Instruks 1 Generelt Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2019

Transkript

1 Instruks 1 Generelt Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2019 Maj 2019, version 1

2 Dokumentinfo: Dokumenttype: Instruks, kontrolinstruks Klassifikation: Arbejdsbrug Dataejer: HENVOR Forfatter: JJE, ELSHAN Godkender(e): KAKJ Ikrafttrædelsesdato: Dato for næste revision: Revisionshistorik: Dato Noter Forfatter(e) Godkendelse Instruks til godkendelse hos Miljø & Biodiversitet og Direkte Betalinger JJE, ELSHAN KAKJ Godkendt af Miljø og Biodiversitet og Direkte Betalinger. JJE, ELSHAN KAKJ Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Team Areal og Projekt, Jordbrugskontrol Foto: Anne Bach ISBN: Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 2

3 Indhold 1. NYT SIDEN SIDST Nyt siden OVERORDNEDE OPLYSNINGER Indledning Faglige og administrative spørgsmål IT spørgsmål Servicekald husk FJAKT Retsgrundlag Koordinering med andre kontroller Den generelle kontrolinstruks Udveksling af information med ansøger Force Majeure Svig Varsling af kontrol Ikke muligt at komme i kontakt med ansøger Nægtet kontrol Sådan rekvirerer du en kontrol Retursager Fra kvalitetssikring i Team Areal & Projekt Fra Team Areal & Projekt på foranledning af Arealtilskud eller Kort & GIS Genoptagelse KONTROLOPGAVER I CAP-TAS Fysisk kontrolopgave Opdatering af kontrolgrundlaget Screening Fysisk besigtigelse Kvittering for besigtigelse Øvrig registrering på tablet Registrering af observationer i IMK Ændring af afgrødekode i IMK Registrering i CAP-TAS Beregninger i CAP-TAS Fanen Kørte beregninger Validér Udgange Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 3

4 3.2 Kvalitetssikringsopgave Brevopgave Tilføjelse af dokumenter MATERIALE TIL BRUG FOR KONTROLLEN Arealkontrolportalen Tildeling af sager Taskargument/prioriteringssystem Sagens status CAP Rapporter Status kontrolsag: Status kontrolopgave: Kontrol LIS rapporter Kontrolforberedende rapport - marker, dyr og gødning (Mark og dyr-rapporten) Tjek ud Opdatering af data Tilbage til Fælles indbakke (tjek ind) Tjek ud - igen Ændring Frigør sag Opdater kontrolopgave (før kontrolbesøg) Genstart Header Hjælpeskemaer i CAP-TAS Kontrolgrundlag Opdatering af kontrolgrundlag Print af kontrolgrundlag ValidationErrorlist FS Accepteret ansøgning sidste IMK Kontrol, der ikke er klar (trods klarmelding) Øvrige forhold Markkort :1 49 Billedmateriale Ortofotos Marker uden billeddækning Rettelser til markblok Fradrag, grundbetaling Fradrag, grundbetaling og artikel Kontrol af krav om flere afgrødekategorier (DHI GRAS) Yderligere materiale til kontrollen Kort og tilsagn Dispensationer Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 4

5 5. DOKUMENTATION AF KONSTATEREDE FORHOLD Opmåling i marken Billeddokumentation Observationer Forhold, der er fundet i orden Øvrig dokumentation Kontrolresultat Arealkontrol - resultat Efterafgrøder - resultat Kontrolresultat Materiale til ansøger Ønsker at modtage breve på papir Afrunding Kontrollørbemærkning til høringssvar KONTROLTIDSPUNKT OG KONTROLTYPER Klarmelding Kontroltidspunkt kontrol (K_) Fremgangsmåde, hvis fysisk kontrolopgave Fremgangsmåde, brevopgave Fremgangsmåde, hvis kvalitetssikring Rekvireret kontrol (R_) Besigtigelse Fremgangsmåde, fysisk kontrolopgave: Fremgangsmåde, brevopgave Fremgangsmåde, hvis kvalitetssikring Fuld kontrol Besigtigelse Fremgangsmåde, brevopgave Fremgangsmåde, hvis kvalitetssikring Efterkontrol (E_) Fremgangsmåde, fysisk kontrolopgave: Fremgangsmåde, brevopgave MFO-ekstrakontrol (Z_) Fremgangsmåde, kontrolopgave: Fremgangsmåde, brevopgave Fremgangsmåde, hvis kvalitetssikring Sprøjteforbud i majs efterkontrol (S_) Fremgangsmåde, fysisk kontrolopgave: Fremgangsmåde, brevopgave Kontrol af efterafgrøder i majs - ekstrakontrol (M_) Fremgangsmåde, fysisk kontrolopgave: Fremgangsmåde, brevopgave Fremgangsmåde, hvis kvalitetssikring Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 5

6 6.9 Kontrol uden Fællesskema (X_) IKKE ANMELDTE AREALER Hvornår er et areal anmeldt GLM-element, der ikke er indtegnet Landbrugsareal, der ikke skal være anmeldt Ikke anmeldte arealer Bloknummer Ikke anmeldte arealer og kontrol af aktivitetskrav Ikke anmeldte tilsagnsarealer MO4, MO5, MO7, MO8, MO9, MO13, MO16, MO50, MO55, MO74, MO75, MO76, MO77: Ikke-anmeldt tilsagnsareal skal registreres OM35, ØA36, ØA37, MO56, MO57, MO66 og MO67: Ikke-anmeldt tilsagnsareal skal ikke registreres Indtegnet areal uden for tilsagnslaget RÅDIGHED Pligtige/husdyrafgrøder og alternativer og rådighed ANDEN AFGRØDE END ANMELDT (AFGRØDEBESTEMMELSE) Ændring af afgrøde Kontrol før 26. juli Kontrol efter 25. juli, men før 25. september Kontrol efter 25. september Areal med permanent græs (0,01 ha - 0,3 ha) Brak og lavskov Permanent græs eller omdriftsgræs? Kan afgrøden fastslås ud fra luftfotos? Observationer og ændret afgrøde Dyrkning i beskyttelseszonen omkring vandboringer MINDSTE AREALER Direkte støtte og støtte under landdistriktsprogrammerne Direkte Støtte: Minimum 0,30 ha Undtagelser fra kravet Anmeldt under 0,30 ha Mindste arealer og grønne krav Ordninger under landdistriktsprogrammet Minimum 0,3 ha, da tilsagnet blev givet Intet mindstekrav Mindstekrav skal ikke kontrolleres Afgrødekode Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 6

7 11. RETSGRUNDLAG Svig 96 Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 7

8 1. Nyt siden sidst 1.1 Nyt siden 2018 Ny type kontrol Landbrugsstyrelsen indfører satellitbaseret kontrol af grundbetaling i Satellitbaseret kontrol, også kaldet monitorering, er en metode, hvor analyser af satellitbilleder bliver anvendt til at kontrollere, at ansøger overholder støttebetingelserne for grundbetaling på sine marker. Det betyder, at der er indført en ny kontroltype: A: Opfølgning på satellitbaseret kontrol Samtidig er Gul kort kontrollen ikke en del af den fysiske kontrol i Ny frist for opfyldelse af aktivitetskravet på grundbetaling Fristen for opfyldelse af aktivitetskravet på grundbetaling er ændret til d. 25. september. Aktivitetskravet har hidtil skullet være opfyldt d. 15. september. Aktivitetskravet på ordninger under Landdistriktsprogrammet er uændret. Ændrede kontrolårsag Der er sket en del ændringer i kontrolårsager. Der er tilføjet en del nye kontrolårsager. De er listet herunder. Kontrolårsag g er ændret i Kontrolårsagen har været brugt til 5-årig ø-støtte, som er udfaset i Kontrolårsag g er tilknyttet til forårsslåning i Kontrolårsag r: Mellemafgrøder/tidlig såning (alternativer til målrettet regulering) Kontrolårsag l har ændret navn til Målrettet kvælstofregulering Kontrolårsag m har ændret navn til Pligtige/husdyrefterafgrøder og alternativer Kontrolårsag 5 Efterafgrøder etableret mellem 21/8 og 28/8 Kontrolårsag 6 Udskydelse af høstdato til 3/9 Kontrolårsag 7 Efterafgrøder etableret mellem 29/8 og 7/9 Kontrolårsag 9 Obligatorisk krav målrettet regulering Udgåede kontrolårsager Kontrolårsag ø og å udgår af den fysiske kontrol i Kontrollen vil fremover ske administrativt. Der kan komme rekvirerede sager, som opfølgning på den administrative kontrol. 2-årigt aktivitetskrav på bestøver- og blomsterbrak. Der er indført et 2-årigt aktivitetskrav på bestøver- og blomsterbrak. Læs mere i afsnit 3.x og Instruks 3. Telemåling og screening Telemålingsopgaven er taget ud af kontrollen i Der vil heller ikke være telezoner. Du skal fortsat screene de marker der fremgår af kontrolgrundlaget, inden du gennemfører den fysiske kontrol. Menneskeskabte konstruktioner Der er kommet en præcisering, som betyder at menneskeskabte konstruktioner i markblokgrænsen skal have en observationer. For 2019 gælder at disse observationer skal kun oprettes, hvis menneskeskabte konstruktioner ligger i kanten af markblokken og inden for en markindtegning. Kanten af blok er 4 m eller tættere på blokgrænsen. Læs mere i afsnit om registrering i IMK. Varsling af kontrol og nægtet kontrol er opdateret efter den generelle kontrolinstruks Der er foretaget en opdatering af Den generelle kontrolinstruks. Denne instruks er opdateret i henhold dertil. Læs mere i afsnit 2.20 om varsling af kontrol og nægtet kontrol. Kvalitetssikring vil ske, når du har dannet brev Sager, som er udtaget til kvalitetssikring, vil automatisk overgå til kvalitetssikringsopgaven, når du danner brevet. Det vil sige, du kan først sende brevet, når kvalitetssikringen er afsluttet. Hvis sagen er godkendt i kvalitetssikringen skal du ikke sende brev. Det bliver gjort automatisk for dig inde i CAP. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 8

9 Bemærkninger til sagsbehandler Fanen Bemærkninger er opdateret på flere måder. Læs mere om opdateringerne i afsnit Genoptagelse og Registrering i CAP-Tas. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 9

10 2. Overordnede oplysninger 2.1 Indledning Arealkontrollen omfatter kontrol af: Direkte støtte o Grundbetaling o Grøn støtte o Støtte til unge nyetablerede landbrugere 1-årig ø-støtte Arealordninger under landdistriktsprogrammet o Omlægningstilskud o Økologisk arealtilskud o Miljøordningerne Paradigmeskifte for kontrol af Direkte støtte Landbrugsstyrelsen indfører satellitbaseret kontrol af arealer under Grundbetaling i Satellitbaseret kontrol, også kaldet monitorering, er en metode, hvor der anvendes analyser af satellitbilleder til at kontrollere, at ansøger overholder støttebetingelserne på marker hvortil der er søgt støtte. Den satellitbaserede kontrol medfører en bevægelse væk fra en detaljeret kontrol af enkelte ansøger udtaget via stikprøver til en mindre detaljeret kontrol af samtlige landbrugsarealer. Dette betyder, at ansøgerne vil opleve, at vi i vores kontrol fokuserer på de store overtrædelser og ikke på de mindre detaljer. Den fysiske kontrol som opfølgning på monitorering sker sidst på kontrolsæsonen. I 2019 bliver der dog ikke underkendt GB-marker direkte på grundlag af den satellitbaserede kontrol. Alle såkaldte "røde" marker fra den satellitbaserede kontrol kontrolleres fysisk på bedrifterne som led i en særlig kvalitetssikring i det første år med satellitbaseret kontrol. Derfor indføres en ny kontroltype A, som hedder "Opfølgning på monitorering". På øvrige landbrugsstøtteordninger, som for eksempel økologisk arealtilskud og grønne krav, vil der fortsat være fysisk kontrol i 2019 efter de gældende regler. Det vil sige fysiske kontrolbesøg på 5% af ansøgerne. Disse kontroller er fordelt over hele kontrolsæsonen som forrige år. Den Fysiske kontrol i 2019 omfatter også kontrol af målrettede efterafgrøder, pligtige/husdyr efterafgrøder og alternativer til pligtige/husdyr efterafgrøder 5 procents-populationen (ordinær kontrol) er i år opdelt i to: én population, hvor ansøger i Fællesskemaet ikke har anmeldt efterafgrøder/græsudlæg i majs (kontrolårsag forskellig fra 8) og én, hvor ansøger har anmeldt efterafgrøder/græsudlæg i majs (kontrolårsag = 8). Kontrolperioden er ikke ens for de to populationer. Kontrollen af ansøgere uden efterafgrøder/græsudlæg i majs forventes afsluttet senest 30. november 2019, mens kontrollen af ansøgere med efterafgrøder/græsudlæg i majs forventes afsluttet senest 27. december Den fysiske kontrol finder sted i perioden fra 17. juni 2019 og indtil kontrollen er endeligt afsluttet i henhold til kontrolaftalen. 2.2 Faglige og administrative spørgsmål Kontakt vagttelefonen på , hvis du har spørgsmål til gennemførelse af kontrollen. 2.3 IT spørgsmål Hvis der er tale om et IT-relateret spørgsmål spørg kollegaer og tovholder om de har samme problem eller kontakt vagttelefonen. Oplever du problemer i CAP-TAS eller IMK, så er det en god ide at undersøge om IT har varslet driftsstop eller opdateringer. Se status på Intranettet. IT har faste servicevinduer for CAP-TAS og IMK hver tredje uge og visse weekender året rundt. Servicevinduer betyder, at det ikke er muligt at arbejde i CAP-TAS/IMK i de tidsrum. De planlagte lukkeperioder bliver varslet blandt andet som nyheder om Tast Selv, som du opfordres til at abonnere på, eller du kan se dem her: Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 10

11 IT melder også systemnedbrud ud på intranettet, så snart de har konstateret dem. Tjek her om det problem, du sidder med, kunne være omfattet. Servicekald husk FJAKT2019 Indberet altid fejl via Serviceportalen, som ligger som genvej på din pc s skrivebord. Hellere én gang for meget end én for lidt. Sådan gør du: - Åbn Serviceportalen via gennemvejen på din pc ers skrivebord - Vælg/klik på Indmeld en fejl Du kommer nu frem til en side der hedder Opret en fejlmelding, se Figur 1.1. Her skal du altid: - Vælge CAP-TAS-PROD-LBST (også selvom fejlen vedrører IMK), under Evt. berørt fagsystem - Skrive FJAKT2019 som det første i Overskrift på fejlmelding. Husk at skrive hvad der fejler og hvor det fejler, efter FJAKT2019. Herefter udfylder du feltet, hvor du beskriver fejlen. En god huskeregel er at du ikke skal bruge forkortelser og husk at skrive klart og tydeligt en IT medarbejder er ikke ekspert i at kontrollere marker. Figur 1.1: Fejlmelding i Serviceportalen Team Areal & Projekt bliver løbende orienteret om indberettede fejl, hvis overskriften indeholder "FJAKT2019 og er med til at prioritere hvilke, der skal løses først. 2.4 Retsgrundlag De forskellige ordningers retsgrundlag, herunder EU-regler, danske regler og vejledninger kan du se under de enkelte ordninger. Du finder retsgrundlaget på henholdsvis og De lokale afdelinger skal ajourføre papirudgaver af retsgrundlaget efter behov. Vejledningerne til de enkelte ordninger kan du finde på Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Koordinering med andre kontroller Kontrollen omfatter alle arealordninger og skal så vidt muligt - koordineres med andre kontroller. Det kan for eksempel være kontrol af gødningsregnskab, økologi (obligatorisk årlig kontrol) og dyreordninger. Koordineringen kan ske ved hjælp af planlægnings-rapporterne, for eksempel Kontrolforberedende rapport marker, dyr og gødning som findes i NY INFOVIEW. Her fremgår alle de kontroller, som Landbrugsstyrelsen har planlagt at gennemføre på en bedrift i Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 11

12 Her ses hvilke typer kontrol ansøger er/har været udtaget Her kan man se på datoerne, hvornår der har været kontrol. De kontroller, som ikke er udført endnu, er uden dato. Du bør så vidt muligt ikke udføre kontrol flere gange på den samme bedrift inden for en 3-måneders periode. 2.6 Den generelle kontrolinstruks Retssikkerhedsloven og God kontroladfærd I den generelle kontrolinstruks kan du læse om Retssikkerhedsloven og God kontroladfærd. Her står beskrevet, hvilke dokumenter du skal udlevere til ansøger, inden du begynder kontrollen, og hvilken adfærd, der er hensigtsmæssig under kontrollen. Veterinær- og sikkerhedsforskrifter m.v. I den generelle kontrolinstruks, samt på internettet kan du se de hygiejneforanstaltninger, du skal tage hensyn til ved besøg i stalde og på marker med dyr, og de sikkerhedsforskrifter, du skal overholde i forbindelse med udførelse af kontrolarbejde. Du kan finde den generelle kontrolinstruks på intranettet: Udveksling af information med ansøger Ansøger skal have retssikkerhedsbrevet, inden du går i gang med kontrollen. Husk fotodokumentation. Retssikkerhedsbrevet er i Workzone, men du kan også finde det på arealkontrolportalen på intranettet: Når du kontrollerer grundbetaling, grøn støtte unge landbrugere og 1-årig ø-støtte skal du sætte kryds ud for Regler om landbrugsstøtte. Når du kontrollerer økologiordninger og miljøordninger skal du sætte kryds ud for Regler om støtte til landdistrikter. Når du kontrollerer målrettede og pligtige efterafgrøder skal du sætte kryds ud for Regler om natur- og miljøbeskyttelse. Desuden skal ansøger have folderen: Information om kontrolbesøg. Folderen kan du finde på internettet: 8.pdf Hvis ansøger oplyser, at der er indsendt ændringer til ansøgningen, som ikke fremgår af kontrolgrundlaget, skal du få oplyst, hvornår disse ændringer er indsendt og sammenholde det med, hvornår du senest har opdateret kontrolgrundlaget. Hvis du har opdateret kontrolgrundlaget lige inden du har begyndt kontrollen (taget kontakt til ansøger) fastholder du kontrolgrundlaget, og gennemfører kontrollen på dette grundlag. Hvis det er et slip skal du sørge for at få opdateret kontrolgrundlaget, inden du begynder kontrollen: o Hvis ændringerne herefter fremgår i kontrolgrundlaget, skal du tage hensyn til disse i forbindelse med kontrollen o Hvis ændringerne ikke fremgår af et opdateret kontrolgrundlag, fastholder du kontrolgrundlaget og gennemfører kontrollen på dette grundlag Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 12

13 Du kan eventuelt tage kontakt til Vagttelefonen, der så vil finde ud af, om der er indsendt ændringer, der endnu ikke er sagsbehandlet og om disse ændringer skal indgå i kontrollen. Hvis ændringerne skal indgå, skal du afvente opdatering af kontrolgrundlaget, før du færdiggør kontrollen. Hvis ændringsønskerne ikke ligger inden for det, som ansøger kan ændre efter ansøgningsfristens udløb, eller ændringerne for eksempel er fremsendt efter en henvendelse til ansøgeren fra Landbrugsstyrelsen, eller efter, at der er varslet et kontrolbesøg, vil de aldrig komme til at fremgå af kontrolgrundlaget. I disse tilfælde skal kontrollen tage udgangspunkt i den oprindelige ansøgning. Hvis du ved et kontrolbesøg finder fejl eller mangler, må du ikke udtale dig om, hvordan sagen senere kan tænkes at blive afgjort i den videre sagsbehandling. Det kan være en fordel, at du gennemgår kontrolresultatet med ansøger, inden du sender sagen i høring, så eventuelle uenigheder kan afklares så tidligt i forløbet som muligt. Ansøgers mulighed for at trække marker ud efter kontrolbesøg Ansøger har mulighed for at trække marker ud efter første kontrolbesøg. Ansøger kan ikke trække marker ud, hvor der er fradrag eller observationer. Du kan tage kontakt til Arealtilskud, Sille Gro Johansen, sigrjo@lbst.dk, hvis du har spørgsmål i den anledning. Kontrol af konkursboer, dødsboer og lignende Du kan komme ud for at skulle på kontrol på konkursboer, dødsboer eller lignende. Kontrollen skal gennemføres på samme måde som alle andre kontroller. Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at ringe til Vagttelefonen. 2.8 Force Majeure Det er altid muligt for ansøger at anmode om force majeure. Anmodningen skal være indgivet senest 15 arbejdsdage efter at ansøger har været i stand til at anmode om force majeure. En force majeure anmodning skal indeholde en god forklaring af problemet og understøttes af data, der viser, at der er tale om usædvanlige omstændigheder. Det er Arealtilskud, Stab og Support, der modtager henvendelser vedrørende force majeure. Det er ansøger selv, eller ansøgers konsulent (stedfortræder), der skal sende anmodningen om force majeure. Den kan sendes til arealtilskud@lbst.dk. Sagsbehandlingen vil efterfølgende tage stilling til, hvorvidt anmodningen om force majeure imødekommes. Selvom ansøger har anmodet om force majeure eller oplyser under kontrolbesøget, at der vil blive anmodet om force majeure, skal du gennemføre kontrollen ud fra de gældende regler og de faktiske forhold på kontroltidspunktet. Du skal markere i feltet Dispensation / Force Majeure på Besøgsdata -fanen, hvis ansøger har fremvist en sagsbehandlet ansøgning om force majeure. 2.9 Svig Mistanke om svig I forbindelse med kontrolbesøg kan du støde på ting, der tyder på, at en støttemodtager bevidst forsøger at få udbetalt støtte, ansøger ikke er berettiget til. Svig er vanskeligt at opdage og endnu sværere at bevise, fordi ansøgeren bevidst forsøger at skjule de faktiske omstændigheder for os. Det er vigtigt at registrere mistanke om svig, så der kan følges op på mistanken ved en særskilt undersøgelse. Desuden skal Landbrugsstyrelsen kunne dokumentere, at vi opfylder vores pligt til at bekæmpe svindel med EU-midler. Du må ikke oplyse ansøger om, at vi har en mistanke om svig. Definitioner Svig er en form for uregelmæssighed. Det, der adskiller svig fra andre uregelmæssigheder, er at ansøger bevidst omgår betingelserne for, hvordan støtte opnås eller anvendes. Der kan være tale om en bevidst handling, som at give falske oplysninger om støtteberettigelse, eller en bevidst undladelse, som at tilbageholde oplysninger, der ville påvirke retten til støtte. Uregelmæssighed: Enhver overtrædelse af en støttebetingelse, der fører eller kunne føre til en uretmæssig udbetaling. Svig: En forsætlig handling, der påvirker retten til støtte eller omfanget af støtte. Det kan være ukorrekte erklæringer eller dokumenter, tilsidesættelse af en oplysningspligt eller anvendelse af midler eller investeringer til andet formål end de var bevilget til. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 13

14 Mistanke om svig: En uregelmæssighed, som det er nødvendigt at følge op på for at undersøge, om der er tale om svig. Fremgangsmåde Hvis du under en kontrol får en konkret mistanke om svig, skal du dokumentere de forhold, der giver anledning til mistanken. Efter kontrollen sender du en særskilt besked til Denne mail vedrørende mistanke om svig og skal ikke i høring, da vi på dette tidspunkt ikke skal oplyse ansøger om mistanken. Det er Arealtilskud, Stab og Support, der sender mistanke om svig i høring, efter at mistanken om svig er vurderet og eventuelle supplerende oplysninger er indhentet. Der er vigtigt, at mistanken kan dokumenteres, da dette er grundlaget for at følge op på sagen. Du vil ofte se, at en uregelmæssighed er til fordel for støtteansøger. Det er ikke i sig selv grund nok til at behandle sagen som mistanke om svig. Der skal være konkrete tegn på, at "fejlen" er begået med vilje, ellers behandles sagen som en uregelmæssighed, hvilket stadig ofte vil medføre reduktion eller bortfald af støtte. Husk at beskrive baggrunden for din mistanke og gerne hvilke forhold, der skal undersøges, for at mistanken kan af- eller bekræftes. Henvendelser om svig fra borgere Under en kontrol kan det ske, at ansøger eller andre personer fortæller dig om svig med EU-midler, der ikke vedrører den kontrol, som du udfører. Du skal opfordre personen til at gå videre med sin mistanke. Det kan enten ske ved at henvise til Landbrugsstyrelsens hjemmeside, skrive en mail til svig@lbst.dk eller henvise vedkommende til at skrive til Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V. Hvis de oplysninger, du får fra borgeren, er så konkrete, at man kan identificere den støttemodtager og støtteordning/udgift, der muligvis er begået svig med, skal du give besked til Arealtilskud, Stab og Support. Se "Fremgangsmåde" ovenfor Varsling af kontrol Du skal som hovedregel foretage kontrollen uanmeldt. Det vil sige, at du ikke anmelder (varsler) dit kontrolbesøg til ansøger i forvejen. Du skal derfor undlade at indtale besked om forestående kontrolbesøg på en telefonsvarer, ligesom du ikke må lægge sedler om kontrolbesøg og foldere i postkassen, hvis ansøgeren ikke er hjemme ved et uanmeldt besøg. Der er dog enkelte tilfælde, hvor der kan være grund til at fremme planlægningen og gennemførslen af en kontrol. Det kan være i forbindelse med revisioner, supervisioner og følgekontrol. Der kan også være særlige tilfælde, hvor du har en formodning om, at ansøger ikke er hjemme og er nemmest at træffe på telefonen om morgenen. Varslingsperioden skal dog være kortest mulig og helst ikke ud over 48 timer. Hvis du varsler en kontrol, skal du tilføje en begrundelse i feltet dertil på fanen Besøgsdata. Eneste type af kontroller som du må varsle helt op til 14 dage er MFO-ekstra kontroller (Z-sager), og kun når denne kontrol alene indebærer kontrol af MFO-efterafgrøder og intet andet. Der er et særligt varslingsbrev, som du skal anvende. Du skal på fane Besøgsdata markere at kontrollen er varslet med 14 dage. Hvis en ansøger ikke er i stand til at deltage i en kontrol efter, at kontrollen er varslet, og ansøger vil være til stede, skal du lave en aftale med ansøgeren om - og om nødvendigt insistere på - at du på egen hånd besigtiger i hvert fald nogle af markerne Ansøger er ikke tilstede ved uvarslet kontrol Hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med en ansøger, beskriver den generelle kontrolinstruks, hvad du skal gøre. Du kan finde den her: Her kan du også læse om varsling af kontrol, der normalt er uvarslet og selvinkriminering. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 14

15 2.12 Nægtet kontrol Hvis ansøger nægter kontrol, skal du gøre opmærksom på, at konsekvensen af at nægte en kontrol er, at der ikke kan ydes støtte for Du kan læse mere om nægtet kontrol i Den generelle kontrolinstruks Generelle retningslinjer for kontrol på jordbrugsområdet. Du finder den på Intranettet: Hvis ansøgeren fastholder, at du ikke må gennemføre kontrollen, skal du sætte flueben ved nægtet kontrol i fane besøgsdata i CAP-TAS, og udfylde resten af besøgsdata fanen. Du må ikke tilføje noget på andre faner. Der vil blive dannet et særligt brev Sådan rekvirerer du en kontrol I forbindelse med en kontrol kan du komme ud for at skulle rekvirere en anden kontrol hos ansøger. Dette kan være tilfældet, for eksempel hvis du konstaterer en overtrædelse af KO-reglerne. Fremgangsmåde: KO-kontrol Ret henvendelse til team KO i Augustenborg på jordbrugskontrol@lbst.dk. Skriv gerne følgende i overskriften til mailen: Oprettelse af AKO. Efterkontrol Sker automatisk ud fra din markering i fane Efterkontrol eller fane MFO-Efterafgrøder i majs i CAP-TAS eller ud fra om ansøger har angivet efterafgrøder i Fællesskemaet Retursager Fra kvalitetssikring i Team Areal & Projekt Team Areal & Projekt gennemfører kvalitetssikring af mellem 40 og 50 af alle arealkontroladresser. Sagerne bliver kvalitetssikret, efter du har dannet brevet, men før brevet bliver sendt. Du vil altid få oplyst, når en af dine sager er blevet kvalitetssikret. Hvis kvalitetssikringen viser, at du skal ændre noget, får du en retursag via en mail fra Team Areal & Projekt og sagen kommer automatisk tilbage til dig i CAP. Af mailen fremgår det, hvilken af dine sager, der er blevet kvalitetssikret, og resultatet af kvalitetssikringen. Hvis kvalitetssikringen ikke har givet nogen anledning til, at du skal ændre i sagen bliver brevet automatisk sendt til ansøger. Er det en høringssag får du sagen tilbage efter høring. Du modtager en mail med resultatet af kvalitetssikringen af din sag. Hvis kvalitetssikringen har givet anledning til, at du skal behandle sagen igen, skal du på baggrund af mailen fra Team Areal & Projekt vurdere sagen igen. Hvis du mener, at du har behandlet sagen korrekt, og at der derfor ikke er grundlag for at ændre i sagen, skal du besvare mailen fra Team Areal & Projekt. I dit svar skal du argumentere for, hvorfor du vurderer, at sagen ikke skal ændres. Hvis du vurderer, at det er korrekt, at der er fejl i sagen og du derfor skal ændre sagen, skal du besvare mailen fra Team Areal & Projekt. I mailen skal du redegøre for, hvilke ændringer du foretager i sagen. Afvent herefter svar fra Team Areal & Projekt, inden du foretager ændringerne. Fra Team Areal & Projekt på foranledning af Arealtilskud eller Kort & GIS Du modtager en fra Team Areal & Projekt. Af mailen fremgår det hvilke punkter, Arealtilskud eller Kort & GIS mener, du bør forholde dig til. Du skal på baggrund af mailen fra Team Areal & Projekt vurdere sagen igen. Hvis du mener, at du har behandlet sagen korrekt, og at der derfor ikke er grundlag for at behandle sagen igen, skal du besvare mailen fra Team Areal & Projekt. I dit svar skal du argumentere for, hvorfor du vurderer, at sagen ikke skal behandles igen. Hvis du vurderer, at der er grund til at behandle sagen igen, skal du besvare mailen fra Team Areal & Projekt. I mailen skal du redegøre for, hvilke ændringer du vil foretage i sagen. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 15

