Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Socialudvalget

Transkript

1 Notat Vedrørende: Høringsnotat - opsamling på høringssvar til forslag til ny bostøttemodel Sagsnavn: Ny støttemodel på socialområdet Sagsnummer: A Skrevet af: Kim Fogh Rasmussen Forvaltning: Drift og udvikling social Dato: Sendes til: Socialudvalget Indhold Opsamling på høringssvar i forbindelse med høring af forslag til ny bostøttemodel...2 Indholdet af høringssvarene...2 Konkrete ændringer foretaget som følge af høringssvarene Opbakning til overordnet indhold i forslaget til ny bostøttemodel Vedrørende budgetrammen og rammestyring Borgernes retssikkerhed i ny bostøttemodel Vedrørende opfølgning Vedrørende implementering Vedrørende råd og vejledningsforløbet Målgruppen for råd- og vejledningsforløbene Samarbejdet med frivillige Supplerende informationer vedrørende dataudtræk Øget dokumentationskrav i den nye bostøttemodel Vedrørende mere fleksible forløb, herunder peer-to-peer, gruppebostøtte og virtuel støtte Behov for fælles adgang på tværs af centre Modellens lovmedholdelighed Spørgsmål vedrørende fælles pædagogiske handleplaner Specifikke spørgsmål til afklaring i implementeringsprocessen...23 Side 1 af 30

2 Opsamling på høringssvar i forbindelse med høring af forslag til ny bostøttemodel Forslag til ny bostøttemodel med der tilhørende kvalitetsstandard har været i høring i perioden onsdag den 21. december til onsdag den 25. januar 2017 kl. 16. Der er ved høringsfristens udløb den 25. januar 2017, kl indkommet høringssvar fra følgende interessenter: 1) LMU i Rusmiddelcenter Randers 2) Bostøtteteamet i Center for Særlig Social Indsats 3) LMU på Center for Beskæftigelse og Rehabilitering Randers (CBR Randers) 4) LMU i Specialindsats for voksne med autisme 5) Specialindsats for børn Lucernevej 2 6) LMU i Psykiatriens Hus 7) Medarbejderne i myndighed for Psykiatri 8) Medarbejderne i myndighed for handicap 9) Område MED i Center for Særlig Social Indsats 10) Medarbejderne i myndighed i Center for Særlig Social indsats 11) Område MED i Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner 12) Afdelingsleder i myndighed for handicap 13) Område MED i Center for Psykiatriindsats 14) LMU i bostøtteindsatsen i Center for Psykiatriindsats 15) Sektor MED Social 16) Supplerende svar fra medarbejderrepræsentanterne i Sektor MED Social 17) Lene Bruhn Christensen (leder af Psykiatriens Hus) og Majbritt Schønning Olsen (leder af bostøtten i Center for Psykiatriindsats) 18) LMU i bostøttetemaet i Center for Handicapindsats og tværgående funktioner 19) LMU i tilbud til senhjerneskadede 20) Udsatterådet 21) Handicaprådet Indholdet af høringssvarene Forvaltningen finder det positivt, at så mange interessenter har afgivet grundige høringssvar til forslaget. Svarene er med til kvalificere forslaget og bringer lys på flere detaljer og konkrete spørgsmål, som behøver afklaring i implementeringsfasen, som to arbejdsgrupper skal påbegynde, såfremt forslaget vedtages. Flere af høringssvarene kredser om de samme overordnede emner. Forvaltningen har for at overskueliggøre opsamlingen, derfor grupperet indholdet af svarene i en række overskrifter. I det følgende gennemgås indholdet af høringssvarene og forvaltningens bemærkninger hertil. Derudover henvises til det sidste afsnit i notatet Specifikke spørgsmål til afklaring i implementeringsprocessen, hvor de mere specifikke og tekniske spørgsmål, som er fremkommet af høringssvarene er forsøgt adresseret. Nogle af disse spørgsmål kan først afklares endeligt i 1 Handicaprådet og Udsatteråd har ekstraordinært fået udsat deres høringsfrist til henholdsvis den 1. februar 2017 og 27. januar Der er ikke indgivet høringssvar, men blot en bemærkning til faktuelle indhold. Side 2 af 30

3 forbindelse med eventuelle konkrete lokale udmøntninger af forslaget, hvorfor det vil fremgå af forvaltningens bemærkninger. Konkrete ændringer foretaget som følge af høringssvarene Høringssvarene har givet anledning til følgende konkrete ændringer i notatet om ny bostøttemodel: 1) Afsnit 8.4. med børn og familieområdet er justeret efter konkrete bemærkninger fra Specialindsats for børn Lucernevej. Det handler om, at følgende udgår: Lige nu er familiekurser og terapeutisk bistand til familier med nydiagnostiserede børn under opbygning. I forlængelse af dette, skal der udvikles et gruppestøtteforløb samt individuelle forløb til familier med handicap, der umiddelbart tager over, hvor familiekurserne og terapeutisk bistand slipper. Og erstattes af: Familievejleder er nu flyttet til Center for børn og unge samt autisme og undervisning. Familievejlederen er blevet mere synlig og der er mange flere familier, der henvender sig. Der er udviklet flere nye indsatser på børneområdet, hvor målet er at skabe familiecentrede indsatser, der samlet set skal styrke familiens mestringsevne. Der har været projekter med familiekurser og terapeutisk bistand til familier med nydiagnostiserede børn, dette har inspireret til Randers kommunes egen model for familiemestringskurser. Der udvikles endvidere på gruppestøtteforløb for unge. 2) Forvaltningen har ved revurdering af hjemmelsgrundlaget for afklaringssamtalerne og rådog vejledningsforløbene konstateret, at det korrekte hjemmelsgrundlag for disse tilbud er 10 og 12 i serviceloven. Servicelovens rådgivningsbestemmelser retter sig i 10 generelt mod alle borgere og i 12 mod voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Derfor er figuren på side 6 i forslaget ændret således, at det fremgår at afklaringssamtalerne og råd- og vejledningsforløbenes hjemmelsgrundlag er 10 og 12 i serviceloven, og ikke 79 og 99. Kvalitetsstandarden er ligeledes tilrettet under hensyn til dette. Rådgivningen skal understøtte den helhedsorienterede indsats over for borgerne, hvor der ud over de forskellige støttemuligheder inden for det sociale område eksempelvis kan inddrages forhold, der vedrører beskæftigelse, uddannelse, undervisning, sundhed, familiemæssige forhold eller andet, der har betydning for borgerens (herunder familiens) situation på det tidspunkt, der søges rådgivning. Kommunen skal vurdere behovet for rådgivning og tage stilling til, hvordan den skal tilrettelægges. Kommunen kan samarbejde med andre kommuner/regioner, private, selvejende eller frivillige aktører om opgaven. Rådgivningen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger og funktionsniveau. Den almindelige rådgivning kan bestå i en enkeltstående oplysning, i samtaler med personen, i hjælp til løsning af praktiske problemer, formidling af kontakt til andre myndigheder m.m. I konkrete tilfælde kan der også være tale om en løbende kontakt - afhængig af behovet. Rådgivning af mennesker med særlige behov kan være afgrænsede enkeltstående rådgivningssamtaler eller det kan være længere forløb, evt. kurser. Side 3 af 30

