Afsnit 1: Baggrund og resumé skrives når resten af dokumentet er færdigt

Transkript

1 Langsigtet løsning af skolekapacitetsudfordring i Hørning (Version 1, ) 1. Indledning 2. Opgaven/Kommissoriet 3. Deltagerliste og arbejdsform, inkl. studietur, borgerinddragelse og rundvisning på skoler 4. Elevtalsprognose og forudsætninger 5. Økonomiske/finansieringsforudsætninger 6. Planlægnings- og byggeproces 7. Beskrivelse af 4 scenarier 8. Kriterier/begrundelser for udvalgets prioritering 9. Udvalgets anbefaling til Byrådet Afsnit 1: Baggrund og resumé skrives når resten af dokumentet er færdigt Afsnit 2: Opgaven/kommissoriet Byrådet har fastlagt kommissoriet for udvalgets arbejde. Om opgaven hedder det: Udvalgets opgave er at komme med forslag til en langsigtet løsning (er) på skolekapacitetsudfordringerne i Hørning. Det vil eksempelvis sige, hvad er gode rammer for en tidssvarende og fremtidssikret folkeskole i henhold til skolepolitikken Fremtidens folkeskole. Og hvilke mulige scenarier kan findes, så skolekapacitetsudfordringerne løses samtidig med, at de fysiske rammer understøtter læring og trivsel samt det lokale fællesskab? Opgaveudvalget skal derfor udpege mulige scenarier for den rigtige løsning i forhold til lokaler, ombygning, nybygning, placering etc., herunder belyse dette i relation til: rammernes betydning for faglighed og læring økonomi anlæg og drift elev- og klassetals-prognose placering samspil med lokalsamfund og evt. andre kommunale institutioner 1

2 Skolekapacitetsudfordringerne skal løses ved at se på kapaciteten og de fysiske rammer for de nuværende Bakkeskolens og Højboskolens skoledistrikter. Afsnit 3: Opgaveudvalget og arbejdsform Byrådet har sammensat opgaveudvalget således: Søren Nielsen (formand), Byrådet Søren Erik Pedersen, Byrådet Claus Leick, Byrådet Bent Jacobsen, Byrådet Jørgen Naut, Byrådet Peder Pedersen, kontraktholder Højboskolen Peter Staghøj, skolebestyrelsen Højboskolen Lars Odgaard, skolebestyrelsen Højboskolen Pernille Hem, medarbejderrepræsentant Højboskolen Anne Grete Nydam, kontraktholder Bakkeskolen Anne-Mette Patscheider, skolebestyrelsen Bakkeskolen Ulrik Eberth, skolebestyrelsen Bakkeskolen Lone Rømer, medarbejderrepræsentant Bakkeskolen Jeanette Bonde Schmidt, kontraktholder Dagtilbud Hørning Andreas Østerbye, bestyrelsen Dagtilbud Hørning Pernille Gabel, bestyrelsen Dagtilbud Hørning Udvalget har holdt 7 møder fra den 3.maj til 28. november, og en studietur til Frederiksbjerg og Lisbjerg skoler i Aarhus Kommune og Sølystskolen i Silkeborg den 30. maj. Udvalget har i øvrigt afholdt et offentligt møde/workshop den 12. maj 2017 i Hørning Hallen. Udvalget har fremlagt en midtvejsstatus for Byrådet den 21. september 2017 og afleverer sine anbefalinger til Byrådet den 14. december

3 Afsnit 4: Elevtalsprognose og forudsætninger Udvalget har arbejdet ud fra den nyeste prognose for Bakkeskolens og Højboskolens distrikter 2017/ /28. Som det fremgår i figurerne og tabellerne forventes elevtallet og antallet af klasser på Bakkeskolen at være status quo i de kommende år, og at falde svagt i de sidste og mest usikre år i prognosen. I Højboskolens distrikt forventes elevtallet at stige i de kommende år og antallet af klasser stiger op til 28 klasser Elevtal /13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 Bakkeskolen Højboskolen Samlet 3

