fremgå af den endelig plan ultimo 2007 idet det kommunale budget først bliver udmeldt medio oktober og finansieringen af den statslige indsats udmeldes via finansloven. Afsnit 6 vil således ikke fremgå af dette udkast. 5

6 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen På baggrund af udviklingen på arbejdsmarkedet og for at sikre kontinuiteten og fokus i jobcentrenes indsats i 2008 har beskæftigelsesministeren valgt at bibeholde de tre indsatsområder og mål for I det følgende afsnit gennemgås status for Jobcenter Vesthimmerland med henblik på realisering af ministerens mål i Indsatsområde 1: Mål: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt Udfordringen er at få antallet af ledige med mere end 3 måneders ledighed nedbragt. Det er i gennemsnit over hver tredje ledighedsberørte, der er ledig mere end 13 uger. Der er forskel på udviklingen for dagpengemodtagere og start- og kontanthjælpsmodtagere. Der har været en mindre stigning i antallet af 3 måneders ledige start- og kontanthjælpsmodtagere der er således en stor udfordring at få reduceret denne gruppe, da der er en tendens til, at ikke-forsikrede som har været ledige i over 13 uger, har vanskeligere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at den positive udvikling på arbejdsmarkedet kommer denne gruppe til gode. Det er endvidere vigtigt, at der i indsatsen er fokus på, at kvinderne har en overgennemsnitlig andel af de 3 måneders ledige. Dette gør sig især gældende for de kvindelige dagpengemodtagere men også i mindre udstrækning for de kvindelige kontant og starthjælpsmodtagere. Indsatsområde 2: Mål: Styrket indsats for at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance. Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og startshjælpsmodtagere der har gået passive i mindst et år og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle % af målgruppen skal være i gang med uddannelse eller et job. 2. Målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv i 15% af tiden. 3. Målgruppen skal være i aktivitet i mindst 40% af tiden. 6

7 I forbindelse med Ny chance for alle er der opstillet tre mål, der udgør de centrale pejlemærker. Målene vedrører tre hovedområder. For det første, hvor mange personer fra målgruppen, der kommer i job. For det andet, i hvilken grad de er i stand til at forsørge sig selv. Og for det tredje, hvor stor en del af tiden målgruppen er i aktivering. Samlet set er Jobcenter Vesthimmerland godt med i forhold til de første to mål. Fra 3. til 4. kvartal 2006 er det sket en stigning fra 10,9 til 17,7 % af målgruppen som er i gang med en ordinær uddannelse eller i job. Og i samme periode er der en stigning fra 8,6 til 12,4% af målgruppen som er blevet selvforsørgende. Udfordringen for jobcenter Vesthimmerland er at sikre, at målgruppen er i aktivitet i mindst 40% af tiden. Udviklingen fra 3. til 4. kvartal 2006 viser en stigning fra 3,3 til 10,5%. Så det er væsentligt, at der bliver en fokuseret indsats på dette område i Indsatsområde 3: Mål: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Vesthimmerlands kommune har en stor del af ungegruppen, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Det er således en særlig udfordring for den beskæftigelsespolitiske indsats at reducere ledigheden blandt de unge, såvel forsikrede som ikke forsikrede ved bl.a. at sætte fokus på at hæve de unges uddannelsesniveau. Flere undersøgelser viser, at unge som ikke gennemfører en uddannelse har væsentligt større risiko for ledighed og et voksenliv på kanten af arbejdsmarkedet. 7

8 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 2.1 Arbejdsmarkedet i Vesthimmerlands kommune og den forventede udvikling Den 1. januar 2007 var befolkningen på i alt personer, hvilket er et fald på 30 personer siden året før. Overordnet set er der således ikke sket et stort fald i befolkningen, men indenfor de enkelte aldersgrupper er der sket forandringer, der betyder et fald i aldersgrupperne op til 40 år og en stigning i grupperne over 40 år. Danmarks Statistiks fremskrivning af befolkningen frem til 2016 viser et yderligere fald på 2,5%. Samtidig forventes det, at antal personer på 50 år og derover stiger, mens antal personer aldersgruppen 0-49 år falder. Beskæftigelsen har været stigende i perioden 1997 til Udviklingen viser et fald i beskæftigelsen indenfor områderne landbrug, fiskeri og industri mens der har været en stigning indenfor bygge- og anlæg, privat handel og service. I forhold til regionsgennemsnittet har Vesthimmerlands kommune en høj erhvervsstruktur indenfor landbrug/fiskeri, industri og bygge- anlæg og en lavere erhvervsstruktur for privat og offentlig service. Fra 2000 til 2004 var der en stigning i ledigheden i Vesthimmerland på 9%. Denne udvikling vendte i 2005, hvor ledigheden kom ned på samme niveau som i 2000, nemlig et gennemsnitlig antal ledige på Denne positive udvikling tog rigtig fart i De seneste tal fra marts 2007 viser at ledigheden i Vesthimmerland er faldet med 33,2% svarende til 359 ledige sammenlignet med marts Vesthimmerlands kommune er den kommune i regionen, der har den højeste andel af ledighedsberørte kvinder. Kvinderne udgør 66,1% af de forsikrede ledige over 13 uger. Tallene for ind- og udpendling i Vesthimmerland illustrerer, at arbejdsmarkedet ikke stopper ved kommunegrænsen. De seneste tal er fra 2002, og de viser, at godt personer pendler ud af kommunen, og at godt personer pendler ind i kommunen. Der har været en stigning både i ud- og indpendlingen siden Ledigheden forventes også at falde gennem 2007, dog med aftagende styrke. I vurderingen af ledigheden tages bestik af, at der fortsat er højkonjunktur, men at der er tegn på en gradvis afmatning i væksten i løbet af 2007 og Der ventes aftagende vækst i det private forbrug, blandt andet som følge af stigende renter og mere afdæmpede stigninger i huspriserne har været et godt år for eksporterhvervene, men også her ventes væksten at aftage i I takt med at beskæftigelsen er steget og ledigheden er faldet, har virksomhederne oplevet tiltagende problemer med rekruttering af arbejdskraft. Dette giver 1 Beskæftigelsesregionens analyserapport