4 Når det drejer sig om indsatsen over for mennesker med særlige behov, herunder rådgivning, har kommunerne en forpligtelse til selv at udføre en opsøgende indsats for at nå ud til grupper, som ikke, eller kun sjældent, selv henvender sig. Det betyder blandt andet en pligt til at opsøge disse grupper, hvor de findes. Bestemmelserne er ikke omfattet af reglerne om handleplan i servicelovens 141. Det er således efter nærmere juridisk vurdering forvaltningens opfattelse, at rådgivningsforløbet mere naturligt hviler på andre bestemmelser end 79 og er en bestemmelse, som efter sin ordlyd kan anvendes til generelle tilbud til en bred målgruppe og med et bredt indhold i de forebyggende og aktiverende indsatser. Imidlertid afslører nærmere juridisk vurdering, at bestemmelsen historisk og traditionelt anvendes til ældre borgere og med vægt på den mere aktivitetsprægede del af bestemmelsen. Desuden er det ikke muligt at anvende bestemmelsen til at gøre en visiteret ydelse tilgængelig for bredere kreds af borgere. 99 er hjemmel for støtte-kontakt-personer til borgere, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Både 79 og 99 er omfattet af servicelovens 141, og der skal derfor tages stilling, om der skal tilbydes handleplan. Visse borgere kan tilbydes handleplan, mens borgere med betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer skal tilbydes handleplan. 3) Opfølgning i bostøttesagerne ændres fra hver 3. mdr. til hver 3-6 mdr. 4) Der er indføjet vejledende niveauer for hyppigheden af bostøttekontakt i kvalitetsstandarden. 1. Opbakning til overordnet indhold i forslaget til ny bostøttemodel LMU i Rusmiddelcenter Randers finder det positivt, at borgerne i forslaget hurtigere kommer i gang med et forløb. LMU på CBR Randers anerkender nødvendigheden af en omlægning af modellen med baggrund i den økonomiske situation, men også med henblik på at skabe fleksibilitet i ydelserne samt mulighed for i højere grad at tilrettelægge indsatsen individuelt med udgangspunkt i borgerens behov. LMU i Psykiatriens Hus hæfter sig særligt ved, at det er rigtig godt med en fremskudt sagsbehandling, fordi det giver større tilgængelighed for borgere og personale. Endvidere peges der på, at samarbejdet mellem bostøtten og Psykiatriens Hus kan give mere flow i bostøtten og desuden mulighed for hurtigere afslutning fra bostøtten, da borgeren kan overgå til tilbud i Psykiatriens Hus. Medarbejderne i myndighed Center for Psykiatriindsats oplever, at forslaget indeholder nogle spændende tankegange omkring etableringen af råd- og vejledningsforløb samt nytænkning omkring indvisiteringen. De vurderer dog samtidig, at der er en række udfordringer i forslaget, som gør, at det er ikke realistisk at gennemføre alle ændringer med den nuværende medarbejderkapacitet her henvises til det arbejde, som skal foretages i afklaringssamtaler i de fysiske støttepunkter. Medarbejderne i myndighed i Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner finder, at forslaget indeholder mange positive elementer set fra et borgerperspektiv, herunder lettere adgang til råd og vejledning, hurtigere opstart af støtte samt større mulighed for fleksibilitet i forhold til opog nedskrivninger af støtten. Side 4 af 30

5 Myndighed i Center for Særlig Social indsats er i det store hele enige i, at er er rigtig mange spændende ting i forhold til den nytænkning, som der lægges op til: Bedre brug af tilbud og mere koordinering samt bedre sammenkobling. Afdelingsleder for myndighed i Center for Handicap Indsats og Tværgående funktioner fremhæver, at den nye bostøttemodel er yderst positiv i forhold til hurtig og fleksibel indsats over for borger. Det giver lettere adgang til råd og vejledning, hurtigere opstart af støtte samt større mulighed for fleksibilitet i forhold til op- og nedskrivning af støtten. Det gør at borgeren får støtten, når denne har brug for den. Det suppleres af Lene Bruhn Christensen (leder Psykiatriens Hus) og Majbritt Schiønning Olsen (leder af bostøtten i Center for Psykiatriindsats) som bemærker, at den nye model kan være med til at løse de udfordringer, som bostøtteområdet har oplevet de seneste år. Ideen om at kunne tilbyde borgeren en mere fllene eksibel støtte vil give mulighed for i højere grad at støtte op om borgerens individuelle recoveryproces, hurtig iværksættelse samt opnåelse af nye mål og øget flow. Visitation til ydelser fremfor ATA-tid kan yderlige være med til at sikre differentiering i støttemulighederne ud fra den individuelle borgers ønsker og behov. Den fremskudte sagsbehandling fremhæves som værende et ny tiltag, som kan være med til at understøtte ovennævnte processer. LMU i bostøtteindsatsen i Center for Særlig Social Indsats ser det positivt, at der ved henvendelse fra borgeren bliver en øget skarphed på, hvilken indsats den enkelte borger skal tilbydes og samtidig hilses de flere gruppeforløb velkomment, da det under de rette forudsætninger virker recoveryfremmende og vil styrke den enkeltes sociale kompetencer. Sektor MED social fremhæver, at forebyggelsestanken er spændende og at det giver mulighed for tæt og hurtig opfølgning hos borgerne. Udsatterådet finder, at forslaget indeholder flere gode intentioner. Således hæfter Udsatterådet sig ved, at det er intentionen i højere grad end i dag at tage udgangspunkt i borgerens situation, at sikre borgeren en lettere adgang til at få vurderet sit behov for hjælp og at sikre en hurtigere tilpasning af støtten i forhold til borgerens ændrede behov for støtte. Handicaprådet supplerer med, at det er positivt, at der i modellen er stort fokus på, at den enkelte borger udvikles til selv at kunne tage vare på flere dele af sit liv. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen deler mange af de ovenstående betragtninger. Det har netop været et af de afgørende elementer i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget, at borgeren i højere grad hurtigere og lettere kommer i gang med et forløb i forhold til i dag, hvor der kan gå en rum tid fra borgeren henvendes eller henvender sig til, at borgeren får en samtale med en myndighedsrådgiver. I forhold til medarbejderne i myndighed i Center for Psykiatriindsats bekymring for, at meropgaven i forbindelse med afklaringssamtalerne ikke kan håndteres inden for den nuværende medarbejderkapacitet, vil forvaltningen henlede opmærksomheden på, at der i denne afklaringssamtale skal tænkes i en lettere sagsbehandling end tilfældet er i dag. Såfremt det via disse afklaringssamtaler vurderes at borgeren har behov for anden støtte end de korte råd- og vejledningsforløb, skal borgeren henvises til yderlig afklaring. Side 5 af 30