4 4

5 5

6 6

7 Bakkeskolens og Højboskolens distrikter set som ét samlet distrikt Fremtidige udbygningsplaner i Hørning De aktuelle skoleprognoser, der har et 10-årigt perspektiv, tager højde for den forventede boligudvikling, således som den fremgår af kommuneplanen, der er den overordnede ramme for kommunens fremtidige udvikling. Kommuneplanen åbner mulighed for ca. 725 boliger i Hørning inden for forventeligt de næste år. Disse er indregnet i prognosen. 7

8 Det tidligere opgaveudvalg vedr. Byernes Vækst anbefaler, at der på længere sigt sker en yderligere udvikling særligt i den sydlige del af Hørning med i alt ca boligenheder. Dette er der ikke taget højde for i skoleprognosen. Byrådet skal i efteråret drøfte udvalgets anbefalinger og evt. ændringer i kommuneplanen. Administration lægger op til, at de pågældende arealer i Hørning indtegnes som perspektivareal til primært boliger i en ny kommuneplan. Heri ligger en tilkendegivelse om, at arealerne kan udlægges til boligformål på sigt, men først efter en kommuneplanrevision og udarbejdelse af lokalplaner. Tidsperspektivet for en sådan udvikling er uvis. Såfremt områderne vil blive udlagt som perspektivareal, vil det ikke påvirke skoleprognoserne det sker først, hvis områderne blive udlagt til boliger i kommuneplanen. Ovenstående betyder, at man på længere sigt dvs. forventeligt efter vil kunne opleve en tilvækst pga byens udvikling af skolesøgende børn og unge. Det beror imidlertid på mange forskellige omstændigheder med hvilken hastighed perspektivarealerne kan komme i spil, og det vil være forbundet med en betydelig usikkerhed at gætte på, hvornår og hvordan det vil influere på skolekapaciteten. Det er således næppe muligt medmindre man tager afsæt i bevidst at have en overkapacitet at håndtere de langsigtede udviklingsplaner for Hørning i forbindelse med kommende skolebyggeri. Men da problemstillingen kan blive relevant på et senere tidspunkt, er en mulighed allerede nu at anbefale Byrådet, at der reserveres arealer til eksisterende skoler eller ny skole, således at man på et senere tidspunkt kan foretage de fornødne om- eller tilbygninger. Byggeteknisk analyse af nuværende skolebygninger I en bygningsanalyse foretaget i 2013 af arkitektfirmaet Frost Larsen, blev Bakkeskolen betegnet som en skole, som inden for kort tid har brug for en særlig indsats i forhold til renovering, ny indretning og ombygning. Højboskolen blev betegnet som en skole, som har brug for en fokuseret og målrettet indsats i forhold til renovering, ny indretning og ombygning. Tildelingsmodel Alle beregninger vedr. drift (leder-/lærer-lønninger) er beregnet ud fra gældende tildelingsmodel. Afsnit 5: Økonomiske/finansieringsforudsætninger Byrådet havde med budget afsat 60 mio. kr. i 2020 til en første etape. I september 2017 har alle Byrådets partier indgået en budgetaftale, der afsætter yderligere 80 mio. kr., således at der nu er afsat 140 mio. kr. til renovering/nybyggeri af skolerne i Hørning i : 2018: 2 mio. kr. til analyse. 8

9 2019: 30 mio. kr. 2020: 60 mio. kr. 2021: 50 mio. kr. Det ligger uden for Udvalgets kommissorium at drøfte finansieringsform, f.eks. OPP eller lånefinansiering med deraf følgende konsekvenser for likviditeten, deponering o.a. Kapitalbehov og tilbagebetaling For hver af modellerne er angivet henholdsvis kapitalbehov og årlig driftsbesparelse. Kapitalbehovet til byggeri/renovering adskiller sig ikke væsentligt i de forskellige scenarier, men driftsbesparelsen er forskellig. En kapitalisering af den fremtidige driftsbesparelse giver en forskellig tilbagebetalingstid på de forskellige scenarier eller mulighed for ændret byggesum i forventning om fremtidig driftsbesparelse. Med en tilbagebetalingstid på f.eks. 30 år vil en årlig driftsbesparelse på f.eks. 4 mio. kr. svare til, at anlægsbudgettet kan forhøjes med 120 mio. kr., forudsat at forrentning og inflation er i balance. En tilbagebetalingstid på 30 år vil være et rimeligt udgangspunkt for et skolebyggeri, og den tidsramme, der f.eks. vil blive brugt ved et OPP-projekt. Afsnit 6: Planlægnings- og byggeproces Det er afgørende med en afklaring af de pædagogiske intentioner forud for både renoverings- og byggeprocesser. Udvalget har også erfaret, - bl.a. via studietur til andre skolerenoveringer og byggerier - at det er nødvendigt med en løbende dialog mellem arkitekter, byggeansvarlige og ledelsen af skolen/byggeudvalg fra skolen i renoverings- og byggeprocessen, for at de pædagogiske intentioner slår igennem på indretning af bygningerne. Det betyder, at såvel personale som elever skal inddrages i arbejdet med byggeprogram og undervejs i detailprojekteringsprocessen. Denne fase med formulering af de pædagogiske intentioner og den konkrete udmøntning i et bygge-/renoveringsprogram, konkrete tegninger med videre, følger efter Byrådets valg af model for en langsigtet løsning af skolekapaciteten i Hørning. Afsnit 7: Beskrivelse af 4 scenarier 9