16 Afvent herefter svar fra Team Areal & Projekt, inden du foretager den påtænkte behandling. Du må ikke sende brevet, før du får go fra Team Areal & Projekt. Journalisér både mailen fra Team Areal & Projekt og dit svar på sagen i CAP-TAS. Bemærk, at du også kan modtage retursager direkte fra Arealtilskud eller fra Kort & GIS. Hvis det er tilfældet, skal du også journalisere disse mails på sagen i CAP-TAS. Husk, inden du genoptager sagen at rette henvendelse til Vagttelefonen, både for at orientere om retursagen, men måske også for at få afklaret hvorvidt det er rimeligt at sagen kommer retur og du skal rette noget Genoptagelse Genoptagelse handler alene om, at du skal gøre noget ved en kontrolsag, som du har fuldstændig afsluttet og som er overført til Fællesskema-sagen. Når en kontrolsag er overført til Fællesskema-sagen (Intern Status 2 = Sagsbehandling på FS ) kan du ikke bare genoptage sagen. Dette skyldes primært, at hvis der er sagsbehandling i gang på Fællesskema-sagen, vil dette arbejde gå tabt, hvis du genoptager sagen. Du må først genoptage sagen, når Fællesskemasagen er i status Afventer korrektion af kontrolresultatet og når der ikke er igangværende sagsbehandling på sagen. Du skal derfor rette henvendelse til Arealtilskud (Katrine Marie Smidt Jessen, kamaje@lbst.dk), der herefter vil give dig besked, når/om du må genoptage sagen. Sager som du får retur fra Arealtilskud vil altid være klar til genoptagelse. Arealtilskud har sørget for, at der ikke er sagsbehandling i gang, når de sender retur til dig. Se tekniske guide med hensyn til hvordan du genoptager en sag. Faneblad Bemærkninger har fået et nyt felt til genoptagelsessager. Du kan markere, hvem der har genoptaget en kontrolsag via en drop-down menu. Hvis du som kontrollør har genoptaget sagen, beskriver du begrundelsen i feltet Årsag til genoptagelsen. Begrundelsen skal altid indeholde: - årsag til genoptagelse - hvad rettelsen går ud på Det kunne for eksempel være Genoptaget efter aftale med Katrine Schmidt fra FS pga. behov for genberegning af grønne krav. Hvis en sagsbehandler har genoptaget sagen, fremgår sagsbehandlerens bemærkninger vedr. genoptagelsen i et felt, og sagsbehandlerens initialer fremgår. Felterne Berørte marker og Ordning(er) Her beskriver du, hvilke marker du har foretaget ændringer på og hvilke ordninger, disse ændringer har indvirkning på. Ligesom kontrollørens bemærkninger skal tilføjes i de tilfælde, hvor en sagsbehandler har genoptaget kontrolsagen. Når kontrolløren tilføjer bemærkninger, stemples feltet automatisk med initialer og dato. Hvis genoptagelsen ikke har haft betydning for kontrolresultatet, skal du også skrive det. Husk igen, det er vigtig, at du skelner mellem de forskellige ordninger. 3. Kontrolopgaver i CAP-TAS Selve arealkontrollen foregår i CAP-TAS og IMK, hvor kontrolopgaven i CAP-TAS er din indgang til at forberede og afrapportere arealkontrollen. I 2019 er arealkontrolopgaven i CAP-TAS delt i følgende opgaver: Fysisk kontrol Brev Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 16

17 Kvalitetssikring Opgaverne skal gennemføres i ovenstående rækkefølge. Der er dog typer af sager, der springer over en eller flere af opgaverne. Efterkontroller er nye kontroller i CAP-TAS, hvor en del af oplysningerne fra den første kontrol er indlæst. Efterkontrollerne bliver automatisk dannet henholdsvis 13. september (E-sager) og 11. november (S-sager) på baggrund af de markeringer, du har foretaget i kontrolopgaven. Efterkontrollerne følger samme rækkefølge som de andre kontroller. Telemåling udgår i Fysisk kontrolopgave Opgaven ligger i CAP-TAS og indeholder følgende i forhold til forberedelse og afrapportering: Forberedelse - Kontrolopgaven opdateres - Kontrolgrundlaget opdateres - Overfør sagen til din Ipad Materiale til brug for kontrollen er beskrevet nærmere i kapitel 4. Afrapportering - Faner i CAP-TAS til afrapportering - Et kontrolkort i IMK, til indtegning af observationer - Valideringer i forhold til afslutning af fysisk kontrolopgave Afrapportering og dermed dokumentation af konstaterede forhold er beskrevet nærmere i kapitel 5. Fysisk kontrolopgave omfatter følgende opgaver: - Screening af marker, som skal besigtiges - Fysisk besigtigelse af marker, herunder eventuelt opmåling - Kvittering for besigtigelse - Registrering af observationer i IMK - Ændring af afgrødekode i IMK - Registrering i CAP-TAS - Beregninger i CAP-TAS - Validering Opdatering af kontrolgrundlaget Du opdaterer kontrolgrundlaget ved i CAP/TAS at gøre følgende: 1. Kør beregning 1. Hent fra IMK 2. Kør beregning Opdatér kontrolopgave (før kontrolbesøg) 3. Åbn Kontrolgrundlag 4. Klik på Opdatér knappen øverst til højre i kontrolgrundlaget (se Figur 1.2). Figur 1.2: Opdatér knappen i kontrolgrundlaget. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 17

18 OBS: Ved ovenstående er dit kontrolgrundlag KUN opdateret i forhold til kontrolopgaven, men IKKE i forhold til nyeste Fællesskema, i tilfælde af at der er modtaget ændringer efter kontrolopgaven er blevet tildelt dig. Screening Screening skal du altid foretage i IMK, før du besigtiger markerne. Det vil sige, du i IMK skal forberede den fysiske besigtigelse af markerne, herunder foretage åbenlyse fradrag. Husk, du må kun foretage fradrag, hvis baggrundskortet er fra Du skal screene alle marker som er markeret til besigtigelse. Fysisk besigtigelse Du kan i kontrolgrundlaget se, hvilke marker du skal besigtige. Her er markerne markeret med B (besigtigelse). Du skal kun besigtige de marker, som står til besigtigelse på kontrolgrundlaget Du skal på en ordinær kontrol (K-sag) besigtige marker anmeldt med en eller flere af følgende ordninger: - Omlægningstilskud (OM35) - Økologisk arealtilskud (ØA36/37) - Miljøvenlig drift af græsarealer (MO4) - Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning eller slæt (MO5) - 20-årig udtagning af agerjord (MO7) - 20-årig udtagning af græsarealer uden for omdrift (MO8) - Ændret afvanding (MO9) - Etablering af vådområder (MO13) - Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år (MO16) - Fastholdelse af vådområder, 20 år (MO50/55) - Opretholdelse af ændret afvanding (MO54) - Ændret afvanding i Tøndermarsken (MO64) - Pleje af græs- og naturarealer (MO56/57/66/67) - Statslige kvælstofområder (MO74) - Kommunale kvælstofområder (MO75) - Fosforvådområder (MO76) - Natura2000 projekter om naturlig vandstand (MO77/78) Hvis ansøger er omfattet af de grønne krav og har anmeldt marker uden at søge støtte til dem, skal du besigtige disse marker, hvis et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: - Har et omdriftsareal over 10 ha, og arealet ikke er afgrødebestemt ved DHI GRAS (h-sag) - Har et omdriftsareal over 15 ha, og arealet i Fællesskemaet er angivet med en af følgende afgrødetyper (z-sag): - MFO-brak - MFO-lavskov - MFO markbræmmer - MFO 2-meter bræmmer - MFO-GLM-søer og vandhuller - MFO-GLM-fortidsminder - Har et omdriftsareal over 15 ha, og du gennemfører kontrollen efter 12. september, og arealet i Fællesskemaet er angivet med en af følgende afgrødetyper: - MFO-græsudlæg - MFO-efterafgrøder - Har et permanent græsareal beliggende i Miljø sårbart område (MSO) Hvis ansøger er i periferien og har anmeldt marker uden at søge støtte til dem, skal du besigtige disse marker, hvis et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: - - arealet ikke er afgrødebestemt ved DHI GRAS (h-sag) - - har anmeldt arealet med permanent græs, brak eller omdriftsgræs Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 18

19 Hvis ansøger er i periferien og har anmeldt marker uden at søge støtte til dem, skal du besigtige disse marker, hvis et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: - - arealet ikke er afgrødebestemt ved DHI GRAS (h-sag) - - har anmeldt arealet med permanent græs Tabel 1.1: Afgrødetyper, som du skal besigtige, hvis marken fremgår af kontrolgrundlaget: Følgende marker, skal besigtiges Brak med og uden MFO Lavskov med MFO Skovrejsning Permanent afgrøde Buske og træer Hamp Planteskole/gartneri Svampe/champignon Græs i omdrift med LDP Permanent græs med LDP Udtagning Kontroltyper til besigtigelse - Opfølgning på monitorering (A-sager): Marker, hvor der er monitoreret og som også skal fysisk besigtiges. - MFO-ekstra kontrol (Z-sager): - Sager der er udtaget til kontrol af MFO og eventuelt også andre efterafgrødeordninger - Kontrol af efterafgrøder i majs ekstrakontrol (M-sager): Marker, hvor der i Fællesskemaet er angivet efterafgrøder/græsudlæg i majs - Efterkontrol (E-sager): Marker, hvor kontrolløren efter den ordinære kontrol (K, eller R-sag) har markeret at kontrollen ikke kunne afsluttes På nogle af sagerne vil desuden alle marker, hvor der i Fællesskemaet er angiver efterafgrøder/græsudlæg være markeret til besigtigelse - Sprøjteforbud på efterafgrøder i majs efterkontrol (S-sager): Majsmarker, hvor kontrolløren efter den første kontrol (K, Z eller E-sag) har markeret at kontrollen ikke kunne afsluttes, da majsen ikke var høstet på kontroltidspunktet Ved kontrol uden Fællesskema (X-kontrol) vil der ikke være nogen markering af besigtigelse. Du skal besigtige de arealer, der er omfattet af det/de tilsagn, som kontrollen vedrører. Yderligere besigtigelse Hvis ansøger ved kontrollen tilkendegiver, at et areal skal tælle med som MFO-areal og/eller efterafgrøder og alternativer, selvom det ikke i Fællesskemaet er angivet som et MFO-areal, skal du som udgangspunkt besigtige arealet, også selvom arealet ikke står til besigtigelse i kontrolgrundlaget. Kvittering for besigtigelse Hvis en mark er markeret til besigtigelse, skal du altid for marken angive en kvittering enten for at marken er besigtiget eller ikke besigtiget. Se oversigt over kvitteringerne i Tabel 1.2. Du skal angive besigtigelseskvitteringen på din tablet. Du kan med fordel foretage denne registrering i marken, hvorved kvitteringen vil blive georefereret. Besigtiget Hvis du har besigtiget et areal, skal du altid vælge besigtigelseskvittering nummer 1. Dog undtaget kontrol af efterafgrøder i majs, hvor du har gennemført kontrollen efter 10. september, her skal du vælge enten nummer 14 eller 15. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 19

20 Dette gælder også i forbindelse med rekvirerede kontroller, at hvis du har besigtiget marker ud over de marker, der er markeret til besigtigelse, at du skal kvittere for denne besigtigelse med kvittering besigtiget. Ikke besigtiget Der kan forekomme situationer (se nedenfor), hvor du ikke skal/kan besigtige en mark, som er markeret til besigtigelse. Hvis dette er tilfældet, skal du bruge en af de øvrige besigtigelseskvitteringer: 2. Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav, udtaget til efterkontrol Situation, hvor det på kontroltidspunktet ikke er muligt at kontrollere det krav, som gør, at marken er udtaget til besigtigelse. Du må kun vælge kvitteringen, hvis kontroltidspunktet er før 10. september og du ikke kunne afslutte kontrollen med det sammen. 3. Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Situation, hvor kontrollen bliver gennemført for sent i forhold til kravet. For eksempel kontrol af krav om flere afgrødekategorier, der først bliver gennemført efter 25. juli eller kontrol af MFO-efterafgrøder (ikke udlagt i majs), der først bliver gennemført efter 19. oktober. 4. Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) Som udgangspunkt skal en besigtigelse altid gennemføres. Men hvis arealet står fuldstændig under vand eller er dækket af sne, og det derfor ikke har noget formål at gennemføre besigtigelsen, skal du vælge denne kvittering. Hvis du vælger denne kvittering, skal du altid i bemærkningsfeltet vedrørende besigtigelse i CAP angive hvorfor. Bemærk dog, at med hensyn til miljøtilsagnene er der altid krav om besigtigelse, se nærmere i instruks Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 % MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Denne kvittering skal du bruge, hvis du hos en ansøger allerede har kontrolleret og godkendt mindst 5 % miljøfokusområde, og derfor ikke behøver at kontrollere yderligere miljøfokusområder. Du må kun bruge kvitteringen, hvis besigtigelsen alene skyldes efterafgrøder, og du må først bruge den efter 15. september. 8. Ikke besigtiget afgrøde konstateret lig anmeldt afgrøde ud fra ortofoto fra indeværende år Situation, hvor den eneste grund til, at arealet er markeret til besigtigelse, er, at ansøger er underlagt kravet om flere afgrødekategorier (kontrolårsag = h eller å), og afgrøden ikke er bestemt af DHI GRAS. Hvis du ud fra ortofoto fra 2019 kan bestemme afgrøden til at være den samme, som ansøger har anmeldt på arealet, og marken er ensartet, vælger du denne kvittering. Det kan for eksempel være raps, der blomstrede på det tidspunkt, hvor ortofotoet blev taget eller juletræer, hvor det tydeligt fremgår af ortofoto, at der er juletræer på hele arealet. Du må ikke bruge kvitteringen, hvis der er ordninger eller afgrøder på marken, der gør, at den altid skal besigtiges. Se foregående afsnit vedrørende markering af besigtigelse. Hvis du er i tvivl om afgrøden er den samme som anmeldt, skal du altid besigtige arealet. 12. Ikke besigtiget - andet Alle andre situationer, hvor det viser sig, at der ikke er nogen grund til at besigtige arealet, selvom det er markeret til besigtigelse. Du skal altid i IMK angive, hvorfor du har valgt denne kvittering i bemærkningsfeltet vedrørende besigtigelse. 14, Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs; der er ikke majs på arealet på kontroltidspunktet Skal bruges hvis du er på kontrol af MFO efterafgrøder i majs og der ikke er majs på kontroltidspunktet. Ved brug af denne kvittering sættes marken til efterkontrol af destruktionsforbuddet i CAP fanen MFO efterafgrøder i majs 15. Besigtiget kontrol af efterafgrøder i majs; der er majs på arealet på kontroltidspunktet Skal bruges hvis du er på kontrol af MFO efterafgrøder i majs og der er majs på kontroltidspunktet. Ved brug af denne kvittering sættes marken ikke til efterkontrol af destruktionsforbuddet i CAP fanen MFO efterafgrøder i majs 17. Besigtiget opfølgning på monitorering Denne kvittering skal du bruge, når du besigtiger arealer som opfølgning på monitorering via satellitbaseret kontrol. Når du bruger denne kvittering, sikrer du, at brevet bliver korrekt. 18. Ikke besigtiget besigtiget på tidligere kontrol Du skal bruge denne besigtigelseskvittering i de tilfælde hvor en mark udtaget til besigtigelse som opfølgning på monitorering via satellitbaseret kontrol allerede er blevet besigtiget ved en tidligere kontrol. Du skal altid tilføje en kommentar om, hvorfor du har valgt denne kvittering i bemærkningsfeltet i IMK. AUTO-kvittering Kvittering 10 og 13 markeret med rødt i Tabel 1.2 er såkaldte AUTO-kvitteringer. Det vil sige, systemet angiver en af disse kvitteringer for marken, hvis marken er fuldt kontrolleret ved monitorering (nr. 13) eller hvis der ikke er søgt støtte til en mark, vil der også blive stemplet en kvittering på automatisk (nr.10). Du kan i IMK ikke vælge disse kvitteringer. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 20

21 Tabel 1.2: Oversigt over besigtigelseskvitteringer Nummer Tekst 1 Besigtiget Bemærkning obligatorisk 2 Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav, udtaget til efterkontrol 3 Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav X 4 Ikke besigtiget ikke muligt at besigtige arealet (vand, sne e.l.) X 7 Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget 8 Ikke besigtiget afgrøde konstateret lig anmeldt afgrøde ud fra ortofoto fra indeværende år 10 Ikke besigtiget skal ikke besigtiges intet søgt og ikke omfattet af KFA 12 Ikke besigtiget andet X 13 Ikke besigtiget besigtigelse ikke nødvendig (hvis ansøger er omfattet af KFA, er dette krav kontrolleret uden besigtigelse) 14 Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er ikke majs på arealet på kontroltidspunktet 15 Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er majs på arealet på kontroltidspunktet 17 Besigtiget opfølgning på satellitbaseret kontrol 18 Ikke besigtiget besigtiget på tidligere kontrol X Øvrig registrering på tablet Du skal anvende tablet en til at foretage selve opmålingen og tage billeder, foruden at du kan notere eventuelle bemærkningerne direkte på kortet på tablet en. Både billeder og noter vil blive georefererede. Registrering af observationer i IMK En observation med geografi indtegner du i IMK som en polygon direkte over uoverensstemmelsen, som du ser den på ortofotoet - så nøjagtigt som muligt. Hvis du ikke kan se uoverensstemmelsen på ortofoto fra indeværende år skal du anvende de hjælpelinjer, som du har opmålt/registreret, da du besigtigede arealet. Der findes følgende typer af observationer: Ikke-støtteberettigede arealer Manglende overholdelse af forpligtigelser 0-observationer 0-observationer har ikke direkte betydning for udbetaling af støtte. Det er en information til ansøger. Det kan for eksempel være i forbindelse med opmåling af indhegning (fast græsningstryk) eller tilføjelse af miljøfokus-efterafgrøder til et areal. Du kan oprette observationer ud fra det, du ser i kortet fra indeværende år. Derudover kan du også oprette observationer, du har konstateret ved besigtigelsen for eksempel med hjælp fra opmåling på stedet (tablet-opmåling). Du kan på arealkontrolportalen se en oversigt over de forskellige observationer, hvilken type de er, samt på hvilke ordninger de slår igennem. Du finder beskrivelse af, hvilke observationer du skal bruge i de konkrete tilfælde under de enkelte ordninger i arealkontrolinstruks 2 7. Du kan komme ud for, at der står nævnt to observationer med nøjagtig samme ordlyd, men med forskellige numre. For eksempel: GLM-element ikke støtteberettiget som MFO-areal (5.3.1) GLM-element ikke støtteberettiget som MFO-areal (6.6.1) Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 21

22 Dette skyldes, at din indgang til observationerne i IMK er bestemt af, hvilken afgrøde, der er på marken. Da GLM-elementer kan være både på brak-arealer og på dyrkede arealer, er det nødvendigt at have samme observation under hver af disse afgrøder. Du kan se, hvordan du opretter observationer i IMK i den tekniske guide. Det er muligt at oprette flere observationer på samme sted, at kopiere polygonen, og/eller overlappe flere observationer. Dermed kan du tilknytte flere årsager og meget præcist fremstille forholdene på arealet. Størrelse Ved kontrollen kan du se bort fra alt ikke støtteberettiget, der er under 100 m 2. Det gælder dog ikke, hvis det er en menneskeskabt konstruktion i kanten af markblokken. En menneskeskabt konstruktion er en fast installation, som gør at arealet ikke umiddelbart kan komme tilbage til at være et landbrugsareal og derfor skal tages ud af blok. Det vil sige hus, vindmølle, vej med flere. Hér kan du lave fradrag ned til 10 m 2. En menneskeskabt konstruktion under 0,01 ha har sin egen observation, der dækker alle typer: Menneskeskabt konstruktion i kanten af markblokken (under 100 m 2 ned til 10 m 2 ) (3.1.12) Bemærk, at der skal være tale om en konstruktion. Det vil sige, at du ikke skal regne køkkenhaver, skovtilplantede arealer, vandhuller, læhegn og så videre som menneskeskabt konstruktion. Heller ikke selvom disse tiltag tydeligt er foretaget af et menneske. Denne type arealer skal du alene underkende, hvis de er større end 100 m 2. Observation, der ikke slår igennem alle ordninger Du skal være opmærksom på, at reglerne ikke altid er de samme for ordninger, der er anmeldt på den samme mark. Det betyder, at det der skal give fradrag på den ene ordning ikke altid skal give fradrag på en anden ordning. Skal fradraget også have betydning for en anden ordning, end den du kontrollerer, skal du udvide kontrollen til den pågældende ordning for at sikre, at beregningerne og den efterfølgende høring bliver korrekt. Det gælder både observationer, som slår igennem på den pågældende ordning og observationer, man umiddelbart ville tro vil slå igennem på alle ordningerne på arealet, men som ikke gør det. Her skal du huske at lave en dobbeltobservation. Hvis du på kontrol af en mark med miljøordning konstaterer opbevaring på marken, skal du tilføje en observation omkring plantedækket. Plantedækket har betydning for miljøordningen. Opbevaring har også betydning for grundbetaling. Så du skal supplere med en observation om opbevaring på grundbetaling. Husk at udvide kontrollen til Direkte støtte. Læs mere i afsnittet senere. Et andet eksempel er manglende overholdelse af aktivitetskravet. Hvis du er på kontrol af en mark med en ordning under Landdistriktsprogrammet, hvor aktivitetskravet ikke er opfyldt, skal du supplere observationen aktivitetskrav ikke overholdt med en observation om hvorvidt plejekravet/udnyttelseskravet er opfyldt. Det kunne for eksempel være ikke afgræsset Du skal også udvide kontrollen til Grundbetaling og tilføje en observation om, at aktivitetskravet ikke er overholdt. For eksempel, vil opbevaring give fradrag på grundbetaling, men ikke på en miljøordning. Her har det betydning om plantedækket er opretholdt eller ej. Derfor skal du ofte supplere opbevaring, som slår igennem på grundbetaling med plantedækket ikke opretholdt som slår igennem på miljøordningen. I dette tilfælde skal du huske at udvide kontrollen til den anden ordning. Et andet eksempel er manglende overholdelse af aktivitetskravet. Det giver fradrag på grundbetaling, men ikke på en ordning under landdistriktsprogrammet. Så her skal du supplere aktivitetskrav ikke overholdt med observationer om hvorvidt plejekravet/udnyttelseskravet er opfyldt. Det kan for eksempel være ikke afgræsset. Husk at udvide kontrollen. Det er derfor vigtig, at du altid tjekker fane Observationer i CAP-TAS, for at sikre dig, at de fradrag, du har foretaget i IMK, også slår igennem på alle de ordninger, der er på arealet. Husk at udvide kontrollen. Observation på hel mark I IMK har du mulighed for at vælge, at observationen skal dække hele marken (indtegnede mark). Derved sikrer du, at observationen følger markindtegningen. Du kan altid efterfølgende klippe hul i observationen eller opdele observationen, og tildele den ene del af observationen et andet observationsnummer eller helt fjerne observationen fra denne del af marken. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 22

23 Observationer ud over markindtegningen Du må gerne oprette en observation, så den dækker flere marker. IMK fordeler efterfølgende observationen på markerne. Det samme gør sig gældende, hvis en observation går ud over ansøgers mark. IMK og CAP-TAS regner efterfølgende kun den del med, der overlapper marken. Husk du kan klippe observationen til ansøgers indtegning i IMK. Når du skal lave en observation, der dækker hele marken, kan du tegne observationen lidt ud over markindtegningen, og derefter vælger du funktionen klip til ansøgers indtegning. Derved sikrer du, at observationen følger markindtegningen. Du skal dog være opmærksom på, at hvis naboarealet også er en af ansøgers marker vil observationen også slå igennem på denne mark. Observation oven på observation Det er i IMK muligt at lægge en observation oveni en anden observation. For ansøger og i den videre sagsbehandling kan det dog være svært at se den bagved liggende observation. Der gælder dog særlige forhold, hvor en observation skal trække et areal fra en anden observation: - Kun trække fra: Hvis du på en mark først konstaterer, at der er et hus midt på marken og derefter at den resterende del af marken ikke er støtteberettiget, for eksempel fordi marken ikke overholder aktivitetskravet, skal du først oprette en observation for huset, og så skal du oprette en observation om, at aktivitetskravet ikke er opfyldt for hele marken. IMK sørger for at regne de to arealer fra hinanden. - Lægge til for derefter at trække fra: Du skal være særlig opmærksom på, at i IMK er det ikke muligt at oprette en observation oven på en anden observation i de tilfælde, hvor du først lægger til for derefter at trække fra. Det vil især gøre sig gældende med miljøfokusområder, hvor du skal tilføje disse til en mark, hvor ansøger ikke har anmeldt miljøfokusområde. I disse situationer skal du lave et hul i den første observation for derefter at tilføje en anden observation i hullet, der forklarer over for ansøger, hvorfor hele marken ikke er omfattet af den første observation, se eksempel i Figur 1.3. Figur 1.3: Mark, hvor der ikke er anmeldt efterafgrøder som miljøfokusområde. I forbindelse med kontrolbesøget udpeger ansøger denne mark som en mark der skal tælle med som miljøfokusområde. Du konstaterer ved besigtigelsen, at størstedelen af marken kan tælle med som miljøfokusområde, men at der mod syd er en plet, hvor efterafgrøderne ikke dækker tilstrækkeligt. Du tilføjer miljøfokusområde-efterafgrøder til hele marken med observation eller Dernæst klipper du et hul, svarende til der, hvor efterafgrøden ikke dækker tilstrækkeligt, og opretter observation i hullet. Varighed Når du i IMK opretter en observation, skal du altid vurdere, hvor langt forholdene bag observationen rækker tilbage i tid. Dette gælder alle støtteordninger både direkte støtte og landdistriktsprogrammet. Du kan i IMK vælge mellem følgende angivelser af varighed: - Observationen har kun været efter 31. december 2018 vælg værdi Indeværende år - Observationen har været på arealet før 1. januar 2019 vælg værdi Udover indeværende år Du skal så vidt muligt dokumentere gennem fotos, udtalelser fra ansøger med videre, hvis observationen har været på arealet før 1. januar Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 23

24 Du behøver ikke yderligere dokumentation, hvis observationen er tydelig på ortofotos fra Du skal altid vælge indeværende år, hvis du ikke kan dokumentere at varigheden er ud over indeværende kalenderår. Kommentarfeltet i IMK Der er i IMK en mulighed for at skrive en bemærkning til observationerne. Bemærkningen bliver overført til CAP-TAS, og er tilgængelig for såvel ansøger som senere i sagsbehandlingen. Bemærk, at feltet har en begrænsning på 200 tegn. Vær opmærksom på, at du ikke må bruge ; (semikolon) i bemærkningsfeltet, da det forhindrer korrekt indlæsning af observationerne fra IMK til CAP-TAS. Afrunding Observationer, som du foretager i IMK, bliver, når de bliver overført til CAP-TAS, og når de bliver fremstillet for ansøger i kontrolrapporten, afrundet til to decimaler efter de almindelige afrundingsregler. Dette kan betyde uregelmæssigheder på 0,01 ha forskellige steder i kontrolrapporten. Når ansøger indtegner sin mark i IMK i forbindelse med ansøgningen bliver arealet altid nedrundet til to decimaler. De to forskellige afrundingsmetoder kan betyde, at når du laver en observation på en hel mark, vil observationen være større end marken. Du skal dog ikke rette til, da CAP-TAS senere i beregningerne sørger for, at der ikke bliver fradraget mere end det ansøgte areal. Opsplit mark og Opret mark i mark Opsplit mark og Opret mark i mark er de eneste funktioner, hvor du ved kontrollen ændrer ved den ansøgning som ansøger har indsendt. Du må kun bruge de to funktioner i følgende situationer: Der er flere afgrøder på marken Der er forskellig markblokstøtteprocenter på de forskellige delarealer I IMK skal du navngive den mindste af de to delmarker (max seks tegn) den største vil bibeholde det oprindelige marknavn. Begge marker vil arve dét, den oprindelige mark er angivet med i Fællesskemaet. For eksempel ansøgte ordninger og afgrøde. Efter du har opsplittet marken, skal du derfor i IMK ændre afgrøde på den del af marken, hvor du har konstateret en anden afgrøde end anmeldt, eller du skal ved hjælp af observationer ændre markblokkens støtteprocent til det korrekte. Hvis du ved en fejl er kommet til at opsplitte en mark (der er samme afgrøde/markblokstøtteprocent på hele marken) må du ikke lade den være opsplittet det er vigtig for beregningerne og den videre sagsbehandling, at du sammenlægger den igen. Hvis der på en mark, som du opsplitter, findes GLM-landskabselementer eller 2-meter bræmmer og opsplitningen deler disse, vil arealet af disse elementer i 2019 blive forholdsmæssigt fordelt på de to marker. Du skal altså ikke foretage en kunstig opsplitning for at få arealet på den rigtige delmark. Du finder IMK-funktionerne opsplit mark og opret mark i mark i Rediger fanen. Se teknisk guide med hensyn til hvordan du skal gøre. Ændring af afgrødekode i IMK Hvis du ved kontrollen konstaterer en anden afgrøde end anmeldt, skal du i IMK angive den korrekte afgrødekode. Hvis det kun er for et delareal, skal du opsplitte marken eller oprette mark i marken, se ovenfor. Hvornår du skal ændre afgrødekode fremgår af kapitel 9. Registrering i CAP-TAS Der er 13 faner i CAP-TAS, som du skal/kan udfylde alt afhængigt af kontroltype, og hvad kontrollen omfatter, se Figur 1.4. De resterende faner er beregningsfaner, hvor resultatet af kontrollen bliver beregnet og fremstillet. Mange af disse faner indgår også i kontrolrapporten og bliver fremstillet for ansøger i TastSelv (portalen). Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 24

25 Figur 1.4: De forskellige faner i kontrolopgaven i CAP-TAS. De første 13 faner er faner, som du kan/skal udfylde, mens de resterende 10 faner er beregningsfaner. CAP-TAS vil gøre opmærksom på, hvilke felter du skal, må og ikke må udfylde. Det sker som skemavalidering, der optræder som rød-stiplede firkanter rundt om felterne. Husk altid at svare på det, der bliver bedt om i tekstfelterne, og skriv så uddybende og tydeligt som muligt. Det kan for eksempel være Tilstede ved kontrolbesøget. En del af felterne bliver læst direkte ind i brevet til ansøger, mens andre af felterne er vigtige i forhold til den videre sagsbehandling. Der er enkelte faner, hvor der er særlige forhold, du skal være opmærksom på. De bliver gennemgået i det følgende. Du kan også læse om de ændringer, der er sket på de enkelte faner til kontrolsæsonen Besøgsdata Du skal altid udfylde Kontrollørens initialer med dine initialer. Initialerne kommer til at indgå i brevet, og det er derfor vigtig, at du får skrevet dem korrekt. Fanen har fået et nyt felt Ansøger er adspurgt efter marker med MFO ud over de anmeldte. Feltet er tilføjet for at kunne dokumentere, at kontrollen har bidraget til, at ansøger opfylder krav til 5 % MFO. Denne fane har fået to nye felter i Feltet Opfølgning på monitorering skal vinges af på de sager, som bliver udtaget som opfølgning på monitorering. Feltet sikrer, at teksten omkring monitorering kommer med i brevet. Der er desuden tilføjet to felter, hvor du skal tilføje startdato og slutdato for kontrol af A_sagen. Fanen har også fået tilføjet feltet Dispensation / Force majeure fremvist. Feltet skal bruges i de tilfælde, hvor ansøger fremviser en dispensation eller force majeure på kontrollen. Du skal markere i feltet, at den er fremvist. Kontrol udført af Du kan sætte flueben i feltet Afslut uden validering, hvis du ønsker at lægge sagen tilbage i den fælles indbakke undervejs i opgaven. Det kan være relevant, hvis for eksempel sagen har ligget længe i mine opgaver, og du endnu ikke har været ude på bedriften. Du skal være opmærksom på, at det du har indtastet hidtil i kontrolopgaven (fanerne) vil gå tabt, når du lægger opgaven tilbage. Sæt altid kryds ved supervision, hvis der har været supervision på sagen. Kvalitetssikring vil være præ-udfyldt, hvis sagen er automatisk udtaget til kvalitetssikring. Der kan dog også forekomme kvalitetssikring ud over de automatisk udtagning, så feltet kan udfyldes manuelt. Fanen har fået tilføjet et felt Følgekontrol. Her kan du markere, hvis der har været følgekontrol på din kontrolsag. Derudover er fanen generelt opdateret som følge af, at der ikke sker telemåling i Bemærkninger Denne fane vil være automatisk udfyldt, hvis ansøger har indgivet høringssvar via TastSelv (portalen), og du kan på denne fane læse hvad ansøger har skrevet. Hvis du derimod modtager høringssvar via mail, post eller telefon, skal du altid udfylde feltet Indkommet høringssvar uden for portal med Ja. Husk altid at skrive dine bemærkninger til høringssvaret. De er vigtige for den videre sagsbehandling, så forsøg så vidt muligt at besvare de indsigelser, som ansøger er kommet med i høringssvaret. Ingen bemærkninger er ikke godt nok. Som noget nyt i 2019, er det muligt at kommentere høringssvarene fra de enkelte kontroller. Det vil sige, når der er en efterkontrol, er der et felt til at kommentere høringssvaret fra efterkontrollen. Derudover stempler CAP-kontrolopgaven initialer og dato for hvert høringssvar. Nederst på fanen er et felt, hvor du har mulighed for at oplyse om særlige forhold, som ikke skal i høring hos ansøger, men som kan være nyttige for den videre sagsbehandling. Oplysningerne du skriver i dette felt bliver ikke fremstillet for ansøger. Endelig er der tilføjet et helt nyt felt omkring genoptagelse af kontrolsager. Feltet er tilføjet for at give et bedre overblik over genoptagelsessager. Det består af et felt hvor man via en drop-downmenu kan markere, hvem der har genoptaget sagen. Det kan være kontrolløren, sagsbehandleren eller andet. Herefter følger et felt, hvor årsagen til genoptagelse skal beskrives, hvis kontrolløren har genoptaget sagen. Så kommer et felt, hvor sagsbehandlerens bemærkninger skal tilføjes. Feltet er kun aktivt, hvis sagsbehandleren har genoptaget sagen. Sagsbehandleres stemples i det efterfølgende felt. Dernæst følger to felter, hvor de berørte marker og ordninger Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 25