9 mulighed for at få en større andel af indvandrere og efterkommere ud på arbejdsmarkedet. Øget samarbejde med virksomhederne samt udnyttelse af mulighederne for at kombinere sprog, uddannelse og virksomhedsophold vil være nøgleordene for at denne gruppe kan få tilknytning til arbejdsmarkedet. Øget mangel på arbejdskraft med de rette kvalifikationer er med til at sætte grænser for, hvor meget ledigheden kan falde. I prognosen for udviklingen i ledigheden ventes dog fortsat en mere positiv udvikling i ledigheden for de grupper, der orienterer sig mod job inden for bygge- anlægssektoren, inden for jern og metalindustri og inden for en række offentlige og private serviceerhverv. Denne prognose gælder Nordjylland som helhed, og kan tages som retningsgivende for udviklingen i Vesthimmerlands kommune, fordi det nordjyske arbejdsmarked jo hænger sammen og ikke er opdelt af kommunegrænser. Du kan læse mere om analyse og prognose for det nordjyske arbejdsmarked på Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside: De vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer På baggrund af ministerens mål samt den samlede arbejdsmarkedsbeskrivelse gives her nogle bud på de udfordringer, som vil være omdrejningspunktet for indsatsen i jobcenter Vesthimmerland i 2008 og årene fremover. Udfordringen i de kommende år vil være at få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet, at hæve uddannelsesniveauet for den yngre del af befolkningen samt at sikre at de borgere som på nuværende tidspunkt står uden for arbejdsmarkedet, får en tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2006 var der et markant fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. I 2007 er dette fald fladet ud. De 4 vigtigste beskæftigelsesmæssige udfordringer vil således være 1. Ungeindsatsen 2. Seniorer 3. Udsatte gruppe 4. Sygedagpengeområdet Ungeindsatsen Gruppen af årige rummer markante forskelle mht. orienteringen mod uddannelse og arbejde. Derfor er det hensigtsmæssigt at opdele gruppen af unge under 30 i målgrupperne og Der er forskel på målgrupperne, bl.a. er størstedelen af gruppen ikke-forsikrede, mens de årige i højere grad er forsikrede, derudover har de i højere grad gennemført en uddannelse i forhold til de årige. Som det fremgår af nedenstående diagram har gruppen årige i højere grad kun folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse, hvilket måske ikke er så overraskende i forhold til at gruppen bl.a. indeholder unge i alderen 15-19, 9

10 men selv i gruppen er der en overraskende stor andel, der har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. Anderledes ser det ud blandt gruppen af årige, hvor den største andel har en erhvervsuddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, men stadig er det faktisk hver fjerde i alderen 25-29, der kun har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. Diagram 1. De unges højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial Erhvervsgymnasial Kilde: Danmarks statistik KRHFU3 Erhvervsuddannelser Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Uoplyst I forhold til et stigende kvalifikationskrav i samfundet og i forhold til at der er tale om den unge gruppe, er det en stor andel som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Der er en markant forskel i uddannelsesniveauet mellem de beskæftigede og de ledige og den gruppe der er udenfor arbejdsstyrken. 2 Samlet set er det dem, der står udenfor arbejdsmarkedet, der har det laveste uddannelsesniveau, efterfulgt af de ledige. Uden for arbejdsstyrken er det helt op til 68 %, der kun har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse, blandt de ledige er det 57 % og blandt de beskæftigede er tallet nede på 28 %. 2 f.eks. personer i kommunal aktivering, på sociale pensioner og med en lang række problemer der er alvorligere end almindelig arbejdsløshed, det betyder, at de i social- og arbejdsmarkedssystemet er blevet vurderet som ikke-arbejdsmarkedsparate, hvilket er ensbetydende med en vanskeligere vej tilbage til arbejdsmarkedet end ved almindelig ledighed. 10