10 Der kunne peges på flere løsninger af kapacitets udfordringerne, alt efter om Hørning skal ses som et eller flere skoledistrikter, en eller flere matrikler/bygningskomplekser, en eller flere kontraktholdere. Udvalget har udvalgt fire scenarier, som er nærmere i beskrevet i det følgende. Beskrivelserne er bedste bud på det foreliggende grundlag. Det gælder bl.a. de pædagogisk/didaktiske overvejelser, som er et udtryk for, hvad der ofest fremhæves som fordele ved de forskellige skolestørrelser/modeller. Der er ikke entydighed i forskningen, der udpeger en af modellerne frem for en de andre. Beskrivelserne af økonomien er baseret på erfaringer fra andre jyske kommuner, der har bygget inden for de seneste år, og en vurdering af de eksisterende bygninger. Der er tale om runde tal, og det vil forudsætte et egentligt projekt og byggeteknisk gennemgang af de eksisterende bygninger for at gøre anlægssummerne mere præcise. De estimerede driftsbesparelser er baseret på gældende timefordelingsmodel, og estimerede driftsbesparelser ved fornyelse af bygningsmassen. Der er ikke taget højde for evt. genhusning af eleverne i pavilloner undervejs i byggeprojekterne men det vil være en betydelige ekstraudgift. Struktur og ledelse Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Hørning udgør et samlet skoledistrikt. Der etableres en samlet skole med seks spor fra 0. til 9. klasse i/ved Højboskolen, med en samlet kapacitet på 1500 elever. En ledelse og en bestyrelse. Hørning udgør et samlet skoledistrikt. Der etableres en samlet skole med seks spor fra 0. til 9. klasse, med en samlet kapacitet på 1500 elever. En ledelse og en bestyrelse. Bakkeskolen nedrives og grunden bortsælges. Højboskolen afvikles og anvendes til andet formål. Der bygges en ny skole med tilhørende idrætsfaciliteter i Bakkeskolens nuværende 10 Hørning forbliver opdelt i to skoledistrikter. Området råder over to skoler med tre spor fra 0. til 9. klasse. Samlet kapacitet 1560 elever eller 780 elever pr. skole. Hver skole har eget skoledistrikt, bestyrelse og ledelse. Højboskolen renoveres og indrettes som tresporet skole fra 0. til 9. klasse. Bakkeskolen nedrives og Hørning forbliver opdelt i to skoledistrikter for elever fra 0. til 6. klasse. For elever fra 7. til 9. klasse er Hørning et samlet skoledistrikt. Der etableres to basisskoler med hver tre spor fra 0. til 6. klasse og en samlet kapacitet på i alt 1050 elever 525 elever på hver. Endvidere etableres der en overbygningsskole for eleverne fra 7 til 9. klasse seks spor og en samlet kapacitet op til 475 elever.