26 skal tilføjes. Det sidste felt Kontrollørens bemærkninger til sagsbehandler er aktivt, og skal udfyldes, hvis sagen er genoptaget af en sagsbehandler. LDP registrering (bedrift) Optælling af dyr Felt A1 under optælling af dyr er præudfyldt, hvis ansøger har angivet dyr i CHR/GHI. På grund af en fejl er skemaet også præudfyldt med oplysningerne om ansøgers kvægbedrift. Du skal ikke optælle kvæg, så du skal altid fjerne de rækker, som har med kvæg at gøre. Du kan enten fjerne de enkelte rækker eller hele besætningen, se Figur 1.5. Figur 1.5: Du kan fjerne det præudfyldte i A1 ved at vælge Fjern besætning. Fast græsningstryk Du skal kun udfylde denne fane, hvis ansøger har en eller flere marker i Fællesskemaet, hvortil der søges støtte og plejekravet skal opfyldes med fast græsningstryk. Sagerne har kontrolårsag = q. Som i 2018 skal du kun udfylde med antallet af konstaterede dyr i de enkelte indhegninger. CAP-TAS beregner herefter dyretrykket på de marker, der er omfattet af kravet. CAP-TAS viser efterfølgende om du skal lave observationer om for lavt dyretryk eller ej. Du skal være opmærksom på, at CAP-TAS kun præsenterer to decimaler, men regner på flere decimaler end to. Du kan derfor ikke umiddelbart regne beregningerne efter. Efterkontrol Fanen kan udfyldes frem til og med d. 10. september. Det er vigtig, at du først udfylder denne fane som det sidste, inden du laver den endelige konsekvensberegning. Det skyldes, at markplanen skal være den konstaterede markplan med de konstaterede afgrøder, for at registreringen bliver korrekt. Du må kun markere ud for en mark, at Kontrol kunne afsluttes, hvis alle forhold kunne færdigkontrolleres. Du må for eksempel kun sætte flueben i Kontrol kunne afsluttes, hvis både omdriftsgræsmark med ØA er slået på kontroltidspunktet, og eventuel 2-meter bræmme er slået. Hvis det kun er en del af en mark, der ikke kunne færdigkontrolleres, så skriv under Kontrollørens noter, hvilken del af marken, det drejer sig om. Oplysningen bliver hentet ind på efterkontrolsagens kontrolgrundlag, til hjælp for dig selv eller din kollega som skal køre efterkontrollen. MFO-efterafgrøder i majs Denne fane skal du alene udfylde i perioden 13. september til 8. november. Det er vigtig, at du først udfylder denne fane som det sidste, inden du laver den endelige konsekvensberegning. Det skyldes, at markplanen skal være den konstaterede markplan med de konstaterede afgrøder, for at registreringen bliver korrekt. Du skal markere ud for en mark, at Kontrol kunne afsluttes, hvis majsen var høstet på kontroltidspunktet, og du dermed kunne kontrollere, at der ikke efter høst og frem til kontroltidspunktet har været anvendt pesticider på arealet. Hvis majsen ikke er høstet og du dermed ikke kan afslutte kontrollen, skal du markere i feltet Skal kontrolleres. Marken bliver dermed sat til efterkontrol. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 26

27 Hvis det kun er en del af en mark, der ikke kunne færdigkontrolleres, så skriv under Kontrollørens noter, hvilken del af marken, det drejer sig om. Oplysningen bliver hentet ind på efterkontrolsagens kontrolgrundlag, til hjælp for dig selv eller din kollega som skal køre efterkontrollen. Kontrolresultat (E- og S-sager) Denne fane (se Figur 1.6) er ændret en del i forhold til Formålet er at give ansøger mere information om, hvilke kontroller der er gennemført, hvilke ordninger der er blevet kontrolleret, om det medførte høring eller ej og at sikre korrekt brev efter kontrollen. Figur 1.6: Fanen kontrolresultat i kontrolopgaven. De observationer du har foretaget i IMK, leverer IMK til kontrolopgaven hver gang du trykker på hent fra IMK uden at skele til om observationerne er foretaget ved første kontrolbesøg eller ved et efterfølgende kontrolbesøg. Det betyder, at når kontrolopgaven skal udregne kontrolresultatet bliver det det endelige resultat og ikke et delresultat. Dette er fint i forhold til den videre sagsbehandling, men giver udfordringer i forhold til om for eksempel en efterkontrol skal give høring eller ej, da ansøger jo ikke skal høres på forhold, der allerede er hørt på. For at sikre korrekt høring, skal du udfylde fanen Kontrolresultat på Efterkontrol-sager (E_sager) og Sprøjteforbud-sager (S_sager), når du har kørt beregningerne i kontrolopgaven. Du skal udfylde fanen ved at markere i Ja -feltet, hvis der var Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 27

28 høring eller i Nej -feltet, hvis der ikke var høring på sagen. Ja og Nej felterne vil være aktive eller inaktive. Det afhænger at resultatet for Første kontrol. Du skal derfor altid tjekke om efterkontrollen (E-sag) eller kontrollen af sprøjteforbud i majs (S-sag) i sig selv giver anledning til høring, hvis den foregående kontrol var en høringssag. Det kan du se i kolonne Førstekontrol. Hvis E-, eller S- kontrollen medfører yderligere høring, skal du sætte et kryds i det felt, høringen vedrører. Hvis efterkontrollen for eksempel medfører en overtrædelse af kravene om miljøfokusområder, skal du sættes et kryds i det felt, som hører til ordningen i kategorien Grøn støtte i kolonnen Efterkontrol. Hvis kravene ikke er overtrådt ved dette kontrolbesøg, skal du ikke sætte kryds i feltet. Sammenlign det samlede resultatet af kontrollerne på fane Arealkontrol resultat og/eller Efterafgrøder resultat med de samme faner i den kontrolrapport, der blev udarbejdet efter foregående kontrol. Hermed kan du se om den kontrol du er i gang med i sig selv giver anledning til høring. Husk, at det er hver eneste ordning du skal tjekke, også ordninger, som efterkontrollen ikke umiddelbart har handlet om. Det er vigtig, at du gør det korrekt, der sikrer, at du sætter kryds, når kontrollen medfører høring. Der er tilføjet en validering på fanen, som understøtter en korrekt udfyldelse af fanen. Husk, at korrekt udfyldelse af denne fane betyder at brevet bliver korrekt i forhold til høring eller ikke høring. Bemærk, at hvis du kører beregningerne igen, efter du har udfyldt fanen, vil fanen blive blanket, og du skal udfylde fanen igen. Tjek altid fanen om fanen er udfyldt korrekt, som det sidste inden du afslutter sagen. Arealkontrol resultat Denne fane har tidligere rummet et resultat af de gennemførte kontroller på en sag. Den er i 2019 blevet opdelt i tre: Første Kontrol, Efterkontrol og Efterkontrol af sprøjteforbud i majs. Det betyder, at resultatet af arealkontrollen af senest gennemførte kontrol ligger øverst på fanen. Resultatet af tidligere gennemførte kontrollen ligger under. Det er dermed muligt at orientere sig i resultaterne af de enkelte kontroller. Markplan - tilsagn Denne fane er ny i Den viser en oversigt over alle marker. Det er muligt at sortere i data, så kun marker med tilsagn vises. Det gør du ved at klikke i feltet Vis kun marker med tilsagn. Feltet er i øverste venstre hjørne af fanen. Fanen viser en oversigt over den enkelte mark opdelt per tilsagn. Hvis der er flere tilsagn på en mark, fremgår oplysningerne for hver tilsagn. Se figur Markplan tilsagn er delt op i følgende tilsagnstyper: OM, ØA, MO 66-67, Miljøtilsagn (øvrige) og Fastholdelsestilsagn. Figur 1.6.1: Et udsnit af ny fane Markplan tilsagn Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 28

29 For MO er skemaet udbygget med kolonner, der bruges til beregning af 10 % fleksibilitet. Læs mere i delinstruks 5. Feltet Arealer under 500 m2 i pct. viser om fleksibiliteten på marken er overskredet. Det vil sige over 10 %. Opfyldelse af grønne krav Fanen har en oversigt (se Figur 1.7), som viser ansøgers opfyldelse af kravet om 5 % miljøfokusområder, da Fællesskemaet blev indsendt og ved de kontroller, der er blevet udført på bedriften. Figur 1.7: Skema på fanen opfyldelse af grønne krav, der viser den procent som miljøfokusområderne har udgjort både ved ansøgningen om støtte og ved de forskellige kontrolbesøg. Hvis ansøger ikke opfylder kravet om 5 % ved indsendelse af Fællesskemaet (anmeldt MFO baseret på beregning af indsendt ansøgning), har ansøger accepteret dette, og kan ikke på noget tidspunkt senere få en større andel miljøfokusområder. Hvis du er på kontrol før 13. september og ansøger kommer under 5% MFO, så har ansøger mulighed for at udpege ikke anmeldte efterafgrøder som erstatningsareal, hvis det er tydeligt fremspiret på kontroltidspunktet. Efterafgrøder resultat Efterafgrøde resultatfanen er blevet ændret. Der er tilføjet målrettet kvælstofregulering samt alternativer til målrettet kvælstofregulering. Alternativer har fået hver deres skema. Der er tilføjet skemaet for målrettet kvælstofregulering obligatorisk krav med oplysninger om ID15 områder og kystvandopland. Observationer Der er tilføjet et nyt felt til denne fane. Feltet viser, om en observation på en miljøordning MO66 og/eller MO67er omfattet af 10 % fleksibilitet eller ikke. Der er også tilføjet en kort forklarede tekst i bunden af fanen. Rekvireret kontrol Som noget nyt i 2019 bliver grundbetaling monitoreret. Hvis du på en første kontrol af andre ordninger, konstaterer overtrædelser som også slår igennem på grundbetaling, skal du huske at udvide kontrollen til Direkte støtte. Derved kommer dine observationer med i brevet, og ansøger bliver hørt korrekt. Øverst på denne fane er der mulighed for at sætte flueben ved Rådighed. Dette felt skal du udfylde, hvis du på en kontrol har kontrolleret rådighed, ligegyldigt om der er tale om en rekvireret kontrol eller ej. De øvrige felter kan du alene udfylde, hvis der er tale om en rekvireret kontrol (R-sag). Du skal læse i rekvireringen, hvilke marker og dermed ordninger du skal kontrollere og sætte flueben ud for disse på denne fane. Det er vigtig, at du gør det korrekt, da der ikke er nogen validering, der sikrer, at du kun sætter flueben ud for de ordninger som ansøger har. De ordningerne som du sætter flueben ud for, kommer direkte over i brevet som kontrollerede. Afbrænding af fiberfraktion. Denne fane er ny i Den skal anvendes i de tilfælde, hvor ansøger har valgt alternativet Afbrænding af fiberfraktion som et alternativ til Pligtige/husdyrafgrøde eller Målrettet regulering. Det vil fremgå af fanen, hvis der skal ske en kontrol af afbrænding af fiberfraktion. Du skal markere, om dokumentation er fremvist. Endelige skal du notere det konstaterede kg kvælstof fra afbrændte gyllefibre. Beregninger i CAP-TAS I CAP-TAS er der i funktionsbjælken blandt andet knappen Beregn, se Figur 1.8. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 29

30 Figur 1.8: Beregn -knappen i CAP-TAS I forbindelse med at du afslutter kontrolopgaven, skal du altid udføre beregning 1, 2 og 3. Se Tabel 1.3. Tabel 1.3: Oversigt over beregningerne i CAP-TAS Beregningsnavn Beskrivelse 1. Hent fra IMK Henter besigtigelsesværdier og observationer fra IMK til CAP-TAS. Derudover henter beregningen også afkrydsninger om hvorvidt marken er færdigkontrolleret til Efterkontrol-fanen i CAP-TAS. 2. Opdater afgrødekoder Opdaterer afgrødekoder på Markplan areal fanen. Tilmed beregner denne beregning, hvilke marker der kommer til at fremgå af Efterkontrol fanen og Efterafgrøder i majs -fanen. 3. Samlet konsekvens Beregner hele kontrolopgavens resultat. Herunder grønne krav og opfyldelsen af disse. Beregningen skal altid køres, som minimum, én gang inden du vælger Validér. Opdater kontrolopgave (før kontrolbesøg) Grøn beregning Konsekvensberegning Konsekvensberegning (Dublet) Ønsker du at opdatere kontrolgrundlaget skal du efter du har kørt denne beregning OGSÅ vælge Opdatér knappen i kontrolgrundlaget. Dermed får du de rigtige marker til besigtigelse i dit Kontrolgrundlag. På K-sager efter 10. september skal du køre denne beregning for at opdatere kontrolårsag med efterafgrøder. Denne er en del af 3. Samlet beregning og er nød til at være der af samme årsag. Beregning skal ikke anvendes medmindre dette oplyses særligt. Denne er en del af 3. Samlet beregning og er nød til at være der af samme årsag. Beregning skal ikke anvendes medmindre dette oplyses særligt. Denne er en del af 3. Samlet beregning og er nød til at være der af samme årsag. Beregning skal ikke anvendes medmindre dette oplyses særligt. Fanen Kørte beregninger På denne fane kan du se, hvornår du sidste gang har kørt beregninger jævnfør Tabel 1.3. Det kan være gavnligt, når du arbejder på en stor sag, hvor visse beregninger kan tage lang tid, eller hvis du blot er i tvivl om, hvor langt du er nået med kørsel af beregninger. Se Figur 1.9. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 30

31 Figur 1.9: Fanen Kørte beregninger viser, hvilke beregninger du har kørt hvornår. Validér Når du trykker på validér-knappen i funktionsbjælken (se Figur 1.10) bliver det, du har indtastet (eller ikke har indtastet) i CAP-TAS valideret. CAP-TAS vi herefter præsentere dig for en oversigt over de valideringsfejl, som der er på sagen, og som du skal rette for at du kan afslutte sagen. Når du afslutter sagen, vil der som valideringsresultat stå 0, 1 eller 2. Dette resultat viser, hvilke udgange du har mulighed for at vælge. Se nedenfor. Figur 1.10: Validér-knappen Udgange Alt efter valideringsresultatet, se Figur 1.11, er der forskellige udgange på fysisk kontrolopgaven. Se Figur Figur 1.11: Valideringsresultatet efter fysisk kontrolopgaven er enten 0, 1 eller 2. Figur 1.12: I forbindelse med valg af udgang, vil du få en rullemenu, hvor du kan se de forskellige muligheder. Validering 0 Her kan du vælge mellem følgende: - Frigiv til fælles indbakke - Afslut med brev - Afslut uden brev Validering 1 Her kan du vælge mellem følgende: - Der skal sendes brev, (der er ikke sendt brev før) - Frigiv til fælles indbakke og tjek for ændringer på FS Validering 2 Her kan du kun vælge følgende: - Frigiv til fælles indbakke. Husk at trykke godkend for at afslutte opgaven med den valgte udgang. 3.2 Kvalitetssikringsopgave Efter du har dannet brevet i CAP-kontrolopgaven styrer systemet om din opgave udtages til kvalitetssikring. Ønsker du, at din opgave skal kvalitetssikres, skal du sætte kryds i Kvalitetssikring på fanen Kontrol udført af i CAP-kontrolopgaven. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 31

32 Hvis netop din sag udtages, vil du opleve, at sagen ikke kommer frem til udgangen, hvor du normalt vælger Afslut med brev eller Afslut uden brev (se Figur 1.12). Du vil i stedet opleve, at sagen får Intern Status 4 Klar til kvalitetssikring af fysisk kontrol. Når din sag står i status Klar til kvalitetssikring af fysisk kontrolopgave er du nødt til at afvente, at din sag bliver kvalitetssikret, og brev bliver sendt til ansøger. Hvis din sag er kvalitetssikret OK bliver brevet sendt automatisk til ansøger. Fysisk Jordbrugskontrol vil kvalitetssikre sagerne hurtigst muligt og så vidt muligt inden for en uge. Hvis en sag har lagt til kvalitetssikring ud over en uge og kvalitetssikringen ikke er påbegyndt, vil sagen komme retur til din indbakke uden at være kvalitetssikret. Når din sag er kvalitetssikret modtager du en mail fra personen, der har kvalitetssikret din sag. Opgaven vil samtidigt komme automatisk i Min indbakke, med Intern Status 4 Klar til fysisk kontrol hvis kvalitetssikringen ikke er OK. Du åbner herefter kontrolopgaven som normalt. Når kontrolopgaven er åbnet, kan du åbne kvalitetssikringsopgaven ved at bruge hjælpeskemaet Kvalitetssikring. Her kan du se resultatet af kvalitetssikringen og de bemærkninger, der eventuelt måtte være fra kvalitetssikringen. Kvalitetssikringsopgaven ser således ud: Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 32

33 Har du brug for at afklare yderligere eller er du uenig i forhold til de rettelser/kommentarer som kvalitetssikringen beskriver, så kontakt personen, der har kvalitetssikret sagen. Dette gør du for eksempel via telefon eller ved at svare på den mail du har modtaget indledningsvist. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 33

34 Hvis du er enig i rettelser/kommentarer, så indarbejder du rettelserne i kontrolopgaven, hvorefter du afslutter kontrolopgaven og sender en mail tilbage til personen, der har kvalitetssikret din sag om at du har tilrettet sagen. Når kvalitetssikringen er godkendt sendes OK- eller høringsbrevet automatisk til ansøger. 3.3 Brevopgave Når du vælger udgangen Afslut med brev, dannes der automatisk et OK- eller høringsbrev. Når brevet er klar til gennemlæsning, står der Klar til brevopgave i Intern status 4. HUSK: Du skal altid læse brevet grundigt igennem inden afsendelse. Åbner brev-opgaven ikke af sig selv, kan du åbne den under menuen til venstre under Sagens opgaver. Det første, der åbner, er et vindue, der hedder Kuvert xxxx, se Figur Åbner brevet ikke automatisk, når du ser vinduet, skal du klikke på Rediger dokument. Figur 1.13: Kuvert-vinduet. Læs herefter brevet grundigt igennem og tjek at brevet er korrekt og som du forventer i forhold til de ordninger og forhold, du har kontrolleret og de observationer du har foretaget ved kontrollen. Hvis du undrer dig over noget i forhold til brevet, skal du altid kontakte Vagttelefonen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Når du har lukket brevet, skal du huske at vælge Gem og derefter Afslut i vinduet Kuvert xxxx. Tilføjelse af dokumenter Som en service til ansøger kan du med fordel tilknytte for eksempel faktaark til brevet. Det gør du ved at klikke på Tilføj dokument og derefter vælge det dokument du ønsker at tilføje, fra din pc er eller et drev. Se Figur Manuel rettelse i brevet Hvis du efter konsultation med vagttelefonen eller tidligere udsendt arealkontrolmeddelelse, er nødt til manuelt at rette i brevet, gøres det ved først at trykke Crtl+A og bagefter Crtl+F11. Herefter kan du indtaste dine rettelser og gemme dem i brevet. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 34

35 4. Materiale til brug for kontrollen Ansøgningsfristen for direkte støtte og arealordninger under landdistriktsprogrammet (LDP) er 26. april Fristen for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort er 21. maj Ansøger kan med hensyn til direkte støtte ændre sin ansøgning til og med 13. maj Endvidere kan ansøger nedskrive og trække arealer ud af ansøgningen også efter 13. maj 2019, hvis der endnu ikke er anmeldt eller foretaget kontrol. Ansøgningsfristen om tilskud til frivillige målrettede efterafgrøder er også 26. april 2019, men ansøgningsperioden har været opdelt i to runder åbnet henholdsvis 1. februar og 1. marts, hvor ansøgere i områder med det største indsatsbehov har kunnet søge først. Efterafgrøder i form af pligtige efterafgrøder og alternativer til pligtige efterafgrøder, obligatoriske målrettede efterafgrøder, tidlig såning og/eller husdyrefterafgrøder skal være indberettet senest 10. september Det er muligt at reducere det indberettede areal med pligtige efterafgrøder helt frem til opgørelsen af virksomhedens efterafgrødekrav. Det er dog ikke muligt at reducere det indberettede areal efter, at der er varslet kontrol. 4.1 Arealkontrolportalen På intranettet er der en særlig portal, der alene handler om arealkontrol. Her kan du finde den seneste opdaterede instruks, observationsskema, fakta ark, vejledninger, telefonnummer til vagttelefonen, link til teknisk guide og meget mere. Her finder du også kontrolmeddelelser vedrørende arealkontrollen. Du finder arealkontrolportalen på følgende link: Tildeling af sager Tabel 1.4 viser, hvilke typer af kontroller, der skal kontrolleres hvornår, og dermed prioriteres. Tabel 1.4: Kontrolperioder for arealkontrollen 2019 (datoer indgår i perioden) Kontroltype og årsag Type af arealkontrol Kontrolperiode A_a, A_c Opfølgning på monitorering 28. oktober 15. januar K_ Ordinær kontrol 17. juni november K_h Ordinær kontrol med krav om flere afgrødekategorier 17. juni 25. juli K_i Ordinær kontrol med MFO-efterafgrøder 13. september 19. oktober K_l, K_m K_g K_i6 Ordinær kontrol med målrettede kvælstofregulering/efterafgrøder Ordinær kontrol med pligtige efterafgrøder/alternativer Ordinær kontrol, hvor aktivitetskravet i brak er forårsslåning Ordinær kontrol med udskudt høstdato af korn med MFO-efterafgrøder 13. september 19. oktober 17. juni 31. juli 1. kontrol: Så tæt op mod 19. oktober som muligt 2. kontrol: 20. oktober 28. oktober R_ Rekvireret kontrol, manuelt udtaget 17. juni 22. december E_i Efterkontrol med MFO-efterafgrøder 13. september 19. oktober E_b, E_c, E_d Efterkontrol med aktivitetskrav (græs/brak/2-meter bræmmer, markbræmmer) 13. september 30. november E_u Efterkontrol med kontrol af udnyttelse/pleje (LDP) 1. september/15. september 30. november Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 35

36 E_n Efterkontrol med mellemafgrøder/tidlig såning 13. september 20. september E_m Efterkontrol med pligtige efterafgrøder/alternativer 13. september 19. oktober E_i5 Efterafgrøde etableret mellem 21/8 og skæringsdato 13. september 19. oktober E_i6 Efterkontrol med udskudt høstdato af korn med MFOefterafgrøder 1. kontrol: Så tæt op mod 19. oktober som muligt 2. kontrol: 20. oktober 28. oktober E-i7 Efterafgrøde etableret mellem skæringsdato og 7/9 13. september 19 oktober Z_i, Z_il, Z_im, Z_ilm MFO-ekstrakontrol med MFO-efterafgrøder MFO-ekstrakontrol med målrettede efterafgrøder og/eller pligtige efterafgrøder 13. september 19. oktober Z_n MFO-ekstrakontrol med mellemafgrøder/tidlig såning 13. september 20. september Z_r MFO-ekstrakontrol med mellemafgrøder/tidlig såning 13. september 20. september Z_i5 Efterafgrøde etableret mellem 21/8 og 28/8 13. september 19. oktober Z_i6 MFO-ekstrakontrol med udskudt høstdato af korn med MFO-efterafgrøder 1. kontrol: Så tæt op mod 19. oktober som muligt 2. kontrol: 20. oktober 28. oktober Z_i7 Efterafgrøde etableret mellem 28/8 og 7/9 13. september 19. oktober M_i8 Kontrol af efterafgrøder i majs - ekstrakontrol 16. november 22. december S_i8 Efterkontrol af sprøjteforbud 16. november 22. december X_ Kontrol uden Fællesskema 17. juni 22. december Taskargument/prioriteringssystem Der findes forskellige værktøjer i CAP-TAS, herunder taskarguments i den fælles indbakke, som kan hjælpe dig med at sortere kontrolopgaver. Se Tabel 1.5. Vær opmærksom på, at der er tilføjet nye taskarguments og ændret i rækkefølgen af de eksisterende taskarguments. Tabel 1.5: Oversigt Taskarguments 001 Kontroltype Indeholder oplysninger om hvilken kontroltype sagen er 002 Kontrolårsag (dynamisk) Lister de dynamiske kontrolårsager på sagen 003 Kontrolårsag oprindelig Lister de oprindelige kontrolårsager på sagen 004 Geografi Indeholder information om postnummer og afdeling sagen tilhører 005 Initialer fra kontrollør Lister hvilken kontrollør der udførte kontrollen ved første besøg 006 Intern status 3 Samme beskrivelse som intern status 3 i kontrolopgaven 007 Ansøger Skal indeholde oplysninger om ansøgers navn/virksomhedens navn, adresse, postnummer og kommune 008 CVR/CPR Indeholde oplysninger om ansøgers CVR/CPR nummer. 009 Størrelse Antal marker i intervaller på 10/Omdriftsareal/ansøgt areal i intervaller på 50 ha 010 Drone-egnede marker Skal vise om der er drone-egnede marker på bedriften samt hvor mange marker der er egnede til dronekontrol. Det er kun markerne, der skal besigtiges på E- eller S-sagen, der skal indgå i visningen af dette taskargument Sagens status I kontrolopgaven kan du se, hvor langt sagen er, og hvad næste opgave er. Se Figur Du kan se en oversigt over de forskellige status i Tabel 1.6. Intern Status 3 fremgår også som taskargument. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 36

37 Figur 1.14: Du kan finde sagens status til højre, når du går ind i kontrolopgaven. Du kan primært have nytte af Intern status 3 og intern status 4 i kontrolopgaven. Intern status 3 viser, hvad den sidste handling, der er foretaget på sagen har været, mens Intern status 4 viser, hvad den næste opgave/handling er. Tabel 1.6: Oversigt over de forskellige status-værdier Status Værdi Forklaring/handling Ekstern Status Kontrolsagens status som vises til ansøger på portalen. Det er standard for alle ordninger, men er ikke særlig brugt på kontrol, da ansøger ikke kan se noget på portalen før der er sendt et brev Sagsbehandling i gang Intern Status 1: <Tom> Vil altid være blank Intern Status 2: Intern status 2 angiver hvilken fase man er i Intern Status 3: Kontrol Efterkontrol Efterkontrol af majs Genåbning Sagsbehandling på FS Kontrolrapport er sendt til FS til sagsbehandling Intern status 3 viser hvad den seneste handling, der er foretaget på sagen har været Klargøring afsluttet Klargøringssagsbehandling af miljø- og/eller økologitilsagn er afsluttet. Ret kontrolopgave brev Ret kontrolopgave - kvalitetssikring Kontrolopgave afsluttet med brev Kontrolopgave afsluttet uden brev Høringsbrev sendt Høring afsluttet OK-brev sendt Kontrolløren har annulleret sin brevopgave og er tilbage i kontrolopgaven for at foretage eventuelle rettelser Kvalitetssikrer har sendt kontrolopgave retur til kontrolløren og der skal rettes noget i den Kontrolopgaven er afsluttet for første gang eller opgave er afsluttet med genindsendelse af brev. Denne status vil hurtigt blive skiftet til klar til brevopgave Kontrolopgave er afsluttet efter retur fra høring eller genåbning af opgave, hvor kontrolløren ikke vil sende brev igen Brevopgave afsluttet og systemet har generet og afsendt høringsbrev Ansøger har indsendt et svar via portalen, kontrolløren har journaliseret svar fra ansøger eller kontrolløren har frigivet sagen fra høring efter telefonnotat Kontrolløren har afsluttet sin brevopgave og systemet har generet et brev og sendt det Intern Status 4: Intern status 4 viser, hvad den næste opgave/handling er Klar til fysisk kontrolopgave Klar til kvalitetssikring af fysisk kontrol Klar til brevopgave Afventer høringssvar Afventer frist for frigivelse Kontrolopgave dannet Kvalitetssikringsopgave er dannet Brevopgave er dannet Høringsbrev er sendt og der er publiceret et skema til svar på portalen. Høringsproces er påbegyndt og der afventer svar i to uger før sagen kører tilbage til kontrolopgaven. Kontrolløren kan ikke i denne periode genåbne kontrolopgaven for eksempel i forbindelse med fejlrettelser Sagen afventer at der åbnes op for overførsel af kontrolresultater til FS sagsbehandlingen. Sagen er afsluttet hos kontrollen. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 37

38 Afventer eventuel udtagning til efterkontrol Klar til efterkontrolopgave Afventer eventuel udtagning til efterkontrol af majs Klar til efterkontrolopgave af majs Afventer korrektion af kontrolresultat Manuel opgave Efter afslutning af første kontrolopgave enten med OK-brev eller efter høringsproces vil sager, som kontrolløren har markeret til efterkontrol på Fane Efterkontrol eller sager som har i i den oprindelige kontrolårsag vente på udtagning fra Data & Risiko (13. september) Efterkontrolopgave dannet Efter afslutning af kontrolopgave/efterkontrolopgave enten med OK-brev eller efter høringsproces vil sager, som kontrolløren har markeret til efterkontrol af majs på Fane Efterkontrol i majs eller sager som har i og 8 i den oprindelige kontrolårsag vente på udtagning fra Data & Risiko (9. november) Efterkontrolopgave af majs, dannet Sagen er overført til FS sagsbehandling. Sagen er nu muligvis under igangværende sagsbehandling. Inden genoptagelse skal FS kontaktes om sagen er klar/mulig til genoptagelse. Opgave, der dannes når du for eksempel har valgt at genoptage kontrollen eller hvis opgaven er frigivet til indbakken for opdatering. CAP Rapporter Du kan udskrive en række rapporter til brug ved arealkontrollen Rapporterne tilgås via rapport-fanen i CAP-TAS og ligger placeret under Kontrol Status kontrolsag: Rapporten omfatter blandt andet oplysninger om ansøger, kontrolsagen og en række oplysninger om kontrolsagens status. Rapporten indeholder udelukkende sager, der skal til arealkontrol. Det særlige for denne rapport er, at hver ansøger udelukkende har én linje, hvorfor man skal være opmærksom på, at kontrollen/ansøgeren overskrives, hvis der dannes en anden kontrol på ansøger som for eksempel en efterkontrol. Status kontrolopgave: Rapporten er opbygnings- og informationsmæssig opbygget på sammen måde som Status - kontrolsag. Forskellen ligger i, at der i denne rapport er en linje pr. kontrol. Det betyder, at der vil være mulighed for at ansøger fremgår flere gange af rapporten. For eksempel, hvis der hos én ansøger, er både ordinær kontrol (K-sag), efterkontrol, kontrol af monitorering (A-sag) og/eller efterkontrol af sprøjteforbud i majs. Kontrol LIS rapporter Til brug for afdelingsledernes prioritering og afrapportering er der i LIS udviklet diverse rapporter. Kontrolforberedende rapport - marker, dyr og gødning (Mark og dyr-rapporten) Den kontrolforberedende rapport marker, dyr og gødning (i daglig tale: Mark og dyr-rapporten) skal du danne i VAKS. Selvom arealkontrollen ikke kontrolleres igennem VAKS, vil arealkontrollen stadig fremgå af denne rapport på samme vis som alle andre kontroller landbrugsstyrelsen i 2019 har planlagt/udført på en bedrift. Mark og dyr-rapporten er et nyttigt redskab, når du skal sikre, at en bedrift får så få besøg som muligt. Rapporten kan du bruge, når du skal koordinere, at så mange som muligt af Landbrugsstyrelsens kontroller på en bedrift bliver kørt sammen. Mark og dyr-rapporten indeholder også en markplan, trukket fra dette års Fællesskema ligesom rapporten indeholder oplysning om besætningen på bedriften. Disse oplysninger skal du dog ikke bruge til arealkontrollen, hvor du altid skal bruge kontrolgrundlaget. I VAKS ligger også en AFD001-rapport over alle kontrolsager, der ikke er arealkontroller. Bemærk, at det ikke vil fremgå af arealkontrolopgaven i CAP-TAS, hvis ansøger er udtaget til andre kontroller end arealkontrollen. 4.3 Tjek ud Når du tager kontrolopgaven fra indbakken til mine opgaver, bliver den tjekket ud af CAP-TAS. Tjek ud betyder, at kontrolsagen ikke længere er online. Den bliver dermed ikke opdateret, hvis der sker ændringer for eksempel på Fællesskemasagen (FS-sagen), fordi ansøger har sendt ændringer ind. Opdatering af data Det er derfor meget vigtig, at du lader kontrolsagen blive i den Fælles indbakke indtil selve kontrolbesøget. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 38