11 Dette peger på at mere uddannelse, eller i det hele taget uddannelse, fører til en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Som det fremgår af nedenstående tabel er de åriges ledighed faldet fra 138 i marts 2006 til 61 i marts 2007, et fald på 77 (55,8 %) og de er faldet fra 114 i 2006 til 82 i 2007, hvilket er et fald på 28,1 %. Tabel 1. Udviklingen i ledigheden blandt unge M M03 Udviklingen fra 06 til 07 Udvikling i pct. Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt år ,3-55,4-55, år ,2-19,0-28,1 Kilde: Danmarks statistik Statistikbanken.dk; AB11307 Herudover skal det bemærkes, at den gennemsnitlige ledighedslængde er længere for kontanthjælpsmodtagerne end hos dagpengemodtagerne. Det er således en særlig udfordring for den beskæftigelsespolitiske indsats at reducere ledigheden blandt de unge, såvel forsikrede som ikke forsikrede ved bl.a. at sætte fokus på at hæve de unges uddannelsesniveau Fastholde seniorer på arbejdsmarkedet Befolkningstallet for gruppen af årige i Vesthimmerlands kommune har været stigende de sidste år. Siden 2005 er gruppen vokset med 3,1% og forventes at stige til 11% i Aldersgruppen udgør 25,4% af den samlede befolkning i kommunen og udgør 30% af de beskæftigede. Der er visse brancher, der har en større andel af seniorer og de er dermed også mere udsatte, når seniorerne forlader arbejdsmarkedet i løbet af de næste år. Seniorerne i Vesthimmerland arbejder primært indenfor hovedbrancherne offentlig service, privat handel og industri, jf. tabel 1 Tabel 2. Antal beskæftigede seniorer fordelt på hovedbrancher i Vesthimmerland Antal %-del Landbrug og fiskeri ,6 Industri ,7 Bygge og anlæg 407 6,8 Privat handel og service ,2 Offentlig service ,6 Kilde: Danmarks statistik, RASB I forhold til både regionen og resten af Danmark, er det også her brancherne offentlig service, privat handel og service og industri, der beskæftiger seniorerne, så der er billedet som i Vesthimmerland. 11

12 Diagram 2. Seniorernes beskæftigelse fordelt på hovedbrancher i Vesthimmerland, Region Nordjylland og Danmark Vesthimmerland Nordjylland Danmark Landbrug og fiskeri Industri Bygge og anlæg Privat handel og service Offentlig service Kilde: Danmarks statistik, RASB Det er derimod forskel på hvor stor en andel af seniorerne der arbejder indenfor de forskellige hovedbrancher. Vesthimmerland har knapt så mange, der er beskæftiget indenfor netop offentlig service og privat handel og service som resten af regionen og landet, men har derimod flere seniorer indenfor brancherne industri, landbrug og fiskeri. Ledigheden blandt seniorer har ligesom de øvrige grupper været faldende og i juni 2007 var det gennemsnitlige antal ledige 141 hvor de forsikrede ledige udgør 92% med en klar overrepræsentation af kvinder. Kvinderne står for 64 % af seniorarbejdsløsheden. Det må således konstateres, at der i kommunen er en stor udfordring i at få den ældre del af befolkningen, specielt kvinderne, til at blive længere på arbejdsmarkedet hvor bl.a. uddannelse kan være et redskab der kan anvendes til kompetenceløft Særlig indsats for de udsatte grupper Det markante fald i ledigheden giver os en historisk chance for at hjælpe de grupper af ledige, som ikke står i første række, når jobbene skal besættes. 12

13 Det skal udnyttes til at få virksomhederne til at sænke overliggeren for de krav som de stiller til de ledige, samtidig med at jobcenter Vesthimmerland skal blive bedre til at samarbejde med virksomhederne om målrettet opkvalificering og indslusning. Trods Nordjyllands tredje laveste ledighed, er der 374 ledige 3 i Vesthimmerland som har særlig svært ved at finde job. Udfordringen er - via et tættere formaliseret samarbejde med virksomhederne og de faglige organisationer at indsluse denne målgruppe på arbejdsmarkedet. I den forbindelse er Jobcenter Vesthimmerland sammen med 10 øvrige jobcentre inviteret til at deltage i projekt Bro til arbejdsmarkedet. Målsætningen er, at skabe de bedst mulige betingelser for virksomhedernes sociale engagement og for samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder om indslusning af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Projektet har fokus på samarbejdsformer mellem jobcentret g virksomhederne samt de metoder og redskaber som anvendes, når der skal indsluses medarbejdere, som har brug for særlige hensyn Sygedagpengeområdet Der har gennem flere år været meget politisk og administrativ fokus på sygedagpengeområdet. Det skyldes, at udgifterne på området har været stigende, og hvis der er sket en større indsats for at nedbringe de kommunale udgifter til sygedagpengeområdet, har der været en tendens til, at udgifterne er steget på andre områder. Tabel 3. Sygedagpenge. Antal forløb primo og ultimo og den procentvise ændring Antal forløb 2kv2006 Antal forløb 1kv2007 Ændring Den %-vise ændring Vesthimmerland ,1 Jammerbugt ,4 Mariagerfjord ,3 Rebild ,7 Aalborg ,9 Regionen ,4 Landet ,5 Kilde: Jobindsats Som det fremgår af ovenstående tabel, ligner udviklingen i Vesthimmerland det øvrige af landet og regionen. Stigningen i antallet af sygedagpengesager har dog været mindre i Vesthimmerland end på landsplan og væsentlig mindre en udviklingen i vores nabokommuner i Himmerland. Stigningen på området skyldes bl.a. at den øgede beskæftigelse betyder, at flere og flere kommer i arbejde. En del af de personer, der kan betegnes som svage ledige. Denne gruppe vil tidligere typisk have været udenfor arbejdsmarkedet. Endvidere kan manglen 3 Denne gruppe tæller matchgruppe 4 og 5 plus personer på ledighedsydelse 13