11 distrikt. Skolen etableres som en seks-sporet skole fra 0. til 9. klasse. grunden bortsælges. Der etableres en ny skole i Bakkeskolens nuværende distrikt med tre spor fra 0. til 9. klasse. Højboskolen renoveres og tilpasses som basisskole med tre spor fra 0. til 6. klasse. Bakkeskolen ombygges og renoveres som overbygningsskole med seks spor fra 7. til 9.klasse. Der etableres en ny skole med tre spor fra 0. til 6. klasse. Pædagogiske/didaktiske overvejelser Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Hvilke fordele fremhæves ofte ved en stor skole? Hvilke fordele fremhæves ofte ved en stor skole? Faglighed I en større personalegruppe øges muligheden for faglig sparring og inspiration. Der kan arbejdes med faggrupper internt på skolen, og mulighederne for at udvikle fagområder øges. Der vil være god mulighed for, at det er lærere med godkendte undervisningskompetencer, der underviser i fagene. Faglighed I en større personalegruppe øges muligheden for faglig sparring og inspiration. Der kan arbejdes med faggrupper internt på skolen, og mulighederne for at udvikle fagområder øges. Der vil være god mulighed for, at det er lærere med godkendte undervisningskompetencer, der underviser i fagene. Hvilke fordele fremhæves ofte ved en tresporet skole fra klasse? Faglighed Man har det fulde billede fra skolestart til 9. klasse. Det giver mulighed for at skabe sammenhæng i den faglige udvikling fra start til slut. Start og slutmål er samlet i et skoletilbud. Hvilke fordele fremhæves ofte ved specifikke overbygningsskoler og basisskoler fra klasse? Faglighed I en overbygningsafdeling kan man samle kompetencer målrettet udskoling og overgang til ungdomsuddannelser. Gode muligheder for kompetencedækning i alle fag. Trivsel Elevernes trivsel er afhængig af, at der arbejdes bevidst med Trivsel Elevernes trivsel er afhængig af, at der arbejdes bevidst med 11 Trivsel Med tre spor er der mulighed for at finde Trivsel I en overbygningsafdeling kan der skabes særligt miljø for de

12 fællesskaber på skolen, men nogle faktorer spiller positivt med. En årgang med flere klasser vil give bedre mulighed for at alle bliver en del af et fællesskab. Der er større mulighed for at finde sammen om forskellige interesser. I arbejdet med at fremme trivsel kan aldersspredningen udnyttes til gøre de ældste elever ansvarlige for de yngste med venskabsklasser og legepatruljer m.m. Læringsmiljø En stor skole vil have mulighed for at have flere og varierede læringsrum med plads til bevægelse, formidling, fordybelse og projektarbejde. Større skoler kan i højere grad arbejde med forskellige linjer i udskolingen. Muligheden for at tilbyde varierede læringsmiljøer ud fra temaer/linjer, øges i en større enhed med flere elever og klasser. Mange spor i overbygningen optimere ligeledes mulighederne for et stort og varieret udbud af valgfag. fællesskaber på skolen, men nogle faktorer spiller positivt med. En årgang med flere klasser vil give bedre mulighed for at alle bliver en del af et fællesskab. Der er større mulighed for at finde sammen om forskellige interesser. I arbejdet med at fremme trivsel kan aldersspredningen udnyttes til gøre de ældste elever ansvarlige for de yngste med venskabsklasser og legepatruljer m.m. Læringsmiljø En stor skole vil have mulighed for at have flere og varierede læringsrum med plads til bevægelse, formidling, fordybelse og projektarbejde. Større skoler kan i højere grad arbejde med forskellige linjer i udskolingen. Muligheden for at tilbyde varierede læringsmiljøer ud fra temaer/linjer, øges i en større enhed med flere elever og klasser. Mange spor i overbygningen optimere ligeledes mulighederne for et stort og varieret udbud af valgfag. interessefællesskaber for alle. Overskuelighed enhed man kan samle alle elever. Der er gode muligheder for at finde sammen om forskellige interesser. I arbejdet med at fremme trivsel kan aldersspredningen udnyttes til gøre de ældste elever ansvarlige for de yngste med venskabsklasser og legepatruljer m.m. Læringsmiljø Der kan arbejdes med variation i indretning af lokaler og områder med særlige funktioner årige. En basisskole fra 0. til 6. klasse tilbyder et særligt trygt undervisningsmiljø for de yngste, og overgangen til overbygningsskole er placeret på et godt tidspunkt i elevernes fysiologiske og mentale udvikling. Læringsmiljø Større enheder kan i højere grad arbejde med forskellige linjer i udskolingen. Muligheden for at tilbyde varierede læringsmiljøer ud fra temaer/linjer, øges i en større enhed med flere elever og klasser. Mange spor i overbygningen optimere ligeledes mulighederne for et stort og varieret udbud af valgfag. Specifikke overbygningsskoler tilbyder en særlig mulighed for at arbejde med et tydeligt ungdomsmiljø. 12

