Holmans Herreds Tingbog

Transkript

1 Holmans Herreds Tingbog 1677 transskriberet af Gert Hviid copyright Gert Hviid. 1

2 Ranß Neffning Anno 1677: Michell Madtzenn i Sellerup Peder Tomeßenn ibid: Tomiß Madtzenn i Breining Christenn Nielßenn ibid: Nielß Hanßenn ibid: Søffrin Hanßen ibid: Jenß Madtzenn ibid: Madtz Nielßenn ibid: Mandagenn denn 15 Januari Anno 1677: Hanß Olluffßenn i Follerup, Jeß Nielßen i Mørchholt, Søffrinn Mogennßenn i Andkier, Poffuell Knudtzen i Brøndsted, Peder Pederßenn i Gorsløff, Michell Madtzen i Sellerup, Peder Tomeßen ibid: Jenß Buch i Børchop: Sex Høring: Peder Smed i Børchop, Hanß Staffenßen i Andkier, Anderß Madtzen i Winding, Jenß Raßmußen i Schierup, Peder Tygeßenn i Follerup, Jep Nielßen i Winding. Jenß Nielßenn i Piedsted betiendte retten vdi Herridtzfougdenß affuerelße: Jenß Lauridtzenn paa Nebbe fordrit domb imod sinn tienner Peder Madtzenn i Smidstrop effter sin i rettesettelße och opsettelßiß indhold som findeß No: 96: och i rettelagde en somfremderß forrettening Daterit Aar 1672 denn 21 Marty, som i slutteningen formelder at daa som hanß ibuoende bundegaard befindeß nesten øde besideren Peder Madtzenn er for armit och haffde huerchen bester eller wueg, ey helder noget rørinde eller løß øre som hand till hosbondenn for gaardßenß resterinde schatter och herlighed kunde rette for sig med andet ind eigendomit hand haffue sin hosbonde tilforschreffuit kunde anderlediß ey er achtiß ind samme bundegaard och eigenndomb bør Jenß Lauridtzenn følgachtig at werre, indtill hand for deß schatter och herlighed nøyachtig bliffuer fornøyet, och Peder Madtzenn at haffue det i Jenß Lauritzenß minde huiß hand wiidere deraff maa bruge huilchet samme forrettening her i dag for retten bleff lest och paaschreffuenn i sig selffuer wiidere wduißer och war nu i dag endelig domb begierindeß: Saa mødte Peder Madtzen och der till suaret saalediß. Samfrender opkraffuelße imod mig er iche scheed louglig tinge, bør der for iche i resten att andßeeß. 2. Dend seddell ieg haffuer vnderschreffuen tuingde Jenß Lauritzenn mig till i sit eget huß, imod min willie som ieg bekreffter med eed for retten, bør derfor iche at achteß mig till hinder eller schade, paa min eigendom. 3. Min hosbonde burde huert Aar at holdt affreigning jeg haffuer tou mend som bruger noget aff jorden, och schall Clarere for dee trei parter aff ald gaardßenß redßell som hand tog for fuldt och iche wille fodre aff dem, att hand med saadann suig kunde schiellie mig ved min eyendom. 4. Jeg haffuer vdgiffuenn till kongelig ßchatter, soldater penge, och indquartering lige med mine nabuor, effter sligt som her nu kand giøriß beuisligt, bør Heritzfougden iche att finde mig till nogenn fuld schyld, eller arbedßp: effter saadan besuerlighed som nu altid forøgeß. 5. Huad schattepenge som rester, derpaa er hand mig schyldige for 16 suin hand haffde i min oldenn for huer 24 sk: 6. Saa wiidt jeg bliffuer tilfunden i Heritzfougdenß domb effter Landtzdommerß domb bør min hosbonde at were mig behielpelig att søge sin betalling och omkostning som Heritzfougdenn bør hannom at tilfinde och jeg min eigendomb for hannom w-beschaarit, herpaa en retferdig och forsuarlig domb begierindeß, och suar paa alle diße poster med flere ord och talle denn: derom imellom faldt. Setfougden tog till dombs etc: Slutning No:

3 Peder Raffn fremlagde it Landtztingß warßell seddell aff Wiborig Landtzting vdgiffuen Aar 1676 den 22 Novemb: andgaaende om nogen wille suare eller andtage sig Poffuell Bundeß gord i Gorsløff effter diß wiidere indhold i dag for retten bleff lest och paaschr: och efftersom Peder Raffn paa Welbestalter Leutenant August von Lützouß weigne om same gaardß herlighed der resterit var domb begierindeß bleff det opsatt udi 14 dage. Jenß Lauritzen fordrit och domb imod Nielß Nielßen aff Welling effter sin i rettesettelße som findeß No: 96, och mødte ingen till wiidere suar ind der findeß indført, i nogen maader: Schierup Kierche it Tingßuinde. For rettenn fremkomb Hanß Hanßenn i Schierup som i haand toug Schierup Kiercheß Werge, Peder Jenßen Raffn ibid: Heritzschriffuer, kiendteß och tilstod at hand var bleffuen plegtig for sin høstrue fader, Willomb Søffrinßenß begraffuelße udi Kierchenn, och der fore effter accodering giffuen och pandtsatt till berørte Schierup Kierche, sin ibuoende bundegaardß ager udi det fald som kaldeß Bloß Ager, paa Schierup March i sin lengelße och bredelße som dennd for fundenn ehr, till Euindelig Eigendomb att nyde och beholde, med slig Condition Ageren till gaarden schall for bliffue, for aarlig affgifft tou march dansche, huilche forschr: 2 mk: Hanß Hanßenn nu for tingßdomb loffuit och tilforplegtet sig sin høstrue Ellinne Willomßdatter, deriß børn arffuing och effterkommere paa gaardenn, aldtid aarligen till Kierchen och hindeß Werge at betalle till euigtid w-indløst gandtsche quit och fri, saa det schall werre och bliffue Kierchen aff berørte Hanß Hanßenn hanß høstrue børn och arffuinger, schadeßløß holdenn aldeelliß vden schade i alle maader: Huor effter Kierchenß Werge Peder Raffn var thingßuinde begierindeß, och war Hanß Hanßenn till wedermolsting der dette winde gich beschreffuen: Peder Nielßenß sag i Børchop imod nogle aff dee Børchop mend andgaaende deriß wiide i byen, fremdeelliß opsatt udi 14 dage: Mandagenn den 22 Januari Anno 1677: Nielß Raffn i Piedsted, Søffrin Pederßen i Gorsløff, Jørgen Nielßen i Ranß, Hanß Staffenßen i Andkier, Peder Jørgenßen i Gorsløff, Tomiß Ebbeßenn i Huilsbierig, Søffrin Dauidßen i Schierup, Mogenß Poffuelßenn i Sellerupmølsted. Hanß Olluffßen i Follerup betiendte retten wdi Heridtzfougdenß affwerelße: Hiemmellet med opragte finger och eed Jenß Winter i Schierup och Nielß Raßmußenn i Schierup at dee forleden Thißdag var otte dage louglig warßelgaff Hanß Hanßen i Schierup hanß hustrue och folch saa och enn personn som lod sig kalde en Leutenant der haffde legget om natten imod klage winder och siøn at suare Regementschriffueren Knud Pederßenn for gewalt Rytterbondenn Raßmuß Nielßen i Lundmølsted same tid der schall were scheed. Noch hiemellet Niels Raßmußenn och Søffrin Hendrichßen i Schierup att dee i dag otte dage gaff Søffrin Dauidßen, Peder Buch och Michell Jenßen i Schierup louglig warßell for deriß buopeell for deriß winder her i dag derom at afflegge. Huor offuer Raßmuß Nielßenn i Lundmølsted for rettenn gaff last och klage at nest forledenn Tißdag var otte dage war hand till Hanß Hanßennß i Schierup med Lex Seddell at fordre Kongl: Maytz: schatter, som hann:: och aff Hanß Hanßen bleff leuerit, och der hand war wdgangenn neder ad gaden bleff hand igienn thilbage hendt med tuinde karle i Hanß Hanßenß huß, huor hand bleff tilspurdt aff en som lod sig kalde Leutenant, om hand haffde nogen lod i dee tuinde Sleder der stod i gaarden, som schulle age hann: och sine folch, daa suaret Michell Jenßen hanß gord mand at Raßmuß 3