14 på arbejdskraft betyde, at der sker en stigning i arbejdspresser på de enkelte virksomheder. Disse forhold føre til flere sygemeldinger. Tabel 4. Sygedagpengeforløb over 52 uger. Antal forløb og den procentvise ændring Ultimo 2kv05-1kv06 Ultimo 2kv06-1kv07 Antal forløb Antal forløb Ændring Den %-vise ændring Vesthimmerland ,8 Jammerbugt ,4 Mariagerfjord ,0 Rebild ,0 Aalborg ,8 Regionen ,5 Landet ,3 Tabel 4 viser, at der i specielt Vesthimmerland er sket en kraftig stigning i antallet af sygedagpengesager med over 52 ugers sygdomsforløb. Det er derfor en særlig udfordring af få raskmeldt borgerne tidligere i sygdomsforløbet, for derved at begrænse væksten i antallet af sygedagpengesager med over 52 ugers sygdomsforløb. 14

15 3. Strategi og mål for den borgerrettede indsats 3.1 Kontakten med borgerne. I kontakten med borgeren arbejder Jobcenter Vesthimmerland ud fra følgende holdninger: Der skal være en indgang for alle borgere til jobcenteret uanset henvendelsesårsag. Borgeren vil normalt være i stand til selv at finde job osv. Arbejdet på jobcenteret er derfor som hovedregel organiseret efter princippet om hjælp til selvhjælp. Specielt arbejdet i Jobbutikken, som betjener de arbejdsmarkedsparate ledige, er organiseret efter dette princip. Den enkelte borgeres situation og baggrund skal respekteres samtidig med at der skal stilles målrettede og meningsfulde krav til den enkelte borger, så vedkommende hurtigst muligt kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Der skal ske en tidlig indsats, så borgeren hurtigst muligt kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Det kan evt. ske gennem virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller brug af voksenlærlingeordningen. Det skal undgås, at der sker en marginalisering af den enkelte eller af grupper af borgere. Jobcentret anvender bl.a. FVU-undervisning i indsatsen med henblik på kompetenceløft og dermed fremme den lediges mulighed for job. Det er vigtigt at der er en helhed og sammenhæng i opgavevaretagelsen, så borgeren hele tiden kan se den røde tråd i indsatsen. Det tilstræbes at borgerne oplever indsatsen både fagligt professionelt og individuelt tilpasset den enkeltes behov. 3.2 Rettidighed i kontakten med borgeren. Rettidighed i kontakten med borgeren er et meget vigtigt redskab i jobcenterets arbejde i Det skyldes både forhold for forsikrede og ikke forsikrede ledige. Ledigheden er så lav, at det er meget vigtigt, at de ledige får kontaktsamtaler og aktiveringen rettidigt. For derved hurtigere at komme tilbage til arbejdsmarkedet. For de kommunale målgrupper vil kommunen miste refusion, hvis der ikke sker rettidig kontakt eller iværksættelse af aktivitet for den enkelte borger. Da rettidighed er meget centralt i jobcenterets arbejde er målet, at der skal ske en rettidig kontakt og iværksættelse af aktivitet til forsikrede borgere i 100% af sagerne. Til ikke forsikrede borgere, er målet, at der sker en kontakt og iværksættelse af den nødvendige handling i 100 % af tilfældene. I forlængelse af ovenstående rettidighedsmåling skal det bemærkes, at der i forhold til de forsikrede ledige arbejdes ud fra et administrativt mål på 90% - idet målingen ikke tager højde for korte ledighedsforløb, sygdom og udeblivelse fra planlagte samtaler. 15

