Referat. Plan- og Boligudvalget. Møde nr.: 3/2017 Dannet den: Tirsdag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 17:00-18:00

Transkript

1 Referat Plan- og Boligudvalget Møde nr.: 3/2017 Dannet den: Tirsdag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 17:00-18:00 Mødested: Rønnedevej Medlemmer Per Roos (hjpero) V Lisbeth Andersen (hjlika) A Mette Ahm-Petersen (hjmeta) A Timo Jensen (tije) V Anders Weber (anwe) O Torben Lollike (tlo) B Kisser Franciska Lehnert (hjkile) Fraværende Kisser Franciska Lehnert (hjkile) Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 27. marts Lokalplanstatus Forslag til udlæg af områder til boligbyggeri i planperioden for Kommuneplan Anlægsbevilling til Områdefornyelsen i Ringsted Bymidte - Byens Bånd Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til matrikulære sag Anlægsbevilling til støjvold ved afkørsel Tilbud om køb af lejet areal Forlængelse af lejekontrakt med kolonihaveforbundet (PBU) Pantsætning og stigning i afd. 1,2,3,4 og 14 i Andelsboligforeningen af Orientering om udbudsformer på anlæg i Orientering om udvalgets sager Anlægsbevilling til Helhedsplan for Ringsted Sport Center etape Regnskab for Overførsel af uforbrugte bevillinger til Orientering fra formand og direktør - marts

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 27. marts 2017 Åben sag Sagsid: 13/28198 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Godkendt med bemærkning om, at punkt 5 udsættes. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

4 Side 3 2. Lokalplanstatus Åben sag Sagsid: 17/3087 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1 Prioriteringsliste marts 2017 (29557/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Plan- og Boligudvalget besluttede den 20. maj 2014 at der foretages to årlige prioriteringer af rækkefølgen for udarbejdelsen af lokalplaner (i maj og november). Sagen fremlægges denne gang i marts, da der aktuelt er behov for politisk stillingtagen til prioriteringen af nye lokalplanønsker. Beskrivelse af sagen I henhold til Planlovens 13 stk. 7 skal en lokalplan udarbejdes, før der kan gennemføres større udstykninger, bygge- eller anlægsarbejder. Ligeledes skal Byrådet virke for Kommuneplanens gennemførelse. Eksempelvis ved udarbejdelse af lokalplaner der muliggør realiseringen af Kommuneplanen. I 2017 er følgende lokalplaner indtil videre blevet endelig vedtaget: X Erhverv og kultur på Odinsvej Herudover er lokalplan om Boliger i Sct. Hansgade p.t. i høring. Følgende lokalplaner i gang (skriveproces): Ridehallen Dampmøllen Udvidelser i Outlet AffaldPlus og jordkonteringsanlæg Boligudbygning i Kaserneområdet Brohuset Bygning på Torvet For følgende lokalplaner er der tæt dialog med henblik på snarlig igangsætning af en egentlig skriveproces: Feriehytter Skjoldenæsholm, indledende møde har været afholdt og der afventes materiale fra bygherre

5 Side 4 Erhvervsområde på Eventyrvej, hvor der forventes igangsætning så snart den nye planlov er trådt i kraft Nye emner på prioriteringslisten (bilag) er: Nonnedalen Sommersal ved Radiomuseet Gårdbiogasanlæg på Mulstrup Møllevej 10 Rent lovgivningsmæssigt vil det være muligt at sikre plangrundlagt for et gårdbiogasanlæg via enten en landzonetilladelse eller en lokalplan. Valget af plangrundlaget beror på en konkret vurdering. Det er vurderet, at projektet for Margrethegården ikke kræver ny lokalplan, og denne udgår derfor af prioriteringslisten. Projektet var tidligere prioriteret som nummer 15 på prioriteringslisten. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at udarbejdelsen af lokalplanerne går planmæssigt. Efter en indkøring af nye medarbejdere kan det nu ses, at flere lokalplaner er undervejs og kan forventes vedtaget inden udgangen af 2017, ligesom flere ligger klar til egentlig igangsætning. På baggrund af de indkomne og eksisterende lokalplaner på listen vurderer administrationen, at der er et øget pres og efterspørgsel på nye lokalplaner. Mange af disse lokalplaner er af en større skala og kompleksitet, som generelt tager længere tid og flere ressourcer pr. lokalplan. Det gælder både den indledende dialog samt selve udarbejdelsen af lokalplanen. I henhold til den nævnte sag om biogasanlæg på Mulstrup Møllevej kan man rent lovgivningsmæssigt godt godkende anlægget via en landzonetilladelse, hvilket vil betyde, at denne sag vil kunne udtages af lokalplanlisten. Det er dog samtidig administrationens vurdering, at det mest robuste grundlag for virksomheden skabes ved at udarbejde lokalplan. Det skyldes bl.a., at det giver bygherre et væsentligt mere stabilt plangrundlag, som ikke skal tilpasses løbende ved eventuelle ændringer af anlægget. Derudover risikerer anlægget at blive forsinket mærkbart, hvis en eventuel landzonetilladelse påklages. Endelig vil anlægget have en væsentlig indvirkning på natur og landskab, hvilket også tilsiger en mere robust planmæssig ramme, som kan skabes via en lokalplan. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at administrationens anbefalede prioriteringsliste for lokalplaner vedtages, 2. at der udarbejdes lokalplan for biogasanlæg på Mulstrup Møllevej. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert

6 Side 5

7 Side 6 3. Forslag til udlæg af områder til boligbyggeri i planperioden for Kommuneplan Åben sag Sagsid: 17/4512 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - FAKTA ARK FOR BESSKOVEN.pdf (26496/17) 2 Bilag 2 - FAKTA ARK FOR HULEMARKEN.pdf (26497/17) 3 Bilag 3 - FAKTA ARK FOR BAKKEGÅRDSOMRÅDET.pdf (26492/17) 4 Bilag 4 - FAKTA ARK FOR LANGMOSEN.pdf (26494/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til hvilke områder til boligformål, der skal indarbejdes i forslag til Kommuneplan Beskrivelse af sagen I forbindelse med arbejdet med den kommende kommuneplan, er der udarbejdet en oversigt over det forventede behov for nye boliger i den kommende planperiode Det opgjorte behov svarer cirka til det antal nye boliger, der kan bygges i allerede udlagte områder i Ringsted Kommune. Kommunalt ejede arealer Privat ejede arealer I alt Kommuneplanlagte arealer Lokal- og kommune-planlagte arealer Ringsted by Byzonebyer De nye almene byggerier, der i øjeblikket bliver planlagt og projekteret, indgår i det samlede antal nye boliger med 291 boligenheder. Arealer i kommuneplanen kan være udlagt på følgende to måder: 1. Areal udlagt med rammebestemmelser: Areal, der er geografisk defineret. Kommuneplanen indeholder bestemmelser for området om anvendelsens art fx bolig, erhverv, offentlige formål bebyggelsesprocent hvor meget der må bygges i området / på den enkelte grund

8 Side 7 bebyggelsens højde i meter antallet af etager hvilken miljøklasse virksomheder må have (erhverv) 2. Areal udlagt som perspektivområde: Areal, der er geografisk defineret, og anvendelsen af området er beskrevet fx boligformål. Kommuneplanen indeholder ikke yderligere bestemmelser om områdets anvendelse. Et perspektivområde kan ikke umiddelbart planlægges og anvendes til udbygning. Status for perspektivområdet skal ændres ved kommuneplantillæg til rammeområde med rammebestemmelser. På Byrådets seminar den 8. januar 2017 blev 4 potentielle boligområder besøgt og gennemgået. De 4 områder bliver gennemgået nedenfor. I forbindelse med det videre arbejde med Kommuneplan skal det afgøres, hvordan rækkefølgen for de kommende boligudbygninger skal være. Der er stadig ubebyggede arealer i Kaserneområdet, som der p.t arbejdes med at få lokalplanlagt, så grundene kan sælges. Besskoven (Bilag 1): I arealerne til nye boliger indgår to arealer, som er udlagt til boligbebyggelse dels ved Benløse og dels nordvest for Benløse. Disse 2 områder kan anvendes til et samlet område til boliger ved Fluebæksvej / Smålodsvej i Benløse (se fig.1). Der kan på grundlag af de to områder udlægges et område med et areal på i alt m 2. En trafiktælling fra 2016 viser, at der dagligt kører næsten 300 lastbiler på Smålodsvej, som giver anledning til at overveje trafiksikkerhedsmæssige tiltag med henblik på at samtænke transportbehovet for henholdsvis områdets erhvervsvirksomheder og eventuelt nye boligbebyggelser i området. Figur 1: Besskovens placering og omtrentlige udstrækning. Hulemarken (Bilag 2) I arealerne til nye boliger indgår et areal, som p.t. er udlagt til boligbebyggelse syd for Køgevej og øst for Østre Ringvej. Dette udlæg indgår i Kommuneplan med rammebestemmelser til boliger (se fig. 2). Arealet er på m 2, og kan forblive udlagt til boligformål, kan ændres til perspektivområde eller kan udlægges til andre formål. Området ligger omgivet af jernbane og to trafikerede veje, og derfor er støjen umiddelbart ret høj. Der skal således foretages afværgeforanstaltninger i forhold til støj, for at området kan anvendes til boligformål.