39 Dette sikrer, at ændringer kommer med i kontrolopgaven, og kontrollen dermed vil blive udført på et så korrekt datagrundlag som muligt. Hvis du tjekker en sag ud, uden at du gennemfører et kontrolbesøg straks derefter (hvilket ikke altid kan undgås) vil det være nødvendigt, at du tjekker sagen ind igen for at sikre opdatering. Tilbage til Fælles indbakke (tjek ind) Tilbage til Fælles indbakke bliver også til tider kaldt blød genstart. Der kan være forskellige situationer, hvor du kan blive nød til at tjekke en kontrol sag ind igen (lægge en kontrolsag fra mine opgaver tilbage i den Fælles indbakke): Du har intet gjort ved sagen endnu, og det var en fejl, at den er kommet i mine opgaver eller der er gået lidt tid siden den blev tjekket ud Du er begyndt med kontrollen (dog ikke taget kontakt til ansøger), og der er gået lidt tid siden den blev tjekket ud For at du kan få lov til at tjekke en sag ind, som du ikke har gjort færdig, skal du dog undertrykke diverse valideringer. Dette gør du ved på fane kontrol udført af at sætte hak ved Afslut uden validering. Husk at klikke på Godkend i det næste vindue. Se herunder. Herefter kan du kun frigive opgaven til den fælles indbakke. Du skal være opmærksom på, at når du bruger denne udgang, vil alle fanerne i kontrolopgaven bliver genberegnet. Det, betyder, at hvis du har indtastet noget, vil det blive slettet. Det arbejde, du har lavet i IMK, vil dog blive gemt og kan hentes ind i CAP igen. Se nedenfor. Husk, at du kun må opdatere data (tjekke ind), hvis du endnu ikke har haft kontakt til ansøger, og selve kontrolbesøget dermed ikke er varslet eller begyndt. Du kan se mere i den tekniske guide med hensyn til hvilke funktioner, du skal bruge, når du lægger opgaven tilbage i Fælles indbakke. Tjek ud - igen Du kan tjekke sagen ud igen med det samme. Det vil sige tage sagen tilbage til mine opgaver. Bemærk dog, at kontrolopgaven skal genberegnes, så den bliver ikke nødvendigvis synlig lige med det samme i mine opgaver. Ændring Hvis sagen er blevet opdateret med nye data, ansøger har for eksempel trukket en mark ud af sin ansøgning, vil der i IMK være dannet et nyt kontrolmarkkort, hvor det arbejde, som evt. allerede er lavet, ikke fremgår. Hvis der er dannet et nyt kontrolmarkkort, hvor tidligere arbejde ikke fremgår, er det vigtigt at du efterfølgende kopierer de tidligere observationer over på det nye kort. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 39

40 Dette gør du ved at bruge funktionen Opret observation ud fra tidligere udført kontrol, se Figur 1.16, 1.17 og Den henter de tidligere observationer. Figur 1.16: Brug funktionen Opret observation ud fra tidligere udført kontrol i IMK, for at overføre observationer, der er gået tabt på grund af ændringer i FS skemaet. Figur 1.17: I dropdown menuen vælger du som regel det nyeste kort at hente observationer fra. Ring til vagttelefonen, hvis du bliver i tvivl. Figur 1.18: Når aktionen er gennemført kommer der et vindue op, der orienterer dig om antallet af observationer, der blev kopieret over. Frigør sag I CAP har du mulighed for at anvende Frigør og Tildel på en sag. Se Figur Bemærk, at begge disse funktioner beholder sagen tjekket ud (offline). Sagen bliver derfor ikke opdateret med nye data, hvis ansøger har indsendt ændringer. Figur 1.19: Knapperne Tildel og Frigør beholder sagen tjekket ud. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 40

41 Hvis du bruger disse to funktioner, skal du altid lægge sagen tilbage i Fælles indbakke, inden du begynder selve kontrolbesøget på en sag. På den måde er du sikker på, at data er fuldstændig opdaterede. Se ovenfor. Bemærk, at hvis du får sagen tildelt af en kollega, skal du altid vælge udgangen frigiv sagen til fælles indbakken for at sikre dig at sagen er opdateret med det nyeste indsendte fællesskema inden kontrollen. Modtager du sagen fra en kollega som er påbegyndt kontrollen (det vil sige ansøger er vidende om at bedriften er udtaget til kontrol enten fordi din kollega allerede har været på bedriften eller fordi kontrollen er varslet) må du IKKE opdatere sagen ved at Frigiv til fælles indbakke. Opdater kontrolopgave (før kontrolbesøg) Du kan opdatere kontrolopgave ved at trykke på Opdater kontrolopgave (før kontrolbesøg). Se Figur For eksempel bliver kontrolårsag og besigtigelser opdateret. Husk at hente fra IMK først, hvis du har tilføjet noget i IMK i forbindelse med screeningen. Når du bruger denne funktion, skal du være opmærksom på, at du opdaterer offline. Det vil sige, at eventuelle ændringer som ansøger har indsendt efter du har tjekket sagen ud, ikke kommer med. Figur 1.20: Opdater kontrol opgave under Beregn knappen. Husk altid at trykke Gem for at gemme de opdaterede oplysninger. Hvis du kun trykker luk eller krydset i øverste højre hjørne (se Figur 1.20 ), bliver de opdaterede oplysninger ikke gemt. Genstart En rigtig genstart (hård genstart) betyder, at sagen skal helt tilbage til oprettelsen. I modsætning til blød genstart, hvor sagen kun skal tilbage til fælles indbakke. Hård genstart kan blive nødvendig i forbindelse med rettelser i systemopsætningen. Hvis du får at vide, at for at en rettelse kan slå igennem på din sag, skal du genstarte den, betyder det, at du skal oprette et servicekald. 4.4 Header I kontrolopgaven er der øverst en Header, hvor du kan se de vigtigste oplysninger om den kontrolopgave du er i gang med, se Figur Oprindelig kontrolårsag bygger på ansøgers Fællesskema som det så ud, da kontrolopgaven blev dannet. Det vil for langt størstedelen af sagerne sige den17. april Denne kontrolårsag er alene til din information. Kontrolårsag viser, hvad du skal kontrollere på den pågældende sag. Denne kontrolårsag kan blive ændret, hvis for eksempel krav om flere afgrødekategorier er blevet kontrolleret af DHI GRAS, så vil h -et forsvinde. Det fremgår af headeren, hvis ansøger ønsker brevene sendt som almindelig papirbreve. Figur 1.21: Øverst i kontrolopgaven er der en header. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 41

42 4.5 Hjælpeskemaer i CAP-TAS Kontrolopgaven i CAP-TAS indeholder hjælpeskemaer, som du kan/skal orientere dig i forbindelse med kontrollen, se Figur Du kan printe hjælpeskemaerne. Under hjælpeskemaer kan du også få adgang til ansøgers ansøgning i Fællesskemaet (FS Accepteret ansøgning sidste), ansøgers indberetning i GødningsKvote og Efterafgrødeskema (GKEA2019), IMK og kvalitetssikringsopgaven. Dog kun hvis opgaven er kvalitetssikret. Figur 1.22: Hjælpeskemaer i CAP-TAS. Kontrolgrundlag CAP-TAS indeholder et kontrolgrundlag, der viser de samlede grundlæggende oplysninger, du skal bruge for at udføre arealkontrol på hver enkelt bedrift. Til kontrollen på stedet skal du tage udgangspunkt i kontrolgrundlaget og ikke selv finde de relevante oplysninger frem i systemet. Kontrolgrundlaget indeholder alle de oplysninger, du skal bruge for at gennemføre kontrollen. Data til kontrolgrundlaget hentes primært fra Fællessagen i CAP-TAS (ansøgers fællesskema). Der er også data fra MVJ- Tas, Registret for Gødningsregnskab, Økologiautorisationsdatabasen og Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og Landbrugsindberetningen (GHI). Der er følgende felter/oplysninger i kontrolgrundlaget, som du bør være særlig opmærksom på: Kontrolkriterier Kontrolgrundlaget indeholder kontrolkriterierne, som er en oversigt over, hvilke kontrolelementer du skal kontrollere og være særlig opmærksom på vedrørende den pågældende sag. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 42

43 Kontrolkriterier kan du med fordel anvende som en form for tjekliste. Kontrol følgende marker skal kontrolleres (kontrolmarkplan) Denne markplan viser de marker, som du skal besigtige, når du gennemfører den fysiske kontrol. Du skal kun kontrollere de marker, som fremgår af tabellen. Markplan fra FS Denne markplan viser de marker som ansøger har angivet i Fællesskemaet 2019 og hvilke ordninger ansøger har søgt til markerne. I markplanen kan der fremgå forskellige arealer for den enkelte mark: - Areal fra markkort arealet af det indtegnede polygon i IMK - Anmeldt tilsagnsareal ansøger kan i sin ansøgning angive et mindre ansøgt tilsagnsareal end det indtegnede polygon - Anmeldt GB areal kan være mindre end det indtegnede polygon, hvis markblokkens støtteprocent er forskellig fra 100 eller hvis der i marken er GB-fradrag Hvis ansøger har tilsagn under landdistriktsprogrammet vil der for de enkelte marker i markplanen være angivet en afgrødegruppe. Marker tilhører samme afgrødegruppe, når tilsagnet er givet under samme programperiode i landdistriktsprogrammet og med samme sats. I markplanen vil marker i samme afgrødegruppe stå med samme nummer. Du skal bruge oplysningerne om afgrødegruppe, hvis du er på en rekvireret kontrol, hvor du ikke skal kontrollere alle marker. Hvis du på en af de marker, som du kontrollerer, finder overtrædelse af tilsagnsbetingelserne, skal du udvide kontrollen til at omfatte alle marker i den pågældende afgrødegruppe. Du skal ikke udvide kontrollen, hvis du alene finder uoverensstemmelse mellem ansøgers indtegning af en tilsagnsmark og tilsagnslaget. Græsningstryk Her kan du se, hvilket græsningstryk, der er krav om på den enkelte mark. Det vil også fremgå, hvis ansøger har fået dispensation, og kravet dermed er nedsat. Lavskov De oplysninger, som ansøger har angivet i Fællesskemaet om plantning/stævning af lavsskovsareal, fremgik tidligere af markplanen. Disse fremgår nu af dette skema, der alene vises, når der på en bedrift er søgt støtte til et lavsskovsareal. Majs markplan Skemaet udfyldes med de marker, hvor afgrøden er majs og hvor der i Fællesskemaet er angiver efterafgrøder eller hvor du ved forrige kontrol har konstateret efterafgrøder. Markplanen vil desuden indeholde oplysninger om, at marken i Fællesskemaet er angivet med efterafgrøder som miljøfokusområde eller som målrettede efterafgrøder ( i eller l ). Hvis det har været muligt ud fra satellit, at fastslå et høsttidspunkt (for majsen) vil det også fremgå. Opdateret markplan efter første kontrolbesøg Skemaet vil kun blive vist, hvis du er ude på en efterkontrol (E- eller S-sag). Hvis der er tale om en S-sag og der både har været en K-sag og en E-sag forud for S-sagen, vil det være markplanen efter E-sagen (sidst afsluttede kontrolbesøg), der vil blive vist. Gødning Du skal udføre kontrol af gødningsplan og regnskab på MO4 og MO5, hvorfor det alene vil fremgå om ansøger har indsendt henholdsvis gødningskvoteberegning (2018/2019) og gødningsregnskab (2017/2018). Økologi Oplysningerne hentes fra Fælleskemaet, da det er de oplysninger, som kontrollen skal køres op imod. Der kan være uoverensstemmelser i disse data i forhold til økologiautorisationsdatabasen. Indberetning af efterafgrøder Skemaet hentes direkte fra Gødningskvote og efterafgrødeindberetningen 2019 (GKEA2019). Bemærkninger Hvis der er forhold, som sagsbehandleren ønsker, du skal være særlig opmærksom på i forbindelse med kontrollen, vil det fremgå af bemærkningerne i kontrolgrundlaget. Husk i den forbindelse at svare på disse bemærkninger i feltet Bemærkninger til sagsbehandler i kontrolopgaven i Cap. Kontakt Arealtilskud vedr. art. 32 Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 43

44 Står der Kontakt sagsbehandler vedr. art. 32 i overskriften i kontrolgrundlaget, skal du, inden du begynder kontrollen, få afklaret de særlige forhold vedrørende artikel 32, der er på den pågældende sag. Du skal altid kontakte Sille Gro Johansen (siljgro@lbst.dk). Læs i øvrigt mere om artikel 32 i delinstruks 2 Direkte Arealstøtte. Bemærkninger til efterkontrol Hvis du er ude på en efterkontrol, og der ved den ordinære kontrol er blevet skrevet bemærkninger vedrørende udtagningen til efterkontrol, vil de fremgå her. Det er alene de marker, hvor der er skrevet bemærkninger, der vil fremgå af listen. Bemærkninger til efterafgrøder i majs Hvis du er ude på en efterkontrol af efterafgrøder i majs (S-sag) og der ved den foregående kontrol er blevet skrevet bemærkninger vedrørende udtagningen til efterkontrollen, vil de fremgå her. Det er alene de marker, hvor der er skrevet bemærkninger, der vil fremgå af listen. Opfyldelse af grønne krav fra Fællesskema Skemaet vil være en kopi af det skema som fremgår af ansøgers fællesskema (med sidst godkendte ændringer). Opfyldelse af grønne krav fra den grønne beregner efter sidste kontrolbesøg Skemaet vil være en kopi af det sidst gemte skema, som er blevet dannet på den forrige kontrolopgave. Det vil sige, hvis du er ude på en efterkontrol (E-sag), vil det være skemaet som er blevet dannet og beregnet på baggrund af kontrolresultatet fra den ordinære kontrol (K-sag). Oplysninger i kontrolgrundlag om optælling af dyr Kontrolgrundlaget viser de oplysninger, som ansøger har indberettet til Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og Landbrugsindberetningen (tidligere GHI). Oplysningerne fremgår på CHR-nummer og pr. dyregruppe. Antal er defineret som antal dyr uden omregning til dyreenheder (DE) eller lignende. Den dato, der fremgår, er seneste opdatering foretaget i CHR. Bemærk, at der under svin er en dyregruppe, der hedder beregnet antal svin. Her vil fremgå det antal slagtesvin, som slagterierne oplyser til CHR, at ansøger har leveret. Endvidere fremtræder der for visse dyrearter (får, geder, lamaer, hjorte, diverse pelsdyr) en dyregruppe, der hedder dyr i alt. Denne er blot til information. Bemærk, at der ikke er krav om, at heste skal registreres i CHR. Kontroludtagning Kontrolgrundlaget viser, hvorfor en sag er udtaget til kontrol. Der findes tre udtagningstyper: 1. Risiko 2. Tilfældigt 3. Manuelt Desuden fremgår selve udtagningskriteriet. Tidligere kontrol af ansøger Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis bedriften tidligere har været kontrolleret i forbindelse med arealordninger. Du bør gennemgå eventuelle tidligere kontrolresultater inden kontrolbesøget. Det kan for eksempel være at et flerårigt tilsagn er blevet kontrolleret tidligere. Hvis du er interesseret i at se den endelige afgørelse på den tidligere kontrol, skal du kontakte Vagttelefonen. Du skal være opmærksom på, at Tidligere kontrol vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvis kontrolsagen findes i VAKS. Ældre kontrolsager fra før 2008, som blev oprettet i Unique, fremgår ikke af kontrolgrundlaget. Kontroludtagning Rekvireret kontrol Hvis der er tale om en rekvireret kontrol, fremgår begrundelsen for rekvireringen først i kontrolgrundlaget. Her står også eventuelle sagsbehandlerbemærkninger. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 44

45 Husk i den forbindelse at svare på disse bemærkninger i feltet Bemærkninger til sagsbehandler i kontrolopgaven i CAP. Kontrolmarkplanen viser, hvilke marker du skal kontrollere. Vær opmærksom på, at der ikke er nogen kontrolårsag ud for den enkelte mark, når der er tale om en rekvireret kontrol. Opdatering af kontrolgrundlag Du har mulighed for at opdatere kontrolgrundlaget ved hjælp af beregningen Opdater kontrolopgave (før kontrolbesøg) og derefter ved at bruge knappen Opdatér i kontrolgrundlaget, se Figur Bemærk, at denne fremgangsmåde alene opdaterer kontrolgrundlaget, da kontrolsagen er tjekket ud. Hvis du skal opdatere de bagvedliggende data, for eksempel fordi ansøger har indsendt ændringer, skal du have sagen tilbage i den Fælles indbakke, se afsnit 4.3 Tjek ud. Figur 1.23: Opdater knap under kontrolgrundlaget i CAP lilla ring. Kryds i øverste højre hjørne (rød ring). Print af kontrolgrundlag Når du vil printe kontrolgrundlaget (efter du har opdateret kontrolgrundlaget og sagen med nyeste indsendte fællesskema) gør du således: - Vælg Godkend og luk og luk kontrolopgaven eller minimér opgaven Når kontrolopgaven er lukket/minimeret, skal du gennemføre følgende trin (se også Figur 1.24): - Klik på Vælg aktion (1) - Vælg Opret print af kontrolgrundlag i Aktion -rullegardinet (2) - Klik på Start (3) Figur 1.24: Trin du skal foretage i forbindelse med print. Efter et øjeblik kan du gå i Hændelseshistorik (1). Her vil der nu fremgå en linje med teksten Beregning gennemført (2). Herefter klikker Du på + udfor linjen og derefter på linjen med KT2019_KontrolGrundlag og xsn i kolonnen Dokumenttype (3). Se Figur 1.25, herunder. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 45

46 Figur 1.25: Kontrolgrundlaget er gemt i hændelseshistorik. Når du har klikket på linjen KT2019_KontrolGrundlag / xsn (nr Figur 1.25, ovenfor) åbnes herefter kontrolgrundlaget i en xml-læseversion. Klik derefter på Filer (1.), og Udskriv (2.). Under Udskriv klikker du på Hurtig udskrift (3.). Derefter åbnes der et nyt vindue (4. næste side) hvor du skal gemme kontrolgrundlaget som PDF på dit eget drev. Figur 1.26: Menuen Filer hvor du finder Udskriv Figur 1.27: Filer, vælg Hurtig udskrift for at gemme kontrolgrundlag som PDF Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 46

47 Figur 1.28: Gem kontrolgrundlag som PDF i en mappe dertil, med sigende navn, fx kontroljournalnr. Herefter åbnes PDF-filen (indeholdende kontrolgrundlaget) og printes. Ovenstående medfører samtidigt at kontrolgrundlaget gemmes i Hændelseshistorik. ValidationErrorlist En oversigt over de valideringer, der hindrer dig i at afslutte opgaven. Du skal ændre i kontrolopgaven, så disse valideringer forsvinder. FS Accepteret ansøgning sidste Her kan du via knappen komme direkte til FS og kan se ansøgers ansøgning som den ser ud netop nu. Det er også muligt at se, hvilke marker ansøger har anmeldt med målrettede efterafgrøder. IMK Når du trykker her, kommer du over i Internet Mark Kort (IMK), hvor du finder ansøgers marker, som de er indtegnet på kortet samt diverse lag over for eksempel tilsagn, Natura2000 med mere. IMK indeholder desuden en kontrol-markplan, se Figur Markplanen viser ansøgers marker, deres status i forhold til besigtigelse samt hvilke ordninger, der er søgt. Markplanen kan bruges som hjælpefunktion, når du er inde i IMK. Marklisten åbnes i rediger fanen i IMK, se Figur Husk altid, når du arbejder på en sag i CAP-TAS, at IMK skal være slået til. Hvis du glemmer det, vil sagen strande, når du afslutter sagen, og du skal oprette helpdesk-kald, for at få sagen videre. Figur 1.29: IMK-markplan findes i bunden af billedet, når du er i IMK Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 47

48 Her åbnes marklisten Figur : Åben markliste 4.6 Kontrol, der ikke er klar (trods klarmelding) Der skal altid være overensstemmelse mellem ansøgers indtegning i IMK og markerne på markplanen. Du må derfor ikke begynde kontrollen, hvis der er marker på markplanen, som ikke fremgår af ansøgers IMK-indtegning eller omvendt. Hvis det er tilfældet, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen. Hvis ansøger oplyser, at der er indsendt ændringer, men disse ikke fremgår af dit kontrolgrundlag, skal du undersøge om disse ændringer er sagsbehandlet. Det gør du ved at ringe til Vagttelefonen. Det er kun sagsbehandlede ændringer af Fællesskemaet (FS), som fremgår af kontrolgrundlaget eller IMK. 4.7 Øvrige forhold Hvis der er andet i forhold til kontrolgrundlaget, som du undrer dig over, skal du kontakte Vagttelefonen, inden du begynder på kontrollen. 4.8 Markkort Ansøger indtegner sine marker i IMK i forbindelse med ansøgningen. Ansøgers indtegning vil automatisk være synlig, når du tilgår IMK via kontrolopgaven. Du kan i IMK også se andre ansøgeres indtegning. Du tænder andre ansøgers markindtegning ved at vælge Korttemaer, klik på Marker, og sæt flueben i Marker Se Figur Figur 1.30: Anden ansøgers marker kan du se ved at vælge Marker 2019 Markkort med ansøgers indtegninger kan du printe ud i forbindelse med din forberedelse af kontrollen. I forbindelse med kontrollen skal du tage udgangspunkt i de nyeste kort. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 48

49 1:1 1:1 betyder, at ansøgeren ikke kan få medregnet mere end det areal, der er indtegnet i IMK. Det betyder også, at du ved besigtigelsen ikke kan redigere indtegningen i kortet. Du skal foretage kontrollen med udgangspunkt i ansøgers indtegning Du kan ikke tillægge støtteberettiget areal til indtegningen, og der kan ikke justeres for meget små indtegningsfejl langs kanten i kortet. 1:1 betyder også, at du ikke må (kan) sammenlægge marker som ansøger har indtegnet som selvstændige marker. I Fællesskemaet (felt C6) har ansøger mulighed for at nedskrive arealet for en mark under en eller flere ordninger under landdistriktsprogrammet (dog ikke økologisk arealtilskud) uden at indtegningen i IMK skal følge med. Denne nedskrivning bliver der ikke taget hensyn til i forbindelse med den fysiske kontrol, da vi ikke ved hvilke dele af marken det er, der ikke bliver søgt til. I stedet sammenholder vi det indtegnede areal med det konstaterede areal også for disse typer af tilsagn. I den videre sagsbehandling vil der blive taget hensyn til ansøgers nedskrivning. Billedmateriale Du skal altid screene ud fra et aktuelt billede, hvis det er tilgængeligt. Ideelt set skal du udføre kontrollen på billeder i følgende prioritet: 1. Sommerortofoto Forårsortofoto 2019 Tidligere billeder, for eksempel ortofoto 2018, kan du orientere dig på, men du må ikke anvende dem til selve kontrollen. Ortofotos Landsdækkende eller delvist landsdækkende flyfotos, der etapevis bliver tilgængelige. Der optages i 2019 både forårs- og sommer-ortofotos. Ofte vil du i IMK kunne se ortofotos fra indeværende år, før de er målfaste. Ikke-målfaste ortofoto må du alene bruge til at orientere dig på. Du må aldrig oprette observationer ud fra ikke-målfaste ortofoto. Marker uden billeddækning Det kan forekomme, at en/flere/alle marker på en sag ikke er dækket af ortofoto, eller at billederne er af så dårlig kvalitet, at du ikke kan gennemføre screening. Der kan være flere årsager til manglende billeddækning ud over hvid skærm. Det kan for eksempel være skyer, skygger fra skyer, skygger fra læhegn, fly, bro over marken. Rettelser til markblok Hvis du har registreret observationer for indeværende ansøgningsår i forbindelse med besigtigelsen, opdaterer Kort & GIS markblokkene på baggrund af dine observationer forud for ansøgningsrunden Det vil sige, at dine observationer virker som markblokændringsforslag, hvor det er relevant. Hvis der er støtteberettigede arealer uden for blok, er det alene ansøgers ansvar at sende et markblokændringsforslag ind, så der i 2020 kan søges støtte til disse arealer. Du må derfor aldrig lave forslag til ændringer af markblokke. Heller ikke, hvor blokken er helt forkert. Der er dog to situationer, hvor ansøger ikke har haft mulighed for at indsende rettelser inden ansøgning Her skal du gøre Kort&GIS opmærksom på fejl i blokken: - Areal uden for markblok: Areal uden for markblok, enten fordi ansøger har søgt til et areal og angivet det i blok , eller fordi markblokken er blevet rettet ind over ansøgers indtegning efterfølgende, og ansøgt areal derved er kommet uden for blok, skal du kontrollere på samme vis som alle andre arealer. Det vil sige, hvis arealet ikke er støtteberettiget, skal du i IMK vælge den relevante observation, der underkender arealet. Hvis arealet er støtteberettiget, skal du dog i IMK vælge følgende observation for at gøre Kort & GIS opmærksom på, at blokken skal rettes i forbindelse med, at de gennemgår blokkene: Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 49

50 Areal uden for markblok støtteberettiget (1.4.1) - Ændring af markblokkens støtteprocent Hvis markblokkens støtteprocent er sat forkert, kan du vælge følgende 0-observation: Markblokkens støtteprocent er forkert (4.2.13) Vær opmærksom på, at denne observation alene giver forslag om at ændre markblokkens støtteprocent for 2020 den ændrer ikke markblokkens støtteprocent for Du skal derfor vælge andre observationer, hvis markblokkens støtteprocent skal ændres med virkning allerede for 2019, se instruks 2 Direkte støtte. Fradrag, grundbetaling Fradrag, grundbetaling (GB-fradrag) er huller i osten, når ansøger indtegner sin mark. Arealer omfattet af Fradrag, grundbetaling bliver ikke medregnet til grundbetalingsarealet, selvom de er tegnet med i en mark, hvor der er søgt grundbetaling. Du skal derfor betragte et Fradrag, grundbetaling som et areal, hvor der ikke er søgt grundbetaling (et hul i marken). Fradrag, grundbetaling og artikel 32 Hvis ansøger har anmeldt en mark under artikel 32 og der i denne mark er Fradrag, grundbetaling vil arealet dækket af Fradrag, grundbetaling medregnes til marken som et grundbetalingsareal, hvis arealet er dækket af artikel 32 godkendtlaget, se Figur Fradrag, grundbetaling er så ikke længere et hul i marken, hvorfor du skal kontrollere det på samme måde som resten af marken. IMK vil i disse tilfælde ikke trække arealerne under Fradrag, grundbetaling fra grundbetaling. GB-FRADRAG GB-FRADRAG Figur 1.31: Skematisk fremstilling af mark indtegnet hen over to GB-fradrag. 4.9 Kontrol af krav om flere afgrødekategorier (DHI GRAS) Inden sagerne frigøres til kontrol vil der ske en indlæsning af automatisk ensartethedsvurdering og afgrødebestemmelse. På baggrund af disse resultater bliver krav om flere afgrødekategorier genberegnet. Hvis beregningen viser, at kravet er opfyldt, vil kontrol af flere afgrødekategorier (kontrolårsag h) blive fjernet fra kontrolsagen, og sagen skal ikke længere kontrolleres inden for perioden 17. juni til 25. juli. Hvis beregningen viser, at kravet ikke er opfyldt, eller det er usikkert, om kravet er opfyldt, skal de marker, hvor det ikke har været muligt at genfinde den anmeldte afgrøde, fysisk kontrolleres i perioden. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 50

51 4.10 Yderligere materiale til kontrollen Kort og tilsagn Kontrollen af ordningerne under landdistriktsprogrammet skal du basere på tilsagnslaget og ansøgers 2019 indtegning i IMK. Tilsagnsbetingelser og tilsagnskort for Miljøtilsagn indgået i perioden ligger på z-drevet (Z:\Jordbrugskontrol\ Arealkontrol\Dokumenter til kontrol\tilsagnsdokumenter\2019) og i de fleste tilfælde også på kontrolsagen i CAP-TAS. Du skal altid orientere dig om de specifikke tilsagnsbetingelser inden kontrolstart. Derudover vil alle tilsagn og projektbeskrivelser for alle tilsagn af type 54 (opretholdelse af ændret afvanding) ligge på z- drevet. (Z:\Jordbrugskontrol\_Open\Dokumenter til kontrol\2019\tilsagns_dokumenter) Betingelser for øvrige typer af tilsagn indgået i 2007 og frem fremgår af kontrolgrundlaget. Dispensationer Ansøger kan opnå dispensation for tilsagn givet under landdistriktsprogrammet. Det kan for eksempel være i forbindelse med afholdelse af arrangementer eller hvis arealet er for vådt til at overholde plejekravet. Desuden kan ansøger have indsendt ekstra materiale i forbindelse med indsendelse af Fællesskemaet, for eksempel oversigt over afgrøder på planteskolearealer. Det vil fremgå af kontrolkriterier i kontrolgrundlaget, hvis der er lagt sådan relevant materiale på z-drevet (Z:\ jordbrugskontrol\arealkontrol\dokumenter til kontrol\dispensationer\2019). Hvis ansøger i forbindelse med kontrolbesøget gør opmærksom på, at der er opnået dispensation, og denne ikke ligger på z-drev/i CAP-TAS, skal du bede om at se denne dispensation og i forbindelse med kontrollen tage hensyn til denne dispensation. Ret henvendelse til Vagttelefonen, hvis du er i tvivl om noget i denne forbindelse. Som noget nyt skal du registrere, at ansøger har fremvist dokumentation for, at han har fået dispensation eller force majeure. Det gør du ved at sætte flueben i feltet Dispensation/ Force majeure fremvist på Besøgsdata fanen. Bemærk, at det ikke er nok, at der er indsendt en dispensationsansøgning. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 51