6 2. Vedrørende budgetrammen og rammestyring LMU i Rusmiddelcenter Randers frygter, at den fremskudte rådgivning/sagsbehandling medfører, at flere borgere kommer ind i systemet og at ressourcerne dermed bliver for få. Det samme gør myndighed i Center for Handicapindsats og tværgående funktioner. LMU i Specialindsats for voksne borgere med autisme bemærker, at indførelsen af rammebudget betyder, at området tilføres et fast rammebudget, som indsatserne leveres indenfor. Det kan aftales, at der kan genforhandles rammen, såfremt at antallet af indskrivninger henholdsvis falder eller stiger med mere end 10 procent. Det foreslås derfor, at der udarbejdes en analyse af seneste år til- og afgang på området med henblik på at fastsætte en realistisk ramme for den fremtidige indsats. Medarbejderne i myndighed i Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner udtrykker bekymring for, at rammen for bostøtte ikke afspejler behovet hos målgruppen, og borgerne derfor får den støtte de kan få, fremfor den støtte de har behov for. Endvidere bemærkes det, at det tilsyneladende er op til den enkelte udfører at vurdere, hvor meget bostøtte den enkelte har behov for og der spørges derfor til, hvad myndigheds rolle bliver i dette. Det foreslås i forlængelse heraf, at området tilføres de ressourcer, der er behov for til på et hvert givent tidspunkt at kunne løse opgaven. Medarbejdersiden i området MED i Center for Særlig Social Indsats udtrykker bekymring for, at man åbner op for en større målgruppe med den nye støttemodel, og eftersom der ikke følger flere ressourcer med til at løse denne potentielle stigning i borgertilgangen kan det påvirke de ansattes arbejdsmiljø i en negativ retning. Endvidere lægger den nye model op til rammestyring af bostøtternes ATA-tid, hvilket kan afstedkomme et forringet fleksibilitet i forhold til justering af borgerens bostøttetimer. Område MED i Center for Handicapindsats og Tværgående Funktioner anfører, at det vil være relevant at følge udviklingen i antal borgere, der modtager en indsats. Modellens forebyggende perspektiv er et gode for borgeren, men der skal være fokus på at følge arbejdspres og belastning i forhold til, hvor mange borgere der henvender sig i funktionen. Myndighed i Center for Særlig Social indsats konkluderer generelt om forslaget, at hvis det gennemføres, betyder det en forringelse af serviceniveauet for borgerne i Randers Kommune. Når man fremadrettet vil lave en ramme for, hvor meget bostøtte der kan bevilliges. Endvidere er der stor bekymring for, at flere borgere vil henvende sig og søge om støtte. Dette vil gøre, at der er endnu færre, der kan få støtte fremadrettet. Det fører også til en bekymring for, at arbejdsmiljøet bliver mere presset på myndighedsområdet end det er i forvejen. LMU i bostøtteindsatsen i Center for Særlig Social indsats fremsætter også bekymring for, om der er de nødvendige ressorcer i forhold til øget tilgang af borgere. Sektor MED social fremhæver ligeledes, at der bør være en særlig opmærksomhed på, hvordan det sikres at borgerne, får den støtte de har brug for og at det skal afklares, hvordan den økonomiske ramme styres, når der tilbydes en bredere vift af tilbud. Herunder skal det undersøges, om der er mulighed for hjemtagelse af ydelser, som købes hos eksterne leverandører. Medarbejderrepræsentanterne i sektor MED social supplerer med, at det skal sikres, at borgerens retssikkerhed overholdes samtidig med, at bostøtternes psykiske arbejdsmiljø ikke lider skade det vil sige en balance mellem ressourcer og opgaver for bostøtterne. Samtidig ses den øgede fleksibilitet i forhold til op- og nedskrivninger som positivt, men at der kan være en udfordring for den enkelte Side 6 af 30

7 medarbejder i forhold til at styre timetallet i det daglige arbejde. Her kan der være behov for ekstra ressourcer eller færre sager per medarbejder for at sikre øget fleksibilitet. Medarbejderne bemærker i øvrigt, at der tvivler på, at det er muligt at opnå besparelser på området ved indførelsen af den nye model. Lene Bruhn Christensen (leder af Psykiatriens Hus) og Majbritt Schiønning Olsen (leder af bostøtten i Center for Psykiatriindsats) har ligeledes en bekymring i forhold til om aktivitetsdelen i Psykiatriens Hus kan matche behovet ved tilgang af borgere og dermed nye typer af ydelser/aktiviteter. Endvidere påpeges behovet for et realistisk tilpasset rammebudget, som et udgangspunkt for bevillinger til ydelser og samtidig at overholdelsen af rammebudget kræver et udviklende og progressivt samarbejde mellem myndighed og udfører. Det suppleres af afdelingsleder i myndighed i Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner som bemærker, at det er vigtigt, at rammestrukturen hos udfører indebærer, at de kan løfte opgaven over for borger, så der levnes ressourcer til tætte opfølgninger og især de faglige vurderinger, der bliver centrale i forhold til metodevalget og behovet for op- og nedskrivninger. LMU i bostøtteteamet i Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner ser forslaget, som et godt og vigtigt indlæg til udvikling af et område, der har stået stille en rum tid. De bemærker dog samtidig, at notatets primære formål ikke er at udvikle området med derimod økonomistyring. Der peges på, at modellen medfører et øget administrativt pres på ledelse og bostøtter, da der ved indførelsen af rammestyring løbende skal forhandles mellem ledelse og bostøtter om at regulere på borgerne for at få plads til nye borgere inden for rammen. Endvidere peges på, at der er behov for at afklare, hvor mange borgere en bostøttemedarbejder kan overskue og stadig udføre et godt stykke arbejde. Der peges også på, at det for målgruppen med udviklingshæmmede borgere er vigtigt at overveje, hvordan man i udførerleddet sikrer, at rammen ikke sander til, hvis ventelisten begynder at vokse. LMU i tilbud til senhjerneskadede bemærker, at det generelt giver god mening at arbejde med rammestyring og at der ligger spændende muligheder i oplægget. Der angives samtidig en bekymring for rammens størrelse og tilpasning til visiterede antal borgere og at derfor bør tænkes i årlige forhandlinger af rammen. Endvidere påpeges det, at der skal være opmærksomhed på, at de uvisiterede tilbud også kræver tildeling af midler inden for samlede tildelte ramme og at fraværet af ATA timer, som redskaber for koordinering af medarbejdernes arbejdstid er bekymrende. Samtidig ligger der andre opgaver for bostøtten, som også skal løses. Udsatterådet hæfter sig ved, at baggrunden for forslaget er, at der er sket en voldsom stigning i udgifterne på området og opfordrer derfor Randers Byråd til at sikre, at budgettet for området løbende tilpasses borgernes samlede behov for støtte, således at en stigning i udgifterne til bostøtte bæres af alle kommunens skatteydere og ikke kun de svageste borgere. Udsatterådet er endvidere skeptisk over for planens vision om hurtigere hjælp til borgerne, når antallet af medarbejdere ikke udvides og der ikke peges på, hvordan de nuværende medarbejdere skal frigør ressourcer til hurtigere behandling, bortset fra øget brug af frivillige. Handicaprådet er betænkelige ved at indføre rammestyret budget for bostøtteområdet når den udvikling, der er sket i perioden synes at pege på, at budgettet ikke har taget højde for, at flere mennesker befinder sig i en udsat situation. Det skulle nødig ende i en situation, hvor budgettet og ikke en persons situation afgør om vedkommende er berettiget til bostøtte. Rådet vil gerne bemærke, at det fremgår af flere af statusrapporterne på tilsyn med socialområdet tilbud (august 2016), at Bostøtten i meget høj grad matcher målgruppens behov. Rådet stiller sig tvivlende overfor Side 7 af 30

