Referat fra mødet i By- og Teknikudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Transkript

1 By- og Teknikudvalget, Referat fra mødet i By- og Teknikudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 25. november 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:00 Medlemmer: Fraværende: Formand: Jean Brahe (C) Næstformand: Steen Wrist Ørts (A) Christian Bro (A) Jan Schrøder (O) Lars Ejby Pedersen (A) Nicolaj Wyke (V) Turan Savas (A) Turan Savas Side 1

2 By- og Teknikudvalget, Indholdsfortegnelse 130 Godkendelse af dagsorden Fremtidig bebyggelse i FredericiaC Renoveringsstøttesag - Boligkontoret Fredericia, afd. 318, Ryes Plads Orientering - DK fremtidsscenarie for Fredericia Taxikørsel - anmodning om takstregulering Lukket - Orientering vedr. Køb og salg Lukket - Orientering Genopslag af ledige taxi tilladelser...13 Side 2

3 By- og Teknikudvalget, Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: By- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i By- og Teknikudvalget den : Godkendt. Herunder at tillægsdagsordenen blev behandlet. Fraværende: Turan Savas Side 3

4 By- og Teknikudvalget, Fremtidig bebyggelse i FredericiaC Sagsnr.:14/12098 Sagen afgøres i: By- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: FredericiaC har anmodet om at der igangsættes en lokalplanlægning for ny bebyggelse i FredericiaC. Bebyggelsen ønsker opført i en karré syd for Oldenborggade. Med henblik på at opnå variation i de enkelte bygningers højde og anvendelse ønsker FredericiaC kommuneplanens lokalplanrammer justeret. Dette indebærer udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Det planlagte byggeri vurderes at være i overensstemmelse med intentionerne i Udviklingsplanen for FredericiaC og kommuneplanens overordnede intentioner om at ny bebyggelse skal opføres i tidstypisk og moderne arkitektur og opført i karréformer der respekterer de nordsydgående sigtelinjer. Indstillinger: By & Erhverv indstiller, at det meddeles FredericiaC, at Fredericia Kommune er indstillet på at udarbejde et lokalplanforslag og kommuneplantillæg, der fastlægger anvendelse af den aktuelle karré til blandet bolig og erhverv. Bilag: Beslutning i By- og Teknikudvalget den : Godkendt som indstillet. Fraværende: Turan Savas Side 4

5 By- og Teknikudvalget, Renoveringsstøttesag - Boligkontoret Fredericia, afd. 318, Ryes Plads Sagsnr.:14/2526 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Fredericia Kommune har modtaget en ansøgning fra Boligkontoret Fredericia vedr. en renoveringsstøttesag omhandlende boligorganisationens afdeling 318, Ryes Plads. Lovgrundlag: Almenboliglovens 91 (lovbekendtgørelse 1023 af 21. august 2013), Landsbyggefondens regulativ og vejledning om støtte til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri. Kommunen har modtaget ansøgning, skema A, referat af afdelingsmøde med godkendelse af lejestigninger, og overslag over garantikravet fra det långivende realkreditinstitut. Der foreligger en skitse fra Landsbyggefonden, som har taget stilling til fordelingen mellem støttede lån og forbedringer. Finansiering - Garanti Beløb Kreditforening støttet lån Kreditforening ustøttet lån Egne midler, henlæggelser Tilskud fra trækningsretten i LBF I alt Det er oplyst, at Landsbyggefonden finder, at lejen vil kunne udgøre 728,- kr. pr. kvadratmeter efter tilskud (kapitaltilførsel via femtedelsordningen). Det er angivet, at der skal stilles kommunal garanti for både støttet og ustøttet lån. Landsbyggefonden forudsætter, for at den samlede byggesag kan gennemføres, skal der tillige godkendes en kapitaltilførsel på i alt kr. (1/5-dels ordning), svarende til en kommunal andel på kr. Økonomiske konsekvenser: Kommunen skal påtage sig den garantiforpligtelse, som følger af optagelsen af de støttebærende lån (med ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden). Der er i budget 2014 et restbudget tilbage på Indskud i Landsbyggefonden pulje til skimmelsvamp på 0,200 mio. kr. Der søges om justering af budgettet på følgende måde: Side 5

6 By- og Teknikudvalget, Tekst (beløb i mio. kr.) Indskud i Landsbyggefonden - Skimmelsvamp; pulje Kapitaltilførsel - Boligkontoret Fredericia,afd. 318, Ryesgården nr. TB xxx -0,200 TB 2015 TB 2016 TB 2017 TB 2018 Anlægsbevilling Frigivelse 924xxx 0,200 0,200 0,200 I alt (- = kasseindlæg/ + = kasseudlæg) 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 Vurdering: Det er oplyst, at der er flere forhold som gør renovering nødvendig. Bygningerne renoveres, blandt andet udføres følgende arbejder: - Ny gulvkonstruktion - Tagrenovering - Facaderenovering - Vinduer og døre udskiftes/renoveres - Indmuring af pap for spærring af opstigende grundfugt. - Køkken og bad renoveres - Installationer til bad og køkken fornyes - Der installeres decentralt balanceret ventilationsanlæg i hvert lejemål. Ifølge almenboliglovens 37 skal arbejder forlægges til godkendelse på afdelingsmøde inden arbejdet iværksættes. Kommunen har modtaget referat fra ekstraordinært afdelingsmøde afholdt den 3. juni Samtlige fremmødte stemte for forslaget. Sagen behandles af Landbyggefonden som en støttesag efter reglerne i almenboliglovens 91, hvortil Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte efter lovens regler herom. Det er en forudsætning for Landsbyggefondens støtte, at kommunen stiller en garanti jf. almenboliglovens 91, stk. 6. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens eventuelle tab som følge af garantiforpligtigelsen efter reglerne i almenboliglovens 91, stk. 7. Det vurderes, at renoveringerne er nødvendige således at også boligerne i fremtiden vil være attraktive og tidssvarende. Det er tillige oplyst, at der er væsentlige forhold i forhold til boligernes tilstand som gør, at der Side 6

