Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Transkript

1 [Offentliggjort den 7. december 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon fbyg@slks.dk CVR december 2018 Jour.nr.: 18/02564 Ophævelse af fredningen af Tarup Gamle Præstegård Afgørelse Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at ophæve bygningsfredningen af stuehuset med udbygning og foranliggende længer på Præstegårdsvænget 51, Tarup, 5210 Odense NV, matr. nr. 5 CG PÅRUP BY, Odense Kommune. Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Baggrund Slots- og Kulturstyrelsen underrettede jer i brev af 16. maj 2018 om Det Særlige Bygningssyns udtalelse herom. I fik samtidig lejlighed til at komme med bemærkninger til den påtænkte fredningsophævelse. Forslaget om ophævelse af bygningsfredningen har endvidere været i offentlig høring. Slots- og Kulturstyrelsen har modtaget følgende bemærkninger hertil: Odense Bys Museer skriver i høringssvar af 7. august 2018: Indledningsvist tillader vi os igen at påpege det absurde i, at B-fredede bygninger, hvis indre ikke var beskyttet, blev optaget som fredede efter den nye ordning i 1980, hvor det ændrede indre også blev fredet. Hvorefter de i varierende omfang og uden gennemskuelig logik affredes. Oftest med henvisning til det forandrede indre. Ydermere kan vi undre os over, at der kan ske så mange forandringer i en (B)fredet bygningsydre, uden indvendinger fra Staten, at det leder til en affredning. I det konkrete tilfælde, Tarup Præstegård, agter man at affrede en præstegård netop under henvisning til forandret indre og ydre. Intet lader til at være, som det var engang.

2 Side 2 Nuvel. Odense Bys Museer er skeptisk overfor affrednings-argumentet om at en tidligere B-fredet bygningsindre er ændret. Det har det jo altid været, så at sige. Mindre skeptiske er vi overfor argumentet om de ændrede ydre forhold. Der er lavet meget om og sat alt for meget moderne i væggene. Der har Staten en pointe. Tre forhold ved Tarup Præstegård taler for at opretholde fredningen: 1. Byggeskikken Gårdens sydlænge, laden rummede i 1924 fire fyrretræssuler. Ret moderne af type. Ved besigtigelse i juli 2018 fandtes sulerne stadig, om end ændrede. Nogle bevaret på loftet, andre i stueniveau. I længens facade ses tydeligt, at der er suler, idet de bindinger som rummer dem er støttet af skråbånd. Ligeledes får man her et fint eksempel på hvorledes et sulebygget hus tager sig ud versus et bindingsværks-. Jeg antager, at sulerne er ældst og længen senere er blevet øget med bindingsværket. I alt kender vi godt 200 sulebygninger fra Fyn og kun en mindre del af dem er bevaret. Sulekonstruktion (ikke stritsuler) er et eksklusivt fynsk fænomen. En særegen byggeskik som blev (gen)optaget i middelalderen og anvendt på landbygninger frem til medio 1800t. Årligt rives sulebygninger, også udpegede bevaringsværdige, af uansvarlige kommuner. Det er også sket i Odense. Der er tale om en uddøende art, som vi skal passe mest muligt på. 2. Historien Gårdens historie er særdeles interessant. Man undrer sig måske over hvorfor Paarup Kirkes præstegård ligger tre km væk i Tarup. Det skyldes, at Paarup Sogn fra Arilds tid har været anneks til Gråbrødre Sogn/Kirke inde i Odense. Efter reformationen, fortsatte klosteret som Odenses Hospital, og blev tillagt/vedblev at have en række fæstegårde tilknyttet. Gråbrødre-præsten forestod de kirkelige handlinger i Paarup. I 1819 blev Gråbrødre Kirke revet ned, og præsten havde ingen anledning til at blive boende i Odense. Derfor valgte man en fæstegård og udpegede den til præstegård for Paarup Kirke. Øjensynlig var den i Tarup ledig, og det blev der. Den er et levn af en spændende historie, som på den ene side, ved kirkens nedrivning og kongegravenes flytning bevidner både oplysningstidens mangel på veneration for og bevidsthed om kulturarven, og samme samfunds gryende forståelse heraf, idet hændelsesforløbet gav anledning til at fostre tankerne om et nationalmuseum. Som følge af den nye status som præstegård og som følge af fredningen, blev gården bevaret, mens alle de andre (to) gårde i Tarup blev ofret på udviklingens alter i erne. 3. Forvaltningen af bøndergårde I Odense Bys Museers optik har fredningen altså medført, at der stadig er en gård i Tarup. Et fint vidnesbyrd om den rurale fortid. Med eller uden indre og ydre forandringer. Vi kunne godt se den som affredet, hvis ikke det var for