9 Side 8 Figur 2: Hulemarkens placering og omtrentlige udstrækning. Bakkegårdsområdet (Bilag 3): Dette areal indgår ikke i det samlede areal der p.t. er udlagt til boliger. En del af område er udlagt som perspektivområde til fremtidig byudvikling. Områder til fremtidig byudvikling beskriver den forventede byudviklingsretning efter planperioden (12 år). Arealet er på m 2. Arealet kan forblive delvist udlagt som perspektivområde, det samlede areal kan udlægges som perspektivområde, eller det kan udlægges som rammeområde til boligformål. Hvis arealet skal udlægges helt eller delvist som rammeområde, skal status for andre områder ændres til perspektivområde, eller andre områder skal helt tages ud af planlægningen. Administrationen har ikke kendskab til, at ejere/udviklere har konkrete ønsker om at udnytte området til boligudbygning. Såfremt området skal udlægges som et rammeområde til boligudbygning, skal status for et andet areal ændres til perspektivområde. Figur 3: Bakkegårdområdets placering og omtrentlige udstrækning. Langmosen (Bilag 4): Dette areal er et helt nyt areal, der ikke tidligere har været planlagt. Ejeren har henvendt sig med ønske om at anvende arealet til boligformål. Arealet er på m 2. Arealet kan udlægges helt eller delvist som perspektivområde, eller helt eller

10 Side 9 delvist som rammeområde til boligformål. Hvis arealet skal udlægges helt eller delvist som rammeområde, skal status for andre områder ændres til fra rammeområder til perspektivområde, eller andre områder skal helt tages ud af planlægningen. Figur 4: Langmosens placering og omtrentlige udstrækning. Inddragelse og høring Resultatet af nærværende sag vil indgå i det kommende forslag til Kommuneplan , der vil blive udsendt i høring eventuelt med mulighed for borgermøde. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at området Besskoven vil kunne udlægges ved at ændre de eksisterende rammeområder til Benløse Skovby. Området vurderes til at være velegnet til boligudbygning, idet det er placeret tæt på eksisterende servicefunktioner, som skole og institution samt dagligvarehandel. Der eksisterer infrastruktur i form af vejbetjening frem til området og kollektiv trafik i nærområdet. Byskovskolen har plads til eventuelle nye elever fra området. Trafiksikkerheden kunne forbedres, hvis der etableres trafikstier direkte fra området til skolen. Lokalplanlægningen for området vil kunne igangsættes, når udbygningen af Kaserneområdet er færdig. Administrationen vurderer endvidere, at området Hulemarken med fordel vil kunne bevares udlagt til boligformål altså med den samme status, som den har i den nuværende kommuneplan. Området vil så kunne tages i brug til boliger, hvis der kan etableres afværgeforanstaltninger, der bringer støjen ned. Den endelige støj er ikke kendt endnu, idet jernbanetrafikken forventes forøget, når den nye linje til Køge tages i brug formentlig i Det er desuden administrationens vurdering, at Bakkegårdsområdet mest hensigtsmæssigt vil kunne indgå i Kommuneplan med en status af perspektivområde. Området har ingen intern infrastruktur, og ingen infrastruktur til det eksisterende vejnet der kan anvendes til et stort boligområde. Områdets sammenhæng med de arealer på hver side af åen, som indeholder rekreative områder giver en værdifuld placering, idet den direkte boligmæssige sammenhæng til byen dog også brydes af disse rekreative områder.

11 Side 10 I relation til Langmosen vurderer administrationen, at området vanskeligt lader sig udlægge til boligformål. Placeringen af jernbanen nord for området i kote 36 (36 meter over havet) sammenholdt med områdets placering i kote giver ringe mulighed for at lave afværgeforanstaltninger i forhold til støjen fra jernbanen. Dette område er ikke i forvejen udlagt i kommuneplanen. Områdets sammenhæng med de arealer på hver side af åen, som indeholder rekreative områder giver en værdifuld placering, idet den direkte boligmæssige sammenhæng til byen dog også brydes af disse rekreative arealer. Administrationen vurderer samlet set, at behovet for boligudbygning er imødekommet med de eksisterende og ændrede muligheder for boligudbygning i Ringsted Kommune. Administrationen vurderer, at der vi være plads til eventuelle børn fra alle de nævnte områder i de kommunale institutioner, som skole og daginstitution. Med hensyn til andre institutioner, som fx plejehjem, giver opførelse af nye boliger ikke øgede behov. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at området Besskoven udlægges til et samlet rammeområde til boligformål i Kommuneplan , 2. at området Hulemarkens status ikke ændres i forhold til Kommuneplan , således at området forbliver udlagt som et rammeområde til boligformål, 3. at Bakkegårdsområdets status som delvist udlagt til perspektivområde ikke ændres i forhold til Kommuneplan , 4. at området Langmosen ikke udlægges til boligformål eller perspektivområde i Kommuneplan , 5. at rækkefølgen for etablering af boliger i Ringsted Kommune i Kommuneplan bliver: Kaserneområdet færdigudbygges Besskoven Hulemarken Bakkegårdsområdet Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Anders Weber

12 Side Anlægsbevilling til Områdefornyelsen i Ringsted Bymidte - Byens Bånd Åben sag Sagsid: 14/17771 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Byens Bånd af We Make Space komprimeret.pdf (32231/17) 2 Byens Bånd af VIGØR.pdf (32228/17) 3 Byens Bånd af Møller og Grønborg.pdf (32230/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til anlægsbevilling til Områdefornyelsen i Ringsted Bymidte delprojektet Byens Bånd. Beskrivelse af sagen Byens Bånd er en strækning på ca. 1,6 km fra Ringsted station i syd til Torvet og fra Ringsted Outlet i nord til Torvet. Arbejdet med Byens Bånd ligger som delprojekt under områdefornyelsesprogrammet fra Formålet er at synliggøre ruten, så der på den ene side konkret markeres en tydelig rute gennem byen, og på den anden side tiltrækkes besøgende og borgere. I 2016 godkendte Byrådet en revideret projektplan for Områdefornyelsen, hvor der arbejdes med færre, men større delprojekter (Byrådsmøde 11. januar 2016). Som en del af Områdefornyelsen er Byens Bånd underlagt kriterier om borgerinddragelse om, at tilgangen skal være både fysisk, social og kulturel. Fokusområder for Byens Bånd Indsatserne for Byens Bånd følger to spor. I det ene spor opdeles indsatserne geografisk i Byens Bånd Syd, Midt og Nord. Områderne har meget forskellige karakteristika og målgrupper og kræver dermed særskilte indsatser. I det andet spor arbejdes med indsatser kaldet Stjernedrys og Trædesten langs hele Byens Bånd. Stjernedrys er mindre elementer, som skal skabe genkendelighed og sammenhæng langs hele Byens Bånd, mens Trædestenene kan være elementer, som taktisk placeres på steder, hvor der kan opstå tvivl om retningen. Eksempelvis mellem overgangen fra Sjællandsgade og Tinggade eller i overgangen fra Nørretorv op mod torvet. Udover de konkrete fysiske indsatser arbejdes der også hen mod en temalokalplan for Byens Bånd og en designmanual, som vil sikre Byens Bånd i kommende projekter, så ruten i fremtiden bevares og understreges yderligere.