16 3.3 Arbejdsmarkedsparate ledige På grund af den høje beskæftigelse, har A-kasser og jobcenteret fået en ny rolle i forhold til vejledningen af de ledige. Både A-kasser og jobcenteret skal i kontakten med den ledige ofte fokusere på at flytte den lediges jobfokus fra et fagområde med ledighed, til et område med langt bedre beskæftigelsesmuligheder. Det kan betyde et helt nyt fagområde og måske dermed også tilknytning til en ny A-kasse. Derved er både A-kassernes og jobcenterets vejledningsrolle blevet anderledes og mere tidskrævende, idet den lediges jobfokus evt. skal flyttes til helt nye områder. Hvis man f.eks. i 25 år har arbejdet i fødevareindustrien, og har svært ved at følge tempoet, så kræver det ofte en del vejledning og motivation, at få den ledige til at flytte jobfokus til f.eks. detailhandelsområdet. Jobcenteret vil i 2008 fortsat have fokus på formidling af ordinære job. Nogle af de ledige vil evt. have behov for en vis opkvalificering, for at kunne matche arbejdsmarkedets krav. I den forbindelse vil virksomhedspraktik, privat løntilskud og brug af voksenlærlingeforløb være centrale redskaber. Jobcenteret vil have fokus på ministerens mål om at nedbringe antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed. I den forbindelse vil jobcenteret lægge vægt på løbende at vurdere den lediges jobsøgning med særlig vægt på, om den ledige er reel aktivt jobsøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skal i forlængelse af ovenstående præciseres at rådighedsforpligtelsen for de ikke forsikrede ledige ligger i jobcentret mens rådighedsforpligtelsen for de forsikrede ledige varetages af a-kasserne. For ledige kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at være arbejdsmarkedsparate, igangsættes en hurtig erhvervsrettet indsats primært rettet mod job eller uddannelse på ordinære vilkår. I alle kontakter med ledige, der er arbejdsmarkedsparate, vil den ledige blive præsenteret for konkrete, relevante jobannoncer, og der indgås konkrete aftaler om jobsøgning. Et mål for 2008 vil være, at nedbringe antallet at ledige, med mere end 3 måneders ledighed med 10 % i forhold til Udsatte grupper af ledige. Når vi her omtaler udsatte grupper af ledige, så omfatter det følgende målgrupper: Ikke arbejdsmarkedsparate ledige, der derfor er i matchgruppe 4 og 5. I denne gruppe vil der være særlig fokus på de personer, der er omfattet af målgruppen for En ny chance, idet denne gruppe har været på passiv kontanthjælp i mere end et år. Personer på ledighedsydelse. Denne målgruppe afventer at finde et særlig fleksjob. På trods af den lave ledighed og efterspørgslen efter ar- 16

17 bejdskraft, kan det være svært at finde job til denne gruppe, da de ikke har den fulde arbejdsevne. Der findes også blandt forsikrede ledige en gruppe, der ikke ved egen hjælp kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan være personer der er vurderet til at tilhøre matchgruppe 3, eller personer, der er ved at falde ud af dagpengesystemet. For personer, der er omfattet af En ny chance, er der fra ministeren opstillet forskellige mål, som jobcenteret fortsat vil arbejde på at opfylde. Det gælder: 25 % af gruppen skal være i gang med uddannelse eller et job den 1. juli % af gruppen skal den 1. juli være i stand til at forsørge sig selv. At gruppen i gennemsnit er aktiveret i mindst 50 % af tiden. Det sidstnævnte mål ligger 10 % højere end ministerens mål på området, men tager udgangspunkt i lokalt politiske mål for området. Ledige der matchet til gruppe 4 og 5 og som ikke er omfattet af Ny chance iværksættes individuelle tiltag. Det kan bl.a. være projekter, hvor der vejledes til revalidering eller evt. misbrugsprojektet. For personer på ledighedsydelse er målet for 2008, at antallet nedbringes med 20 % i forhold til niveauet for første halvår 2007 for personer, der afventer første fleksjob. Lykkes det ikke jobcenteret at finde et fleksjob til borgeren på ledighedsydelse, kan denne efter 6 måneder bede om at blive visiteret til anden aktør. Efter 12 måneder har kommunen pligt til at henvise til en anden aktør. Endelig mister kommunen den statslige refusion, hvis en person har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder indenfor 24 måneder. Det er derfor vigtigt både i forhold til den enkelte borger og kommunens økonomi, at personer på ledighedsydelse hurtigst muligt kommer i fleksjob eller får afklaret det videre forløb, hvis det af den ene eller anden grund ikke er muligt for borgeren at komme i fleksjob. I forhold til gruppen af forsikrede ledige, der er nævnt i ovennævnte målgruppebeskrivelse, skal der etableres et meget tæt samarbejde mellem A-kasserne og jobcenteret, så der så tidligt som muligt kan iværksættes aktiviteter, der forebygger og forhindre, at ledige falder ud af dagpengesystemet, fordi de matches 4 eller 5, og dermed ikke lever op til forudsætningerne for at få dagpenge. 3.5 Særlig indsats i forhold til unge. Som tidligere nævnt er der i vesthimmerland nogle særlige problemstillinger, idet uddannelsesniveauet blandt unge er meget lav. 17