3 Side 3 planinstrumentets skrøbelighed og de politiske vinde. Ikke mindst i Odense Kommune. Talrige eksempler har vi på, at bevaringsværdige og eller lokalplanlagte bevaringsværdige landbrugsejendomme er faldet. Seneste eksempel er den fine gård Rikkesminde i Dalum. Den blev efter et 14-forbud lokalplanlagt og sikret mod nedrivning for fem år siden. Allerede nu i 2018 har kommunen ændret planen, og givet tilladelse til nedrivning af de tre smukke og interessante længer. Dette nævnes for at tydeliggøre, at kommuneplan/lokalplaner/udpegning ikke bevarer kulturarven. Derfor er det eneste relevante alternativ til fredningen i dette tilfælde, at kulturministeren meddeler kommunen, at gården er bevaringsværdig i henhold til Bygningsfredningslovens 19. Slots- og Kulturstyrelsen har følgende kommentarer hertil: Styrelsen noterer sig Odense Bys Museers modvilje mod en ophævelse af fredningen. Det er ikke korrekt, at de B-fredede bygningers indre ikke var beskyttet frem til lovændringen i 1980 jf. Lov om Bygningsfredning af 12. marts 1918, 8: Agtes der paa en af de under Klasse B. henhørende Bygninger udført Arbejder, der gaar ud over almindelig Vedligeholdelse, er Ejeren pligtig til 8 Uger inden Arbejdets Paabegyndelse at indsende Meddelelse herom ledsaget af Beskrivelse i to Eksemplarer til det særlige Bygningssyns Formand. Finder Bygningssynet, at de foreslaaede Arbejder vil medfører Forandringer i Bygningens Stil, Karakter og historiske Betydning, lader det uden Udgift for Ejeren Forslaget gennemgaa og tilbagesender det med sine mulige Ændringsforslag. Skønner Bygningssynet det nødvendigt, lader det Bygningen undersøge inden Udløbet af nævnte Frist. Den herved mulig paaførte Skade godtgøre Ejeren af Bygningssynet. Ønsker Ejeren ikke at følge Bygningssynets Raad, skal han give det Meddelelse derom. I Bygningsfredningsloven af 8. juni 1966 skærpes reglerne for de B-fredede bygninger, så der gælder det samme for disse bygningers ydre som for de A- fredede bygninger. Til spørgsmålet om præstegårdens tidligere status må styrelsen bemærke, at selvom en bygning oprindelig er blevet fredet i klasse B før 1980, skal den i dag som absolut hovedregel have fredningsværdier i det indre såvel som i det ydre. Dette fremgår af lovbemærkningerne, da bygningsfredningsloven i 1997 blev revideret: Mange af de tidligere B-fredede bygningers indre er uden væsentlige fredningsværdier. Som hovedregel kan disse bygningers bevaringsværdier i dag begrundes i de værdier, der knytter sig til gadefacadens kvalitet og betydning for gadebilledet, og mange af disse bygninger ville antageligvis ikke være blevet fredet i dag. En del af disse bygninger er efterhånden også blevet

4 Side 4 omfattet af bevarende lokalplaner, byplanvedtægter og tinglyste bevaringsbestemmelser, der sikrer bygningernes ydre fremtræden. Der er derfor behov for løbende at vurdere, om de fredede bygninger fortsat repræsenterer de væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde deres status som fredede bygninger. Der har hidtil ikke været gennemført en systematisk gennemgang af de tidligere B-fredninger med henblik på en eventuel ophævelse af fredninger, men det bør efter regeringens opfattelse være muligt at ophæve fredningen af en bygning, hvor fredningsværdierne er gået tabt. (Lov nr. 428 af 10. juni 1997 om ændring af bygningsfredningsloven og planloven, pkt Ophævelse af fredninger). Formålet med fredningsgennemgangen var at beskrive fredningsværdierne i bygningerne og i den forbindelse at vurdere, om fredningsværdierne stadig er til stede. I tilfældet med Tarup Præstegård har Slots- og Kulturstyrelsen vurderet, at der ikke er tilstrækkelige fredningsværdier i bygningen, og spørgsmålet om en fortsat fredning blev forelagt Det Særlige Bygningssyn, som på baggrund af de manglende fredningsværdier indstillede, at fredningen skulle ophæves. Dette er også Slots- og Kulturstyrelsen holdning. Slots- og Kulturstyrelsen anerkender, at der i sydlængen er bevaret dele af suler samt at man i det ydre kan aflæse deres plads ved skråbåndenes placering i facaden. Men konstruktionselementerne er kun rudimentært bevaret, og Slots- og Kulturstyrelsen finder ikke, at de i sig selv kan begrunde en fortsat fredning. Styrelsen må henvise til, at der blandt de fredede bygninger på Fyn findes langt mere velbevarede eksempler på sulekonstruktioner. Slots- og Kulturstyrelsen medgiver, at gårdens historie er meget interessant, hvilket Det Særlige Bygningssyn også blev gjort opmærksom på ved forelæggelsen af sagen. Det er imidlertid Slots- og Kulturstyrelsens udgangspunkt, at den kulturhistoriske værdi ved en fredet bygning skal kunne tilskrives bygningselementer, som kan ses eller opleves fysisk. Det finder styrelsen ikke er tilfældet ved Tarup Gamle Præstegård. Styrelsen noterer sig endvidere, at gårdsanlægget er udpeget som bevaringsværdigt, og at det i dag har en funktion, der burde kunne sikre dets opretholdelse også på længere sigt. Slots- og Kulturstyrelsen har ikke mulighed for at imødekomme ønsket om en statslig udpegning af Tarup Præstegård som bevaringsværdig bygning. idet ejendommen er omfattet af Kommuneplan , hvoraf det fremgår at: Alle bygninger med værdien 1-4 er optaget som bevaringsværdige i kommuneplanen. Tarup Gamle Præstegård er i Kommuneatlas for Odense Kommune tildelt bevaringsværdi 2 og er dermed omfattet af kommuneplanens bevaringsbestemmelser. Kulturministeren kan kun udpege bygninger som