13 Side 12 Idéforslag til det videre arbejde med Byens Bånd Administrationen har indenfor den eksisterende bevilling og i samarbejde med Klimatilpasning Sjællandsgade indhentet 3 idéforslag til koncept og fysiske udtryk for Byens Bånd. Samarbejdet med Klimatilpasning Sjællandsgade skal sikre kontinuitet. Områdefornyelsens indsatser kan dermed skabe grundlag for de kommende anlæg i Sjællandsgade, som forventes igangsat i 2020, i samarbejde med Ringsted Forsyning. Idéforslagene er udarbejdet af de tre konsulentbureauer WeMakeSpace (bilag 1), ViGør (bilag 2) og Møller & Grønborg (bilag 3) og viser stor variation i mulighederne for Byens Bånd. Nedenfor gengives nogle af de mange idéer fra de tre forslag: Grønne gadeforløb, der henviser til kommunens grønne områder. (Møller & Grønborg) Etablering af byport på strategiske steder på Byens Bånd (Møller & Grønborg) Markering af Byens Bånd med røde former i belægning og inventar. (ViGør) Interaktive tavler ved både Station og Outlet (ViGør) Alsidigt byrumsmøbel, der lægger op til aktivitet, ophold, lysinstallation mv. (WeMakeSpace) Åbne op for Mindelunden.(Møller & Grønborg, WeMakeSpace) Aktivering af tunnel og overgangen til Outlet. (ViGør, WeMakeSpace)

14 Side 13 Det videre forløb Nogle af de konkrete fysiske indsatser skal igangsættes allerede i 1. halvår 2017, mens andre kræver en proces før selve etableringen kan ske i 2. halvår. Derfor ønskes igangsat to konkrete inddragelsesprocesser: 1) Laboratorium for Byens Bånd Byens Bånd Syd (Sjællandsgade). I og med at Sjællandsgade afventer det større klimatilpasningsprojekt, er strækningen ideel til at igangsætte forskellige midlertidige og eksperimenterende initiativer. Med simple og relativt billige løsninger kan effekterne af små ændringer i bybilledet undersøges, før der arbejdes videre med mere permanente ændringer i byrummene. Der etableres en række midlertidige elementer langs strækningen Sjællandsgade. Elementerne kan flyttes rundt eller fjernes og skal fungere som afprøvning af forskellige løsninger i 1:1-skala og dermed som en slags direkte involvering af borgere, der bevæger sig på strækningen. De konkrete tiltag vil være: Markering på belægning som tydeliggørelse af Byens Bånd og forbedring af trafiksikkerhed mv. Byrumselementer i form af grønne bede og kunstneriske installationer. Multifunktionelt byrumsmøbel med plads til ophold, beplantning, bevægelse og rumdannelse på specifikke gadehjørner. Åbne op for Mindelunden langs Sjællandsgade for at invitere til ophold og fordybelse. 2) Inddragelse af interessenter Byens Bånd Midt og Nord. Denne del vil have en mere traditionel inddragelse af interessenter i området forud for konkrete tiltag. Gennem fokusgrupper og workshops inddrages relevante aktører i området (især grundejere, Ringsted Outlet, Ringstedet og handelsstandsforeningen) aktivt i idéudviklingen. Formålet er at komme frem til konkrete forslag, der kan sikre et tydeligere Byens Bånd. Disse forslag vil blive forelagt til politisk behandling. Omdrejningspunkterne for denne proces vil være: Styrkelse af ophold, leg og bevægelse i byrummene. Grønne og intime gaderum, der understøtter handlen. Trafiksikkerhed, tilgængelighed og tryghed. Særligt fokus på overgangene mellem Nørregade, Nørretorv og Ringsted Outlet. Særligt fokus på Stjernedrys og Trædesten til at markere Byens Bånd. Fordeling af midler Der søges konkret bevilling til de to nævnte processer i hhv. Syd og Midt/Nord: Byens Bånd Syd (Laboratorium): kr. Midlerne vil være til konkrete midlertidige forsøg samt interne honorarmidler i forbindelsen med borgerinddragelsen. Byens Bånd Midt/Nord (interessentinddragelse): kr. Heraf vil størstedelen være til honorarmidler til håndtering af borgerinddragelsen. Der arbejdes sideløbende med fysisk markering og kommunikation, fx ved etablering af infoskærme. Inddragelse og høring Under en områdefornyelse er der krav om inddragelse af borgere og interessenter i udviklingen og eventuelt driften af projekterne herunder.

15 Side 14 På nuværende tidspunkt er der allerede sket inddragelse af unge fra Campus Skolen i forbindelse med en workshop samt inddragelse af borgere under Ringsted Natten. Idéer og kommentarer herfra indgår på forskellig vis i de tre nævnte idéforslag. I den videre proces frem mod konkrete anlæg vil inddragelse af grundejere, borgere og interessenter være helt central. Som beskrevet, vil inddragelsen for Byens Bånd Syd foregå gennem en vekselvirkning mellem konkrete midlertidige forsøg og dialog med borgere. For Byens Bånd Nord og Midt vil inddragelsen fokusere på dialog med fokusgrupper. Økonomi Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på kr. Der er i alt afsat 2,0 mio. kr. til delprojektet Områdefornyelsen i Ringsted Bymidte, Byens Bånd af det samlede rådighedsbeløb på i alt 9,0 mio. kr. til Områdefornyelsen i Ringsted Bymidte. I løbet af 2017 vil der løbende søges bevilling til realisering af de konkrete projekter, som borgerinddragelsesprocesserne medfører. Vurdering Arbejdet med Byens Bånd er væsentligt for at binde byen tydeligere sammen for både borgere og besøgende, og ikke mindst for at forløse det store potentiale, der ligger i Ringsted Outlets mange besøgende. Projektet med Byens Bånd vurderes således at have stor betydning for de fremadrettede muligheder for handels- og bylivet i Ringsted By. Arbejdet med at realisere konkrete tiltag til at markere Byens Bånd bør ske på baggrund af stærke inddragelsesprocesser, herunder de hidtidige borgerinddragelsesprocesser, de 3 idéforslag og i tæt dialog med relevante interessenter og grundejere, med henblik på realisering af konkrete tiltag. Det er desuden vurderingen, at delprojektet Byens Bånd i kraft af den tidsmæssige og økonomiske ramme hovedsageligt vil kunne rumme mindre tiltag, der enten kan stå alene, lægge kimen eller vise retningen for potentielle fremtidige projekter, afhængigt af det politiske fokus. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling på kr. til gennemførsel af de to nævnte inddragelsesprocesser under Byens Bånd, 2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Anders Weber

16 Side Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til matrikulære sag Åben sag Sagsid: 16/17914 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 Deklaration om nedrivning (101184/16) 2 Bilag 2 Anmodning fra Vettterslev-Høm Borgerforening om nedrivning. (33180/17) 3 Bilag 3 Anlægsbudget.pdf (142768/16) 4 Bilag 4 Vedr. Lade på Næstvedvej Næstvedvej 294.docx (172050/16) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til, om lade beliggende på Næstvedvej 294 skal bibeholdes, eller om den skal rives ned. Derudover fremlægges sagen med henblik på at tage stilling til anlægsbevilling samt til afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen. Beskrivelse af sagen Kommunen købte i 2008 hele ejendommen Næstvedvej 294 med henblik på byudvikling. Kommunen valgte dog umiddelbart efter at frasælge stuehus, staldbygninger samt et mindre jordstykke. Ved den deraf følgende matrikulære udstykning af bygningerne blev der placeret et skel gennem en ladebygning på ejendommen. Et skel må ikke gå gennem en bygning, så kommunen påtog sig derfor, ved en tinglyst deklaration, at sørge for nedrivning af den pågældende lade. Deklarationen med tilhørende kort vedlægges som Bilag 1. Nedrivningen er endnu ikke blevet gennemført, og administrationen har nu modtaget en henvendelse fra Vetterslev-Høm Borgerforening med anmodning om, at nedrivningen foretages, så der kan skaffes bedre indkik til kirken. Borgerforeningens henvendelse vedlægges som Bilag 2. Administrationen vurderer dog, at der er to løsningsforslag, hvoraf den ene er at rive laden ned, mens den anden er at bibeholde laden: 1. Administrationen har indhentet priser for nedrivning. På denne baggrund er der udarbejdet et anlægsbudget, der vedlægges som Bilag 3. Budgettet viser, at nedrivning mv. vil koste kr ,-. Ved nedrivningen skal der tages hensyn til, at der er asbest i taget, ligesom der skal ske genopretning af mur, terræn og opsætning af port.