18 Der er imidlertid et generelt paradoks på dette område. Alle skal ud fra udmeldingerne fra beskæftigelsesministeriet hurtigst muligt være selvforsørgende. Udmeldingerne fra Undervisningsministeriet og senere en vedtagelse i forbindelse med velfærdsreformen er, at 85 % i 2010 og 95 % af unge i 2015 skal tage en ungdomsuddannelse. Disse to målsætninger skaber paradokset, idet den nuværende beskæftigelsessituation betyder, at unge forholdsvis let kan finde sig et job. Der vil derfor ofte være et dilemma mellem kortsigtede og langsigtede interesser blandt unge i forhold til valget mellem uddannelse eller et job her og nu. Jobcenterets mål på dette område, er at antallet af unge kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt med 25 % i forhold til første halvår Desuden har jobcenteret til hensigt at styrke samarbejdet og koordinationen mellem jobcenterets indsats for de unge under 25 år og den vejledningsindsats de modtager. I forhold til ungegruppen, er der mange forskellige aktører, der har forskellige roller. En bedre koordination af indsatsen fra de forskellige aktører kan måske også være med til, at kvalificere indsatsen i forhold til denne målgruppe. I forhold til gruppen af 25 til 30 årige vil jobcenteret arbejde på målrettet at bruge voksenlærlingeordningen som redskab til opkvalificering af denne gruppe. 3.6 Særlig indsats i forhold til seniorer En af de beskæftigelsesmæssige udfordringer for jobcentret i 2008 er at gennemføre en fokuseret indsats i forhold til seniorer særligt med henblik på to områder: 1. Understøtte virksomhederne i at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. 2. Gennemføre en indsats der sikrer, at ledige seniorer tilknyttes arbejdsmarkedet med særlig fokus på de kvindelige seniorer, da de er overrepræsenteret i forhold til den samlede gruppe. Jobcentret skal i henhold til ministerens handlingsplan overdrage ledige dagpengemodtagere på 55 år eller derover til Anden aktør. Jobcentrets egen indsats i forhold til denne gruppe vil således være begrænset til den løbende dialog og tilsyn, der er i forhold til Anden aktør. Som tidligere nævnt er der en overgennemsnitlig ledighed blandt kvindelige seniorer. For en stor del af denne gruppe vil et brancheskift være nødvendig for at få en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. De redskaber der kan anvendes, til at understøtte de lediges brancheskift, vil bl.a. være privatløntilskud samt korte forløb, der målrettes job indenfor flaskehalsområder. Denne indsats skal således afspejle sig i de tilbud Anden aktør anvender i forhold til de ledige. 18

19 Jobcentret har således en stor opgave i et tæt samspil med A-kasserne og Anden aktør, at motivere de ledige til job, hvor de umiddelbart ikke ser sig selv men hvor der er større beskæftigelsesmæssig perspektiv. 3.7 Særlig indsats overfor sygedagpengemodtagere Strategien, der har været fulgt i 2007, med meget tidlig kontakt til nye sygemeldte, etablering af forskellige typer af aktiviteter til afklaring og raskmelding, samt en meget aktiv strategi med anvendelse af delvis raskmelding og evt. arbejdspladsindretning, skal fortsættes og udbygges i Desuden skal der iværksættes en særlig indsats for at begrænse antallet af sygedagpengesager over 52 uger. På trods af fortsættelse og udbygning af indsatsen fra 2007, påregnes det en stigning af udgifterne i forhold til det forventede niveau i for Målet for 2008 er et gennemsnit på 71 fuldtidssager med over 52 ugers sygdomsforløb, og et gennemsnit på 325 fuldtidssager på kortere sygeperiode end 52 uger. Arbejdet skal tilrettelægges, så indkaldelser til samtaler kan foregå inden for de udmeldte retningslinjer. Rettidig opfølgning efter lovgivningen er en forudsætning for, at kommunen kan hjemtage refusion for sygedagpengeområdet. En korrekt og rettidig opfølgning har stor betydning for borgeren og for kommunens økonomi. 19

