Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008

Transkript

1 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 26. august 2008

2 Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond Arbejdskapital Afdelingen Henlagte midler Besparelse på henlæggelser Bortfald af eksisterende lån Kommunen Særlige puljer Lånemuligheder Mere herom senere Landsbyggefonden Mere herom senere

3 Lånemuligheder Almindelige 30 årige annuitetslån Ved individuel modernisering max 20 årige annuitetslån Flexlån til ustøttede sager Ikke afdragsfrie F1 til F10 Check med kommunen Flexlån model med variabel lånetid, max 35 år

4 Landsbyggefondens midler Indbetalinger LBF administration Udbetalinger Pligtmæssige bidrag A + G indskud 60% Konti med egen trækningsret (Administreres af LBF) Trækningsret 40% Udamortiserede lån (frie midler) 2/3 efter 1/1 08 (v tilsagn før 1999) 1/3 efter 1/1 08 (v tilsagn før 1999) Landsdispositionsfond (oprettet 1987) Særlig driftsstøtte (Kapitaltilførsel/huslejebidrag mm.) Renoveringsstøtteordning (Ydelsesstøtte) Boligorganisationens dispositionsfond

5 Hvor kommer pengene fra? Pligtmæssige bidrag A indskud fast bidrag for afdelinger taget i brug før 1963 G indskud m 2 afhængig for afdelinger før % af indbetalinger går til konti med egen trækningsret 40% går til Landsdispositionsfonden Fritagelse kan gives for den del af G indskud, der ligger over 1982 niveau (12,30 kr/m2) kan anvendes som finansiering i byggesager

6 Hvor kommer pengene fra? Udamortiserede lån Opstår da beboerne fortsætter med at betale årlig ydelse altid af de oprindelige lån Den årlige ydelse på 3,67% af anskaffelsessummen på oprindelige lån reguleres indtil 35. år med ¾ af hhv. nettoprisindekset eller lønindekset (valsetakt) Pt. indgår 2/3 af midlerne i Landsdispositionsfond, 1/3 til boligorganisationens dispositionsfond Fritagelse er mulig for indbetalinger til boligorganisationens dispositionsfond kan anvendes som finansiering i byggesager

7 Hvad bruges pengene til? Egen trækningsret Boligorganisationen har fortrinsret til tilskud til de midler organisationen har indbetalt Boligorganisationen kan selv bestemme fordeling blandt afdelinger efter behov, efter indbetalinger eller andet Kan disponere over kommende 5 års indbetalinger Kan anvendes til forbedrings og opretningsarbejder ikke vedligeholdelse Kræver ansøgning til LBF før arbejder påbegyndes! Der kan opnås støtte til 2/3 af arbejderne sidste 1/3 betales af beboere

8 Hvad bruges pengene til? Kapitaltilførsel (femtedelsløsning) Gives til afdelinger med væsentlige økonomiske problemer for at holde huslejen nede LBF betaler 2/5 Boligorganisationen 1/5 Kommunen 1/5 Realkreditinstitut 1/5 Kan gives som kapitaldepot med årlige frigivelser Social og forebyggende indsats 400 mio. kr. årligt (600 mio. i 2006) Til huslejenedsættelse og social opretning

9 Hvad bruges pengene til? Renoveringsstøtteordning Støtte til fysiske arbejder i form af ydelsesstøtte Både til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning og miljø Helhedsplan skal udarbejdes Arbejder må ikke være igangsat nødværge OK Arbejder skal udgøre min 10% af ejendomsværdi Ved vurdering af støtte sammenlignes huslejen med tilsvarende boliger i kommunen behovsbestemt Beboerbetalingen skal normalt udgøre mindst 3,4% af lånets hovedstol. Gennemsnittet skal dog mindst være 3,4% for LBF s udbetalinger

10 Variabel ydelsesprocent For almindelige renoveringssager regnes stadig med 3,4% i ydelse Prioriterede emner, hvor ydelsen kan være mindre end 3,4%: Tilgængelighed Lejlighedssammenlægning Miljøforbedrende foranstaltninger Og andre særlige tilfælde Hvilke sager har så ydelsesprocent over 3,4? Byggeskadesager med støttet og ustøttet del, hvor man anvender anden beregningsmåde men ikke dyrere for beboere Pointe med nye regler: Der er flere knapper at dreje på, mod den faste ydelsesprocent tidligere og ellers særlig støtte (kapitaltilførsel/driftsstøtte)

11 Eksempel 1 på variabel ydelsesprocent Eksempel på ny beregning: Før: Støttet sag for 50 mio. kr. 3,4% Ustøttet sag for 50 mio. kr. 7,2% Samlet ydelse 1,7 mio kr i ydelse/år + bidrag 3,6 mio kr i ydelse/år + bidrag 5,3 mio kr i ydelse/år + bidrag Nu: Samlet sag for 100 mio. kr, men beregnes stadig som før og afvejes i forhold til volumen i hhv. støttet/ustøttet. Støttet sag for 50 mio. kr., 3,4% Ustøttet sag for 50 mio. kr. 6,6% Samlet ydelse 1,7 mio kr i ydelse/år + bidrag 3,3 mio kr i ydelse/år + bidrag 5,0 mio kr i ydelse/år + bidrag Hvilket betyder en samlet ydelsesprocent på 5,0%

12 Eksempel 2 på variabel ydelsesprocent Før: Sag med lån for i alt 33,8 mio. kr. fordelt på: Byggeskadesag for 22,42 mio. kr. 3,4% kr i ydelse/år + bidrag Miljøsag for 3,78 mio. kr. 3,4% kr i ydelse/år + bidrag Forbedring for 7,6 mio. kr 7,2% kr i ydelse/år + bidrag Samlet ydelse kr i ydelse/år + bidrag Nu: Byggeskadesag for 22,42 mio. kr. 3,4% kr i ydelse/år + bidrag Miljøsag for 3,78 mio. kr. 2,6% kr i ydelse/år + bidrag Forbedring for 7,6 mio. kr 6,6% kr i ydelse/år + bidrag Samlet ydelse kr i ydelse/år + bidrag Hvilket betyder en samlet ydelsesprocent på 4,1%

13 Eksempel fra det virkelige liv Stilledal Afdeling fra 1943 med 99 små boliger 67% er enlige, 79% er uden børn, 13% over 65 år 38% boet mere end 10 år i afdelingen Proces startet i forår 2004, byggeriet i gang nu Beboerne meget involveret undervejs bl.a. 3 workshops, beboerundersøgelse Elementer i projektet: Karnapper på bygningen Sammenlægning af mindste lejligheder, dog vil 46% være moderne boliger på mindre end 53 m2 Udnyttelse af loftsrum Renovering af fællesarealer Se mere på Installationskarnap

14 Eksempel fra det virkelige liv

15 Eksempel fortsat