17 Side Administrationen har ligeledes søgt at afdække andre løsningsforslag, så som at flytte skellinje Bilag 4. Administrationen har vurderet, at en sådan løsning vil koste omkring kr ,- til landinspektør, tinglysning mv. Skellinjen vil blive flyttet, sådan at laden holder sig inden for matriklen samtidig med, at vi sikre at den vestlige og sydlige del af laden overholder kravene til brandklasse 2 jf. Bilag 4. Ved en sådan løsning vil deklarationen blive slettet, mens der i stedet vil ske en ændring af skellets placering. I forhold til beboerne af Næstvedvej 294, 4100 Ringsted er der informeret om begge løsninger, og de er både parat til at rydde laden for deres ting således, at arbejdet kan udføres, ligesom de er positivt stemt for at overtage laden ved en flytning af skel. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Der søges en anlægsbevilling til udgifter på kr. til flytning af skel mv. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til nedrivning af laden. Anlægsbevillingen foreslås i stedet finansieret fra Byudviklingsfonden i overensstemmelse med Kasse- og Regnskabsregulativet pkt. 3.3 om køb og salg af fast ejendom. Vurdering Det er administrationens vurdering, at det forelagte anlægsbudget og omkostningsberegningen er rimelig i forhold til arbejdets udførelse. Administrationen vurderer yderligere, at på trods af enkelte borgers og Vetterslev-Høm Borgerforenings ønske, findes der ikke behov for at rive laden beliggende på Næstvedvej 294 ned. Laden har været placeret på lokationen i flere årtier. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,150 mio.kr. til flytning af skel på Næstvedvej 294, 2. at anlægsbevillingen finansieres ved, at der afsættes et rådighedsbeløb på 0,150 mio.kr. til flytning af skel på Næstvedvej 294, som dækkes via Byudviklingsfonden. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Sagen udsættes. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Anders Weber

18 Side Anlægsbevilling til støjvold ved afkørsel 36 Åben sag Sagsid: 16/26880 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til anlægsbevilling til rådgiver, forundersøgelse for projektering og bygherreprojekt, inden udarbejdelse af lokalplan for støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36. Beskrivelse af sagen På Budget 2017 blev der afsat et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til anlæg af en støjvold nord for motorvejen, vest for afkørsel 36. Inden anlægsarbejdet kan igangsættes skal der udarbejdes en lokalplan for området. Forud for lokalplanarbejdet er det nødvendigt at få lavet et bygherreprojekt, der beskriver intentionen med anlæg af støjvolden. Der ansøges derfor om frigivelse af et beløb på 0,3 mio. kr. til rådgiver, forundersøgelse for projektering og bygherreprojekt. Kortet viser arealet hvorpå støjvolden skal etableres.

19 Side 18 Estimeret tidsplan: For- og bygherreprojektet for støjvoldens placering forventes færdig i sommeren 2017 (juli). Derefter udarbejdes lokalplan, hvor opstart afhænger af lokalplanens prioritering på listen. Efter vedtagelse af lokalplanen kan arealet erhverves og projektering igangsættes. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Der er afsat et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til anlægsprojektet Støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36. Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 0,3 mio. kr. til rådgiver, forundersøgelse for projektering og bygherreprojekt. Vurdering Administrationen vurderer, at det, på grund af arbejdet med at udarbejde nødvendig bygherreprojekt og forprojektering, for at kunne udarbejde en lokalplan for projektet med etablering af en støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36, er nødvendigt at inddrage en rådgiver med særlig ekspertise på dette område. Begrundelsen herfor er, at forslag til placering og dermed virkning af støjvolden kræver udførelse af særlige beregninger og modeller for placering og virkning overfor støj. Dette arbejde vil kunne gennemføres frem til sommeren Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,3 mio. kr. til etablering af et bygherreprojekt til brug for udarbejdelse af en lokalplan.til anlægsprojektet Støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36

20 Side at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Anders Weber

21 Side Tilbud om køb af lejet areal Lukket sag Sagsid: 17/3112 Sagen afgøres i: Byrådet

22 Side Forlængelse af lejekontrakt med kolonihaveforbundet (PBU) Åben sag Sagsid: 16/4148 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: 1 Bilag 1 - Henvendelse fra kolonihaveforbundet. (143710/16) 2 Bilag 2 - Gældende lejekontrakt med kolonihaveforbundet (143716/16) 3 Bilag 3 - Ny lejekontrakt med Kolonihaveforbundet. (143741/16) 4 Bilag 4 - Mail fra Kolonihaveforbundet af (171048/16) 5 Bilag 5 - Lejekontrakt med Kolonihaveforbundets Ringsted Kreds.pdf (31777/17) 6 Bilag 6 - Kolonihaveforbundet godkendelse af lejekontrakt (31832/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Kolonihaveforbundet har den 11. februar 2016 henvendt sig til administrationen bilag 1, på vegne af kolonihaveforbundets Midt- og Østsjællands Kreds, om en forlængelse af lejekontrakten for havekolonier gældende fra den 1. januar Sagen fremlægges til stillingstagen om forlængelse af lejekontrakten for kolonihaver som følge af henvendelsen. Beskrivelse af sagen Den oprindelige kontrakt, der udløber den 31. december 2016, blev indgået i 1987, hvortil der i 1993 blev tilføjet et tillæg for 2. etape af Hjortemosen. Den 5. maj 2014 pkt. 23 godkendte Økonomiudvalget en ændring af byggereglerne i punkt 12, hvormed der blev underskrevet en ny kontrakt bilag 2. Kontrakten omfatter kolonihaveforeningerne Hjortemosen, Heimdal, Rønnedestien, Balstrupvænge, Ærtevangen, Virkelyst og Kildebo, der alle er medlemmer af Kolonihaveforbundet og Kolonihaveforbundets Midt- og Østsjællands Kreds. Siden administrationen modtog henvendelsen i februar måned, har der været en dialog mellem Kolonihaveforbundet og administrationen om kontrakten. Kolonihaveforbundets anmodning om at få tilføjet tekst om vurderingsregler og ventelister er imødekommet ud fra den ønskede tekst, idet teksten derved lever op til gældende regler for området.

23 Side 22 Essensen af rettelserne/tilføjelserne er: punkt 1, Køgevej afd. II, navnet er ændret til Rønnedestien, da kolonihaveforeningen har skiftet navn, punkt 4 og 5, lejekontraktens varighed er sat til 30 år gældende fra 1. januar december 2046 ligesom den tidligere kontrakt, er rettet, punkt 5 og 6, henvisning til kolonihavelovens bestemmelser ved nedlæggelse og eller delvis nedlæggelse af kolonihaver er tilføjet, punkt 12, punktet om grunde over 200m² må bebyggelsen maximalt udgøre 40m², er rettet efter ønske fra kolonihaveforbundet fra grunde over 200m² må grunden bebygges med 10 %, dog maksimalt 40m², punkt 12, sokler/fundament, er tilføjet som særskilt punkt, punkt 14, vurdering af kolonihavehuse, er tilføjet, punkt 15, spildevand, er tilføjet, punkt 17, regulering af lejen er ændret fra at ske efter kapitelstakst til efter Danmarks Statistiks offentliggjorte forbrugerprisindeks for oktober måned, punkt 18, ventelister, er tilføjet, punkt 21, underskrift er rettet til forbundets formand underskriver i stedet for kredsens formand, efter ønske fra kolonihaveforbundet. Gennem hele kontrakten er der konsekvensrettet fra Ringsted Kreds til Midt- og Østsjællands Kreds. Den nye lejekontrakt er tilrettet, så den lever op til bestemmelserne i kolonihaveloven og kolonihaveforbundets vurderingsregler. Udkast til ny lejekontrakt med ny tekst kan ses som bilag 3. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at kontrakten mellem Ringsted Kommune og Kolonihaveforbundets kreds hidtil ikke har givet problemer for kommunen. Administrationen har ingen planer om eller interesse i at anvende de omhandlende kolonihaveområder til andet formål. Administrationen vurderer, at det er godt at få gjort lejekontrakten tidssvarende, og at kolonihaveforbundets henvendelse om forlængelse af kontrakt for en ny 30 årig periode bør imødekommes. Indstilling Direktionen indstiller, at kontrakten godkendes, som den foreligger i bilag 3. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den Sendes tilbage til yderligere behandling.