20 4. Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats Samarbejdet mellem jobcentret og virksomhederne er et helt centralt omdrejningspunkt for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren har derfor som det ene af tre indsatsområder udmeldt, at Jobcentrene skal gennemføre en styrket indsats for, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Jobcenter Vesthimmerland har i dag et godt vidensgrundlag for at tilrettelægge virksomhedsindsatsen, idet der i efteråret 2006 blev gennemført en større interviewundersøgelse vedrørende virksomhedernes ønsker og holdninger til et samarbejde med jobcenteret. Projekt veltilrettelagt virksomhedskontakt gav endvidere et godt billede på virksomhedernes behov og ønsker. Desuden er der i første halvår 2007 gennemført en brugerundersøgelse blandt 77 virksomheder og herudover fik alle virksomheder med over 5 ansatte tilbudt deltagelse i en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med gennemførelse af projekt Bro til Arbejdsmarkedet. Jobcenterets kontakt med virksomhederne er tilrettelagt ud fra disse tilbagemeldinger fra virksomhederne og ud fra en grundlægende opfattelse, at kontakten med virksomhederne skal være efter princippet Hjælp til selvhjælp. Det betyder, at vi skal understøtte virksomhederne til i så høj grad som muligt selv at kunne håndtere rekrutteringen gennem Jobnet Gennemsigtighed på arbejdsmarkedet En effektiv beskæftigelsesindsats forudsætter, at virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er så gennemsigtig som overhovedet muligt. Jo flere jobannoncer, der lægges ind på Jobnet, jo større mulighed er der for at præsentere ledige for konkrete jobåbninger og på den måde øge muligheden for, at virksomhederne får et tilstrækkeligt antal ansøgere at vælge mellem. Resultatet af en brugerundersøgelse blandt virksomheder gennemført i maj 2007 viser, at Jobnet placerer sig på 3. tredje pladsen, som det redskab virksomhederne benytter i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft - overgået af rekrutteringskanaler som mund til mund metoden og jobannoncer i De lokale distriktsaviser. Det er i den forbindelse vigtigt, at virksomhedernes anvendelse af Jobnet øges. Jobcenter Vesthimmerland vil i 2008 prioriterer en god og opsøgende virksomhedskontakt ved blandt andet følge op på eventuelle ledige ordrer på Jobnet samt tilbyde virksomhederne assistance til at besætte jobbet. Jobcenteret vil endvidere medvirke til, at størst mulig andel af de vakante job i Vesthimmerland annonceres i Jobnets jobbank. 20

21 Jobcenteret vil løbende overvåge virksomhedernes rekrutteringsbehov gennem virksomhedsbesøg og i jobannoncer i dagpressen, fagblade, jobbanker på Internettet, etc. og på den baggrund tilbyde virksomheder med rekrutteringsbehov hjælp til at annoncere de vakante job i Jobnet. Virksomhedernes anvendelse af Jobnet kan være en indikator på samspillet mellem jobcentret og virksomhederne. Målet er at den procentvise andel af jobannoncer fra Vesthimmerland på Jobnet skal svare til den procentvise andel af arbejdspladser i Vesthimmerland i forhold til hele regionen Jobformidling Når virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er eksponeret i Jobnet, er grundlaget for en offensiv jobformidling til stede. Jobcenter Vesthimmerland skelner mellem tre typer jobformidling: Åben formidling virksomhederne lægger selv deres jobannoncer ind i Jobnet evt. med bistand fra en virksomhedskonsulent Halvåben formidling det vil sige en kombination af åben formidling, og at en jobcentermedarbejder står som kontaktperson på jobannoncen. Ud over at være kontaktperson kan jobcentermedarbejderen foretage en sortering af ansøgningerne og aftale tidspunkter for jobsamtaler med jobsøgerne på virksomheden. Halvåben formidling er primært tænkt som en del af partnerskabsaftaler (jf. neden for). Lukket formidling jobcenteret henviser ledige til en stilling. Lukket formidling tilbydes især virksomheder, som uden held har indrykket en jobannonce i Jobnet, og af samme grund forlænger ansøgningsfristen. Denne formidlingsform vil endvidere gøre det muligt at følge tæt op på hvis en ledig ikke får jobbet. Jobcenteret skal understøtte virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft ved at tilpasse jobformidlingen efter virksomhedernes ønsker og behov. Jobcenteret vil i samarbejde med relevante A-kasser sikre, at nyledige indenfor flaskehalsområder hurtigt bliver formidlet i job. Desuden skal ledige inden for mangel-/flaskehalsområder hurtigt tilbydes et aktiveringstilbud, der sikre den hurtigste vej tilbage til arbejdsmarkedet. Der vil blive fulgt op på alle job på Jobnet, der ikke er besat 14 dage efter annonceringen. Virksomhederne vil blive kontaktet for at afklare, hvilke indsats der bør iværksættes for at få jobbet besat. Samtidig skal det undersøges, om jobbet evt. kan besættes med personer, der ikke fuldt ud lever op til virksomhedens krav til kvalifikationer. Det kan evt. ske gennem virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller evt. brug af voksenlærlingeordningen. 21