13 Frit skolevalg Det frie skolevalg er i praksis reguleret af bygningskapaciteten. For skolerne i Hørning betyder det, at det nuværende pres på bygningerne lukker af for det frie skolevalg til Bakkeskolen og Højboskolen (mens der er åbent til f.eks. Stilling Skole). I praksis har Bakkeskolen og Højboskolen dog fundet løsninger på at bytte elever efter ønske fra forældre og elever. Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Ét skoledistrikt, derfor hverken formel eller reel mulighed for frit skolevalg indenfor Hørning by. To skoledistrikter, formel men ikke nødvendigvis reel mulighed for frit skolevalg indenfor Hørning by. To skoler klasse, formel men ikke nødvendigvis reel mulighed for frit skolevalg inden for Hørning by. En skole klasse, hverken formel eller reel mulighed for frit skolevalg indenfor Hørning by. Svømmesalen og gymnastiksal Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 To muligheder: Enten bevare (og renovere) eksisterende svømmesal og gymnastiksal på Bakkeskolen eller nedrive og bygge ny, tilsvarende faciliteter. Renovering af svømmesal og gymnastiksal 9 mio. kr. Nybyggeri af svømmesal faciliteter 19 mio. kr. obs med denne løsning forsvinder gymnastiksalen. Hvis svømmesalen og gymnastiksalen bevares på nuværende placering, så reduceres salgsværdien af Bakkeskolens grund. Kapitalbehov Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Mellem 216 mio. kr. (minimal 349 mio.kr. (derfra kan Mellem 217 mio.kr. (minimal Mellem 238 mio.kr. (Højbo: ombygning af fløj A og C) fratrækkes indtægt for afvikling ombygning af fløj A og C) minimal ombygning af A og C) 13

14 og 296 mio.kr. (ombygning af hele skolen) af Højboskolen) og 297 mio.kr. (ombygning af hele skolen) og 368 mio.kr. (Højbo: ombygning af hele skolen) Årlig driftsbesparelse Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Estimeret energioptimering 0,5 mio. kr. Almindelig drift lærer og ledelse (nuv. tildelingsmodel) 3,4 mio.kr. Samlet årlig driftsbesparelse 3,9 kr. Estimeret energi optimering 0,8 mio.kr. Almindelig drift lærer og ledelse (nuv. tildelingsmodel) 3,4 mio.kr. Samlet årlig driftsbesparelse 4,2 mio.kr. Estimeret energi optimering 0,5 mio. kr. Almindelig drift lærer og ledelse (nuv. tildelingsmodel) 0 kr. Samlet årlig driftsbesparelse 0,5 mio.kr. 3 kontraktholdere, 3 skoler Estimeret energi optimering 0,1 mio. kr. Almindelig drift lærer og ledelse (nuv. tildelingsmodel) -0,2 mio. kr. Almindelig drift lærer og ledelse (nuv. tildelingsmodel) Samlet årlig driftsbesparelse -0,1 mio.kr. 2 kontraktholdere, 2 skoler Estimeret energi optimering 0,1 mio. kr. Almindelig drift lærer og ledelse (nuv. tildelingsmodel) 0,4 mio. kr. Samlet årlig driftsbesparelse 0,5 mio. kr. Økonomi, driftsbesparelse ved placering af børnehave sammen med skole Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Der er ingen driftsbesparelse ved nybygning af børnehave sammen med skole. Der vil være en besparelse af nuværende lejeudgift for lokalerne på Rosenvænget på 0,8 mio.kr. om året. Der må påregnes anlægsudgifter til børnehaven. 14