24 Side 23 Supplerende sagsfremstilling Økonomiudvalget sendte sagen tilbage til administrationen den 29. november 2016 til yderligere behandling. Administrationen har efter publicering af dagsordenen til Plan- og Boligudvalget den 28. november 2016, punkt 3 modtaget endnu et ønske fra Kolonihaveforbundet pr. mail den 17. november 2016, om tilføjelse af mulighed for etablering af samletanke i kolonihaverne, ansøgningen fremgår af bilag 4. Administrationen har været i dialog med Ringsted Forsyning, da opkrævning af samletanke sker hos Ringsted Forsyning. De enkelte havekoloniforeninger ligger på én matrikel og er dermed ikke registreret som særskilt ejendom i BBR. Dette betyder, at Ringsted Forsyning ved opkrævning for tømning af spildevandstanke skal opkræve hos lejeren. Såfremt en lejer/kolonihaveejer ikke betaler for opkrævning af spildevandstank, vil kravet automatisk blive videresendt til opkrævning af kommunen, da kommunen er ejer af matriklen. Administrationen har taget højde for problemstillingen ved at sikre sig i kontrakten, at kolonihaveforbundet afholder de udgifter, der er forbundet med etablering af samletanke og hæfter for eventuelle krav, der ikke betales af den enkelte kolonihave ejer. Administrationen har tilpasset teksten om etablering af spildevandstanke i en ny kontrakt, se bilag 5 her er punkt 15, spildevand ændret til følgende tekst: Kolonihaveforeningerne er ikke omfattet af Ringsted Kommunes spildevandsplan. De enkelte kolonihaver må ikke udlede spildevand, dog kan der etableres samletank efter de gældende regler herom. Udgifter forbundet med etablering af samletanke samt opkrævning af tømning er Ringsted Kommune som ejer uvedkommende. Kolonihaveforbundet afholder de udgifter, der er forbundet med etablering af samletanke og hæfter for eventuelle krav, der ikke betales af den enkelte kolonihave ejer. Direktionen indstiller, at kontrakten godkendes, som den foreligger i bilag 5. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Sagen udsættes. Ej til stede: Mette Ahm-Petersen Supplerende sagsfremstilling Plan- og Boligudvalget udsatte den 23. januar 2017 pkt. 4 sagen og sendte den tilbage til administrationen til yderligere behandling. Administrationen har den 24. januar 2017 haft lejekontrakten, som den foreligger i bilag 5, til høring hos Kolonihaveforbundet. Kolonihaveforbundet har godkendt lejekontraktens indhold, godkendelsen fremgår i bilag 6. Direktionen indstiller, at kontrakten godkendes, som den foreligger i bilag 5. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Punktet blev udsat Supplerende sagsfremstilling Efter anmodning fra administrationen udsatte Plan- og Boligudvalget den 27. februar 2017 pkt. 2 sagen og sendte den tilbage til administrationen til yderligere behandling. Dette skyldes en fornyet henvendelse fra Kolonihaveforbundet, der gjorde opmærksom på, at de havde yderligere bemærkninger til lejekontraktens indhold i 15 om spildevandstanke.

25 Side 24 Administrationen har forhandlet kontraktens indhold på plads med Kolonihaveforbundet og haft kontakten til godkendelse, som den foreligger i bilag 5, godkendelsen fremgår i bilag 6 hvor punkt 15, spildevand er ændret til følgende tekst: Kolonihaveforeningerne er ikke omfattet af Ringsted Kommunes spildevandsplan. De enkelte kolonihaver må ikke udlede spildevand, dog kan der etableres samletank i de enkelte haver efter de gældende regler herom. Udgifter forbundet med etablering af samletanke samt opkrævning af tømning er Ringsted Kommune som ejer uvedkommende. Den enkelte kolonihave lejer afholder de udgifter, der er forbundet med etableringen af samletanken, tømning og afgiften til forsyningsselskabet. Hvis kolonihave lejeren ikke betaler afgiften til forsyningsselskabet hæfter Kolonihaveforeningen. Direktionen indstiller, at kontrakten godkendes, som den foreligger i bilag 5. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Anders Weber

26 Side Pantsætning og stigning i afd. 1,2,3,4 og 14 i Andelsboligforeningen af 1941 Åben sag Sagsid: 17/5592 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1 Kollektiv råderet afd.1,2,3,4,14.pdf (33363/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Andelsboligforeningen af 1941 søger om tilladelse til yderligere pantsætning og lejeforhøjelse i afdelingerne 1,2,3,4 og 14, bilag, i medfør af reglerne om kollektiv råderet. Beskrivelse af sagen I henhold til støttereglerne i Lov om almene boliger, er der åbnet mulighed for, at den enkelte lejer bl.a. kan få udskiftet sit køkken mod en lejeforhøjelse (Kollektiv råderet). Det foregår på den måde, at afdelingen/boligforeningen forestår de fysiske arbejder og optager lån til finansiering af udgifterne. Lejeren betaler den fule ydelse på lånet som en lejestigning. Det vil sige en individuel løsning uden indflydelse på afdelingens øvrige lejere. I henhold til støttereglerne er det ikke tilladt, at iværksætte huslejestigninger på over 5 % uden kommunens tilladelse. Det samme gælder pantsætning af almene boligafdelinger. Andelsboligforeningen af 1941 søger om tilladelse til udskiftning af køkkener i følgende afdelinger: Afdeling 1, beliggende Brogade Totaludskiftning af køkken med et maksimum på kr. En lejestigning på maksimal 515 kr. pr. måned, svarer til en stigning på 12,4 %. Stigningen er basseret på et 15 årigt realkreditlån. Projektets maksimale er skønnet til 0,715 mio.kr., men forventet på 0,650 mio. kr. Det oplyses, at køkkenerne er overvejende fra 1941, men i god stand om end ikke tidssvarende. Afdeling 2, beliggende Brogade Totaludskiftning af køkken med et maksimum på kr. En lejestigning på maksimal 515 kr. pr. måned, svarer til en stigning på 12,4 %. Stigningen er basseret på et 15 årigt realkreditlån. Projektets maksimale er skønnet til 0,715 mio.kr., men forventet på 0,520 mio. kr. Det oplyses, at køkkenerne er overvejende fra 1945, men i god stand om end ikke tidssvarende. X

27 Side 26 Afdeling 3, beliggende Brogade 18-20/Sjællandsgade Totaludskiftning af køkken med et maksimum på kr. En lejestigning på maksimal 515 kr. pr. måned, svarer til en stigning på 11,0 %. Stigningen er basseret på et 15 årigt realkreditlån. Projektets maksimale er skønnet til mio.kr. Det oplyses, at der er 20 oprindelige køkkener, resten er skiftet siden midten af 80 erne. Det forventes at ca. 25 lejemål vil udskifte til nyt køkken. Afdeling 4, beliggende Jørgen Roedsvej 1-7. Totaludskiftning af køkken med et maksimum på kr. En lejestigning på maksimal 515 kr. pr. måned, svarer til en stigning på 10,4 %. Stigningen er basseret på et 15 årigt realkreditlån. Projektets maksimale er skønnet til 0,650 mio.kr. Det oplyses, at køkkenerne er overvejende fra 1949, men i god stand om end ikke tidssvarende. Afdeling 14, beliggende Abelsvej Totaludskiftning af køkken med et maksimum på kr. En lejestigning på maksimal 600 kr. pr. måned, svarer til en stigning på 10 %. Stigningen er basseret på et 15 årigt realkreditlån. Projektets maksimale er skønnet til 0,650 mio.kr. Det oplyses, at køkkenerne er overvejende fra 1980 erne med skift af låger ca. 1990, men i god stand om end ikke tidssvarende. Det er bemærket, at såvel afdelingsbestyrelserne som boligforeningens bestyrelse har godkendt ordningen. Kommunen forudsætter ikke at skulle foretage yderligere godkendelser, heller ikke af byggeregnskaber, forudsat at de ansøgte økonomiske kriterier overholdes. Det er endvidere forudsat, at pantsætningen kan gennemføres uden kommunegaranti. Inddragelse og høring Ingen Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen har hæftet sig ved, at beboerdemokratiet har godkendt ordningen, samt at den yderligere pantsætning ikke kræver kommunegaranti. Det vurderes, at huslejestigningerne ikke vil give udlejningsproblemer, da det er et beboerønske, ej heller ved genudlejning. Der er ikke udlejningsvanskeligheder i afdelingerne. Det bemærkes endvidere, at boligforeningen ved fraflytninger, ikke iværksætter arbejder før ny lejer har givet sit tilsagn. Det vurderes, at kommunens risiko i forhold til de tidligere givne garantier ikke forøges, da afdelingerne er i fuld drift uden udlejningsvanskeligheder. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives tilsagn til yderligere pantsætninger i afdelingerne 1, 2, 3, 4 og 14 hos Andelsboligforeningen af 1941, i medfør af 29 stk. 1 i Lov om almene boliger, 2. at der gives tilladelse til lejestigning på mellem kr. pr. måned pr. bolig i afdelingerne 1, 2, 3, 4 og 14 medfør af 10 stk. 3 i Lov om almene boliger. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Godkendt.