8 at besparelser skulle være svaret, men ser gerne, at man generelt forsøger at optimere Randers Kommunes organisation. Handicaprådet bemærker endvidere, at der i modellen lægges højere grad op til en højere grad af tværfagligt samarbejde, hvilket er en retning rådet støtter op om. Det er dog vigtigt at erindre om, at det er nødvendigt, at der i medarbejdernes planer afsættes tid hertil. Handicaprådet mener ikke, at rammestyringsmodellen lægger op til en personalenormering, som matcher antallet af visiterede bostøttetimer. Rådet er derfor betænkelig ved, om kvaliteten reduceres proportionalt med kvantiteten. Betænkeligheden gælder også kvalitetsstandardens meddelelse om, at der kun i særlige tilfælde ydes vikardækning på bostøtteydelser. Samtidig stiller rådets spørgsmålstegn ved om der bliver ventetider mv. for borgere med klippekortsordning. Rådet ønsker herunder viden om, hvorvidt der vil være en økonomisk grænse for, at de fremskudte myndighedsrådgivere må etablere en venteliste eller om der i rammestyringsmodellen skal skabes plads til alle, der har et behov. Det er med beklagelse, at rådet konstaterer, at kommunen ønsker at ændre bostøtteordningen fra at være behovsrelateret til at være rammestyret. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen er opmærksom på den usikkerhed, som flere høringsparter har i forhold til budgetrammen og herunder indførelsen af rammestyring. Det er naturligt, at der skal være en opmærksomhed på, at borgeren modtager den støtte, de har behov for og at der løbende sikres en generel optimering inden for den økonomiske ramme, som er området er underlagt herunder eventuel hjemtagelse af borgere. Hertil kan nævnes, at den nye budgetramme giver et øget incitament til at tænke i øget udvikling for den enkelte borger og samtidig at man tænker bredere og løbende udvikler i den mængde af tilbud, som borgeren kan henvises til. Det afgørende er, at modellen skal skabe en hurtigere indsats over for den enkelte borger og skal udvikle nye typer af tilbud til borgerne. Erfaringerne fra Psykiatriens Hus viser, at en øget inddragelse af frivillige og gruppebaseret tilbud i nogle tilfælde kan støtte borgeren bedre end bostøtte. Disse erfaringer kan med fordel udbredes til hele socialområdet og etableres i de fysiske støttepunkter, som foreslås i modellen. I forhold til den konkrete bekymring om, at der kommer flere borgere ind i systemet via den fremskudte myndighed og at ressourcerne dermed bliver for få, vil forvaltningen henlede opmærksomheden på, at borgeren uanset den fremskudte myndighed kommer til socialområdet og beder om hjælp. Den fremskudte sagsbehandling skal netop være med til at sikre, at folk får den rette hjælp og hurtigere end i dag. Hurtige og målrettede tilbud er således afgørende i forhold til de borgere, som ikke har behov for et længerevarende forløb. Forventningen er, at der via den fremskudte sagsbehandling kan sikres, at de borgere som blot har brug for enkelte støttende samtaler hurtigt får den rette hjælp i stedet for, at deres situation forværres. I forhold til forslaget om, at området skal tildeles de ressourcer der til enhver tid er behov for at kunne løse opgaven, vil forvaltningen lægge op til, at der årligt ved budgetlægningen sker en vurdering af rammen set i forhold til antal borgere i støtteforløb og den samlede økonomiramme på socialområdet. Hvordan det tættere samarbejde mellem udfører og myndighed konkret skal udformes, vil blive specificeret i den endelige implementering under hensyntagen til de strukturer, som gør sig gældende i centret. Herunder også den måde, hvorpå der sikres øget fleksibilitet for borgeren Side 8 af 30

9 samtidig med at bostøtternes arbejdsmiljø og den leverede støtte ikke lider skade. Men også hvordan der sikres øget flow i støtten og dermed forhindres ventelister og at rammens størrelse i udgangspunktet matcher opgavens omfang. 3. Borgernes retssikkerhed i ny bostøttemodel Medarbejderne i myndighed i Center for Psykiatriindsats anfører, at muligheden for en mere fleksibel bostøtteordning kan være positiv. Der angives dog en bekymring for, at det kommer til at ske på bekostning af borgernes retssikkerhed; deres mulighed for at vide, hvor meget støtte de kan regne med, og dermed deres mulighed for at klage. Medarbejderne frygter ligeledes, at der reelt vil ske en reduktion af støtten med baggrund i manglende medarbejderkapacitet snarere end en socialfaglig vurdering. Der stilles spørgsmålstegn ved, om den gruppe borgere der har gjort brug af ICM forløb, kan sammenlignes med den meget tunge målgruppe i psykiatrien, hvor det oftest er meget komplekse problemstillinger, som borgeren står i. Det er vigtigt at have skærpet opmærksomhed på borgerinddragelsen, så det ikke bliver de svageste borgere, som ofte ikke selv får givet udtryk for et øget behov, der nedprioriteres. Medarbejderne i myndighed i Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner bemærker, at råd- og vejledningsforløbene skal bevilges efter Servicelovens 79, hvor der ikke er klageadgang for borgeren. Det er ikke noget problem, hvis det bruges til de borgere, som ellers ikke ville være berettiget til 85 støtte, men hvis det er samme målgruppe, som ellers ville være berettiget til 85 støtte, svækkes borgernes retssikkerhed. Medarbejderne anfører, at erfaringen fra Esbjerg kommune, som har indført en lignende model er, at dem som bevilges 79 råd og vejledningsforløb, er de borgere, som ellers ville være berettiget til 85 støtte, da man ikke har ønsket at udvide målgruppen. Det betyder i praksis, at de mister deres klageadgang, eksempelvis hvis forløbet stopper uden, de er enige i, at det skal stoppe. Medarbejderne i området MED i Center for Psykiatri indsats er bekymrede for borgernes retssikkerhed, da borgerne ikke længere vil have krav på et bestemt timetal i forhold til bostøtte. Borgerne vil fremadrettet blive visiteret til et niveau, hvilket gør, at borgerne ikke har klagemuligheder, såfremt borgerne ikke er enige i niveauet for den støtte, som tilbydes. Det vil ligeledes være sværere for myndighedsrådgiver samt borgerne at sætte mål samt forventninger til indsatsen, idet det kan svinge, hvor meget tid, der er til rådighed. Modellen kan betyde et øget pres på bostøtten, idet bostøtten skal være fleksibel, og det kan i perioder betyde flere borgere med et øget støttebehov. Der kan ligeledes være en bekymring for, at bostøtten skal udføre flere og flere bostøtteforløb, hvilket giver grund til bekymring for bostøtternes arbejdsmiljø. LMU i bostøtteindsatsen i Center for Særlig Social indsats og myndighed i Center for Særlig Social Indsats bemærker også en frygt for, at borgeren kan være usikker på om, han/hun får den støtte, som han/hun har behov for og hvordan det bedst muligt formidles til borgeren. Medarbejderrepræsentanterne i Sektor MED social bemærker, at der ved 79 forløb ingen ankemulighed er for borgerne og dette er tilfældet for 85. Der spørges hertil om det vil give udfordringer. LMU i specialindsats for voksne borgere med autisme bemærker, at der med afskaffelsen af BUMmodellen og indførelse af rammestyring, vil der naturligvis gælde de samme retsregler for udfører, som det er tilfældet for myndigheden i dag. Udfører skal således iagttage forvaltningsretlige krav til lovlig forvaltningsudførelse, herunder blandt andet gennemsigtighed i afgørelsen, så det er tydeligt, Side 9 af 30

10 hvad borgeren er bevilget, henvisninger til lovgrundlaget for afgørelsen, tilstrækkelig begrundelse for afgørelsen samt klagevejledning. Handicaprådet bemærker også, at der indføres støtte via åbne råd- og vejledningsforløb efter servicelovens 79. Det fremgår af bestemmelsen, at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. I 85 skal kommunen tilbyde hjælp og afgørelser kan påklages. Det er rådets opfattelse, at det kan give udfordringer, idet man ikke kan klage over en afgørelse, der fastholder en borger i 79. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen deler betragtningerne, om at det er vigtigt med skærpet opmærksomhed på borgerinddragelsen og derigennem tydeligt kommunikere den støtte, som borgeren får. I forhold til bekymring for den specifikke målgruppe, er det naturligvis sådan, at indholdet af den fleksible støtte skal tilpasses den enkelte målgruppes behov, og her kan erfaringerne fra ICM forløb tjene som inspiration. Man skal dog samtidig være opmærksom på, at den ny model netop lægger op til en øget varietet i den støtte, der tilbydes borgeren, hvorfor det ensidige fokus på bostøtte, som den eneste form for støtte skal forlades til fordel for en øget fleksibilitet. Se forvaltningens bemærkning om, at lovhjemmel for råd- og vejledningsforløbene ændres fra servicelovens 79 og 99 til 10 og 12 i serviceloven. En borgers støttebehov skal altid afgøres ud fra en konkret og individuel vurdering og forvaltningen vil også henlede opmærksomheden på, at der vil være sammenfald mellem de ting, som i dag tilbydes i regi af 85 bostøtten og det som fremadrettet skal tilbydes i råd-og vejledningsforløbene. Det bekræftes også af ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes anvendelse af serviceniveauer fra 2014, hvor det konkluderes, at meget af den støtte der gives som socialpædagogisk bistand efter 85 ofte består i råd og vejledning og praktisk hjælp til eksempelvis læsning af post. En tydelig afgrænsning er derfor svær at opstille på forhånd og vil afhænge af den endelige implementering, hvori indholdet af råd- og vejledningsforløb skal afklares. Spørgsmålet om, hvornår man overgår til 85, afhænger til en hver tid af en konkret og individuel vurdering af borgeren. Forvaltningen vurderer ikke, at det forhold, at borgeren ikke har ankemuligheder i forhold til råd- og vejledningsforløbene vil give udfordringer. Hvis borger klager over indhold i et råd- og vejledningsforløb, skal det behandles administrativt. Hvis borgeren kunne være i målgruppen til 85 og klagen samtidig angår forhold, som ville være Ankestyrelsens kompetenceområde med en 85- afgørelse, tilbydes borger en afgørelse på 85. Vedrørende 85 bevillinger kan man i dag klage til Ankestyrelsen, hvis man ikke mener, kommunen har set et støttebehov, og man kan klage til administrationen, hvis man mener, udførelsen ikke er god nok. På 85 bevillinger vil man fremover kunne klage til Ankestyrelsen, hvis man ikke mener, at kommunen har set et støttebehov, og man kan klage til administrationen, man mener, at udførelsen ikke er god nok. I forhold til klageret vedrørende niveau fremfor ATA-timer, er timeangivelse ikke nødvendig for at lave en lovlig afgørelse efter 85 jf. 89. Det er derimod den samlede tydelighed i bevillingen, der er afgørende, hvilket som i dag også fremover skal bæres igennem af myndighedsrådgivernes faglighed, herunder oplysning af sagen, inddragelse af borgeren og klarhed i begrundelsen. Side 10 af 30

11 Forvaltningen ønsker imidlertid at imødegå noget af bekymringen ved at indføre fem vejledende frekvensniveauer for bostøtten i kvalitetstandarden. Det drejer sig om: Niveau 1: Let støtte, herunder til udslusning - kontakt: 1-2 gange per måned Niveau 2: Mindre omfattende støtte - kontakt: 1-2 gang per 14. dage Niveau 3: Omfattende støtte - 1 længereværende eller 2 kortere kontakter per uge. Niveau 4: Meget omfattende støtte kontakter per uge. Niveau 5: Særlige situationer - mere end 3-4 kontakter per uge. Niveauerne er vejledende. Det konkret niveau af hyppighed beror altid på en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Det bemærkes, at der med afskaffelsen af BUM-modellen samtidig indføres samme retsregler for udfører, som er gældende for myndighedsrådgiverne i dag. Forvaltningen kan ikke genkende dette forhold. Det er stadig myndighedsrådgiver, som træffer afgørelse om bostøtte. 4. Vedrørende opfølgning Medarbejderne i myndighed i Center for Handicapindsats mener, at den hyppigere opfølgning betyder, at der er behov for yderlige ressourcer til området og endvidere bemærkes det, at modellen lægger op til, at bostøtten fremadrettet alene på baggrund af handleplanen/bestillingen vurderer, hvilken støtte borgeren skal have og i hvilket omfang, hvorfor der er behov for at kigge på bestillingen og at det i den forbindelse ikke er nok at tage udgangspunkt i de maksimalt tre mål, som er opstillet for borgeren i FKO. Område MED i Center for Særlig Social Indsats påpeger, at evalueringer med borgeren hver 3. mdr. er en betydelig stigning, og det foreslås, om bostøtterne i nogle sammenhænge vil kunne forestå disse evalueringer, da det ikke altid giver mening at lave evalueringer efter hvert kvartal. Medarbejderne i område MED i Center for Psykiatri indsats anfører, at 1. mdr. opfølgning i de korte og 3. mdr. opfølgning i bostøtteforløbene opfattes som en øget bureaukratisering og det vurderes ikke realistisk at følge op så ofte i sagerne. Myndighed i Center for Særlig Social indsats anfører supplerende, at gældende lovgivning kun lægger op til opfølgning på 141 handleplanen, når der sker ændringer og minimum en gang årligt. Afdelingsleder i myndighed i Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner supplerer med, at det er et stærkt signal at sende, at der skal være jævnlige opfølgninger i sagerne det betyder et stærkt fagligt fokus på indsatsen, mål og økonomien. Dog skal man være opmærksom på, at det kan betyde en større arbejdsbyrde for både udfører og myndighed samt være et stress moment for borger, at de hele tiden skal evalueres. En del borgere har svært ved at være i en løbende evaluering, og i en livssituation, hvor de ikke ved, om de har deres bevilgede indsats fremover. LMU i bostøtteindsatsen i Center for Særlig Social indsats udtrykker bekymring for, at der med den øgede opfølgning ikke er afsat tid nok til forberedelse og afholdelse af opfølgning i borgerens eget hjem. Endvidere risikerer det at gå ud over det relationsarbejde, der løbende bygges op og kan stresse borgeren med opfølgninger oftere end i dag. Side 11 af 30

12 LMU i bostøttetemaet i Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner vurderer også, at 3. mdrs. opfølgning vil øge dokumentationspresset og dermed vil der gå tid fra borgeren. Det foreslås derfor, at man tænker opfølgning på den måde, som det er aftalt gennem FKO modellen, som aktuelt er ved at blive indarbejdet. LMU i tilbud til senhjerneskadede bemærker også, at opfølgning hver 3. mdr. kan være ressourcekrævende og det vurderes heller ikke nødvendigt. Udsatterådet finder, at en hyppigere evaluering af borgerens behov for støtte overordnet set er meget positivt, da støtten dermed hurtigere kan tilpasses borgerens aktuelle behov, men opmærksomheden bør også rettes på, at ordningen kan have negative virkninger på borgerens velbefindende. Især psykisk sårbare borgere har behov for tryghed i tilværelsen. Oftere evaluering af borgerens behov kan næsten ikke undgå at skabe utryghed hos borgeren for, hvorvidt vedkommende risikerer at miste støtten eller få den beskåret. Denne utryghed kan i sig selv forringe borgerens mulighed for hurtigere selv at blive i stand til at mestre eget liv. Det er derfor vigtigt, at der i oplægget til en forestående evaluering lægges meget vægt på at styrke borgerens tryghed. Forvaltningens bemærkninger Der skal tænkes bredt i den måde, der udføres opfølgning på og samtidig sikres en tilpas relation til borgeren. Det kan eksempelvis bestå af en telefonsamtale eller et fysiske fremmøde, eller at den nærmest medarbejderen til borgeren laver opfølgningen, og hvis der er tale om bostøtteforløb er det eksempelvis oplagt at tage udgangspunkt i de scorer, som gives i FKO på den enkelte borger. Vurderingen af støttebehovet skal desuden tages ud fra et tæt samarbejde mellem myndighed, udfører og tilpasses den konkrete borger/målgruppe, så usikkerhed undgås. Forvaltningen ønsker dog at imødegå bekymring ved at ændre opfølgningen til hver 3-6 mdr. Og altid ud fra en konkret og individuel vurdering af de enkelte sager. 5. Vedrørende implementering LMU i Rusmiddelcenter Randers udtrykker ønske om, at der gives ordentlig tid til at få udarbejdet en gennemtænkt model (eksempelvis med start 1. januar 2018, og at der sikres en ordentlig evaluering og evt. justering efterfølgende. Bostøtteteamet i Center for Særlig Social indsats vil gerne deltage aktivt i arbejdet med implementeringen af modellen og tilbyder derfor at deltage med to medarbejdere i den arbejdsgruppe, som skal arbejde med implementeringen i Center for Særlig Social indsats og Center for Psykiatriindsats og foreslår endvidere at der evalueres i processen med implementering for at sikre en god model. LMU i Specialindsats for voksne borgere med autisme bemærker, at der internt i bostøtten på autismeområdet vil være behov for, at der i højere grad sparres mellem medarbejdere, findes et fælles sprog og at der etableres samarbejdsfora og sagsgange for det tættere samarbejde fremadrettet. Og at der i forbindelse med implementeringsprocessen er behov for at indtænke både myndighed, borgerne og pårørende. LMU i Psykiatriens Hus tilbyder, at lederen af Psykiatriens Hus og medarbejdere derfra deltager i de arbejdsgrupper, som nedsættes i forbindelse med implementeringen. Medarbejderne i myndighed i Center for Handicapindsatser og tværgående funktioner anmoder om, at implementeringen af modellen sker i respekt for, at de berørte medarbejdere har været i en Side 12 af 30

13 omstillingsproces igennem lang tid. Det anmodes også om, at man ikke haster en implementering igennem, men prioriterer kvaliteten både af hensyn til de berørte borgere, der igen skal skifte rådgiver/bostøtte og af hensyn til medarbejderne. Det vurderes også, at der bliver behov for opkvalificering af de fremskudte medarbejdere. Område MED i Center for Særlig Social indsats bemærker, at den nuværende tidshorisont med opstart i august 2017 ikke forekommer realistisk. Område MED i Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner anfører, at det vil være vigtigt at få udarbejdet en god implementeringsplan, således at de nødvendige omstillinger i arbejdsopgaverne kan foretages og at implementeringen ikke hastes igennem. Borgerne vil ligeledes opleve en forandring, og det er derfor også vigtigt at have en opmærksomhed på dialog med borgere og pårørende. Afdelingsleder i myndighed i Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner supplerer med, at medarbejderne i myndighed Handicap er slidte efter de har været gennem en omstillingsproces i lang tid. Der bør tages hensyn til medarbejdernes ressourcer i denne omstillingsproces samt fokus på deres behov for at få skabt ejerskab til processen og målet og samtidig et fokus på behovet for opkvalificering af de fremskudte medarbejdere. Netop disse medarbejdere bliver nøglepersoner. Det er vigtigt at have fokus på, hvilke opgaver/sagstal der skal være placeret hos den fremskudte socialrådgiver, samtidig med at den nye opgave som fremskudt skal indkøres. Der vil stadig være det samme antal sager i afdelingen samtidig med, at der skal anvendes ressourcer til at indkøre nye model, metode og mindset. Alt sammen noget der kræver mange ressourcer af den enkelte medarbejder uanset om det er myndighed eller udfører. Der er en bekymring, hvis proces og ressourcer ikke hænger sammen. Medarbejderne har en oplevelse af et stort sagspres, og der bruges ofte tid på at prioritere sager og opgaver for den enkelte medarbejder bredt set. Et øget sags- og arbejdspres kan betyde sygemeldinger og flere personer med stress symptomer. Det fremgår tydeligt af den nuværende trivselsmåling, at medarbejderne har en generel oplevelse af, at der ikke er sammenhæng mellem ressourcer og opgaver. Det er et element, der er centralt omkring planlægning af den kommende model. LMU i bostøtteindsatsen i Center for Særlig Social indsats er bekymrede i forhold til om der er afsat tid for medarbejderne til at deltage i arbejdsgruppearbejdet og den korte implementeringsperiode. LMU i Rusmiddelcenter Randers og bostøttetemaet i Center for Særlig Social indsats foreslår, at der løbende evalueres i processen med implementering. Bostøtteteamet i Center for Særlig Social indsats ønsker endvidere at bidrage med to af deres medarbejdere til dette arbejde. Sektor MED social foreslår, at implementeringsplanen faseopdeles, idet det kan være ambitiøst med en forventning om, at alle tilbud er klar med den nye model per og der i processen skal være en opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø i processen, idet den nye bostøttemodel implementeres på samme tid som handicapplanen og samt udarbejdes psykiatriplan og rusmiddelplan. Medarbejdersiden i sektor MED supplerer særskilt med, at myndighedsområdet kan blive udfordret på ressourcer i omstillingsperioden. Medarbejderrepræsentanterne i sektor MED social bemærker, at den korte implementeringsplan ikke er realistisk, uden at det vil have negativ effekt på arbejdsmiljøet. Medarbejderne ønsker derudover, at der sker en tæt inddragelse af medarbejderne i implementeringsprocessen både lokalt og i regi af MED systemet. Side 13 af 30

14 LMU i bostøttetemaet i Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner opfordrer til, at man også tænker borgerne ind i implementeringsprocessen. LMU i tilbud til senhjerneskadede bemærker også, at det er vigtigt, at såvel medarbejdere som ledere er repræsenteret i projektgruppen og anfører samtidig en bekymring for, at modellen kræver flere ledelses/koordinerende kræfter. Udsatterådet ser med bekymring på det forestående arbejde med implementering af forslagets visioner. De finder det positivt, og nødvendigt, at medarbejdere og ledere på de konkrete områder inddrages og får en nøglerolle i forhold til igangsætning og realisering af den nye støttemodel. Men de forventer, at det vil kræve mange ressourcer af de involverede i form af tid til at deltage i møder og forberedelser/opfølgning på disse. Udsatterådet anfører, at denne arbejdsindsats ikke må få betydning for den service og støtte, som ydes til den enkelte borger. Der bør derfor, inden arbejdet med implementeringen sættes i gang, udarbejdes en plan for dette arbejde og sikres området kompensation i form af fx vikarhjælp, således at serviceniveauet i forhold til borgerne kan opretholdes i perioden. Forvaltningens bemærkninger I den fremlagte overordnede implementeringsplan, lægges der op til, at den nye bostøttemodel officielt træder i kraft august Der sigtes derfor mod implementering fra 1. august Hvis det i løbet af forår viser sig, at denne tidsramme er for optimistisk, vil forvaltningen komme med forslag til socialudvalget om en revideret tidsplan. Forvaltningen kan bakke op omkring LMU i Specialindsats for voksne borgere med autismes betragtninger i forhold til det videre forløb. Forvaltningen kvitterer for LMU i Psykiatriens Hus tilbud om at byde ind med deltagere til arbejdsgrupperne. Forvaltningen finder det oplagt, at modellen, såfremt den vedtages, evalueres, hvorfor at en del af arbejdsgruppernes arbejde bliver at beskrive et koncept for løbende evaluering af modellen under implementeringen med henblik på justering og en samlet evaluering af modellen, når den er endelig indfaset. Forvaltningen deler endvidere betragtningerne om, at der i forbindelse med implementeringen er behov for en afklaring af flere specifikke forhold, som arbejdsgrupperne får til opgave at udfolde med udgangspunkt i de forskellige centreres medarbejdersammensætning med videre og der bør være tæt inddragelse af medarbejderne, på den måde, som giver bedst mening. I implementeringsprocessen bør borgeren også tænkes ind de steder, hvor det giver mening. Forvaltningen deler også betragtningen om, at det bliver vigtigt, at der i arbejdsgrupperne arbejdes med grundige implementeringsplaner for implementeringsforløbet og med fokus på medarbejdernes trivsel i processen og ikke mindst behovet for eventuel opkvalificering. Forvaltningen skal endelig bemærke, at sikring af budgetoverholdelse i 2017 afhænger af tidspunktet for modellens indførsel. 6. Vedrørende råd og vejledningsforløbet 1. LMU i Rusmiddelcenter Randers finder, at Betegnelsen Råd og vejledning er misvisende ift. det borgeren tilbydes i råd- og vejledningsforløbet. LMU mener, at borgeren tilbydes mere end det man Side 14 af 30

15 rent juridisk vil betragte som Råd og vejledning. En mere passende betegnelse kunne være Mestringsforløb. De bemærker endvidere, at der bør opmærksomhed på, at samarbejde med netværket bør ligge meget tidligt forløbet og være en del af den pædagogiske handleplan. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen er enig i, at alt det som tilbydes i dette forløb overordnet set har til formål at sikre øget mestring for den enkelte. Samtidig er forvaltningen dog af den opfattelse, at råd og vejledning er det mest passende udtryk, da mestringsforløb hurtigt kan opfattes for ukonkret for den enkelte borger. Der vil være sammenfald mellem de ting, som i dag tilbydes i regi af 85 bostøtten og det som tilbydes i råd- og vejledningsforløbene. Det bekræftes også af ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes anvendelse af serviceniveauer fra 2014, hvor det konkluderes, at meget af den støtte der gives ofte består i råd og vejledning og praktisk hjælp til eksempelvis læsning af post. Forvaltningen deler betragtningerne om inddragelse af netværket og som det fremgår af forslagets side 7 og medfølgende kvalitetsstandards side 5 og 6 er rehabiliteringsprincippet et afgørende element i forslaget. Både i forhold til råd og vejledningsforløbene og lige så i relation til bostøtteforløb. Som det fremgår af kvalitetsstandardens side 5, vil der blive skelnet imellem: 1. De ting som borgeren selv kan gøre 2. De ting som borgeren kan gøre med hjælp fra de nærmeste netværk 3. De ting som borgeren kan gøre ved hjælp af tilgængelige ressourcer i miljøet 4. De ting som borgeren kan gøre ved hjælp af de professionelle og rehabiliteringssystemet Rehabiliteringsprincippet er derfor en bærende del af såvel den pædagogiske handleplan såvel som det efterfølgende råd- og vejledningsforløb, herunder samarbejde med borgerens netværk. 7. Målgruppen for råd- og vejledningsforløbene LMU i Rusmiddelcenter Randers påpeger, at der skal være opmærksomhed på eventuelle snitfladeproblematikker, herunder at rusmiddelbehandling ikke kan anses som en foranstaltning sidestillet med råd og vejledning i modellen. LMU i Specialindsats for voksne borgere med autisme læser modellen således, at recoverytilgangen er bærende. Det bemærkes hertil, at det ikke er dækkende for mennesker med autismespektrum forstyrrelser, da det er et medfødt og livslangt handicap. Medarbejderne i myndighed i Center for Psykiatriindsats skriver i deres høringssvar, at der i kvalitetsstandarden lægges op til, at de fleste nye henvendelser kan løses ved råd- og vejledningsforløb. Medarbejderne mener ikke, at det er realistisk med den målgruppe, der pt. arbejdes med. De borgere, der bliver indvisiteret er primært borgere med svære psykiatriske og ofte komplekse problemstillinger, der ofte har behov for kontinuerlig og langvarig støtte for at kunne udvikle sig. De borgere, der er så velfungerende, at de ville være hjulpet tilstrækkeligt af et råd- og vejledningsforløb, ville i dag ofte afvises ved indvisiteringen. Således vil der være tale om en udvidelse af målgruppen, der ikke vil kunne løses med de nuværende personaleressourcer. Medarbejderne i område MED i Center for Psykiatriindsats anfører, at der er tale om borgere med væsentlig nedsat funktionsniveau og med behov for længerevarende støtteforløb. På nuværende tidspunkt vurderes det ikke, at man har borgere, der kan profitere af de korte forløb, idet de får støtte andre steder bl.a. uddannelsessteder, private foreninger, netværk mv. Der er bekymring for, at Side 15 af 30

16 denne del af den nye model vil betyde, at der bliver en øget tilgang til området, og at der bliver behov for flere ressourcer for at løse opgaverne. Medarbejderne i myndighed i Center for Handicapindsats bemærker også, at det er vigtigt, at man er realistiske i forhold til, hvor mange borgere der kan få tilstrækkelig støtte i råd- og vejledningsforløbene og vurderer ikke, at det for deres målgruppe er tilstrækkeligt. Medarbejderne i myndighed i Center for Psykiatri skriver endvidere, at der lægges op til en opsplitning af i en forvejen lille afdeling, hvilket vil medføre en øget sårbarhed i forhold til koordinering af ferieplaner, vagtplaner, deltagelse i rehabiliteringsteams og diverse arbejdsgrupper. I nye tværfaglige arbejdsfællesskaber vil man ikke på samme måde kunne gå ind og overtage hinandens arbejdsopgaver og det vil begrænse muligheden for den mere fagspecifikke sparring. I forbindelse med implementering af modellen bør der være opmærksomhed på, at det er en afdeling der i forvejen har gennemgået en stor omstrukturering (nov. 2015) samt fysisk flytning (maj 2016). Dette har sammen med nye arbejdsopgaver og en meget stor arbejdsmængde sat arbejdsmiljøet i afdelingen under pres. De er bekymrede for, at en så stor omorganisering, som der her lægges op til, vil belaste arbejdsmiljøet yderligere. LMU i tilbud til senhjerneskade har også en bekymring for, hvor mange borgere der kan profitere af den ændrede bostøttemodel. Ud fra modellen lader det til, at man forestiller sig, at borgerne flytter sig fra en lille indsats til en større indsats, hvis det viser sig, at den lille indsats ikke var nok. Inden for senhjerneskadområdet vil nogle borgere, fx dem der kommer direkte fra Hammel, have brug for en meget stor indsats fra dag ét, men på sigt vil kunne nøjes med en væsentligt mindre. Nogle vil have brug for en stor indsats i mange år. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen deler LMU i Rusmiddelcenter Randers betragtninger i forhold til, at decideret rusmiddelbehandling ikke kan anses som en del af råd og vejledningsforløbet i modellen. I forhold til bemærkningen fra LMU i Specialindsats for voksne borgere med autisme om, at recoverytilgangen skulle være bærende for rammepapiret for bostøttemodellen, vil forvaltningen korrigere og bemærke, at det er rehabiliteringsprincippet, som er det bærende for modellen. For som det fremgår af forslagets side 7 og medfølgende kvalitetsstandards side 5 og 6 er rehabiliteringsprincippet et afgørende element i forslaget. Både i forhold til råd og vejledningsforløb og lige så i relation til bostøtteforløb. Som det fremgår af kvalitetsstandardens side 5, vil der blive skelnet imellem: 1. De ting som borgeren selv kan gøre 2. De ting som borgeren kan gøre med hjælp fra de nærmeste netværk 3. De ting som borgeren kan gøre ved hjælp af tilgængelige ressourcer i miljøet 4. De ting som borgeren kan gøre ved hjælp af de professionelle og rehabiliteringssystemet Forvaltningen kan således ikke genkende, at recoverytilgangen skulle være det eneste bærende element for modellen. Men det er klart, at recoverytilgangen eller elementer heraf er relevant alle de steder, hvor det giver mening i forhold til den enkelte borger, herunder også på autismeområdet. I forhold til, at kvalitetsstandarden lægger op til, at de fleste henvendelser kan løses ved råd- og vejledningsforløbene, er der her tale om en generel og overordnet vurdering. Derfor vil det naturligvis være forskelligt fra person til person, hvorfor der også er mulighed for, at borgeren Side 16 af 30