52 5. Dokumentation af konstaterede forhold Det er vigtigt, at du er grundig i beskrivelsen af de konstaterede forhold og indsamler den nødvendige billeddokumentation. Det er med til at understøtte kontrollens resultat og den efterfølgende sagsbehandling. Ved høringssager skal du tjekke, at alle ikke-støtteberettigede arealer, samt eventuel manglende overholdelse af forpligtigelser under landdistriktsprogrammet fremgår af opmålingskort og breve som observationer. Det er vigtigt, at du i IMK under bemærkninger til de enkelte observationer beskriver observationen yderligere, hvis der er yderligere oplysninger, som kan være nyttige både for ansøger og for den videre sagsbehandling. Desuden skal du huske i IMK at angive varighed af observationen. Det vil sige, hvor langt tilbage i tid den har varet. 5.1 Opmåling i marken Hvis du har foretaget opmåling i marken med din tablet, skal du uploade dem til IMK, hvis du skal bruge disse opmålinger som hjælpeobjekt. Se teknisk guide. Ansøger kan ikke se dine opmålinger i Tast Selv. 5.2 Billeddokumentation Observationer For at sikre dokumentation skal du altid tage billeder af observationer, der medfører fradrag allerede på det tidspunkt, hvor du konstaterer uregelmæssighederne. Observationer som for eksempel manglende opfyldelse af krav om aktivitet under grundbetalingen eller manglende slåning/afgræsning på arealer omfattet af landdistriktsprogrammet, skal du altid dokumentere ved at tage billeder. I nogle tilfælde vil det være tilstrækkelig dokumentation, hvis elementet fremgår tydeligt af IMK (ortofoto fra 2019). Det vil ofte være tilfældet med for eksempel mergelgrave, læhegn, moser, remiser, bygninger og veje. Ansøger kan så se dem via Tast Selv. Nogle kontroller ender med en høring om manglende overholdelse af et eller flere af de grønne krav som følge af, at du ved kontrollen har konstateret en anden afgrøde end anmeldt. I disse sager skal du i IMK lægge dokumentation i form af billeder. Du kan, men det er ikke et krav, også lægge billeder i IMK for marker, hvor du har ændret afgrøde, hvor det ikke har betydning i forhold til de grønne krav. Billederne skal du overføre fra din tablet til IMK, hvor ansøger så kan se dem. Der vil blive et særligt mærke på kortet, hvor billedet er taget, foruden retningen for billedet vil blive vist. Se teknisk guide vedrørende billeder. Hvis du ikke skaffer tilstrækkelig med dokumentation ved selve kontrolbesøget, og ansøger eller dennes konsulent senere giver udtryk for uenighed vedrørende de konstaterede forhold, bør du hvis muligt hurtigst muligt foretage en ny besigtigelse/opmåling af de pågældende arealer sammen med en anden kontrollør. I skal gennemgå arealerne sammen med ansøger, og I skal tage billeder, der dokumenterer det konstaterede ved det nye kontrolbesøg. Forhold, der er fundet i orden Som udgangspunkt skal du ikke tage billeder af arealer, der overholder betingelserne for støtte. Der er dog enkelte situationer, hvor du skal tage billeder af arealer, hvor betingelserne er opfyldt (OK-billeder): Ved kontrol af MFO-markbræmmer beliggende op ad et omdriftsgræsareal, for at vise, at du har fundet tilstrækkelig adskillelse mellem markbræmme og græsarealet. Da billederne skal i IMK, hvor ansøger kan se dem på samme vis som billederne, der dokumentere fradrag, skal du være lidt kritisk i forhold til hvor mange OK-billeder, der er nødvendige for at dokumentere forholdet. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 52

53 Du skal uploade OK-billeder på samme måde, som de øvrige billeder til IMK. Der bliver et særligt mærke på kortet, hvor billedet er taget. Se teknisk guide vedrørende billeder. 5.3 Øvrig dokumentation Ved kontrol af gødningskvoteberegning og gødningsregnskab er der også dokumenter du skal journalisere på sagen. Se Instruks 5, bilag 2, hvilke dokumenter det drejer sig om. Vær opmærksom på at du skal indsamle yderligere dokumentation for ordningerne under landdistriktsprogrammet, når visse betingelser er overtrådte. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag over indkøb af plantebeskyttelsesmidler og gødning, kopi af sprøjtejournal eller lignende. Du skal indlæse dokumentationen på sagen i CAP-TAS. Se teknisk guide. 5.4 Kontrolresultat Efter den fysiske kontrol registrerer du eventuelle observationer i IMK og udfylder fanerne i CAP-TAS. Se afsnit 3.2. Herved kommer det til at fremgå af brev og kontrolrapport (opmålingsskema), hvad du har konstateret ved kontrollen. Hvis du på grund af tidspunktet for kontrolbesøget erkender, at du ikke med sikkerhed kan afgøre, om et konstateret forhold repræsenterede en overtrædelse af bestemmelserne i den relevante periode, og ikke på anden vis kan fremlægge dokumentation for overtrædelsen, skal du ikke lave en observation vedrørende forholdet. Når du har gennemført kontrollen og lavet registreringerne i henholdsvis IMK og kontrolopgaven, vil du kunne beregne kontrolresultatet, som er delt i to; resultatet af arealkontrollen og resultatet af efterafgrødekontrollen (målrettede og pligtige). Arealkontrol - resultat Resultatet bliver beregnet på hele ansøgningen. Det vil sige på alle anmeldte marker og på alle ordninger. Det er underordnet, om du har været på fuld kontrol eller på en rekvireret kontrol, der kun har omfattet enkelte marker. På denne fane er der følgende opmærksomhedspunkter: Bagatelgrænse Hvis du ved kontrollen har lavet fradrag på tilsammen under 0,1 ha og som ikke udgør mere end 20 procent i forhold til ansøgt direkte støtte (antal betalingsrettigheder), vil ansøger få udbetalt til hele det ansøgte areal, og sagen skal ikke i høring på disse fradrag. Husk, at det er sammenlagt under direkte støtte, så hvis ansøger ud over grundbetaling også har søgt støtte til ung landbruger eller 1-årig ø-støtte vil fradragene tælle dobbelt, eller hvis ansøger har søgt alle tre støttemuligheder; tredobbelt. Det vil være markeret i kolonnen bagatelgrænse, hvis ansøger kommer under bagatelgrænsen, ligesom der vil komme en særlig tekst ind i brevet til ansøger. Bemærk, bagatelgrænsen gælder ikke på tilsagn under landdistriktsprogrammet. Mindre end 2 ha Hvis du ved kontrollen ender med at godkende mindre end 2 ha direkte støtte vil systemet ikke regne en overanmeldelse ud, da ansøger som udgangspunkt ikke kan få direkte støtte til mindre end 2 ha. Enkelte ansøgere vil dog stadig kunne opnå arealstøtte hvis de i 2019 får godkendt støtte for mindst 300 euro i slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Der bliver taget stilling til det i den efterfølgende sagsbehandling. Der vil komme en særlig tekst ind i brevet til ansøger, der forklarer ovenstående. Betalingsrettigheder Hvis der stadig foregår sagsbehandling af ansøgers betalingsrettigheder vil der øverst på fanen være flueben i Betalingsrettigheder færdigbehandlet = nej. Dette betyder, at når overanmeldelsen af direkte støtte beregnes, så indgår betalingsrettighederne ikke i disse beregninger. Hvis der i stedet er flueben ved ja, så indgår betalingsrettighederne i beregningerne, som en begrænsende faktor for hvor meget ansøger kan få udbetalt. Det kan betyde at selvom du har lavet fradrag på sagen, så bliver sagen ikke nødvendigvis en høringssag, hvis ansøger har anmodet om støtte til et større areal end der er betalingsrettigheder til. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 53

54 Overtrædelse af tilsagnsbetingelser Hvis ansøger har overtrådt en eller flere tilsagnsbetingelser på et tilsagn vil der ikke ske fradrag i godkendt areal men en procentmæssig reduktion. Det godkendte areal vil derfor være det samme som anmeldt, hvis du ikke har lavet andre typer af fradrag på tilsagnsarealerne. Ved overtrædelser af tilsagnsbetingelser, vil der stå Nej i kolonnen Alle tilsagnsforpligtelser overholdt, og sagen vil altid komme i høring. Rekvireret kontrol og høring (R-,A-, Z- og M -sager) Når du er på en arealkontrol, der ikke omfatter alle anmeldte ordninger (R-, Z- og M -sager) skal du altid tjekke om kontrolresultatet giver anledning til høring på nogle af de ordninger, som du ikke umiddelbart har skulle kontrollere. Du skal derfor være meget opmærksom på om der på de marker, som du kontrollerer, er anmeldt andre ordninger, og om de fradrag, du laver på de kontrollerede marker, har betydning for disse ordninger. Du skal være særligt opmærksom på dette i 2019, når grundbetalingen kontrolleres via monitorering. Det betyder, at hvis du konstaterer forhold på en kontrol af andre ordninger end Direkte Støtte som også har betydning for Direkte støtte, skal du udvide kontrollen. Hvis det er tilfældet, skal du altid markere, at du har udvidet kontrollen til også at omfatte disse ordninger (du rekvirerer en kontrol) på fanen rekvireret kontrol. Herved sikrer du, at alle kontrollerede ordninger kommer til at fremgå af høringsbrevet, og ansøger bliver hørt korrekt. Udfyldelse af fanen kontrolresultat (E- og S-sager) For at sikre korrekt høring, skal du på E- og S-sager, udfylde fanen Kontrolresultat, når du har kørt beregningerne i kontrolopgaven. Du skal dog ikke udfylde fanen, hvis der ikke har været høring på den foregående kontrol. Så vil fanen blive udfyldt automatisk. Du skal derfor altid tjekke om efterkontrollen (E-sag) eller kontrollen af sprøjteforbud i majs (S-sag) i sig selv giver anledning til høring, hvis den foregående kontrol var en høringssag. Se mere om hvordan du udfylder denne fane i afsnit 3.2, delafsnit Registrering i CAP-TAS. Efterafgrøder - resultat Denne fane vil alene blive udfyldt, når du har kontrolleret målrettet kvælstofregulering og/eller pligtige/husdyrefterafgrøder (og alternativer til pligtige efterafgrøder). Prioriteringsrækkefølgen for efterafgrøder er lavet om, da der fra 2019 kan komme KO-sanktion og bøde på manglende pligtige/husdyrefterafgrøder. Beregningerne i fanen tager højde for den nye prioriteringsmodel. Beregningerne fungerer på den måde at de efterafgrøder, som du har konstateret og godkendt ved kontrollen falder ned igennem beregningerne, så ansøgers behov for efterafgrøder i forhold til miljøfokusområder først bliver dækket, hvorefter pligtige / hudsyrefterafgrøder bliver dækket. Endelig fordeles eferafgrøderne på mårettet kvælstofregulering med frivillig ordning først og dernæst obligatoriske krav. Da visse typer af MFO-efterafgrøder også kan anvendes til opfyldelse af pligtige, vil disse blive lagt til igen længere nede i skemaet. Kontrolresultat Fanen Kontrolresultat samler kontrolresultatet fra Arealkontrol resultat og Efterafgrøder resultat. På de fleste typer af sager, vil systemet automatisk udfylde fanen. Du skal dog være opmærksom på at hvis kontrollen er en efterkontrol (Esag eller S-sag) og den foregående sag var en høringssag, skal du manuelt udfylde felter med hensyn til om efterkontrollen i sig selv gav anledning til høring. Se nærmere i afsnit 3.2, delafsnit Registrering i CAP-TAS med hensyn til hvordan du skal udfylde denne fane. Målrettede efterafgrøder bliver beregnet på ID15-områder. 5.5 Materiale til ansøger Du bør, hvis det er muligt, gennemgå resultatet af kontrollen med ansøger, især hvis der forbindelse med kontrolbesøget er fundet overtrædelser. Det kan eventuelt ske telefonisk efterfølgende. I samme forbindelse kan det være en fordel, at du guider ansøger gennem brevet og dertilhørende bilag. Du danner brev med bilag og kontrolrapport i CAP-TAS. Husk, du skal læse brevet grundigt igennem og tjekke, at alle oplysninger står korrekt, inden du lægger brevet i Tast selv portalen. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 54

55 Ansøger kan på Tast selv portalen se brevet, som du har dannet på baggrund af kontrolresultatet. Desuden kan ansøger i IMK, i et særligt lag, se de observationer, du har foretaget i forbindelse med kontrollen. Ansøger kan også se de billeder, du har indlæst i IMK. I brevet fremgår de observationer, du har foretaget i forbindelse med kontrolbesøget og hvilke ordninger disse observationer har konsekvens på. Ansøger har også i Tast selv portalen mulighed for at se kontrolrapporten. Kontrolrapporten er dog ofte et stort og uoverskueligt dokument, da alle ansøgte marker og alle ordninger fremgår, også marker og ordninger, som kontrolbesøget ikke har ændret på. Det er derfor vigtig at ansøger primært ser og forstår brevet og bilaget til brevet, da essensen af kontrolbesøget fremgår af dette og de forhold som ansøger skal forholde sig til i en høring altid vil fremgå klart her. Husk, at udlevere eller vedhæfte fakta-ark om, hvordan ansøger kan tilgå kontrolresultatet, når du begynder på kontrolbesøget. Du kan finde faktaarket på arealkontrolportalen her: ingssvar.pdf Ønsker at modtage breve på papir Bemærk, at der kan være ansøgere, som i Fællesskemaet har tilkendegivet, at de ønsker papirbrev. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis det er tilfældet: Ønsker at modtage breve på papir. Du skal sende et almindeligt papirbrev til disse ansøgere. Du har dog ikke mulighed for at sende kort over dine observationer. Ansøger er derfor nødt til at se disse via Tast Selv portalen. Afrunding Dine observationer i IMK bliver afrundet til to decimaler efter de almindelige afrundingsregler, når de bliver overført til CAP- TAS, og når de bliver fremstiller for ansøger i kontrolrapporten. Dette kan betyde uregelmæssigheder på 0,01 ha forskellige steder i kontrolrapporten. Når ansøger indtegner sin mark i IMK i forbindelse med ansøgningen bliver arealet altid nedrundet til to decimaler. De to forskellige afrundingsmetoder kan betyde, at når du laver en observation på en hel mark, vil observationen være større end marken. Beregningerne i kontrolopgaven vil dog efterfølgende sørge for at observationen aldrig bliver større end markens areal, det vil sige der vil aldrig forekomme negative markarealer i det endelige kontrolresultat. 5.6 Kontrollørbemærkning til høringssvar Hvis ansøger indsender et høringssvar, skal du altid skrive dine kommentarer, hvor du tager stilling til svaret i fane bemærkning til høringssvar i CAP-TAS. Hvis ansøger påpeger en fejl ved kontrollen, og du medgiver, at der er tale om en fejl, skal du genoptage sagen, rette fejlen og sende nyt brev til ansøger: Hvis ændringerne er til ansøgers fordel, skal du sende brev med bilag til orientering. Når du har dannet brevet skal du tilføje en indledning, hvor du redegør for at du har taget høringssvaret til efterretning. Hvis det er til ansøgers ulempe, skal sagen sendes i fornyet høring. Du skal derfor danne et nyt høringsbrev. Du skal fastholde kontrolresultatet, hvis ansøger påpeger fejl og mangler ved kontrollen, som du ikke kan genkende. Når du gør dette, er det meget vigtig, at du i bemærkning til høringssvar skriver, hvilket faktorer, der gør, at du fastholder kontrolresultatet. Ingen bemærkninger er ikke godt nok. Hvis du modtager høringssvar uden for portalen, skal du huske at lægge høringssvaret på sagen i CAP-TAS og markér i CAP-TAS, fane bemærkninger, at der er indkommet høringssvar. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 55

56 6. Kontroltidspunkt og kontroltyper Hvordan du skal gennemføre kontrollen afhænger meget af, hvilken type arealkontrol du er i gang med, og hvilket tidspunkt på året, du gennemfører kontrollen. Arealkontrollen er opdelt i følgende typer af kontrol: - Ordinær kontrol (kontroltype K) - Rekvireret kontrol (kontroltype R) - Opfølgning på monitorering (Kontroltype A_) - Efterkontrol (kontroltype E) - MFO-ekstrakontrol (kontroltype Z) - Ekstrakontrol af efterafgrøder i majs (kontroltype M) - Efterkontrol af sprøjteforbud (kontroltype S) - Kontrol uden Fællesskema (kontroltype X) Der er forskellige kontroller under hver kontroltype. De vil fremgå af kontrolårsagen. Du kan i det følgende læse om, hvornår og hvordan du skal gennemføre de enkelte typer af kontrol. 6.1 Klarmelding I CAP-TAS betyder klar til fysisk kontrol opgave (Intern status 4), at en sag er klar til fysisk kontrol, og at klarmeldingen er gennemført. Klarmeldingen betyder blandt andet, at ansøgningen er gennemgået med hensyn til eventuelle bemærkninger fra ansøger og at uoverensstemmelse mellem ansøgning og tilsagn er løst (markparring). Bemærk, at i 2019 kommer alle typer af sager gennem klarmeldingen. Dette gælder også for MFO-ekstrakontrollerne (Zog S-sager), hvor Z-sagerne tidligere kom til kontrol uden at have været gennem klarmeldingen. Efter klarmelding dannes én kontrolopgave i CAP-TAS. Den ligger i den fælles indbakke sammen med de andre klarmeldte kontrolopgaver. Hvis sagen ikke er klarmeldt, vil kontrolopgaven ikke blive dannet og sagen kommer ikke i den fælles indbakke. 6.2 Kontroltidspunkt Det er et krav, at du skal gennemføre kontrollen (besigtigelse) på det mest optimale tidspunkt i forhold til de krav, der skal kontrolleres. Det er endvidere et krav, at hvis det ikke er muligt at gennemføre kontrol af et krav på kontroltidspunktet, skal der gennemføres efterkontrol. Tabel 1.7 viser, hvornår de forskellige typer af kontrol skal gennemføres i Tabel 1.7: Kontrolperioder for arealkontrollen 2019 (datoer indgår i perioden) Kontroltype og årsag Type af arealkontrol Kontrolperiode A_a, A_c Opfølgning på monitorering 28. oktober 15. januar K_ Ordinær kontrol 17. juni november K_h Ordinær kontrol med krav om flere afgrødekategorier 17. juni 25. juli K_i Ordinær kontrol med MFO-efterafgrøder 13. september 19. oktober K_l, K_m Ordinær kontrol med målrettede efterafgrøder Ordinær kontrol med pligtige efterafgrøder/alternativer 13. september 19. oktober Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 56

57 K_g K_i6 Ordinær kontrol, hvor aktivitetskravet i brak er forårsslåning Ordinær kontrol med udskudt høstdato af korn med MFO-efterafgrøder 17. juni 31. juli 1. kontrol: Så tæt op mod 19. oktober som muligt 2. kontrol: 20. oktober 28. oktober R_ Rekvireret kontrol, manuelt udtaget 17. juni 22. december E_i Efterkontrol med MFO-efterafgrøder 13. september 19. oktober E_b, E_c, E_d Efterkontrol med aktivitetskrav (græs/brak/2-meter bræmmer, markbræmmer) 13. september 30. november E-i7 Efterafgrøde etableret mellem skæringsdato og 7/9 13. september 19 oktober Z_i, Z_il, Z_im, Z_ilm MFO-ekstrakontrol med MFO-efterafgrøder MFO-ekstrakontrol med målrettede efterafgrøder og/eller pligtige efterafgrøder 13. september 19. oktober Z_n MFO-ekstrakontrol med mellemafgrøder/tidlig såning 13. september 20. september Z_r MFO-ekstrakontrol med mellemafgrøder/tidlig såning 13. september 20. september Z_i5 Efterafgrøde etableret mellem 21/8 og skæringsdato 13. september 19. oktober Z_i6 MFO-ekstrakontrol med udskudt høstdato af korn med MFO-efterafgrøder 1. kontrol: Så tæt op mod 19. oktober som muligt Z_i7 Efterafgrøde etableret mellem skæringsdato og 7/9 13. september 19. oktober M_i8 Kontrol af efterafgrøder i majs - ekstrakontrol 16. november 22. december S_i8 Efterkontrol af sprøjteforbud 16. november 22. december X_ Kontrol uden Fællesskema 17 juni 22. december Kontrollerne må ikke gennemføres uden for ovenstående perioder. Visse krav er det ikke muligt at kontrollere i hele kontrolperioden. For eksempel skal du kontrollere krav om flere afgrødekategorier mellem 17. juni og 25. juli, mens du som udgangspunkt skal kontrollere efterafgrøder mellem 13. september og 19. oktober. Du skal derfor være opmærksom på, hvilke ordninger ansøger er omfattet af. Det fremgår af kontrolårsag og om der under disse ordninger er krav, du skal kontrollere i en bestemt periode. Se Tabel 1.8. Tabel 1.8: Krav om kontrol i en bestemt periode (nedenstående datoer indgår i perioden) E_u Efterkontrol med kontrol af udnyttelse/pleje (LDP) 1. september/15. september 30. november E_n Efterkontrol med mellemafgrøder/tidlig såning 13. september 20. september E_m Efterkontrol med pligtige/husdyrefterafgrøder og alternativer 13. september 19. oktober E_i5 Efterafgrøde etableret mellem 21/8 og skæringsdato 13. september 19. oktober E_i6 1. kontrol: Efterkontrol med udskudt høstdato af korn med MFOefterafgrøder Så tæt op mod 19. oktober som muligt Kontrolårsag Type Kontrolperiode Krav Kontrollen kan ikke afsluttes, hvis: h Krav om flere afgrødekategorier 17/6 25/7 i MFO-efterafgrøder/græsudlæg 13/9 19/10 6 Udskydelse af høstdato for korn med græsudlæg til 3/9 1. kontrol: Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 57

58 Så tæt op mod 19. oktober som muligt 8 Anmeldt efterafgrøder i majs 11/9 19/10 l Målrettet kvælstofregulering 13/9 19/10 m IPligtige/husdyr efterafgrøder og alternativer 13/9 19/10 n Mellemafgrøder/tidlig såning (alternativer til pligtige efterafgrøder) 13/9 19/9 r Mellemafgrøder/tidlig såning (alternativer til målrettet regulering) 13/9 19/9? c b d Aktivitetskrav GB-græs (perm./omdrift) Aktivitetskrav slåningsbrak (også MFO-brak) Aktivitetskrav markbræmmer, 2 m bræmmer (også MFO) 17/6 20/11 17/6 20/11 17/6 20/11 Hvis MFO: Sprøjteforbud 8 uger efter høst Slåning (1/6 25/9) Slåning (1/8 55/9) Slåning (1/6 25/9) Kontrol foretaget før 9/11 og før majsen er høstet Kontrol foretaget før 11/9, og græsareal ikke slået/afgræsset tilstrækkeligt** Kontrol foretaget før 11/9, og brakareal ikke slået** Kontrol foretaget før 11/9, og bræmmeikke slået/afgræsset tilstrækkeligt** Slåning (1/4 g Forårsslåning (Ny) 17/6 31/7 30/4) Afgræsning el. 1/8 20/11 el. Kontrol foretaget før 1/9 el. 11/9**, og u Krav om udnyttelse/pleje* slæt (1/6 31/8 15/9 20/11 udnyttelses/plejekrav ikke opfyldt el. 15/9) * Periode for og kravet til udnyttelse/pleje afhænger af type af tilsagn ** Da det ikke er muligt at markere til efterkontrol efter 10/9, skal du, hvis du gennemfører kontrollen efter 10/9, men før 26/9 og du konstaterer marker, der ikke overholder aktivitetskrav/plejekrav, gennemføre efterkontrollen af disse marker i samme kontrolopgave, men efter 25/9. Hvis der er tale o en ordinær kontrol (K-sag), og du gennemfører kontrollen på et tidspunkt, hvor det ikke er muligt at kontrollere om et krav er opfyldt, skal du i CAP-TAS på fanen Efterkontrol undlade at markere, at kontrolpunktet er fuldt kontrolleret. Dermed bliver marken markeret til efterkontrol. Du skal afslutte den oprindelige kontrol og sende ansøger kontrolresultatet (ok-brev/høringsbrev). Det samme gør sig gældende, hvis du kontrollerer MFO-græsudlæg i majs, før majsen er høstet. Her skal du i CAP-TAS på fanen Efterafgrøder i majs undlade at markere, at kontrolpunktet (sprøjteforbud) er fuldt kontrolleret. Bemærk, at med hensyn til efterafgrøder, skal du ikke markere, at du ikke har kontrolleret disse, hvis du har været på kontrol før 12. september. Udtagningen af efterkontrol med hensyn til efterafgrøder foregår automatisk på baggrund af ansøgers indberetning og kontroldatoen for det første besøg. Husk, at det kun er 50 procent af de bedrifter, som er kontrolleret før 12. september og som har MFO-efterafgrøder, der bliver udtaget til efterkontrol af efterafgrøder. Data & Analyse udtager 12. september ansøgere til efterkontrol, og der vil blive oprettet en efterkontrolopgave (E-sag). Med hensyn til efterkontrol af sprøjteforbud (S-sager) bliver der også her ved udtagningen d. 11. november kun udtaget 50 procent af dem, der er markeret til at majsen ikke var høstet på det tidligere kontroltidspunkt. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 58

59 kontrol (K_) På sager udtaget til ordinær kontrol skal du altid gennemføre en fuld kontrol af de marker, som er sat til besigtigelse på kontrolgrundlaget. Det vil sige, at alle marker udtaget til kontrol skal screenes og derefter besigtiges. En ordinær kontrol skal som udgangspunkt være en gennemgang af de marker, som er sat til kontrol i IMK og efterfølgende fysisk kontrol-opgaven i CAP-TAS. Fremgangsmåde, hvis fysisk kontrolopgave 1. Hent sagen fra den fælles indbakke. Se nærmere i teknisk guide, hvordan du skal gøre dette. 2. Hent kontrolgrundlaget og orientér dig ud fra dette med hensyn til hvilken type af sag, du er gået i gang med, herunder hvilke ordninger, der er søgt til markerne, og om der er særlige forhold du skal være opmærksom på. 3. Screen markerne i IMK. Foretag eventuelle fradrag og andre observationer ud fra kortmaterialet. Husk kortet skal være fra 2019 og målfast, før du må foretage observationer ud fra kortet. Angiv varighed for observationen. 4. Afslut screening i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn Opdatér afgrødekoder under Beregn 6. Opdatér kontrolgrundlaget, så kontrolmarkplanen alene viser de marker, som du skal besigtige. Marker, som du ikke skal besigtige vil CAP-TAS automatisk sætte en besigtigelseskvittering på. Det kan enten være fordi der ikke er søgt noget til marken, eller fordi kontrollen af netop denne mark er gennemført alene ved afgrødebestemmelse af DHI GRAS. 7. Hent sagen på din tablet. Print materiale som du skal have med på kontrollen, se kapitel Derefter a. Gennemfør den fysiske kontrol (besigtigelse), hvis der er marker, der skal besigtiges. Registrér besigtigelseskvitteringer på din tablet. b. 9. Indlæs eventuelle billeder, besigtigelseskvitteringer og tablet-opmålinger i IMK 10. Registrér observationer du har konstateret på arealerne i forbindelse med den fysiske kontrol i IMK. Angiv varighed. 11. Ændr afgrødekode. Anvend opsplit mark eller mark i mark, hvis det kun er en del af marken, hvor du skal ændre afgrøde. 12. Hent oplysningerne fra IMK ind i CAP-TAS. Dette gør du i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn. Herved bliver markplanen i CAP-TAS også opdateret og der bliver tilføjet nye marker (ikke anmeldte arealer) 13. Udfyld alle relevante faner i CAP-TAS dog ikke Efterkontrol og Efterafgrøder i majs. Husk altid at udfylde afgrøder for alle marker, der fremgår i fane ikke anmeldt areal 14. Hvis du kontrollerer Fast græsningstryk, og der er tale om en overtrædelse, skal du, efter du har udfyldt fane Fast græsningstryk tilbage i IMK for at oprette en observation Opdatér afgrødekoder under Beregn 16. Beregn kontrolresultat ved at trykke 3. Samlet konsekvens 17. Husk, at tjekke hvorvidt ansøger har mindre end 5 % miljøfokusområder (MFO) efter du har kørt beregningerne. Hvis det er tilfældet skal du spørge ansøger om der på bedriften er yderligere arealer, end de arealer, ansøger har anmeldt i Fællesskemaet som MFO, der kan medregnes som MFO. Du kan med fordel spørge i forbindelse med selve kontrolbesøget, hvis din fornemmelse er, at ansøger ligger tæt på. Du skal bekræfte, at du har spurgt på fane Besøgsdata i CAP-TAS. 18. Fjern valideringsfejl og kør eventuelt 3. Samlet konsekvens igen 19. Hvis kontrolstart dato er før 10. september: Udfyld fane Efterkontrol i CAP-TAS 20. Hvis kontrolstart dato er efter 12. september: Vær særlig opmærksom på græsudlæg i majs: Hvis du har godkendt græsudlægget i majsen, og majsen er høstet på kontroltidspunktet, skal du markere feltet Kontrol kunne afsluttes Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 59

60 på fanen efterafgrøder i majs i CAP-TAS. Dette gør, at marken ikke bliver udtaget til efterkontrol af sprøjteforbuddet. 21. Kør 3. Samlet konsekvens igen 22. Afslut sag ved godkend og luk, derefter Godkend i Sagens opgaver 23. Hvis du har K_sager i Min indbakke, som du HAR kontrolleret; men ikke har kunnet afslutte på grund af Servicekald, kvalitetssikring eller andet, skal du gøre følgende d. 11. september: a. Åben opgaven, klik på beregning Opdater kontrolopgave (før kontrolbesøg) b. Åbn kontrolgrundlag, klik på Opdater Fremgangsmåde, brevopgave 1. Brevopgave åbner automatisk 2. Dan brev med bilag og kontrolrapport 3. Læs brevet grundigt igennem, ret eventuelle fejl. Tag kontakt til vagttelefonen, hvis der er noget i brevet, du undrer dig over 4. Godkend brev og læg brev i Tast Selv. Fremgangsmåde, hvis kvalitetssikring Kvalitetssikring vil automatisk komme efter brevopgaven, hvis sagen er udtaget til kvalitetssikring. Du kan derfor ikke sende brevet før sagen er kvalitetssikret eller sagen er sendt automatisk videre efter af have afventet kvalitetssikringen. Du skal forvente at det vil tage minimum en uge før sagen er kvalitetssikret eller kommer retur. 1. Sagen er ikke blevet kvalitetssikret: a. Sagen kommer retur til "Min indbakke, og du kan åbne brevopgaven og afslutte sagen. 2. Sagen er blevet kvalitetssikret: a. Du modtager en mail fra kvalitetssikreren, samtidig kommer sagen i Min indbakke b. Du åbner sagen som normalt og kan nu åbne kvalitetssikringsopgaven, hvor du kan se resultatet af kvalitetssikringen c. Kontakt kvalitetssikreren, hvis du har spørgsmål til eller er uenig i resultatet af kvalitetssikringen d. Indarbejd eventuelle rettelser i kontrolopgaven e. Afslut kontrolopgaven (hvorved kvalitetssikringsopgaven sendes automatisk retur til kvalitetssikreren, der skal godkende den). Du kommer nu automatisk til brevopgaven (se ovenfor). f. Når du har dannet brevet, sender du en mail til kvalitetssikreren, hvor du beskriver, hvad du eventuelt har tilrettet. Særlige krav som du skal kontrollere i bestemte tilfælde i forbindelse med den fysiske kontrol: Ændr afgrødekode til konstateret afgrøde. Se nærmere vedrørende ændring af afgrødekoder i kapitel 9 Anden afgrøde end anmeldt. Marker med artikel 32: Du skal vurdere om arealet er støtteberettiget til grundbetaling på almindelig vis. Hvis ikke skal du vurdere om arealet er støtteberettiget, når det falder under undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, se nærmere i Instruks 2 Direkte støtte. Permanente græsarealer: Tjek at markblokstøtteprocenten er korrekt for arealet. Husk at vandhuller, klynger af træer o.l. under 500 m 2 skal indgå i vurderingen af procenten, se nærmere i Instruks 2. Hvis ansøger har under 5 procent miljøfokusområder efter du har gennemført kontrollen, skal du spørge ansøger om der på bedriften er yderligere arealer, der kan regnes som miljøfokusområder. Hvis ansøger udpeger yderligere arealer, skal du kontrollere disse. Gødningskvoter og -regnskab (MO4, MO5): Du skal på bedriftsniveau kontrollere, om reglerne for gødningskvoteberegning og -regnskab er overholdt. Se nærmere under de enkelte ordninger i Instruks 5 Optæl dyr (MO4, MO5, ØA): Du skal optælle de husdyr, der hører til bedriften (dog ikke kvæg). Se nærmere under de enkelte ordninger i Instruks 4 og 5. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 60