28 Side 27 Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Anders Weber

29 Side Orientering om udbudsformer på anlæg i 2017 Åben sag Sagsid: 16/27435 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1 Bilag 1 - Gode råd om udbud (31326/17) 2 Bilag 2 - Udbudsformer på anlæg i 2017 (31315/17) Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Orientering x x Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet godkendte den 9. januar 2017 anlægsplanen for I den forbindelse lovede administrationen at vende tilbage med en politisk sag, som redegør for, hvilke udbudsformer der påtænkes til de enkelte anlægssager og en redegørelse for de forskellige udbudsformer. Beskrivelse af sagen Overordnet set udbydes anlægsprojekterne efter Tilbudsloven eller Udbudsloven. Tærskelværdierne er afgørende for, hvilken lov anlægsprojekterne udbydes efter. For offentlige bygherrer gælder følgende tærskelværdier: Tjenesteydelser og varekøb Byggeri og anlæg (rådgivning) Tilbudsloven Mindre end kr. Mindre end kr. Udbudsloven Mere end kr. Mere end kr. Der er desuden tærskelværdier for statslige bygherrer og forsyningsvirksomheder. Tærskelværdierne er uden moms og justeres hvert andet år. Følgende udbudsformer anvendes under henholdsvis Tilbudsloven og Udbudsloven. Tilbudsloven Underhåndsbud Begrænset udbud med og uden forhandling (licitation) Offentligt udbud Omvendt licitation med og uden prækvalifikation Totalentreprise konkurrence Udbudsloven Begrænset udbud med og uden forhandling Offentlige udbud Omvendt licitation Total entreprise konkurrence Konkurrencepræget dialog Projektkonkurrence Innovationspartnerskab

30 Side 29 I Ringsted kommune kan der endvidere indhentes priser via Rammeaftaler for håndværkerydelser og Dynamisk indkøbssystem for håndværkerydelser. De trådte i kraft 1. marts Udbudsformerne under Tilbudsloven og Udbudsloven er nærmere beskrevet i bilag 1 side I forbindelse med at der vælges udbudsform, så er der flere forhold, som er vigtige at få afklaret, for eksempel: anlæggets kontraktsum, som afgør, om det skal udbydes efter Tilbudsloven eller Udbudsloven (med visse undtagelse), hvilken ydelse skal udbydes (tjenesteydelser og varekøb eller bygge og anlæg), kompleksiteten af det, der skal udbydes, tildelingskriterier (laveste pris, referencer, projektorganisation, cv er på medarbejdere, sikkerhed mm). I bilag 2 fremgår de anlæg hvor der skal gennemføres udbud i Valget af udbudsform er foretaget på baggrund af den viden, administrationen har til rådighed om det pågældende anlæg på nuværende tidspunkt. Det kan betyde, at der eventuelt vælges en anden udbudsform på et senere tidspunkt, hvis det vil være til gavn for projektet. I bilaget er kun medtaget de udbudsformer, som administrationen har vurderet, skal anvendes i forbindelse med udbud af anlægsprojekter i Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Administrationen vurderer, at der med fremlæggelse af en anlægsplan med udbudsformer skabes et overblik over, hvordan administrationen påtænker at udbyde de kommende anlægssager for 2017 med udgangspunkt i den viden, der er til rådighed om de pågældende anlæg på nuværende tispunkt. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Taget til efterretning. Ej til stede: Benny Christensen, Jan Jakobsen og Finn Andersen Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Taget til efterretning. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Anders Weber

31 Side Orientering om udvalgets sager Åben sag Sagsid: 14/10724 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1 Bilag 1 - Sagsstatus PBU til og marts 2015 (23270/17) 2 Bilag 2 - Opfølgningsliste PBU fra april 2015 og frem (23268/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Udvalget har ønsket en 3-måneders status for behandlede sager. På vedhæftede bilag 1 er en oversigt over de sager, som ikke er afsluttet for perioden ultimo 2010 til og med marts Bilag 2 er en liste over uafsluttede sager fra april 2015 til og til og med januar Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Taget til efterretning. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Anders Weber x

32 Side Anlægsbevilling til Helhedsplan for Ringsted Sport Center etape 2 Åben sag Sagsid: 16/30127 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Temamøde om Helhedsplan for Ringsted Sportcenter - Helhedsplan Ringsted Sportcenter_Dok_ _v1(1).pdf (30601/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på at tage stilling til anlægsbevilling til det videre arbejde med Helhedsplanen for Ringsted Sport Center. Beskrivelse af sagen Som grundlag for arbejdet med udviklingen af Ringsted Sport Center er der udarbejdet en helhedsplan (bilag 1) for området, og Byrådet har afsat samlet set 35,0 mio. kr. i årene til realiseringen af helhedsplanen. Helhedsplanen for Ringsted Sport Center indeholder i sin nuværende form fire overordnede etaper: Etape 1: Ny gymnastikhal (er realiseret) Etape 2: Ny foyerbygning med reception og café/mødeafsnit samt fritidsklub Etape 3: Ny omklædning mellem hal B og hal C samt sportotel. Fodboldklubhus og garage Etape 4: Fitnesscenter og wellness (og 280 ekstra tribunepladser i Hal A) Inden endelig beslutning om det videre arbejde med helhedsplanen for Ringsted Sport Center besluttede Byrådet den 8. juni 2015, punkt 5, at give en anlægsbevilling til at igangsætte en bredere analyse af behovet for faciliteter i kommunen. Formålet var at få et samlet billede af, hvordan fremtidens behov for idræt, bevægelse og faciliteter i hele kommunen bedst kan imødekommes. Konklusionerne på denne analyse blev Byrådet orienteret om i maj Kultur- og Trivselsudvalget har i løbet af sommeren og efteråret 2016 haft to temadrøftelser samt en udvalgstur til Fyn, hvor der er besigtiget forskellige løsninger omkring nye idrætsfaciliteter og idrætsanlæg. Undervejs er der efter udvalgets ønske gennemført dialog fra administrativ side med hhv. sportscentrets bestyrelse, kampsportsforeninger i kommunen samt forpagter af caféen i sportscentret.

33 Side 32 På den seneste temadrøftelse i Kultur- og Trivselsudvalget i oktober 2016 bad udvalget om, at der blev udarbejdet en politisk sag om den videre proces for arbejdet med Helhedsplan for Ringsted Sport Center. Formålet er at få afdækket økonomi, indhold og afledte konsekvenser for fx den samlede helhedsplan, parkering, adgangsforhold mv. ud fra to modeller: a) Etape 2 i den eksisterende udformning uden fritidsklub b) Etape 2 i en model, hvor café/mødeafsnit lægges mellem svømmeland og gymnastikhus uden fritidsklub Fælles for begge modeller er at der udarbejdes revideret helhedsplan efter de to modeller. Administrationen har været i dialog med BBP Arkitekter, der har udarbejdet den oprindelige helhedsplan og har gennem denne dialog fået estimeret den økonomiske ramme for at få udarbejdet hhv. revidere skitser, økonomiske overslag mv. på de to ovenstående modeller, se bilag 2 for uddybet tilbud. På denne baggrund ansøges der med denne sag om en anlægsbevilling til udgifter på 0,450 mio. kr. Anlægsbevillingen skal bruges på BBP Arkitekter A/S s deltagelse vedr. brugermøder, analyse og udarbejdelse af alternative forslag, indledende økonomisk overslag på ca. 0,250 mio. kr. samt internt honorar på ca. 0,2 mio. kr. Forberedelsesarbejdet forventes af følge denne overordnede tidsplan: Februar-april 2017: Nye beregninger mv. ift. de to modeller. Maj 2017: Temamøde for Byråd, Ringsted Sport Centers bestyrelse samt Folkeoplysningsrådet om de to modeller. September 2017: Politisk beslutning om valg af model for og igangsættelse af næste etape af udviklingen af Helhedsplan for Ringsted Sport Center. Inddragelse og høring Der har været gennemført dialog med hhv. bestyrelsen i Ringsted Sport Center og kampsportsforeninger i Ringsted Kommune vedr. input til det videre arbejde med helhedsplanen for Ringsted Sport Center. Desuden har repræsentanterne for bestyrelsen i sportscentret samt Folkeoplysningsrådet i kommunen deltaget i inspirationstur til Fyn vedr. idrætsanlæg. Administrationen anbefaler desuden, at der gennemføres et temamøde mellem Byrådet, Ringsted Sport Centers bestyrelse samt Folkeoplysningsrådet med præsentation af de reviderede oplæg til etape 2 for Helhedsplan for Ringsted Sport Center forud for endelig politisk stillingtagen til igangsættelse af anlægsarbejdet. Økonomi Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 0,450 mio. kr. til beregninger mv. på de to modeller for etape 2 af udviklingen af Ringsted Sportscenter. Anlægsbevillingen foreslås finansieret af det allerede afsatte rådighedsbeløbet til samme formål.