5 Side 5 bevaringsværdige, hvis de ikke i forvejen er udpeget af kommunen, jf. Bygningsfredningslovens 17 og 19. Begrundelse Slots- og Kulturstyrelsen finder ikke, at Tarup Gamle Præstegård, Præstegårdsvænget 51, Odense Kommune har de væsentlige kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen af stuehuset med udbygning og foranliggende længer. I det ydre fremtræder Tarup Gamle Præstegård i store træk som en traditionel fynsk bondegård. Imidlertid har ombygninger i 1900-tallet fjernet en række af de karakteristika, som længerne oprindeligt havde. Den ti fag lange udbygning mod haven, der oprindeligt var to fag lang, har svækket stuehusets ellers traditionelle proportionering. Avlslængerne er gennem tiden blevet forsynet med en mængde nyere, bræddebeklædte døre og traditionelt udførte, smårudede vinduer, hvormed det oprindelige hierarki mellem stuehuset og avlslængerne er væsentligt forringet, ligesom avlslængernes oprindelige udtryk derved er blevet ændret. I det indre er samtlige længer kendetegnet ved ændrede planløsninger og rumstørrelser. I stuehuset er den oprindelige planløsning slet ikke genkendelig, kun enkelte dele af hovedskillevæggen og få tvær-skillevægge er bevaret, de øvrige er flyttet eller helt fjernet. Placeringen af stuehusets køkken er ikke oprindelig, det lå oprindeligt mod haven, hvor det i dag ligger mod gårdspladsen, og de mange tilkomne toiletter er ligeledes ustruktureret fordelt. Det er således ikke til at aflæse, hvordan det store statelige stuehus var indrettet og fungerede i sin storhedstid. Ligeledes er avlslængernes oprindelige funktioner svært aflæselige med de nuværende planløsninger. Hertil kommer, at der overalt er nyere overflader på gulve, vægge og lofter samt nyere skydedøre, plane døre og franske døre. Der er kun bevaret enkelte ældre bygningsdele i stuehusets indre - i form af fyldingsdøre og gerichter. Ejendommen blev fredet som et eksempel på en trelænget præstegård, men ændringerne i det ydre og i særdeleshed det indre er ikke udført i forståelse for længernes alder, arkitektur eller indbyrdes hierarki, og de ændrede planløsninger og den nyere materialeholdning har i høj grad har svækket fredningsværdierne. At der er bevaret enkelte ældre bygningsdele i stuehusets indre vurderes ikke at være tilstrækkeligt til en opretholdelse af fredningen, trods det umiddelbart helstøbte ydre. Klagevejledning I kan klage over beslutningen til kulturministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, I har modtaget dette brev. Klagen skal sendes til Slots- og Kulturstyrelsen, der sender klagen videre til kulturministeren sammen med sagens øvrige materiale.

6 Side 6 Klager indsendt inden fristens udløb har opsættende virkning for afgørelsen. Det betyder, at bygningen fortsat er fredet under behandlingen af en eventuel klagesag. Offentlig bekendtgørelse og tinglysning Slots- og Kulturstyrelsen vil foretage offentlig bekendtgørelse af beslutningen på sin hjemmeside, og aflyse fredningen. I vil modtage en kopi af aflysningen, når den foreligger.