61 Udtag andre kontroller, for eksempel hvis du konstaterer overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav (KO) udtager du sagen som AKO (VAKS opgave 5050_19) Læg dokumenter på sagen, se afsnit kapitel 5. Hvis du modtager høringssvar eller det er indsendt direkte via portalen, skal du altid skrive dine bemærkninger til høringssvaret på fane Bemærkninger i CAP-TAS Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 61

62 6.4 Rekvireret kontrol (R_) Hvert år rekvirerer Arealtilskud fysisk kontrol af et antal ansøgninger blandt andet på grund af beskaffenhed (for eksempel træer eller vanddække på et areal) eller på grund af usikkerhed om rådighed. En del sager er også rekvireret af kontrollørerne i forbindelse med anden kontrol. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvorfor der ønskes en kontrol, samt hvilke marker du skal besigtige (B) og eventuelt opmåle. Det vil desuden fremgå af bemærkningsfeltet i kontrolgrundlaget, hvad du skal kontrollere. Er du i tvivl, så kontakt Arealtilskud (Sille Gro Johansen, sigrjo@lbst.dk ). Besigtigelse Du skal besigtige alle marker udtaget til kontrol. Fremgangsmåde, fysisk kontrolopgave: 1. Hent sagen fra den fælles indbakke. Se nærmere i teknisk guide, hvordan du skal gøre dette. 2. Hent kontrolgrundlaget og orientér dig ud fra dette med hensyn til hvilke marker, du skal kontrollere, og hvorfor du skal kontrollere disse marker. Hvis sagsbehandleren har skrevet bemærkninger vedrørende kontrollen skal du være særlig opmærksom på disse. 3. Udfør screening. Det vil sige kontrollér støttebetingelser ud fra kortmaterialet i IMK på de marker, der er udtaget til kontrol. Foretag eventuelle fradrag og andre observationer ud fra kortmaterialet. Husk kortet skal være fra 2019 og målfast, før du må foretage observationer ud fra kortet. Angiv varighed for observationen. 4. Hent sagen på din tablet. Print materiale som du skal have med på kontrollen, se kapitel Gennemfør den fysiske kontrol (besigtigelse) af markerne udtaget til kontrol (almindelig rekvireret kontrol) 6. Registrér besigtigelse (besigtigelseskvittering) på de marker du har besigtiget 7. Indlæs eventuelle billeder, besigtigelseskvitteringer og opmålinger fra din tablet til IMK 8. Registrér observationer du har konstateret på arealerne i forbindelse med den fysiske kontrol i IMK. Angiv varighed. 9. Hent oplysningerne fra IMK ind i CAP-TAS. Dette gør du i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn. Herved bliver markplanen i CAP-TAS også opdateret og der bliver tilføjet nye marker (ikke anmeldte arealer) 10. Gennemfør øvrige beregninger 11. Udfyld fanen rekvireret kontrol med de ordninger og krav du har kontrolleret. Hvis du udvider kontrollen til også at omfatte andre ordninger eller krav end dem rekvisitionen oprindelig omfattede, skal du huske også at sætte kryds ved disse. 12. Udfyld feltet bemærkninger til sagsbehandler. Her skal du svare på de særlige forhold som rekvisitionen vedrører. 13. Husk, at tjekke hvorvidt ansøger har mindre end 5 % miljøfokusområder (MFO) efter du har kørt beregningerne, også selvom selve rekvisitionen ikke omhandler MFO. Hvis ansøger har mindre end 5 % miljøfokusområder, skal du spørge ansøger om der på bedriften er yderligere arealer end de arealer, ansøger har anmeldt i Fællesskemaet som MFO, der kan medregnes som MFO. Du kan med fordel spørge i forbindelse med selve kontrolbesøget, hvis din fornemmelse er, at ansøger ligger tæt på. Du skal bekræfte, at du har spurgt på fane Besøgsdata i CAP- TAS. 14. Tjek om kontrollen har haft indflydelse på ansøgers opfyldelse af de grønne krav. Hvis et eller flere af kravene efter kontrollen ikke længere er opfyldt, skal du i fanen rekvireret kontrol krydse af ud for det/de krav, der ikke er opfyldt. Dette sikrer, at ansøger bliver hørt korrekt. 15. Tjek på fanen Arealkontrol resultat om kontrollen har medført høring på andre ordninger end dem, der er udtaget til kontrol. Hvis det er tilfældet skal du på fanen rekvireret kontrol krydse disse ordninger af, hvorved du sikrer at ansøger bliver hørt korrekt. 16. Udfyld alle andre relevante faner i CAP-TAS dog ikke Efterkontrol og Efterafgrøder i majs, se nedenfor. Husk altid at udfylde afgrøder for alle marker, der fremgår i fane ikke anmeldt areal 17. Hvis du kontrollerer MO5, husk altid i fane gødning at markere om der er tale om fuld kontrol eller ej (fremgår af kontrolgrundlaget) 18. Hvis du kontrollerer Fast græsningstryk, og der er tale om en overtrædelse, skal du, efter du har udfyldt fane Fast græsningstryk tilbage i IMK for at oprette en observation. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 62

63 Opdatér afgrødekoder under Beregn 20. Beregn kontrolresultat ved at trykke 3. Samlet konsekvens 21. Tryk Validér 22. Fjern eventuelle valideringsfejl og kør 3. Samlet konsekvens igen 23. Hvis kontrolstart dato er før 13. september: Udfyld fane Efterkontrol i CAP-TAS 24. Hvis kontrolstart dato er efter 12. september og du har kontrolleret miljøfokusområder: Vær særlig opmærksom på græsudlæg i majs: Hvis du har godkendt græsudlægget i majsen, og majsen er høstet på kontroltidspunktet, skal du markere feltet Kontrol kunne afsluttes på fanen efterafgrøder i majs i CAP-TAS. Dette gør, at marken ikke bliver udtaget til efterkontrol af sprøjteforbuddet. 25. Kør 3. Samlet konsekvens igen 26. Afslut sag med godkend og luk, derefter Godkend i Sagens opgaver Fremgangsmåde, brevopgave 5. Brevopgave åbner automatisk 6. Dan brev med bilag og kontrolrapport 7. Læs brevet grundigt igennem, ret eventuelle fejl. Tag kontakt til vagttelefonen, hvis der er noget i brevet, du undrer dig over 8. Godkend brev og læg brev i Tast Selv. Fremgangsmåde, hvis kvalitetssikring Kvalitetssikring vil automatisk komme efter brevopgaven, hvis sagen er udtaget til kvalitetssikring. Du kan derfor ikke sende brevet før sagen er kvalitetssikret eller sagen er sendt automatisk videre efter af have afventet kvalitetssikringen. Du skal forvente at det vil tage minimum en uge før sagen er kvalitetssikret eller kommer retur. 3. Sagen er ikke blevet kvalitetssikret: a. Sagen kommer retur til "Min indbakke, og du kan åbne brevopgaven og afslutte sagen. 4. Sagen er blevet kvalitetssikret: a. Du modtager en mail fra kvalitetssikreren, samtidig kommer sagen i Min indbakke b. Du åbner sagen som normalt og kan nu åbne kvalitetssikringsopgaven, hvor du kan se resultatet af kvalitetssikringen c. Kontakt kvalitetssikreren, hvis du har spørgsmål til eller er uenig i resultatet af kvalitetssikringen d. Indarbejd eventuelle rettelser i kontrolopgaven e. Afslut kontrolopgaven (hvorved kvalitetssikringsopgaven sendes automatisk retur til kvalitetssikreren, der skal godkende den). Du kommer nu automatisk til brevopgaven (se ovenfor). f. Når du har dannet brevet, sender du en mail til kvalitetssikreren, hvor du beskriver, hvad du eventuelt har tilrettet. Særlige krav som du kan komme ud for at skulle kontrollere i forbindelse med rekvireret kontrol: Ændr afgrødekode til konstateret afgrøde Marker med artikel 32: Du skal vurdere om arealet er støtteberettiget til grundbetaling på almindelig vis. Hvis ikke skal du vurdere om arealet er støtteberettiget, når det falder under undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, se nærmere i instruks 2 direkte støtte. Hvis ansøger har under 5 procent miljøfokusområder efter du har gennemført kontrollen, skal du spørge ansøger om der på bedriften er yderligere arealer, der kan regnes som miljøfokusområder. Hvis ansøger udpeger yderligere arealer, skal du kontrollere disse. Permanente græsarealer: Tjek, at markblokstøtteprocenten er korrekt for arealet. Husk, at vandhuller, klynger af træer og lignende under 500 m 2 skal indgå i vurderingen af procenten. Udtag andre kontroller. For eksempel, hvis du konstaterer overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav (KO) udtager du sagen som AKO (VAKS opgave 5050_19). Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 63

64 Læg dokumenter på sagen, se kapitel 5. Hvis du modtager høringssvar, skal du altid skrive dine bemærkninger til høringssvaret på fane Bemærkninger til høringssvar i CAP-TAS Fuld kontrol Forhold du skal kontrollere, hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal foretage fuld kontrol af et eller flere tilsagn (og kun i tilfælde af fuld kontrol): Gødningskvoteberegning og -regnskab (MO4, MO5): Du skal på bedriftsniveau kontrollere, om reglerne for gødningskvote-beregning og -regnskab er overholdt. Optæl dyr (MO4, MO5, ØA): Du skal tælle de husdyr, der hører til bedriften (dog ikke kvæg). Tilsagnsgruppe Marker med samme sats, type og udløbsår. Afgrødegruppe Tilsagnsmarker der er givet under samme programperiode (for eksempel: ) i landdistriktsprogrammet med samme sats. Det fremgår af markplanen i kontrolgrundlaget, hvilken afgrødegruppe den enkelte mark tilhører Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 64

65 Opfølgning på monitorering (A) Som noget nyt i år, kommer der en del sager, hvor der er opfølgning på monitoreringen. Det er omkring 1000 sager, hvor markerne er underkendt ved monitoreringen. De vil fremstå som røde marker på kort. A_sagerne er bygget op som en Rekvireret kontrol. Det vil fremgå af bemærkningerne, hvilke marker der skal besigtiges. Er du i tvivl, så kontakt Arealtilskud (Sille Gro Johansen, sigrjo@lbst.dk ). Besigtigelse Du skal besigtige alle marker udtaget til kontrol. 1. Hent sagen fra den fælles indbakke. Se nærmere i teknisk guide, hvordan du skal gøre dette. 2. Hent kontrolgrundlaget og orientér dig ud fra dette med hensyn til hvilke marker, du skal kontrollere, og hvorfor du skal kontrollere disse marker. 3. Hent sagen på din tablet. Print materiale som du skal have med på kontrollen, se kapitel Gennemfør den fysiske kontrol (besigtigelse) af markerne udtaget til kontrol. 5. Registrér besigtigelse (besigtigelseskvittering) på de marker du har besigtiget. Her skal du bruge besigtigelseskvittering 17 eller Indlæs eventuelle billeder, besigtigelseskvitteringer og opmålinger fra din tablet til IMK. 7. Registrér observationer du har konstateret på arealerne i forbindelse med den fysiske kontrol i IMK. 8. Hent oplysningerne fra IMK ind i CAP-TAS. Dette gør du i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn. Herved bliver markplanen i CAP-TAS også opdateret og der bliver tilføjet nye marker (ikke anmeldte arealer) 9. Gennemfør øvrige beregninger. 10. I fanen besøgsdata skal du krydse af ud for opfølgning på monitorering 11. Husk, at tjekke hvorvidt ansøger har mindre end 5 % miljøfokusområder (MFO) efter du har kørt beregningerne, også selvom selve rekvisitionen ikke omhandler MFO. Hvis ansøger har mindre end 5 % miljøfokusområder, skal du spørge ansøger om der på bedriften er yderligere arealer end de arealer, ansøger har anmeldt i Fællesskemaet som MFO, der kan medregnes som MFO. Du kan med fordel spørge i forbindelse med selve kontrolbesøget, hvis din fornemmelse er, at ansøger ligger tæt på. Du skal bekræfte, at du har spurgt på fane Besøgsdata i CAP- TAS. 12. Tjek om kontrollen har haft indflydelse på ansøgers opfyldelse af de grønne krav. Hvis et eller flere af kravene efter kontrollen ikke længere er opfyldt, skal du i fanen rekvireret kontrol krydse af ud for det/de krav, der ikke er opfyldt. Dette sikrer, at ansøger bliver hørt korrekt. 13. Tjek på fanen Arealkontrol resultat om kontrollen har medført høring på andre ordninger end dem, der er udtaget til kontrol. Hvis det er tilfældet skal du på fanen rekvireret kontrol krydse disse ordninger af, hvorved du sikrer at ansøger bliver hørt korrekt. 14. Udfyld alle andre relevante faner i CAP-TAS dog ikke Efterkontrol og Efterafgrøder i majs, se nedenfor. Husk altid at udfylde afgrøder for alle marker, der fremgår i fane ikke anmeldt areal Opdatér afgrødekoder under Beregn 16. Beregn kontrolresultat ved at trykke 3. Samlet konsekvens 17. Tryk Validér 18. Fjern eventuelle valideringsfejl og kør 3. Samlet konsekvens igen 19. Hvis kontrolstart dato er efter 10. september og du har kontrolleret miljøfokusområder: Vær særlig opmærksom på græsudlæg i majs: Hvis du har godkendt græsudlægget i majsen, og majsen er høstet på kontroltidspunktet, skal du markere feltet Kontrol kunne afsluttes på fanen efterafgrøder i majs i CAP-TAS. Dette gør, at marken ikke bliver udtaget til efterkontrol af sprøjteforbuddet. 20. Kør 3. Samlet konsekvens igen 21. Afslut sag med godkend og luk, derefter Godkend i Sagens opgaver Fremgangsmåde, brevopgave 9. Brevopgave åbner automatisk 10. Dan brev med bilag og kontrolrapport Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 65

66 11. Læs brevet grundigt igennem, ret eventuelle fejl. Tag kontakt til vagttelefonen, hvis der er noget i brevet, du undrer dig over 12. Godkend brev og læg brev i Tast Selv. Fremgangsmåde, hvis kvalitetssikring Kvalitetssikring vil automatisk komme efter brevopgaven, hvis sagen er udtaget til kvalitetssikring. Du kan derfor ikke sende brevet før sagen er kvalitetssikret eller sagen er sendt automatisk videre efter af have afventet kvalitetssikringen. Du skal forvente at det vil tage minimum en uge før sagen er kvalitetssikret eller kommer retur. 5. Sagen er ikke blevet kvalitetssikret: a. Sagen kommer retur til "Min indbakke, og du kan åbne brevopgaven og afslutte sagen. 6. Sagen er blevet kvalitetssikret: a. Du modtager en mail fra kvalitetssikreren, samtidig kommer sagen i Min indbakke b. Du åbner sagen som normalt og kan nu åbne kvalitetssikringsopgaven, hvor du kan se resultatet af kvalitetssikringen c. Kontakt kvalitetssikreren, hvis du har spørgsmål til eller er uenig i resultatet af kvalitetssikringen d. Indarbejd eventuelle rettelser i kontrolopgaven e. Afslut kontrolopgaven (hvorved kvalitetssikringsopgaven sendes automatisk retur til kvalitetssikreren, der skal godkende den). Du kommer nu automatisk til brevopgaven (se ovenfor). f. Når du har dannet brevet, sender du en mail til kvalitetssikreren, hvor du beskriver, hvad du eventuelt har tilrettet. Særlige krav som du kan komme ud for at skulle kontrollere i forbindelse med opfølgning på monitorering (A): Ændr afgrødekode til konstateret afgrøde Hvis ansøger har under 5 procent miljøfokusområder efter du har gennemført kontrollen, skal du spørge ansøger om der på bedriften er yderligere arealer, der kan regnes som miljøfokusområder. Hvis ansøger udpeger yderligere arealer, skal du kontrollere disse. Læg dokumenter på sagen, se kapitel 5. Hvis du modtager høringssvar, skal du altid skrive dine bemærkninger til høringssvaret på fane Bemærkninger til høringssvar i CAP-TAS. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 66

67 6.5 Efterkontrol (E_) Der vil være efterkontroller som følge af en allerede gennemført arealkontrol (K- eller R-sag), hvis denne kontrol er gennemført for tidligt i forhold til kontrol af alle kravene. Det kan for eksempel være aktivitetskravet, plejekrav for LDParealer eller krav om efterafgrøder (se Tabel 1.7 og 1.8). Du kan ud fra kontrolårsagen se, om der er tale om en efterkontrol af for eksempel aktivitetskravet på græsarealer eller kontrol af efterafgrøder (se Tabel 1.9). Der kan på den enkelte sag også være kombination af nedenstående. Tabel 1.9: Kontrolårsager, der anvendes i forbindelse med efterkontroller Kontrolårsag b c d i l m n r u Følgende skal kontrolleres Aktivitetskrav - slåningsbrak (også MFO-brak) Aktivitetskrav - GB-græs (perm./omdrift Aktivitetskrav - markbræmmer, 2 m bræmmer (også MFO) MFO-efterafgrøder/græsudlæg Målrettet kvælstofregulering Pligtig/husdyrefterafgrøder og alternativer Mellemafgrøder/tidlig såning (alternativer til pligtige efterafgrøder) Mellemafgrøder/tidlig såning (alternativer til målrettet regulering) Krav om udnyttelse/pleje på arealer omfattet af ordninger under landdistriktsprogrammet. 5 Efterafgrøder etableret mellem 21/8 og skæringsdato (Ny) 6 Udskydelse af høstdato for korn med græsudlæg til 3. september 7 Efterafgrøder etableret mellem skæringsdato og 7/9 (Ny) 8 Anmeldt efterafgrøder i majs 9 Obligatorisk krav målrettet regulering (Ny) Det vil fremgå af kontrolmarkplanen i kontrolgrundlaget, hvilke marker du skal besigtige og eventuelt opmåle fradrag på. Bemærk at nogen af efterkontrollerne skal du gennemføre i en bestemt periode (se Tabel 1.8). Fremgangsmåde, fysisk kontrolopgave: 1. Hent sagen fra den fælles indbakke. Se nærmere i teknisk guide, hvordan du skal gøre dette. 2. Hent nyt kontrolgrundlag og orientér dig ud fra dette med hensyn til hvilke marker du skal kontrollere. 3. Gennemfør den fysiske kontrol (besigtigelse) af markerne udtaget til kontrol. 4. Registrér besigtigelse (besigtigelseskvittering) på din tablet. Du skal være særlig opmærksom på, hvis du skal kontrollere efterafgrøder/græsudlæg, at arealer, der i Fællesskemaet er angivet med efterafgrøder/græsudlæg, men som du ikke besigtiger, da kravet på 5 procent MFO er opfyldt med de marker du har besigtiget, skal du anvende besigtigelseskvittering: ikke besigtiget - der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget. 5. Indlæs eventuelle billeder, besigtigelseskvitteringer og opmålinger fra din tablet til IMK. 6. Registrér observationer, som du har konstateret på arealerne i forbindelse med den fysiske kontrol i IMK. Angiv varighed. Husk, hvis du skal kontrollere MFO-efterafgrøder at tilføje MFO-arealer, som ansøger har udpeget i forbindelse med kontrollen og som ikke oprindeligt var angivet i Fællesskema. 7. Hent oplysningerne fra IMK ind i CAP-TAS. Dette gør du i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn. Herved bliver markplanen i CAP-TAS også opdateret og der bliver tilføjet nye marker (ikke anmeldte arealer). 8. Udfyld alle relevante faner i CAP-TAS, dog ikke Efterafgrøder i majs, se nedenfor. Husk altid at udfylde afgrøder for alle marker, der fremgår i fane Ændret afgrøde/ikke anmeldt areal Opdatér afgrødekoder under Beregn. 10. Beregn kontrolresultat ved at trykke 3. Samlet konsekvens. 11. Husk, ligegyldigt om efterkontrollen omhandler kontrol af MFO eller ej, at du skal tjekke hvorvidt ansøger har mindre end 5 % miljøfokusområder (MFO) efter du har kørt beregningerne. Hvis det er tilfældet skal du spørge Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 67

68 ansøger om der på bedriften er yderligere arealer, end de arealer, ansøger har anmeldt i Fællesskemaet som MFO, der kan medregnes som MFO. Du kan med fordel spørge i forbindelse med selve kontrolbesøget, hvis din fornemmelse er, at ansøger ligger tæt på. Du skal bekræfte, at du har spurgt på fane Besøgsdata i CAP-TAS. 12. Tjek om kontrollen har haft indflydelse på ansøgers opfyldelse af de grønne krav. Hvis et eller flere af kravene efter kontroller ikke længere er opfyldt, skal du i fanen rekvireret kontrol krydse af ud for det/de krav, der ikke er opfyldt. Dette sikrer, at ansøger bliver hørt korrekt. 13. Fjern valideringsfejl og kør eventuelt 3. Samlet konsekvens igen. 14. Vær særlig opmærksom på græsudlæg i majs: Hvis du har godkendt græsudlægget i majsen, og majsen er høstet på kontroltidspunktet, skal du markere feltet Kontrol kunne afsluttes på fanen efterafgrøder i majs i CAP-TAS. Dette gør, at marken ikke bliver udtaget til efterkontrol af sprøjteforbuddet. 15. Kør 3. Samlet konsekvens igen. 16. Afslut sag ved godkend og luk, derefter Godkend i Sagens opgaver. Fremgangsmåde, brevopgave 1. Dan brev med bilag og kontrolrapport. 2. Læs brevet grundigt igennem, ret eventuelle fejl. Tag kontakt til vagttelefonen, hvis der er noget i brevet, du undrer dig over. 3. Godkend brev og læg brev i Tast Selv. 4. Afslut sag ved godkend og luk, derefter Godkend i Sagens opgaver. Du kan desuden komme ud for at skulle gøre følgende i forbindelse med efterkontroller: Hvis ansøger har under 5 procent miljøfokusområder efter du har gennemført kontrollen, skal du spørge ansøger om der på bedriften er yderligere arealer, der kan regnes som miljøfokusområder. Hvis ansøger udpeger yderligere arealer, skal du kontrollere disse. Udtag andre kontroller for eksempel, hvis du konstaterer overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav (KO), udtager du sagen som AKO (VAKS opgave 5050_19). Læg dokumenter på sagen, se kapitel 5. Hvis du modtager høringssvar, skal du altid skrive dine bemærkninger til høringssvaret på fane Bemærkninger til høringssvar i CAP-TAS. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 68

69 6.6 MFO-ekstrakontrol (Z_) På grund af varslingsproblematikken skal der udtages 50 procent nye sager, hvor der skal kontrolleres MFO-efterafgrøder foruden de MFO-elementer, det ikke var muligt at færdigkontrollere ved den ordinære kontrol. Det vil sige MFO-brak, MFOmarkbræmmer og MFO-2-meter-bræmmer. Disse sager skal erstatte de 50 procent af de ordinære sager, der er kontrolleret før den 13. september og hvor der er anmeldt MFO-efterafgrøder, og som ikke bliver udtaget til efterkontrol af efterafgrøder og/eller hvor der er MFO-brak (sommerslåning), MFO-markbræmmer (sommerslåning) og MFO-2-meter-bræmmer, som ikke kunne færdigkontrolleres (aktivitetskravet var ikke opfyldt) ved den ordinære kontrol. Du skal kun kontrollere de marker med Miljøfokusområder, som er markeret til kontrol. Vær dog opmærksom på, at du kan komme ud for at skulle udvide kontrollen til andre MFO-elementer (ikke anmeldte), hvis ansøger kommer under de 5 procent miljøfokusområder på disse sager. Anmeldt MFO-brak og MFO-markbræmmer, hvor aktivitetskravet ikke er sommerslåning, foruden MFO-lavskov og MFO-GLM-elementer vil i den grønne beregner blive medregnet som anmeldt. Som i 2018 vil der være MFO-ekstrakontroller, hvor du også skal kontrollere målrettede efterafgrøder og pligtige efterafgrøder/alternativer. Det vil fremgå af kontrolsagen, hvilken kontrol du skal gennemføre (se Tabel 1.10). Tabel 1.10: Kontrolårsager, der anvendes i forbindelse med MFO-ekstrakontroller Kontrolårsag b d i l m n Følgende skal kontrolleres Aktivitetskrav slåningsbrak (også MFO-brak) Aktivitetskrav - markbræmmer, 2 m bræmmer (også MFO) MFO-efterafgrøder/græsudlæg Målrettet kvælstofregulering Pligtige/husdyrefterafgrøder og alternativer Mellemafgrøder/tidlig såning (alternativer til pligtige efterafgrøder) 6 Udskydelse af høstdato for korn med græsudlæg til 3. september 8 Anmeldt efterafgrøder i majs Du skal som udgangspunkt kontrollere alle marker med MFO-efterafgrøder, MFO-brak (sommerslåning), MFOmarkbræmmer (sommerslåning) og MFO-2-meter-bræmmer enten angivet i Fællesskemaet eller som ansøger udpeger/angiver i forbindelse med kontrolbesøget. Husk, at kontrollen skal gennemføres inden 20. oktober Bemærk, at hvis det alene er kontrol af MFO-efterafgrøder, kan du varsle kontrollen op til 14 dage, inden du gennemfører kontrolbesøget. På arealkontrolportalen kan du finde et særligt varslingsbrev. Fremgangsmåde, kontrolopgave: 1. Hent sagen fra den fælles indbakke. Se nærmere i teknisk guide, hvordan du skal gøre dette. 2. Hent kontrolgrundlaget og orientér dig ud fra dette med hensyn til, hvilke marker du skal kontrollere. Vær opmærksom på, at få kort med over alle ansøgers omdriftsmarker, da ansøger ved kontrolbesøget har mulighed for at udpege MFO-erstatningsareal på nogle af de marker, der ikke er udtaget til kontrol. 3. Gennemfør den fysiske kontrol (besigtigelse) af markerne udtaget til kontrol. Husk, ved MFO-ekstrakontrol, at alle marker angivet med efterafgrøder som udgangspunkt skal besigtiges, dog ikke ud over 5 procent MFO, se nr. 4. Marker anmeldt i Fællesskemaet med målrettede efterafgrøder skal du altid besigtige, hvis kontrolårsag = l. 4. Registrér besigtigelse (besigtigelseskvittering) på din tablet. Her skal du være særlig opmærksom på arealer, der i Fællesskemaet er angivet med efterafgrøder/græsudlæg, men som du ikke besigtiger, da kravet på 5 procent MFO er opfyldt. På de marker ud over de 5 %, som du ikke besigtiger, skal du anvende besigtigelseskvittering: ikke besigtiget - der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 69

70 5. Indlæs eventuelle billeder, besigtigelseskvitteringer og opmålinger fra din tablet til IMK. 6. Registrér i IMK de observationer, du har konstateret på arealerne i forbindelse med den fysiske kontrol. Angiv varighed. Ændr afgrødekode for brakarealer og markbræmmer, hvis de ikke kan godkendes til MFO. Registrér i IMK observation 8.8.1, 8.8.2, eller på de arealer, hvor du ved kontrollen konstaterer efterafgrøder. Husk også at anvende observationerne på arealer, som ansøger har udpeget i forbindelse med kontrollen og som ikke oprindeligt var angivet i Fællesskema med efterafgrøde/græsudlæg. Desuden skal du ved kontrol af indberettede efterafgrøder og alternativer (kontrolårsag = m) altid huske at tilføje arealer, som ansøger udpeger med henholdsvis efterafgrøder eller alternativer. 7. Hent oplysningerne fra IMK ind i CAP-TAS. Dette gør du i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn. Herved bliver markplanen i CAP-TAS også opdateret og der bliver tilføjet nye marker (ikke anmeldte arealer). 8. Udfyld alle relevante faner i CAP-TAS (ikke Efterafgrøder i majs ) Opdatér afgrødekoder under Beregn. 10. Beregn kontrolresultat ved at trykke 3. Samlet konsekvens. 11. Husk, at du skal tjekke hvorvidt ansøger har mindre end 5 % miljøfokusområder (MFO) efter du har kørt beregningerne. Hvis det er tilfældet skal du spørge ansøger, om der på bedriften er yderligere arealer, end de arealer, ansøger har anmeldt i Fællesskemaet som MFO, der kan medregnes som MFO. Du kan med fordel spørge i forbindelse med selve kontrolbesøget, hvis din fornemmelse er, at ansøger ligger tæt på. Du skal bekræfte, at du har spurgt på fane Besøgsdata i CAP-TAS. 12. Tjek om kontrollen har haft indflydelse på ansøgers opfyldelse krav om flere afgrødekategorier. Hvis et eller flere af kravene efter kontrollen ikke længere er opfyldt, skal du i fanen rekvireret kontrol krydse af ud for det/de krav, der ikke er opfyldt. Dette sikrer, at ansøger bliver hørt korrekt. 13. Tjek på fanen Arealkontrol resultat om kontrollen har medført høring på andre ordninger end dem, der er udtaget til kontrol. Hvis det er tilfældet, skal du på fanen rekvireret kontrol krydse disse ordninger af, hvorved du sikrer, at ansøger bliver hørt korrekt. 14. Fjern valideringsfejl og kør eventuelt 3. Samlet konsekvens igen. 15. Vær særlig opmærksom på græsudlæg i majs: Hvis du har godkendt græsudlægget i majsen, og majsen er høstet på kontroltidspunktet, skal du markere feltet Kontrol kunne afsluttes på fanen efterafgrøder i majs i CAP-TAS. Dette gør, at marken ikke bliver udtaget til efterkontrol af sprøjteforbuddet. 16. Kør 3. Samlet konsekvens igen. 17. Afslut sag ved godkend og luk, derefter Godkend i Sagens opgaver. Fremgangsmåde, brevopgave 13. Brevopgave åbner automatisk 14. Dan brev med bilag og kontrolrapport 15. Læs brevet grundigt igennem, ret eventuelle fejl. Tag kontakt til vagttelefonen, hvis der er noget i brevet, du undrer dig over 16. Godkend brev og læg brev i Tast Selv. Fremgangsmåde, hvis kvalitetssikring Kvalitetssikring vil automatisk komme efter brevopgaven, hvis sagen er udtaget til kvalitetssikring. Du kan derfor ikke sende brevet før sagen er kvalitetssikret eller sagen er sendt automatisk videre efter af have afventet kvalitetssikringen. Du skal forvente at det vil tage minimum en uge før sagen er kvalitetssikret eller kommer retur. 7. Sagen er ikke blevet kvalitetssikret: a. Sagen kommer retur til "Min indbakke, og du kan åbne brevopgaven og afslutte sagen. 8. Sagen er blevet kvalitetssikret: a. Du modtager en mail fra kvalitetssikreren, samtidig kommer sagen i Min indbakke b. Du åbner sagen som normalt og kan nu åbne kvalitetssikringsopgaven, hvor du kan se resultatet af kvalitetssikringen c. Kontakt kvalitetssikreren, hvis du har spørgsmål til eller er uenig i resultatet af kvalitetssikringen d. Indarbejd eventuelle rettelser i kontrolopgaven e. Afslut kontrolopgaven (hvorved kvalitetssikringsopgaven sendes automatisk retur til kvalitetssikreren, der skal godkende den). Du kommer nu automatisk til brevopgaven (se ovenfor). Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 70