7 By- og Teknikudvalget, vurderes at de ustøttede arbejder kan betragtes som ekstraordinære jf. almenboligloven 98. For så vidt angår de støttede og ustøttede lån har kommunen modtaget lånetilbud fra boligselskabet. Garanti for lån ydet jf. almenboliglovens 91 og 98 påvirker ikke den kommunale låneramme. For så vidt angår kapitaltilførslen vil denne være en forudsætning for projektets gennemførsel. Indstillinger: Byråds- og Ledelsessekretariatet indstiller til By- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget over for Byrådet at anbefale at: 1. at der meddeles tilsagn til renovering, skema A og godkendes en anskaffelsessum på for byggeskader, miljøforbedrende foranstaltninger og forbedringer samtidig godkendes hermed den indeholdte lejeforhøjelse på 9,00 %. 2. at Byrådet godkender, at der kan optages lån til de støttede arbejder og til ustøttet forbedrings lån på kr. (anskaffelsessum) til støttet lån og kr. til ustøttede lån. 3. at godkende, at kommunen påtager sig de oplyste garantier, dog med regaranti fra Landsbyggefonden for så vidt angår de af fonden støttede lån. Garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. 4. At budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer (frigivelse af kr. til kapitaltilførsel). Bilag: Beslutning i By- og Teknikudvalget den : Anbefales. Fraværende: Turan Savas Side 7

8 By- og Teknikudvalget, Orientering - DK fremtidsscenarie for Fredericia Sagsnr.:13/12378 Sagen afgøres i: By- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: I DK 2050 projektet, er der udarbejdet en rapport, der beskriver fremtidsscenarier for et grønnere Danmark i år Fredericia er en af ti kommuner, der har medvirket i projektet. Rapporten beskriver mulige scenarier for udviklingen både for Danmark samlet og for hver af de ti kommuner. Fremtidsscenariet for Fredericia er bl.a. interessant i forhold til udviklingen af bymidten og detailhandelsplanen. Scenariet beskriver en mulig fremtidig infrastruktur i regionen med Kattegatforbindelse og togenes timedrift mellem København og Århus. Nye transportmønstre og muligheder vil også påvirke den måde vi kommer rundt på i byerne, f.eks. har der også tidligere været forslag om etablering af kollektiv transport mellem stationen og bymidten som letbane, shuttlebus eller lignende. I scenariet vil Fredericia fortsat vokse og styrke sin position som pendlerby i det østjyske bybånd, samt blive tættere knyttet til Aarhus, Hamborg og København via nye højhastighedstogforbindelser. Særligt interessant er det, hvor en fremtidig station til højhastighedsforbindelsen placeres: inde i bymidten eller udenfor. Kattegatforbindelsen har ført til, at færre passagerer kører igennem Fredericia på vej mellem Aarhus og København. Til gengæld er tilknytningen til Hamborg blevet stærkere, og mange tyske erhvervsvirksomheder, med danske interesser inden for de liberale erhverv og servicesektoren, har slået sig ned i Fredericia. Fredericias placering centralt i Danmark har i scenariet vist sig som en stor fordel, og kommunen har klaret omstillingen godt. Det er lykkedes at tiltrække nye virksomheder der nyder godt af nærheden til Aarhus, København og Hamborg, mens tilflyttere til byen er tiltrukket af byens grønne profil. I scenariet er Fredericia for alvor blevet integreret i den østjyske byregion, som er blevet knyttet tæt sammen via de store investeringer i togtrafikken. Fredericia fremstår med en satsning på grøn byudvikling som en attraktiv bosætningskommune. Udpendlingen fra Fredericia er stor da både Hamborg, København og Aarhus kan nås inden for en time. Der er også mange der pendler ind i kommunen for at arbejde på en af de nye virksomheder, der identificerer sig med kommunens grønne profil og drager nytte af den gode lokalisering. Indsatsområder - Infrastruktur Fredericias placering midt i Danmark, som en del af Trekantområdet og det østjyske bybånd, sikrer at mange trafikale investeringer går Fredericias vej. Fredericia skal gribe mulighederne ved selv at investere i infrastruktur. Kommunens kollektive trafiksystem skal løftes markant så Side 8

9 By- og Teknikudvalget, sammenhængen, lokalt i byen såvel som med oplandet og hele Trekantområdet, bliver effektiv og bæredygtig. Gratis eldrevne biler og forbedret cykelinfrastruktur kan være med til at sikre at færre tager bilen. I et større perspektiv kan Fredericia vise vejen mod bæredygtig transport af varer med udgangspunkt i Transportcenteret ved Taulov. F.eks. ved at teste og udvikle løsninger til el-lastbiler. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: By- og Erhverv vurderer, at DK2050 scenariet for Fredericia kan indgå som et input til detailhandelsplanen. Indstillinger: By- & Erhverv indstiller, at By- og Teknikudvalget tager projektet til efterretning. Bilag: Åben - Billeder_af_fremtidens_Danmark_Fredericia.pdf Beslutning i By- og Teknikudvalget den : Blev taget til efterretning. Fraværende: Turan Savas Side 9