15 Mulig faseopdeling med første etape indenfor 140 mio. kr. Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 En mulig etapeopdeling med en første etape på 140 mio. kr.: Nybyggeri i størrelsesorden en samlet udskoling 5 spor, 0.-6 klasse forbliver på henholdsvis Højboskolen og Bakkeskolen. Ved udskoling vil man kunne anvende idrætsfaciliteter ved Hørninghallen, men der skal etableres flere faglokaler. I den følgende etapebeskrivelser er der ikke indregnet idrætsfaciliteter. En etape 2 og 3 vil indebære: renovering og udbygning til 6 spor, klasse på Højboskolen. Bakkeskolen afvikles. En etapeopdeling kan se således ud (første etape er ikke umiddelbart realiserbar indenfor 140 mio.) Etape 1: køb af grund, byggemodning og nybyggeri af 6 sporet skole 0-3. klasse, inkl. idrætshal: nybyggeri 145 mio kr. + køb af grund og byggemodning. Etape 2: årgang, inkl. faglokaler og mere idræt 110 mio. kr. Etape 3: årgang klasselokaler og faglokaler og mere idræt. 105 mio. kr. Afvikling af Højboskolen og Bakkeskolen. Mulig etape 1: køb af grund, byggemodning og nybyggeri af 3-sporet skole klasse på ny placering i den sydlige del af byen. Kan formodentlig realiseres indenfor 140 mio. kr. Udskoling forbliver på Bakkeskolen, og Højboskolen renoveres ikke i denne etape, Det giver et pres pga. stigende elevtal. Etape 1: Nybyggeri 0.-6 klasse: 130 mio. kr. + køb af grund og byggemodning. Etape 2: Byggeri klasse: 55 mio. kr Afståelse af Bakkeskolen. Mulig etape 1: køb af grund, byggemodning og nybyggeri af 3-sporet skole klasse på ny placering i den sydlige del af byen. Udskoling samles på Bakkeskolen (der ikke renoveres i denne etape), og Højboskolen kan rumme klasse med 3 spor, men renoveres ikke. Etape 1: Nybyggeri af 0-6. klasse i 3 spor 119 mio. kr. + køb af grund og byggemodning. Etape 2: Bakkeskolen til klasse renoveres 80 mio. kr. Højboskolen får plads til stigende elevtal. Etape 1: nybyggeri af udskoling, 5 spor, 90 mio. kr. Etape 2: nødvendig udbygning af faciliter til 0-6. klasse, 75 mio. kr Etape 3: renovering af eksisterende Højboskole 40 mio. kr. + afhændelse ELLER Etape 1 (indenfor 140 mio.kr.) 5-sporet udskoling på ny placering i den sydlige del af byen, inkl. idrætshal. Nybyggeri 115 mio. kr. + køb af grund og byggemodning Etape 2: flytte resten af 15 Etape 3: Renovering Højbo: 40 mio. kr. Etape 2 og 3 kan byttes om. ELLER Mulig etape 1: køb grund, byggemodning og nybyggeri af 3-sporet skole klasse på ny placering i den sydlige del af Etape 3: Højboskolen renoveres til klasse. 40 mio. kr.

16 Bakkeskolen. Etape skal følge tæt efter hinanden, eller evt. årgang for årgang flytte til Højboskolen i overensstemme med renovering. Bakkeskolen: 0-6. klasse, faglokaler, idrætshal: 135 mio.. kr. Afvikle Bakkeskolen. Etape 3: flytte resten af Højboskolen: 0.-6 klasse, faglokaler, lidt mere idræt, 115 mio. kr.. Afvikle Højboskolen De øvrige årgange bliver på nuværende skoler, der ikke renoveres. Det giver den nødvendige plads på Højboskolen til stigende elevtal og mere luft på Bakkeskolen. byen og delvis udbygning/renovering af Højboskolen. Kan formodentlig realiseres indenfor 140 mio. kr. : Nybyggeri klasse: 85 mio. kr. + renovering Højbo mio. Udskoling forbliver på Bakkeskolen, og Højboskolen vil kunne rumme stigende elevtal. Etape 2: bygge klasse: 55 mio Etape 3: bygge klasse:.45 mio. kr., afvikle Bakkeskolen. Udpegning af egnet og muligt byggefelt 16

17 Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Der kan placeres udbygning til en samlet skole på det kommunalt ejede jord ved Højboskolen. Der kan placeres en ny skole i perspektivarealet syd for Herredsvej mellem Fregerslevvej og Blegindvej eller øst for Blegindvej umiddelbart nord for krydsningen med Herredsvej. Der kan placeres en ny skole i perspektivarealet syd for Herredsvej mellem Fregerslevvej og Blegindvej eller øst for Blegindvej umiddelbart nord for krydsningen med Herredsvej. Der kan placeres en ny skole i perspektivarealet syd for Herredsvej mellem Fregerslevvej og Blegindvej eller øst for Blegindvej umiddelbart nord for krydsningen med Herredsvej. 17

18 Ift. langsigtede muligheder for byudvikling, vil placeringen ved Blegindvej potentielt blive mest central. Ift. langsigtede muligheder for byudvikling, vil placeringen ved Blegindvej potentielt blive mest central Ift. langsigtede muligheder for byudvikling, vil placeringen ved Blegindvej potentielt blive mest central. Afledte infrastrukturløsninger Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 En stor gruppe børn, som får lang og besværlig vej til skole. Der kan potentielt skabes øget trafikarbejde i forbindelse med trafik til og fra skole. Broen over banen ved stationen er i dag overbelastet både for cykler og billister. Det kan være nødvendigt at etablere nye infrastrukturanlæg for at afhjælpe dette. Mange børn vil få en lang og besværlig vej til skole. Broen over banen ved stationen er i dag overbelastet både for cykler og billister. Det vil være nødvendigt at etablere nye infrastrukturanlæg for at afhjælpe dette. Børn som bor syd for Aarhusvej får lettere adgang til skolen og en sikrere skolevej. Herunder vil den interne transport mellem skolens facilliter minimeres, hvilket giver øget trafiksikkerhed. 18 Der vil skabes ændrede trafikstrømme til og fra skolen. Broen over banen ved stationen er i dag overbelastet både for cykler og billister. Det kan være nødvendigt at etablere nye infrastrukturanlæg for at afhjælpe dette. Mindre børn som bor syd for Aarhusvej får lettere adgang til skolen og en sikrere skolevej. Herunder vil den interne transport mellem skolens facilliter minimeres, hvilket giver øget trafiksikkerhed. Der vil skabes ændrede trafikstrømme til og fra skolen. Det kan være nødvendigt at etablere nye infrastrukturanlæg for at imødekomme dette. Det er dog svært gennemskueligt, hvilke konsekvenser for trafikken dette scenarie vil have. Broen over banen ved stationen er i dag overbelastet både for cykler og billister. Ældre børn vil muligvis bedre kunne færdes i den centrale del af byen.

19 Afledt effekt på bustransport Ifølge reglerne skal elever i årgang tilbydes gratis bustransport, når deres skolevej ad trafiksikker skolevej er længere end 2,5 km, og for elever i årgang er grænsen 6 km. Der er i dag elever til begge skoler, som har ret til bustransport, fordi de har mere end 2,5 km ad trafiksikker skolevej. Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Lidt flere elever fra Bakkeskolens distrikt vil få ret til gratis bustransport. Flere elever fra især Højboskolens distrikt vil få ret til gratis bustransport. Det forudsættes, at den trafiksikker overgang af Skanderborgvej/Århusvej udbygges/moderniseres. Det forudsættes, at den trafiksikker overgang af Skanderborgvej/Århusvej udbygges/moderniseres. Det forudsættes at der skabes trafiksikker overgang over Herredsvejen/Blegindvej tæt på den nye skole. Det forudsættes at der skabes trafiksikker overgang over Herredsvejen/Blegindvej tæt på den nye skole. Ca. uændret antal elever skal have bustransport til den nye skole som den nuværende Bakkeskolen. Det kan være relevant med en skoledistriktsjustering omkring Skanderborgvej/Århusvej når kapaciteten i skolebygningerne alligevel tilpasses. Det forudsættes at der skabes trafiksikker overgang over Herredsvejen/Blegindvej tæt på den nye skole. Ca. uændret antal elever skal have bustransport til den nye skole som den nuværende Bakkeskolen. Det kan være relevant med en skoledistriktsjustering omkring Skanderborgvej/Århusvej når kapaciteten i skolebygningerne alligevel tilpasses. Afledt effekt på liv i midtbyen og tilflytning Scenarie 1a Scenarie 1b Scenarie 2 Scenarie 3 Nedlæggelse af Bakkeskolen vil have effekt på antallet af mennesker i midtbyen (handelscentret) samt oplevelsen af midtbyen. Mange menneskers daglige gang fjernes fra midtbyen og eksisterende idrætsfaciliteter, hvilket vil have betydning for bylivet og oplevelsen af byen. Nedlæggelse af Bakkeskolen vil have effekt på antallet af mennesker i midtbyen (handelscentret) samt oplevelsen af midtbyen. Ændringen af elevsammensætningen på Bakkeskolen vil have en påvirkning på bylivet i midtbyen. Potentielt kan 19

20 En ny skole i den sydlige del af byen kan give nye rekreative muligheder i den sydlige del af Hørning. En ny skole i den sydlige del af byen kan give nye rekreative muligheder i den sydlige del af Hørning. eleverne give mere liv i midtbyen, modsat kan den ændrede elevsammensætning give mindre trafikstrøm af biler forbi midtbyen. En ny skole i den sydlige del af byen kan give nye rekreative muligheder i den sydlige del af Hørning. Samlet set vurderes dette scenarie planlægningsmæssigt at give den mindste påvirkning af det eksisterende miljø. 8. Kriterier/begrundelser for udvalgets prioritering Udvalget har prioriteret at arbejde med netop de 4 scenarier ud fra, at Udvalget finder at netop disse scenarier bedst vil kunne opfylde kravene til de fysiske rammer på skolen for en god og tidssvarende skole, som det er fastsat i Byrådets politik Fremtidens skole. Udvalget har lagt vægt på især følgende kriterier i prioriteringen: 9. Udvalgets anbefaling til Byrådet 20

21 Udvalgets anbefaling til Byrådet er i prioriteret rækkefølge Udvalget lægger vægt på, at brugerne børn, personale, forældre, andre brugere på skolen inddrages undervejs i udformning af det konkrete byggeprogram og i projekterings- og byggefasen. 21

22 Bilag Senarie 1a Bakkeskolen: Indtægt Udgift Salg af grund efter nedrivning Salg Skanderborgvej Salg Fregerslev boldbaner I alt Højboskolen: Indtægt Udgift Ombygning/renovering m2 ( mio) Nybygning m Rådgivning Forventet mistet indtægt Vester Alle I alt Drift Estimeret energi optimering, årlig besparelse Almindelig drift lærer og ledelse, årlig besparelse (Forudsætningen er nuværende tildelingsmodel) I alt årlig besparelse Senarie 1b 22

23 Bakkeskolen Indtægt Udgift Salg af grund efter nedrivning Salg Skanderborgvej Salg Fregerslev boldbaner I alt Højboskolen: Indtægt Udgift Endnu ikke tal for afvikling af Højboskolen Nybygning: Indtægt Udgift Nybygning m Rådgivning Grund til landbrugsjordspris m I alt Drift Estimeret energi optimering, årlig besparelse Almindelig drift lærer og ledelse, årlig besparelse (Forudsætningen er nuværende tildelingsmodel) I alt årlig besparelse Senarie 2 Bakkeskolen: Indtægt Udgift Salg af grund efter nedrivning Salg Skanderborgvej

24 Salg Fregerslev boldbaner I alt Højboskolen: Indtægt Udgift Ombygning/renovering m2 ( mio) Nybygning 200 m I alt Nybygning: Indtægt Udgift Nybygning m Rådgivning Grund til landbrugsjordspris m I alt Drift: Estimeret energi optimering, årlig besparelse Almindelig drift lærer og ledelse, årlig besparelse 0 (Forudsætningen er nuværende tildelingsmodel) I alt årlig besparelse Senarie 3 Bakkeskolen: Indtægt Udgift Renovering og ombygning m2 ( mio) Nedrivning 1500 m I alt

25 Højboskolen: Indtægt Udgift Renovering og ombygning m2 ( mio) Nybygget skole: Indtægt Udgift Nybygning m Rådgivning Grund til landbrugsjordspris m I alt Antallet af m2 er rettet fra til i forhold til tidligere version Fordele og ulemper: Giver ikke mulighed for indtægter ved salg af Bakkeskolen. (Muligvis kan Fregerslevvej boldbaner frasælges sammen med Skanderborgvej 9). 25