71 f. Når du har dannet brevet, sender du en mail til kvalitetssikreren, hvor du beskriver, hvad du eventuelt har tilrettet. Særlige forhold som du kan komme ud for i forbindelse med MFO-ekstrakontrol: Hvis ansøger har under 5 procent miljøfokusområder efter du har gennemført kontrollen, skal du spørge ansøger om der på bedriften er yderligere arealer (erstatningsarealer), der kan regnes som miljøfokusområder. Hvis ansøger udpeger yderligere arealer, skal du kontrollere disse. Udtag andre kontroller, for eksempel hvis du konstaterer overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav (KO) udtager du sagen som AKO (VAKS opgave 5050_19). Læg dokumenter på sagen, se kapitel 5. Hvis du modtager høringssvar enten direkte eller via portalen, skal du altid skrive dine bemærkninger til høringssvaret på fane Bemærkninger til høringssvar i CAP-TAS. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 71

72 6.7 Sprøjteforbud i majs efterkontrol (S_) De sager, hvor kontrolløren på ordinær kontrol eller efterkontrol har markeret en eller flere marker for, at græsudlæg i majs er kontrolleret efter 10. september, men før majsen er høstet, skal efterkontrolleres. Det er dog kun 50 procent af de markerede sager, der bliver udtaget til efterkontrol, da 50 procent nye sager (M-sager) bliver udtaget, hvor der alene skal kontrolleres MFO-græsudlæg i majs. Du skal derfor kun kontrollere MFO-græsudlæg i majs. Kontrollen kan dog udvides til andre MFO-elementer (ikke anmeldte), hvis ansøger kommer under de 5 procent MFO på disse sager. Du skal som udgangspunkt kontrollere alle marker, der er markeret til efterkontrol. Husk, at kontrollen skal gennemføres i perioden 16. november 27. december Fremgangsmåde, fysisk kontrolopgave: 1. Hent sagen fra den fælles indbakke. Se nærmere i teknisk guide, hvordan du skal gøre dette. 2. Hent kontrolgrundlaget og orientér dig ud fra dette med hensyn til, hvilke marker du skal kontrollere. 3. Gennemfør den fysiske kontrol (besigtigelse) af markerne udtaget til kontrol. Husk at alle marker, som ansøger i fællesskemaet har angivet med græsudlæg/efterafgrøder i majs som udgangspunkt skal besigtiges. Dog ikke ud over 5 procent MFO, se nr Registrér besigtigelse (besigtigelseskvittering). Her skal du være særlig opmærksom på arealer, der i Fællesskemaet er angivet med efterafgrøder/græsudlæg, men som du ikke besigtiger, da kravet på 5 procent MFO er opfyldt. På de marker ud over de 5 %, som du ikke besigtiger, skal du anvende besigtigelseskvittering: ikke besigtiget - der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget. 5. Indlæs eventuelle billeder, besigtigelseskvitteringer og opmålinger fra din tablet til IMK. 6. Registrér i IMK observation eller på de arealer, hvor du ved kontrollen konstaterer efterafgrøder. Angiv varighed. Husk også at anvende observationerne på arealer med græsudlæg/efterafgrøder i majs, som ansøger har udpeget i forbindelse med kontrollen og som ikke oprindeligt var angivet i Fællesskema med efterafgrøde/græsudlæg. 7. Registrér øvrige observationer, som du har konstateret på arealerne i forbindelse med den fysiske kontrol i IMK. Angiv varighed. 8. Hent oplysningerne fra IMK ind i CAP-TAS. Dette gør du i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn. Herved bliver markplanen i CAP-TAS også opdateret og der bliver tilføjet nye marker (ikke anmeldte arealer). 9. Udfyld alle relevante faner i CAP-TAS Opdatér afgrødekoder under Beregn. 11. Beregn kontrolresultat ved at trykke 3. Samlet konsekvens. 12. Husk, at du skal tjekke hvorvidt ansøger har mindre end 5 % miljøfokusområder (MFO) efter du har kørt beregningerne. Hvis det er tilfældet, skal du spørge ansøger om der på bedriften er yderligere arealer, end de arealer, ansøger har anmeldt i Fællesskemaet som MFO, der kan medregnes som MFO. Du kan med fordel spørge i forbindelse med selve kontrolbesøget, hvis din fornemmelse er, at ansøger ligger tæt på. Du skal bekræfte, at du har spurgt på fane Besøgsdata i CAP-TAS. 13. Tjek om kontrollen har haft indflydelse på ansøgers opfyldelse af de grønne krav. Hvis et eller flere af kravene efter kontrollen ikke længere er opfyldt, skal du i fanen rekvireret kontrol krydse af ud for det/de krav, der ikke er opfyldt. Dette sikrer, at ansøger bliver hørt korrekt. 14. Fjern valideringsfejl og kør 3. Samlet konsekvens igen. Fremgangsmåde, brevopgave 1. Dan brev og opmålingsskemaer 2. Læs brevet grundigt igennem, ret eventuelle fejl. Tag kontakt til vagttelefonen, hvis der er noget i brevet, du undrer dig over. 3. Godkend brev og læg brev i Tast Selv. 4. Afslut sag ved godkend og luk, derefter Godkend i Sagens opgaver. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 72

73 Særlige forhold som du kan komme ud for i forbindelse med Kontrol af sprøjteforbud i majs efterkontrol: Hvis du gennemfører kontrollen efter 1. januar og du ved kontrollen konstaterer fradrag, som alene har været der i 2020, må du ikke oprette disse fradrag, da de så vil slå igennem på alle de ordninger, der er søgt til arealet i Du skal i stedet sørge for at og alene dækker den del af marken, hvor der er efterafgrøder i majsen. Hvis ansøger har under 5 procent miljøfokusområder efter du har gennemført kontrollen, skal du spørge ansøger om der på bedriften er yderligere arealer, der kan regnes som miljøfokusområder. Hvis ansøger udpeger yderligere arealer, skal du kontrollere disse. Husk at arealerne skal opfylde kravene til miljøfokusområder på kontroltidspunktet. Udtag andre kontroller for eksempel, hvis du konstaterer overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav (KO) udtager du sagen som AKO (VAKS opgave 5050_19). Læg dokumenter på sagen, se kapitel 5. Hvis du modtager høringssvar enten direkte eller via portalen, skal du altid skrive dine bemærkninger til høringssvaret på fane Bemærkninger til høringssvar i CAP-TAS. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 73

74 6.8 Kontrol af efterafgrøder i majs - ekstrakontrol (M_) På grund af varslingsproblematikken skal der udtages 50 procent nye sager, hvor der alene skal kontrolleres MFOefterafgrøder i majs. Disse sager skal erstatte 50 procent af de sager, hvor kontrolløren på den ordinære kontrol eller efterkontrollen har markeret for at MFO-efterafgrøder i majs er kontrolleret efter 10. september, men før høst af majsen. Du skal derfor kun kontrollere MFO-efterafgrøder i majs. Kontrollen kan dog udvides til andre MFO-elementer (ikke anmeldte), hvis ansøger kommer under de 5 procent miljøfokusområder på disse sager. Alt andet MFO regnes med som anmeldt. Marker anmeldt med MFO-efterafgrøder i majs, som har fået en høstdato, der indikerer, at majsen er blevet høstet over eller præcis 7 uger og 1 dag (8 uger minus unøjagtigheden på 6 dage) før kontrolstartdatoen vil også blive regnet med som anmeldt. Du skal som udgangspunkt kontrollere alle marker anmeldt med MFO- efterafgrøder i majs, enten angivet i Fællesskemaet eller som ansøger udpeger/angiver i forbindelse med kontrolbesøget. Du skal dog ikke kontrollere ud over 5 % godkendt miljøfokusområder. Kontrollen skal gennemføres i perioden 18. november 27. december Fremgangsmåde, fysisk kontrolopgave: 1. Hent sagen fra den fælles indbakke. Se nærmere i teknisk guide, hvordan du skal gøre dette. 2. Hent kontrolgrundlaget og orientér dig ud fra dette med hensyn til, hvilke marker der er udtaget til kontrol. 3. Udfyld kontrolstartdato i CAP og kør beregningerne. Hvis du kan se, at ansøger derved opfylder kravet om 5% MFO, skal du ikke fysisk besigtige markerne udtaget til besigtigelse. I stedet skal du vælge besigtigelseskvittering 3 (Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav) på de marker, der var udtaget til besigtigelse og afslutte sagen. 4. Hvis ansøger ikke opfylder kravet om 5% MFO, efter du har kørt beregningerne, skal du gennemføre den fysiske kontrol (besigtigelse) af markerne udtaget til kontrol. Husk, at alle marker ansøger i fællesskemaet har angivet med MFO-efterafgrøder i majs som udgangspunkt skal besigtiges. Dog ikke ud over 5 procent MFO, se nr Registrér besigtigelse ud for alle de marker, du har besigtiget. Du skal enten bruge besigtigelseskvittering 14 eller 15 afhængig af, om majsen var høstet eller ej. 6. Registrér ikke-besigtiget ud for de marker, som er udtaget til besigtigelse, men som du ikke har besigtiget. Her skal du være opmærksom på, at arealer, der i Fællesskemaet er angivet med MFO-efterafgrøder/græsudlæg, men som du ikke besigtiger, da kravet på 5 procent MFO er opfyldt. På de marker ud over de 5 %, som du ikke besigtiger, skal du anvende besigtigelseskvittering: ikke besigtiget - der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget. 7. Indlæs eventuelle billeder, besigtigelseskvitteringer og opmålinger fra din tablet til IMK 8. Registrér i IMK observation 8.8.1, eller på de arealer, hvor du ved kontrollen konstaterer efterafgrøder. Angiv varighed. Husk også at anvende observationerne på arealer med græsudlæg/efterafgrøder i majs, som ansøger har udpeget i forbindelse med kontrollen og som ikke oprindeligt var angivet i Fællesskema med efterafgrøde/græsudlæg. 9. Registrér øvrige observationer, som du har konstateret på arealerne i forbindelse med den fysiske kontrol i IMK. Angiv varighed. 10. Hent oplysningerne fra IMK ind i CAP-TAS. Dette gør du i CAP-TAS: 1. Hent fra IMK under Beregn. Herved bliver markplanen i CAP-TAS også opdateret, og der bliver tilføjet nye marker (ikke anmeldte arealer). 11. Udfyld alle relevante faner i CAP-TAS Opdatér afgrødekoder under Beregn. 13. Beregn kontrolresultat ved at trykke 3. Samlet konsekvens. 14. Husk, at du skal tjekke hvorvidt ansøger har mindre end 5 procent miljøfokusområder (MFO) efter du har kørt beregningerne. Hvis det er tilfældet, skal du spørge ansøger, om der på bedriften er yderligere arealer, end de arealer, ansøger har anmeldt i Fællesskemaet som MFO, der kan medregnes som MFO. Du kan med fordel spørge i forbindelse med selve kontrolbesøget, hvis din fornemmelse er, at ansøger ligger tæt på. Du skal bekræfte, at du har spurgt på fane Besøgsdata i CAP-TAS. 15. Tjek om kontrollen har haft indflydelse på ansøgers opfyldelse af de øvrige grønne krav. Hvis et eller flere af kravene efter kontrollen ikke længere er opfyldt, skal du i fanen rekvireret kontrol krydse af ud for det/de krav, der ikke er opfyldt. Dette sikrer, at ansøger bliver hørt korrekt. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 74

75 16. Udfyld fanen rekvireret kontrol med de ordninger og krav, som du har kontrolleret ud over dem, som ekstrakontrollen oprindeligt omfattede. 17. Fjern valideringsfejl og kør 3. Samlet konsekvens igen. Fremgangsmåde, brevopgave 17. Brevopgave åbner automatisk 18. Dan brev med bilag og kontrolrapport 19. Læs brevet grundigt igennem, ret eventuelle fejl. Tag kontakt til vagttelefonen, hvis der er noget i brevet, du undrer dig over 20. Godkend brev og læg brev i Tast Selv. Fremgangsmåde, hvis kvalitetssikring Kvalitetssikring vil automatisk komme efter brevopgaven, hvis sagen er udtaget til kvalitetssikring. Du kan derfor ikke sende brevet før sagen er kvalitetssikret eller sagen er sendt automatisk videre efter af have afventet kvalitetssikringen. Du skal forvente at det vil tage minimum en uge før sagen er kvalitetssikret eller kommer retur. 9. Sagen er ikke blevet kvalitetssikret: a. Sagen kommer retur til "Min indbakke, og du kan åbne brevopgaven og afslutte sagen. 10. Sagen er blevet kvalitetssikret: a. Du modtager en mail fra kvalitetssikreren, samtidig kommer sagen i Min indbakke. Hvis kvalitetssikringen er OK sendes brevet automatisk ellers: b. Du åbner sagen som normalt og kan nu åbne kvalitetssikringsopgaven, hvor du kan se resultatet af kvalitetssikringen c. Kontakt kvalitetssikreren, hvis du har spørgsmål til eller er uenig i resultatet af kvalitetssikringen d. Indarbejd eventuelle rettelser i kontrolopgaven e. Afslut kontrolopgaven (hvorved kvalitetssikringsopgaven sendes automatisk retur til kvalitetssikreren, der skal godkende den) og send en mail til kvalitetssikreren, hvor du beskriver, hvad du evt. har tilrettet. Er kvalitetssikringen OK sendes brevet automatisk til ansøger. Særlige forhold som du kan komme ud for i forbindelse med Kontrol af efterafgrøder i majs ekstrakontrol: Hvis kontrol efter 1. januar skal du kunne dokumentere, at de fradrag du foretager på arealerne også har været der i 2019, da de fradrag du laver på en mark med græsudlæg i majs også vil slå igennem på de andre ordninger, der er søgt på marken i For eksempel grundbetaling. Hvis fradraget har været på arealet på et eller andet tidspunkt i 2019, skal du derfor huske at markere i fanen rekvireret kontrol de andre ordninger, som fradraget slår igennem på. Ellers vil ansøger ikke blive hørt korrekt. Hvis fradraget alene har været der i 2020 skal du ikke oprette fradraget, men alene lade og dække det areal, hvor der er græsudlæg i majs. Hvis ansøger har under 5 procent miljøfokusområder, efter du har gennemført kontrollen, skal du spørge ansøger om der på bedriften er yderligere arealer, der kan regnes som miljøfokusområder. Hvis ansøger udpeger yderligere arealer, skal du kontrollere disse. Udtag andre kontroller for eksempel, hvis du konstaterer overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav (KO) udtager du sagen som AKO (VAKS opgave 5050_19). Læg dokumenter på sagen, se kapitel 5. Hvis du modtager høringssvar enten direkte eller via portalen, skal du altid skrive dine bemærkninger til høringssvaret på fane Bemærkninger til høringssvar i CAP-TAS. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 75

76 6.9 Kontrol uden Fællesskema (X_) Selvom en ansøger ikke har indsendt Fællesskema 2019 kan kontrollen ikke annulleres, hvis ansøger har flerårige tilsagn under landdistriktsprogrammet. Hvis ansøger inden 1. august indsender en erklæring om, at tilsagnsbetingelserne bliver overholdt på arealerne, vil ansøger opretholde tilsagnet (men ikke få udbetalt årets støtte), hvorfor arealerne under tilsagnet skal kontrolleres. Du skal kontrollere om tilsagnsbetingelserne er overholdt på tilsagnsmarkerne. Sagen skal kontrolleres alene ud fra tilsagnet og tilsagnskortet. Disse sager vil have en kontrolårsag, der er X_1 eller X_2. Kontakt altid Vagttelefonen, inden du påbegynder en kontrol af denne type. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 76

77 Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 77

78 7. Ikke anmeldte arealer Ansøger skal anmelde alle sine landbrugsarealer i fællesskemaet. Det gælder også marker, som der ikke søges støtte til, og arealer, der er under 0,30 ha. Alle arealer skal anmeldes for at sikre en korrekt opgørelse af de arealer, som er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse, og som danner grundlag for beregningerne af de grønne krav. 7.1 Hvornår er et areal anmeldt Et areal er anmeldt, når ansøger har angivet arealet i sit Fællesskema og indtegnet det i IMK. Det har ikke betydning om der søges støtte til arealet eller ej. Der er dog enkelte undtagelser, hvor du skal betragte et landbrugsareal som anmeldt, selvom det ikke er angivet i Fællesskemaet. Dette er tilfældet, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt: Arealet er mindst 0,3 ha og er ikke et omdriftsareal, men er sammenhængende med en anmeldt mark. Se Figur 1.35 Arealet er ikke et omdriftsareal og under 0,3 ha. Se Figur 1.35 Hvis du ved kontrollen konstaterer ikke anmeldte arealer af ovenstående typer, skal du ikke foretage dig noget. Anmeldt mark Ikke anmeldt areal permanent græs > 0,3 ha Ikke anmeldt areal ikke i omdrift < 0,3 ha Figur 1.35: Eksempel på arealer, der skal betragtes som anmeldt landbrugsareal, da de enten er beliggende op ad et anmeldt areal eller er mindre end 0,3 ha og ikke i omdrift. GLM-element, der ikke er indtegnet GLM-landskabselementer bliver ikke betragtet som landbrugsarealer. Det vil sige, at hvis ansøger ikke har indtegnet et GLM-landskabselement og dermed anmeldt det, er der ikke tale om et ikke-anmeldt landbrugsareal. 7.2 Landbrugsareal, der ikke skal være anmeldt Et landbrugsareal skal ikke være anmeldt, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt. Se Figur 1.36: Permanent græsareal mindre end 0,3 ha Permanent græsareal større end 0,3 ha og sammenhængende med et anmeldt areal Areal, der før 2016 ikke var støtteberettiget til grundbetaling, for eksempel lysåbne arealer i skov, brandbælter, golfbaner, lufthavne, ridebaner med flytbare spring. Hvis du ved kontrollen konstaterer ikke anmeldte arealer af ovenstående typer, skal du ikke foretage dig noget. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 78

79 Ikke anmeldt areal Permanent græs > 0,3 ha Tidligere ikke støtteberettiget, da anden funktion end landbrug, f.eks. brandbælte eller lysåbent areal i skov Ikke anmeldt areal permanent græs < 0,3 ha Figur 1.36: Eksempel på arealer, der ikke skal anmeldes 7.3 Ikke anmeldte arealer Hvis et omdriftsareal på mindst 0,01 ha (å eller ø-sag) eller på mindst 0,3 ha (alle andre sager) ikke er anmeldt. Se Figur 1.37, skal du vælge følgende observation i IMK: Ikke anmeldt areal støtteberettiget (1.2.1) Herefter skal du udfylde afgrødekoden i CAP-TAS, fane ikke anmeldt areal. Du skal være opmærksom på, at hvis arealet skal bruges til en ikke-landbrugsmæssig aktivitet senere på året, så skal arealet ikke være anmeldt. Det gælder for eksempel, hvis der skal plantes juletræer. Figur 1.37: Eksempler på landbrugsarealer, der ikke er beliggende op ad et anmeldt areal og som er større end 0,3 ha, og dermed skal betragtes som ikke-anmeldt landbrugsareal. Hvis et permanent græsareal på mindst 0,3 ha ikke er beliggende op ad et anmeldt areal og dermed ikke er anmeldt, se Figur 1.38, skal du også vælge observation: Ikke anmeldt areal støtteberettiget (1.2.1) Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 79

80 Bloknummer Bloknummeret for ikke-anmeldte arealer vil altid komme til at stå som Du har ikke mulighed for at rette dette, selvom arealet rent faktisk er beliggende i en blok. 7.4 Ikke anmeldte arealer og kontrol af aktivitetskrav Du skal altid kontrollere, hvorvidt aktivitetskravet er opfyldt på et ikke-anmeldt landbrugsareal. Aktivitetskravet er opfyldt, hvis afgrøden på et ikke anmeldt omdriftsareal er alt andet end græs. Det kan for eksempel være korn eller lignende. Der gælder dog følgende for omdriftsgræs: Arealet skal være slået mindst én gang i perioden 1. juni til og med 25. september. Slåningen kan erstattes af afgræsning, hvis arealet fremstår afgræsset. Det vil sige, at mindst 50 procent af plantedækket er under 40 cm den 26. september. Hvis du har gennemført kontrollen før 13. september, og aktivitetskravet ikke er opfyldt for det ikke-anmeldte areal, hvor afgrøden er omdriftsgræs, skal du markere arealet til efterkontrol i CAP-TAS, fane Efterkontrol. Hvis du har gennemført kontrollen efter den 5. september, og aktivitetskravet ikke er opfyldt, skal du i CAP-TAS fane Ikke anmeldt areal ændre afgrødekoden til afgrødekode 996 (græs, aktivitetskrav ikke opfyldt). Denne kode sikrer, at arealet kommer til at indgå korrekt i den grønne beregner. Hvis aktivitetskravet er opfyldt på kontroltidspunktet, skal du angive en almindelig omdrifts-græskode i fane Ikke anmeldt areal. 7.5 Ikke anmeldte tilsagnsarealer Hvis ansøger har tilsagn under landdistriktsprogrammerne, skal ansøger i forbindelse med ansøgningen om støtte i Fællesskemaet indtegne arealet svarende til tilsagnet i IMK. Du kan se, hvilke tilsagnslag, der dækker hvilke tilsagn i Tabel Tabel 1.11: Oversigt over hvilke tilsagnslag der hører til hvilke tilsagn Lag i IMK Tilsagnstyper Kontrollør-brugerprofil Tilsagn, Pleje af græs 2019 MO66, MO67 Arealkontrol ØA kontrol 2019 ØA36, ØA37 Fremgår af gruppen Kontrol 2019 OM kontrol 2019 UN udløbne OM-tilsagn Miljøtilsagn vådområder, 2019 Miljøtilsagn øvrige typer, 2019 OM35 Fremgår af gruppen Kontrol 2019 MO13, MO16, MO50, MO55, MO74, MO75, MO76, MO77, MO78 MO4, MO5, MO7, MO8, MO9, MO54, MO56, MO57, MO64 Arealkontrol Arealkontrol Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 80

81 Udløbne miljøtilsagn, 2019 MO-tilsagn der udløber i 2019 Arealkontrol MO4, MO5, MO7, MO8, MO9, MO13, MO16, MO50, MO55, MO74, MO75, MO76, MO77: Ikke-anmeldt tilsagnsareal skal registreres Et areal, hvor der ifølge tilsagnskortet er tilsagn, men som ansøger ikke har indtegnet i IMK, er et ikke-anmeldt tilsagnsareal (gulprikket areal i Figur 1.39). Figur 1.39: Mark indtegnet delvist indenfor og uden for tilsagnslaget Du skal i forbindelse med kontrollen vurdere om arealet er støtteberettiget eller ikke støtteberettiget. Hvis arealet ikke er støtteberettiget, vil det i den videre sagsbehandling blive taget ud af ansøgers tilsagn, mens hvis det er støtteberettiget, vil ansøger kunne opretholde tilsagnet. Du kan i IMK vælge mellem følgende observationer: Ikke anmeldt/indtegnet tilsagnsareal ikke støtteberettiget (1.5.2) Ikke anmeldt/indtegnet tilsagnsareal støtteberettiget (1.5.3) Indtegnet areal, men ikke anmeldt tilsagn støtteberettiget (1.5.5) Indtegnet areal, men ikke anmeldt tilsagn ikke støtteberettiget (1.5.6) Det kan forekomme, at et areal med tilsagn ikke er anmeldt, fordi der på arealet også er et grundbetalingsfradrag. Et sådan ikke-anmeldt tilsagnsareal skal du behandle på samme måde som alle andre ikke-anmeldte tilsagnsarealer. OM35, ØA36, ØA37, MO56, MO57, MO66 og MO67: Ikke-anmeldt tilsagnsareal skal ikke registreres Hvis der på ansøgers bedrift er tilsagn, som ikke er anmeldt (indtegnet) helt korrekt (gulprikket areal i Figur 1.39) skal du ikke registrere disse, hvis tilsagnet er omlægningstilskud (OM35), økologisk arealtilskud (ØA36 eller ØA37) eller pleje af græs og naturarealer (MO56, MO57, MO66 eller MO67). Indtegnet areal uden for tilsagnslaget Hvis ansøgeren har indtegnet et areal uden for tilsagnsarealet (rødskraveret areal i Figur 1.39), skal du regne arealet med som en del af tilsagnet (se Figur 1.40). Dette gælder for de fleste typer af tilsagn. Dog er MO36, MO37, MO66 og MO67 undtaget herfra, da de er konverteret. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 81

82 Figur 1.40: Eksempel på Ikke anmeldte/indtegnet tilsagnsareal langs NØ (Markindtegning: lilla, tilsagn: rødskraveret). Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 82

83 8. Rådighed Det er kun muligt for ansøger at opnå støtte til arealer, som ansøger råder over den 26. april Ansøger skal desuden have rådighed over tilsagnsarealer i hele tilsagnsperioden. At en ansøger har rådighed over et areal, betyder, at ansøger har brugsret, som giver ansøger ret til at udøve en landbrugsaktivitet på arealet, og landbrugsaktiviteten udføres for ansøgers regning og risiko. Flere landbrugere kan ikke på samme tidspunkt have rådighed over det samme areal. Hvis ansøgeren har indgået en mundtlig aftale med en bortforpagter, skal der foreligge dokumentation fra bortforpagteren, hvoraf det fremgår, at ansøger har rådigheden over arealet. Ansøger kan også have rådighed over et areal, selvom ansøger kun har græsningsret til arealet. Det afgørende er, at ansøger ikke er fuldstændig underlagt ejerens instruktion om brugen af arealet, men at landbrugsaktiviteten udføres for ansøgers regning og risiko. Som udgangspunkt bliver rådighed kontrolleret i forbindelse med de administrative kontroller. Det er derfor ikke noget, du skal kontrollere i forbindelse med den fysiske kontrol. Du skal derfor kun kontrollere rådighed, hvis der i kontrolgrundlaget står rådighedskontrol under kontrolelementer. I det tilfælde vil det fremgå af feltet Bemærkninger vedr. kontrol i kontrolgrundlaget, hvilke mark(er) det drejer sig om. Hvis der mellem de to ansøgere (A og B) er indgået en forpagtningsaftale eller en græsningsaftale, der giver B ret til at udøve landbrugsaktiviteten på As arealer og for Bs regning og risiko, er det B, der har rådighed over arealet og dermed har ret til støtten. Hvis B først får rådighed over arealet efter ansøgningsfristen, så er det A, der har rådighed over arealet og dermed har ret til støtten. Hvis hverken A eller B kan fremvise dokumentation for, at de råder over arealet, vil det være A (ejeren), du skal betragte som ansvarlig for udførelsen af landbrugsaktiviteten og dermed har rådighed over arealet og dermed har ret til støtten. Hvis ansøger ikke har rådighed over arealet 26. april 2019, skal du i IMK anvende observationen Ikke til rådighed pr. 26. april 2019 (1.3.1) Selv om ansøger kun skal have rådighed over arealerne pr. 26. april 2019, har ansøger det fulde ansvar for, at alle støttebetingelser er opfyldt i hele kalenderåret. Hvis ansøger har tilsagn på arealet, men ikke har rådighed over arealet, skal du i IMK anvende observationen Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) Du skal huske at bruge begge observationer, hvis der på arealet er søgt både grundbetaling og tilsagn på arealet. Hvis den ansøger, som du kontrollerer, har rådigheden over arealet, skal du udtage den anden ansøger til rekvireret kontrol. Oplysningerne om denne ansøger fremgår af Bemærkninger til kontrollen. Se afsnit 4.5, afsnit Kontrolgrundlag. Hvis du har kontrolleret rådighed på en sag enten fordi det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal kontrollere det, eller fordi du under kontrolbesøget har fået mistanke om, at ansøger ikke har rådighed over et eller flere arealer så skal du sætte flueben ved, at du har kontrolleret rådighed på fane Rekvireret kontrol i CAP-TAS. Se Figur Det gælder også selvom det viser sig, at ansøger har rådighed over arealet. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 83

84 Figur 1.41: Når du har kontrolleret rådighed hos en ansøger, skal du altid sætte flueben ved rådighed i fane Rekvireret kontrol i CAP skemaerne. 8.1 Pligtige/husdyrafgrøder og alternativer og rådighed Du skal være opmærksom på, at hvis du skal kontrollere pligtige/husdyrafgrøder og alternativer (kontrolårsag m), så er der ikke krav om, at ansøger har rådighed 26. april 2019 over de arealer, som er indberettet i GKEA_19. Ansøger kan anvende et areal til at opfylde kravet om pligtige efterafgrøder/husdyrafgrøder, selvom arealet først er kommet til bedriften efter 26. april 2019, enten som følge af forpagtning eller tilkøb. Det skyldes, at kravet om hvor stort et areal, der skal udlægges med efterafgrøder, følger planperioden 2019/2020. Det beregnes først på baggrund af ansøgers 2020fællesskema Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 84

85 9. Anden afgrøde end anmeldt (afgrødebestemmelse) I forbindelse med arealkontrollen er det vigtigt, at du kontrollerer, hvilken afgrøde, der er på arealet i vækstsæsonen og ændrer afgrøden, hvis du konstaterer en anden afgrøde end anmeldt (se Figur 1.42). Dette skyldes primært, at de afgrøder, som ansøger har anmeldt i Fællesskemaet, vil indgå i beregningen af omdriftsarealet og i overholdelsen af de tre grønne krav. Men det er også vigtigt, at det er den rigtige afgrøde, der fremgår efter kontrollen af andre årsager, for eksempel så er det ikke alle afgrøder, der giver udbetaling af økologisk arealtilskud, ligesom de konstaterede afgrøder kan indgå i forbindelse med sagsbehandling på helt andre områder, som for eksempel kontrol af gødningsregnskaber. Figur 1.42: Eksempel på mark, hvor der er mistanke om at afgrøden ikke er anmeldt korrekt. Mark 3-2 til venstre i markblokken er anmeldt som vårbyg. På kortet ligner det at 3-2 dyrkes og plejes uden skel til marker (øst for mark 3-2), der er anmeldt med omdriftsgræs (samme ansøger). 9.1 Ændring af afgrøde Du skal foretage selve ændringen af afgrødekoden i IMK. Husk, hvis det kun er et delareal af en mark, hvor der er en anden afgrøde end anmeldt, at du altid skal lave opsplit mark eller mark i mark. Se afsnit 3.2. Du skal ændre afgrøde både, hvis der er tale om hele marker, hvor afgrøden er en anden end anmeldt, men også hvis der er tale om delarealer. Hvornår du skal ændre afgrøde afhænger af kontroltidspunktet, type af kontrol og type af anmeldt afgrøde. Se nedenfor. Hvis der kun er tale om et delareal af marken, hvor afgrøden skal ændres, skal du i IMK bruge værktøjet opsplit mark til at opdele marken. Se teknisk guide med hensyn til hvordan du gør. Kontrol før 26. juli Hvis du er på kontrol inden 26. juli og ved kontrollen konstaterer en anden afgrøde på mindst 0,3 ha, skal du ændre afgrøden i IMK. Hvis afgrøden på den nye mark er græs. Detvil sige plantedækket har karakter af græs, og arealet tydeligt dyrkes og anvendes som græs eller arealet i mere end et år ikke har været pløjet eller tilsået sammen med resten af marken, skal du kontrollere at aktivitetskravet (mindst én årlig slåning) er opfyldt for marken. Hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt på kontroltidspunktet, skal du markere marken til efterkontrol. Hvis afgrøden er brak eller bræmmer. Ddet vil sige plantedækket har karakter af spildfrø eller etårig ukrudt, hvor aktivitetskravet er sommerslåning, skal du altid markere marken til efterkontrol. Bemærk, at aktivitetskravet gældende for andre typer af marker end brak/græs også er gældende for pletter, der umiddelbart har karakter af græs/brak, men som er beliggende i marker anmeldt som andet end brak/græs. Det vil sige, hvis disse pletter er pløjet (gælder også efterårspløjning året forud for støtteåret), sået, gødsket, sprøjtet eller høstet, så Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 85

86 er aktivitetskravet opfyldt, og du skal ikke ændre afgrøde heller ikke for arealer større end 0,3 ha. Pletterne må dog ikke være flerårige, hvorfor for eksempel plantedækket på pletterne skal være domineret af pioner-planter (enårig ukrudt) som for eksempel enårig rapgræs og kamille, ligesom pletterne ikke må være fremkommet, fordi ansøger altid kører udenom i forbindelse med pløjning, såning, gødskning eller sprøjtning af resten af arealet. Du skal ændre afgrøde til MFO-brak eller MFO-bræmmer på arealer helt ned til 0,01 ha, hvis ansøger i forbindelse med kontrollen udpeger disse arealer som MFO-erstatningsarealer, og du ved kontrollen konstaterer, at disse arealer overholder alle krav til MFO-arealer. Hvis arealet er anmeldt som MFO-brak, MFO-lavskov eller MFO-bræmmer, og du ved kontrollen konstaterer at hele arealet eller et delareal ned til 0,01 ha ikke kan tælle med som MFO (opfylder ikke betingelserne), skal du altid ændre afgrødekode, se nærmere i instruks 3. Kontrol efter 25. juli, men før 25. september Hvorvidt du, når du konstaterer en anden afgrøde, skal ændre afgrødekode eller ej, afhænger af størrelsen af arealet og karakteren af arealet. Arealet har ikke karakter af græs/brak: Hvis du er på kontrol efter den 25. juli, skal du kun ændre afgrøde, hvis arealet er mindst 0,3 ha, og hvis du ikke er i tvivl om, at den afgrøde, du konstaterer ved kontrolbesøget, også var på arealet før 25. juli. Det kan for eksempel være, hvis der er en permanent afgrøde på arealet eller hvis afgrøden endnu ikke er høstet. Det vil så også betyde, hvis du komme på kontrol i august, og der er sået vinterraps på arealet, at du ikke skal ændre afgrødekode, selvom arealet er anmeldt med vinterbyg. Arealet har karakter af græs/brak, og der er ikke tale om en plet: Du skal ændre afgrødekode, hvis du konstaterer græs (plantedækket har karakter af græs, og arealet tydeligt dyrkes eller anvendes som græs, eller arealet i mere end et år ikke har været pløjet eller tilsået sammen med resten af marken) eller brak (det vil sige plantedækket har karakter af spildfrø eller enårig ukrudt) på et areal anmeldt med en anden afgrøde end brak/græs. Arealet skal være på mindst 0,3 ha, før du ændrer afgrødekoden. Du skal også ændre afgrøde til MFO-brak eller MFO-bræmmer på arealer helt ned til 0,01 ha, hvis ansøger i forbindelse med kontrollen udpeger disse arealer som MFO-erstatningsarealer, og du ved kontrollen konstaterer at disse arealer overholder alle krav til MFO-arealer. Hvis afgrøden på den nye mark er græs/brak, skal du kontrollere, at aktivitetskravet (mindst én årlig slåning) er opfyldt for marken. Hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt på kontroltidspunktet, skal du markere marken til efterkontrol. Du skal også være opmærksom på, at hvis der på en mark er anmeldt korn, men du på en kontrol sidst på sommeren eller senere konstaterer græs, kan den korrekte afgrøde stadig godt være korn, der er høstet tidligt (for eksempel som helsæd) og hvor græsset så har været udlagt i kornet. Du må i disse tilfælde ikke ændre afgrøden til græs. Arealet har karakter af græs/brak, og der er tale om en plet: Du skal ikke ændre afgrødekode, hvis pletten er pløjet (gælder også efterårspløjning året forud for støtteåret), sået, gødsket, sprøjtet eller høstet, da pletten så betragtes som en del af den omkringliggende mark. Du skal heller ikke ændre afgrøde for pletter af denne type, selvom de er større end 0,3 ha. Pletterne må dog ikke være flerårige, hvorfor for eksempel plantedækket på pletterne skal være domineret af pioner-planter (enårig ukrudt) som for eksempel enårig rapgræs og kamille, ligesom pletterne ikke må være fremkommet, fordi ansøger altid kører udenom i forbindelse med pløjning, såning, gødskning eller sprøjtning af resten af arealet. Hvis pletten er flerårig eller ansøger altid kører udenom, skal du håndtere arealet som beskrevet ovenfor under Arealet har karakter af græs/brak, og der er ikke tale om en plet. Aktivitetskravet vil være opfyldt for arealet, hvis det er pløjet, gødsket, sprøjtet eller høstet som resten af marken, og du skal derfor ikke markere det til efterkontrol. Kontrol efter 25. september Hvorvidt du, når du konstaterer en anden afgrøde, skal ændre afgrødekode eller ej, afhænger af størrelsen og karakteren af arealet. Arealet har ikke karakter af græs/brak: Hvis du er på kontrol efter den 25. september, skal du kun ændre afgrøde, hvis arealet er mindst 0,3 ha og hvis du ikke er i tvivl om, at den afgrøde, du konstaterer ved kontrolbesøget, også var på arealet før 25. juli. Det kan for eksempel være, hvis der er en permanent afgrøde på arealet eller hvis afgrøden endnu ikke er høstet. Det vil så også betyde, hvis du Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 86

87 kommer på kontrol i september, og der er sået vinterhvede på arealet, at du ikke skal ændre afgrødekode, selvom arealet er anmeldt med vinterraps. Arealet har karakter af græs/brak og der er tale om en plet Du skal ikke ændre afgrødekode, hvis pletten er pløjet (gælder også efterårspløjning året forud for støtteåret), sået, gødsket, sprøjtet eller høstet, da pletten så betragtes som en del af den omkringliggende mark. Du skal heller ikke ændre afgrøde for pletter af denne type, selvom de er større end 0,3 ha. Pletterne må dog ikke være flerårige, hvorfor for eksempel plantedækket på pletterne skal være domineret af pioner-planter (enårig ukrudt) som for eksempel enårig rapgræs og kamille, ligesom pletterne ikke må være fremkommet, fordi ansøger altid kører udenom i forbindelse med pløjning, såning, gødskning eller sprøjtning af resten af arealet. Hvis pletten er flerårig eller ansøger altid kører udenom skal du håndtere arealet som beskrevet nedenfor. Aktivitetskravet vil være opfyldt for arealet, da det er pløjet, gødsket, sprøjtet eller høstet som resten af marken. Arealet har karakter af græs, og aktivitetskravet om mindst én årlig slåning er opfyldt: Du skal ændre afgrødekode, hvis du konstaterer græs på et areal anmeldt med en anden afgrøde end græs, og der ikke er tale om en plet (se ovenfor). Arealet skal være på mindst 0,3 ha, før du ændrer afgrødekoden. Du skal også være opmærksom på, at hvis der på en mark er anmeldt korn, men du på en kontrol sidst på sommeren eller senere konstaterer græs, kan den korrekte afgrøde stadig godt være korn, der er høstet tidligt (for eksempel som helsæd) og hvor græsset så har været udlagt i kornet. Du må i disse tilfælde ikke ændre afgrøden til græs. Arealet har karakter af brak, og aktivitetskravet er opfyldt: Du skal ændre afgrødekode, hvis du konstaterer brak på et areal anmeldt med en anden afgrøde end brak, og der ikke er tale om en plet (se ovenfor). Arealet skal være på mindst 0,3 ha, før du ændrer afgrødekoden. Du skal også ændre afgrøde til MFO-brak eller MFO-bræmmer på arealer helt ned til 0,01 ha, hvis ansøger i forbindelse med kontroller udpeger disse arealer som MFO-erstatningsarealer, og du ved kontrollen konstaterer, at disse arealer overholder alle krav til MFO-arealer. Arealet har karakter af græs/brak, er større end 0,3 ha og aktivitetskravet er ikke opfyldt: Du skal ændre afgrødekode og derefter underkende arealet til grundbetaling med én af følgende observationer, hvis der ikke er tale om en plet (se ovenfor): Permanent græs: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 25. september (4.1.1) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt lavt plantedække 25. september (4.1.5) Omdriftsgræs: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 25. september (6.2.1) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt lavt plantedække 25. september (6.2.4) Brak: Ikke slået mindst én gang i perioden fra 1. august til og med 25. september (5.1.1) Husk, at der ikke er aktivitetskrav på vildtstriber. Arealet har karakter af græs/brak, er mellem 0,01 og 0,3 ha og aktivitetskravet er ikke opfyldt: Du skal underkende arealet til grundbetaling med følgende observation, hvis der ikke er tale om en plet (se ovenfor): Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 25. september (6.2.1) Aktivitetskrav ikke opfyldt arealet er ikke jordbearbejdet, tilsået, sprøjtet eller gødsket i indeværende år (6.1.6). Husk, at der ikke er aktivitetskrav på vildtstriber. Husk, at arealer anmeldt med græsudlæg/efterafgrøder ikke bliver medregnet som miljøfokusområder, hvis hovedafgrøden ikke er forenelig med MFO-græsudlæg og MFO-efterafgrøder. For græsudlæg er det for eksempel, hvis du ændrer hovedafgrøden til græs, græsfrø og brak, men også flerårige grøntsager og frugttræer, mens det for efterafgrøder blandt andet er brak og frugttræer. Du kan se hvilke afgrøder, der ikke er forenelige i afgrødetabellen, som du kan finde på arealkontrolportalen ( Hvis der står 0 i henholdsvis kolonnen MFO-græsudlæg eller MFO-efterafgrøder, så er hovedafgrøden ikke forenelig med MFOgræsudlæg/efterafgrøder. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 87

88 9.2 Areal med permanent græs (0,01 ha - 0,3 ha) Bemærk, at du altid kontroltidspunkt og kontrolårsag er ligegyldig skal ændre afgrødekode for et areal mellem 0,01 og 0,3 ha, hvis dette areal er permanent græs (tjek temalagene græs i 5 år 2018 og permanent græs i 2018 ), og det ikke er sammenhængende med et andet permanent græs areal. Arealet skal du så efterfølgende underkende fordi det er mindre end 0,3 ha. 9.3 Brak og lavskov Du skal altid ændre afgrødekode, hvis arealet er anmeldt som et brakareal, men arealet ikke lever op til brakreglerne, for eksempel hvis arealet bliver afgræsset (se nærmere omkring ændring af brakkoder i afsnit 20.3 i instruks 3). Dette gælder helt ned til 0,01 ha, og kun for marker udtaget til besigtigelse. Det samme gør sig gældende for lavskovsarealer, se instruks 2 og 3. Se endvidere bilag 1 til instruks 2 Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord. 9.4 Permanent græs eller omdriftsgræs? Når du ændrer afgrødekoden for et areal anmeldt som ikke græs til græs, skal du tage stilling til, om arealet er permanent græs eller græs i omdrift. Følg anvisningerne herunder: Slå temalagene græs i 5 år 2018 og permanent græs i 2018 til. Hvis hele marken er dækket af et af de to lag, skal det omdøbes til permanent græs. Hvis marken ikke dækkes af nogen af lagene, skal det omdøbes til græs i omdrift. Hvis arealet kun delvist er dækket af temalagene: Den del af arealet, som er dækket af temalagene (et eller begge lag) er mindre end 0,10 ha. Hele marken omdøbes til græs i omdrift. Den del af arealet, som ikke dækkes af temalagene (et eller begge lag) er mindre end 0,10 ha. Hele marken omdøbes til permanent græs. Ingen af de to ovenstående tilfælde er aktuelle. Opdel marken i to efter lagets afgrænsning. Omdøb dem til henholdsvis græs i omdrift og permanent græs. 9.5 Kan afgrøden fastslås ud fra luftfotos? Hvis du med sikkerhed kan fastslå ud fra satellitbilleder/ortofoto fra 2019, at den anmeldte afgrøde på den enkelte mark stemmer overens med det, der fremgår af billederne, kan du godkende afgrøden på marken uden at besigtige den. Det kan for eksempel være arealer anmeldt med juletræer eller raps, hvor billedet er taget netop som rapsen blomstrer. Du skal vælge følgende besigtigelse: - Ikke besigtiget afgrøde konstateret lig anmeldt afgrøde ud fra ortofoto fra indeværende år Selvom du kan konstatere afgrøden på billeder, skal du stadig besigtige marken, hvis der er andre årsager end afgrødebestemmelse til at du skal besigtige arealet. Det kan for eksempel være bræmmer, brak eller tilsagn under landdistriktsprogrammet. Hvis du ud fra billederne kan konstatere, at der ikke er den anmeldte afgrøde på marken, skal du besigtige marken, se Figur Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 88

89 Figur 1.43: Eksempel på mark, hvor der er mistanke om at afgrøden ikke er anmeldt korrekt. Mark er anmeldt med juletræer/pyntegrønt. Mark er anmeldt som brak. På billedet fra indeværende år ser det ud til at der har været dyrket juletræer, og træerne er ikke fjernet. 9.6 Observationer og ændret afgrøde Vær opmærksom på, at der på nogle arealer er ansøgt om særlig støtte, som hænger sammen med den anmeldte afgrøde. Det er for eksempel kun muligt, at et brakareal tæller med som miljøfokusområde, hvis det er angivet med en særlig afgrødekode. Ligesom økologisk frugt og bær kun kan opnås, hvis arealet er anmeldt med en frugt- og bærafgrødekode. Hvis du ved kontrollen konstaterer en anden afgrøde end den anmeldte, vil det i visse situationer ikke være nok, at du ændrer afgrødekoden, da du derved ikke underkender de ordninger, der er afgrødeafhængige. Dette gælder for eksempel for økologisk frugt og bær. Her er det meget vigtigt, at du udover at ændre afgrødekode også vælger en observation som beskriver, hvorfor det ikke er muligt at opnå det særlige tilskud. Det kan for eksempel være, at der ikke er etableret frugttræer på arealet. Vær særlig opmærksom, hvis du ændrer afgrøde kode for brak, bræmmer og lavskov, hvis de er anmeldt som miljøfokusområde (MFO). Når du ændrer afgrødekoden, underkender du samtidig arealerne som miljøfokusområder (MFO). Du skal derfor også vælge en observation, som forklarer ansøger, at arealet ikke længere tæller som MFO. Se nærmere i Instruks Dyrkning i beskyttelseszonen omkring vandboringer Du skal give Ingmar Birkeland besked (ingbir@lbst.dk), når du har konstateret dyrkning/jordbearbejdning/brug af plantebeskyttelsesmidler i en dyrkningsfri zone omkring en vandboring. Du skal sende en mail med boringsnummer, markbloknummer, kontrol-journal nr. og dato for besigtigelse. Du finder boringsnumret i IMK-laget Vandboringer Du skal tage geo-refererede billeder af overtrædelsen. Det er ikke nødvendigt at informere ansøger om overtrædelsen, da ansøger får en særskilt høring på denne overtrædelse. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 89

90 10. Mindste arealer 10.1 Direkte støtte og støtte under landdistriktsprogrammerne For direkte støtte gælder der, at et areal som hovedregel skal være mindst 0,3 ha for at være støtteberettiget. For tilsagnene under landdistriktsprogrammet gælder det, at når tilsagnet gives, skal arealet som hovedregel være mindst 0,3 ha. Dette gælder dog ikke for MO-ordningerne type 50, 55 og alle 70 erne, hvor der ikke er nogen minimumsgrænse ved tilsagnsgivning. Det vil sige, at også arealer under 0,3 ha kan opnå tilsagn under disse ordninger. For både direkte støtte og ordningerne under landdistriktsprogrammet gælder, at selvom marken er angivet til at være under 0,3 ha, så kan den godt være støtteberettiget, hvis den er sammenhængende med et andet areal, se nedenfor. Da reglerne med hensyn til mindste arealer ikke nødvendigvis er de samme for de ordninger, der er på det samme areal, vil observationer, der underkender et areal til direkte støtte, fordi arealet er mindre end 0,3 ha, ikke slå igennem på ordninger under landdistriktsprogrammerne og omvendt. Du skal derfor altid bruge dobbeltobservationer, hvis arealet på grund af reglerne om mindste arealer både skal underkendes til direkte støtte og til ordninger under landdistriktsprogrammet Direkte Støtte: Minimum 0,30 ha Et areal skal som hovedregel være mindst 0,3 ha for at være støtteberettiget til direkte støtte. Mindstegrænsen på 0,30 ha gælder dog ikke for arealer, der bliver brugt til at opfylde kravet om miljøfokusområder. Her er mindstekravet 0,01 ha. Se mere i Instruks 3. Hvis et areal er under 0,30 ha og varigt afgrænset, er det ikke støtteberettiget til Direkte støtte. Et areal er varigt afgrænset, hvis det er omgivet af for eksempel læhegn, vandløb, veje eller naboskel, eller arealet ligger i egen markblok. Hvis et areal bliver mindre end 0,3 ha som følge af, at resten af marken er underkendt på aktivitetskravet, skal det pågældende areal også underkendes. Bemærk, at en markblok, som måske fejlagtigt deler en i øvrigt støtteberettiget mark i to, hvor det ene eller begge arealer derved bliver under 0,30 ha, skal du også betragte som en varig afgrænsning. Det gælder også for lavskovsarealer, men ikke for arealer med andre typer af permanente afgrøder. Hvis der er søgt om direkte støtte for et areal, som du konstaterer er under 0,30 ha, skal du underkende arealet. IMK vil gøre dig opmærksom på, hvis et støtteberettiget areal som følge af dine observationer er under 0,30 ha. For eksempel, hvis du har delt en mark i to som følge af en markvej tværs over marken, og det ene delareal derved bliver under 0,30 ha. Et areal, der alene er underkendt, fordi det er under 0,30 ha, kan stadigvæk anvendes til at opfylde de grønne krav, og vil fortsat indgå i beregningerne vedrørende de grønne krav. Det er derfor vigtigt, dels at du angiver den korrekte afgrødekode for arealet, selvom det er under 0,30 ha, dels at du opretter en observation for arealet, hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt. Hvis du gennemfører kontrollen før 25. september, og aktivitetskravet ikke er opfyldt for et omdriftsgræsareal/brakareal under 0,30 ha, skal du markere arealet til efterkontrol. Du skal altid lave alle andre observationer, før du vælger observationer vedrørende mindre end 0,30 ha. For eksempel, hvis arealet under 0,30 ha er tilvokset med træer, og arealet dermed ikke er støtteberettiget, skal du altid lave denne observation først. Derefter er det ikke nødvendigt at lave en observation vedrørende 0,30 ha. Det vil sige, at du kun skal bruge observationer vedrørende 0,30 ha, hvis der er tale om landbrugsarealer, der er støtteberettiget til grundbetaling, hvis arealet er større end 0,30 ha. Du skal derfor altid vurdere om arealet i øvrigt er et landbrugsareal, før du vælger observation i IMK. Hvis dette er tilfældet, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha landbrugsareal (2.1.1) Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 90

91 Hvis arealet er under 0,30 ha som følge af, at en markblok deler arealet, og du vurderer, at denne markblok er forkert, skal du i IMK foruden ovenstående observation vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha på grund af blokgrænse (2.1.5) Undtagelser fra kravet Der er to tilfælde, hvor du skal godkende marker på under 0,30 ha til direkte støtte: 1. Lukkede væksthuse (drivhuse) 2. Sammenhængende arealer Lukkede væksthuse (drivhuse) Kravet om minimum 0,30 ha gælder ikke for lukkede væksthuse (drivhuse). Hvis du ved kontrollen konstaterer, at arealet er under 0,30 ha, og der er tale om et lukket væksthus, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha godkendt lukket væksthus/drivhus (2.1.8) Sammenhængende arealer Du skal regne arealer som sammenhængende, hvis to marker tilsammen er på 0,30 ha eller mere og følgende krav alle er overholdt: Begge marker tilhører samme ansøger Tilhører afgrødetyper, der må ligge i samme markbloktype (se Tabel 1.12) Der er søgt grundbetaling på begge marker (se Figur 1.44) Er beliggende i samme blok. Det gælder også for lavskov, men ikke for andre typer af permanente afgrøder Tabel 1.12: Arealer under 0,30 ha kan regnes som sammenhængende med andre arealer Areal mindre end 0,30ha Omdriftsareal Permanente afgrøder Lavskov Permanent græs Andet areal Omdriftsareal Ja Ja Nej Nej Permanente afgrøder Ja Ja Nej Nej Lavskov Nej Nej Ja Nej Permanent græs Nej Nej Nej Ja Du må derfor kun regne et permanent græsareal under 0,30 ha som sammenhængende, hvis det areal, det er sammenhængende med, er permanent græs og begge arealer er beliggende i samme blok. Bemærk, at det samme gør sig gældende for lavskov. Lavskov kan kun sammenlægges med andre lavskovsarealer. Omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder (bortset fra lavskov) kan være sammenhængende med både andre omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder. Omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder kan ikke være sammenhængende med lavskov og permanent græs. Du kan regne arealer som sammenhængende, hvis der er en passage mellem arealerne, som er indtegnet af ansøger og som er støtteberettiget til grundbetaling. Passagen behøver ikke nødvendigvis at være med samme afgrøde som på en eller begge af de marker, den forbinder. Som tommelfingerregel skal passagen være minimum fire meter bred. Se Figur Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 91

92 Figur 1.44: Sammenhængende arealer efter 4 meters reglen Hvis passagen mellem de to arealer er mindre end fire m bred, skal du i IMK underkende arealet, der er under 0,30 ha, med følgende observation Arealet er mindre end 0,3 ha på grund af, at passage til andet areal er mindre end 4 meter bred (2.1.6) Hvis passagen mellem de to arealer udgøres af en befæstet vej/markvej skal du i IMK underkende vejen med følgende observation: Befæstet vej eller markvej (3.1.1) Hvis passagen mellem de to arealer består af et landbrugsareal herunder en ubefæstet vej, markvej eller et kørespor, afgør aktivitetskravet om passagen er støtteberettiget eller ej. Hvis passagen ikke er støtteberettiget, skal du underkende arealet, der er under 0,30 ha. Dette gælder også selvom den del af passagen, der ikke er støtteberettiget, er mindre end 100 m 2, og du derfor ikke kan lave en observation med beskrivelse af hvorfor passagen ikke er støtteberettiget. Bemærk, at en mark, der er mindre end fire meter bred stadig er støtteberettiget. På brakarealer og græsarealer, hvor der er pletter, hvor aktivitetskravet ikke er opfyldt, skal du betragte de arealer, hvor aktivitetskravet er opfyldt som passager, og disse skal derfor være mindst fire meter brede. Se Figur Figur 1.45: Eksempel på mark, hvor to delarealer er underkendt, da aktivitetskravet ikke er opfyldt (røde arealer). Det godkendte areal mod nord er <0,3 ha. Dette areal skal regnes som sammenhængende med det støtteberettigede areal mod syd, hvis passagen (hvor pilen er) er minimum fire meter bred. Hvis denne passage er mindre end fire meter, skal arealet mod nord underkendes, da det er mindre end 0,3 ha og ikke må betragtes som sammenhængende med et støtteberettiget areal. Vær opmærksom på at du skal lave en særskilt vurdering for mindstestørrelsen på 0,3 ha og sammenhæng med andet støtteberettiget areal for hver ordning, der er på markerne. Det betyder, at en mark kan være sammenhængende med en anden mark, selvom der ikke er søgt samme ordninger til begge marker. Der skal dog for eksempel mindst være søgt grundbetaling til begge marker for at markerne kan betragtes som sammenhængende med hensyn til grundbetaling (se Figur 1.46). Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 92

93 Figur 1.46: Eksempel på arealer inden for samme blok, der er sammenhængende, og arealer, der ikke er sammenhængende. I Figur 1.46 ses mark 1, 2 og 3 (ansøger 1) og mark 27-0 (ansøger 2). Hvis mark 3 er anmeldt med afgrødekode 247 (græs i omdrift) skal du betragte markerne 1, 2 og 3 som sammenhængende. De er dermed støtteberettigede til grundbetaling, selvom de er anmeldt som tre selvstændige marker. Hvis mark 3 derimod er anmeldt med afgrødekode 254 eller 318 (permanent græs) må du ikke betragte denne mark som sammenhængende med mark 1 og 2. Mark 3 skal underkendes. Mark 1 og 2 er sammenhængende og dermed støtteberettigede til grundbetaling. Mark 2 er ikke støtteberettiget til Økologistøtte, da den ikke er sammenhængende med et andet Økologistøtteareal. Mark 3 er støtteberettiget til MO57, hvis tilsagnet er givet til et areal under 0,30 ha. Mark 27-0 (ansøger 2) er ikke støtteberettiget til grundbetaling, da arealet ikke er sammenhængende med et andet støtteberettiget grundbetalingsareal, som ansøger 2 søger grundbetaling til. Hvis arealet af en mark er under 0,30 ha, og du ved kontrollen har konstateret, at arealet er sammenhængende med et andet støtteberettiget areal, skal du i IMK vælge følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha godkendt sammenhængende med andet støtteberettiget areal (2.1.3) Anmeldt under 0,30 ha Et areal ansøger har anmeldt under 0,30 ha er kun støtteberettiget til grundbetaling (direkte støtte), hvis det er sammenhængende med et andet areal, der er støtteberettiget til grundbetaling Mindste arealer og grønne krav Bemærk, at arealer, som anvendes til at opfylde to af de grønne krav: flere afgrødekategorier (KFA) og 5 % miljøfokusområder (MFO), kan anmeldes/godkendes helt ned til 0,01 ha. Arealet skal dog overholde alle øvrige støttebetingelser til grundbetaling, for at du må godkende det som miljøfokusområde. Du skal alene ved kontrollen omdøbe små arealer til MFO eller anden afgrøde, hvis ansøger anviser disse arealer i forbindelse med at et eller flere af de grønne krav ikke længere bliver opfyldt som følge af kontrollen. Hvis du ved kontrollen konstaterer et areal, hvortil der er søgt støtte til grundbetaling og er anmeldt som for eksempel MFO-brak, er mindre end 0,30 ha og ikke opfylder en af undtagelserne, skal du underkende arealet til grundbetaling. Arealet vil dog kunne medregnes som miljøfokusområde, hvis arealet er minimum 0,01 ha, og hvis alle øvrige støttebetingelser er opfyldt. Du skal i denne situation, underkende arealet til grundbetaling hvis arealet ikke opfylder en af undtagelserne, men stadig medregne arealet som miljøfokusområde. Dette gør du ved i IMK at vælge følgende observation: Ikke støtteberettiget til GB (<0,3 ha), men støtteberettiget til MFO (2.1.4) Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 93

94 10.4 Ordninger under landdistriktsprogrammet Minimum 0,3 ha, da tilsagnet blev givet Følgende gælder for: OM35, ØA36, ØA37, MO56, MO57, MO66 og MO67. Du konstaterer ved kontrollen, at et areal omfattet af en af ovenstående tilsagn er mindre end 0,30 ha. Hvis tilsagnet oprindeligt er givet til et areal større end 0,3 ha, skal du ikke gøre noget, hvis det ud fra din vurdering er realistisk, at det støtteberettigede areal var over 0,30 ha ved tilsagnets begyndelse. Hvis arealet derimod ud fra din vurdering var mindre end 0,3 ha ved tilsagnets begyndelse, og arealet ikke var sammenhængende med et andet areal med samme tilsagn og samme udløbs-år, skal du underkende arealet med følgende observation: Tilsagnet er givet til et areal, der ved tilsagnets begyndelse var mindre end 0,3 ha (2.1.12) Bemærk, at hvis det støtteberettigede areal kommer under 0,30 ha på grund af manglende vedligeholdelse af tilsagnsforpligtigelserne, for eksempel manglende pleje, så skal du ikke underkende arealet, fordi det er under 0,30 ha det er alene ved tilsagnsgivningen, at de 0,30 ha har betydning. Anmeldt under 0,30 ha Selvom ansøger i Fællesskema 2019 har anmeldt et areal under 0,30 ha, vil arealet være støtteberettiget til ordninger under landdistriktsprogrammet, hvis arealet var mindst 0,30 ha da tilsagnet blev givet. Tilsagn under 0,30 ha Hvis tilsagnet er givet til et areal mindre end 0,3 ha skal du være ekstra opmærksom på om arealet var sammenhængende med et andet støtteberettiget areal, da tilsagnet blev givet. Du kan se tilsagnsarealet i kontrolgrundlagets markplan, kolonne Anmeldt areal med tilsagn, ha. Hvis arealet ud fra din vurdering ikke var sammenhængende med et andet støtteberettiget areal, da tilsagnet blev givet, skal du underkende arealet med følgende observation: Tilsagnet er givet til et areal, der ved tilsagnets begyndelse var mindre end 0,3 ha (2.1.12) Intet mindstekrav Følgende gælder for: MO8, MO16, MO50, MO55, MO74, MO75, MO76, MO77 og MO78. Du skal for disse typer af tilsagn ikke kontrollere mindstekrav. Reglen om minimum 0,3 ha er ikke gældende heller ikke ved tilsagnsgivningen. Mindstekrav skal ikke kontrolleres Følgende gælder for: MO4, MO5, MO7, MO9 og MO13. Reglen om minimum 0,3 ha var gældende ved tilsagnsgivningen, men du skal for disse typer af tilsagn ikke kontrollere mindstekrav Afgrødekode 247 Bemærk, at arealer, der er omfattet af tilsagn, kan regnes som omdriftsarealer, selvom de i mange år (> 5 år) har været udlagt med græs. Ansøger skal have anmeldt arealet med afgrødekode 247 (Miljøtilsagn MVJ-tilsagn (0 N), omdrift), hvis der bliver søgt grundbetaling, og arealerne skal bruges til afgræsning eller slæt. Status for arealet afhænger af status da tilsagnet blev indgået. Status kan være omdrift eller permanent græs. Arealer med tilsagn, der er indgået før 2005 vil altid have status af omdrift. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at en mark anmeldt med afgrødekode 247 ikke er helt omfattet af tilsagnet (se Figur 1.47), skal du omdøbe det græsareal, der ligger uden for tilsagnet til omdriftsgræs eller permanent græs. Det kan for Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 94

95 eksempel være afgrødekode 250, afhængig af om arealet er dækket af temalagene græs i 5 år 2018 og permanent græs i Hvis der er tale om et permanent græsareal skal du altid omdøbe til permanent græs, også selvom arealet er mindre end 0,3 ha. Hvis du omdøber til permanent græs og arealet er mindre end 0,3 ha, skal du være opmærksom på om det er sammenhængende med et andet permanent græsareal. Bemærk, at hvis du omdøber arealet til permanent græs, kan det ikke regnes som sammenhængende med marken med afgrødekode 247, da den er et omdriftsareal. Hvis arealet ikke er sammenhængende med et andet permanent græsareal, skal du i IMK underkende arealet med følgende observation: Areal mindre end 0,3 ha landbrugsareal (2.1.1) Figur 1.47: Eksempel. Mark ansøgt med afgrøde 247. Tilsagnet (rød) dækker kun en del af marken (blå skraveret). Den resterende del af marken (ikke blå skraveret) kan derfor ikke have afgrødekode 247. Da dette areal er omfattet af laget græs i 5 år skal det omdøbes til permanent græs. Da arealet er mindre end 0,3 ha og ikke sammenhængende med et andet permanent græsareal, skal arealet underkendes til grundbetaling. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2019 / 1. Generelt 95