10 By- og Teknikudvalget, Taxikørsel - anmodning om takstregulering 2014 Sagsnr.:14/12262 Sagen afgøres i: By- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: Fredericia Taxa søger på vegne af medlemmer i Fredericia om forhøjelse af maksimaltakster for taxakørsel. Der søges om en omsætningsforøgelse på ca. 3,6 %, svarende til en forhøjelse af starttakst I med 1,00 kr. til 26,00 kr., forhøjelse af starttakst II med 1,00 kr. til 34,00 kr., forhøjelse af starttakst III med 1,00 kr. til 36,00 kr. Forhøjelse af km satsen fra 15,96 kr. til 16,54 kr. for alm. taxi (max. 4 passagerer), forhøjelse af km satsen for store vogne fra kr. 18,60 til 19,28, ventetidssatsen på 338 kr./time ændres ikke. Øvrige takster, som f.eks. bagagegebyrer og fremkørselsgebyrer ændres ikke. Baggrunden for ansøgningen er udviklingen i taxi-indekset fra 2. kvartal 2012 til 2. kvartal Indekset er i perioden steget fra 143,6 til 148,9, svarende til en stigning i omsætningen på 3,7 %. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Kommunen fastsætter maksimaltakster for taxikørsel i medfør af 28 i bekendtgørelse om taxikørsel mv. Nugældende takster er godkendt, den 16. april Indstillinger: Byråds- og ledelsessekretariatet indstiller, at der godkendes maksimaltakster for taxikørsel i Fredericia Kommune som beskrevet, at disse kan bringes i anvendelse fra og med den 1. januar 2015, som ansøgt Bilag: Åben - notat - takstforhøjelse Beslutning i By- og Teknikudvalget den : Godkendt som indstillet. Fraværende: Turan Savas Side 10

11 By- og Teknikudvalget, Lukket - Orientering vedr. Køb og salg Sagsnr.:14/11973 Sagen afgøres i: By- og Teknikudvalget Bilag: Bilag 1: Ejendomsoptimering, status på salg. Lukket Beslutning i By- og Teknikudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende: Turan Savas Side 11

12 By- og Teknikudvalget, Lukket - Orientering Sagsnr.:14/144 Sagen afgøres i: By- og Teknikudvalget Bilag: Beslutning i By- og Teknikudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende: Turan Savas Side 12

13 By- og Teknikudvalget, Genopslag af ledige taxi tilladelser Sagsnr.:14/12475 Sagen afgøres i: By- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: Der er for øjeblikket seks ledige tilladelser til taxikørsel i Fredericia. Taxa Fyn (bestillingskontoret), ansøger om, at fem af disse tilladelser nybesættes snarest muligt, og inden udgangen af Det anbefales samtidig, at de ledige tilladelser opslås til alm. taxi med max. 4 passagerer. Kommunen kan meddele tilladelse til taxikørsel i medfør af 2 i Lov om Taxikørsel. Tilladelse meddeles til den, efter kommunens skøn, bedst kvalificerede ansøger. Ved udøvelse af skønnet skal der lægges vægt på den erfaring den enkelte ansøger har erhvervet gennem tidligere virksomhed som chauffør eller vognmand inden for erhvervsmæssig personbefordring. Efter bekendtgørelse om taxikørsel stilles der krav om ansøgers økonomi, faglige kvalifikationer og vandel mv. herunder om ansøger vil kunne drive virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. Det er et vilkår for tilladelsen, at ansøger straks tilslutter sig et godkendt bestillingskontor. Tilladelse til taxikørsel kan maksimalt erhverves for en 10-årig periode. Ved udløbet af perioden kan tilladelsen fornyes efter ansøgning. De indkomne ansøgninger vil blive forelagt By- og teknikudvalget, som træffer endelig afgørelse om tildeling af taxitilladelserne. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Det har vist sig, at de fem taxier mangler i perioden kl hvor der skal køres med skolebørn. Indstillinger: Byråds- og ledelsessekretariatet indstiller, at de fem taxi tilladelser frigives og opslås ledige hurtigst muligt. Side 13

14 By- og Teknikudvalget, Bilag: Beslutning i By- og Teknikudvalget den : Udvalget optog sagen til behandling og besluttede, at udvalget ikke vil behandle sagen uden en anbefaling fra Taxinævnet. Fraværende: Turan Savas Side 14

15 By- og Teknikudvalget, Underskriftsside Jean Brahe Steen Wrist Ørts Lars Ejby Pedersen Christian Bro Turan Savas Nicolaj Wyke Jan Schrøder

16 Bilag: Billeder_af_fremtidens_Danmark_Fredericia.pdf Udvalg: By- og Teknikudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78534/14

17 Grøn STAT / Fredericia 1. Forudsætninger Metode Analyse, kortlægning og potentialer Løsninger Konklusion Billeder af fremtidens Danmark

18 Grøn Stat - Fredericia 1. Forudsætninger I Grøn Stat 2050 er den grønne omstilling i Fredericia nået i mål. Kommunen er CO 2 neutral takket være en høj prioritering af bæredygtig byudvikling og ny infrastruktur. Fredericia markerede sig ved at udvikle et flydende klimasikkert bykvarter med enestående boligkvaliteter. GRØN STAT FREDERICIA Fremtidsbilledet af Fredericia i Grøn Stat tager afsæt i scenariets beskrivelse af et fossilfrit Danmark hvor den grønne omstilling er lykkedes via store kollektive løsninger og en stærk statslig styring. Fredericias placering centralt i Danmark har vist sig som en stor fordel, og kommunen har klaret omstillingen godt. Det er lykkedes at tiltrække nye virksomheder der nyder godt af nærheden til Aarhus, København og Hamborg, mens tilflyttere til byen er tiltrukket af byens grønne profil. Den østjyske byregion Fredericia er for alvor blevet integreret i den østjyske byregion som er blevet knyttet tæt sammen via de store investeringer i togtrafikken. Byerne i det østjyske har igennem tæt samarbejde fordelt rollerne og skærpet deres individuelle identiteter. Fredericia satsede på grøn byudvikling og fremstår som en attraktiv bosætningskommune. Udpendlingen fra Fredericia er stor da både Hamborg, København og Aarhus kan nås inden for en time. Der er også mange der pendler ind i kommunen for at arbejde på en af de nye virksomheder der identificerer sig med kommunens grønne profil og drager nytte af den gode lokalisering. Fredericia G Da FredericiaC var fuldt udbygget i 2030, kom turen til Fredericias næste store byudviklingsprojekt; Fredericia G. Med udgangspunkt i erfaringerne fra FredericiaC ønskede man i kommunen at bygge endnu et lag på byens grønne profil og bidrage til at nå regeringens klimamål i Visionen med Fredericia G var derfor at løfte hele kommunens grønne profil gennem markante investeringer i grønne løsninger. I første omgang fik kommunens egne byggerier og anlæg et løft, energirammerne for nybyggeri blev strammet, og der blev afsat en stor pulje til bæredygtige renoveringsprojekter. Bygningskultur med en grøn profil Fredericias rige bygningskultur var en stor udfordring i byens grønne omstilling. En kombination af nænsom renovering, smart styring af energiforbruget og forsyning med bæredygtig energi gjorde det muligt for Fredericia at bevare det historiske bygningsmiljø uden at gå på kompromis med det grønne profil. Bykvarter på vandet Den mest markante del af Fredericia G projektet var udbygningen af byen ved Vesthavnen. I forlængelse af et fuldt udbygget FredericiaC valgte man at udvikle byen videre mod vest langs havnen. Den store oversvømmelse af Fredericia centrum i 2028 satte for alvor klimasikring på dagsordenen, og den nye bydel ved vandet blev derfor søsat bogstavelig talt - med klimasikker byudvikling som overskrift. Efter mange undersøgelser og eksperimenter valgte man at lave en flydende bydel med etagebyggerier - den første af sin art i verden. 77

19 Grøn Stat - Fredericia 2. Metode Arbejdet med byernes udvikling frem mod år 2050 er et komplekst emne der kræver en klar metodisk tilgang. Målet er at give forslag til kommunernes svar på den grønne omstilling. Midlet er at kortlægge og visualisere byens grønne fremtid via tre simple trin. KORTLÆGNING, NEDSLAG og COLLAGE Grøn Stat Fredericia bearbejdes via kortlægning, et nedslag og en collage. De tre trin tager fat i byens arkitektoniske og strukturelle potentialer på forskellige niveauer og afdækker nogle muligheder der er signifikante for Fredericia. Kortlægning over tid Første trin i arbejdet med Grøn Stat Fredericia er en kortlægning af Fredericia Kommunes udvikling - tilbage i tiden såvel som frem i tiden. Kortlægningen fokuserer på de strukturelle sammenhænge i byen med fokus på infrastrukturstruktur, byudvikling, landskab og vand samt energi og ressourcer. Fredericia 1950 til 2014 For at lære Fredericias udvikling at kende og få et indtryk af hvor langt udviklingen kan nå frem mod 2050, er det værd at kigge tilbage i tiden. Derfor er der lavet en kortlægning af Fredericia Kommunes udvikling fra 1950 til Fredericia 2014 til 2050 Kortlægningen fra i dag og frem mod 2050 er i sagens natur mere spekulativ. Kortlægningen tager udgangspunkt i beskrivelsen af scenariet i scenarierapporten som suppleres med informationer indhentet i kommunen, herunder kommunens egen planlægning. Sidst, men ikke mindst, rummer kortlægningen en række forslag der ligger i forlængelse af de muligheder scenariet rummer. Nedslag i Fredericia Havn Kortlægningen peger på at Fredericia Havn i høj grad vil blive præget af den grønne omstilling i Grøn Stat-scenariet. Derfor zoomes der ind på havnen vest for FredericiaC, nærmere bestemt området omkring Prangervej, Vestkaj og vandet ud for Vestkaj. Her hvor det historiske bycentrum og voldene mødes med havnen, skabes der en ny tæt og blandet bydel der har byen på vandet som hovedtema. Klimasikringen af dette område løses ved at arbejde med vandet i stedet for at beskytte sig imod vandet. Collage af det flydende Fredericia Collagen er tredje og sidste led i fortællingen om Fredericias grønne omstilling i Collagen viser det nye flydende bykvarter i Fredericia Havn. Det flydende bykvarter er klimasikkert og bringer beboerne helt tæt på vandet. Man bor på vandet i et sammenhængende bymiljø der i skala og rumligheder matcher resten af Fredericia centrum. Den flydende bydel er et innovativt svar på klimasikringen, et bykvarter med en grøn og blå profil, med et særegent arkitektonisk udtryk og et helt særligt byliv. 78 Grøn Stat / Fredericia / SLETH

20 Kortlægning Nedslag Collage 79

21 Grøn Stat - Fredericia 3. Analyse, kortlægning og potentiale Kortlægningen af Fredericia fra 1950 til 2014 viser at Fredericia siden 50 erne er ekspanderet kraftigt uden for voldene i form af monofunktionelle enklaver med enten boliger eller erhverv. Den viser også at udviklingen stort set er gået uden om centrum i de seneste 60 år. Kortlægning over tid Kortlægningen af Fredericia tilbage og frem i tiden sætter byens fremtidige udvikling i Grøn Stat-scenariet i relation til byens udviklingshistorie. Kortlægning tilbage i tiden viser hvor meget - og hvordan - Fredericia har udviklet sig over godt og vel et halvt århundrede. Det sætter os i stand til at forstå byen bedre og skaber et godt grundlag for at kvalificere scenariets fremadrettede udvikling. Fredericia Fredericia kan groft sagt deles i to: byens centrum inden for voldene og byens periferi uden for voldene. Voldene mellem den historiske by og den nyere by er en stor kvalitet, men de udgør også en udfordring da sammenhængen mellem centrum og periferi er ringe. I 1950 til 1973 voksede byen kraftigt uden for voldene. Hele vejen rundt om Fredericia centrum opførtes parcelhuskvarterer og industrikvarterer i store enklaver. Shell raffinaderiet åbnede i midten af 60 erne nord for byen mens boligkvartererne spredte sig mod vest og mod Erritsø og Lillebælt syd for byen. Den nye Lillebæltsbro åbnede i Fra 1973 til 1990 fortsatte væksten. Tuborg bryggerierne startede sin produktion i Fredericia i 1979, og den sønderjyske motorvej åbnede i Fredericia nød godt af sin placering centralt i landet og blev bedre og bedre forbundet med omverdenen. Parcelhuskvarterene voksede fortsat - ligesom erhvervsområder - i spredte enklaver omkring byen. Tæt-lav bebyggelser blev også populære. Fra 1990 og frem til i dag er byen fortsat med at vokse uden for voldene. 90 erne var præget af store infrastrukturelle projekter, som første del af ydre ringvej, den østjyske motorvej og Taulov transportcenter. Fra omkring årtusindskiftet begyndte industrien at gå tilbage og forlade byen. Industrivirksomheden Kemira lukkede i 2004 hvilket også betød en lukning af ammoniakhavnen nær ved den nye lillebæltsbro, og i 2011 flyttede Fredericia skibsværft sine aktiviteter til Lindø. Dette lagde store arealer på havnen øde og muliggjorde Fredericias store satsning: Fredericia C. I 2008 købte Realdania en stor del af havnearealerne og indgik et partnerskab med Fredericia kommune om udviklingen af Fredericia C, et nyt bæredygtigt byområde i direkte tilknytning til Fredericias historiske bycentrum. For første gang i over hundrede år skal Fredericia udvikles inden for voldene igen. 80 Grøn Stat / Fredericia / SLETH

22 Vækst og Velfærd Trekantsområdet Vejle Østerby Pjedsted 1966 Shell raffinaderiet Ryeshøj Vestre Ringvej Herslev 1970 Kommunesammenlægning Korskær Parken Sønderparken Fredericia 1965 Fredericia Rådhus Tårup 1970 Lukning af Fredericia - Strib Overfarten Trekantsområdet Kolding 1970 Taulov Motorvej Taulov Erritsø Skærbæk 1970 Nye Lillebæltsbro 1951 Skærbækværket Eksisterende By Byudviklingsarealer Grønne områder Infrastruktur Kortet illustrerer Fredericia i

23 Krise og Omstilling Østerby 1980 Sønderjyske Motorvej Pjedsted 1979 Tuborg Fredericia Bryggeri Herslev 1976 Messe C Messecenter Madsby parken Fredericia Tårup 1984 Fuglsangcentret Taulov Erritsø Kursuscentret Trinity Skærbæk 1983 Skærbæk lystbådehavn Eksisterende By Byudviklingsarealer Grønne områder Infrastruktur Fredericia illustrerer Fredericia i Grøn Stat / Fredericia / SLETH

24 Konkurrence og Internationalisering Østerby Pjedsted Ydre Ringvej 2008 Tuborg samler aktiviteter på Fredericia Bryggeri 1994 Den Østjyske Motorvej Herslev Ullerup Ydre Ringvej Herfordparken og Othello Torp Tårup 1994/2012 Taulov Transport Center Monjasa Park Federicia Golf Club Fredericia 2008 Renovering af gågade og Akseltorv 2012 Konkurrence og udviklingsplan for Fredericia C 2008 realdania By køber arealer på FredericiaC 2004 Kemira lukker 2011 Lukning af Fredericiaværftet Børup Taulov 2002 DanmarkC Erritsø Skærbæk Eksisterende By Byudviklingsarealer Grønne områder Infrastruktur Fredericia illustrerer Fredericia i

25 Grøn Stat - Fredericia Kortlægningen af Fredericia fra er baseret på beskrivelsen af scenariet Grøn Stat og viser at Fredericia de næste 35 år vil fuldføre den grønne omstilling via satsninger på grøn og innovativ byudvikling samt bæredygtig infrastruktur. Byudviklingen på havnen og partnerskabet bag dette er de store drivkræfter i udviklingen. Kortlægning over tid Mens kortlægningen af Fredericia tilbage i tiden illustrerer byens udviklingshistorie, giver den fremadrettede kortlægning et bud på hvordan Fredericia udvikler sig i Grøn Statscenariet. Kortlægningen er et redskab til at kvalificere udviklingen af byens fysiske og strukturelle lag ved at sætte disse i indbyrdes relation - og i tidsperspektiv. I Grøn Stat-scenariet vil Fredericia fortsat vokse. Fredericia vil styrke sin position som pendlerby i det østjyske bybånd og blive tættere knyttet til Aarhus, Hamborg og København via nye højhastighedstogforbindelser. I 2050 er den grønne omstilling lykkedes i Fredericia via grøn byudvikling og bæredygtig infrastruktur. SLETH Fredericias udvikling vil finde sted i små og store skridt, under skiftende konjunkturer og med varierende agendaer - ligesom den altid har gjort. I Grøn Stat-scenariet er der imidlertid relativt stor stabilitet i det danske samfund, og byernes udvikling planlægges og afvikles via en stram statslig styring. Derfor viser kortlægningen fra 2014 til 2050 en forholdsvis støt udviklingsproces. Fra 2014 til 2030 vil udbygningen af FredericiaC utvivlsomt præge byen; havneanlæg, midlertidige byrum og landskaber bliver erstattet med bygninger, gader, kanaler, parker og pladser. Der laves mange små og store eksperimenter undervejs, og Fredericia opnår status af experimentarium for byudvikling. Trekantsområdets nye eldrevne busser sættes i drift og kan benyttes gratis, hvorved lokalbilismen falder markant. En eldrevet minibusrute mellem stationen, bymidten og Fredericia C åbner. Elektrificeringen af jernbanestrækning Fredericia-Aalborg gennemføres, jernbanenettet opgraderes og timemodellen realiseres derved: Aarhus er nu kun 30 minutter væk og København 1½ time væk. Danmark C profilerer sig som et grønt erhvervsområde og tiltrækker virksomheder der har behov for god lokalisering og samtidig kan identificere sig den grønne profil. I løbet af 2030 erne vil FredericiaC være fuldt udbygget og kommunen tager hul på næste store projekt: Fredericia G. Første skridt er at energirenovere samtlige offentlige bygninger i 84 Grøn Stat / Fredericia / SLETH

26 kommunen og indføre krav om 0-energi for alt nybyggeri i kommunen. Kravet understøttes af at staten har indført en tilskudsordning for særligt bæredygtigt byggeri, og markedet tager derfor godt imod kravet. Samtidig ændrer byens periferi sig også. Olieraffinaderiet lukker og frigiver et stort areal hvor der planlægges en ny landskabspark. Under oprensningen fjernes så meget jord at man beslutter at anlægge et nyt vådområde til gavn for dyrelivet i området. Vådområdet bliver en del af kommunens naturnetværk. I 2040 ernes Fredericia er der stort fokus på den grønne omstilling. Fredericia G kører derudaf på mange fronter. Kommunens satsning på energirenovering af egne bygninger har været en stor succes og fører til at den private sektor følger med. Vesthavnen er under udvikling, og den flydende by indvies i Kattegatforbindelsen har ført til at færre passagerer kører igennem Fredericia på vej mellem Aarhus og København. Til gengæld er tilknytningen til Hamborg blevet stærkere, og mange tyske erhvervsvirksomheder, med danske interesser inden for de liberale erhverv og servicesektoren, har slået sig ned i Fredericia. I 2050 er den grønne omstilling fuldført. Fredericia fremstår som en bæredygtig by med en stærk byhistorie. Fredericia har genopfundet sig selv og er lykkes med at gå fra at være industriby til at være bosætningsby. Fredericia G er et mønstereksempel på helhedsorienteret byudvikling hvor alle lag i byen er inddraget og bidrager til den grønne omstilling. Den flydende bydel i Vesthavnen er symbolet på Fredericias grønne omstilling og en attraktion for både turister og fagfolk. Visionen med Fredericia G var derfor at løfte hele kommunens grønne profil gennem markante investeringer i grønne løsninger. SLETH 85

27 Grøn Stat - Fredericia 4. Løsninger I Grøn Stat er Fredericia i 2050 en by der har genopfundet sig selv. Den grønne omstilling er lykkedes, og der er vækst i kommunen. Successen er ikke kommet af sig selv. Fredericia har formået at gribe mulighederne ved at eksperimentere, arbejde hårdt og satse på grøn byudvikling. Tre INDSATSOMRÅDER I Grøn Stat er Fredericia i 2050 en by der har gennemlevet den grønne omstilling med succes. Fredericia er en del af det Østjyske bybånd, har en velfungerende infrastruktur, lokalt såvel som regionalt, rummer eftertragtede bykvaliteter og tiltrækker derfor nye borgere og virksomheder. Fredericia har kæmpet for successen. Markante satsninger på grøn og eksperimenterende byudvikling samt smart infrastruktur har skabt grobund for væksten. Byudviklingen har krævet planlægning, dialog og involvering af brugere samt store investeringer. Ved at satse stort er det lykkes Fredericia at tiltrække kapital fra grønne fonde, fra staten, fra EU og fra private investorer. De stigende krav til energioptimering og klimasikring har krævet store investeringer, ikke mindst i det eksisterende historiske bycentrum, men modet til at eksperimentere og afprøve nye løsninger har vist sig at give pote. Den grønne omstilling åbnede muligheder som skulle gribes af kommunerne. På baggrund af arbejdet med Fredericia i Grøn Stat og den viden der er skabt projektets parter imellem, foreslås det at introducere tre satsningsområder der alle hører hjemme under paraplyen Fredericia G: Eksperimenterende byudvikling Infrastruktur Vesthavnen. Eksperimenterende byudvikling FredericiaC markerede starten på kommunens satsning på grøn og eksperimenterende byudvikling. Mange værdifulde erfaringer blev samlet op under udviklingen af den nye bydel, både gode og dårlige. En af udfordringerne var at fastholde visionen hele vejen igennem processen samtidigt med at man agerede på et omskifteligt boligmarked. Men det lykkedes at føre visionen ud i livet ved at tænke alternativt og eksperimentere med nye løsninger hvor livskvaliteten altid var i fokus; midlertidige byrum, brugerdrevne projekter, nye boligtyper, grønne løsninger og bæredygtig forsyning. Fredericia G blev næste skridt i Fredericias grønne byudvikling, og her var hele kommunen med på vognen. Fredericia formåede at tiltrække investeringer og støtte ved at profilere sig på grøn byudvikling og vise at man mente det. Fredericia formåede at tiltrække investeringer og støtte ved at profilere sig på grøn byudvikling og vise at man mente det. SLETH 86 Grøn Stat / Fredericia / SLETH

28 Infrastruktur Fredericias placering midt i Danmark, som en del af Trekantsområdet og det østjyske bybånd, sikrer at mange trafikale investeringer går Fredericias vej. Fredericia skal gribe mulighederne ved selv at investere i infrastruktur. Kommunens kollektive trafiksystem skal løftes markant så sammenhængen, lokalt i byen såvel som med oplandet og hele Trekantsområdet, bliver effektiv og bæredygtig. Gratis eldrevne biler og forbedret cykelinfrastruktur kan være med til at sikre at færre tager bilen. I et større perspektiv kan Fredericia vise vejen mod bæredygtig transport af varer med udgangspunkt i Transportcenteret ved Taulov. F.eks. ved at teste og udvikle løsninger til el-lastbiler. Vesthavnen Vesthavnen blev et omdrejningspunkt i Fredericias grønne omstilling. Med erfaringerne fra byudviklingen i FredericiaC var der grobund for at skabe et nyt bykvarter på havnen i Fredericia hvor byen, havnen, vandet, voldene og infrastrukturen blev tænkt sammen, hvor grønne løsninger blev tænkt ind fra start, og hvor forskellige eksperimenter blev gennemført undervejs i udviklingen. Placeringen ved vandet og voldene skabte de attraktive rekreative kvaliteter lige midt i byen. Vesthavnen dannede en ny sammenhæng mellem Fredericias centrum og periferi ved at voldene blev forlænget mod syd og skabte en landskabelig overgang mellem de to dele. De store potentialer i Vesthavnen gjorde at man satsede på Vesthavnen som grønt byudviklingsområde - med stor succes. I vandet ud for Vestkaj opføres et nyt flydende bykvarter der følger vandstanden og dermed altid har direkte adgang til vandet. Det flydende bykvarter forener klimasikring, vand, byliv og bokvaliteter i en enestående bystruktur og er symbolet på Fredericias grønne omstilling. Fredericias placering midt i Danmark sikrer at mange trafikale investeringer går Fredericias vej. SLETH 87

29 Klimasikring og Grøn bosætning Elektrificering af Fredericia - Aalborg Vandenergi fra nord Østerby Terminal Pjedsted Terminal Elcykelruter Herslev Grønne forbindelser Landsbyer forsvinder Fredericia Omstilling af national bilpark til elbiler Terminal: Omstigning til grøn kollektiv trafik Elcykelruter Taulov DanmarkC Attraktiv grøn bosætning El minibusrute Eksperimenterende byudvikling FredericiaC 2028 Oversvømmelse af centrum 2020 udflytning af Vesthavnen påbegyndes Erritsø Vindenergi fra vest Skærbæk Skærbækværket delvis omstilling til biobrændsel Eksisterende By Byudviklingsarealer Grønne områder Infrastruktur Kortet viser udviklingsscenariet for Fredericia i år 2030 med fokus på klimasikring og grøn bosætning 88 Grøn Stat / Fredericia / SLETH

30 Fredericia G Elektrificering af Fredericia - Aalborg Vandenergi fra nord Østerby Terminal Pjedsted Terminal Nye rekreative landskaber langs kysten 2035 Lukning af Raffinaderiet - Ny bypark Herslev Grøn infrastruktur Den ydre vold Elbusnetværk udvides Omfattende energirenovering af offentlige bygninger Fredericia G Elbusruter til Trekantsområdet Biomasse produktion Ny station Klimasikring af kyst FredericiaC Elcykel netværk Byen på Vandet Terminal: Omstigning til grøn kollektiv trafik Taulov DanmarkC Erritsø Vindenergi fra vest Skærbæk Havvandskøling af erhverv Skærbækværket 100% flisfyret Eksisterende By Byudviklingsarealer Grønne områder Infrastruktur Kortet viser udviklingsscenariet for Fredericia i år 2050, med fokus på byudviklingsprojektet Fredericia G 89

31 Det flydende bykvarter forener klimasikring, vand, byliv og bokvaliteter i en enestående bystruktur og er symbolet på Fredericias grønne omstilling. I vandet ud for Vestkaj opføres et nyt flydende bykvarter, der følger vandstanden og dermed altid har direkte adgang til vandet. Vandet bevæger sig op i bygningerne og skaber opholdsrum og klimavenlige løsninger. Vandet er tydeligt en ressource. I Fredericia kan alle bo med kontakt til vandet Kulturarv og håndværk er stadig et vigtigt brand for byen 90 Grøn Stat / Fredericia / SLETH

32 Det flydende bykvarter har været med til at danne et helt nyt Fredericia med vandet i centrum - en lagune / bugt by på og ved vandet. Energi-neutrale etagebyggerier skaber tæthed og store bokvaliteter og udsigt. De bedste af havnens gamle bygninger og anlæg bevares og udvikles, så de understøtter byens særlige karakter. Nyt og gammelt forenes i en ny arkitektur med fokus på grønne / blå løsninger. 91

33 Byudvikling Byudvikling Kortet viser den samlede byudvikling i udviklingsscenariet Grøn Stat / Fredericia / SLETH

34 Landskab Landskab Kortet viser den samlede grønne struktur i udviklingsscenariet

35 Infrastruktur Infrastruktur Terminal Terminal Ny station Terminal Kortet viser den samlede infrastruktur i udviklingsscenariet Grøn Stat / Fredericia / SLETH

36 Energi og Ressourcer Energi og Ressourcer Elektrificering af Fredericia - Aalborg Vandenergi fra nord Omfattende energirenovering af offentlige bygninger Biomasse produktion Klimasikring af kyst Vindenergi fra vest Skærbækværket 100% flisfyret Kortet viser den samlede energi- og ressourcestruktur i udviklingsscenariet

37 Grøn Stat - Fredericia 5. Konklusion Fredericia er lykkedes med den grønne omstilling, og de store kollektive løsninger har tilgodeset byen og sikret udvikling og høj vækst. Fredericia har grebet mulighederne ved at satse på opkoblingen på den nationale infrastruktur, grøn udvikling og på havnen. FREDERICIA I GRØN STAT Den grønne omstilling er lykkedes 100 pct. for Fredericia i 2050, og Fredericia er for alvor blevet integreret i den østjyske byregion via store investeringer i togtrafikken. Fredericia satser på grøn byudvikling og fremstår som en attraktiv bosætningskommune. Pendlingen til og fra Fredericia er stor da både København, Aarhus og Hamborg kan nås inden for en time. Det har betydet en øget vækst for byen da mange nye virksomheder og arbejdspladser er skudt op som resultat af byens grønne profil. Nye bykvarterer på vandet Udbygningen af Vesthavnen var den mest markante del af Fredericia G projektet. Den store oversvømmelse af centrum i 2028 bevirkede at der for alvor blev sat gang i klimasikring af byen. Den nye bydel ved vandet blev derfor søsat bogstavligt talt med klimasikker byudvikling som overskrift. Efter mange undersøgelser og eksperimenter valgte byrådet i Fredericia at vedtage etableringen af en flydende bydel bestående af etagebyggerier den første af sin art i verden. Byudviklingsprojektet Fredericia G Hele visionen med Fredercia G var at løfte kommunens grønne profil gennem markante investeringer i grønne bæredygtige løsninger. Kommunens egne byggerier og anlæg fik et løft, energirammerne for nybyggeri blev strammet, og der blev yderligere sat en stor pulje af til bæredygtige renoveringsprojekter. En kombination af nænsom renovering, smart styring af energiforbruget og forsyning med vedvarende energi har gjort det muligt for Fredericia at bevare det historiske bygningsmiljø uden at skulle gå på kompromis med den grønne profil. 96 Grøn Stat / Fredericia / SLETH

38 Scenarierapportens udsagn om Grøn Stat / Fredericia: Koblet effektivt på Aarhusområdet og indgår i det østjyske bybånd, og klarer sig godt. Har prioriteret en ekstrem grøn offentlig politik for de kommunale bygninger m.m. som tiltrækker international opmærksomhed. Grøn omstilling: Høj Høj vækst Fredericias svar på scenarierapportens udsagn: Med de nye højhastighedstog er Aarhus, København og Hamborg under en time væk, og Fredericia er dermed godt lokaliseret som pendlerby. Fredericias satsning på grøn byudvikling har trukket mange nye beboere til der nyder godt af byens nærhed til natur og gode lokalisering. Livskvaliteten er høj i Fredericia. Fredericia G er byens store satsning på grønne løsninger i Fredericia. Alle nye offentlige bygninger blev opført som 0-energi-byggerier fra 2025, og der er brugt mange kræfter på at energirenovere den eksisterende bygningsmasse. Fredericia har gennemført en grøn omstilling og er CO2-neutral. Skærbækværket er 100 pct. flisfyret og leverer strøm og varme til Fredericia. Bilparken er, som I resten af Danmark, 100 pct. eldrevet, både hvad angår biler og busser. De fleste erhvervsbyggerier er koblet på den fælles forsyning af havvandskøling. Fredericias lokalisering har vist sig som en stor fordel i Grøn Stat-scenariet og er grundlaget for den vækst Fredericia oplever. Fredericias satsning på grøn byudvikling har givet pote og tiltrukket nye beboere og virksomheder til kommunen. Tilflytningen er årsagen til kommunens vækst. 97

39 Bilag: notat - takstforhøjelse Udvalg: By- og Teknikudvalget Mødedato: 25. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 80515/14

40 1. Ansøgning: Der ansøges om godkendelse af en samlet takststigning, der giver erhvervet en beregnet omsætningsforøgelse på ca. 3,6 % pr. år. Stigningen ønskes placeret på starttakst, km takst og ventetidsbetaling. Ansøgt takst Nugældende takst Stigning i % Starttakst: I dagtimerne 26,00 kr. 25,00 kr. 3,8 I timerne mellem kl. 18 og kl ,00 kr. 33,00 kr. 2,9 Lørdage og søn- og helligdage 36,00 kr. 35,00 kr. 2,7 Kilometertakst: Almindelig vogn (til og med 4 pass.) 16,54 kr. 15,96 kr. 3,5 Stor vogn (mere end 4 pass.) 19,28 kr. 18,60 kr. 3,5 Ventetid: Pr. time 338,00 338,00 0 Øvrige takster (fremkørsels- og bagagegebyr) søges ikke ændret. *) 2. Indeksudvikling: Danmarks Statistiks indeks til regulering af takster for taxikørsel er i perioden fra sidste ændring (2. kvartal 2012) og frem til 2. kvartal 2014 steget fra indeks 143,6 til 148,9 svarende til 3,69 %. Der er tidligere truffet beslutning om, at takstændringer knyttes til udviklingen i dette indeks med udgangspunkt i indeksværdi 101,9 (3. kvartal 2000) og en dertil hørende årsomsætning på kr. Fremskrives denne årsomsætning til indeksværdi for 2. kvartal 2014 (148,9) giver det en indeksberegnet omsætning på kr. *) 3. Konsekvenser: Den ansøgte takst er beregnet at ville give branchen en årsomsætning på kr. med de opstillede forudsætninger for kørselsomfang og er kr. 1000,00 større end den oven for fremskrevne indeksberegnede omsætning på grundlag af indeks for 2. kvartal Omsætningen med nugældende takster (godkendt ) er på grundlag af kørselsomfang beregnet til kr. og i forhold hertil vil de ansøgte takster give en omsætningsforøgelse på ca. 3,6 %. Byråds- og Direktionssekretariatet, den 11. november 2014

41 *) Beregning: 2. kvartal ,3 2. kvartal ,6 2. kvartal ,9 Udgangspunkt for det aftalte: Indexværdi Omsætning 3. kv , Omsætning x 148,9 = kr (indeksbaseret omsætning) 101,9 Stigning (148,9 143,6) x 100 = 3,69% afrundet til 3,7% 143,6