34 Side 33 Vurdering Administrationen vurderer, at beregninger mv. af de to modeller for udviklingen af helhedsplanen af Ringsted Sport Center vil skabe et godt grundlag for at træffe valg om næste fase af udviklingen af Ringsted Sport Center. Indstilling Direktionen indstiller til Kultur- og Trivselsudvalget, at der gennemføres temamøde for Byråd, Ringsted Sport Centers bestyrelse samt Folkeoplysningsrådet, når de nye modeller foreligger. Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalget, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,450 mio. kr. til beregninger mv. på de to modeller for etape 2 af udviklingen af Ringsted Sport Center, 2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål. Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Tiltrådt. Ej til stede: Torben Lollike, Line Lynnerup, Pia Fussing (stedfortræder Lis Frederiksen). Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Sagen udsættes. Ej til stede: Mette Ahm-Petersen Supplerende sagsfremstilling Byrådet har afholdt et temamøde om udviklingen af Ringsted Sport Center tirsdag den 21. februar På mødet blev Helhedsplanen for Ringsted Sport Center fremlagt og den hidtidige proces blev gennemgået. Efterfølgende var der en politisk drøftelse af den fremtidige udvikling og tilgang til Helhedsplanen. Drøftelserne tilkendegav, at der var et ønske om at få belyst muligheder og økonomi på to alternativer, som administrationen efterfølgende har været i dialog med BBP Arkitekter om udfoldelsen af: Alternativ 1 Etape 2 (som beskrevet i Helhedsplanen), med følgende tilpasninger: Der etableres idrætsfaciliteter for eksempel styrketræning i stedet for SFO i eksisterende køkken/café/møderum. 1a. Pris på foyerbygningen i fuld længe. 1b. Hvor langt kan vi nå med foyerbygningen for 35 mio. kr. Alternativ 2 Etape 2 (som beskrevet i Helhedsplanen), med følgende tilpasninger: Nyt café/mødeafsnit placeres centralt mellem svømmeland, gymnastikhus og hal A. Kontorer og personalefaciliteter bevares, hvor de er i dag. Der etableres skranke med et enkelt kontor ved hovedindgang.

35 Side 34 Gårdrum ved eksisterende café inddrages og der etableres idrætsfaciliteter for eksempel kampsport, squashbane, styrketræning eller lignende i eksisterende køkken/café/møderum/foyer. Foyerbygningen afsluttes lige efter dobbeltdøren på hal B på østsiden. Der etableres en smal glasgang i forlængelse af foyerbygning, som skaber forbindelse til hal C. For begge alternativer gælder, at konsekvenser for de fremtidige etaper i helhedsplanen vil blive belyst. På denne baggrund ansøges der med denne sag om en anlægsbevilling til udgifter på 0,5 mio. kr. Anlægsbevillingen skal bruges på BBP Arkitekter A/S s deltagelse vedr. brugermøder, analyse og udarbejdelse af alternative forslag og indledende økonomisk overslag på ca. 0,3 mio. kr. samt internt honorar på ca. 0,2 mio. kr. Forberedelsesarbejdet forventes af følge denne overordnede tidsplan: April-juni 2017: Nye beregninger mv. i forhold til de to alternativer. August 2017: Temamøde for Byråd, Ringsted Sport Centers bestyrelse samt Folkeoplysningsrådet om de to alternativer. September 2017: Politisk sag om valg af alternativ for og igangsættelse af næste etape af udviklingen af Helhedsplan for Ringsted Sport Center. Indstilling Direktionen indstiller til Kultur- og Trivselsudvalget, at der gennemføres temamøde for Byråd, Ringsted Sport Centers bestyrelse samt Folkeoplysningsrådet, når de nye alternativer foreligger. Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalget, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,5 mio. kr. til beregninger mv. på alternativ 1 og alternativ 2 i etape 2, Helhedsplan for Ringsted Sport Center, 2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål. Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Indstilling godkendt. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Anders Weber

36 Side Regnskab for 2016 Åben sag Sagsid: 17/5001 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Regnskab 2016 (32272/17) 2 Bilag Anlægsregnskaber 2016_BY.pdf (34386/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet godkende kommuners regnskab for 2016 og oversende det til revisionen. Regnskabet foreligger som bilag til denne dagsorden. Beskrivelse af sagen I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets procedureregler for kommuners regnskabsaflæggelse skal Byrådet inden 1. maj oversende kommunens regnskab for det foregående regnskabsår til revisionen. Herefter revideres regnskabet og revisionen afgiver beretning derom. Byrådet behandler herefter revisionens bemærkninger og regnskabet godkendes endeligt på mødet i september Hovedkonklusioner på regnskabet Kommunens regnskab for 2016 i sammendrag:

37 Side 36

38 Side 37 Resultatet af den ordinære drift udgør i regnskabet 141,3 mio. kr., hvilket er 20,5 mio. kr. større end det korrigerede budget. Der er en afvigelse vedrørende finansiering på 6,5 mio. kr. som primært skyldes, at der er et restbudget på 3,5 mio. kr. på særlig pulje til imødegåelse af usikkerhed på arbejdsmarkedsområdet, og der er modtaget et tilskud på til flygtninge og til medfinansiering af sundhedsudgifter der ikke fuldt ud er udmøntet til driftsområdet. Til gengæld er der indgået færre indtægter vedrørende ejendomsskatter og dækningsafgift end forudsat. Herudover har der været færre udgifter til skattefinansieret drift. I 3. budgetopfølgning for 2016 var et forventet forbrug på skattefinansieret drift på 1.996,1 mio. kr., mens regnskabet viser en udgift på 1.991,9 mio. kr. eller 4,2 mio. kr. mindre end forventet.

39 Side 38 I resultatet af det skattefinansierede område er de skattefinansierede anlæg medtaget. Det samlede resultatet viser et overskud på 92,9 mio. kr. hvilket er 119,4 mio. kr. mere end forudsat i det korrigerede budget. Det positive resultat skyldes primært, at anlægsprojekter ikke er gennemført som forudsat i budgettet, eksempelvis torveprojektet, sundhedshuset og den nye daginstitution i Benløse. Resultatet af Renovationsområdet (brugerfinansieret) er en nettoindtægt på 2,8 mio. kr. Der er udført klimaprojekter for 14,3 mio. kr. således at de samlede nettoudgifter til det brugerfinansierede område udviser 11,5 mio. kr. eller 18,0 mio. kr. mere end budgettet. Afvigelsen er udtryk for, at klimaprojekter ikke er endeligt finansieret. Når projekterne er afsluttet, vil der blive optaget lån svarende til udgifterne og ydelserne på lånene vil blive betalt af Ringsted Forsyning A/S. Regnskabet giver samlet set en likviditetsforbedring der er 45,7 mio. kr. hvilket er 119,6 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. I det korrigerede budget var det forudsat, at alle budgetoverførsler fra 2015 var forbrugt i 2016, hvilket ikke har været tilfældet. I forlængelse af regnskabsafslutningen indstilles i en særskilt sag overført netto 113,0 mio. kr. til forbrug/mindreforbrug i 2017 og årene derefter. Den varige likviditetsforbedring af regnskabet er derfor på 6,6 mio. kr. Heri er ikke indeholdt eventuel overførsel vedrørende vidtgående specialundervisning på 2,6 mio. kr. jfr. sag om overførsel af uforbrugte bevillinger til Serviceudgifterne som er en del af de skattefinansierede driftsudgifter har udgjort 1.423,0 mio. kr. hvilket er 36,0 mio. kr. under det vedtagne budget. Kommunens faktiske serviceudgifter i regnskabet må ikke overstige serviceudgifterne i det vedtagne budget, og kommunen har således overholdt servicerammen for 2016, selv om der blev overført uforbrugte bevillinger til serviceudgifter på 11,4 mio. kr. fra 2015 til 2016, udover det vedtagne budget til serviceudgifter. Merforbrug er forbrugt af kassen, men samtidig har mindreforbrug bevirket, at kassen er blevet styrket. Såvel positive som negative regnskabsafvigelser finansieres således af kassen. Med godkendelse af regnskabet godkender Byrådet samtidigt kassefinansiering af merforbrug og mindreforbrug. Økonomisk politik I nedenstående skema er redegjort for i hvilket omfang kommunens økonomi i 2016 har været i overensstemmelse med den økonomiske politik Byrådet vedtog i september Økonomisk politik Regnskab 2016 Overskud på ordinær drift Regnskabsmæssigt forventet overskud på den ordinære drift på 120 mio. kr. Der er i regnskabet et overskud på 141 mio. kr.