22 4.3. Markedsudvidelse Det er afgørende, at Jobcenter Vesthimmerland løbende tilrettelægger den opsøgende virksomhedskontakt således, at der gennemføres mange førstegangsbesøg. Antal besøg er ikke et mål i sig selv men et styringsredskab som anvendes til at understøtte målet om øget effekt og samarbejdsgrad. Jobcenteret skal opsøge ekspansive virksomheder (eller andre interessante virksomheder set fra et beskæftigelsespolitisk synspunkt), som Jobcenteret ikke allerede har et formaliseret samarbejde med. Førstegangsbesøg må aldrig blive rituelle, men skal have en reel anledning og et seriøst indhold. Der skal som nævnt tages udgangspunkt i virksomhedernes ønsker og behov, og Virksomhedskonsulenterne skal således kunne præsentere hele Jobcenterets vifte af serviceydelser til virksomhederne. Forventningsafstemning er et nøgleord i førstegangsbesøgene. Målet for virksomhedsbesøgene er at der skal afholdes mindst 150 førstegangsbesøg i Partnerskabsaftaler Jobcenter Vesthimmerland har etableret et tæt samarbejde med en række udvalgte virksomheder gennem indgåelse af samarbejdsaftaler. Der er tale om samarbejdsaftaler, som skal være til gensidig fordel for hhv. virksomheden og jobcenteret. Jobcenter Vesthimmerland indgår partnerskabsaftaler med virksomheder, hvor jobcenteret tilbyder en ekstraordinær service, som virksomhederne ser en høj nytteværdi i, mens virksomhederne til gengæld forpligter sig til at ansætte f.eks. ledige med andre problemer end ledighed eller f.eks. forebyggelse af sygefravær. Partnerskabsaftalerne er modulopbygget, så de kan tilpasses de enkelte virksomheders behov. Et modul kan omhandle udvidet rekrutteringsservice, et andet kan være forebyggelse og håndtering af sygefravær og et tredje ansættelse af ledige med andre problemer end ledighed. Den 1. august 2007 var der 45 etablerede partnerskabsaftale. Der skal løbende være en vurdering af indholdet af de enkelte partnerskabsaftaler, og jobcenterets og virksomhedens vil løbende evaluere udbyttet og samarbejdsformen i arbejdet med partnerskabsaftalerne. Som tidligere nævnt, er nogle af de personer, der skal placeres på arbejdsmarkedet ikke umiddelbart arbejdsmarkedsparat. Jobcenteret vil derfor indgå aftale med enkelte virksomheder om et meget tæt samarbejde, hvor personer med behov for arbejdsprøvning eller afklaring kan arbejde i en periode. Disse virk- 22

23 somhedsaftaler er et meget vigtigt redskab i arbejdet på at få den svage gruppe af ledige ud på arbejdsmarkedet. Målet er at Jobcenteret skal i 2008 have mindst 60 aktive partnerskabsaftaler og 3 aftaler om virksomhed i virksomheden Bro til arbejdsmarkedet Jobcentret har 300 til 400 ledige i match 4 og 5 samt på ledighedsydelse. Denne såkaldte svage gruppe af ledige, der ofte har svært ved selv at få succes på arbejdsmarkedet er med den høje beskæftigelsesgrad en vigtig arbejdskraftreserve. Samtidig er den høje beskæftigelsesgrad en oplagt mulighed for denne gruppe til at få et fodfæste på arbejdsmarkedet. Enten som ordinært ansat eller som ansat på særlige vilkår. Erfaringer fra interviewundersøgelsen blandt virksomheder gennemført i efteråret 2006 viser, at mange virksomheder gerne vil udvise et socialt ansvar og være med til opgaven om at få disse personer hjulpet i gang. Jobcenter Vesthimmerland er med i projekt Bro til Arbejdsmarkedet. Formålet med dette projekt er netop at kortlægge muligheder på området samt metodeudvikle indsatsen i et tæt samarbejde med virksomhederne. Dette projekt startede i 2007, men en væsentlig del af aktiviteterne vil blive afviklet i Projektets styregruppe vil i september 2007 beslutte hvilke målgrupper og konkrete aktiviteter der skal prioriteres. I 2008 skal der også ske en implementeringen af de nyudviklede metoder i organisationen. 23

24 5. Strategi og mål for at inddrage andre aktører I forhold til brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen vil jobcenteret arbejde ud fra ministeriets handlingsplan på området. Jobcenteret vil anvende de delaftaler om uddannelse, vejledning og aktivering, som er indgået med anden aktør i maj måned I forhold til ledige dagpengemodtagere kan jobcenteret visitere følgende målgrupper til andre aktører: Akademikere Ledige med erhvervskompetencegivende uddannelser Ledige på 55 år eller derover Det vurderes på nuværende tidspunkt at 10% af de dagpengeberettigede ledige overdrages til anden aktør i Afsnittet vil blive live uddybet når budgettet er på plads jf. afsnit 6. 24

25 6. Budget for beskæftigelsesindsatsen 6.1 Den kommunale del af jobcenteret. (nettotal) Budget 2008 Kontanthjælp - passive - aktiverede Antal helårspersoner Nettoudgift i kr Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe Fleksjob Ledighedsydelse 71 Sygedagpenge over 52 ugers sygdomsforløb 71 - under 52 ugers sygdomsforløb 325 Beskæftigelsesordninger Den statslige del af jobcentret. Finansieringen af den statslige indsats udmeldes via finansloven. Det er derfor ikke muligt at redegøre for den statslige finansiering på nuværende tidspunkt (november 2007). 25