4 wilde iche lade der noget till och iche heller wille giøre eller kiøre echte med hannom huor offuer same personn som sagde sig Leutenant, slog Raßmuß Nielßenn i en blot degen och houg hannom dend schade i sit Øye och paa sin armb som aff dannemend siønit er, huor effter Regementschriffueren Knud Pederßen war tingßuinde begierindeß: Mandagenn denn 29 Januari Anno 1677: Søffrinn Pederßenn i Gorsløff, Peder Jørgenßen ibid: Hanß Nielßenn i Winding, Nielß Bull i Welling, Jeß Pederßenn i Schierup, Peder Tomeßenn i Sellerup, Peder Baße i Piedsted, Jenß Søffrinßen i Follerup. Hanß Olluffßenn i Follerup betiendte retten udi Herridtzfougdenß affwerelße: Hiemmellet med opragte finger och eed Jep Nielßen i Winding och Otte Madtzen i Welling att dee i dag otte dage louglig warßelgaff Søffrin Mogenßen i Andkier for sin buopeell imod domb at suare sin suoger Jenß Pederßenn i Suinholt her till tinget i dag och gaff hann: till beschylding for huiß hand war hann: schyldig paa sin medgifft, opsatt 14 dage: Dend sag om Poffuell Bundeß gaard fremdeelliß opsatt udi otte dage: Mandagen denn 5 Februari Anno 1677: Michell Madtzen i Sellerup, Jenß Buch i Børchop, Peder Smed ibid: Tomiß Jenßen i Andkier, Peder Mortenßen ibid: Peder Tygeßen i Brøndsted, Anderß Bertelßen i Sellerup, Tomiß Søffrinßen i Gaurslund: Poffuell Knudtzenn i Brøndsted betiendte rettenn vdi Herridtzfougdennß affwerelße: Hr: Raßmuß Jenßenn i Gaurslund 1 Auffkald. For rettenn fremkomb Hæderlig och Wellerde mand Hr: Anderß Jesperßenn Sogneprest i Gaffuerslund Sogenn, som lydlig for rettenn i haand toug sin høstrue fader Hederlig och Wellærdte mand Hr: Raßmuß Jenßen, och effter schrifftelig fuldmagt fra sin suoger dend Hederlig och Wellerde mand Hr: Michell Mogenßenn Gudtz ordß tiener till Røding och Schrave sogner, gaff och giorde berørte Hr: Raßmuß Jenßen en fuld tryg enig och w-igien kallendiß auffkald paa ald huiß breffue och guodtz Hr: Michell Morgenßenn arffueligen kunde tilkome effter sinn Sl: fader Hæderlig och Wellerdte mand Hr: Mogenß Jenßenn det were sig vdi guld, sølff, queg, kre, heste hopper, korn och korn affling, buo och buoschab, rørindeß och vrørindeß wed huad naffnn det er eller neffniß kand aldeelliß intet wndtagenn, huor for Her Anderß for retten bekiende att forn: Michell Mogenßen af sin kiere Stiffader Hr: Raßmuß Jenßenn och moder Magdalene Jenßdatter haffde annammit och opbaarinn sin fulde nøye och redelig betalling effter sin egen wilge och minde, och derfor denn: och deriß arffuing Quiterit for ald wiider kraff schade bekostning eller wdleg, och tachet denn: got for god schifft och jaffning och god opreigtig redelig betalling i alle moder aff Michell Mogenßenn och hanß arffuinger schadesløß holden, huor effter Hr: Raßmuß Jenßen var thingßuinde begierindeß och war Hr: Anderß paa Michell Mogenßenß weigne till wedermolsting der denne auffkald och vinde gich beschr: Domb om Poffuell Bundeß gaard i Gorsløff. Paa Welbestalter Leutenant August von Lützouß weigne effter schrifftelig fuldmagt till Peder Raffn, fremlagdeß it Landtztingß warßell Zeddell aff Wiborig Landtzting vdgiffuenn nest 4

5 affuigte 22 Novemb: indholdendiß daa der at werre steffnit och warßel giffuenn, wed Jachob Jenßen och Jenß Hanßenn i Wiborig alle Sl: affgangen Anderß Madtzen aff Kolding hanß effterlatte børn och arffuinger sampt alle jntereßerinde vdi dend selffeiger øde bundegaard i Gorsløff Poffuell Hanßenn haffuer paabuod huad heller dee er inden eller vden landtz dee wmøndig med deriß laugwerger, for tilbud domb och huiß andre laugmaall Welbestalter Leutenant August von Lützou achter ved sin fuldmegtig at forhuerffue och tage beschreffuenn, till Holmandtz Heritzting paa mandag førstkommende sex, 7, 8 eller nie wger, andgaaende Kongl: Maytz: herlighed aff same gaard rester och welbemte: Leutenant i sin Gage er thillagt, om nogen aff denn: wille haffue der till att suare, som same warßel sedell her i dag for rettenn saauelsom 3 tingdage tilforne er lest och paaschr: saa fremstod Otte Pederßen och Strange Nielßen i Smidstrop som affhiemmellet at dee i dag otte dage louglig warßelgaff forn: Poffuell Hanßen Bund och hanß Creditorer for dend huß och buopeell hand haffuer paabuod om nogen wille her till suare. Saa fremlagde enn domb her aff Holmandtz Heritzting vdgiffuen Aar 1675 den 8 Februari vdgiffuen aff Setfougden Peder Buch i Schierup saalediß sluttet. Daa efftersom welb: Hendrich Lützou fordrer aff Poffuell Bundeß haardß landgielde och schatterne till sig att restere, siden Poffuell Bunde dend for sin gieldener och Creditorer opgaff som bedrager sig i enn Suma Treduffue Rix dr: och der ey findeß andet till betalling ind eigenndomb, som sidenn haffuer werit øde, och w-besaaed wideß iche rettere ind Hendrich Lützou jou bør for sin Suma med andwendte omkostning at haffue ind wißning i same bundegaardß jord for eigendomb at nyde indtill hand worder betaldt, saa frembt ingenn sig gaardenn wille andtage, eller suare der till, och hannom Contenterer nu och her effter deß herlighed stander det Hendrich Lützou frit for, same gaard och eigenndomb, at bort for wnde till dend gaardenn wille føre i brug och igienn vnder auffling och biugning fortsette, och om nogen aff jntereßerinde, Creditorer eller pandthaffuende, lader sig finde at suare till landgieldenß herlighed och eigendomit wille andgribe och indsamelle, bør dee foruden restantzens Clarering at betalle andwendte omkostning effter Kongl: Maytz: forordning: huilchet same domb i sig selffuer viidere wduißer: huor offuer Peder Raffnn paa Welbemte: Leut: August von Lützouß weigne, effter hanß Exelent Generall Maior Jochum Schacheß schrifftelighed indnu fierde ting tilbød Poull Bunde hanß Creditorer och med Jntereßerinde om nogen effter berørte domb indnu aff forschr: Officergaard restantzen wille betalle saa och dette Aarß resterinde landgielde till Martini nest affuigte for sidste Aar forfalden war, som er 2 sk: leding, ½ ørte roug, 2 schip biug, 1 ørte malt, 5 tdr. 2 schip ar: 2 traff fuor roug, ½ tdr: sild, 1 brendsuin, 1 lamb, 1 gaaß, 5 hønß, 1 sneß eeg, 1 læß høe, 2 tdr: kuoll, 20 læß weid, 1 mk: haar, 1 mk: liußegarnn, for giesteri och Jegerheste 1 Rix dr: 2 mk: Arbedßpenge 4 Rdr: andslagenn udi hart korn for 9 tdr: 2 fdcar 1 alb: foruden alle contributioner det heelle Aar kunde tilkomiß wed dee andre som i lige moder giffuer landgielde, schulle der vere det nest at indsamble, ellerß formindte gaard och eigendomb welbemte: Leut: Lützou wed wuillige dannemends Taxering och wdleg borde at tilworderiß for affuigte Aarß domb saauelsom sidste Aarß restantz effterdi dend leger Øde och aff ingen andtageß, och war herom domb begierindeß med andwendte omkostning, saa bleff alle intereßerinde paa robt och ingen indnu lod sig finde wndtagen forn: Poffuell Bunde som med thingßwinde her aff tinget wdsted den 27 Aprilli 1674, beuiste det hand same sin Bundegaard sampt ald sin meddell och formoffue for sin gieldener och Creditorer haffde opgiffuen for sinn alderdomb och wdychtighedß schyld dend at forestaae, och siden aldeelliß intet haffuer hafft med gaarden at bestille andet ind hafft tilsiøn att deß biugning iche med alle schulle bliffue neder reffuen och bortstollenn, med flere ord och talle dennom derom imellom faldt: Sluttening No: 126: Mandagenn denn 12 Februari Anno 1677: 5