40 Side 39 Økonomisk politik Regnskab 2016 Budgetopfølgning Budgetprognoserne skal ramme inden for hhv. +/-5%, +/-2% og +/- 1% af det endelige regnskab såvel på de enkelte institutions- og udvalgsbevillinger som på det samlede resultat for de tre kvartalsopfølgninger korrigeret for uforudsigelige forhold. Nivieau for anlægsrammen Ringsted Kommunes skattefinansierede anlægsbudget udgør 65 mio. kr. årligt. Kassebeholdning og gennemsnitlig likviditet Ultimo kassebeholdningen skal være minimum 80 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet skal ved udgangen af minimum være på 230 mio. kr. Gældens størrelse De samlede årlige gældsafdrag udgør 40 mio. kr. Politikken blev vedtaget i september 2016, og har således først fuld gyldighed fra regnskab I nedenstående tabel et vist prognosen for 3. kvartal 2016 for hvert politikområde sammenholdt med regnskabet for Fra 2017 vil de løbende budgetprognoser bygge på periodeopdelte disponeringer af budget. Skattefinansierede udgifter har i 2016 udgjort 53,4 mio. kr. Herudover overføres 87,3 mio. kr. til 2017 vedrørende tidsforskydninger i forbindelse med udførelse af anlægsprojekter. Kassebeholdningen udgjorde ultimo ,4 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet har i 2016 udgjort 267,6 mio. kr. Målsætningen er således opfyldt. Der er i 2016 foretaget gældsafdrag på 40,0 mio. kr. Målet er således opfyldt. Opmærksomhedspunkter Regnskabet giver anledning til særlig opmærksomhed på enkelte områder, hvor der i 2017 vil være behov for tæt opfølgning. Det handler om følgende: Skoler: Enkelte skoler har i 2016 haft et merforbrug. Der er aftalt genopretningsplaner for de skoler der har haft merforbrug, således at underskuddene vil blive afviklet over de næste 1-2 år. Skolerne vil blive fulgt tæt med henblik på overholdelse af de indgåede genopretningsaftaler samt generel budgetoverholdelse på området. Det specialiserede socialområde: Der har i 2016 været et stort udgiftspres på området og det har været nødvendigt at tilføre yderligere ressourcer til børneområdet. I budget 2017 er hele området blevet tilført flere ressourcer, men der vil fortsat være behov for en stram økonomistyring med henblik på budgetoverholdelse. Økonomi Der henvises til bilag.

41 Side 40 Vurdering Direktionen vurderer, at det samlede regnskabsresultatet hverken har styrket eller forringet kommunens økonomiske stilling. Der er dog fortsat nogle meget betydelige driftsudfordringer, ikke mindst på det specialiserede socialområde, som også vil række ind i Til trods for mindreforbrug på flere områder vurderes det, at de vedtagne serviceniveauer er overholdt. Direktionen vurderer endvidere, at Ringsted Kommunes økonomiske politik på de væsentligste punkter er overholdt. På nogle punkter har kommunens økonomi udviklet sig bedre end forudsat i den økonomiske politik. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at regnskabet, inkl. bemærkninger, godkendes til oversendelse til revisionen 2. at afsluttede anlægsregnskaber godkendes 3. at afvigelser mellem budget og regnskab finansieres af kassebeholdningen Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Ad 1. Anbefales godkendt Ad 2. Anbefales godkendt Ad 3. Anbefales godkendt Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Godkendt. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Anbefales godkendt. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Daniel Nørhave Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Benny Christensen, Jan Jakobsen og Finn Andersen Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Anders Weber

42 Side Overførsel af uforbrugte bevillinger til 2017 Åben sag Sagsid: 17/5001 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Overførsler til 2017 (32297/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I kommunens økonomiske politik er fastsat regler for overførsel (genbevilling) af uforbrugte budgetbeløb i et regnskabsår til det efterfølgende regnskabsår. Denne sag omhandler genbevilling af uforbrugte bevillinger i Der vedlægges bilag, der specificerer de enkelte overførsler. Beskrivelse af sagen I kommunens økonomiske politik fastsættes rammer for overførsel af uforbrugte institutionsog udvalgsbevillinger til efterfølgende år. Som hovedregel kan der ikke overføres uforbrugte bevillinger på udvalgsbevillinger, mens der uden videre kan overføres mer- eller mindreforbrug på institutionsbevillinger, så længe de er inden for visse rammer (2 eller 5 % af bevillingen). Overskrides rammerne skal der særlige omstændigheder til overførsel af mindreforbrug, mens merforbrug som hovedregel overføres fuldt ud. Overførsel af positive budgetbeløb giver mulighed for at forbruge mere end der er afsat i det vedtagne budget. Omvendt skal områder der har fået overført negative budgetbeløb forbruge mindre, end der er afsat i det vedtagne budget. Negative overførsler er således med til at finansiere positive overførsler. Overførselsadgangen har en virkning på kommunens kassebeholdning: Mindreforbrug ligger som uforbrugte midler i kommunekassen og overførsler bliver i det følgende år finansieret derfra. Den påvirker også de givne bevillinger, fordi adgangen til overførsler medfører at en del af kommunens kassebeholdning er disponeret til overførte budgetbeløb, og at en del af eventuelle bevillingsændringer kan modsvares af opsparede mer- eller mindreforbrug. Overførsel af budgetbeløb bliver desuden problematiseret i Budgetloven efter hvilken kommunerne bliver målt på de faktiske serviceudgifter i forhold til de vedtagne budgetter til service i det enkelte regnskabsår. Budgetloven er udformet således, at hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct. fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter.

43 Side 42 Serviceudgiftsrammen bliver ikke forøget, uanset om en kommune har haft et samlet mindreforbrug i foregående år og ønsker at overføre disse midler til det efterfølgende år. Konsekvensen af et merforbrug i et regnskabsår er, at kommunen i efterfølgende år kan risikere at få en bøde af staten på et beløb på op til budgetoverskridelsen, afhængigt af om den enkelte kommune og kommunerne under et har overholdt den aftalte ramme for serviceudgifter. Det er derfor vigtigt, at de overførte budgetbeløb fra foregående år ikke giver mulighed for væsentlige ændringer af den samlede aktivitet i kommunens institutioner. Der foreslås overført netto 19,9 mio. kr. (udgiftsbudget vedrørende service) til 2017, hvilket er 8,5 mio. kr. mere end det blev overført fra 2015 til Herudover foreslås overført mindreforbrug i 2016 på i alt 1,7 mio. kr. til afvikling i årene Det handler om regulering af takster andre kommuner betaler for anvendelse af Ringsted Kommunes specialinstitutioner samt Kildeskolen. De 19,9 mio. kroner vil altså isoleret set forøge Ringsted Kommunes serviceudgifter i For at imødegå, at kommunen bliver omfattet af sanktionslovgivningen, er der imidlertid i budgettet for 2017 indarbejdet et såkaldt teknisk serviceramme på 14,7 mio. kr. som der ikke må disponeres over. Serviceudgifterne i regnskabet bør således højst udgøre 14,7 mio. kr. mere end i det vedtagne budget. På baggrund af tidligere års erfaringer vurderes det, at overførslerne til 2017 næppe vil blive anvendt fuldt ud i 2017 og med en stram økonomistyring, er det derfor direktionens vurdering, at kommunens serviceudgiftsramme i 2017 ikke vil blive overskredet. Det foreslås, at puljen på 14,7 mio. kr. tilbageføres kassen, idet den nu har opfyldt sit formål. I nedenstående tabel er vist hvorledes de foreslåede overførsler fordeler sig på udvalg:

44 Side 43 Alle overførsler vedrørende skattefinansieret drift er serviceudgifter. Den likviditetsmæssige virkning af overførslerne er, at der i 2017 kan anvendes i alt 111,3 mio. kr. udover det vedtagne budget. Heraf vedrører 19,9 mio. kr. serviceudgifter, 77,4 mio. kr. vedrører anlæg og 14,0 mio.kr. vedrører indskud i Landsbyggefonden vedrørende Margrethegården. Overførsler til årene efter 2017 indarbejdes i det tekniske budgetforslag for Anlæg Et eventuelt uforbrugt rådighedsbeløb til et planlagt anlægsarbejde i et regnskabsår foreslås overført til det efterfølgende års budget, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet.