Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Transkript

1 [Offentliggjort den 18. april 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon fbyg@slks.dk CVR april 2018 Ophævelse af fredningen af Adelgade 49A, Munkekroen, Skanderborg Afgørelse Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at ophæve bygningsfredningen af forhuset på Adelgade 49A, 8660 Skanderborg, tidl. gæstgivergården Jylland og Munkekroen, matr.nr. 35b, Skanderborg Bygrunde, Skanderborg Kommune. Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Baggrund Slots- og Kulturstyrelsen underrettede dig i brev af 26. oktober 2017 om Det Særlige Bygningssyns udtalelse herom. Du fik samtidig lejlighed til at komme med bemærkninger til sagen. Spørgsmålet om ophævelse af bygningsfredningen har endvidere været i offentlig høring. Slots- og Kulturstyrelsen har modtaget følgende bemærkninger hertil: I mail af 11. januar 2018 skriver Museum Skanderborg, at Museet er enig [med Det Særlige Bygningssyn] i, at Munkekroen repræsenterer en meget interessant bygningshistorie, og at bygningen stadig har kulturhistorisk interessante værdier, som kan tale for en fortsat fredning. Museet er imidlertid også vidende om, at bygningen efter mange års manglende vedligeholdelse i dag er i en meget ringe tilstand. Og at denne årelange misligholdelse er årsag til, at bygningens fredning nu foreslås ophævet. Vi er enige med Det Særlige Bygningssyn, som kalder det helt uacceptabelt, hvis bevidst misligholdelse af en fredet bygning fører til, at fredningen ophæves. I tilfælde af, at fredningen ophæves og bygningen nedrives, skal Museum Skanderborg gøre opmærksom på, at museet inden nedrivningen sker, ønsker at foretage en undersøgelse af Munkekroens fundament og kælder. Museet ønsker desuden at følge nedrivningen og evt. undervejs foretage supplerende undersøgelser af stensatte kældre og fundamenter. Jour.nr.: 16/03053

2 Side 2 Ole Koefoed Nielsen protesterer i mail af 24. januar 2018 mod en ophævelse af fredningen: Det forekommer mig ejendommeligt, at S&K [Slots- og Kulturstyrelsen] fremkommer med sin opfattelse om ophævelse af fredningen uden tilkendegivelse af nogen præmisser, når Det særlige Bygningssyns helt klare indstilling er den modsatte. S&K's opfattelse er så meget mere betænkelig, når henses til, at Det særlige Bygningssyn består af en række arkitekter, der må anses for at være sagkyndige på området, og at Det særlige Bygningssyn normalt er det saglige udvalg, som S&K konsulterer i fredningssager. Med henvisning til tidligere rapporter om bygningens tilstand fremfører Ole Koefoed Nielsen: Fra overtagelsen den 1. maj 2015 har ejeren misligholdt sine forpligtelser i henhold til bygningsfredningsloven. Han har eller burde have været bekendt med disse forpligtelser, ligesom han, som ovenfor nævnt, har været bekendt med ejendommens tilstand. Det kan ikke være rigtigt, at man kan unddrage sig sådanne forpligtelser ved blot at lade stå til. Ejendommens forhold, herunder fredningen afspejler sig også i købsprisen på kr ,-. Den offentlige ejendomsværdi er kr ,- og grundværdien er kr ,- Med den meget centrale beliggenhed på Skanderborgs hovedgade vil grunden formentlig have en handelsværdi på nogle millioner kroner. Som andre allerede har påpeget, virker det stødende, hvis ejeren med sin viden og passivitet skal kunne få en så stor gevinst. Om det hidtidige sagsforløb og Skanderborg Kommunes rolle skriver Ole Koefoed Nielsen