6 Søffrinn Pederßenn i Welling, Peder Wideßen i Piedsted, Hanß Buch i Schierup, Jenß Raßmußen ibid: Raßmuß Huid i Børchop, Peder Søffrinßenn i Schierup, Simon Madtzen i Gaffuerslund, och Jep Nielßenn i Winding: Jenß Nielßen i Piedsted betiendte retten udi Herridtzfougdennß affwerelße. Denn sag Jenß Pederßenn i Suinholt haffuer i opsetelße imod sin suoger Søffrin Mogenßen i Andkier, fremdeelliß opsatt udi otte dage. Den Sag Jost Tomeßen haffuer i opsettelße med Gaurslund Sognemend om resterinde Tiendekornn, effter Simon Madtzenß aff Gauerslund, Raßmuß Huidß i Børchop, Tomiß Søffrinßenß i Gaurslund och Peder Jørgenßenß aff Huilsbierig, deriß begiering fremdeelliß opsatt 8 dage. Paa Jost Tomeßenß weigne fordrit Søffrin Dauidßen i Schierup domb imod Hanß Lund i Sellerup effter i rettesettelße och opsettelßen som findeß indført nest affuigte 18 Decembr: for en gandtsche deell staffuer aff rißbøger och andet som war nyhogen før ind wduißening scheede och laae forduldt udi hanß kaalgaard och war nu i dag effter forige i rettesettelße endeligen domb begierindeß aff Jep Nielßenn Setfouget det haffde til forne tagenn i opsettelße som och det toug sig till dombß och wilde siden giffue sin sluttening: Mandagenn denn 19 Februari Anno 1677: Jenß Nielßenn i Piedsted, Jørgenn Nielßen i Ranß, Tomiß Jenßenn i Andkier, Peder Hiuller ibid: Jep Nielßen i Winding, Anderß Madtzen ibid: Søffrinn Dauidßen i Schierup och Jenß Nielßenn Winter ibid: Søffrinn Pederßenn i Welling paa sin broder Jenß Pederßen aff Suinholteß weigne, fordrit en dombß fornyelße som er komen i opsettelße nest affuigte 29 Januari imod sin suoger Søffrin Morgenßen i Andkier, och begierde nu i dag till endelighed och der offuer i rettelagde en domb her aff tinget wdgiffuen 1675 den 22 Marty: som effter bege parterß rettergang saalediß er slutet det Søffrin Mogenßen bør att betalle Jenß Pederßen effter hanß forplegt huiß hand iche med regenschab kand beuiße, at haffue hannom betald, och det inden 15 dage eller derfor were namb wndergiffuen effter receßen med wiidere same domb med fører her i dag for retten bleff lest och paaschr: i sig selffuer medfører, huor offuer Søffrinn Pederßenn paa sin broderß weigne foregaff att efftersom hanß berørte broder Jenß Pederßenn tit och offte haffuer fordrit effter sin suoger Søffrin Mogenßenß obligation hoffuitstollen och derpaa til forne er hendet domb meeniß iche alleniste Capetalen menß ind och effterstaaende rendte med for aarsaget omkostning inden 15 dage effter schadesløß forplegt bør att betalleß eller derfor werre namb wndergiffuenn. Mødte ingen till wedermeelle eller imod sigelße i nogen maader. Derpaa sluttet efftersom der ey effter denne fremlagde domb inden Aar och dag er paafordrit Execution at giøre der effter och Creditoren ey indnu haffuer wild Contentere daa er dend nu igien paa nye affsagt, i ligemode effter dend forige dombß indhold: Jenß Nielßenn i Piedsted betiendte retten i dee sager Herridtzfougdenn andgaar: Jost Tomeßen Herridtzfouget fordrit domb imod dee Gaffuerslund sognemend for huiß der resterit aff Kongl: Maytz: andpart korntiende hand i feste haffuer, effter opsettelßeß formelding som findeß No: 99: derpaa aff Setfougdenn sluttet, att effterdi dee Gaffuerslund sognemend iche beuißer at haffue till rette tide ydt och laffuerit deriß fulde tiendeß affgifft till 6

7 Jost Tomeßenn saa wiidt hannom tilkomer, aff dend andpart hand i feste haffuer daa bør dee at betalle huiß som resterer nemlig effter optegnelßen rog 3 schip ringer ½ fdrcar, och 2 tønder 1½ schip haffre, enten med korn eller penge och ellerß haffue det i Jost Tomeßenß minde om hand der effter will foronde sognemenden tienden lenger i kierffuen och dend forige oprettet Contragt imellomb denn: att werre opheffuit: Sluttening till den domb imellom Jenß Laurßen paa Nebbe och hanß tiener Peder Madtzen i Smidstrop som findeß No: 100: aff Setfougden Jenß Nielßen, saalediß affsagt, Effterdi aff fremlagde Documenter erfariß att Peder Madtzenn iche i nogle Aar till sin hosbond welfornehme mand Jenß Lauritzen effter Kongl: Maytz: schødeß indhold dend redßell och rettighed haffuer Clarerit megit mindre hanß derpaa vdgiffuene forschriffuening effter nogen løß øre, eller aff hann: tilbydeß till nogen betalling, daa kand ieg iche rettere kiende, ind at Peder Madtzenß berørte gaard och eigendomb effter Taxeringen, jou bør Jenß Lauridtzenn till eigendomb at følge effter receßens formelding och huiß same eigendomb ey kand opløbbe till deß betalling, daa Peder Madtzen for det offuer lige Jenß Lauritzenn at suare och stande till rette paa wiidere tiltalle eller och det at haffue i hanß minde: Mandagenn den 26 Februari 1677: Jeß Nielßenn i Mørchholt, Jenß Nielßenn i Piedsted, Tomiß Jenßenn i Andkier, Hanß Olluffßenn i Follerup, Nielß Bertelßen ibid: Søffrin Olluffßen i Gorsløff, Søffrin Olluffßen ibid: Peder Jørgenßen ibid: och Mogenß Poffuelßenn i Sellerupmølsted: Mandagenn den 5 Marty 1677: Poffuell Knudtzenn i Brøndsted, Hanß Knudtzen ibid: Jørgen Hanßen, Peder Tygeßenn ibid: Tomiß Jenßenn i Andkier, Peder Mortenßen ibid: Peder Jørgenßen i Huilsbierig och Peder Baße i Piedsted: Hiemmellet med opragte finger och eed Hanß Thomeßen och Peder Espenßenn i Sellerup at dee i dag otte dage louglig warßelgaff Søffrin Mogenßen i Andkier for sinn buopeell imod domb och rettergang at suare Heridtzfogden Jost Tomeßenn her till tinget i dag: Jost Tomeßenß i rettesettelße imod Søffrinn Mogenßen andgaaende Contragter och felliß Rytterhold aff dend bundegaard Søffrinn Mogenßenn ibuor, aff Jenß Nielßen i Piedsted forrodnit Setfouget opsatt udi otte dage: Tingßwinde om Øde guodtz her vdi Herridtet som Jenß Nielßenn i Piedsted udi fougdenß sted betiendte retten. For rettenn fremkomb Jep Nielßenn i Winding, Tomiß Hanßen Bunde, Søffrinn Madtzenn ibid: och Søffrinn Nielßen Dauidßen i Schierup, som wande och affsagde, dennom witterligt att werre, att effterschreffuenne steder her i Holmandtz Herrit haffr ligget Øde och affbrendt sidenn krigenß tid, Peder Tomeßen gaard i Sellerup schylder 17 tdr: 4 schip 3 fdrcar 1½ alb: den gord i Huilsbierig Søffrin Nielß och Peder Jenßen haffuer paabuod diß landgielde er 6 tdr: 3 schip 2 fdrcar: hart kornn, Tomiß Ebeßen buoll i Andkier, 1 tdr: 4 schip: Gorsløff sogen, it buoll Søffrin Nielßenn haffuer paabuod, schylder 1 tdr: 1 schip 3 fdr: 2 alb: Smidstrop sogenn, Jørgenn Christenßenn ½ gdr: i Welling er for 7 tdr: 2½ alb: hart kornn, och ey nogen haffuer dennom andtaget att schatte eller schylde for, Poffuell Bundeß gaard i Gorsløff stander Øde och w-bewaanit, noch er nogle i Matriculen indschreffuen, att schatte aff kierche jord, nemblig Tomiß Søffrinßenn i Gaffuerslund 7 tdr: hart korn, ey haffuer noget kierche jord 7

