Instruks nr. 3 Direkte arealstøtte Grundbetaling Støtte til unge nyetablerede landbrugere 1-årig ø-støtte Instruks for kontrol af Arealordninger 2016

Transkript

1 Instruks nr. 3 Direkte arealstøtte Grundbetaling Støtte til unge nyetablerede landbrugere 1-årig ø-støtte Instruks for kontrol af Arealordninger 2016 September 2016, ver. 3

2

3 Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Team Fysisk Kontrol, Jordbrugskontrol, Center for Kontrol Fotos: Anne Bach ISBN: NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

4 1. Indhold 1. Indhold 5 1. Nyt siden sidst Nyt siden vers. 2 (juni 2016) Nyt siden vers. 1 (maj 2016) Nyt siden Direkte arealstøtte Ordninger for direkte arealstøtte Krav, der skal opfyldes for at få direkte arealstøtte Minimumskrav for at modtage direkte arealstøtte Grundbetaling Mangler ved ansøgning Mindste arealer Ikke landbrug Permanent græs Brak Dyrket areal (inklusiv græs i omdrift) Permanente afgrøder Støtte til unge, nyetablerede landbrugere Arealer, som ikke er støtteberettiget til grundbetaling Driftsledelse, tegningsberettigelse og bestemmende indflydelse Ø-støtte, 1 årig Støtteberettigede øer Arealet er ikke støtteberettiget til grundbetaling Indeks 66 Bilag 1.Retsgrundlag 73 Bilag 2.Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord 76 Bilag 3.Kontrol af arealer med skovrejsning - tilsagn fra Naturstyrelsen (NST) 82 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 5

5 1. Nyt siden sidst 1.1 Nyt siden vers. 2 (juni 2016) Veje og kørespor Kørespor og ubefæstede markveje er støtteberettigede, hvis de alene tjener landbrugsmæssige formål. Ubefæstet vej, markvej eller kørespor, der enten giver adgang til andre offentlige veje, til bygninger, vindmøller eller andre arealer, der ikke er landbrugsarealer eller er adskilt fra den øvrige mark, er dog ikke støtteberettigede. Vildnis, krat e.l. Ny observation (3.2.10), dækker arealer som ikke er støtteberettigede, hvis disse er tidligere landbrugsarealer, som ikke har været opdyrket i flere år og som har karakter af vildnis eller krat, og hvor kravet om landbrugsmæssig aktivitet (aktivitetskrav) ikke umiddelbart kan opfyldes. Græsplænelignende Hvis et areal bliver slået så ofte, så dyrkning af græs hæmmes, er arealet ikke støtteberettiget, da landbrugsaktiviteten ikke kan opfyldes. Observation skal anvendes til at underkende arealet. Husk, hvis arealet har karakter af have eller lignende skal obs (have, park, o.l.) anvendes. Art. 32 Præcisering af aktivitetskrav i forbindelse med art Nyt siden vers. 1 (maj 2016) Sammenhængende arealer < 0,3 ha Reglerne vedrørende passage på mindst 4 meter mellem sammenhængende arealer er yderligere specificeret. Veje og kørespor Tabel 2 er opdateret, så den stemmer overens med teksten. Arealer, der ikke er støtteberettigede hele året Arealer skal være støtteberettigede hele kalenderåret. Dog kan visse aktiviteter tillades hvis de ikke hæmmer landbrugsaktiviteten. Selvom der på et areal har været en landbrugsaktivitet i vækstsæsonen, er arealet ikke støtteberettiget, hvis arealet efter vækstsæsonen skifter karakter til ikke landbrug, for eksempel hvis der opføres et hus eller der plantes træer, herunder juletræer, på arealet. Ikke tilladte aktiviteter mere end 14 dage i sommerhalvåret Reglen om tilladte aktiviteter 14 dage i sommerhalvåret er ændret, da det kun er aktiviteter, der væsentlig hæmmer landbrugsdriften, der ikke er tilladte. 6 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

6 Artikel 32, tabel 4a og 4b Tabellerne er opdaterede Bilag 2 Bilaget er opdateret. 1.3 Nyt siden 2015 Kontrol af aktiv landbruger Kontrollen af om ansøger er aktiv landbruger er ikke længere kun en administrativ kontrol. Hvis ansøger søger direkte støtte til mellem 10 og 40 ha, skal det i forbindelse med den fysiske kontrol kontrolleres om ansøger ejer og driver en af følgende virksomhedstyper: lufthavne, jernbaner, vandværker, ejendomsvirksomhed (dog ikke bortforpagtning af jord) eller virksomheder, der driver permanente sports- og fritidsanlæg. Rådighed Kravet er ændret, så ansøger ikke længere skal være ejer eller forpagter af arealet for at opfylde kravet om rådighed. I stedet er det nu afgørende, hvem der udøver den egentlige landbrugsaktivitet på arealet, det vil sige, at landbrugsaktiviteten udføres for ansøgers regning og risiko. Det kan derfor være tilstrækkeligt, at ansøger har brugsret til arealet for eksempel en græsningsret. Rådighed skal kun kontrolleres i forbindelse med rekvirerede kontroller, hvor der specifikt fremgår af rekvisitionen, at der skal kontrolleres for rådighed. < 0,3 ha Landbrugsarealer, der er mindre end 0,3 ha, skal kontrolleres for hvorvidt aktivitetskravet er opfyldt, selvom arealerne ikke er støtteberettigede til grundbetaling. Dette skyldes, at arealerne indgår i beregningerne vedrørende de grønne krav. Buske og træer på omdriftsarealer Kravet er ændret, så der på omdriftsarealer nu må være op til 100 enkeltstående træer og buske pr. ha. Kravet var tidligere op til 50 træer pr. ha. Markspor Permanente markspor, der fungere som adgangsveje er ikke støtteberettigede. Plejespor, der ud over at fungere som plejespor, også fungerer som adgangsveje, er dog stadig støtteberettigede. Støtteberettigede græsarealer Hvis der er en landbrugsmæssig aktivitet på et græsareal, vil arealet som udgangspunkt være støtteberettiget også arealer der tidligere ikke blev bedømt til at være støtteberettigede som for eksempel lysåbne arealer i skov, arealer i lufthavne og arealer brugt til rekreative formål. Slåning vil normalt blive betragtet som en tilstrækkelig landbrugsmæssig aktivitet, hvis landbrugsaktiviteten ikke bliver hæmmet i væsentlig grad af andre aktiviteter. Dog vil slåning (for eksempel med plæneklipper), der foregår så hyppigt, så græsset ikke kan anvendes til slæt eller afgræsning, ikke blive betragtet som en landbrugsmæssig aktivitet. Aktivitetskrav på græsarealer Hvis du ved en kontrol før den 16. september konstaterer et græsareal, der er afgræsset, så det fremstår med tæt, lavt plantedække som følge af afgræsning, kan du nu godkende arealet NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 7

7 ved kontrolbesøget, og du skal ikke markere arealet til efterkontrol. Du skal dog tage et billede, der dokumentere at arealet er afgræsset tilstrækkeligt. Ikke-landbrugsmæssig anvendelse Begrænsning på 28 dage for ikke-landbrugsmæssig anvendelse uden for dyrkningssæsonen er bortfaldet. I perioden 1. april til 30. september er der stadig en begrænsning på 14 dage for ikke-landbrugsmæssig anvendelse. Uanset varighed må aktiviteterne ikke væsentligt begrænse den landbrugsmæssige anvendelse af arealet. Blomsterbrak Ansøger kan opfylde aktivitetskravet på brakarealer ved at jordbehandle og tilså arealet med en blanding af frø- og nektarproducerende planter senest 30. april Blomsterbrak har særlige afgrødekoder. Brak anvendt produktionsmæssigt Brakarealer, der bliver anvendt produktionsmæssigt, skal altid have ændret afgrødekode til den konstaterede afgrøde. Hvis øvrige støttebetingelser er opfyldt, vil arealet stadig være støtteberettiget til direkte støtte, men kan ikke længere regnes med til opfyldelse af de grønne krav (MFO). Lavskov, der ikke lever op til kravene Lavskovsarealer, der ikke lever op til de særlige krav til lavskov, for eksempel plantetæthed, skal altid have ændret afgrødekode til den konstaterede afgrøde. Hvis øvrige støttebetingelser er opfyldt, vil arealet stadig være støtteberettiget til direkte støtte, men kan ikke længere regnes med til opfyldelse af de grønne krav (MFO). Proceduren i forbindelse med at vurdere om arbejdsarealer i et lavskovsareal udgør mere end 20 % er ændret. 8 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

8 2. Direkte arealstøtte 2.1 Ordninger for direkte arealstøtte Der er mulighed for at søge direkte arealstøtte under følgende ordninger: Grundbetaling Unge nyetablerede landbrugere 1-årig ø-støtte Grøn støtte Slagtepræmie for kvier, tyre og stude I denne delinstruks fremgår grundbetaling, unge nyetablerede landbrugere og 1-årig ø-støtte. Grøn støtte fremgår af særskilt delinstruks, mens slagtepræmie for kvier, tyre og stude ikke er en del af arealkontrollen. 2.2 Krav, der skal opfyldes for at få direkte arealstøtte Grundbetaling er betegnelsen for den grundlæggende støtteordning. Landbrugere, både personer og virksomheder kan søge om grundbetaling, hvis de råder over et landbrugsareal, og udfører mindst én landbrugsaktivitet inden for landbrugs- eller gartneriproduktion. For at få udbetalt grundbetaling er det er krav, at ansøger, udover at råde over et støtteberettiget landbrugsareal, har et tilsvarende antal betalingsrettigheder og opfylder minimumsbetingelserne for at modtage direkte betalinger. Det er muligt at få grundbetaling både for arealer, der anvendes landbrugsmæssigt og for braklagte arealer. Derudover vil unge nyetablerede landbrugere kunne få forhøjet landbrugsstøtte i op til 5 år, hvis de ansøger om ekstra støtte, inden de fylder 41 år. Ø-støtte gives som ren EU-støtte i form af en ekstrabetaling oveni den årlige grundbetaling, som landbrugerne modtager pr. ha på deres landbrugsjord. Kontrol af aktiv landbruger Ved kontrollen skal du være opmærksom på, om en ansøger driver anden virksomhed end landbrug. Det er kun visse typer af virksomhed, der er problematiske i forhold til muligheden for at modtage direkte støtte: Virksomhedstyper, der ikke er berettigede til direkte støtte er: Lufthavne Jernbaner Vandværker Ejendomsvirksomhed, dog ikke bortforpagtning af jord Virksomheder, der driver permanente sports- og fritidsanlæg. For eksempel rideklubber, fodboldklubber, museer og biblioteker. Du skal kun reagere, hvis der er noget på ansøgerens adresse, der indikerer, at ansøgeren ejer og driver en af ovenstående virksomhedstyper. Det kan for eksempel være et skilt, hvor der står: Rideskole, fodboldgolf eller frisbeegolf Hvis ansøgeren søger støtte til mere end 40 ha eller mindre end 10 ha, er ansøger undtaget fra reglen, og du skal ikke at foretage dig noget. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 9

9 Hvis du får mistanke om, at ansøgeren driver en ikke godkendt virksomhedstype, skal du kontakte en af følgende sagsbehandlere: Mette Larsen (METLAR): Aleksander Stampe (ALSTAM): Mette Jensen (MEJN): Du skal altid lægge et telefonnotat med oplysninger om hvem du har talt med om ovenstående på sagen i CAP-TAS. I brevet til ansøger skal du tilføje følgende: Det er konstateret, at der drives XXX (for eksempel fodboldgolfvirksomhed) på din ejendom. Dette forhold vil blive undersøgt nærmere med henblik på kravet om at være aktiv landbruger. Du vil modtage særskilt meddelelse vedrørende dette, hvis det vurderes, at der er nogle krav, der ikke er opfyldt. Ovenstående er til ansøgers orientering og giver derfor ikke sig selv anledning til høring. Selve forholdet vil herefter blive kontrolleret administrativt. Reglen har ikke noget med arealet at gøre. Det er kun ansøgerens ejerforhold, der er relevant. Hvis ansøger for eksempel slår græsset på en fodboldbane eller i en lufthavn, vil ansøger ikke være udelukket qua reglen om aktive landbrugere. 2.3 Minimumskrav for at modtage direkte arealstøtte Det er et krav, for at ansøger kan modtage direkte arealstøtte, at det støtteberettigede areal udgør mindst 2,00 ha. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at det støtteberettigede areal hos en ansøger er under 2,00 ha, vil der i CAP-TAS ikke bliver regnet en overdeklaration ud. Dette skyldes, at ansøger, på trods af at det støtteberettigede areal er under 2,00 ha, godt kan opnå støtte alligevel, hvis ansøger i 2016 får godkendt støtte for mindst 300 euro i slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Dette vil der blive taget stilling til i den videre sagsbehandling. 10 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

10 3. Grundbetaling Kontrolårsag: a 3.1 Mangler ved ansøgning Anden afgrøde Du skal altid ændre afgrøde til konstateret afgrøde, se Delinstruks 2: telemåling med hensyn til, hvordan du skal gøre i IMK og CAPTAS. Du skal også ændre afgrøde for arealer anmeldt som brak, der bliver anvendt produktionsmæssigt, for eksempel hvis der er sået en kornafgrøde på arealet, eller hvis arealet bliver afgræsset. I forbindelse med at du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal er græs, og arealet ikke er anmeldt som græs, skal du på baggrund af lagene græs i 5 år 2015 og permanent græs i 2015 i IMK vurdere om der skal omdøbes til permanent græs eller græs i omdrift. Se nærmere i Delinstruks 2: telemåling Vær dog særlig opmærksom på, hvis du ved kontrollen konstaterer bar jord på arealet, kan det, hvis der er tale om et brakareal medføre en overtrædelse af krydsoverensstemmelsesreglerne. Se Bilag 2 med hensyn til, hvornår du skal omdøbe et areal til henholdsvis bar jord eller et brakareal til et produktionsareal. Rådighed Det er kun muligt for ansøger at opnå grundbetaling til landbrugsarealer, som ansøger råder over den 21. april At en ansøger har rådighed over et areal, betyder, at ansøger har brugsret, som giver ansøger ret til at udøve en landbrugsaktivitet på arealet, og landbrugsaktiviteten udføres for ansøgers regning og risiko. Flere landbrugere kan ikke på samme tidspunkt have rådighed over det samme areal. Hvis ansøgeren har indgået en mundtlig aftale med en bortforpagter, skal der foreligge dokumentation fra bortforpagteren, hvoraf det fremgår, at ansøgeren har rådigheden over arealet. Ansøger kan også have rådighed over et areal, selvom ansøger kun har græsningsret til arealet. Det afgørende er, at ansøger ikke er fuldstændig underlagt ejerens instruktion om brugen af arealet, men at landbrugsaktiviteten udføres for ansøgers regning og risiko Som udgangspunkt bliver rådighed kontrolleret i forbindelse med de administrative kontroller, og er derfor ikke noget du skal kontrollere i forbindelse med den fysiske kontrol. Du skal derfor kun kontrollere for rådighed i forbindelse med rekvirerede kontroller, hvor det fremgår af Bemærkninger vedr. kontrol i kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 11

11 Ved overlap er det den ansøger, der har den reelle brugsret, det vil sige, som har sørget for at kravet om landbrugsaktivitet er overholdt, som er støtteberettiget. Hvis der mellem de to ansøgere (A og B) er indgået en forpagtningsaftale eller en græsningsaftale, der giver B ret til at udøve landbrugsaktiviteten på As arealer og for Bs regning og risiko, er det B, der er støtteberettiget. Hvis B først får rådighed over arealet efter ansøgningsfristen, så er det A, der er støtteberettiget. Hvis hverken A eller B kan fremvise dokumentation for, at de råder over arealet, vil det være A (ejeren), du skal betragte som ansvarlig for udførelsen af landbrugsaktiviteten og dermed som støtteberettiget. Hvis ansøger ikke har rådighed over arealet 21. april 2016, skal du i IMK anvende observationen Ikke til rådighed pr. 21. april 2016 (1.3.1) Selv om ansøger kun skal have rådighed over arealerne pr. 21. april 2016, har ansøger det fulde ansvar for, at alle støttebetingelser er opfyldt i hele kalenderåret. Areal uden for markblok Arealer uden for markblok, enten fordi ansøger har søgt til et areal og angivet det i blok , eller fordi markblokken er blevet rettet ind over ansøgers indtegning efterfølgende, skal du kontrollere på samme vis som alle andre arealer. Det vil sige, hvis arealet ikke er støtteberettiget, skal du i IMK vælge den relevante observation, der underkender arealet. Hvis arealet er støtteberettiget, skal du dog i IMK vælge følgende observation for at gøre Kort & GIS opmærksom på, at blokken skal tilrettes i forbindelse med, at de gennemgår blokkene: Areal uden for markblok støtteberettiget (1.4.1) Se mere vedrørende arealer uden for markblok i Delinstruks 2: telemåling. I år kan der være flere af denne type arealer end sidste år, fordi lysåbnearealer i skov, sikkerhedszoner omkring lufthavne og visse rekreative arealer nu kan være støtteberettigede. 3.2 Mindste arealer Minimum 0,30 ha For at et areal er støtteberettiget, skal det som hovedregel være mindst 0,30 ha. Der kan være flere støtteberettigede afgrøder på arealet. Hvis et areal er under 0,30 ha og varigt afgrænset, er det ikke støtteberettiget. Et areal er varig afgrænset, hvis det er omgivet af for eksempel læhegn, vandløb, veje eller naboskel, eller arealet ligger i egen markblok. Bemærk, at en markblok, som måske fejlagtig deler en i øvrigt støtteberettiget mark i to, hvor det ene eller begge arealer derved bliver under 0,30 ha, skal du også betragte som en varig afgrænsning. For arealer med permanente afgrøder (bortset fra lavskov) gælder dette dog ikke. Hvis der er søgt om støtte for et areal, som du konstaterer er under 0,30 ha, skal du underkende arealet. IMK vil gøre dig opmærksom på, hvis et støtteberettiget areal som følge af dine 12 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