bl.a.: I det hele taget har Kulturarvsstyrelsen, senere Kulturstyrelsen den ene gang efter den anden siden begyndelsen af 2006 fastholdt fredningen med bl.a. den begrundelse, at misligholdelse af vedligeholdelsespligten ikke skal præmieres med affredning og nedrivningstilladelse. Først nu ca. 10 år efter sagens påbegyndelse har S&K uden nogen begrundelse tilkendegivet, at fredningsbestemmelsen skal aflyses. Det er ikke rimeligt, at byrådet gennem en anbefaling om aflysning af fredningsbestemmelsen på Munkekroen medvirker til en yderligere forringelse af byens identitet og sjæl. Det er ikke tilstrækkeligt, at byen er en driftig handelsby og i øvrigt har mange gode side. Det skal være rart og en fornøjelse at færdes i byen. Der er meget få fredede bygninger i Skanderborg, ligesom der er få ældre bygninger. [ ] Skanderborg kommune har begrundet sin beslutning om anbefaling af aflysning af fredning med henvisning til en bygningsrapport af 22. marts 2016, som utvetydigt anfører, at Munkekroen er saneringsmoden. For det første kan en ensidig af ejeren indhentet og betalt rapport overhovedet ikke lægges til grund; for det andet er det mærkeligt, at ejendommen skulle være så meget forringet siden marts/april 2015, hvor såvel ejeren som Det særlige Bygningssyn mente, at Munkekroen ikke var så svær en opgave. Hvis ejendommen virkelig var saneringsmoden, kan det udelukkende skyldes ejerens mangelfulde vedligeholdelse af ejendommen. Endelig frygter Ole Koefoed Nielsen for den fremtidige byudvikling: Man kan befrygte, at der på Munkekroens grund, hvis nedrivning tillades, vil blive

3 Side 3 opført en flere etages ejendom i lighed med de kønsløse og ligegyldige ejendomme, der er skudt op i byen i de senere år. Med mail af 25. januar 2018 ønsker Skanderborg Museumsforening at argumentere for en opretholdelse af fredningen af Munkekroen, og efter istandsættelse en videreførelse af kroen/gæstgiveriet. 1. Byudviklingen i Adelgade, hovedgaden i Skanderborg, er præget af, at smukke bevaringsværdige huse nedrives og erstattes af kønsløse etagebyggerier. Ingen ønsker denne udvikling og da slet ikke Skanderborg Museumsforening der ser en evt. ophævelse af fredning og nedrivning af Munkekroen som et stort skridt i den forkerte retning 2. Skanderborg har kun 4 fredede bygninger på Adelgade. At miste én af de fredede bygninger vil være et stort tab. 3. Det er naturligvis ærgerligt, at skiftende ejere har misligholdt Munkekroen, og at offentlige myndigheder i årevis har undladt at gribe ind. Men det berettiger ikke til, at fredningen ophæves og bygningen nedrives. 4. Der er helt evident, at hverken den nuværende, eller de tidligere ejere har interesse i en istandsættelse af den fredede bygning. Den manglende interesse omfatter både det bygningsbevarende og det økonomiske område. Kulturministeriet, Skanderborg Kommune, private fonde m.v. må træde til, når fredningen skal opretholdes og bygningen istandsættes. Skanderborg Museumsforening vil gerne være behjælpelig med at finde frivillige hjælpere til den fremtidige drift af kroen efter istandsættelse. 