8 er for armit ey heller kierchenn bekomer noget aff hannom, Søffrin Hanßenn i Gorsløff 2 tdr: ey heller haffuer noget kierche jord, Peder Jenßenn i Andkier; 4 tdr: som och ey haffuer noget kierche jord, Jost Tomeßen haffuer och ey kierche jord menß leger øde vdenn brug. Wedle Mølle andgaaende daa dersom dend Sl: Ambtmand Welb: Otte Bilde iche haffde giffuit dend frii for halff schatt sampt kornn øxße och flesk schatt daa haffde dennd for lang tid siden werit øde, iche at Sl: Mester Nielß Kocheß effterleffuersche Margretta Hanßdater som dend haffuer i benaading; der udi kunde haffue nogen schyld thi hun ey nogenn Aar, dend halffue landgielde aff dend kunde bekomme, huilchenn hun tit och offte till Møllenß Peparation och wedligeholdelße lader tilgaae, och meere till saasom i forledenn somer at derpaa er giort en stor bekostning, medenß ind och søgningen der till er heell ringe, frem for i forige tider, besynderlig siden Consumtionen paakomb, och landgieldenn er aldt forhøyt saa det war well meget i dend halffuepart, naar Kongl: Maytz: ey sielff lader betalle Møllenß wedligeholdelße, den staar i lang tid tillige och ey kand gaae baade winter och somer aff winterenß haardhed och bogflod och nu i denne winter haffuer dend staaet offuer tou maaneder, tillige saa Mølleren selff mote kiøbe sit brød, och øll och borgeschabbet søge till andre Møller, saa welsom wii selff, som vi aldtid lader woriß kornn maalle, saa dend nu omstunder ey kand fortiene meere at giffue om maanedten ind den halffue schatt, som nu giffueß, och Margretta Hanßdater ind daa maa lade det ringe hun kunde nyde gaa till med miesteparten, wnder tiden aldtsamell och meere till aff sit eget, till Møllenß wedligeholdelße, ti der ind daa wed dennd samme vdgifft er nogle Møllere derfra endtwigt, och dend nest tilforne for denne som nu er der bort rømbte och er bleffuenn en stod deell aff schatten schyldig, saa dersom denne Møllere ey maa nyde vdgifften derpaa som tilforne sagt ehr daa will hand iche derudi forbliffue och nu aff winterenß haardhed er bleffuen stuor brøstfeldighed paa hiullene och wand werchet, som en gandtsche hob schall at forferdige, att saa i sandhed er affsagde forschr: mend for it fuldt winde huor effter Jost Tomeßenn Heritzfouget war thingßuinde begierindeß: Mandagenn den 12 Marty Anno 1677: Søffrinn Pederßenn i Gorsløff, Peder Tygeßen i Follerup, Tomiß Jenßenn i Andkier, Peder Pederßenn i Gorsløff, Anderß Bertelßen i Sellerup, Mogenß Poffuelßenn i Sellerupmølsted, Jep Nielßenn i Winding och Nielß Pederßenn ibid: Jost Tomeßenn i Huilsbierig Heritzfouget fordrit domb imod Søffrinn Mogenßenn i Andkier, som Jenß Nielßenn i Piedsted forordnit Setfouget toug i opsettelße forledenn denn 5 Marty: och effter fremblagde Documenter och breffue som effter følger i dag endelige domb begierdte, førts i rettelagde Jost Tommeßenn sit schrifftelige indleg lydendiß: Efftersom Søffrinn Mogennßenn imod dend store willighed jeg hannom haffuer tilsagt och ladet nyde min tilhørende rettighed wdi huße gaard och gaardsted sambt tofften abildgaard kaalgaardenn, stallestade med miere etc: som alene er giort till denn ende, for fred och roligheds schyld, iche alleniste mig haffuer for aarsaget i stor fortred trette och omkostning och pengespilde, same eigendomb andgaaende ja ind och iche dend ringe kiendelße nemblig arbeidßpenge som hand och der imod aff min andpart schulle betalle haffue wild effterkommit, och som hand nu till dee 40 Rix daler paabud will att ieg schall betalle halfft, schall det were min schyldighed will gierne rette mig der effter, dog setter ieg i rette om Søffrin Mogenßen iche haffuer selff som for er meldt. Och aff domme och thingßuinde kand erfariß haffuer forspildt denn willighed, och mig min andpart aff aldting som ieg iche indnu aff dannemend er tildeellet bør at wduißeß och tildeelliß, item om Søffrin Mogenßen iche bør at betalle dee resterinde arbeidßpenge, effter hanß forplegt, sampt och igiengiffue mig aff dee 10 Rix dr: aarlig sidenn 1672 denn 12 Novembr: jeg till hannom haffuer giffuet, huiß mig der aff billigen bør for dee Aar och tider, Rytteren haffuer werit fra hann: i Kongl: Maytz: tieniste eller och trede aff och lade mig 8