12 observationer er under 0,30 ha. For eksempel, hvis du har delt en mark i to som følge af et markspor tværs over marken, og det ene delareal derved bliver under 0,30 ha. Et areal, der alene er underkendt, fordi det er under 0,30 ha, kan stadigvæk anvendes til at opfylde de grønne krav, og vil fortsat indgå i beregningerne vedrørende de grønne krav. Det er derfor vigtig, at du angiver den korrekte afgrødekode for arealet, selvom det er under 0,30, og opretter en observation for arealet, hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt. Hvis du gennemfører kontrollen før 15. september og aktivitetskravet ikke er opfyldt for et omdriftsgræsareal/brakareal under 0,30 ha, skal du derfor markere arealet til efterkontrol. Du skal altid lave alle andre observationer, før du vælge observationer vedrørende mindre end 0,30 ha. For eksempel, hvis arealet under 0,30 ha er tilvokset med træer, og arealet dermed ikke er støtteberettiget, skal du altid lave denne observation først. Derefter er det ikke nødvendigt at lave en observation vedrørende 0,30 ha. Det vil sige, at observationer vedrørende 0,30 ha skal du kun anvende, hvis der er tale om landbrugsarealer, der vil være støtteberettiget til grundbetaling, hvis arealet ikke er under 0,30 ha. Du skal, før du vælger observation i IMK, derfor altid vurdere om arealet i øvrigt er et landbrugsareal. Hvis dette er tilfældet, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha landbrugsareal (2.1.1) Hvis arealet er under 0,30 ha som følge af, at en markblok deler arealet, og du vurderer, at denne markblok er forkert, skal du i IMK foruden ovenstående observation vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha på grund af blokgrænse (2.1.5) Undtagelser fra kravet Der er to tilfælde, hvor du skal godkende marker på under 0,30 ha: 1. Lukkede væksthuse (drivhuse) 2. Sammenhængende arealer Lukkede væksthuse (drivhuse) Kravet om minimum 0,30 ha gælder ikke for lukkede væksthuse (drivhuse). Hvis du ved kontrollen konstaterer, at arealet er under 0,30 ha, og der er tale om et lukket væksthus, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha godkendt lukket væksthus/drivhus (2.1.7) Sammenhængende arealer Du skal regne arealer som sammenhængende, hvis to marker tilsammen er på 0,30 ha eller mere og følgende krav alle er overholdt: begge marker tilhører samme ansøger tilhører afgrødetyper, der må ligge i samme markbloktype (se tabel 1) der er søgt grundbetaling på begge marker (se figur 3) er beliggende i samme blok (gælder også for lavskov, men ikke for andre typer af permanente afgrøder) NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 13

13 Tabel 1. Arealer under 0,30 ha kan regnes som sammenhængende med andre arealer Areal mindre end 0,30ha Omdriftsareal Permanente afgrøder Lavskov Permanent græs Andet areal Omdriftsareal Ja Ja Permanente afgrøder Ja Ja Lavskov Ja Permanent græs Ja Du må derfor kun regne et permanent græsareal under 0,30 ha som sammenhængende, hvis det areal, det er sammenhængende med, er permanent græs (og begge arealer er beliggende i samme blok). Bemærk, at det samme gør sig gældende for lavskov, hvor lavskov kun kan sammenlægges med andre lavskovsarealer, de skal dog ikke nødvendigvis være i samme blok. Omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder (bortset fra lavskov) kan du derimod regne som sammenhængende med både andre omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder (men ikke lavskov og permanent græs). Du kan regne arealer som sammenhængende, hvis der er en passage mellem arealerne, som er indtegnet af ansøger og som er støtteberettiget til grundbetaling. Passagen behøver ikke nødvendigvis at være med samme afgrøde som på en eller begge af de marker, den forbinder. Som tommelfingerregel skal passagen være minimum 4 meter bred. Se figur 1. Figur 1. Sammenhængende arealer efter 4 meters reglen Hvis passagen mellem de to arealer er mindre en 4 m bred, skal du i IMK underkende arealet, der er under 0,30 ha, med følgende observation Arealet er mindre end 0,3 ha på grund af passage til andet areal er mindre end 4 meter bred (2.1.6) Hvis passagen mellem de to arealer kun udgøres af et kørespor, som fungerer som adgangsvej mellem markerne, skal du betragte køresporet som en ikke-støtteberettiget vej, og du skal underkende arealet i IMK med en af følgende observationer: Vej/markvej (3.1.1) Kørespor o.l. (3.1.2) I dette tilfælde, hvor passagen ikke er støtteberettiget, skal du underkende marken, der er under 0,30 ha. 14 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

14 Bemærk, hvis passagen udgøres af et plejespor (sprøjtespor), som ansøger foruden at anvende som plejespor også anvender som adgangsvej, vil arealet være støtteberettiget, se mere i afsnit 3.3 Ikke landbrug. Bemærk, at en mark, der er mindre end 4 meter bred stadig er støtteberettiget. Det er kun, når der er tale om en passage fra en mark til en anden, at den skal være mindst 4 meter bred. På brakarealer og græsarealer, hvor der er pletter, hvor aktivitetskravet ikke er opfyldt, skal du betragte de arealer, hvor aktivitetskravet er opfyldt som passager, og disse skal derfor være mindst 4 meter brede. Se figur 2. Figur 2. Mark, hvor to delarealer er underkendt, da aktivitetskravet ikke er opfyldt (røde arealer). Det godkendte areal mod nord er < 0,3 ha. Dette areal skal regnes som sammenhængende med det støtteberettigede areal mod syd, hvis passagen (hvor pilen er) er minimum 4 meter bred. Hvis denne passage er mindre end 4 meter, skal arealet mod nord underkendes, da det er mindre end 0,3 ha og ikke må betragtes som sammenhængende med et støtteberettiget areal. En mark kan være sammenhængende med en anden mark, selvom der ikke er søgt samme ordninger til begge marker. Der skal dog mindst være søgt grundbetaling til begge marker (se figur 3). Figur 3. Eksempel på arealer inden for samme blok, der er sammenhængende, og arealer der ikke er sammenhængende I figur 3 ses mark 1, 2 og 3 (ansøger 1) og mark 27-0 (ansøger 2). Hvis mark 3 er anmeldt med afgrødekode 247 (græs i omdrift) skal du betragte markerne 1, 2 og 3 som sammenhængende og dermed støtteberettigede til grundbetaling, selvom de er anmeldt som tre selvstændige marker. Hvis mark 3 derimod er anmeldt med afgrødekode 254 eller 318 (permanent NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 15

15 græs) må du ikke betragte denne mark som sammenhængende med mark 1 og 2, hvorfor marken skal underkendes. Mark 1 og 2 er sammenhængende og dermed støtteberettigede til grundbetaling. Mark 2 er ikke støtteberettiget til Økologistøtte, da den ikke er sammenhængende med et andet Økologistøtteareal. Mark 3 er støtteberettiget til MO52, hvis tilsagnet er givet til et areal under 0,30 ha. Mark 27-0 (ansøger 2) er ikke støtteberettiget til grundbetaling, da arealet ikke er sammenhængende med et andet støtteberettiget grundbetalingsareal, som ansøger 2 søger grundbetaling til. Hvis arealet af en mark er under 0,30 ha, og du ved kontrollen har konstateret, at arealet er sammenhængende med et andet støtteberettiget areal, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha godkendt sammenhængende med andet støtteberettiget areal (2.1.3) Anmeldt under 0,30 ha Et areal ansøger har anmeldt under 0,30 ha er kun støtteberettiget, hvis det overholder en af ovenstående to undtagelser. Mindste arealer og grønne krav Bemærk, at arealer, som anvendes til at opfylde to af de grønne krav (flere afgrødekategorier og 5 % miljøfokusområder, kan anmeldes/godkendes helt ned til 0,01 ha. Arealet skal dog, for at du må godkende det som miljøfokusområde, overholder alle øvrige støttebetingelser til grundbetaling. Hvis du ved kontrollen konstaterer et areal, hvortil der søges støtte til grundbetaling og som desuden er anmeldt som for eksempel MFO-brak, er mindre end 0,30 ha og ikke opfylder en af undtagelserne, skal du underkende arealet til grundbetaling. Arealet vil dog, hvis alle øvrige støttebetingelse er opfyldt, kunne medregnes som miljøfokusområde, hvis arealet er større end 0,01 ha. Du skal i denne situation, hvis arealet ikke opfylder en af undtagelserne, underkende arealet til grundbetaling, men stadig medregne arealet som miljøfokusområde. Dette gør du ved i IMK at vælge følgende observation: Ikke støtteberettiget til GB (<0,3 ha), men støtteberettiget til MFO (2.1.4) 3.3 Ikke landbrug Arealer, hvortil der er søgt grundbetaling skal være støtteberettigede landbrugsarealer hele året. Arealerne skal drives landbrugsmæssigt, det vil sige, der skal foregå en landbrugsaktivitet på arealet. Arealer, hvor der udøves en landbrugsaktivitet, er som udgangspunkt støtteberettigede. Hvis landbrugsaktiviteten bliver væsentlig hæmmet af andre aktiviteter i perioden 15. maj til 15. september, hvor arealet skal kunne anvendes med henblik på en landbrugsaktivitet, er arealet ikke støtteberettiget. Selvom der på et areal har været en landbrugsaktivitet i vækstsæsonen, er arealet ikke støtteberettiget, hvis arealet efter vækstsæsonen skifter karakter til ikke landbrug, for eksempel hvis der opføres et hus eller der plantes træer, herunder juletræer, på arealet. 16 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

16 Du skal derfor underkende alle ikke-landbrugsarealer som er mindst 100 m 2. Bemærk, at menneskeskabte konstruktioner beliggende i kanten af marken, skal du underkende helt ned til 10 m 2 (se nedenfor). Menneskeskabte konstruktioner Veje, markveje, kørespor o.l. Veje belagt med grus, sten, asfalt eller andet hårdt materiale og de tilhørende vejrabatter er ikke støtteberettigede. Det samme gælder for arbejdsveje, køreveje, markveje og kørespor, hvis de er befæstede. Hvis du på et areal konstaterer en befæstet vej eller en markvej skal du i IMK vælge observationen Vej/markvej (3.1.1) Ubefæstede veje, markveje og kørespor er ikke støtteberettigede, hvis de giver adgang til andre offentlige veje (for eksempel en offentlig vej til en anden offentlig vej), bygninger, vindmøller og arealer, som ikke er landbrugsarealer. Dette gælder også selvom vejen også anvendes til landbrugsmæssige formål. Ubefæstede veje, markveje og kørespor som er adskilt fra den øvrige mark af hegn eller lignende er heller ikke støtteberettigede. Dette gælder også selvom vejen også anvendes til landbrugsmæssige formål. Hvis du på et areal konstaterer en ubefæstet vej eller markvej eller et kørespor, der enten giver adgang til andre offentlige veje, til bygninger, vindmøller eller andre arealer, der ikke er landbrugsarealer eller er adskilt fra den øvrige mark, skal du i IMK vælge en af følgende observationer Vej/markvej (3.1.1) Kørespor o.l. (3.1.2) Skriv i bemærkningsfeltet, hvorfor vejen, markvejen eller køresporet ikke kan godkendes til trods for at den er ubefæstet (for eksempel offentlig eller adskilt fra mark ). Bemærk, at det er uden betydning om arealet pløjes op og tilsås med en ny afgrøde sammen med resten af marken. Kørespor og ubefæstede markveje er støtteberettigede, hvis de alene tjener landbrugsmæssige formål. Se figur 4 med eksempler på ovenstående. Bemærk, at der er særlige regler med hensyn til kørespor og arbejdsarealer i lavskov og frugtplantager (se afsnit 4.7) Plejespor Plejespor (sprøjtespor, vandingsspor o.l.) er støtteberettigede også selvom det er ekstra opkørt, for eksempel fordi det oftest er der, hvor ansøger kører ind og ud af marken. Se figur 4. Hvis ansøger benyttet er plejespor, når ansøger kører til en anden mark, er denne adgangsvej også støtteberettiget. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 17

17 Figur 4. Eksempel på veje, kørespor og plejespor som er henholdsvis støtteberettige og ikke støtteberettigede. Se tabel 2. Tabel 2. Eksempler på veje, kørespor og plejespor som er henholdsvis støtteberettigede og ikke støtteberettigede 1 Befæstet vej (asfalt, grus o.l.) 2 Markvej/markspor uden befæstning men med offentlig adgang (toiletbygning). Markvejen anvendes også landbrugsmæssigt. 3 Markvej/markspor uden befæstning og uden offentlig adgang. 4 Sprøjtespor, der også fungerer som adgangsvej til mark beliggende syd for marken (sporet fortsætter ud over marken). Ingen offentlig adgang. 5 Sprøjtespor Ja 6 Markvej, der ikke er befæstet, men adgangsvej til vindmølle Nr. Konstateret ved kontrollen Er vej/markspor/plejespor støtteberettiget Ja Ja Trampestier Trampestier over dyrkede arealer er tilladt. Stierne må ikke i væsentlig grad hindre normal drift af marken og skal derfor have samme plantedække som resten af marken. Stien må ikke afskærmes eller hegnes fra den øvrige del af marken. Der må dog gerne være afmærkning af stien i begge ender af marken og der må være opsat låge eller stente. Hvis du konstateret en trampesti, der i væsentlig grad hindrer landbrugsdriften, skal du underkende trampestien med følgende observation i IMK: Rekreativt formål (3.4.7) Bygninger og anlæg Bygninger og anlæg (vindmølle, elmast o.l.), som er over 100 m 2, er ikke støtteberettigede. Bemærk, at af hensyn til miljøbetinget tilskud er der i IMK to forskellige observationer vedrørende bygninger, da bygning/anlæg til landbrugsmæssig formål kan være støtteberettiget under denne ordning. Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.3) 18 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

18 Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.4) I forhold til grundbetaling er det ligegyldigt, hvilken en af observationerne du vælger. I IMK har du mulighed for at vælge særlige observationer for vindmøller og elmaster: Vindmølle (3.1.8) Elmast (3.1.9) Solceller Arealer med solceller eller solcelleanlæg er støtteberettigede, hvis solcellerne er opstillet, så de ikke hindrer landbrugsmæssig udnyttelse (der udøves en landbrugsaktivitet), for eksempel afgræsning, og aktivitetskravet dermed er opfyldt. Hvis solcellerne hindrer den landbrugsmæssige udnyttelse, er arealer med solceller ikke støtteberettigede. Du skal i disse tilfælde vælge følgende observation: Solcelleanlæg (3.1.10) Lufthavne, start- og landingsbaner Græsarealer, som anvendes til start og landingsbaner er ikke støtteberettigede, hvis arealerne er slået/tromlet plant og/eller der er installationer i form af lys langs arealerne. Hvis banen har en sådan karakter, at den kan sidestilles med en befæstet vej, og den ikke anvendes til dyrkning af græs, skal du i IMK vælge følgende observation Landingsbane (3.1.11) Bemærk, at sikkerhedszoner omkring landingsbanerne som udgangspunkt vil være støtteberettigede, hvis de anvendes landbrugsmæssigt og aktivitetskravet er opfyldt. Stendige/jorddige og lignende Stendiger/jorddiger er ikke støtteberettigede. Du underkender diger med observationen: Stendige/jorddige o.l. (3.1.5) Containerpladser og lignende Arealer, der anvendes til gartneriproduktion er støtteberettigede, hvis planterne har forbindelse til den underliggende jord. Arealer, hvor planterne dyrkes for eksempel i potter og dermed ikke har forbindelse til den underliggende jord, er ikke støtteberettigede. Det gælder for eksempel for containerpladser og lignende. Læs mere om gartneriafgrøder i afsnit 4.6. Hvis du ved kontrollen konstatere en containerplads, skal du i IMK vælge følgende observation: Containerplads (3.1.7) Militære øvelsesområder Militære øvelsesområder er kendetegnet ved hyppig ikke-landbrugsmæssig aktivitet. Dyrkningen af græs er derfor ofte hæmmet. Militære øvelsesområder omfatter blandt andet skydebaner, feltskydebaner, skydeterræn, øvelsesareal med intensiv aktivitet, for eksempel kørsel med bæltekøretøjer. Du underkender militære øvelsesområder med observationen: Militært øvelsesområde (3.1.13) Hvis der foregår en landbrugsaktivitet på arealet (for eksempel afgræsning eller slåning), vil arealet dog være støtteberettiget. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 19

19 Menneskeskabte konstruktioner under 100 m 2 i kanten af markblokken Det er et krav fra EU, at der i markblokken ikke må være menneskeskabte konstruktioner, heller ikke selvom de er under 100 m 2. Umiddelbart er det ikke muligt i IMK at lave observationer, der er under 100 m 2. Der er dog en undtagelse i forhold til menneskeskabte konstruktioner under 100 m 2, men over 10 m 2, hvis disse er beliggende i kanten af blokken. Hvis du ved kontrollen konstaterer et sådant fradrag, skal du vælge følgende observation i IMK: Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2 (3.1.12) Bemærk, du skal ikke lave andre typer af fradrag i kanten af blokken/marken, hvis de er under 100 m 2, heller ikke selvom du i 2015 ville have flyttet markgrænsen i disse tilfælde. Træer og skov Klynge af træer eller buske Klynger af træer og buske er ikke støtteberettigede. Ved klynger forstås arealer over 100 m 2 med træer eller buske over 1 meter i højden, hvor trækronerne eller buskene ses som sammenvoksede på ortofoto eller ved besigtigelse af arealet (se figur 5 og 6 nedenfor). Arealet skal du opgøre ved at trække lige linjer mellem de yderste træstammer eller buske i klyngen (se figur 5 nedenfor). Figur 5. Opmåling + fradrag af klynge over 100 m 2 Figur 6. Ingen klynge (opmålt under 100 m 2 ) Du underkender klynge af træer med overtrædelsen: Klynge af træer over 100m 2 (3.2.1) Træstubbe og buske under en meter skal du ikke regne med ved opgørelsen af klynger. Hvis træstubbe eller buske hindrer landbrugsaktiviteten på et areal større end 100 m 2, skal du underkende arealet (se afsnit 4.5 om landbrugsaktivitet på brakarealer eller afsnit 4.6 om landbrugsaktivitet på dyrket areal). 20 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

20 Fritstående træer må du ikke tælle med i klyngen. Træer og buske, hvor trækronerne eller buskene på VHR, ortofoto eller ved besigtigelsen ikke når sammen, og som er omgivet af græs, skal du betragte som fritstående. Klynger af træer og buske under 100 m 2 skal indgå i opgørelsen af maksimalt 100 fritstående træer pr. ha. Bemærk, at ovenstående krav vedrørende klynger ikke gælder for permanente græsarealer, hvis klyngen er mindre end 500 m 2. I stedet skal den indgå som en del af markblokkens støtteprocent. Læs mere om disse regler i delafsnit Markblokke med en støtteprocent i afsnit 4.4. Du skal dog altid på permanente græsarealer fratrække klynger, hvis disse er større end 500 m 2 eller hvis de er beliggende i kanten af marken. Det gør du i IMK med en af følgende observationer: Klynge af træer/buske (> 500 m 2 ) (4.4.1) Klynge af træer/buske i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.4.2) Fritstående træer (Mere end 100 træer eller buske pr. ha) Arealerne skal holdes fri for træer og buske over 1 meter i højden. Der må dog pr. hektar være op til 100 spredte træer og buske. Bemærk, at reglen om 100 træer og buske pr. ha ikke gælder for arealer med permanent græs (arealer med en markblokstøtteprocent), idet træerne og buskene i stedet skal indgå i din vurdering af markblokkens støtteprocent. Læs mere i delafsnit Markblokke med en støtteprocent i afsnit 4.4. Dele af marken med mere end 100 træer og buske pr. ha er ikke støtteberettigede, uanset om de har undervækst af græs. Træer og buske under en meter i højden skal du ikke medregne i optællingen af træer og buske. Husk, at arealer med mere end tre juletræer pr. 100 m 2 ikke er støtteberettigede heller ikke selvom juletræerne er under en meter høje. Disse arealer skal du betragte som juletræsarealer og dermed ikke som støtteberettigede. Dette gælder også selvom juletræerne er plantet efter vækstperioden og aktivitetskravet dermed er opfyldt. Ved beregningen af maksimalt 100 træer pr. ha skal du holde klynger af træer eller buske uden for optællingen. Det vil sige, at du først skal fratrække arealer med klynger. Derefter skal du opgøre antallet af træer på den øvrige del af arealet. Eksempel: Græsmarken i figur 7 er 1 ha. Der skal først fratrækkes 5 klynger, da kronerne er sammenvoksede, og fradragene er over 100 m 2 (røde polygoner). Klyngerne består af henholdsvis 6, 7, 8, 14 og 16 træer og udgør tilsammen ca. 800 m 2. På resten af arealet (som udgør 0,92 ha) er der 31 spredte træer, dvs. ca. 34 træer pr. ha (10.000/9.200m 2 x 31). Der er således ikke over 100 spredte træer pr. ha, og arealet med de spredte træer kan godkendes. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 21

21 Figur 7. Fradrag for klynge og optælling af 100 træer pr. ha Eksempel: Græsmarken i figur 8 er 0,5 ha. På halvdelen af arealet, er der 30 træer på 0,25 ha. Der er således over 100 træer pr. ha, og arealet med træerne skal underkendes. Ved opmålingen skal du tage udgangspunkt i en grovinddeling af arealet. Figur 8. Fradrag for klynger og optælling af 100 træer pr. ha Du underkender arealer med mere end 100 træer eller buske pr. ha med observationen: Mere end 100 træer eller buske pr. ha (3.2.2) Bemærk, at på permanente græsarealer gælder ovenstående ikke, da fritstående træer altid i stedet skal indgå i vurderingen af markblokkens støtteprocent. Remise/vildtremise Remiser og vildtremiser er ikke støtteberettigede til grundbetaling. Du skal i IMK vælge følgende observation: Remise/vildtremise (3.2.3) Bemærk, at på permanent græs skal remiser/vildtremiser under 500 m 2 indgå i vurderingen af markblokkens støtteprocent på samme måde som klynger (se ovenfor). Læhegn Læhegn er ikke støtteberettigede. I IMK vælger du observationen: Læhegn (3.2.4) Bemærk, at på permanent græs skal læhegn under 500 m 2 indgå i vurdering af markblokkens støtteprocent på samme måde som klynger (se ovenfor). 22 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

22 Skov, skovarealer, fredskov Skov og skovarealer er ikke støtteberettigede til grundbetaling. Dette gælder uanset, om der er lyst fredskovspligt på arealet eller ej. Der gælder dog særlige regler for arealer med tilsagn om tilskud til skovrejsning (se afsnittet Skovrejsningstilsagn nedenfor). Du skal i IMK bruge følgende observation: Skov (3.2.5) Skovrejsningstilsagn Arealer med tilsagn om tilskud fra Naturstyrelsen er støtteberettigede på visse betingelser, se delafsnit om Undtagelsesbestemmelserne i artikel 32 i afsnit 3.3 Arbejdsarealer i skov Arealer i skov, der primært fungerer som arbejdsarealer i forbindelse med skovdriften, er som udgangspunkt ikke støtteberettigede, da landbrugsaktiviteten vurderes at ville være væsentlig hæmmet af skovdriften. Du skal i IMK vælge følgende observation: Arbejdsareal i skov (3.2.8) Hvis der på et areal, der fungerer som arbejdsareal i skov, også foregår en landbrugsaktivitet, for eksempel afgræsning eller slåning, er arealet støtteberettiget. Åbne, ikke-tilplantede arealer i skov Åbne arealer i skov (lysåbne arealer), hvor der er et græsdække, er støtteberettigede, hvis der på arealerne er en landbrugsmæssig aktivitet. Slåning eller afgræsning vil normalt blive betragtet som en tilstrækkelig landbrugsmæssig aktivitet, hvis landbrugsaktiviteten ikke i væsentlig grad bliver hæmmet af andre aktiviteter. Vildnis, krat e.l. Tidligere landbrugsarealer, som ikke har været opdyrket i flere år og som har karakter af vildnis eller krat, er ikke støtteberettigede, hvis kravet om landbrugsmæssig aktivitet (aktivitetskrav) ikke umiddelbart kan opfyldes. Det samme gælder for arealer, hvor plantedækket udgøres af flerårige stauder (brændenælder og lignende) og enkelte træer og buske. Hvis du ved kontrollen konstaterer et sådant areal, skal du i IMK vælge følgende observation: Tidligere landbrugsareal - ikke opdyrket i flere år og aktivitetskravet kan ikke umiddelbart opfyldes (vildnis, krat e.l.) (3.2.10) Ikke-tilladte aktiviteter herunder oplagring/opbevaring Der skal på arealer, hvortil der søges grundbetaling, være en landbrugsmæssig aktivitet. Hvis arealerne også bruges til andre aktiviteter eller formål, må landbrugsaktiviteten ikke være væsentligt hæmmet af den anden aktivitet eller det andet formål. Hvor lang tid landbrugsarealer må anvendes til andre aktiviteter end landbrugsdrift, afhænger blandt andet af, hvilken aktivitet der foregår på arealet, samt hvornår på året aktiviteten finder sted. Tilladte aktiviteter uden tidsmæssig begrænsning Det er tilladt at anvende arealerne til egne private ikke-organiserede aktiviteter, såsom: Jagt Ridning NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 23

23 I perioden 1. april til 30. september skal arealet dog primært være til rådighed for landbrugsdrift. Herudover må anvendelsen ikke have en sådan karakter eller omfang, at plantedækket bliver ødelagt eller fjernet. Sker det, skal ansøger straks udbedre skaderne og retablere plantedækket. Tilladte aktiviteter i op til et års varighed på landbrugsarealer På landbrugsarealer (dog ikke brakarealer) er det i op til et år altid tilladt at opbevare/oplagre landbrugsprodukter og jordforbedringsmidler, som for eksempel: Halm, roer og kartofler Andre produkter høstet fra ansøgers arealer, som for eksempel flis fra egne lavskovsarealer Jordforbedringsmidler, som for eksempel gødning, kompost eller kalk, Hvis opbevaringen har fundet sted ud over et år, vælger du i IMK følgende observation: Oplagring af landbrugsprodukter i mere end et år (3.3.1) Tilladte aktiviteter 14 dage i sommerhalvåret/hele vinterhalvåret Arealer (dog ikke brakarealer), hvortil der søges grundbetalingsstøtte, må i begrænset omfang bruges til andre aktiviteter end landbrugsdrift. I en 14 dages periode i sommerhalvåret (1. april til 30. september) og uden for sommerhalvåret kan arealet frit benyttes til andre aktiviteter, hvis disse ikke medfører, at arealet varigt ophører med at være et landbrugsareal. Antallet af dage gælder for hele aktivitetens varighed, det vil sige også inklusiv eventuel opsætning, nedtagning og oprydning. Hvis aktiviteten har fundet sted i sommerhalvåret og i mere end 14 dage må du ikke underkende arealet alene på grund af varigheden på de 14 dage. Landbrugsdriften skal også samtidig være væsentligt hæmmet af den anden anvendelse. Gennemfører du kontrollen før 15. september og kan du ikke kontrollere landbrugsaktiviteten på grund af en igangværende ikke-landbrugsmæssig aktivitet, skal du udtage arealet til efterkontrol. Eksempler på aktiviteter, hvor landbrugsdriften kan være væsentligt hæmmet, hvis aktiviteten har varet mere end 14 dage i sommerhalvåret er: Arrangementer med landbrugsmæssig relevans, såsom dyrskuer, traktortræk, maskindemonstration, pløjestævner og lignende Arrangementer uden landbrugsmæssig relevans, såsom koncerter, sportsstævner, agilitytræning, ridearrangementer, markeder, spejderlejre, bålpladser, udstillinger, parkeringspladser og lignende Anlægsarbejder (arbejdsområder, arbejdskørsel, nedgravning af kabler, kloakarbejde og lignende) Arkæologiske forundersøgelser Opbevaring af for eksempel byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus, biler, maskiner og lignende Militære øvelser på landbrugsarealer (ikke militære øvelsesområder) Hvis aktiviteten har fundet sted i over 14 dage i sommerhalvåret og landbrugsaktiviteten er væsentlig hæmmet, skal du i IMK vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet i perioden fra 1. april til og med 30. sept. mere end 14 dage (3.3.4) Skriv i bemærkningen til observationen, at landbrugsaktiviteten er væsentlig hæmmet Hvis aktiviteten har mere permanent karakter, skal du i IMK vælge følgende observation: 24 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

24 Ikke tilladt aktivitet permanent (3.3.3) Det er ikke længere muligt for ansøger at søge om dispensation for disse aktiviteter, så de kan foregå i en længere periode end 14 dage. Ansøger har dog mulighed for at orientere om, at aktiviteterne har fundet sted i en længere perioden end 14 dage. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget under bemærkninger til kontrollen, hvis ansøger har indsendt en sådan orientering og selve orienteringen kan du finde på den særlige kontrolsag i Captia (captianummeret vil fremgå af kontrolgrundlaget). Rekreative arealer Græsarealer, der også bliver brugt til rekreative formål, er støtteberettigede, hvis der foregår en landbrugsaktivitet i perioden 15. maj til 15. september på arealerne. Det vil sige landbrugsaktiviteten (dyrkning af græs) ikke er væsentlig hæmmet af den anden aktivitet. Hvis du konstaterer et areal, hvor landbrugsaktiviteten er hæmmet på en måde, så dyrkning af græs hæmmes for eksempel ved meget hyppig slåning (græsplænelignende), er arealet ikke støtteberettiget. Du skal underkende arealet med følgende observation: Areal fremstår ikke som et landbrugsareal, da arealet er slået så hyppigt, at landbrugsdriften (græsdyrkning) er hæmmet (3.4.10) Bemærk, at hvis arealet har karakter af have eller lignende, skal du ikke anvende ovenstående observation, men i stedet 3.4.1, se nedenfor. Haver, parker, køkkenhaver og lignende Private haver og fællesarealer anvendt til rekreativt formål for boligejere og beliggende i umiddelbart tilknytning til bebyggelse og indeholder ofte permanente installationer som gynger, sandkasse eller fliser eller fungerer som urtehave. Parker i form af store havelignende arealer med offentlig adgang til brug for rekreative formål. Slåningen af græsset sker af hensyn til det æstetiske udtryk, og for at folk kan færdes på arealet. Slåningen sker endvidere så hyppigt at landbrugsdriften (græsdyrkning) er hæmmet. Arealet er ikke indrettet til produktionsmæssig udnyttelse og er omkranset af hegn eller hæk. Haver, parker, køkkenhaver og lignende skal du i IMK underkende med følgende observation: Have, park o.l. (3.4.1) Ridebane Græsset holdes i perioden 15. maj til 15. september kort med henblik på at kunne udøve rideaktivitet. Græsproduktionen er hæmmet. Du skal underkende arealet med følgende observation: Ridebane (3.4.2) Golfbaner Alle golfbanens arealer inden for out of bounds skal du betragte som rekreative arealer. Typisk green, fairway, rough og heavy rough. Desuden også: driving range, putting greens og indspilsgreens. Græsset dyrkes med specialblanding af langsomt voksende græs. Slåningen af græsset sker af hensyn til golfspillet, og arealet har permanente installationer (tee, hul, bunker). Dyrkningen af græsset er derfor hæmmet. Arealerne skal du underkende med følgende observation: Golfbane (3.4.3) NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 25

25 Bemærk, at arealer out of bounds kan være støtteberettigede, hvis de anvendes landbrugsmæssigt og aktivitetskravet er opfyldt. Idrætsbaner, fodboldbaner og lignende Græsarealet holdes typisk med en fast lav græshøjde af hensyn til sportsanvendelsen. Græsproduktionen er ofte 3hæmmet af sportsaktiviteten på arealet eller af den hyppige slåning. Du skal underkende arealet med følgende observation: Rekreativt formål (3.4.7) Husk at notere i bemærkningsfeltet i CAPTAS, specifikt hvad arealet bliver anvendt til. Crossbaner Græsproduktionen er hæmmet af sportsaktiviteten på arealet. Du skal underkende arealet med følgende observation: Crossbane (3.4.4) Hvis arealet rund om selve sporet, hvor der bliver kørt, vil være støtteberettiget, hvis arealerne bliver dyrket landbrugsmæssigt og aktivitetskravet er opfyldt (slåning eller afgræsning). Vildtagre Arealer anmeldt med afgrødekode 360 vildtafgrøder, er sået med henblik på at give vildtet foder. Arealerne høstes ikke. Arealer anmeldt som vildtafgrøder er ikke støtteberettigede. Du skal dog være opmærksom på, at der på grundbetaling ikke er krav om høst, hvorfor arealer, der ikke bliver høstet, og som derfor kommer til at fungere som foder for vildtet, stadig vil være støtteberettigede, hvis de er anmeldt med en anden kode end 360. Det er underordnet om der i umiddelbar nærhed til arealet er opsat fodertønder, skydetårn og lignende. Du skal derfor ikke omdøbe sådanne arealer til afgrødekode 360. Dyrehaver og dyreparker Store haver med offentlig adgang. Arealet er ofte omkranset af hegn eller hæk, og dyrene kan være indhegnet. Afgræsning foregår ikke med husdyr (ikke øremærkede) r. Der kræves eventuelt entré. Arealet anvendes ikke til dyrkning af græs. Du skal i IMK underkende dyrehaver og dyreparker med følgende observation: Dyrehave/dyrepark (3.4.6) Vær dog opmærksom på, at arealet kan være støtteberettiget, hvis græsset også anvendes til produktion af græs i form af slæt. Anvendt til dyrehold, men uden landbrugsaktivitet For at et areal kan betragtes som et landbrugsareal, skal der være en landbrugsaktivitet på arealet. Hvis et areal bliver brugt til dyrehold, og der ikke er plantedække på noget tidspunkt i løbet af kalenderåret, som følge af at der er udlagt sand, grus eller strøelse, er arealet ikke støtteberettiget, heller ikke selvom arealet anvendes til landbrugsdyr. Hvis du ved kontrollen konstaterer et sådant areal, skal du i IMK vælge følgende observation Anvendt til dyrehold, men uden plantedække hele kalenderåret (3.4.8) Bemærk, at arealer, hvor plantedækket er slidt væk af husdyr (arealer til udegrise, hønsegårde, slitage rundt om vandtrug, drivgange og lignende) er støtteberettigede. 26 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

26 Andre rekreative arealer Hvis du konstaterer, at et areals landbrugsaktivitet er så væsentlig hæmmet af en rekreativ aktivitet, at der ikke er nogen produktion af græs som ikke er dækket ind af en af ovenstående, skal du i IMK underkende arealet med følgende observation: Rekreativt formål (3.4.7) Husk i bemærkningsfeltet til observationen på faneblad observationer i CAPTAS at skrive, hvilket formål arealet bliver anvendt til. Eksproprieret Overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Hvis arealet er varigt eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse, er arealet ikke støtteberettiget, og du skal i IMK vælge: Eksproprieret permanent ikke landbrug (3.5.1) Midlertidigt eksproprieret, men udover 14 dage i sommerhalvåret Hvis myndighedens arbejde på arealet varer over 14 dage i perioden fra 1. april til 30. september, og ansøgeren ikke har fået dispensation, er arealet ikke støtteberettiget, og du skal i IMK vælge: Eksproprieret (3.5.2) GLM-landskabselementer GLM-landskabselementer (fortidsminder, søer og vandhuller) er støtteberettigede til grundbetaling, hvis de er under 2000 m 2, og ligger op til eller på arealer, som er støtteberettigede til grundbetaling. GLM-landskabselementer skal endvidere fremgå af IMK som et GLM-landskabselement for at være støtteberettigede. Figur 9. GLM-sø (<0,30ha). Randzonen rundt om søen er ikke slået, hvorfor aktivitetskravet ikke er opfyldt og randzonen er dermed ikke støtteberettiget til grundbetaling. Da GLM-søen ikke længere er sammenhængende med et støtteberettiget areal, og er mindre end 0,30 ha, er den ikke længere støtteberettiget. GLM-landskabselementer er ikke omfattet af aktivitetskravet. Bemærk dog, at hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt på det omkringliggende areal (for eksempel randzonen), er GLM-landskabselementet heller ikke støtteberettiget. Se figur 9. Du kan i IMK se om fortidsminder, søer og vandhuller er registreret som GLM-landskabselementer i temaerne GLM fortidsminder og GLM søer, se figur 10. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 27

27 Figur 10. IMK-temaer vedrørende GLM-landskabselementer. Hvis landskabselementet er over 2000 m 2 skal du underkende arealet med følgende observation: GLM-landskabselement større end 2000 m 2 (3.6.1) GLM-landskabselementer er omfattet af KO-reglerne. Desuden er GLM-fortidsminder beskyttet af Museumsloven, mens GLM-søer og -vandhuller er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Selvom et GLM-landskabselement ikke opfylder KO-reglerne eller reglerne i henholdsvis museumsloven eller Naturbeskyttelsesloven, skal du stadig godkende arealet som støtteberettiget til grundbetaling, hvis støttebetingelserne for grundbetaling er overholdt på arealet. Hvis ansøger for eksempel har fjernet et GLM-fortidsminde og inddraget arealet i landbrugsdriften, vil arealet stadig være støtteberettiget til grundbetaling, men KO-reglerne og museumsloven vil være overtrådt. KO-reglerne er også overtrådte, hvis ansøger har dyrket ind over GLM-fortidsmindet, som det er udpeget ifølge temaet i IMK. Det vil sige at hvis ansøger har dyrket i 2 meter bræmmen rundt om GLM-fortidsmindet, er der kun tale om en KO-overtrædelse, hvis 2 meter bræmmen er en del af udpegningen (temaet i IMK) Bemærk, hvis GLM-landskabselementet ikke eksisterer, vil det ikke være støtteberettiget som MFO-landskabselement, selvom det er støtteberettiget til grundbetaling, og selvom det fremgår af kortet. Vand Søer, vandhuller og lignende Søer og vandhuller kan være støtteberettige til grundbetaling, hvis de er under 2000 m 2 og fremgår af IMK, som GLM-sø. Se ovenstående afsnit vedrørende GLM-landskabselementer. Alle øvrige søer, vandhuller og lignende arealer, hvor der er et permanent vanddække, der forhindrer plantevækst og dermed at der sker en landbrugsaktivitet, er ikke støtteberettigede. Ikke-støtteberettigede søer, vandhuller og andre permanent vanddækkede arealer underkender du i IMK med observationen: Vandhul, sø eller lignende (3.7.1) Ovenstående gælder ikke for permanente græsarealer, hvor vandhuller, søer og lignende permanent vanddækkede arealer mindre end 500 m 2 indgår som en del af markblokkens støtteprocent. Læs mere om disse regler i delafsnit Markblokke med en støtteprocent i afsnit 4.4. Du skal dog altid på permanente græsarealer fratrække vandhuller, søer og lignende permanent vanddækkede arealer, hvis disse er større end 500 m 2, eller hvis de er beliggende i kanten af marken. Det gør du i IMK med en af følgende observationer: 28 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

28 Vandhul, sø eller lignende (> 500 m 2 ) (4.3.1) Vandhul, sø eller lignende i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.3.2) Vandløb, grøfter og lignende Vandløb, grøfter og lignende med en bredde på højst 2 meter fra kronekant til kronekant, som ikke er hegnet fra på begge sider, som ikke er tæt bevoksede med træer eller buske, og som ikke forhindrer den landbrugsmæssige udnyttelse af marken, som grøften er beliggende i, kan du medregne i det støtteberettigede areal. Der er ikke krav om at aktivitetskravet skal opfyldes i vandløbet eller grøften (heller ikke kanten af vandløb/grøft). Dette gælder dog ikke vandløb og grøfter, som gennemskærer hele markblokken, eller som ligger i kanten af en mark. Sådanne vandløb/grøfter - uanset bredde må du ikke medregne i det støtteberettigede areal. Desuden skal du underkende vandløb/grøfter der er mere end 2 meter brede og som har et areal på over 100 m 2. Afvandingskanaler, grøblerender og loer i marskegne på arealer, hvortil der er søgt grundbetaling samtidig med tilsagnstype 54 (Opretholdelse af ændret afvanding, 5 år), skal du altid medregne i det støtteberettigede grundbetalingsareal, hvis bredden fra kronekant til kronekant ikke overstiger 2 meter også selv om de gennemskærer markblokken. Ikke-støtteberettigede vandløb, grøfter, afvandingskanaler og lignende underkender du med overtrædelsen: Vandløb, grøft eller lignende (3.7.2) Bemærk, at ovenstående ikke gælder for permanente græsarealer, hvor vandløb, grøfter, afvandingskanaler og lignende mindre end 500 m 2 indgår som en del af markblokkens støtteprocent. Læs mere om disse regler i delafsnit Markblokke med en støtteprocent i afsnit 4.4. Du skal dog altid på permanente græsarealer fratrække vandløb, grøfter, afvandingskanaler og lignende hvis disse er større end 500 m 2, eller hvis de er beliggende i kanten af marken. Det gør du i IMK med en af følgende observationer: Vandløb, grøft eller lignende (> 500 m 2 ) (4.3.3) Vandløb, grøft eller lignende i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.3.4) Undtagelsesbestemmelser i artikel 32 Visse naturligende arealer og skovarealer kan du godkende til grundbetaling, selvom de ikke umiddelbart er landbrugsarealer. Det gælder for arealer, som er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32 i EU s forordning om grundbetaling. Det er kun arealer, hvor ansøger selv har anmeldt dem som omfattet af artikel 32 i Fællesskemaet, der kan være omfattet af artikel 32. Artikel 32 og aktivitetskrav Hvis der er søgt grundbetaling til et areal, skal aktivitetskravet være opfyldt, eneste undtagelser er under artikel 32, hvor ansøger som direkte følge af et tilsagn ikke kan opfylde betingelserne, herunder aktivitetskravet. Derfor gælder de almindelige betingelser, herunder aktivitetskravet, for grundbetaling for de dele af arealerne, hvor det er muligt for ansøger at opfylde dem. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 29

29 Hvis et areal er omfattet af artikel 32 og det på arealet ikke er muligt for ansøger at opfylde aktivitetskravet som en konsekvens af tilsagnsbetingelser eller etablering af et vand- og naturprojekt, er arealet støtteberettiget selvom aktivitetskravet ikke er opfyldt. Det vil sige, hvis tilsagnet eller projektet omfatter for eksempel ændret afvanding, og arealet som følge af tilsagnet/projektet er så vådt, at det ikke er muligt at slå det eller lade det afgræsse, vil arealet, hvis det er omfattet af artikel 32, stadig være støtteberettiget til grundbetaling, selvom aktivitetskravet ikke er opfyldt. Det samme gør sig gældende, hvis arealet er tilvokset med buske og træer. Hvis tilgroningen er en direkte konsekvens af tilsagnet/projektet, for eksempel krav om plantning af træer eller krav om ingen slåning, vil arealet, hvis det er omfattet af artikel 32, stadig være støtteberettiget til grundbetaling, selvom aktivitetskravet ikke er opfyldt. Bemærk, at for marker med tilsagn om udtagning (MO7, MO8 og visse tilsagn under MO13 og MO16), gælder, at hvis der søges grundbetaling, og markerne er omfattet af artikel 32, er arealerne ikke omfattet af aktivitetskravet, da de gerne må være tilplantet med skov ligesom naturlig bevoksning er tilladt. Hvis du bliver i tvivl om hvorvidt manglende overholdelse af aktivitetskravet er en direkte konsekvens af tilsagnet/projektet eller ej, skal du kontakte vagttelefonen, der vil kontakte Miljø&Biodiversitet for at få vurderet, hvad der er gældende for det konkrete tilsagn. Artikel 32 og plantedække Endvidere gælder det, at hvis for eksempel plantedækket som en direkte følge af tilsagnsbetingelserne består af mere end 50 procent vedagtige planter som lyng eller mos eller lav vil et sådant areal kunne være støtteberettiget til grundbetaling under undtagelsesbestemmelserne i artikel 32. Markering af marker omfattet af artikel 32 Det fremgår af kontrolgrundlaget, om ansøger har marker, som kan være omfattet af artikel 32. Marker, der kan være omfattet af artikel 32, vil på markplanene i kontrolgrundlaget være markeret med en af følgende: Art.32-J, Art.32-U, Art.32-M eller Art.32-S. Hvis en mark er markeret med Art.32-N betyder det, at Center for Landbrug (CfL) i forbindelse med den administrative kontrol, der finder sted inden sagen klarmeldes til fysisk kontrol, har fundet, at marken ikke er omfattet af artikel 32. Markeringerne Art.32-J og Art.32-U betyder, at der er tilsagn på markerne. Hvis der til et tilsagn til pleje af græs- og naturarealer (tilsagn 4, 5, 52, 57 og 67) også er søgt grundbetaling vil disse arealer som udgangspunkt overholde støttebetingelserne for permanent græs, og dermed er de ikke omfattet af artikel 32. Den eneste undtagelse er, hvis plantedækket overvejende består af lyng eller andre vedagtige planter. Vedagtige planter er ikke støtteberettigede, og kan derfor ikke godkendes til almindelig grundbetaling, derimod kan arealerne være omfattet af artikel 32, hvis markerne er markeret med Art.32-J. Marker med Art.32-U har tilsagn med udtagningsforpligtelse, og markerne blev anmeldt med udtagningsrettigheder i Marker markeret med Art.32-M er omfattet af et projekt, der implementerer vandramme- eller Natura2000 direktiverne. Der kan være miljøtilsagn (pleje af græs- og naturarealer) på disse marker, men overholdelse af tilsagnsbetingelserne har ikke betydning for om marken kan være omfattet af art NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

30 Markeringen Art.32-S bliver brugt til at angive, at marken kan være omfattet af artikel 32, da der er tilsagn til skovrejsning på arealet. Sager, hvor der er skovrejsning på en eller flere marker, har kontrolårsag w (kontrol med NST) eller x (kontrol uden NST). Kontakt CfL vedr. art. 32 For visse marker vil teksten Kontakt CfL vedr. art. 32 fremgå af overskriften og af bemærkningsfeltet på kontrolgrundlaget. Det er marker, hvor du forud for kontrollen har behov for yderligere oplysninger. For eksempel marker, hvor det kun er en del af marken, der er omfattet af artikel 32. Her skal du kontakte Center for Landbrug for en drøftelse af, hvordan du skal opmåle og kontrollere arealet. Navnet på sagsbehandleren (og telefonnummer), som du skal kontakte, vil stå i bemærkningsfeltet. Når du udfylder CAPTAS, skal du huske på faneblad Dir.støtte: registrering på bedriftsniveau at kvittere for, at du har kontaktet Center for Landbrug. Hvilke krav skal være opfyldt Du kan godkende en mark, hvortil der er søgt grundbetaling, selvom de almindelige betingelser for grundbetaling ikke er overholdt, hvis kravene der fremgår af Tabel 3 er opfyldt. Tabel 3. Oversigt over hvilke krav, der er med hensyn til artikel 32 og hvem der kontrollere disse krav Overordnede krav Marken skal være anmeldt som artikel 32 i Fællesskemaansøgningen. Marken skal være omfattet af et relevant miljøtilsagn, et tilsagn om tilskud til skovrejsning fra Naturstyrelsen, eller den skal være en del af et projekt, som er godkendt af Miljøministeriet, og som har til formål at opfylde fuglebeskyttelses-, vandramme-, eller habitat-direktivet. Der skal være udbetalt enkeltbetaling i 2008 Udbetalingen af enkeltbetaling i 2008 skal have været retmæssig. For arealer med tilsagn skal eventuelle yderligere krav være overholdt (for eksempel beliggenhed i Natura 2000). Arealer der overholder ovenstående krav skal digitaliseres i korttemaet Artikel32, godkendt. Arealer hvortil der ikke blev udbetalt retmæssig Enkeltbetaling i 2008, skal digitaliseres i korttemaet Artikel32, afvist. Marken må ikke overholde almindelige grundbetalingsstøttebetingelser (aktivitetskravet) For arealer med tilsagn skal tilsagnsbetingelserne være opfyldt Kontrol Administrativ kontrol (Produktion) Administrativ kontrol (Produktion) Administrativ kontrol (Produktion) Administrativ kontrol (Produktion) Administrativ kontrol (Produktion) Administrativ kontrol (Produktion) Administrativ kontrol (Produktion) Fysisk kontrol (Jordbrugskontrol) Fysisk kontrol (Jordbrugskontrol) NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 31

31 Korttemaerne Artikel32, godkendt og Artikel32, afvist De marker, som ansøger har angivet i Fællesskemaet som omfattet af artikel 32 vil i IMK enten fremgå af temaet Artikel32, godkendt eller Artikel32, afvist, se figur 11. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem det anmeldte areal på markplanen og det godkendte areal i Artikel32, godkendt. Det kan skyldes, at dele af marken ikke var støtteberettiget i 2008, eller at der ikke blev udbetalt EB for hele arealet i Du må aldrig godkende et større areal under artikel 32, end den polygon, som fremgår af Artikel32, godkendt. Hvis en mark, eller dele af en mark, er omfattet af Artikel32, afvist, er arealet ikke omfattet af artikel 32. Hele marker beliggende i Artikel32, afvist vil være markeret med Art.32-N i kontrolgrundlaget. Figur 11. IMK-temaer vedrørende artikel 32. Afgrødekoder Ikke landbrugsarealer, der kun er støtteberettigede til grundbetaling, fordi de er omfattet af artikel 32, skal være anmeldt med en afgrødekode, der er beregnet til ikke-landbrugsarealer. Det kan være 311, 313, 314, 316, 318 og 319 (arealer med tilsagn) eller 321 (arealer uden tilsagn). Omvendt skal arealer, der er anmeldt med 316, 318, 319 eller 321 og som overholder de almindelige støttebetingelser (det vil sige ikke er omfattet af artikel 32), have en almindelig afgrødekode for permanent græs, og du skal derfor ændre koden. For arealer med skovrejsning under artikel 32 skal følgende afgrødekoder være anvendt: 311, 313, 314, 586, 587 eller 588. Her gælder også, at hvis arealer, der er anmeldt med en af ovenstående skovkoder, overholder de almindelige støttebetingelser, for eksempel fordi der ikke er plantet skov på arealerne, og derfor ikke er omfattet af artikel 32, skal du i forbindelse med kontrollen ændre koden til en almindelig afgrødekode. Hvis der er et delområde af en mark, der overholder de almindelige grundbetalingsbetingelser, mens resten af marken ikke gør, skal du sørge for at begge delarealer har den korrekte afgrødekode. Hvis afgrødekoden skal ændres for en mark eller for et eller flere delarealer skal du i IMK vælge observationen: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) I CAPTAS på faneblad Ændret afgrøde/ikke anmeldt areal, skal du angive den korrekt afgrødekode. I tabel 4a og 4b kan du se, hvilke afgrødekoder du skal vælge, afhængigt af hvilken type tilsagn der er på marken eller hvis der er anmeldt skov på marken. 32 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

32 Hvis marken er angivet med Art.32-M, skal du være opmærksom på, om der samtidig er tilsagn på marken. Hvis der er tilsagn på marken, skal du vælge den afgrødekode, der passer til tilsagnet. Hvis du konstaterer at afgrøden skal omdøbes til græs, kan du ikke for artikel 32 arealer, bruge lagene i IMK til at bestemme om der er tale om permanent græs eller omdriftsgræs, da lagene ikke er udviklet til at dække arealer anmeldt som artikel 32. I stedet skal du rette henvendelse vagttelefonen, der så vil undersøge, hvilken afgrødekode du skal give arealet. Tabel 4a. Oversigt over afgrødetyper i forhold til tilsagnstyper Til- sagns- type Tilsagn Markering vedr. art. 32 Arealet overholder almindelig grundbetaling Arealet overholder ikke almindelig grundbetaling 4 Miljøvenlig drift af græsarealer Art.32-J / Art.32-M Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt Art.32-J / Art.32-M årig udtagning af agerjord Art.32-U / Art.32-M årig udtagning af græsarealer uden for omdrift Art.32-U / Art.32-M Ændret afvanding Art.32-J / Art.32-M Etablering af vådområder - Med udtagningsforpligtelse Art.32-U / Art.32-M Etablering af vådområder - Uden udtagningsforpligtelse Art.32-J / Art.32-M Miljøvenlig drift af vådområder - Med udtagningsforpligtelse Art.32-U / Art.32-M Miljøvenlig drift af vådområder - Uden udtagningsforpligtelse Art.32-J / Art.32-M Braklagte randzoner tilsagn Art.32-U / Art.32-M , 55 Fastholdelse af vådområder Art.32-J / Art.32-M 254 (perm. græs) 247 (0mdrift) Pleje af vådområder Art.32-J / Art.32-M 254 (perm. græs) 247 (omdrift) , 57, 67 Pleje af græs- og naturarealer Art.32-J / Art.32-M 254 (perm. græs) 247 (omdrift) , 64 Opretholdelse af ændret afvanding (i Tøndermarsken) Art.32-J / Art.32-M 254 (perm. græs) 247 (omdrift) , 75, 76, 77 Fastholdelse af vårområder og naturlige vandstandsforhold Art.32-J / Art.32-M 254 (perm. græs) 247 (omdrift) Fastholdelse af vådområder Art.32-J / Art.32-M 254 (perm. græs) 247 (omdrift) 316 Uden tilsagn Arealer med vand- og naturprojekter Art.32-M 276 (perm. græs) 254 (omdrift) 321 Med tilsagn Arealer med vand- og naturprojekter Art.32-M Se under relevant tilsagn Se under relevant tilsagn NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 33

33 Tabel 4b. Oversigt over afgrødetyper i forhold til tilsagnstyper med skov Til- sagns- type Tilsagn Markering vedr. art. 32 Arealet overholder almindelig grundbetaling Arealet overholder ikke almindelig grundbetaling 7 20-årig udtagning af agerjord Art.32-S / Art.32- U / Art.32-J 312 Afgrødekoden skal ikke ændres Tilsagn hos NST Privat skovrejsning på tidligere landbrugsjord Art.32-S Konstateret afgrøde Afgrødekoden skal ikke ændres Tilsagn hos NST Offentlig skovrejsning Art.32-S Konstateret afgrøde 586 Tilsagn hos NST Statslig skovrejsning Art.32-S Konstateret afgrøde 588 Angivelse af støtteprocent i forbindelse med ændring af afgrødekode Hvis du ændrer afgrødekoden til en almindelig permanent græs, fordi marken overholder almindelige betingelser for grundbetaling, skal du sikre dig at støtteprocenten er 100. Hvis støtteprocenten står til noget andet end 100, skal du ændre den i IMK, ved at vælge en af følgende observationer: Ændret fra 80 til 100 (4.2.7) Ændret fra 60 til 100 (4.2.8) Ændret fra 0 til 100 (4.2.10) Husk, du må kun ændre afgrødekode til almindelig græskoder, hvis arealet er støtteberettiget til grundbetaling uden brug af artikel 32. Dette betyder, at støtteprocenten for disse arealer aldrig kan være andet end 100. Art.32-N hvordan du skal gennemføre kontrollen Hvis en mark er markeret med Art.32-N, skal du kontrollere støttebetingelserne vedrørende grudbetaling på normal vis. Det vil sige, at aktivitetskravet skal være overholdt, før du kan godkende marken. I nogle tilfælde er der skrevet bemærkninger i kontrolgrundlaget med en begrundelse for hvorfor marken ikke er omfattet af artikel 32. Dette kan være nyttige oplysninger, hvis ansøger selv er af den opfattelse, at markerne er omfattet af artikel 32. Art.32-J og Art.32-U hvordan du skal gennemføre kontrollen Du skal først kontrollere om de almindelige støttebetingelser for grundbetaling er overholdt, se figur 12. Hvis dette er tilfældet kan du komme ud for at skulle ændre afgrødekode og støtteprocent, se tidligere afsnit og tabel 4a. 34 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

34 Figur 12. De almindelige støttebetingelser for grundbetaling er overholdt Hvis de almindelige støttebetingelser ikke er overholdt, skal du vurdere arealet i forhold til artikel 32, se figur 13. Her er det vigtig, at du bruger korttemaerne i IMK: 1. Artikel32, godkendt Hvis arealet eller et delareal er omfattet af Artikel32, godkendt -temaet, skal du kontrollere om arealet overholder de betingelser, der er fastsat i miljøtilsagnet (se det relevante afsnit i Delinstruks 6 - miljøordninger). Hvis tilsagnsbetingelserne ikke er overholdt, skal du underkende arealet. Du skal altid oprette mindst to observationer, når du underkender arealer, hvortil der er søgt grundbetaling under artikel 32. Du skal dels vælge følgende observation i IMK: Art. 32: Tilsagnsbetingelser er ikke overholdt (3.8.2) Du skal desuden vælge en observation for, hvorfor arealet ikke overholder almindelige grundbetalingsbetingelser for eksempel: Klynge af træer over 100 m 2 (3.2.1) Hvis tilsagnsbetingelserne er overholdt, skal du godkende arealet eller delarealet. Husk at støtteprocenten skal være 100 (se ovenfor). 2. Artikel32, afvist : Hvis der er dele af marken, der ligger inden for temaet Artikel32, afvist, og som ikke er støtteberettigede til grundbetaling efter de almindelige regler, er arealerne heller ikke støtteberettigede til grundbetaling under artikel 32. Den del af marken, som ligger i Artikel32, afvist skal du give mindst to observationer i IMK. Du skal dels vælge følgende observation: Art. 32: ikke omfattet (3.8.1) Du skal desuden vælge en observation for, hvorfor arealet ikke overholder de almindelige grundbetalingsbetingelser, for eksempel: Klynge af træer over 100m 2 (3.2.1) Du skal ikke rette støtteprocenten. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 35

35 Figur 13. Art.32-J og Art.32-U: de almindelige støttebetingelser er ikke overholdt Art.32-M hvordan du skal gennemføre kontrollen Du skal først kontrollere om de almindelige støttebetingelser for grundbetaling er overholdt, se figur 12. Hvis dette er tilfældet kan du komme ud for at skulle ændre afgrødekode og støtteprocent, se tidligere afsnit og tabel 4a. Hvis de almindelige støttebetingelser ikke er overholdt, skal du vurdere arealet i forhold til artikel 32, se figur 14. Figur 14. Art. 32-M: de almindelige støttebetingelser er ikke overholdt Her er det vigtig at du bruger korttemaerne i IMK: 1. Artikel32, godkendt Hvis arealet eller et delareal er omfattet af Artikel32, godkendt -temaet, skal du godkende arealet. 2. Artikel32, afvist Hvis der er dele af marken, der ligger inden for temaet Artikel32, afvist, og som ikke er støtteberettigede til grundbetaling efter de almindelige regler, er arealerne heller ikke støtteberettigede til grundbetaling under artikel 32. Den del af marken, som ligger i Artikel32, afvist skal du give mindst to observationer i IMK. Du skal dels vælge følgende observation: Art. 32: ikke omfattet (3.8.1) Du skal desuden vælge en observation for, hvorfor arealet ikke overholder de almindelige grundbetalingsbetingelser. 36 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

36 Du skal ikke forholde dig til støtteprocenten. Art.32-S: Kontrolårsag: w eller x Kontrollen på sager, hvor der er marker markeret med art.32-s, bør så vidt muligt kun foretages af udvalgte kontrollører én pr. afdeling. Hvis sagen har kontrolårsag w, skal du foretage kontrollen af arealerne i samarbejde med en kontrollør fra Naturstyrelsen. Se bilag 3 om koordinering med Naturstyrelsen i forbindelse med kontrol af skovrejsningstilsagn. Hvis sagen har kontrolårsag x, skal du ikke foretage kontrollen i samarbejde med Naturstyrelsen. Bemærk, at du skal opmåle marker, hvortil der er søgt skovrejsningstilskud, på en anden måde end andre marker. Arealerne kan tilplantes i etaper. Det er kun den del af det fredskovspligtige areal, der er tilplantet med skov, der kan være støtteberettiget under artikel 32. Hvis en del af arealet ikke er tilplantet, skal det overholde de almindelige betingelser for grundbetaling for at være støtteberettiget. Art. 32-S: Hvordan du skal gennemføre kontrollen Du skal først kontrollere om de almindelige støttebetingelser for grundbetaling er overholdt (se figur 12), der må blandt andet ikke være skov på arealet. Hvis de almindelige støttebetingelser for grundbetaling er overholdt kan du komme ud for at skulle ændre afgrødekode og støtteprocent, se tidligere afsnit og tabel 4b. Hvis de almindelige støttebetingelser ikke er overholdt, blandt andet fordi der er plantet skov på arealet, skal du vurdere arealet i forhold til artikel 32. Her er det vigtig at du bruger korttemaerne i IMK: 1. Artikel32, godkendt Hvis arealet eller et delareal er omfattet af Artikel32, godkendt -temaet, skal du godkende arealet, hvis der er plantet skov på arealet. 2. Artikel32, afvist Hvis der er dele af marken, der ligger inden for temaet Artikel32, afvist, og som ikke er støtteberettigede til grundbetaling, fordi der er skov på arealet, er arealerne heller ikke støtteberettigede til grundbetaling under artikel 32. Den del af marken, som ligger i Artikel32, afvist skal du give mindst to observationer i IMK. Du skal dels vælge følgende observation: Art. 32: ikke omfattet (3.8.1) Du skal desuden vælge en observation for, hvorfor arealet ikke overholder de almindelige grundbetalingsbetingelser, for eksempel: Skov (3.2.5) Du skal ikke forholde dig til støtteprocenten. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 37

37 3.4 Permanent græs Arealer med permanent græs skal du altid kontrollere ud fra markblokkens støtteprocent. Dog skal du også kontrollere aktivitetskrav, og om der er vedagtige planter (for eksempel lyng), mos eller lav på arealerne. Aktivitetskrav Kontrolårsag: c For permanent græs er der krav om, at arealet slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til og med 15. september. Kravet om slåning kan også opfyldes ved afgræsning. Arealet fremstår som anvendt til afgræsning, når mindst 50 % af plantedækket er under 40 cm højt, 16. september eller på kontroltidspunktet. Der skelnes mellem arealer, hvor aktivitetskravet ikke kan overholdes, og arealer, hvor det godt kunne være overholdt, men ikke er blevet det. Hvis aktivitetskravet ikke kan overholdes for eksempel fordi arealet/delarealet er en sø, eller fordi der er tæt buskads, skal arealet tælle med i støtteprocenten (se nedenfor), og du skal ikke foretage dig yderligere i forhold til aktivitetskravet. Hvis aktivitetskravet ikke bliver overholdt på arealer over 100 m 2, selvom det godt kunne - det kan for eksempel være hvis et areal ikke er afgræsset i tilstrækkelig grad - er arealet ikke støtteberettiget, og du skal lave fradrag for arealet. Du skal kontrollere, at græsarealet er slået mindst én gang i perioden 1. juni til og med 15. september. Delarealer større end 100 m 2, der ikke er slået i perioden, skal du underkende. Bemærk, at der ikke er krav om en bestemt højde af plantedækket den 16. september. Eneste krav er, at arealet skal være slået i perioden. Dette betyder, at selvom plantedækket er meget lavt, for eksempel som følge af meget mager jord, er denne lave plantehøjde ikke tilstrækkelig til at have opfyldt aktivitetskravet, da arealet skal være slået mindst én gang i perioden. Bemærk, at der ikke er krav om, at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Aktivitetskravet om slåning kan erstattes med afgræsning. Du skal kontrollere, at arealet fremstår afgræsset senest den 15. september. Det vil sige, at arealet skal være jævnt afgræsset, så over 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden enten 16. september eller på kontroltidspunktet, hvis det er før 16. september. Du skal underkende delarealer (> 100 m 2 ), hvor mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm højt 16. september. Selvom plantedækket er meget lavt, for eksempel som følge af meget næringsfattig jord, er denne lave plantehøjde ikke tilstrækkelig til at have opfyldt aktivitetskravet. Kontrol efter 15. september Hvis du er på kontrol efter 15. september, og arealet er slået mindst én gang i perioden fra 1. juni til og med 15. september, eller der har været dyr på arealet, og du ikke kan afvise, at arealet fremstod afgræsset senest den 15. september, skal du godkende arealet. Hvis arealet ikke er slået i perioden fra 1. juni til og med 15. september, eller der ikke har været dyr på arealet, skal du underkende arealet. Du skal også underkende arealet, hvis du vurderer, at arealet ikke fremstod afgræsset senest 15. september. 38 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

38 Du kan vælge én af følgende observationer i IMK: Ikke slået/afgræsset i perioden 1. juni til og med 15. september (4.1.1) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (4.1.5) Hvis arealet ikke umiddelbart fremstår som et landbrugsareal, og det ikke umiddelbart er muligt for ansøger at opfylde aktivitetskravet, kan du anvende en af følgende observationer: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er naturlignende (4.1.2) Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er mose, vandhul eller lignende (4.1.3) Hvis du har anvendt en af disse observationer vil Kort&GIS efterfølgende vurdere om arealet skal tages ud af blok. Kontrol før 16. september Slæt: Hvis du er på kontrol før 15. september, og du kan se, at arealet (hele det ansøgte, indtegnede areal) har været slået mindst én gang i perioden fra 1. juni og frem til kontroltidspunktet, skal du godkende arealet. Hvis arealet (eller delareal ned til 100 m 2 ) ikke er blevet slået, skal du udtage arealet til efterkontrol. Afgræsning: Hvis arealet (hele det af ansøger indtegnede areal) på kontroltidspunktet fremstår afgræsset, det vil sige, at mindst 50 % af plantedækket er under 40 cm, kan du godkende arealet. Du skal dog tage et repræsentativt ok-billede som du skal indlæse i IMK. Hvis arealet på kontroltidspunktet ikke fremstår afgræsset eller der er delarealer helt ned til 0,01 ha, der ikke fremstår afgræsset (for eksempel uden for hegn eller mere våde områder af marken), skal du udtage arealet til efterkontrol. Bar jord som følge af slitage fra husdyr Hvis plantedækket er slidt væk af husdyr, skal du stadig betragte aktivitetskravet som opfyldt. Det kan for eksempel være arealer, der bliver anvendt til udegrise, hønsegårde, arealer rundt om vandtrug og drivgange. Markblokkens støtteprocent I forbindelse med kontrollen skal du ikke vurdere markblokkens støtteprocent, men kun støtteprocenten på den mark, der er udtaget til kontrol. På permanente græsarealer skal støtteprocenten altid vurderes i forbindelse med kontrollen. Kontrol af markblokkens støtteprocent skal du foretage i følgende rækkefølge: 1. Ikke-landbrug 2. Ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2 3. Ikke-støtteberettigede arealer under 500 m 2 i kanten af marken 4. Støtteprocent Ikke-landbrug Hvis du konstaterer et areal over 100 m 2, der er udlagt til et andet formål end landbrug, skal du oprette en observation for dette i IMK. Det kan for eksempel være, hvis der er have, hus eller vej på arealet. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 39

39 For permanent græs gælder det også, at hvis det er en menneskeskabt konstruktion i kanten af marken, skal du oprette en observation helt ned til 10 m 2. Se afsnit 3.3 om ikke-landbrug. Ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2 Hvis der er ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2 som ikke findes i korttemaet Fradrag, grundbetaling, skal du oprette et fradrag på normal vis. Det kan for eksempel være vandhuller (husk, GLM-søer er støtteberettigede) og klynger af træer. I IMK skal du vælge følgende observationer: Vandhul, sø eller lignende (> 500 m 2 ) (4.3.1) Vandløb, grøft eller lignende (> 500 m 2 ) (4.3.3) Klynge af træer/buske (> 500 m 2 ) (4.4.1) Ikke-støtteberettigede arealer under 500 m 2 i kanten af marken Arealer, der ikke er støtteberettigede, og som ligger i kanten af en marken, skal du fradrage uanset størrelse (dog ikke mindre end 100 m 2 ). Du kan i IMK vælge følgende observationer: Vandhul, sø eller lignende i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.3.2) Vandløb, grøft eller lignende i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.3.4) Klynge af træer/buske i kanten af marken (100 m 2 til 500 m 2 ) (4.4.2) Vurdering af støtteprocent Når du har lavet alle fradrag, skal du angive den korrekte støtteprocent. I vurderingen af støtteprocenten skal de ikke-støtteberettigede arealer (vandhuller, vandløb, grøfter og klynger af træer) som er under 500 m 2 indgå. Desuden skal enkeltstående træer indgå. Husk, hvis der på arealet er andre ordninger end grundbetaling, for eksempel en miljøordning, kan det være du skal lave observationer for ikke-støtteberettigede arealer for disse ordninger. Støtteprocenten skal du vurdere ud fra intervallerne, der fremgår af tabel 5. Tabel 5. Markens støtteprocent i forhold til ikke-støtteberettigede arealer Andel af markens areal Markens støtteprocent, % med ikke-støtteberettigede arealer mindre end 500 m 2, % For eksempel, hvis du vurderer, at der er cirka 25 % ikke-støtteberettigede arealer (under 500 m 2 ) - det vil sige, at der er cirka. 75 % støtteberettiget areal tilbage på marken - skal støtteprocenten for marken være 80 %. Nedskrivning af støtteprocent Hvis du konstaterer en anden støtteprocent, end den der oprindelig er sat for marken, skal du vælge en af følgende observationer i IMK: 40 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

40 Ændret fra 100 til 80 (4.2.1) Ændret fra 100 til 60 (4.2.2) Ændret fra 100 til 0 (4.2.3) Ændret fra 80 til 60 (4.2.4) Ændret fra 80 til 0 (4.2.5) Ændret fra 60 til 0 (4.2.6) Det er vigtig, at du vælger den rigtige observation i forhold til, hvad støtteprocenten oprindeligt var sat til. Opskrivning af støtteprocent Hvis du laver fradrag for ikke-støtteberettigede arealer, fordi disse er over 500 m 2, kan det betyde, at du skal angive en højere støtteprocent for marken end den oprindelig var sat til. Et eksempel er, hvis du har kontrolleret en mark med en støtteprocent på 80 %, og du har lavet fradrag på alle ikke-støtteberettigede arealer på marken, fordi de er over 500 m 2. I dette tilfælde skal du rette støtteprocenten til 100 % på marken, da det areal, der er tilbage, er 90 % % støtteberettiget. Du kan for disse situationer i IMK vælge følgende observationer: Ændret fra 80 til 100 (4.2.7) Ændret fra 60 til 100 (4.2.8) Ændret fra 60 til 80 (4.2.9) Ændret fra 0 til 100 (4.2.10) Ændret fra 0 til 80 (4.2.11) Ændret fra 0 til 60 (4.2.12) Bemærk, hvis du ikke har ændret noget ved marken, for eksempel ikke har oprettet fradrag for ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2, må du ikke opskrive markens støtteprocent, da det vil svare til at du giver ansøger et større areal end der oprindeligt er søgt til. Hvis du mener støtteprocenten er forkert (i opadgående retning) skal du i stedet oprettet et markblokændringsforslag (se telemålingsinstruks). Opsplitning af mark som følge af ændring af støtteprocent Du kan komme ud for at skulle angive forskellig støtteprocent for delarealer på den samme mark. For eksempel hvis en mark har en støtteprocent på 100, men du ved kontrollen konstaterer, at et delareal skal have en støtteprocent på 80, mens resten af marken fortsat skal have en støtteprocent på 100. Grænsen for hvor småt et delareal skal være, før du skal give det en anden støtteprocent end hele marken, er 0,30 ha. Hvis en mark tydeligt har forskellige støtteprocenter skal du i IMK opsplitte marken. Derefter skal du vælge den korrekte observation i forhold til at angive den korrekte støtteprocent, se ovenfor. Hvordan du skal foretage kontrol af støtteprocent er beskrevet nærmere i delinstruks telekontrol, da kontrollen oftest og lettest udføres ud fra billedmateriale fra indeværende år. Andet end græsmarksplanter Vedagtige planter, lav eller mos Vedagtige planter som lyng, samt lav og mos bliver ikke betragtet som græsmarksplanter, derfor er arealer, hvor disse planter er dominerede, ikke støtteberettigede. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 41

41 Du skal godkende dele af marken med mere end 50 % græsmarksplanter, mens dele af marken, hvor procentdelen er på 50 % eller derunder, ikke er støtteberettigede. De dele af marken, hvor plantedækket er domineret af græsmarksplanter, skal hver for sig udgøre et sammenhængende areal (passage på mindst 4 meter) på mindst 0,30 ha. Dog kan du godkende arealer under 100 m 2 med mere end 50 % vedagtige planter, lav eller mos, hvis disse pletter er en del af en helhed, hvor plantedækket opfylder betingelserne. Hvis du konstaterer arealer større end 100 m 2, hvor plantedækket er domineret af lyng, lav og/eller mos, skal du underkende arealerne med følgende observation i IMK Mere end 50 % mos, lav, lyng eller lign. (4.5.1) Vildt- og bivenlige tiltag Der må ikke etableres vildt- og bivenlige tiltag på arealer med permanent græs. Hvis du konstaterer vildt- eller bivenlige tiltag på et areal med permanent græs skal du i IMK vælge følgende observation: Vildt- og bivenligt tiltag (4.5.2) Arealer uden plantedække (bar jord som følge af slitage fra dyr) Hvis et areal bliver brugt til dyrehold, og der som følge af dyrene ikke er plantedække på arealet (del af året eller hele året), skal du stadig regne aktivitetskravet som opfyldt, og arealet som støtteberettiget. Hvis den bare jord skyldes andre forhold, for eksempel at der er udlagt sand på arealet og det bruges som ridebane til heste, skal du underkende arealet, da der så ikke længere er tale om et landbrugsareal, se afsnit 3.3. Miljøsårbare områder (MSO) Hvis ansøger er underlagt de grønne krav må permanente græsarealer, der er beliggende i miljøsårbare områder (MSO) ikke jordbearbejdes. Hvis et permanent græsareal beliggende i MSO er jordbearbejdet, har det ingen betydning i forhold til, om arealet er støtteberettiget til grundbetaling eller ej. Hvordan du skal håndtere arealet i forhold til de grønne krav fremgår af Delinstruks 4 grønne krav. 3.5 Brak Braklagte arealer er landbrugsarealer i omdrift, der i en periode tages ud af den landbrugsmæssige produktion. To typer brak Der findes to typer af brak: 3. Slåningsbrak 4. Blomsterbrak Begge typer af brak kan anvendes til opfyldelse af MFO-kravene. Der gælder samme støttebetingelser/krav til brakarealer som anvendes til opfyldelse af MFO-kravene som der gælder til brakarealer under grundbetalingen, dog med undtagelse af størrelseskravet. Se delinstruks 4 grønne krav. 42 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

42 Slåningsbrak Slåningsbrak skal slås (afpudses) mindst én gang i perioden 1. august til og med 15. september. Det afslåede plantemateriale må ikke fjernes fra arealet. Der må ikke ske en produktion på arealet, og arealet må ikke jordbehandles, sprøjtes eller gødes. Arealet må ikke slås i perioden 1. maj til og med 31. juli. Slåningsbrak har følgende afgrødekoder: 308, 309, 310 eller 323 Blomsterbrak Blomsterbrak skal inden 1. maj være tilsået med en blanding af frø eller nektarproducerende planter. Arealet må ikke tilsås med majs, korn eller raps i renbestand eller en blanding af disse afgrøder. Arealet må ikke sprøjtes eller gødes, og der må ikke ske jordbehandling efter 30. april. Der er ikke krav om slåning på disse arealer, men arealet må ikke slås i perioden 1. maj til og med 31. juli. Blomsterbrak har følgende afgrødekoder: 324 eller 325 Ændring af afgrødekoder Ændring af slåningsbrak til blomsterbrak eller omvendt Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal anmeldt som slåningsbrak er tilsået med en blanding af frø- eller nektarproducerende planter, skal du ændre afgrødekoden til blomsterbrak og godkende arealet, hvis arealet overholder alle støttebetingelserne for blomsterbrak. Det omvendte gør sig gældende, hvis ansøger har anmeldt et areal som blomsterbrak, men du ved kontrollen konstaterer, at arealet fremstår som slåningsbrak. Her skal du ændre afgrødekoden til slåningsbrak. Ændring af afgrødekoder som følge af produktion eller bar jord på arealet Et brakareal må ikke anvendes produktionsmæssigt, for eksempel til afgræsning eller slæt. Hvis du ved kontrollen konstaterer at et brakareal på 0,30 ha eller derover (for ø/å-sager: 0,01 ha) er anvendt produktionsmæssigt, skal du ændre afgrødekode til det konstaterede. Du skal i den forbindelse være særlig opmærksom på, om et brakareal skal ændres til permanent græs eller til omdriftsgræs. I IMK kan du af lagene græs i 5 år 2015 og permanent græs i 2015 se hvorvidt du skal omdøbe til permanent græs eller til græs i omdrift. Hvis et areal er tilsået, for eksempel med korn eller tilsået for sent i forhold til blomsterbrak, skal du ændrer afgrøden til den afgrøde, du konstaterer på kontroltidspunktet. Det samme gør sig gældende, hvis du konstaterer bar jord. Her skal du dog være opmærksom på at der kan være tale om en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskravene, hvilket fremgår af bilag 2. Se Delinstruks 2: telemåling vedrørende, hvornår og hvordan du ændrer afgrødekoder i IMK og CAPTAS. Aktivitetskrav Kontrolårsag: b Det gælder for brakarealer som for alle omdriftsarealer at de skal være dyrkbare i perioden fra 15. maj til og med 15. september. Hvis et brakareal ikke er dyrkbart i denne periode skal du vælge følgende observation i IMK: Arealet er ikke dyrkbart i perioden fra 15. maj til og med 15. september (5.1.2) Hvis aktivitetskravet for henholdsvis slåningsbrak og blomsterbrak (se nedenfor) i øvrigt er opfyldt, skal du betragte brakarealet som dyrkbart. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 43

43 Slåningsbrak Plantedækket på slåningsbrak skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. august til og med 15. september, og det afslåede plantedække må ikke fjernes fra arealet. Slåningen kan erstattes af forberedelse af såbed til vintersæd, se nedenfor. Du skal underkende arealer eller delareal, der ikke er slået, hvis de er større end 100 m 2, og du skal vælge følgende observation: Ikke slået mindst én gang i perioden 1. august til og med 15. september (5.1.1) Hvis du foretager kontrollen inden 1. august, skal du altid markere marken til efterkontrol, da det først vil være muligt at kontrollere aktivitetskravet efter denne dato. Hvis du for hele marken har ændret afgrøde, for eksempel fordi arealet er slået i forbudsperioden, skal du dog ikke markere marken til efterkontrol. Hvis du er på kontrol i perioden 1. august til og med 15. september, og arealet ikke er slået, skal du markere marken til efterkontrol, da der så skal foretages efterkontrol efter 15. september. Blomsterbrak Senest 30. april skal ansøger have foretaget en mekanisk jordbehandling og have udsået en blanding af frø- og nektarproducerende planter. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at blomsterbrakken er etableret efter den 30. april, skal du vælge følgende observation til orientering af ansøger: Blomsterbrak sået efter 30. april (5.1.3) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den konstaterede afgrøde, for eksempel blanding. Ikke støtteberettiget som brak men stadig støtteberettiget til grundbetaling I det kalenderår, hvor et areal er anmeldt som brak, må arealet ikke i perioden fra 1. januar til og med 31. december anvendes produktionsmæssigt. Det vil sige, arealet må ikke jordbehandles (undtagen i forbindelse med såning af blomsterbrak eller forberedelse af såbed til vintersæd), tilføres gødning, og der må ikke ske afgræsning eller tages slæt på arealet. Med slæt menes der, at afslået materiale er fjernet fra arealet. Desuden må der ikke ske opbevaring på arealet. Hvis et brakareal bliver anvendt produktionsmæssigt og dermed fremstår som en anden type areal end brak, for eksempel som et græsareal, skal du ændre afgrødekoden. Du skal ikke underkende arealet til grundbetaling, hvis arealet i øvrigt overholder støttebetingelserne. Forbud Forbud mod brug af jordforbedringsmidler og pesticider Der må ikke anvendes jordforbedringsmidler, som for eksempel kalk, eller pesticider på braklagte arealer. Der må kun bruges pesticider i de tilfælde, hvor ansøger er nødt til at bekæmpe hejrearter, giftige arter og tidsler. Bekæmpelsen af de uønskede arter skal ske selektivt og ikke på arealet som et hele. Bemærk, at selvom der på et brakareal er anvendt jordforbedringsmidler eller pesticider, er areal stadig støtteberettiget til grundbetaling, hvis øvrige støttebetingelser er overholdt for arealet. 44 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

44 Du skal i IMK vælge følgende observation til orientering af ansøger: Jordforbedringsmidler eller pesticider anvendt (5.4.3) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel: korn eller bar jord. Nedvisning Der må ikke anvendes pesticider på et brakareal. Ansøger må dog nedvisne plantedækket fra 1. juli i forbindelse med forberedelse af et såbed til vintersæd. Hvis du konstaterer, at plantedækket er nedvisnet før denne dato, skal du vælge følgende observation i IMK til orientering af ansøger: Jordforbedringsmidler eller pesticider anvendt (5.4.3) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den konstaterede afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel: bar jord. Tilført gødning Er arealet tilført gødning, vælger du i IMK følgende observation til orientering af ansøger: Arealet er gødet (5.2.5) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel korn eller græs. Pløjet eller jordbehandlet Brakarealer må ikke pløjes eller jordbehandles, undtagen: blomsterbrakarealer inden 1. maj efter 31. juli som en del af forberedelse af såbed til vintersæd Hvis du ved kontrollen konstaterer, at arealet er pløjet/jordbehandlet før 1. august, skal du i IMK oprette følgende observation til orientering af ansøger: Arealet er pløjet eller jordbehandlet før 1. august (5.2.2) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel til bar jord. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at arealet er pløjet/jordbehandlet efter den 1. august, men der ikke er sået vintersæd og der ikke er intentioner om at så vintersæd, skal du i IMK oprette følgende observation til orientering af ansøger: Forberedt til såbed, men ikke sået vintersæd fra og med 1. august (5.4.1) Bemærk, at ved etablering af en vårafgrøde det efterfølgende år, må jordbehandling på brakarealer først ske fra 1. november på ler og humusjord og fra 1. januar på sandjord. Dette krav er ikke noget du skal kontrollere i forbindelse med kontrollen. Forberedelse af såbed til såning af vintersæd kan erstatte slåningskravet på slåningsbrak. Bemærk, at MFO-brak (både slåningsbrak og blomsterbrak) også må pløjes/jordbehandles i kalenderåret, hvis det sker som forberedelse af såbed i forbindelse med såning af vintersæd. Afgræsning Hvis du ved kontrollen konstaterer, at arealet er blevet afgræsset eller der går husdyr på arealet, skal du ændre afgrødekode til græs, se ovenfor. Du skal dog også anvende følgende observation til orientering af ansøger: NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 45

45 Arealet er afgræsset (5.2.3) Slæt Hvis der er taget slæt (det afslåede plantedække er fjernet fra arealet) på arealet eller på delarealer, skal du ændre afgrødekode til græs, se ovenfor. Du skal dog også anvende følgende observation til orientering af ansøger: Der er taget slæt på arealet (5.2.4) Forbud mod slåning Der er forbud mod slåning af brakarealer i perioden 1. maj til og med 31. juli. Dette er af hensyn til markvildtet. Det er ikke tilladt at holde plantedækket kort i hele forbudsperioden. Bemærk, at det er tilladt at slå brakarealer i forbudsperioden, hvis: Der er risiko for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne Der er behov for at bekæmpe hejrearter, giftige eller aggressive plantearter som for eksempel flyvehavre, tidsler, kæmpebjørneklo eller vårbrandbæger. Disse plantearter må slås, og plantematerialet må fjernes. Bemærk, at harestriber er tilladte (se nedenfor). Hvis hele arealet er slået i forbudsperioden, kan ansøger dog ikke påberåbe sig, at 10 % af markens samlede areal består af harestriber og derfor skal godkendes, da vildttiltag skal være beliggende op ad et støtteberettiget areal. Du skal være opmærksom på, at det er dig som kontrollør, der skal løfte bevisbyrden med hensyn til om et areal er slået i forbudsperioden, og der ikke er tale om risiko for krydsbestøvning eller behov for at bekæmpe giftige eller aggressive plantearter. Hvis arealet er slået i forbudsperioden, skal du vælge følgende observation til orientering af ansøger: Arealet er slået i perioden 1. maj til 31. juli (5.4.2) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel til græs. Oplagring/opbevaring Der må ikke ske opbevaring på brakarealet, heller ikke af landbrugsprodukter (for eksempel halmballer, ensilagestakke) eller jordforbedringsmidler (for eksempel kalk). Er der landbrugsmæssig opbevaring på arealet, og denne ikke har fundet sted i over et år, er arealet stadig støtteberettiget til grundbetaling. Du skal derfor i IMK vælge følgende observation til orientering af ansøger: Arealet er anvendt til opbevaring af landbrugsprodukter (5.2.1) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel til græs. Ved al anden oplagring/opbevaring på brakarealer skal du vælge følgende observation: Opbevaring på brakareal (5.4.7) Forbud i forbindelse med plantedække på blomsterbrak På blomsterbrak er der forbud mod at udså korn, majs eller raps i renbestand eller i en blanding, der udelukkende består af disse afgrøder. 46 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

46 Selvom plantedækket består af korn, majs eller raps i renbestand eller i en blanding af disse, kan arealet stadig være støtteberettiget til grundbetaling. I IMK kan du derfor vælge mellem følgende to observationer til orientering af ansøger: Blomsterbrak består af korn, raps eller majs i renbestand (5.4.4) Blomsterbrak består af en blanding udelukkende af korn, raps eller majs (5.4.5) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den afgrøde, som du konstaterer på kontroltidspunktet, for eksempel til blanding. Plantedækket på en blomsterbrak skal består af en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter. Mindst to forskellige plantearter pr. m 2. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at plantedækket ikke består af en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter, skal du i IMK vælge følgende observation til orientering af ansøger: Blomsterbrak består ikke af en blanding af frø- og nektarproducerende planter (5.4.6) Desuden skal du ændre afgrødekoden til den dominerende afgrøde, som du konstaterer på arealet på kontroltidspunktet. MFO-brak Brakarealer, der er støtteberettigede til grundbetaling, kan også regnes med som MFO-areal til opfyldelse af de grønne krav. I givet fald skal en af følgende afgrødekoder være anvendt: 308, 323 eller 325. Du skal dog være opmærksom på, at hvis brakarealet ved kontrollen fremstår som en kornmark eller en anden type af mark, der er støtteberettigede til grundbetaling, men ikke kan regnes med til opfyldelse af MFO-kravet, er det meget vigtig, at du ændrer afgrødekoden, så arealet ikke kommet til at tælle med som MFO-areal. Desuden skal du i IMK vælge følgende observation: Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (5.3.1) Bemærk, at hvis ansøger i forbindelse med kontrollen gør opmærksom på, at et brakareal også skal tælle med i opfyldelse af de grønne krav, og støttebetingelserne i øvrigt er opfyldt på arealet, skal du ændre afgrødekode til 308 (MFO-slåningsbrak), 323 (MFO-udyrket areal ved vandboring) eller 325 (MFO-blomsterbrak). Randzoner/bræmmer 2 m-bræmmer og frivillige randzoner er støtteberettigede til grundbetaling. De skal ikke anmeldes som selvstændige marker, men som en del af den støtteberettigede mark, de ligger op ad. Hvis marken de ligger op ad ikke er støtteberettiget, er 2 m-bræmmen og den frivillige randzone heller ikke støtteberettiget. Arealet kan dog være støtteberettiget som almindeligt grundbetalingsareal, hvis arealet i sig selv overholder mindstekravet og aktivitetskravet. Der er ikke krav om at frivillige randzoner skal være 9 m brede (7 m + 2 m bræmmer) for at være støtteberettigede. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 47

47 Aktivitetskrav Kontrolårsag: d For randzoner og 2 meter bræmmer, hvor der er søgt grundbetaling og som er beliggende op ad/på et brakareal, gælder samme aktivitetskrav som for græs, det vil sige arealet skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til og med 15. september. Se mere i afsnit 4.6 vedrørende aktivitetskravet på græs. Hvis kontroltidspunktet er før 16. september og aktivitetskravet ikke er opfyldt på randzonen/bræmmen, skal du markere marken, hvor randzonen/bræmmen er beliggende til efterkontrol. Hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt på randzonen/bræmmen skal du i IMK anvende følgende observation: Ikke slået/afgræsset i perioden 1. juni til og med 15. september (5.5.10) Vildttiltag på randzone Vildttiltag (insektvolde, lærkepletter, vildtstriber eller barjordsstriber) er ikke tilladte på randzonen/bræmmen. Hvis du konstatere et vildttiltag på randzonen/bræmmen skal du i IMK vælge følgende observation: Vildttiltag er ikke tilladt (5.5.8) Bemærk, at vildttiltag er støtteberettigede på selve brakmarken, se nedenfor. Bivenlige tiltag på randzone (blomsterstribe) Der må indtil 30. april foretages mekanisk jordbehandling på randzonen (ikke på bræmmen) på op til 3 meter fra den tilstødende brakmark, hvis der senest denne dato udsås en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter. Plantedækket må dog ikke består af korn, raps eller majs i renbestand eller en blanding, der udelukkende består af disse afgrøder. Hvis det bivenlige tiltag ikke er etableret korrekt, for eksempel er jordbehandlet efter den 30. april eller der er udsået majs i renbestand, skal du underkende arealet ved i IMK at vælge følgende observation: Bivenligt tiltag ikke etableret korrekt (5.5.9) Vildt- og bivenlige tiltag Ansøger må gerne etablere vildt- og bivenlige tiltag (insektvolde, lærkepletter, vildtstriber, barjordsstriber eller harestriber) på brakarealer. Vildt- og bivenlige tiltag på brakarealer er ikke omfattet af aktivitetskravet, ligesom de heller ikke er omfattet af forbudsperioden mod slåning. Dette betyder, at der gerne må være kortholdte vildtstriber (harestriber) på et brakareal i forbudsperioden, uanset om arealet anvendes til slåningsbrak eller blomsterbrak. Vildt- og bivenlige tiltag skal holdes fri for tilgroning med træer og buske. Barjordsstriber må have en bredde på op til 3 meter, mens lærkepletter må maksimalt være 100 m 2. Vildtstriber må være op til 10 meter brede. Hvis flere vildt- og bivenlige tiltag anlægges ved siden af hinanden, må bredden af tiltagene maksimalt være 10 meter tilsammen. Hvis der er flere tiltag på den samme mark, skal afstanden mellem dem være minimum 10 meter. Hvis to vildttiltag støder sammen (eller tilnærmelsesvis støder sammen) i et hjørne af en mark, skal der dog ikke være mindst 10 meter mellem dem. 48 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

48 Hvis du ved kontrollen konstaterer, at vildt- og bivenlige tiltag er over 10 meter brede og/eller der er mindre end 10 meter mellem de forskellige tiltag på samme mark, skal du vælge en af følgende observationer i IMK: Vildt- og bivenlige tiltag er mere end 10 m brede (5.6.1) Afstanden mellem vildttiltagene er mindre end 10 m (5.6.2) Tiltagene må maksimalt udgøre 10 procent af en marks samlede areal (GLM-elementer skal medregnes som en del af markens samlede areal). Hvis tiltagene udgør mere end 10 procent af det samlede areal, skal du vælge følgende observation: Vildt- og bivenlige tiltag udgør mere end 10 % af markens areal (5.6.3) På brakarealer er det ikke tilladt at etablere vildtstriber med majs eller korn i renbestand. Hvis du ved kontrollen konstatere en vildtstribe etableret med majs eller korn i renbestand skal du vælge følgende observation: Vildt- og bivenlige tiltag er etableret med majs eller korn i renbestand (5.6.4) Plantedækkekrav (KO-krav) Brakarealer, både almindelige og MFO-brak, skal overholde KO-kravene om god landbrugsog miljømæssig stand (GLM) vedrørende etablering og opretholdelse af plantedække. Hvis et areal anmeldt i Fællesskemaet som brak er uden plantedække efter 31. maj, skal du derfor udtage arealet til en anden krydsoverensstemmelseskontrol (AKO). Alle andre arealer (det vil sige alle andre arealer end dem der i Fællesskemaet er anmeldt som brak) er ikke underlagt KO-kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), og disse arealer skal du derfor ikke udtage til anden krydsoverensstemmelseskontrol, selvom du konstaterer, at arealet fremstår uden plantedække efter 31. maj. 3.6 Dyrket areal (inklusiv græs i omdrift) Et dyrket areal er et areal, der indgår i omdriften og som dyrkes med henblik på produktion af afgrøder. Et dyrket areal er ikke et brakareal eller et areal med permanent græs eller permanente afgrøder. Aktivitetskrav Dyrkede arealer skal under normale vejrforhold fremstå tilsået eller tilplantet med en produktionsafgrøde senest 31. maj. Sent udsåede grøntsager skal dog først udsås senest 31. august. Hvis der på arealet er etableret en afgrøde eller arealet er pløjet, gødsket eller tilsået skal du betragte aktivitetskravet for arealet som overholdt. Bemærk dog yderligere krav for græs i omdrift, se nedenfor. Hvis du konstaterer, at der er bar jord på et areal, der er anmeldt som dyrket, og arealet er blevet jordbehandlet i indeværende år, er aktivitetskravet opfyldt. Du skal ændre afgrødekode for arealet til bar jord (afgrødekode 921). Arealet vil stadig være støtteberettiget til grundbetaling, hvis alle andre støttebetingelser er overholdte. Bemærk, at du kan medregne ikke tilsåede arealer, hvis de skyldes almindelig dyrkningspraksis. For eksempel kan kørespor og gange godkendes på en mark hvorpå der dyrkes salat, da de er en nødvendig del af dyrkningen af denne afgrøde, ligesom foragre uden kartofler kan godkendes i kartoffelmarker. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 49

49 Aktivitetskrav, flerårige afgrøder Frøgræs og rullegræs anses ikke som græs, da græsset ikke anvendes men henblik på produktion af fodergræs. De anses om en produktionsafgrøde, og du skal derfor kontrollere arealerne som dyrkede arealer, også med hensyn til aktivitetskrav (arealet er tilsået/etableret). Det samme gælder kløver og lucerne i renbestand. Aktivitetskrav (slåning), græs i omdrift Kontrolårsag c For at aktivitetskravet kan betragtes som opfyldt er der for græs i omdrift yderligere krav om, at arealet slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til 15. september. Du kan se i tabel 6, hvilke afgrøder, der regnes som græs i omdrift. Tabel 6. Afgrødekoder for græs i omdrift Afgrødekode Afgrødekode Navn Navn 121 Græsmarksbælgplanter 263 Græs uden kløvergræs (omdrift) 170 Græs til fabrik (omdrift) 264 Græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver (omdrift) 172 Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl. eget foder 266 Græs under 50% kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) 174 Kløvergræs til fabrik 267 Græs under 50% kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 268 Græs under 50% kløver/lucerne, lavt udbytte (omdrift) Udnyttet græs ved vandboring Græs til udegrise, omdrift 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift 284 Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 % bælgpl. 260 Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl. (omdrift) 285 Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) 261 Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud 262 Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) Bemærk, at kløver og lucerne i renbestand, rullegræs samt frøgræs, der dyrkes med henblik på produktion af frø ikke regnes som græs og dermed ikke skal overholde kravet om slåning for at aktivitetskravet er opfyldt. Du skal kontrollere, at græsarealet er slået mindst én gang i perioden 1. juni til og med 15. september. Delarealer større end 100 m 2, der ikke er slået i perioden, skal du underkende. Bemærk, at der ikke er krav om en bestemt højde af plantedækket den 16. september. Eneste krav er, at arealet skal være slået i perioden. Dette betyder, at selvom plantedækket er meget lavt, for eksempel som følge af meget mager jord, er denne lave plantehøjde ikke tilstrækkelig til at have opfyldt aktivitetskravet, da arealet skal være slået mindst én gang i perioden. 50 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

50 Der er ikke krav om, at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Aktivitetskravet om slåning kan erstattes med afgræsning. Kravet om slåning kan også opfyldes ved afgræsning, hvis arealet fremstår som anvendt til afgræsning. Du skal kontrollere, at arealet fremstår afgræsset senest 15. september eller på kontroltidspunktet. Det vil sige, at arealet skal være jævnt afgræsset, så over 50 % af plantedækket er under 40 cm i højden enten 16. september eller på kontroltidspunktet, hvis det er før 16. september. Du skal underkende delarealer (> 100 m 2 ), hvor mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm højt 16. september. Selvom plantedækket er meget lavt, for eksempel som følge af meget næringsfattig jord, er denne lave plantehøjde ikke tilstrækkelig til at have opfyldt aktivitetskravet. Kontrol efter 15. september Hvis du er på kontrol efter 15. september, og arealet er slået mindst én gang i perioden fra 1. juni til og med 15. september, eller der har været dyr på arealet, og du ikke kan afvise, at arealet fremstod afgræsset (50 % af plantedækket <40 cm) senest den 15. september, skal du godkende arealet. Hvis arealet ikke er slået i perioden fra 1. juni til og med 15. september skal du underkende arealet. Du skal også underkende arealet, hvis arealet er afgræsset, men ikke afgræsset tilstrækkeligt til at arealet fremstod afgræsset senest 15. september. Du kan vælge én af følgende observationer i IMK: Ikke slået/afgræsset i perioden 1. juni til og med 15. september (6.2.1) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (6.2.5) Hvis arealet ikke umiddelbart fremstår som et landbrugsareal, og det ikke umiddelbart er muligt for ansøger at opfylde aktivitetskravet, kan du anvende en af følgende observationer: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er naturlignende (6.2.2) Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september arealet er mose, vandhul eller lignende (6.2.3) Hvis du har anvendt en af disse observationer, vil Kort&GIS efterfølgende vurdere, om arealet skal tages ud af blok. Græs: Kontrol før 16. september Slæt: Hvis du er på kontrol før 16. september, og du kan se, at arealet (hele det ansøgte, indtegnede areal) har været slået mindst én gang i perioden fra 1. juni og frem til kontroltidspunktet, skal du godkende arealet. Hvis arealet eller et delareal (ned til 100 m 2 ) ikke er blevet slået, skal du udtage arealet til efterkontrol. Afgræsning: Hvis arealet (hele det af ansøger indtegnede areal) på kontroltidspunktet fremstår afgræsset, det vil sige, at mindst 50 % af plantedækket er under 40 cm, kan du godkende arealet. Du skal dog tage et repræsentativt ok-billede som du skal indlæse i IMK. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 51

51 Hvis arealet på kontroltidspunktet ikke fremstår afgræsset eller der er delarealer helt ned til 0,01 ha, der ikke fremstår afgræsset (for eksempel uden for hegn eller mere våde områder af marken), skal du udtage arealet til efterkontrol. Arealer uden plantedække (bar jord som følge af slitage fra dyr) Hvis et areal bliver brugt til dyrehold, og der som følge af dyrene ikke er plantedække på arealet (del af året eller hele året), skal du stadig regne aktivitetskravet som opfyldt, og arealet som støtteberettiget. Hvis den bare jord skyldes andre forhold, for eksempel at der er udlagt sand på arealet og det bruges som ridebane til heste, skal du underkende arealet, da der så ikke længere er tale om et landbrugsareal, se afsnit 3.3 ikke landbrug. Arealer skal være dyrkbare Dyrkede arealer, herunder græs i omdrift, skal være dyrkbare og under normale vejrforhold kunne dyrkes og høstes i perioden 15. maj til 15. september. Hvis aktivitetskravet er opfyldt (tilsået eller for omdriftsgræs at arealet er slået) skal du betragte arealet som dyrkbart. Hvis du derimod konstaterer at aktivitetskravet ikke er opfyldt og dette skyldes at arealet ikke er dyrkbart, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er ikke dyrkbart i perioden fra 15/5 til og med 15/9 (6.1.3) Gartneri og planteskole Arealer med gartneriafgrøder (herunder frugttræer og -buske) og planteskolekulturer er som udgangspunkt støtteberettigede, uanset om de dyrkes på friland, under glas (vækst- og drivhuse) eller anden form for overdækning. Bemærk, at reglen om, at støtteberettigede arealer skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 hektar ikke gælder for lukkede vækst- og drivhuse. Dyrkning uden forbindelse til underliggende jord Arealet er kun støtteberettiget, hvis der er tale om arealer, hvor afgrødernes rodnet gror ned/kan gro ned i den underliggende jord. Det vil sige, at arealer, hvor der dyrkes planter i potter, bakker eller containere, hvor planternes rodnet ikke når den underliggende jord, ikke er støtteberettigede. Det samme gør sig gældende for højbede, hvor dyrkningsmediet er adskilt fra den underlæggende jord med et fast lag, eksempelvis plast eller beton. Hvis rodnettet ikke har, eller kan få, forbindelse med den underliggende jord, er arealet ikke støtteberettiget, og du skal anvende én af følgende observationer i IMK: Rodnet har ikke forbindelse til underliggende jord (6.3.2) Containerplads (3.1.7) Stiklinger, småplanter og lignende Areal med stiklinger, småplanter og lignende til salg er støtteberettiget. Et areal med stiklinger eller udplantningsplanter til anvendelse på egen bedrift er kun støtteberettiget, hvis der er tale om stiklinger/småplanter af afgrøder, som er støtteberettigede efter udplantning på værestedet. 52 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

52 Som eksempel på arealer, der ikke er støtteberettigede, kan nævnes arealer med småplanter af juletræer, der skal anvendes på egne juletræsarealer. Hvis du er i tvivl, om der har foregået salg, skal ansøger kunne fremvise dokumentation for salg, både for tidligere år (hvis dette er aktuelt) og for kontrolåret, når produkterne er solgt (efterkontrol). Du skal lægge en kopi af dokumentationen på sagen i CAPTAS. Hvis der er søgt om støtte for stiklinger eller udplantningsplanter til anvendelse på egen bedrift af afgrøder, som ikke er støtteberettigede efter udplantning, bruger du vælge observationen: Stiklinger, småplanter o.l. vil blive anvendt på egen bedrift (6.3.1) Gange og køreveje udgør mere end 20 % af arealet På arealer med planteskolekulturer kan gange og ubefæstede køreveje uden beplantning medregnes i det støtteberettigede areal. Kørespor og gange må dog højst udgøre 20 % af arealet med planteskolekulturer. Underkendte områder (for eksempel med menneskeskabte elementer), og arealer, der har en anden anvendelse (for eksempel afgræsning) skal ikke indgå i opgørelsen af planteskolearealet eller arealet med spor og gange i forbindelse med udregning af de 20 %. Ved kontrol af om 20 %-reglen er overholdt, anvender du følgende fremgangsmåde: 5. Find størrelsen af det indtegnede areal 6. Underkend arealer, der ikke er støtteberettigede til grundbetaling (for eksempel vandhuller, befæstede stier) 7. Hvis en del af det indtegnede areal er uden beplantning, og der ikke er spor og gange, men har en anden anvendelse (for eksempel afgræsning), skal du opsplitte marken og ændre afgrødekoden for den del af arealet, hvorpå der ikke er planteskolekultur (se delinstruks 2: telemåling vedrørende ændring af afgrødekode og opsplitning af mark) 8. 20%-reglen kontrollere du som et skøn på det resterende planteskoleareal 9. I tvivlstilfælde, eller hvis planteskolearealet skal underkendes, fordi du skønner at 20%- kravet ikke er overholdt, skal du foretage opmåling med GPS. Ved afgørelsen af, om 20%-reglen er overholdt, kan du enten undersøge, om det planteskolearealet udgør mindre end 80% af det samlede, opmålte areal, eller om arealet med spor og gange udgør mere end 20% af det samlede, opmålte areal. Det vil ofte være det letteste at opgøre det beplantede areal. Hvis arealet med spor og gange udgør mere end 20 %, underkender du hele planteskolearealet og bruger observationen: Gange og køreveje udgør mere end 20 % af arealet (6.3.3) Bemærk, at læhegn heller ikke er støtteberettigede i forbindelse med planteskoler. Dette kan gøre det vanskeligt at finde sammenhængende arealer på mindst 0,30 ha. Arealer med blomstrende vækster, medicinplanter o.l. Arealer med alle former for blomstrende vækster inklusiv buske, stauder (et- og to -årige arter), samt medicinplanter er støtteberettigede. Bemærk, arealet skal drives landbrugsmæssigt, hvorfor haver og parker ikke er støtteberettigede. Hvis der helt åbenlyst er tale om en have, en park eller lignende bruger du observationen: Have, park o.l. (3.4.1) NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 53

53 Randzoner/bræmmer 2 m-bræmmer og frivillige randzoner beliggende op ad et dyrket areal (omdriftsareal) er støtteberettigede til grundbetaling, hvis grundbetalingsreglerne er overholdte på randzonerne/bræmmerne, herunder kravet om aktivitet. Hvis arealet randzonen/bræmmen er beliggende op ad, ikke er støtteberettiget, kan bræmme/randzonearealet dog være støtteberettiget som almindeligt grundbetalingsareal, hvis arealet i sig selv overholder mindstekravet og aktivitetskravet Der er ikke krav om at frivillige randzoner skal være 9 m brede (7 m + 2 m bræmmer) for at være støtteberettigede. Randzoner/bræmmer skal ikke anmeldes som selvstændige marker, men som en del af den støtteberettigede mark, de ligger op ad. Du skal derfor i forbindelse med, at du udfører telemålingen være opmærksom på, om der på et areal, som du ellers kan færdigkontrollere alene ved telemålingen, er en randzone/bræmme som ikke er angivet som MFO og som er så stor (se telemålingsinstruks vedr. ændring af afgrøde), at du skal ændre afgrødekode til omdriftsgræs og arealet dermed skal besigtiges for at kontrollere om aktivitetskravet er opfyldt. Bemærk, at randzoner/bræmmer anmeldt som MFO altid vil være udtaget til besigtigelse. Bemærk, at hvis randzonen/bræmmen anvendes til opfyldelse af MFO gælder der særlige krav, blandt andet at randzonen/bræmmen ikke må opdyrkes og der ikke må anvendes gødning og pesticider på arealet. Se mere i Delinstruks 4 - grønne krav. Disse særlige krav er ikke en støttebetingelse i forhold til om arealet er støtteberettiget til grundbetaling. Aktivitetskrav Kontrolårsag: d For randzoner og 2 meter bræmmer, hvor der er søgt grundbetaling og som er beliggende op ad/på et dyrket areal, gælder samme aktivitetskrav som for græs i omdrift, det vil sige arealet skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. juni til og med 15. september. Se mere om aktivitetskravene til græs tidligere i dette afsnit. Hvis arealet ikke er slået i perioden fra 1. juni til og med 15. september skal du underkende arealet. Du skal også underkende arealet, hvis arealet er afgræsset, men ikke afgræsset tilstrækkeligt til at arealet fremstod afgræsset senest 15. september. Du kan vælge én af følgende observationer i IMK: Ikke slået/afgræsset i perioden 1. juni til og med 15. september (6.2.1) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (6.2.5) Hvis du er på kontrol før 16. september, og du kan se, at randzonen/bræmmen har været slået mindst én gang i perioden fra 1. juni og frem til kontroltidspunktet, skal du godkende arealet. Hvis arealet ikke er blevet slået, skal du udtage marken, hvorpå randzonen/bræmmen er beliggende til efterkontrol. Vildt- og bivenlige tiltag Ansøger må gerne etablere vildt- og bivenlige tiltag (insektvolde, lærkepletter, vildstriber, barjordsstriber eller harestriber) på dyrkede arealer. 54 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

54 Vildt- og bivenlige tiltag på dyrkede arealer er ikke omfattet af aktivitetskravet. Vildt- og bivenlige tiltag skal holdes fri for tilgroning med træer og buske. Barjordsstriber må have en bredde på op til 3 meter, mens lærkepletter må maksimalt være 100 m 2. Vildtstriber må være op til 10 meter brede. Hvis to eller flere af de fem tiltag anlægges ved siden af hinanden, må bredden af vildt- og bivenlige tiltagene maksimalt være 10 meter tilsammen. Hvis der er flere tiltag på den samme mark, skal afstanden mellem dem være minimum 10 meter. Hvis du ved kontrollen konstatere at vildt- og bivenlige tiltag er over 10 meter brede og/eller der er mindre end 10 meter mellem de forskellige tiltag på samme mark skal du vælge en af følgende observationer i IMK: Vildt- og bivenlige tiltag er mere end 10 m brede (6.5.1) Afstanden mellem vildttiltagene er mindre end 10 m (6.5.2) Tiltagene må maksimalt udgøre 10 procent af en marks samlede areal (GLM-elementer skal medregnes som en del af markens samlede areal). Hvis tiltagene udgør mere end 10 procent af det samlede areal, skal du vælge følgende observation: Vildt- og bivenlige tiltag udgør mere end 10 % af markens areal (6.5.3) 3.7 Permanente afgrøder Ved arealer med permanente afgrøder forstås arealer, der holdes uden for omdriften (bortset fra permanente græsarealer), og hvor afgrøden giver udbytte i flere år. Du kan se hvilke afgrøder, der regnes som permanente afgrøder og som er støtteberettigede til grundbetaling i tabel 6. Tabel 7. Støtteberettigede, permanente afgrøder Afgrødekode Navn Afgrødekode Navn 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord Sødkirsebær uden undervækst af græs 401 Asparges 525 Sødkirsebær med undervækst af græs 489 Havtorn 526 Hyld 491 Storfrugtet tranebær 527 Hassel 492 Tyttebær 528 Æbler 493 Surbær 529 Pærer 494 Japan kvæde 530 Vindrue 495 Morbær 531 Anden træfrugt 496 Medicinpl., vedplanter 532 Anden buskfrugt 497 Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 533 Rønnebær 500 Buske og træer 534 Hyben 504 Solbær, stiklingeopformering 535 Bærmispel 505 Ribs, stiklingeopformering 536 Spisedruer 506 Stikkelsbær, stiklingeopformering 539 Blandet frugt 507 Hindbær, stiklingeopformering 570 Humle 508 Andre af slægten Vaccinium 586 Offentlig skovrejsning NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 55

55 509 Trækvæde 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord Rabarber 588 Statslig skovrejsning 514 Solbær 591 Lavskov* 515 Ribs 592 Pil* 516 Stikkelsbær 593 Poppel* 517 Brombær 594 El* 518 Hindbær 596 Elefantgræs 519 Blåbær 597 Rørgræs 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 602 MFO Pil* 521 Surkirsebær med undervækst af græs 603 MFO Poppel* 522 Blomme uden undervækst af græs 604 MFO El* 523 Blomme med undervækst af græs 605 MFO Lavskov* * Disse afgrødekoder regnes som lavskov Ændring af afgrøde Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal anmeldt med en permanent afgrøde er en anden afgrøde, skal du ændre afgrødekode, til den afgrøde du konstaterer på arealet på kontroltidspunktet. Du skal kun ændre afgrøde, hvis arealet, hvor der er en anden afgrøde end anmeldt, er mindst 0,30 ha (hvis kontrolårsag å dog 0,01 ha). Se delinstruks 2: telemåling vedrørende ændring af afgrøde og opsplitning af mark. Arealet kan stadig være støtteberettiget til grundbetaling, hvis alle øvrige støttebetingelser er opfyldt. Bemærk, at hvis du omdøber et lavskovsareal til for eksempel et græsareal, skal dette areal, ikke indgå hverken i opgørelsen af plantetæthed eller andel af spor og gange (20 % arbejdsarealer som spor og gange er tilladt, se nedenfor).. Når du ændrer afgrøde for arealer beliggende lige op ad et lavskovsareal, skal du sætte skellet ved de yderste stammer i lavskovsarealet. Aktivitetskrav Arealet med permanente afgrøder skal drives landbrugsmæssigt, hvilket vil sige afgrøderne skal dyrkes med henblik på høst. Hvis afgrøderne ikke dyrkes med henblik på høst, skal arealet holdes i en god plantagemæssig stand, dette betyder, at afgrøden ikke overvokses af ukrudt og at opvækst af buskads og lignende er fjernet fra afgrøderækkerne. Du skal kontrollere, at arealerne er holdt i en god plantagemæssig stand, det vil sige, at de fremstår som vedligeholdte, dyrkede arealer og ikke ligger som natur eller vildnis. Bemærk, at på arbejdsarealer mellem rækker af frugttræer og bærbuske må der gerne være etableret striber af for eksempel græs, urter eller blomster. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et areal er holdt i en god plantagemæssig stand, og ansøger kan dokumentere beplantningen af arealet (kvittering for indkøb af støtteberettigede planter) og/eller dokumentation af salg af afgrøder, skal du godkende arealet. Eventuel dokumentation skal du tage kopi af og lægge på sagen i CAPTAS. 56 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

56 Hvis du konstaterer, at arealet ikke er holdt i en god plantagemæssig stand, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er ikke vedligeholdt i en god plantagemæssig stand (7.1.3) Lavskov For lavskov gælder det endvidere at for at aktivitetskravet er opfyldt, skal arealet være tilplantet senest 31. august Hvis et areal anmeldt som lavskov ikke er tilplantet senest den 31. august 2016 skal du i IMK vælge følgende observation: Lavskov ikke tilplantet senest 31/8 (7.1.2) Hvis du inden denne dato konstaterer en anden afgrøde på arealet, skal du ændre afgrøde til den konstaterede. Du skal så ikke anvende ovenstående observation. Hvis du konstaterer bar jord på et areal anmeldt som lavskov og du gennemfører kontrollen inden 1. september, skal du ikke ændre afgrøde (se bilag 2). Lavskov er kun støtteberettiget, hvis det er etableret, det vil sige lavskovsplanterne er plantet. Hvis du konstaterer, at arealet aldrig er blevet tilplantet, men fremstår som et naturareal med selvsåede træer, skal du underkende arealet (både som lavskovsareal og til grundbetaling) med følgende observation: Lavskovareal ikke tilplantet - naturareal (7.1.4) Et lavskovsareal skal stævnes mindst hvert 10. år. Det vil sige, at planterne på arealet skal skæres ned til roden stævnes/høstes mindst en gang hvert tiende år. Ansøger skal i Fællesskemaet angive, hvornår et lavskovsareal sidst er stævnet/høstet. Denne oplysning fremgår af kontrolgrundlaget. Hvis et lavskovareal ikke er stævnet mindst én gang hvert tiende år, skal du i IMK vælge observationen: Lavskov ikke stævnet hver 10. år (7.1.1) Hvis arealet ikke længere har karakter af lavskov, blandt andet fordi det ikke dyrkes landbrugsmæssigt, herunder at arealet ikke er stævnet/høstet, og du vurderer, at arealet mere har karakter af skov eller læhegn, kan du i IMK vælge én af følgende observationer: Skov (3.2.5) Læhegn (3.2.4) Plantetæthed og størrelse Med undtagelse af lavskov er der ikke opstillet krav til plantetæthed og størrelse af arealet for de øvrige typer af permanente afgrøder. NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 57

57 Plantetæthed og størrelse (lavskov) Figur 15. Til venstre: Lavskovsareal med spor og gange, vildtstriber, sø, afgræsningsareal og udgået lavskov. Til højre: Lavskovsareal med spor og gange og underkendte delarealer. Når du kontrollerer plantetæthed og størrelse for et lavskovsareal, skal du begynde med følgende (se figur 15): 10. Underkend arealer, der ikke er støtteberettigede til grundbetaling (vildtstriber, søer m.v.) 11. Ændr afgrødekode (og eventuelt underkend) delarealer, hvor plantetætheden (2000/8000 planter) ikke er overholdt, se nedenfor 12. Opsplit mark og ændr afgrødekode for delarealer (større end 0,30 ha), hvor arealet har anden anvendelse. 13. Hvis det resterende lavskovsareal er mindre end 0,30 ha eller bredden er under 7,5 m er det ikke støtteberettiget til grundbetaling og du skal underkende arealet, se nedenfor Husk altid hvis du ændrer et anmeldt lavskovsareal (eller et delareal) til græs, at kontakte Vagttelefonen, der så vil finde ud af om der er tale om permanent græs eller om det er omdriftsgræs. Det er ikke muligt at se dette ud fra græslagene i IMK. Dernæst skal du kontrollere om 20 %-reglen er overholdt: 14. Du kan enten vurdere: om det beplantede areal udgør mindre end 80 % af det samlede opmålte areal, eller om arealet med spor og gange udgør mere end 20 % af det samlede, opmålte areal I tvivlstilfælde skal du foretage opmåling med GPS 15. Hvis spor og gange udgør mere end 20 % af det samlede, opmålte areal, deler du marken op og konverterer al tilstødende udenoms-areal til græsareal (helt ind til stammerne af lavskoven). Se figur 16. Du skal i denne situation se bort fra reglen om 0,01/0,30 ha med hensyn til at ændre afgrødekode. Arbejdsarealer inde i lavskoven skal du regne med til lavskovsarealet. 58 NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte

58 Figur 16. Lavskovsareal hvor gange og spor udgør mere end 20 %, hvorfor udenoms-arealet ikke regnes med til lavskovsarealet. Du skal nu kontrollere om den gennemsnitlige plantetæthed er overholdt: 16. Kontrollér, om den gennemsnitlige plantetæthed for det resterende lavskovsareal er overholdt Arbejdsarealer, spor og gange skal indgå i bedømmelsen, hvorfor kravet på det beplantede areal kan være større end 2000/8000, se nedenfor 17. Underkend hele eller dele af lavskovsarealet, hvis dette ikke er tilfældet Til sidst skal du kontrollere om 20 %-reglen stadig er overholdt: 18. Kontrollér, om 20%-reglen for spor og gange nu er overholdt for den resterende godkendte del af lavskovsarealet. 19. Underkend hele lavskovsarealet, hvis dette ikke er tilfældet. Se arbejdsgangen i figur 17. Figur 17. Arbejdsgang i forbindelse med kontrol af lavskovsarealer. Størrelse (lavskov) For lavskov gælde det, at et areal skal være mindst 0,30 ha og være veldefineret og velafgrænset for at være støtteberettiget til grundbetaling. Bemærk, at en mark med lavskov må du kun regne som sammenhængende med et andet lavskovsareal. Dette betyder, at arealer med lavskov altid i sig selv skal være mindst 0,30 ha. Hvis du konstatere, at arealet er mindre end 0,30 ha, og arealet ikke er anmeldt som MFO, skal du i IMK vælge følgende observation: NaturErhvervstyrelsen / Arealkontrolinstruks/Direkte arealstøtte 59