5. Slots- og Kulturstyrelsen har indenfor de sidste 3 år ladet udarbejde 3 rapporter om Munkekroen. Ingen af rapporterne indikerer at fredningen af Adelgade 49A i Skanderborg skal ophæves. Tværtimod: Herefter henvises til Handlingsplan af 15. april 2015 [korrekt dato: 13. maj 2015], Bygningsarkæologisk rapport maj 2016 og Beskrivelse af tilstand juni 2017, som fastholder både fredningen og restaureringen. Afslutningsvis tilslutter museumsforeningen sig Det Særlige Bygningssyns indstilling i sagen: det er helt uacceptabelt, hvis bevidst og systematisk misligholdelse af en fredet bygning igennem adskillige år skal føre til, at fredningen ophæves. Lærer Karen Haugstrup, Skanderborg Realskole, har med mail af 5. februar 2018 indsendt 10 indlæg, som elever i 3A har skrevet til Skanderborg Kommune og Uge-Bladet Skanderborg som led i et undervisningsforløb. Det fremgår af samtlige indlæg, at eleverne ønsker Munkekroen bevaret. Som eksempler på elevernes synspunkter kan nævnes: Vi synes ikke, at Munkekroen skal rives ned, fordi man så kun kan se Skanderborgs historie gennem en computer. Man skal kunne gå ud i virkeligheden og se virkeligheden. Det kan godt være, at Munkekroen ser slidt og rådden

4 Side 4 ud, men det er stadigvæk noget af Skanderborgs historie der bliver ødelagt, hvis kroen fjernes. Og: Historie er vigtigere end penge. Historie er vigtig for at vi kan lære at kende os selv. Vores børn skal også kunne se den del af historien. Hvis den bliver revet ned er jer, der bestemmer ligesom Joakim von and, der også mener det hele drejer sig om penge. I kunne sælge den til museet eller i kunne gøre sådan, at man som skole kunne leje den til at undervise i. Niels Langdal Nielsen skriver i mail af 5. februar 2018, at Slots- og Kulturstyrelsen har indstillet, at Munkekroen, Adelgade 49A i Skanderborg, affredes og dermed tillades nedrevet. Dette på trods af, at Det Særlige Bygningssyn påpeger dens fredningsmæssige værdi som en del af Skanderborgs bygningsmæssige historie. Dette også på trods af, at flere vurderinger af et anderkendt firma som arkitekterne Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen klargør, at mange dele af den oprindelige bygning kan restaureres eller genanvendes. Dette sidste står i klar modstrid med en sætning i Byrådets høringssvar: "Bygningen vil ikke kunne rekonstrueres til sin oprindelige tilstand uden en total nybygning". Dette er simpelthen ikke i overensstemmelse med virkeligheden. For nogle år siden blev den såkaldte Anbi-bygning få huse fra Munkekroen nedtaget og er for øjeblikket under genopførelse i Den Gamle By i Århus. Hvis Munkekroen også forsvinder, vil der ikke være meget af arkitektonisk og historisk værdi tilbage i Adelgade. I restaureret stand vil Munkekroen derimod være en perle midt på handelsstrøget, og der vil være adskillige anvendelsesmuligheder som f.eks. turistkontor, kaffehus eller erhverv. Som borger i Skanderborg kommune strider det mod min retsfølelse, hvis en årelang forsømmelse giver mulighed for at opnå en affredning. Jeg vil derfor på det kraftigste henstille, at Munkekroen ikke affredes. Foreningen Skønnest ved Skanderborg anbefaler i mail af 7. februar 2018, at Munkekroen affredes, fordi: - bygningerne henligger p.t. som en ruin midt på hovedgaden i Skanderborg - bygningerne er i sammenstyrtningsfare med mulige personskader til følge - bygningerne er i den stand, som de nu er i, til hindring for byforskønnelse i Skanderborg - evt. bevaring af bygningerne vil være forbundet med urealistiske store omkostninger, som det ikke skønnes muligt at finde investor til - bygningskomplekset henligger som en skamplet til stor forundring for såvel de lokale, men så sandelig også for byens gæster - grundet den økonomiske byrde - forbundet med evt. bevaring - skønnes ingen relevante interessenter.

5 Side 5 Skanderborg Kommune henviser i mail af 8. februar 2018 til, at kommunen tidligere, i april 2016, [har] tilkendegivet overfor Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Munkekroen bør ophæves. Bygningstilstanden er, at der er betydelige skader på tagkonstruktion, ydervægge, vinduer, døre, gulve og lofter. Bygningen vil ikke kunne rekonstrueres til sin oprindelige tilstand uden en total nybygning. Skanderborg Kommune kan hermed tilslutte sig Slots- og Kulturstyrelsens indstilling om ophævelse af fredningen af Munkekroen. Det skal samtidig understreges, at Skanderborg Byråd ikke finder det acceptabelt, at en tidligere ejers misligholdelse af en fredet bygning gennem adskillige år, fører til, at bygningen ikke står til at redde. Hermed også en opfordring til Slots- og Kulturstyrelsen om rettidig indgriben, såfremt fredede bygninger misligholdes. I mail af 8. februar 2018 tager Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur kraftigt afstand fra enhver ophævelse af fredning, der begrundes i den fredede ejendoms tilstand og ikke i tab af fredningsværdier. I denne sag, hvor en bygning, fredet som en af de første fredninger i landet, har fået lov at gå i forfald over et længere tidsrum med den kedelige konsekvens, som Slots- og Kulturstyrelsen nu lægger op til, kan man undre sig over, hvordan ejer eller rettere skiftende ejere er kommet af sted med at negligere bygningsfredningsloven og dens bestemmelser omkring vedligehold, sådan at den myndighed, som er sat i verden for bl.a. at administrere og holde øje med fredede bygninger, opgiver ævred i stedet for at holde fast i de muligheder, som loven trods alt giver myndigheden for at kunne opretholde fredning imod ejers ønske. I det aktuelle tilfælde er vi vidende om, at Styrelsen på et tidspunkt har påbudt ejer at træffe foranstaltninger til husets fysiske overlevelse. Det synes ikke at være sket. Hvorfor? Desværre er det ikke første gang, vi oplever en sådan sag, og lignende sager ligger og ulmer p.t. landet over. Sagen i Skanderborg er derfor ikke bare af tilfældig karakter, men rejser det principielle spørgsmål om, Danmark overhovedet har en fredningslovgivning, der sikrer de fredede huse effektivt for fremtiden. Det er måske ikke et spørgsmål, der ligger indenfor Slots- og Kulturstyrelsens regi, men bliver fredningsophævelsen besluttet, vil vi naturligvis anke afgørelsen til ministeren for området og da bringe nævnte spørgsmål på bane. Slots- og Kulturstyrelsen har følgende kommentarer hertil: Styrelsen noterer sig, at der i hovedparten af de indkomne høringssvar argumenteres for en fortsat fredning henholdsvis imod nedrivning af Munkekroen. Heroverfor står høringssvarene fra Skanderborg Kommune og foreningen Skønnest ved Skanderborg, som med henvisning til bygningens tilstand ønsker fredningen ophævet.

6 Side 6 Munkekroens historiske betydning I flertallet af indsigelser lægges der vægt på Munkekroens betydning for Skanderborgs historie som en af byens få gamle og fredede bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen underkender på ingen måde Munkekroens historiske betydning. Styrelsen har tre gange inden for de sidste 10 år, i 2008, 2009 og 2016, truffet beslutning om at fastholde bygningsfredningen og om ikke at tillade nedrivning. I alle tre afgørelser har ejendommens byggeskik i form af den 12 fag lange, lave bindingsværkslænge med mønstermurede tavl og det halvvalmede teglhængte tag med to skorstenspiber samt dens kulturhistoriske betydning som gæstgivergård indgået som begrundelse. Det er fortsat Slots- og Kulturstyrelsens opfattelse, at bygningen har arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, og at den har betydning for miljøet i Adelgade. Når fredningsværdier ikke længere kan opretholdes I ingen af høringssvarene sættes der spørgsmålstegn ved, at Munkekroen er i dårlig stand, men de fleste finder, at bygningen kan og bør sættes i stand. En fredet bygning skal ifølge bygningsfredningsloven holdes i forsvarlig stand, herunder tæt på tag og fag. Slots- og Kulturstyrelsen kan kræve en fredet bygning sikret, hvilket også er sket med Munkekroen adskillige gange siden Loven giver imidlertid ikke mulighed for at forlange en fredet bygning totalistandsat, og styrelsens gentagne drøftelser med skiftende ejere og Skanderborg Kommune om bygningens fremtid har desværre været resultatløse. En fredning kan ifølge bygningsfredningsloven ophæves, når bygningens fredningsværdier er gået tabt eller ikke længere kan opretholdes, jf. 8, stk. 2. Bestemmelsen i sin nuværende form stammer fra en lovændring i 1997: Forslaget lægger op til, at ministeren får adgang til at søge en fredning ophævet i tilfælde, hvor en bygnings fredningsværdier er gået tabt, eksempelvis som følge af manglende vedligeholdelse eller misligholdelse. Fredningen kan også ophæves, hvis det viser sig umuligt at opretholde fredningsværdierne. 1 I 2012 konkluderede en af styrelsens rådgivere efter en besigtigelse af Munkekroen, at der var fare for, at bygningens bærende værdier og autenticitet stille og roligt ville forsvinde i det pågående forfald, som ses overalt, inde såvel som ude. I en tilstandsvurdering fra juni 2017 måtte VMB-Arkitekter konstatere, at i løbet af det seneste år er bygningen nedbrudt en smule mere da den kritiske tilstand, visse bygningsdele er i, ikke er blevet udbedret. 1 Bemærkninger til lovforslag L 166 fremsat den 19. februar 1997, s. 34

7 Side 7 Det er uomgængeligt, at tiden har arbejdet og til stadighed arbejder imod bygningens opretholdelse. Efter Slots- og Kulturstyrelsens vurdering er det punkt nået, hvor en restaurering ikke længere forekommer meningsfuld. En genopbygning vil kræve så store udskiftninger af originalmateriale og være så bekostelig, at det ikke står i forhold til Munkekroens fredningsværdier, som i forvejen er svækkede af nyere ombygninger, bl.a. udskiftningen af vinduer og hoveddør, nedrivningen af skillevægge samt opførelsen af græske buer. Slots- og Kulturstyrelsen er på den baggrund nået frem til, at Munkekroens fredningsværdier ikke længere kan opretholdes. Styrelsens sagsbehandling I flere af høringssvarene kritiseres forskellige dele af styrelsens sagsbehandling: Skanderborg Museumsforening finder det ærgerligt, at skiftende ejere har misligholdt Munkekroen, og at offentlige myndigheder i årevis har undladt at gribe ind. Foreningen finder endvidere, at Kulturministeriet, Skanderborg Kommune, private fonde m.v. må træde til, når fredningen skal opretholdes og bygningen istandsættes. Skanderborg Kommune sender en opfordring til Slots- og Kulturstyrelsen om rettidig indgriben, såfremt fredede bygninger misligholdes. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur undrer sig over hvordan ejer eller rettere skiftende ejere er kommet af sted med at negligere bygningsfredningsloven og dens bestemmelser omkring vedligehold, sådan at den myndighed, som er sat i verden for bl.a. at administrere og holde øje med fredede bygninger, opgiver ævred i stedet for at holde fast i de muligheder, som loven trods alt giver myndigheden for at kunne opretholde fredning imod ejers ønske. I det aktuelle tilfælde er vi vidende om, at Styrelsen på et tidspunkt har påbudt ejer at træffe foranstaltninger til husets fysiske overlevelse. Det synes ikke at være sket. Hvorfor? Som det burde fremgå af det foregående, ser Slots- og Kulturstyrelsen ikke sagsforløbet omkring Munkekroen som hverken særlig heldigt eller forbilledligt. Til trods for det beklagelige udfald er det et faktum, at styrelsen igennem 12 år har anvendt ganske betydelige ressourcer på sagsbehandling i relation til Munkekroen. Styrelsen har således behandlet sager om bl.a. fredningsophævelse, tilladelse til nedrivning, ulovlige bygningsarbejder, uforsvarlig tilstand, sikringsarbejder og påbud i den forbindelse, krav om statslig overtagelse samt senest tilladelse til bygningsarbejder. Slot- og Kulturstyrelsen vil gerne understrege, at der efter ejerskiftet i 2015 var en god dialog om både istandsættelsesbehov og mulig fremtidig anven-

8 Side 8 delse af bygningen, og at styrelsen bl.a. finansierede en bygningsarkæologisk og en farvearkæologisk undersøgelse af bygningen, som skulle danne grundlag for en kommende restaurering. Da styrelsen i august 2015 gav afslag på en glasoverdækning af den fredede bygning, gik samarbejdet desværre i stå, og Skanderborg Kommune søgte i april 2016 om fredningsophævelse. Styrelsen anser på den baggrund ikke Skanderborg Kommunes opfordring til rettidig indgriben for helt berettiget. Endelig finder Ole Koefoed Nielsen det ejendommeligt, at Slots- og Kulturstyrelsen i høringsbrevet af 26. oktober 2017 fremkommer med sin opfattelse om ophævelse af fredningen uden tilkendegivelse af nogen præmisser, når Det særlige Bygningssyns helt klare indstilling er den modsatte. Styrelsen har i den konkrete sag fundet det mest reelt at spille med åbne kort og tilkendegive, at den kommende afgørelse muligvis ville komme til at gå imod Det Særlige Bygningssyns indstilling. Intentionen har været at få flest mulige synspunkter på spørgsmålet om fredningsophævelse repræsenteret i den offentlige høringsproces. Hvis bygningen rives ned I høringssvarene fra Ole Koefoed Nielsen og Skanderborg Museumsforening udtrykkes der bekymring for Adelgades fremtidige udvikling, hvis Munkekroen rives ned, og der i stedet opføres kønsløst etagebyggeri på grunden. Slots- og Kulturstyrelsen forstår bekymringen, men kan kun tage stilling til muligheden for at opretholde den fredede bygnings fredningsværdier. Den videre planlægning i Skanderborgs bymidte er derimod et kommunalt anliggende. Hvis Munkekroen søges nedrevet, skal Skanderborg Kommune orientere Museum Skanderborg herom, jf. 24, stk. 3, i museumsloven, således at museet kan varetage de arkæologiske interesser i den forbindelse. Begrundelse Slots- og Kulturstyrelsen må konstatere, at fredningsværdierne for forhuset på Adelgade 49A, Skanderborg Kommune, tidl. gæstgivergården Jylland og Munkekroen, ikke længere kan opretholdes. Manglende vedligeholdelse igennem mange år har ført til, at bygningens tilstand nu er kritisk, og forfaldet støt fremadskridende. Styrelsen vurderer, at en restaurering vil kræve så store udskiftninger af originalmateriale og være så omkostningsfuld, at det ikke står i forhold til Munkekroens fredningsværdier.

9 Side 9 Selv om styrelsen finder, at bygningen har væsentlige arkitektoniske og navnlig kulturhistoriske værdier som gammel landevejskro og vidnesbyrd om ældre byggeskik, må fredningsværdierne dog samtidig siges at være svækkede af senere ombygninger, herunder udskiftningen af vinduer og hoveddør. Slots- og Kulturstyrelsen er opmærksom på bygningens betydning for miljøet i Adelgade, der ellers præges af yngre byggeri. En evt. nedrivning af Munkekroen vil uundgåeligt være et tab for byens historie. Klagevejledning Du kan klage over beslutningen til kulturministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, du har modtaget dette brev. Klagen skal sendes til Slots- og Kulturstyrelsen, der sender klagen videre til kulturministeren sammen med sagens øvrige materiale. Klager indsendt inden fristens udløb har opsættende virkning for afgørelsen. Det betyder, at bygningen fortsat er fredet under behandlingen af en eventuel klagesag. Offentlig bekendtgørelse og tinglysning Slots- og Kulturstyrelsen vil foretage offentlig bekendtgørelse af beslutningen på sin hjemmeside, og aflyse fredningen. Du vil modtage en kopi af aflysningen, når den foreligger.