9 beboe stedet lige saa mange Aar och haffue min andpart saa lenge saa will jeg och lade mig nøye paa samme maade, at hand giffuer mig 15 mk: aff huer tønde hart korn Aarligenn, och som min andpart er enn broderlod och Søffrinn Mogenßenß ichonn en systerlod om mig iche hør och bør eigendomit nest och bedst berettiget att beside saa schall ieg och i ligemaader rette mig effter oprettet Contragt naar hand Aarlig der effter giffuer mig som for er rørt och war herom aff Setfougden Jenß Nielßenn i Piedsted domb begierindeß: Noch satte saalediß i rette, att effterdi ieg beuißer att haffue giffuet Søffrin Mogenßen siden Anno 1672 den 12 Novembr: effter oprettet Contragt aarlig dend halffue Rytter hold 15 mk: aff huer tønde hart kornn, ligesaauell for ded hand selff offuer sinn andpart 4 tønder nyder och ieg iche haffuer, och for dee Aar och tider hand iche haffuer holdt hestenn, eller giort nogenn bekostning derpaa, imedlertid Rytteren haffuer werrit i kongenß thieniste, daa setter ieg i rette och er domb begierinde om hand iche fremdeelliß bør at rette sig effter samme Contragt och iche wiidere aarligen at kreffue eller fordre hoß mig, och huiß arbedßpenge Søffrin Mogenßen er mig plegtig siden 68, at gaardenn er komen vnder Officerer och Rytterhold om hand iche bør mig dennom at betalle, eller namb at werre wndergiffuenn, sampt och huiß hand aff 20 Rix dr: jeg haffuer betaldt for Richmester Wogenßenß Stand Quarteer huiß hand Proquota der aff kand tilkome, saa fremlagde Jost Tomeßenn en domb aff Wiborig Landtzting wdgiffuenn Aar 1671 denn 1 Februari saalediß sluttet att efftersom det indlagde Pandtebreff iche i andre maader beschyldeß ind at Nielß Jenßenn schall haffue werrit w-møndig, daa hand samme Pandtebreff wdgaff huilchet dog aff Nielß Jenßenn iche klarligenn beuißeß uden alleniste aff nogleß indgiffuenne kundschab, som dog for Personenß schyld er meget mißtencht, slutteß alligeuell at hand i det ringeste haffuer werrit moxßen 23 Aar, daa hand for ting och domb same guodtz bort pandtede, och huordan sagenn och schulle wdfalde, war det dog billigt at Jost Tomeß: fich betalling for huiß hand hannom schyldig war, effter sinn forschriffuelße, effterdi Nielß Jenßen var fulde 18 wintere gamell, daa seeß iche dette pandt at kunde suecheß menß huiß Nielß Jenßen same eigendomb igien will haffue daa hand plegtig Jost Tomeßen effter pandte tingß windeß formelding femb hundret Rix dr: at betalle och der imod sit pandt w-behindret at nyde etc: saa i rettestillet tuinde tingßuinder bege vdgiffuen Aar 1670 det ene den 7 och det andet den 14 Marty: andlangendeß nogen klamer och schienderi Jost Tomeßen och Søffrin Mogenßen haffuer imellom werit. Saa mødte forn: Søffrin Mogenßenn och i rettelagde ett thingßuinde her aff tinget wdgiffuenn Aar 1668 denn 31 Augusti indholdendiß at daa for rettenn er fremkomen Jost Tomeßenn Herridtzfouget paa denn enne, och hanß høstrue broder Søffrin Mogenßen paa denn andenn side, som kiendteß och tilstod at efftersom der hid indtill haffuer werit dennom nogen w-enighed imellomb andgaaende dend lod och halffuepart huilchen Nielß Jenßenn udi dend Selffeiger Bundegaard effter sin foreldriß død Sl: Jenß Nielßenn och Anne Anderßdatter arffueligenn er tilfaldenn och hand till Jost Tommeßen igien haffuer affhendet saa er dog omsider for fred och roligheds schyld udi hederlig och wellerdte mand Hr: Raßmuß Jenßenn i Gaffuerslund och Peder Raffn Herridtzschriffuerß offuer werelße saalediß som følger vdi wenlighed Contraherit och forhandlet som følger: først schall Søffrinn Mogenßenn udi sin och sin høstrue Marenn Jenßdatterß liffß tid sampt deriß arffuing och effterkommere nyde eye och paabuo ald dend biugning som paa Andkier Bundegaardß sted nu bygt eller aff hannom eller hanß høstrue her effter opbiugeß kunde ald dennd andpart Jost Tomeßenn och hanß høstrue Karen Mogenßdatter eller deriß arffuinger derudi kunde werre berettiget, tillige med ald gaards sted det i sig selff kaalgaardß jord abildgaard och hommelgaard som det nu begreben er. Item ald gaardßenß Stollestade udi Kierchen uden nogenn imodsigelße och forhindring for Jost Tomeßen hanß arffuinger och andre till huilche hand dend part som hand nu eyer aff hende eller offuerlade kunde, huor imod Søffrinn Mogenßenn tilforplegter sig sin høstrue arffuing och effterkommere at giøre och suare till egt och arbeide aff samme gaard ligesom tilforne daa ald dend andpart Jost Tomeßenn nu haffuer war der wnder, eller och som det her effter paabydeß Jost Tomeßen 9

10 hanß hustrue Karenn Mogenßdatter, deriß arffuing och effterkomere derfor Quit och fri at holde i alle maader: och effter jordenß dellingß indføring er same thingßuinde saa besluttet huad kongelig wdgiffter och andre tilbørlig redßell aff samme gaard sig belanger, daa schall Jost Tomeßen suare her effter till halfft derudi som schall were halfft udi alle schatter, som nu ere eller her effter paabydeß, halfft aff landgieldenn effter jordbogenn, och anden sedwaanlig vdgifft som aff gaardenn bør at gaae halffparten aff sedwaanlig thiende, halfft aff gierder och anden byenß wedtagt, som det sig bør, och at aarsage till wiidere Prætention och wrolighed saa wiidt mueligt ehr kand fore komeß schall ald eigendomit efftersom forschreffuit staar, och allerede wed lod schifftening och deelling en huer tilkomen er, sampt ald bygningenn, gaardßstedet, kaalgaardß jord, homelgaard och Abildgaard saasom det for er meldt bliffue stedtze och aldtid v-foranderlig och ey her effter entenn aff parterne were tilstede noget att lade omdeelle, eller ompeelle, huor wd offuer ey wenschab och forligelighed menß wrolighed och trette, w-op hørligenn kunde for aarsageß och optencheß, menß dersom noget jord eller schouff nogenstedtz findeß indnu w-deelt at werre, kunde, daa at stande en huer frit for det imellom huer andre udi wenlighed at lade deelle och paa enten sider den ene dend anden i ingen maader att for w-rette, menß opreigtig med huer andre derudi at handle och saalediß alle poster som for er meldt i sin eßse at bliffue w-for anderlig och ingen aff denn: huer andre paa enten sider nogen trette same eigendombß andpart andgaaende at paaføre eller for aarsage nogen aff parterne till fortred hinder eller schade i nogen maader med diß wiidtløfftig indhold. Der nest fremlagde en Contragt imellom Jost Tomeßen och Søffrin Mogenßen om Rytterhold oprettet er, lydendiß: Wdi Richtmesteren och Leutenantz offuer werelße er saalediß afftald imellom Jost Tomeßenn och Søffrinn Mogenßen, om deriß Rytterhold at Søffrinn Mogenßen schall beholde det Øde buolig och deß tillegelße Hanß Christenßenn Kieldbech haffuer paabuod till dennd halffue gaard hand paabuor, och saa suare till samme Rytterhold halfft, Jost Tomeßen schall haffue dee sex schiper, som er till offuerß fra det Rytterhold aff hanß egenn gaard, och saa der aff suare till dend halffue Rytterhold, saa schall dee enn huer suare och betalle halfft udi hest och ald mondering och effterdi Søffrin Mogenßen selff er indschreffuenn till Rytter, saa naar Jost Tomeßen giffuer Søffrin Mogenßenn halff tridie Rix dr: i rede penge aff huer tønde hart kornn aarligenn, schall hand selff holde hestenn paa fuor, och der med vere lønit och ey wiidere att kraffue aff hann: och aff dee penge schall Jost Tomeßen gotgiøreß och korteß aarligenn arbedßpenge aff gaarden thou Rix dr: dette till bekrefftelße at saalediß aff denn: begge samtycht ehr,testerer vii vnderschr: Actum Wedell denn 1 Novembr: Jost Tomeßen, Søffrin Mogenßenn. Der paa fuldte Søffrin Mogenßenß schrifftelig suar formeldendiß:efftersom fornemiß at min kiere Suoger Jost Tomeßenn, iche wille lade sig bequeme att suare till dend halffue affgifft aff Andkier Bundegaard, saa formeener ieg det hand iche med rette andet kand kome till med først fordi gaardenn effter Tingß Windeß indhold er deelt imellom oß saa at Jost Tomeßenn haffuer faaet sinn fulde fornøyelße, med dend halffuepart udi gaardßenß deelling huilchenn er beplichtet at schall werre och bliffue w-foranderlig imellom oß paa bege sider, saasom Tingß Windet i sig selffuer wiidere derom formelder, huilchet ieg formeener iche med noget paa fund at schulle rygeß, der nest er der och giort enn Contragt imellom Jost Tomeßen och mig andlangende Rytterhold aff same gaardß begge parter och det i Contragt och accort lyder at Jost Tomeßen schall rede halffpart aff Rytterhold, och haffue dee sex schiper som er till offuerß fra det Rytter hold aff hanß egen gaard, der forudenn Quota aff enn bech, och ieg der imod schulle haffue det øde Hanß Kieldbecheß buolig, med sin tillegelße till dend halffue gaard jeg paabuor som same Contragt formelder, andlangende at Jost Tomeßen beraaber sig paa 15 mk: aff huer tønde korn at giffue, dend part aff Contragten war at holde paa begge sider men ieg Reed selff och dend daa oprettet Mondering stod wed magt med hest och gewehr, och ingen anden paabud om Rytterhold wahr, men naar der schaffeß Mondering paa nye, strax vden forhaling daa kand mand iche med 15 mk: aff en tønde kornn it aar schaffe en Monderit 10

11 Rytter wdred, som beløbe sig dee paabuden 40 Rix dr: saa giffuer ieg der aff for min Quota aff dend halffue gaard halffue parten, formoder Jost Tomeßenn iche weigrer sig ved den anden halffuepart aff sin Quota som haffuer dennd halffue gaard, andlangende Richtmesterenß stand quartiir som Jost Tommeßenn iblant andet foregiffuer daa effter som det stander enn Officer frit for at søge till huilchenn gaard aff hanß aßignerit Quarteer hannom best siøniß och der tage sin werelße, saa haffuer dend mand der till att see, och dersom Richtmester Wogenßøn haffde lagt sig indtill mig saa mote ieg haffue taget imod hann: ochdee andre hannom tillagde portioner giffue deriß wdgiffter effter kongelig forordning, som iche melder anderlediß om nogenn stand quarteer ti dersom det saa schulle werrit daa haffde well Richtmesteren det daa hoß mig kraffuit, andlangende seer reigenschab och fordring, som Jost Tomeßen foregiffuer, daa weed ieg iche till nogen Jost Tomeßenß egenn opschrifft at suare,vden det med min haand lougligenn beuißeß, at ieg er hannom noget schyldig, thi naar dett haffue gienge saa kand enn huer fordre aff en anden huad hand will, til med haffuer ieg och sær reigenschab imod hann: huor till jeg ochsaa er gierne begierindeß hand mig wille suare dette er mit korte suar imod Jost Tomeßenß andgiffuende poster, huilchet ieg er gierne begierindeß det for rettenn maa leßiß paaschriffueß och ihuiß for retten bliffuer affsagt indføriß och mig igien tilstilleß Datum Andkier den 12 Marty Søffrin Mogenßen. Huor offuer dee bød dennom i rette paa bege sider: med flere ord och talle dennom derom imellom faldt: Setfougden tog det till dombß. Mandagen denn 19 Marty Anno 1677: Hanß Olluffßenn i Follerup, Søffrin Pederßen i Gorsløff, Tomiß Søffrinßenn i Gaffuerslund, Søffrin Dauidßen i Schierup, Iffuer Jenßenn i Gorsløff, Michell Jenßen i Schierup, Otte Pederßenn i Smidstrop och Peder Holdenßen wdi Mørchholt: Hiemmellet med opragte finger och eed Søffrin Dauidßen och Jenß Olluffßenn i Schierup, att dee i dag 3 vger louglig warßelgaff Jenß Anderßenn Biug i Weylle for sin buopeell och talde med enn karll i dørinn som loffuit hann: warßellet att forkynde, her till tinget forleden tingdag saauelsom i dag at suare imod winder, tolderen Lorntz Stielmacher achtet at for huerffue och tage beschreffuenn. Saa fremkomb for rettenn Jenß Bertelßen Vlff i Winding, Hanß Pederßenn, Nielß Pederßenn, Jep Nießen, Jenß Madtzenn Weffuer, och vng Jenß Bertelßenn, som effter louglig indsteffning i dag for rettenn bleff lest och paaschreffuenn wande och kundgiorde en huer for sig saauelsom endregteligenn wed eed med opragte finger effter receßen att dee war udi tolderenß huß i Weylle den 10 Februari sidst forledenn, at yde deriß kiercheß tiendekorn, och daa imedlertid dee stod och ydte kornit paa lofftet kom forn: Jenß Anderßenn Biug, hiuendiß och raabendiß op ad gadenn for tolderenß dør och huß med en lang degenn wed sidenn, och lige paa gaden for tolderenß huß hand ibuor, sprang omkring och tog till degnenn, wd eschet och sagde, schier her ud med mange flere w-tilbørlig ord. Dernest wande iligesuorne høyeste eed Jenß Madtzen Smed i Winding, Anderß Hanßenn, Madtz Christenßen ibid: att dee forschreffuenne tid war med paa lofftet i tolderenß huß att yde tiendekornn, och imenß dee stod och haffde med kornit att bestille hørde dee siuen for tolderenß dør menß iche dee saa huo det war før ind dee komb vden dørinn daa saae dee at Jenß Biug gich paa gaden med en degen wed sidenn, och komb der it Quindfolch som toug wed hannom och wille stille hann: fra sin hiuen och raßenhed. Noch wande i lige eed Søffrin Madtzenn i Winding, Hanß Nielßen, Anderß Madtzenn och Tomiß Bunde att effter deriß kornn paa lofftet var mold som for er meldt, gich dee offuer gadenn tuert for tolderenß udi Jachob Schrederß huß, och som dee der sad hørde dee hiuen och schrigenn langß op ad gadenn fra Mit Brouen och der dee vdgich och wille effter see huo det war saae dee at det war forn: Jenß Biug som stod for Peder Madtzennß dør med en deggen och haffde hanß stibdater 11

12 hannom wed haandenn som bad hannom indkome. Indnu wande Jep Nielßenn wed lige eed, att hand forschr: tid sad i tolderenß køchenn, och hørde well siuen paa gaden menß iche saae huo det war, eller dend haffde slagen, eller wille slaae er hann: och w-uitterligt, och ydermeer wande alle forschreffuene mend sampteligenn att dee iche samme dag enten hørde eller saae at tolderen eller nogen aff hanß folch gaff Jenß Biug aarsag till klameri i nogenn maader det bad dee dennom gud till hielper paa, huor effter tolderen Lorntz Stielmacher var thingßuinde begierindeß. Mandagenn denn 26 Marty Anno 1677: Jørgenn Nielßenn i Ranß, Peder Wideßenn i Piedsted, Søffrinn Madtzenn i Winding, Peder Pederßenn i Gorsløff, Peder Baße i Piedsted, Søffrin Hiuller, Madtz Pederßen och Madtz Tygeßenn ibid: Jenß Nielßenn i Piedsted betiendte Retten vdi Heritzfougdennß aff Werelße. Hiemmellet med opragte finger och eed Peder Madtzen och Madtz Søffrinßenn i Winding att dee i dag otte dage louglig warßelgaff Peder Christenßen Hyrde i Winding imod domb at suare Søffrin Madtzen ibid: her till tinget i dag, och gaff hand hann: till sag, for enn tridie Aarß Queye hand frisk och sund och well wed magt haffde dreffuen for hannom forledenn tißdag war otte dage, huilchen Hyrden ved sin forsiømelße lod forsette udi en Moratz och der offuer døde, sate i rette och formindte hand burde at suare hann: der till och dend at betalle effter w-uillig dannemendß Taxering eller der for deelle att lide, och efftersom ingenn mødte till giensuar eller wedermeelle bleff sagenn opsatt udi otte dage: Mandagenn denn 2 Aprilli Anno 1677: Jenß Nielßenn i Piedsted, Madtz Nielßenn i Breining, Poffuell Knudtzenn i Brøndsted, Tyge Pederßenn i Follerup, Jenß Søffrinßenn ibid: Madtz Smed i Piedsted, Tomiß Søffrinßen i Gaffuerslund, och Søffrinn Madtzenn i Winding: Hiemmellet med opragte finger och eed Alben Jenßenn i Gorsløff och Jenß Nielßenn i Follerup att dee i dag otte dage louglig warßelgaff Meenige Gorsløff Sognemend for huer mandtz huß och buopeell imod domb at suare Stichtschriffueren Lorntz Stielmacher, och Søffrin Pederßen i Gorsløff her till tinget i dag, andgaaende Restantz till Gorsløff Kierche, for Aar 1672, som Søffrin Pederßen forminte dee inden 15 dage burde at Clarere eller derfor werre namb vndergiffuenn Opsatt udi 8 dage. Hiemmellet med opragte finger och eed Hanß Thomeßenn, och Peder Espenßen i Sellerup, Otte Pederßen och Peder Nielßen i Smidstrop at dee i dag 14 dage louglig warßelgaff meenige Heritzmend for deriß buopeelle imod spørßmaall och winde at suare Kongl: Maytz: Ambtmand paa Koldinghuß Fredrich Vieregge eller hanß fuldmegtig her till tinget i dag. For rettenn frembkom Welbemte: Ambtmandenß fuldmegtig Johann Iffuerßenn, som for rettenn tilspurde meenige Holmandtz Heritzmend efftersom dee till i dag er indkaldet for spørßmaall och deriß sandhed at winde och gestendig vere en huer for sig om nogenn aff dennom er beuist eller med sandferdighed kand sige eller bestaae, det Welbemte: Kongl: Maytz: Ambtmand Fredrich Vierrege eller nogen enten hanß tiennere eller andre, paa hanß weigne, haffuer aff nogen her udi Herridtet begiert eller opbaarin gaffue penge eller betalling, enten for igiemell landet Marcherende folcheß indquarterings forschaaning eller i ringeste maader huor med det werre kunde nogen for w-rettet, eller wndersleb, Kongl: Maytz: eller bunden till schade och sig till gaffuen i nogen maader at haffue begaaet eller ladet giøre och om hand 12

13 iche aff yderste effne enn huer vden nogen begiering till gauffn och bedste effter muelighed werit beforderlig och til rette hiulpen, och war her paa dee dannemendß suar begierindeß. Saa fremstod 24 dannemend, nemblig Jep Nielßen i Winding,Hanß Nielßen ibid: Peder Jenßenn i Andkier, Peder Mortenßen ibid: Christen Pederßenn Rod, Otte Smed i Smidstrop, Hanß Olluffßen i Follerup, Peder Tygeßenn ibid: Madtz Smed i Piedsted, Jørgen Nielßen i Ranß, Søffrinn Søffrinßen i Ranß, Madtz Nielßen i Børchop, Peder Laurßen ibid: Poffuell Knudtzen i Brøndsted, Peder Tygeßen ibid: Madtz Nielßenn i Breining, Tomiß Søffrinßen i Gaurslund, Søffrinn Olluffßenn i Gorsløff, Jørgen Staffenßen, Klemend Søffrinßenn ibid: Jeß Nielßenn i Mørchholt, och Søffrinn Nielßenn ibid: som paa deriß egen och meenige Heridtzmendß weigne der till suaret wande och tilstod, at dee iche her udi Herridtet kunde haffue denn: offuer Ambtmanden Welbemte: Fredrich Vierrege eller hanß thiener i nogenn modr att besuerge, ey heller haffuer begierit langt ringere tagenn enten schenck eller gaffue, wed igiemell Marchen nogen at forschaane, menß meere hafft en huer i forsuar och enten selff eller sin fuldmegtig ladet finde wed fergestedet, och schaffet ret ved dennom w-rett kunde werre wederfaret, det bad dee denn: gud till hielper paa: Mandagen den 9 Aprilli Anno 1677: Hanß Olluffßenn i Follerup, Jenß Nielßen i Piedsted,Tomiß Søffrinßen i Gaffuerslund, Jep Nielßen i Winding, Jeß Nielßen i Mørchholt, Peder Wideßen i Piedsted, Iffuer Jørgenßen i Gaffuerslund, Peder Pederßen i Gorsløff. Hiemmellet med opragte finger och eed Alben Jenßenn i Gorsløff och Jenß Nielßen i Follerup at dee i dag 14 dage louglig warßelgaff Meenige Gorsløff Sognemend for huer mandtz huß och buopeell imod domb och winder at suare Stichtschriffueren Lorntz Stielmacher her till tinget i dag, huor offuer Stichtschriffueren Lorntz Stielmacherß fuldmegtig Søffrin Pederßen fremstillet Stichtschriffuerß i rettesettelße, imod Gorsløff Sognemend som kierchenß jorder och gaarde vdenn feste brugt haffuer, om iche de bør derfor at lide som for whiemelt och der foruden sampt sagenß bekostning bør at erlege affgifftenn inden 15 dage eller werre namb wndergiffuenn. Dernest om iche Kierche Wergenn Søffrinn Pederßenn och Hanß Schoffuenborig bør at giøre strax reigtighed for kiercherniß indkomster for raad och beholding effter receßenn och at lauere beholding for sig eller och at lide deelle. 3. Om iche Jeß Nielßenn i Mørchholt, bør strax at lauere Quitting fra sig eller och att lide deelle, for huiß hand opbaaren haffuer. 4. Om iche Hanß Hanßenn och Søffrin Søffrinßen i Ranß plegtig er at lauere for Aar 1671 dend restantz aff korntienden som dee daa stod for, och er wngefehr 8 Rix dr: eller och att lide namb. 5. Om iche bemte: mend sampt Jeß Nielßen och Søffrinn Pederßenn deriß forplegt om dee 4 tr: ar: och 1 tdr: rog bør at effterkome och war herom domb begierrindeß, huilchet med beuilling bleff opsat udi 14 dage. Søffrin Pederßen i Gorsløff i rettesate om huiß hannom resterit aff kierchenß indkombst for 1672 daa hand war Kierche Werge, och efftersom Sognemendene med hann: accoderit om resten wndtagen Hanß Jørgenßen som resterit ald sin gaardß tiende som er rog 2 schip biug 2 schip ar: 5 schip. Raßmuß Anderßenn haffuer iche lauerit aff sin gaardß tiende vden 3 schip ar: Tomiß Krag rester 2 schip rog, 5 schip ar: Johan Olluffßen rester 2 schip rog, 5 schip ar: Aff Mørchholtß Bye haffuer intet opbaarin aff, for Madtz Bierigßgaard er och intet lauerit, formeendte for huiß hand iche haffuer kund bekomit at vere forschonit for, eller hoß denn: schee fyldest och wdleg effter 15 dageß forløb och var her om domb begierindeß. Opsatt udi 14 dage: 13

14 Indnu gaff Søffrinn Nielß Lundmand till sag for londte penge 6 mk: noch for 1 tdr: biugmalt hann: er londt och ingen vederlag er scheed for. Schipen koste 12 sk: derpaa betald 1 Slet dr:, noch londt hann: en anden tønde biugmalt schipen koste 14 sk: er 7 mk: Item Raßmuß Anderßen londt 4 schip tør rog daa schipen koste 22 sk: en halff side flesk for 3 mk: 6 sk: och londte penge 10 sk: som hand formindte dee och inden 15 dage burde at betalle eller derfor were namb wndergiffuen, opsat udi 14 dage: Hanß Pederßen i Smidstrop it Thingßuinde. For rettenn fremkomb Christenn Rod i Smidstrop, Peder Jenßen, Madtz Olluffßen, Otte Pederßen, Nielß Pederßen, Olluff Olluffßenn ibid: som wande och kundgiorde ved eed med opragte finger effter receßenn att forleden Tißdag den 3 Aprilli paa efftermidagen daa Hanß Pederßen i Smidstrop war i Breining hoß Regementschriffueren, effter befalling och som hand war neppelig hiem komen war der w-lychelige waade ild optend udi hanß salßhuuß saa største deellenn der aff brendte med hanß seedekorn buoschab och proviant huor offuer dend fatige mand er satt tilbage och igien hoß andre maa søge wndsettening det same bekrefftet Sognepresten Hr: Klemend Søffrinßen i byen buor at haffue hoß werit och i ald sandhed pascerit er som forschr: hannß nabuor om wandet haffuer, och war her effter thingßuinde begierindeß: Lauritz Jenßen i Gauerslund it Winde. For retten frem komb Tomiß Søffrinßen i Gaffuerslund, Iffuer Jørgenßenn, Anderß Mogenßen, Christen Mogenßen, Jeß Nielßen i Mørchholt, och Hanß Tomeßen i Sellerup, som wande och kundgiorde wed eed med opragte finger effter receßenn at forn: Lauritz Jenßen er komen i armod for enn smitsom siuge hannom w-lychelig udi hußet v-affuidendeß paa komb, saa hand iche nu kand formaa at vdgiffue dee paabudne penge efftersom hand sin meddell paa Badschieren och Bolbeerer foruden sin forsømelße haffuer andwendt och war her effter thingßuinde begierindeß: Mandagen den 16 Aprilli indfaldt anden Paaskedag och bleff derfor i dend vge ingen ting holden: Mandagen denn 23 Aprilli Anno 1677: Hanß Olluffßenn i Follerup, Jeß Nielßen i Mørchholt, Jenß Nielßenn i Piedsted, Jørgenn Nielßenn i Ranß, Madtz Nielßenn i Breining, Frandtz Willombßen i Andkier, och Staffen Mortenßenn i Mørchholt och Jenß Raßmußen ibid: Hiemmellet med opragte finger och eed Jenß Raßmußen och Michell Hannßenn i Mørchholt att dee i dag 14 dage louglig varßelgaff Offer Søffrinßenn, Nielß Michelßen och Jenß Suendßen i Mørchholt, imod domb at suare Jeß Nielßen paa meenige Mørchholt gaardmendß weigne, her till tinget i dag: Huor offuer Jeß Nielßen satte i rette och formindte att imen forschr: bolßmend haffuer wogenn och bester at dee med dee andre mend i byenn burde at age krøbelig och stacheller aff fra denn: som paa andre steder manerligt ehr, eller der for lide deelle och wiidere tiltalle. Saa mødte Offer Søffrinßen och Nieß Michelßen, som der till suaret och begierde dee mote nyde frie greißing paa felledtet till deriß bester saa wille dee gierne kiøre stacheller aff, ellerß meente dee det komb gaardmenden till som wille haffue betalling aff denn: for felliß greißing till deriß bester, der till suaret Jeß Nielßen at dee schulle nyde greißing till deriß bester effter wiide och wedtegt som sedvanlig werit haffuer, med flere ord och talle denn: derom imellom faldt: Fougden tog det till dombß: 14

15 Siønßmend opneffnd till Schoffuene, Nielß Nielßen i Gorsløff, Søffrin Pederßen ibid: Søffrin Nielßen i Mørchholt, Poffuell Smed i Brøndsted, Tomiß Jenßen i Andkier, Madtz Nielßen i Breining, Jenß Buch i Børchop, Jep Nielßenn i Winding: Som haffuer at møde paa deß forrettening naar dennom aff Schou Betienterne adwariß vnder deriß faldtzmaall: Stichtschriffuerenß sag och Søffrin Pederßenß i Gorsløff i dag otte dage gich i opsettelße fremdeelliß opsatt 8 dage. Mandagenn den 30 Aprilli Anno 1677: Jeß Nielßenn i Mørchholt, Peder Pederßen i Gorsløff, Søffrin Pederßenn ibid: Peder Tomeßen i Sellerup, Jørgenn Nielßenn i Ranß, Michell Madtzenn i Sellerup, Mogenß Poffuelßenn i Sellerupmølsted, Staffen Mortenßenn i Mørchholt: Hiemmellet med opragte finger och eed Hanß Olluffßen och Nielß Nielßenn i Gorsløff att dee i dag otte dage louglig warßelgaff meenigen Gorsløff Sognemend for deriß buopeell imod winder att suare Jenß Lauritzen paa Nebbe her till tinget i dag: Jenß Lauritzen gaff dee Gorsløff mend till sag for en gierde dee lader lege øde, wgierdt imellom deriß march och Nebbe march, wed Schoffuenborig, for deriß kuehaffue, dee Gorsløff mend iche schall nechte dee jou aff alderß tid gierdet haffuer formindte dee dend burde forsuarlig at gierde och forsuorlig holde ved lige hannom paa sin greißing paa Nebbe mk: vden schade eller derfor lide deelle. Saa mødte Søffrin Pederßen, Peder Pederßen, Nielß Nielßen och Jørgen Staffenßen med flere aff dee Gorsløff mend som iche nechtet dee jou tilkomb same gierde effter seedwanlighed at holde wed lige, menß efftersom dend nu var bleffuen som reen øde kunde dee iche nu i seedetidenn i dette Aar foreferdig menß ombad Jenß Lauridtzenn wille i Aar lade det beroe, schulle det bliffue hannom vden schade, och ydermeere loffuit dee iche wille haffue der nogen kuedrifft imen gierdenn legger øde, Jenß Lauridtzenn begierde endelig domb: For rettenn fremkomb Peder Nielßenn i Børchop forige Heritzfouget som wande och kund giorde wed eed med opragte finger effter receßenn hannom witterligt at werre at imedlertid hand buode paa Nebbe, daa war KrabWadß damb legendiß imellom Nebbegaardß march och Ranß march med aldt fiskeri Nebbegaard tilhørig, och iche nogen andre sig dermed befatet i nogen maader. I ligemaader war det fischerhuß wed strandenn som kaldeß Hølhuß, vdi hanß tid och till Nebbegaard med huiß gierning och arbeid der aff gich vden molestering ligesom det och haffde werit i hanß formand Sl: Søffrinn Haarß tid, huor effter Jenß Lauritzen var thingßuinde begierindeß. Huor offuer Jenß Lauridtzenni rettesate och formindte att effterdi forschr: damb och huß haffuer i rolig heffde liget till Nebbegaard som hann: aff Kongl: Maytz: er tilschødt for eigendomb effter schødeß indhold Daterit den 13 May 1676, med ald sin tillegendiß herlighed at det der till her effter bør at følge vden forhindring och war her effter domb begierindeß, huilchet effter parterniß beuilling bleff opsat 14 dage. Jenß Lauritzenn forbød dee Ranß mend med deriß Queg eller bester att kome paa Nebbegaardß marchß greißning vden hiemmell och minde, vnder wold och ran, och war her effter tingßuinde begierindeß: Der effter forbød alle och enn huer at hoge imod hiemell och minde i Nebbe Schou, eller at Pløie eller Saae i samme gaardß march vden minde vnder wold ocg rann, och war her effter tingßuinde begierindeß: Mandagenn den 7 May Anno