Miljørapport 2008/2009

Transkript

1 Miljørapport 2008/2009 Metroselskabet

2

3 Indhold 4 Forord 5 Indledning 7 Vision og målsætninger 10 Metroens miljøbelastning 24 Handlingsplan 35 Bilag Miljøregnskab

4 side 4 metroselskabet Forord Miljørapporten er kommet til verden, fordi vi ønsker at give omverdenen et samlet indblik i, hvordan Metroen påvirker miljøet, og hvordan vi løbende arbejder på at mindske vor belastning af miljøet. Det er naturligt for os, at Metroen løbende arbejder på at reducere miljøbelastningen. Vi ved, at vore passagerer, Metroens ejere (staten, Københavns og Frederiksberg kommuner) og de ansatte i Metroen lægger vægt på, at Metroen indgår i den kollektive trafikbetjening af byen som en smidig, lettilgængelig og miljøvenlig transportform står i klimaets tegn. Hvis alt går efter planen, vil København danne rammen om en historisk international aftale, der skal reducere de menneskeskabte klimaproblemer. I den sammenhæng er Metroen forsvindende lille. Men den er både en del af problemet og en del af løsningen. En del af problemet, fordi det kræver energi at transportere Metroens ca. 47 mio. årlige passagerer rundt i byen. En del af løsningen, fordi Metroen er en del af det net af kollektive transportformer, som giver borgerne mulighed for at komme rundt på en smidig og miljøvenlig måde. Snart går arbejdet med etablering af den kommende Cityring i gang i marken. Det bliver en stor udfordring, ikke mindst fordi vi i en periode kommer til at belaste miljøet og genere vore naboer. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at begrænse de miljømæssige gener ved at anvende de mest miljøvenlige produkter, teknologier og anlægsmetoder, inden for de rammer vi har. Men der vil være gener, og det vil kræve tålmodighed fra borgerne i København og på Frederiksberg, mens vi bygger. Til gengæld vil hovedstaden få gavn af mere Metro i verdensklasse, når Cityringen åbner i God læselyst! Henning Christophersen Bestyrelsesformand Metroselskabet Anne-Grethe Foss Adm. direktør Metroselskabet

5 miljørapport 2008/2009 side 5 Indledning Metroen skal give borgere og pendlere i København og på Frederiksberg en smidig, højklasset og effektiv transportløsning, som samtidig er miljøvenlig. Hensynet til miljøet bliver derfor løbende tænkt ind i driften af den eksisterende Metro, ligesom der er taget hensyn til miljøet ved planlægningen og projekteringen af Cityringen. Fra 2018 vil borgerne i København og på Frederiksberg få endnu flere muligheder for miljøvenlig transport, når Cityringen er etableret. Ligesom ved andre store anlægsprojekter kan det imidlertid ikke undgås, at etableringen af Cityringen vil belaste miljøet. Det er Metroselskabets opgave at sørge for, at miljøbelastningen ved etableringen af Cityringen bliver så lille som mulig, givet de økonomiske og sikkerhedsmæssige rammer. ten. De fremtidige tiltag, der kan gøre Metroen endnu mere miljøvenlig, er beskrevet i Handlingsplanen. Den opdateres løbende og skal sikre at fokus bevares, og at der arbejdes hen mod at realisere Visionen og nå målene, samtidig med at der bliver taget hånd om nye udfordringer. Der vil blive fulgt op gennem udarbejdelse af Metroens miljøregnskab minimum hvert andet år. Miljøregnskab Denne rapport beskriver visionen for og målene med Selskabets arbejde på miljøområdet. Metroens miljøbelastning i dag belyses dels i det miljøregnskab, som er optrykt som bilag i rapporten, dels i selve rappor- Handlingsplan Miljømål Fakta om Metroselskabet I/S Stiftet den 26. oktober 2007 i forbindelse med opdeling af Ørestadsselskabet. Ejes af Københavns kommune (50 pct.), staten (41,7 pct.) og Frederiksberg Kommune (8,3 pct.) Opgaven er at drive den eksisterende Metro samt etablere og drive Cityringen Rapporten omfatter: Drift og vedligeholdelse af den eksisterende Metro Etablering af Cityringen Administration af Metroselskabet Rapporten indeholder samtidig den miljøpolitik, som Frederiksberg og Københavns kommuner har opfordret Selskabet til at udarbejde.

6 side 6 metroselskabet

7 miljørapport 2008/2009 side 7 Vision og målsætninger Visionen er, Metroen skal være blandt de mest miljøvenlige metroer i verden, herunder skal anlæg af nye Metrostrækninger ske med størst muligt hensyn til miljøet og de berørte naboer. For at realisere visionen for driften af den eksisterende Metro såvel som den kommende Cityring er det et spørgsmål om til stadighed at reducere forbruget af ressourcer, begrænse udledningerne af miljøfremmede stoffer samt sikre, at affald behandles på en miljømæssig forsvarlig måde. For anlæggelsen af Cityringen skal visionen realiseres ved at tilrettelægge arbejdet på en måde, der tager hensyn til berørte naboer baseret på materialevalg med lav miljøbelastning og anlægsmetoder, der skåner miljøet. Desuden skal der anvendes foranstaltninger, der begrænser miljøpåvirkningerne mest muligt inden for de givne rammer. Der er opstillet målsætninger for den eksisterende Metro, den kommende Cityring og for administrationen i Metroselskabet. Nogle er allerede omsat til konkrete, målbare indsatser, hvor implementeringen er i fuld gang, mens andre undersøges og analyseres nærmere for at sikre, at de kan implementeres, uden at det går ud over sikkerheden i Metroen og på arbejdspladserne. Der arbejdes løbende med at sikre, at indsatsen står mål med resultatet, og at den valgte løsning giver mest miljø for pengene. Vision Miljømål Handlingsplan Fakta om den eksisterende Metro Strækning på 21 km 22 stationer 34 togsæt 47 mio. passagerer i 2008 Kører døgnet rundt alle ugens dage Driftsstabilitet på 98,6 pct. i 2008 Gennemsnitshastighed inkl. stop på 40 km/t Bygget i tre etaper Første etape åbnede oktober 2002 Anden etape åbnede maj og oktober 2003 Tredje etape åbnede September 2007 Drives p.t. af Ansaldo/Metroservice Miljømål for den eksisterende Metro Metroen er en miljøvenlig, kollektiv transportform. Den eksisterende Metro er et moderne anlæg, hvor mange af de oplagte miljøtiltag allerede er implementeret, men der skal løbende arbejdes på at skabe yderligere miljøforbedringer. Der er opstillet følgende målsætninger for arbejdet med at nedbringe miljøpåvirkningen fra driften af den eksisterende Metro: Det skal undersøges, om CO 2 -udledningen pr. person kilometer kan halveres inden udgangen af På længere sigt er det hensigten, at en rejse med Metroen bliver CO 2 -neutral. Udledningen af andre miljøskadelige stoffer til luften skal reduceres efter samme model. Vand og andet ressourceforbrug skal, målt pr. personkilometer, reduceres år for år. Overskydende materiale og affald skal så vidt muligt genanvendes eller genbruges og kun i særtilfælde deponeres.

8 side 8 metroselskabet Miljømål for den kommende Cityring Med Cityringens indvielse vil 85 pct. af boliger, arbejdspladser og studiepladser i det centrale København have maksimalt 600 meter til nærmeste Metro- eller togstation. Det vil ændre det trafikale rejsemønster i det centrale København, forbedre luftmiljøet i byen, bidrage til at mindske CO 2 -udslippet og hjælpe med at løse trængselsproblemerne. Metroselskabet er i samarbejde med Københavns og Frederiksberg kommuner ved at udarbejde specifikke strategier for at reducere miljøgenerne på seks udvalgte områder. Det drejer sig om: håndtering af grundvand og overfladevand under udførelsen af anlægget, afvikling af trafikken til og fra arbejdspladserne gennem byen samt håndtering af gener fra støj, vibrationer og luftforurening. Anlægget af Cityringen er et af de største anlægsprojekter i hovedstadens historie. Anlægsarbejdet vil naturligt nok præge byens liv i en årrække og give mange udfordringer på miljøområdet. Disse udfordringer skal håndteres af Metroselskabet i tæt samarbejde med myndigheder, entreprenører og naboer. Det er målsætningen, at etableringen og driften af Cityringen skal være mindst lige så miljøvenlig som den eksisterende Metro. Ved etableringen af Cityringen vil Metroselskabet arbejde for at: begrænse de miljømæssige gener mest muligt inden for de lovgivningsmæssige rammer og projektets budget integrere miljøhensyn i alle processer og aktiviteter, herunder design, planlægning, udbud og indkøb m.v. opnå en høj grad af miljøbeskyttelse og så vidt muligt optimere de miljømæssige løsninger igennem hele projektforløbet opnå effektiv udnyttelse af materialer og energiressourcer, optimere genanvendelsen samt minimere affaldsmængden beskytte naturværdier og kulturminder udføre en veldefineret og målbar miljøindsats udvise åbenhed om miljøforhold og løbende informere offentligheden om Selskabets miljøindsats. Miljømål for administrationen Der er opstillet følgende mål for administrationen: Energiforbruget pr. arbejdsplads skal løbende reduceres. Papirforbruget pr. arbejdsplads skal løbende reduceres. Andelen af papirforbruget, der sendes til genbrug, skal løbende stige. Opfølgning på miljømålene Der vil blive fulgt op på miljømålene i forbindelse med udarbejdelsen af Metroens miljøregnskab minimum hvert andet år. Fakta om Cityringen Lov vedtaget af Folketinget i juni 2007 Dispositionsforslag godkendt af Transportministeren marts 2009 efter indstilling fra Københavns og Frederiksberg kommuner Forventes åbnet i 2018 Budget på 15,4 mia. (2005-priser) Strækning på 15,5 km. Tunnelbane med 17 stationer Passagertallet forventes på sigt at være 72 mio. årligt

9 miljørapport 2008/2009 side 9

10 side 10 metroselskabet Metroens miljøbelastning Det kræver energi at drive en metro, og der skal bruges store mængder materiale til at anlægge en. I det følgende er der redegjort for miljøbelastningen for henholdsvis driften af den eksisterende Metro, anlægget af den kommende Cityring samt administrationen af Metroselskabet. Den eksisterende Metro Metroen har i 2008 transporteret ca. 47 mio. passagerer. De 47 mio. passagerer har samlet set kørt ca. 200 mio. km. eller hvad der svarer til knapt gange rundt om jorden. Denne transport kræver meget energi. Da den nuværende elforsyning i Danmark primært kommer fra kulfyrede kraftværker, er en væsentlig miljøbelastning udledningen af gasser og partikler fra kraftværkerne. Endvidere er der en miljøbelastning knyttet til vandforbrug, støjgener, forbrug af diverse materialer og bortskaffelse af affald.

11 miljørapport 2008/2009 side 11 Energiforbrug I 2008 var strømforbruget til drift af Metroen på MWh. Metroens strømforbrug pct. af strømmen blev brugt til Metrotogenes kørsel. Resten af strømforbruget fordeler sig på belysning, rulletrapper og elevatorer, ventilation og køling, Kontrol- og Vedligeholdelsescentret (CMC) samt andre anlæg. Andet 28% Kørestrøm 47% Strømforbruget er faldet fra ca. 0,5 kwh primo 2003 til ca. 0,2 kwh primo 2005 målt pr. personkilometer. Faldet skyldes bl.a., at antallet af passagerer i Metroen har været støt stigende siden åbningen. Strømforbruget har siden primo 2005 ligget nogenlunde stabilt på 0,2 kwh pr. personkilometer. CMC 9% Belysning 11% Rulletrapper/ elevator 2% Ventilation/køling 3% Udviklingen i Metroens strømforbrug pr. personkilometer kwh Strøm ialt Kørestrøm

12 side 12 metroselskabet Ud over strøm bruger Metroen i begrænset omfang andre energiformer. I 2008 drejede det sig om: 922 MWh fjernvarme til Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret liter diesel til bl.a. et arbejdstog liter benzin til de biler, der er tilknyttet driften af Metroen Luft og klima Produktionen af den energi, der bruges i Metroen, medfører udledning af gasser og partikler, der påvirker miljøet. Bl.a. blev der i 2008 udledt i alt ton Du udleder 173 g CO 2, når du rejser med Metroen Kørestrømsforbruget pr. personkilometer er på 0,1 kwh og medfører en udledning af 41 g CO 2. Det svarer til at koge 1 liter vand eller støvsuge i 3 minutter. Da en gennemsnitlig rejse med Metroen er på 4,2 km., giver det en udledning på 173 g CO 2. Udledning af gasser og partikler fra Metroens drift 2008 (beregnet) Strøm Fjernvarme Diesel Benzin I alt CO 2, ton CO, kg NO X, kg HC, kg SO 2, kg Partikler, kg

13 miljørapport 2008/2009 side 13 CO 2. 99,5 pct. af udledningerne stammer fra strøm og fjernvarme produceret på kraftvarmeværker. Røgen renses på kraftvarmeværkerne, men der er fortsat en udledning af partikler, NO X og SO 2. Ifølge Miljøstyrelsen er udledningen af f.eks. NO X og partikler fra kraftværker en mindre sundhedsmæssig belastning end fra bilkørsel i byerne, da udledningen fra kraftværker foregår i større højder. Den resterende del af udledningerne til luften stammer fra Metroens benzin- og dieseldrevne køretøjer. Ligesom strømforbruget målt pr. personkilometer er faldet væsentligt siden det første år Metroen var i drift, er CO 2 -udledningen også faldet. Den samlede CO 2 -udledning pr. personkilometer i 2008 var på 41 gram. Metroens rensningsanlæg Al forbrugsvand fra værkstedet samt det vand, der bruges til vask af togene, behandles i Kontrolog Vedligeholdelsescenterets rensningsanlæg. Metroens vandforbrug 2008 Vand Til driften af Metroen blev der i 2008 brugt kubikmeter vand. Vandet bruges bl.a. til at vaske togene og tunnelerne. Andet 35% Udvendig togvask 61% Miljømyndighederne har opstillet grænseværdier for indholdet af olie, jern, ilt og surhedsgrad i det vand, der udledes fra Kontrol- og Vedligeholdelsescentrets rensningsanlæg. Udledningen har i 2008 såvel som de tidligere år ligget væsentligt under grænseværdierne. Indvendig togvask 1% Tunnelvask 3%

14 side 14 metroselskabet Recirkulering af vand til vask af togene Togene vaskes i et vaskeanlæg, hvor 83 pct. af vandet recirkuleres og dermed reducerer vandforbruget. Tømidlet bruges bl.a. på de udendørs perroner, trapper og forpladser. Der er valgt et særligt miljøvenligt tømidlet som alternativ til salt. Affald Affaldet fra Metroen omfatter affald fra reparation og vedligeholdelse af tog og anlæg samt det affald, de 47 mio. passager efterlader i togene og på stationerne. Ligeledes har miljømyndighederne opstillet grænseværdier for det regnvand, der afledes fra Kontrol- og Vedligeholdelsescentret. Også her har udledningen i 2008 ligget væsentligt under grænseværdierne, hvilket også er det generelle billede fra tidligere år. I 2008 blev der produceret i alt 293 ton affald. Langt størstedelen af affaldet sendes til forbrænding, mens 18 pct. sendes til genanvendelse. Der er ikke noget affald, der deponeres. Vandet fra tunnelvasken indeholder kobber og molybdæn. Miljømyndighederne og Metroen er ved at gennemgå grænseværdierne. Andet forbrug Ud over reservedele til tog omfatter forbruget i liter smøreolie, liter rengøringsmidler, liter tømiddel samt stk. lyskilder. Behandling af Metroens affald 2008 Specialbehandling 1% Genbrug 18% Sortering 6% Af de liter smøreolie blev liter indsamlet og sendt til genbrug. Forbrænding 75% Alle rengøringsmidlerne er valgt med henblik på, at de skal være miljøvenlige.

15 miljørapport 2008/2009 side 15 Vanløse Flintholm Lindevang Fasanvej SOLBJERG Frederiksberg Forum Nørreport Islands Brygge DR Byen UNIVERSITETET Sundby Bella Center Kongens Nytorv Christianshavn Amagerbro Lergravsparken Øresund Amager Strand Femøren Kastrup Lufthavnen KØBENHAVNS LUFTHAVN, KASTRUP Ørestad Vestamager Klager over støj og vibrationer Tog Højtaler Slibning Vibration I alt Bella Center Ørestad Islands Brygge Vestama., i øvrigt Ved Øresund Station Øresund Lufthavnen, i øvrigt Fasanvej Vanløse Tunnelstrækningen Ikke stedspecifikke I alt Det er skønnet, at der i 2008 blev udleveret 755 ton gratisaviser på Metroens stationer. Vurderingen er, at passagererne tager langt størstedelen af aviserne med sig. Kun 35 ton blev indsamlet af personalet eller de særlige genbrugsbeholdere, som er opstillet på stationerne. Støj Den underjordiske del af Metroen giver ikke nogen støjbelastning af betydning. På de overjordiske strækninger kan der forekomme støjgener, der generer naboerne til Metroen. Støjgenerne kan skyldes ujævne hjul og skinner, vedligeholdelsesopgaver, skarpe kurver eller højtalere på stationerne. Der kan også forekomme vibrationer, der er generende for naboerne. I 2008 blev der modtaget 98 klager over støj og vibrationer. Til sammenligning blev der kun modtaget 29 klager i Den store stigning i støjklagerne skyldes især ibrugtagningen af den overjordiske strækning fra Lergravsparken til Lufthavnen, der åbnede i september Det drejer sig især om den overjordiske strækning umiddelbart omkring Øresunds station. Metroen arbejder på at reducere støjniveauet. Endvidere har der været et større antal støjklager på den korte strækning mellem Bella Center station og Ørestad station. Det skyldes en dårlig skinneslibning, der nu er udbedret. På tunnelstrækningen har der stort set ikke været klager.

16 side 16 metroselskabet Anlæg af Cityringen Anlægsaktiviteterne i forbindelse med etableringen af Cityringen er endnu begrænset til geotekniske boringer, seismiske målinger og de første ledningsomlægninger. Det er derfor mindre relevant at udarbejde en opgørelse af Cityringens miljøbelastning på nuværende tidspunkt. samtlige mulige afværgeforanstaltninger. Under projekteringen af Cityringen arbejdes der løbende på at indarbejde anbefalingerne fra VVMredegørelsen i en løbende dialog med de ansvarlige myndigheder, samt de nyeste tekniske muligheder og viden. Målet er, at den faktiske miljøbelastning ved anlægget og driften af Cityringen bliver mindre end skitseret i VVM-redegørelsen. De forventede miljøpåvirkninger, når de store anlægsarbejder går i gang, er beskrevet i VVMredegørelsen (Vurdering af Virkningen på Miljøet) om Cityringen fra maj Redegørelsen indeholder en omfattende vurdering af de forventede miljøpåvirkninger under anlægsarbejderne, en oversigt over de væsentligste undersøgte alternativer, de vigtigste grunde til deres fravalg samt en beskrivelse af konsekvenserne, hvis anlægget ikke gennemføres. VVM-redegørelsen konkluderer, at Cityringen forventes at kunne etableres på en miljømæssig forsvarlig måde. VVM-redegørelsens vurdering af miljøpåvirkningerne er baseret på et konservativt scenarie, som tager udgangspunkt i erfaringerne fra anlægget af den eksisterende Metro, men som ikke har indarbejdet Cityringen vil primært blive anlagt som boret tunnel. Det lægger beslag på et minimum af plads i byens gader og pladser, da langt størstedelen af byggepladsen ligger under jorden. Fordi langt størstedelen af anlægsarbejdet foregår under jorden, vil det også betyde, at byens beboere vil opleve færre gener fra støj, vibrationer, støv og luftforurening under udførelsen end, hvis alt arbejdet foregik i gadeplan. Men selvom store dele af arbejdet kommer til at foregå under jorden, vil arbejdet på arbejdspladserne, særligt entreprenørmaskinerne og trafikken til og fra pladserne i perioder give betydelige gener for naboer til arbejdspladserne. Anlægget af Cityringen vil også give en forøget belastning af miljøet på grund af f.eks. entreprenørmaskinernes energiforbrug, transport af Forventede miljøeffekter for hele anlægsperioden sammenlignet med forventningerne fra VVM-redegørelsen VVM Forventet Reduktion Udledning af CO 2, ton pct. Udledning af partikler i bymiljøet, kg pct. Bortskaffelse af jord, ton pct. Udledning af vand, m ,8-1, pct. Optagelse af plads i byrummet, m pct.

17 miljørapport 2008/2009 side 17

18 side 18 metroselskabet overskudsjord og byggematerialer, deponering af jord fra udgravninger, herunder i et vist omfang forurenet jord, udledning af grundvand samt CO 2 -udledning i forbindelse med produktion af beton, stål og andre byggematerialer. Antal boliger og erhverv beliggende 0-25 meter fra facaden til en byggeplads optalt på alle Cityringens byggepladser 0-3 m 3-10 m m Miljøeffekterne i den efterfølgende driftsfase forventes maksimalt at svare til effekterne ved den eksisterende Metro skaleret efter størrelsen af anlægget og intensiteten i driften. Støj og vibrationer Der vil i perioder være gener fra støj og vibrationer fra Cityringens byggepladser. De væsentligste støjkilder vil være entreprenørmaskiner, som for eksempel gravemaskiner, betonpumper og byggekraner. Det tager ca. tre år at bygge en station. De væsentligste støj- og vibrationsgener for naboerne vil være i den fase, hvor stationens ydervægge etableres og stationen udgraves. Det skyldes især, at der skal arbejdes i gadeplan, og at der skal bygges i tæt bebyggede områder, hvor der nogle steder skal udføres stationsvægge få meter fra beboelse. Dette arbejde tager ca måneder afhængig af byggepladsen. De støjende aktiviteter bliver som udgangspunkt gennemført på hverdage inden for normal arbejdstid. I helt særlige tilfælde kan det blive nødvendigt at fortsætte arbejdet udenfor normal arbejdstid, fordi en arbejdsgang skal gøres færdig, f.eks. når de store betonstøbninger gennemføres. Når ydervæggene er etableret og stationsboksen er udgravet vil støjniveauet typisk ikke være væsentligt højere end fra den eksisterende baggrundsstøj. Der vil være 17 stationsarbejdspladser, 2 arbejdspladser ved skakte og 3 større tunnelarbejdspladser. Ca boliger eller erhverv vil have under 25 meter til facaden af en byggeplads. Når anlægget er i drift vil man ikke lægge mærke til støj og vibrationer fra stationerne og tog. Energi, luft og støv Ca. 2/3 af det totale energiforbrug til anlægsarbejdet vil komme fra strøm, der ikke giver luftforurening i byrummene. Det forventes, at der bruges 6,5 mio. liter diesel i anlægsperioden. Brændstoffet bruges bl.a. til nogle typer af entreprenørmaskiner på arbejdspladserne og til lastbiler, som transporterer jord, opboret kalk og byggematerialer til og fra byggepladserne. Dette vil medføre udstødning af bl.a. partikler og NO X i bymiljøet samt CO 2. De større entreprenørmaskiner (pæleborerigge, gravemaskiner og betonpumper) står for langt størsteparten af luftforureningen, og der vil blive iværksat tiltag for at reducere belastningen ved at foreskrive anvendelse af materiel, som lever op til europæiske normer. Støvbelastningen fra arbejdspladserne og arbejdstrafikken er altid en udfordring ved anlægsarbejder, men der vil blive anvendt forskellige afværgetiltag, som kan medvirke til at reducere generne for naboerne. Når Cityringen kommer i drift, vil det ikke medføre luftforurening i bymiljøet, da hele systemet er eldrevet.

19 miljørapport 2008/2009 side 19 Støjbelastningen ved en stationsarbejdsplads Figuren viser den forventede støjbelastning i dagtimerne ved etableringen af stationen v/ Rådmandsmarken i de enkelte faser i anlægsprocessen Det forventes, at det tager ca. tre år at bygge en typisk station på Cityringen. Hertil kommer installations- og finisharbejder samt anlæg af stationernes forpladser. I parentes er angivet de primære støjkilder i de enkelte faser. Fase 1 og 2: Etablering af afvandingssystem, mobilisering og etablering af ydre spunsvæg 2-3 mdr. (borerig, gravemaskine, hydraulisk betonhammer, gravemaskine til gravet spuns, lastvogne) Der er ikke udarbejdet støjkort for de to sidste faser i stationsbyggerierne, da støjbelastningen her vil være lavere. Det drejer sig om: Fase 6: Etablering af udvidelse af stationsboksen 12 mdr. (sekantborerig, gravemaskine, betonbiler, lastvogne) Fase 7: Demobilisering og reetablering af stations-området 1 md. (gravemaskine, gaffeltruck, kompaktor, lastvogne) Fase 3: Etablering af byggegrube indfatning 4 mdr. (sekantborerig, gravemaskine, betonbiler, betonpumper, gummihjulslæsser, lastvogne) Fase 4: Udgravning og første betonstøbning, øvre dele 8 mdr. (gravemaskine, hydraulisk hammer, byggekran, betonpumper, betonbiler, lastvogne) Leq (db(a)) dagsperiode 8 timer <55 db db db db db db 80< db Vaskemaskine ca. 53 db Almindelig samtale ca. 60 db Trafikstøj fra travl gade ca. 65 db Hårtørrer ca. 70 db Personbil ca. 75 db Lastbil ca. 80 db Foreløbig afgrænsning af arbejdspladsområde m Fase 5: Udgravning og støbning, nedre dele 8 mdr. (gravemaskine, betonpumper, betonbiler, kompressorer, byggekran, gaffeltruck, lastvogne)

20 side 20 metroselskabet Ressourceforbrug og affald Etableringen af Cityringen omfatter store mængder byggematerialer især beton og stål. Der skal bl.a. bruges omkring 1,1 mio. ton beton. Produktionen af byggematerialerne er ofte energikrævende og medfører derfor typisk udledning af bl.a. CO 2. Det er forventningen, at produktionen af byggematerialerne til Cityringen medfører en samlet CO 2 -udledning på omkring ton CO 2. Det er en reduktion på 40 pct. i forhold til forventningerne i VVM-redegørelsen. Etablering af Cityringens byggepladser vil give en del affald fra opbrydning af vejbelægning, nedrivning af enkelte bygninger, optagning af jernbanespor og underjordiske bygværker. Det skønnes, at nedrivning og opbrydning vil generere knap ton nedrivningsaffald. Selve byggearbejdet forventes at generere ton byggeaffald. Langt det meste af affaldet søges genanvendt. En mindre del skal håndteres som farligt affald, som f.eks. kreosotholdige sveller fra jernbanespor eller asbestholdige materialer fra bygninger. Det farlige affald vil enten skulle bortskaffes ved forbrænding eller deponeres på kontrollerede pladser. Udstødning fra lastbiler og entreprenørmaskiner Udstødningen af CO 2 fra lastbiltransport til og fra byggepladserne vil i hele anlægsperiodens 8 år svare til udstødningen fra ca. 3 døgns trafik i København med den nuværende trafiktæthed. Med hensyn til partikler og NO X svarer det til henholdsvis ca. 2,5 og 14 døgns trafik i København. Forventet udledning af gasser og partikler fra hele anlægsperioden Dieseldrevne entreprenørmaskiner Transport af byggematerialer mm. Strømforbrug Produktion af byggematerialer I alt CO 2, ton NO X, kg Partikler, kg

21 miljørapport 2008/2009 side 21 Selve driften af Cityringen forventes at producere omkring 250 ton affald årligt fra Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret og stationerne. Den rene jord og kalk forventes brugt til opfyldning og landindvinding. Det vil formentlig ske i forbindelse med udbygningen af Københavns Nordhavn. Overskudsjord Udgravning af stationer og udboring af tunneller medfører, at store mængder jord og kalk skal køres væk fra byggepladserne og bruges andre steder. I alt forventes 1,9 mio. ton jord og kalk at skulle flyttes. Heraf vurderes ca. 0,3 mio. ton at være forurenet jord. Den forurenede jord vil enten blive renset eller deponeret efter myndighedernes anvisning. Anlægsarbejdet vil således medføre, at en del af den forurenede jord i København og på Frederiksberg fjernes. 1,1 mio. ton beton Der skal bruges ca. 1,1 mio. ton beton til etablering af tunneller og stationer mm. De 1,1 mio. ton beton er ca. samme mængde beton, der medgik til bygge den 3,5 km lange sænketunnel under Øresund. Det svarer til en massiv betonklods på størrelse med en fodboldbane i grundplan og 66 meter høj. Påvirkning af overfladevand og grundvand Anlægsarbejderne vil blive gennemført på en måde og med sådanne metoder, at risikoen for at der opstår skadelige grundvandsænkninger minimeres. Dermed undgås sætninger på bygninger i de gamle dele af København og at vandforsyningen på Frederiksberg påvirkes. Der skal oppumpes vand for at holde stationer og skakte tørre under opførelsen. Ca. 95 pct. af dette vand forventes at blive pumpet tilbage i jorden, så grundvandet ikke sænkes udenfor byggegruberne. Derudover vil der være et mindre vandforbrug i forbindelse med drift af byggepladserne til rensning af f.eks. udstyr, boremaskiner og lastbiler. Meget af dette vil blive renset på stedet og genbrugt. Samlet set er det forventningen, at der i hele anlægsperioden på 8 år vil blive udledt mellem 0,8 og 1,6 millioner m 3 vand fra byggepladserne. Vandet forventes at blive udledt til det almindelige kloaknet og indgår dermed i den almindelige rensning af kloakvand. Tunnellerne og stationer mm. etableres som vandtætte konstruktioner, der ikke påvirker grundvandet i driftsfasen.

22 side 22 metroselskabet Ca. 20 pct. af Sortedamssøen inddæmmes til en midlertidig arbejdsplads. Vandet i resten af søen berøres ikke. Den eksisterende forurening i bundslammet i den inddæmmede del af søen fjernes, og søen reetableres, når arbejdspladsen nedlægges. Grønne arealer og offentlige byrum Cityringens arbejdspladser vil i en periode på tre til fire år lægge beslag på en del af de åbne byrum, parker og vejarealer i København og på Frederiksberg. Det drejer sig om et samlet areal på ca m 2. Heraf er omkring m 2 parker og søer, ca m 2 åbne pladser og ca m 2 veje, sporarealer og lignende. I forbindelse med anlægget af Cityringen er det kun i få tilfælde nødvendigt at fælde gamle træer. Yngre træer fjernes flere steder under anlægsarbejdet, men der plantes nye træer, når stationerne er etableret. Administrationen Metroselskabet varetager administrative opgaver i relation til den eksisterende Metro og projekteringen af den kommende Cityring. I 2008 var der i gennemsnit ansat ca. 80 medarbejdere i Metroselskabet. Hertil kommer ca. 115 rådgivere, der har deres arbejdsplads i Metroselskabets bygning på Metrovej 5. I alt har der i 2008 således i gennemsnit været ca. 200 arbejdspladser. I 2008 har forbruget på udvalgte parametre været: Forbrug på udvalgte parametre 2008 Samlet Pr. arbejdsplads Strøm, MWh 314 1,6 Varme, MWh 307 1,6 Diesel, liter ,9 Benzin, liter 376 2,0 Vand, m ,2 Papir, kg ,7 Arbejdspladserne lægger beslag på under 0,25 pct. af de samlede grønne arealer i København Arbejdspladserne lægger beslag på m 2 parker, søer og åbne pladser. Det svarer til 10 pct. af fælledparken eller 0,25 pct. af de samlede grønne arealer i København. Energiforbruget (strøm, varme, diesel og benzin) medfører en udledning af 177 ton CO 2, 92 kg CO, 308 kg NO X, 58 kg HC, 103 kg SO 2 samt 4 kg partikler. Metroselskabet producerede fra maj til og med december ton affald. Heraf blev 43 pct. sorteret, 5 pct. blev sendt til genbrug, mens de resterende 52 pct. blev brændt. I de første fire måneder af 2008 havde Metroselskabet til huse i lejede kontorer på Arne Jacobsens Allé. Tallene for affaldsmængden i det tidligere lejemål er ikke tilgængelige. 790 kg papir blev i 2008 sendt til genbrug svarende til 11 pct. af det årlige papirforbrug.

23 miljørapport 2008/2009 side 23

24 side 24 metroselskabet Handlingsplan Handlingsplanen er udarbejdet med henblik på at realisere de målsætninger, der er opstillet. Handlingsplanen skal sikre, at afstanden mellem den nuværende miljøbelastning (miljøregnskabet) og målsætningerne for miljøbelastningen (strategien) løbende bliver mindre. Den eksisterende Metro Der vil blive arbejdet med alle tre tilgange i de kommende år. En reduktion af energiforbruget skal ses i lyset af de sikkerhedskrav, der er stillet til Metroen. F.eks. er der særlige krav til belysning og ventilation, der gør det vanskeligt at reducere energiforbruget her. Endvidere er det væsentligt, at komforten ved at køre med Metroen ikke falder. Den eksisterende Metro er fra begyndelsen designet til at transportere et stort antal passagerer over korte afstande med et lavt energiforbrug og en lav miljøbelastning. Energiforbruget er bl.a. minimeret ved at: Stationerne er placeret på bakker, hvor togene sparer energi ved at accelerere ned ad bakkerne og bremse op ad bakkerne. Når togene bremser, omsættes bremseenergien til strøm, der kan bruges af de andre tog. Dagslyset trækkes ned i tunnelstationerne via ovenlysvinduer, reflektorer og prismer dermed reduceres behovet for kunstig belysning. Aircondition i togene er fravalgt Ovenlysvinduerne fungerer som brandventilation således, at der ikke er behov for elektrisk brandventilation på de fleste underjordiske stationer. Disse, såvel som andre tiltag, er årsag til, at Metroens passagerer kun i begrænset omfang belaster klimaet med CO 2. Der er grundlæggende tre tilgange til at realisere målsætningen om en yderligere halvering af udledningen af CO 2, såvel som andre miljøskadelige stoffer til luften målt pr. personkilometer: Reducere energiforbruget Basere energiforbruget på vedvarende energikilder Øge antallet af passagerer i Metroen Også på andre områder end energi er miljøet tænkt ind i designet af Metroen. Bl.a. hindrer perrondøre støv i at slippe ud fra tunnelen og ind på stationerne. Der er også lagt vægt på at materialerne skal være holdbare og ikke må være giftige. Vindere af Metroens miljøkonkurrence Ud af passagerernes 133 forslag til miljøforbedringer blev følgende tre forslag udvalgt som de vindende: 1. Opsæt solpaneler på tagene af de udendørs stationer, på taget af Metroens hovedsæde og på elevatorskaktene, samt opstil en vindmølle ved Metroens hovedsæde ved Vestamager station. 2. Benyt arealerne på stationerne og i togene til at formidle tips til passagererne om, hvad man selv kan gøre for at skåne miljøet. 3. Gennemfør en kampagne, der skal få passagererne til at lægge gratisaviserne tilbage i holderne efter brug, så andre passagerer kan læse avisen.

25 miljørapport 2008/2009 side 25 Igangværende initiativer Selvom de oplagte tiltag allerede blev gennemført i forbindelse med etableringen, har Metroen løbende fokus på reduktioner af miljøpåvirkningerne: Belysningen på tunnelstationerne er ved at blive udskiftet med lavenergilamper, der bruger 77 pct. mindre strøm. I forbindelse med vask af tog bliver vandet recirkuleret, og der er valgt særlige miljøvenlige rengøringsmidler. Aviser i togene indsamles og sendes til genbrug. Ukrudt på sporene og andre steder fjernes mekanisk og uden brug af sprøjtemidler. Tunnelen vaskes jævnligt for at fjerne støv I december 2008 er der monteret såkaldte smørepotter i kurven ved Øresunds station for at reducere støjniveauet. Hjul og skinner slibes med jævne mellemrum for at reducere støjniveauet og øge komforten. Nye initiativer Fremadrettet vil der være fokus på yderligere miljøforbedringer. Inspirationen til nye miljøtiltag er hidtil kommet fra de ansatte hos operatøren Ansaldo/Metroservice og i Metroselskabet. Ved årsskiftet 2008/2009 blev der som noget nyt afholdt en konkurrence, hvor Metroens passagerer indsendte 133 forslag til miljøforbedringer. Det er allerede nu besluttet at implementere følgende miljøtiltag: I 2009 gennemføres et energitjek af Metroen med bistand fra Dong Energy med henblik på at identificere og vurdere nye energibesparende tiltag. Inden udgangen af 2009 vil minimumstemperaturen i togene blive sænket fra 18 til 16. Det for- Københavns nye Bycykel Københavns Kommune ønsker at skabe verdens bedste cykelby. Derfor skal der stilles en ny og anden type bycykler til rådighed for københavnerne. De nye bycykler skal skabe sammenhæng til den kollektive trafik og være et naturligt led i transporten mellem hjem og arbejde. Metroselskabet vil bl.a. stille cykelkældre ved udvalgte stationer til rådighed for bycyklerne. ventes at reducere energiforbruget med 45 MWh årligt. Der gennemføres en kampagne, der skal få passagererne til at lægge de mange gratisaviser tilbage i holderne efter brug, så samme avis kan læses af flere. Hensigten er, at omfanget af papir, tryk og distribution kan begrænses hos selskaberne bag gratisaviserne. For at gøre det mere attraktivt at cykle til Metroen, vil der blive opsat elektriske cykelpumper på stationerne Vestamager, Ørestad og Islands Brygge. Metroen vil bidrage til Københavns Kommunes nye bycykelprojekt ved at stille cykelkældre på udvalgte Metrostationer til rådighed. Ligeledes vil der blive informeret om bycyklerne i Metronyt, i Metroens informationsmateriale samt via skiltning på relevante Metrostationer. Det undersøges, om følgende miljøtiltag skal implementeres: Metroen er i dialog om opstilling af vindmøller til at dække hele Metroens strømforbrug. Opstilling af solpaneler på tagene af Metroselskabets domicil, Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret samt nogle af de overjordiske stationer.

26 side 26 metroselskabet Afkøling af teknikrum ved i højere grad at benytte kold luft udefra, når udeluften er kold. Erstatning af belysningen i togene med dioder (LED), der bruger væsentligt mindre strøm. Muligheden for at indgå et samarbejde med forskellige grønne organisationer om brug af arealerne på stationerne og i togene til at formidle tips til passagererne om, hvad de selv kan gøre for at skåne miljøet. Cityringen Arbejdet med at begrænse miljøpåvirkningerne er bl.a. sket i forbindelse med detaljeringen af projektet, kommunernes VVM-redegørelse og den efterfølgende proces frem mod transportministerens godkendelse af projektet. På nuværende tidspunkt arbejder Metroselskabet på miljømæssige optimeringer i strategiarbejdet i samarbejde med de to kommuner samt i forberedelsen af udbuddet. Når der er skrevet kontrakt, vil fokus være på, at entreprenørerne overholder de opstillede miljøkrav. Metroselskabet arbejder løbende på at reducere de miljømæssige konsekvenser ved etableringen af Cityringen. Erfaringerne fra den eksisterende Metro indgår i dette arbejde, ligesom erfaringer fra andre større anlægsarbejder inddrages i planlægningen. Selskabet trækker endvidere på ekspertise fra danske og internationale rådgivningsvirksomheder, der har erfaring med de nyeste og mindst miljøbelastende anlægsmetoder og materialer. For at reducere miljøbelastningen mest muligt under etableringen såvel som den efterfølgende drift, har Selskabet fokus på: Igennem hele anlægsprojektet vil der løbende være en aktiv kommunikationsindsats, der skal sikre, at borgere og andre berørte parter informeres om de gener, der kan opstå. VVM-processen og godkendelsen af projektet Københavns og Frederiksberg kommuner offentliggjorde i maj 2008 en VVM-redegørelse for Cityringen. Metroselskabet bistod med tekniske analyser af miljøpåvirkninger og forslag til tiltag, der kan afværge eller begrænse miljøpåvirkningerne. Design og tekniske løsninger Indretning af arbejdspladser Tilrettelæggelse af arbejdet Valg af anlægsmetoder Valg af materialer Anvendelse af afværgeforanstaltninger Afvikling af trafikken til og fra arbejdspladserne Tilsynet med entreprenørerne Information til arbejdspladsernes naboer og øvrige borgere

27 miljørapport 2008/2009 side 27 Kommunerne sendte 1. juli 2008 VVM-redegørelsen i offentlig høring. Som led i høringen afholdt de to kommuner syv borgermøder i berørte områder i København og på Frederiksberg. Høringen resulterede i 243 henvendelser fra borgere, erhvervsdrivende, organisationer og myndigheder. Resultatet af høringen har de to kommuner sammenfattet i en hvidbog. Selskabet vil i samarbejde med Københavns og Frederiksberg kommuner søge at tilrettelægge trafikafviklingen i forbindelse med anlægsarbejderne mest optimalt således, at såvel hensynet til en effektiv trafikafvikling som hensynet til en sikkerhedsmæssig forsvarlig tilrettelæggelse af trafikken tilgodeses. På baggrund af VVM-høringen og den efterfølgende behandling i kommunalbestyrelserne sendte de to kommuner i januar 2009 en fælles indstilling til transportministeren om at godkende Cityringsprojektet. De to kommuners indstilling og transportministerens godkendelse i marts 2009 af Cityringsprojektet omfatter bl.a. følgende miljøforbedringer: Arbejdspladsen i Nørrebroparken skal i videst muligt omfang indskrænkes således, at der alene i en samlet periode på ca. 3 år under anlægsarbejdernes udførelse er behov for den maksimale størrelse på m 2. Metroselskabet vil i det omfang, det kan ske inden for den gældende lovgivnings rammer, ved udbuddet af Cityringen stille krav til entreprenørerne om varetagelse af miljømæssige hensyn under anlæggets udførelse. Gennem optimering af projektet har Metroselskabet udeladt 16 skakte uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det betyder samtidig, at der skal inddrages færre arealer til arbejdspladser, og færre træer skal fældes. Det giver også en væsentlig reduktion i gener fra trafik, støj, vibrationer og luftforurening samt et reduceret behov for bortledning af vand. Endelig reducerer det forbruget af energi og materialer. Stationsarbejdspladsen v/christiansborg (Gammel Strand) disponeres således, at en større del af Gammel Strand friholdes både areal- og trafikafviklingsmæssigt under anlægsperioden, ved at der inddrages et areal af kanalen. Inden for projektets rammer arbejdes der på at etablere flest mulige lettilgængelige, underjordiske cykelparkeringspladser inden for stationsboksene. Tiltag der reducerer miljøbelastningen i den efterfølgende drift Ligesom den eksisterende Metro er Cityringen designet, så den i den efterfølgende drift har en lav miljøbelastning. Erfaringerne fra driften af den eksisterende Metro og nye teknologiske løsninger skal bidrage til, at driften af Cityringen bliver mindst lige så miljøvenlig som den eksisterende Metro.

28 side 28 metroselskabet Arbejdsmiljø Forløbet på byggeriet af den eksisterende Metro viser, at god planlægning og fokus på sikkerhed kan reducere antallet af arbejdsulykker. Byggeriet har været skånet for alvorlige ulykker og dødsfald, og der har også været færre ulykker end gennemsnittet i bygge- og anlægssektoren i Danmark. Ulykkesfrekvensen har således været på ca. 31 for Metroens etape 1-2 mod ca. 36 ulykker pr. million arbejdstimer for branchen som helhed. For etape 3 var ulykkesfrekvensen reduceret til ca. 16. Frekvensen har generelt været faldende gennem hele byggeperioden. Fælles sikkerhedsinspektioner, arbejdsmiljøkampagner, etableringen af en sikkerhedskultur, sikker planlægning samt fokus fra topledelsen har været medvikende årsager til den lave ulykkesfrekvens. Ligeledes var sikkerhed og arbejdsmiljø væsentlige parametre i udvælgelsen af entreprenører. Fokus har i høj grad været på forhold af betydning for arbejdsmiljøet mere generelt, herunder: Støv Støj og vibrationer Eventuelle belastninger fra kemiske produkter Arbejdstemperatur og ergonomi Psykosociale forhold For at reducere energiforbruget ses der bl.a. på mulighederne for at benytte lysdioder (LED) til belysning i tunneller og på stationerne. LED bruger op til 80 pct. mindre strøm end halogenpærer, og har en væsentlig længere holdbarhed. Der er ligeledes fokus på at minimere energiforbruget til elevatorer og rulletrapper på stationerne. Bl.a. overvejes det, at rulletrapperne automatisk stopper, når de ikke benyttes. Det forventes, at der kan opnås en energibesparelse på op mod 20 pct. sammenlignet med rulletrapperne i den eksisterende Metro. Endvidere planlægges kølingen af teknikrummene at skulle ske med energibesparende kølesystemer, der benytter udeluft til køling i kolde perioder. Miljøvenlige løsninger for vedligeholdelse og rengøring af tunneller og stationer tænkes også ind i udformningen. Det overvejes bl.a. at benytte specielle støvsugere for at reducere forekomsten af støv i tunnellerne. Der arbejdes endvidere på at begrænse støvet ved at benytte intelligente smøresystemer til hjulene og særlige bremseklodser. Eventuel udbredelse af vibrationer fra tog til bygninger kan dæmpes ved at etablere et særligt vibrationsdæmpende underlag ml. skinner og tunnel. I forbindelse med etableringen vil der blive gennemført målinger af udbredelsen af vibrationer fra tunnel til bygninger. På grundlag af målingerne vurderes det, om det er nødvendigt med særlige vibrationsdæmpende foranstaltninger.

29 miljørapport 2008/2009 side 29 Det skal være attraktivt at cykle til nærmeste Metrostation og parkere cyklerne, så de ikke er til gene for forbipaserende og passagerer. Der etableres derfor cykelkældre på 13 ud af Cityringens 17 stationer, hvor det er muligt inden for stationsboksen. Trapperne til cykelkældrene gøres lettere at anvende ved at anlægge dem med en fladere hældning end trapperne i den eksisterende Metro. På stationernes forpladser opsættes cykelstativer. Placering og omfang af cykelstativerne fastlægges i samarbejde med Københavns og Frederiksberg Kommuner. Støj og vibrationer i anlægsfasen En stor udfordring er de støj- og vibrationsgener, der nødvendigvis vil komme, når så stort et anlæg som Cityringen skal etableres i en tæt bebygget by. Støjog vibrationsgener vil blive begrænset ved valg af arbejdsmetoder og maskiner samt ved at gennemføre vibrationsbegrænsende og støjdæmpende tiltag. En række af de mest støjende og vibrationsskabende arbejdsmetoder er således fravalgt. Bl.a. vil der ikke blive rammet spunsvægge ned i støj- og vibrationsfølsomme områder. Arbejdspladserne vil blive omkranset af tætte byggepladshegn, som har en støjdæmpende effekt. Endvidere kan særligt støjende arbejdsmaskiner støjisoleres. Det kan endvidere være nødvendigt at bygge et støjdæmpende hus rundt om støjende anlæg, f.eks. et eventuelt slurryanlæg i Nørrebroparken. Når byggepladserne skal indrettes, tilstræbes det at få længst mulig afstand mellem huse og støjende aktiviteter. Ligeledes vil afstanden til følsomme naboer som f.eks. skoler og børneinstitutioner indgå i overvejelserne om placeringen af ind- og udkørslerne fra byggepladserne. Vibrationsfølsomme bygninger bliver identificeret, inden arbejdet går i gang, og overvåges løbende under arbejdets udførelse. Opstår der risiko for, at bygningerne tager skade, justeres anlægsmetoderne, eller yderligere dæmpende foranstaltninger etableres. Det vil også løbende blive vurderet, om der er behov for ekstra midlertidig støjdæmpning som f.eks. opsætning af mobile støjskærme, indkapsling af støjkilder eller opsætning af støjmåtter. Muligheden for at transportere en del af den opborede kalk og jord på pram via havnen undersøges. Det vil fjerne ca. en tredjedel af den samlede lastbilstransport med opboret kalk og jord. Ud over at fjerne støjen vil det også flytte luftforureningen væk fra tæt bebyggelse. På trods af tiltagene for at reducere støjniveauet kan der i perioder forekomme mindre overskridelser af grænseværdierne. I de tilfælde skal entreprenøren søge dispensation hos myndighederne. Luftforurening i anlægsfasen Metroselskabet arbejder med forskellige muligheder for at begrænse luftforureningen fra entreprenørmaskinerne og lastbilstransporten.

30 side 30 metroselskabet Det tilstræbes, at der anvendes elektrisk udstyr (fx kompressorer) på arbejdspladserne. I modsætning til udstyr drevet af benzin eller diesel giver elektriske maskiner ingen direkte luftforurening. Påvirkning af overfladevand og grundvand i anlægsfasen For at reducere påvirkningen af grundvandet anlægges stationerne ved at der først etableres vandtætte vægge omkring stationen, inden stationen graves ud. Det grundvand, der trænger op gennem bunden af stationen, kan ledes tilbage til undergrunden på ydersiden af de vandtætte vægge, hvis der er behov for det. Endvidere kan de omgivende jord- og kalkformationer fryses for at forhindre grundvandssænkninger. Den begrænsede påvirkning af grundvandet betyder samtidig, at kun en begrænset mængde vand skal udledes til søer eller hav. En af de tre tunnelarbejdspladser anlægges ved at inddæmme en del af Sortedamssøen. Inddæmningen sker ved at bygge en dæmning i stedet for at banke spunsvægge ned, da det er mest skånsomt mod søbunden og giver en mindre støjbelastning. Bundslammet i søen har vist sig at være forurenet og vil blive fjernet, inden arbejdsplasen etableres. Dette vil fjerne noget af den forurening, som påvirker søen negativt. Endelig vil søbunden blive genetableret, når arbejdspladsen fjernes. Brugsvandet på arbejdspladserne vil også blive håndteret forsvarligt. Eksempelvis skal der ved udkørslerne fra byggepladserne etableres hjulvask eller tilsvarende løsning således, at vejene fra byggepladserne ikke snavses til og giver støvgener. Der stiles efter en løsning, hvor vaskevandet recirkuleres og renses for grus og olie, inden det udledes til kloakken. Materialer Under projekteringen af Cityringen er der arbejdet målrettet med valg af miljøvenlige materialer. Der er fokus på at bruge stålfiber armering i tunnelelementerne. Stålfiberarmering i tunnelelementer kan nedsætte forbruget af stål med ca. 70 pct. i forhold til traditionel stålarmering. Dermed opnås en reduktion i udledningen af CO 2, NO X og SO 2 m.m. fra fremstilling af stålet. Der er ligeledes fokus på at bruge såkaldt grøn beton. Brug af grøn beton vil reducere emissioner forbundet med fremstilling af betonen. Det forventes, at CO 2 -udledningen ved fremstillingen af betonen til Cityringen på den måde kan reduceres med omkring 30 pct. i forhold til brug af traditionel beton. Generelt tilstræbes det, at der ikke bliver benyttet materialer eller kemiske produkter, som indeholder uønskede stoffer opført på miljømyndighedernes lister. Hydraulikolier og fedt til udførelse af borearbejde vil f.eks. være vegetabilske og let biologisk nedbrydelige. I den kommende detailprojektering vil Metroselskabet fortsat have fokus på, at der vælges miljøvenlige materialer til anlægget. Grønne arealer og byrum Metroselskabet har i samarbejde med de to kommuner udpeget træer og beplantninger, som skal bevares under anlægsarbejdet. Det er samtidig aftalt, hvordan træerne og beplantningerne skal beskyttes. Metroselskabets opfølgning på entreprenørerne I forbindelse med entreprenørernes detailprojektering af anlægget vil hensynet til miljøet løbende blive inddraget i beslutningsprocessen. Entreprenørerne skal

31 miljørapport 2008/2009 side 31 udarbejde miljøhandlingsplaner for projekteringsfaserne, som skal godkendes af Metroselskabet. Selskabet vil overvåge, at entreprenørerne lever op til alle miljøkrav, som myndighederne stiller, og de miljøkrav, som Selskabet stiller i kontrakterne. Information af borgerne Metroselskabet vil sikre et højt informationsniveau om anlægsarbejdet og Cityringen i bredere forstand. Selskabet forventer at benytte sig af en bred vifte af kommunikationskanaler tilpasset de forskellige grupper, som er interesseret i og har behov for at modtage information. Der gøres en særlig indsats for at informere naboerne til Cityringens arbejdspladser. Der vil være en omfattende indsats af både forebyggende og opfølgende karakter rettet mod de enkelte arbejdspladsers naboer. Den forebyggende indsats vil dreje sig om generel information om, hvad der skal foregå på arbejdspladsen, hvad man kan forvente sig som nabo og oplysninger om mulighederne for at komme i kontakt med både entreprenøren og Metroselskabet. De enkelte faser af arbejdet vil også blive varslet, særligt når det drejer sig om arbejde af særligt støjende karakter og arbejde, som vil medføre en vibrationsbelastning. Administrationen Ventilation og varme slukkes automatisk ml. kl. 22:00 og 06:00 og i weekenderne Der er opsat elspareskinner på samtlige arbejdsborde Stort set alle computere er bærbare med et væsentligt lavere strømforbrug end stationære computere. Alle computere er opsat med henblik på at spare strøm Der er opsat vandbesparende toiletter Alle køleskabe er lavenergikøleskabe Al bekæmpelse af ukrudt på de omkringliggende arealer sker mekanisk og uden brug af sprøjtemidler Alt affald sorteres I løbet af 2009 vil der blive foretaget en evaluering af energiforbruget på Metrovej 5, da der så vil være data for et helt års forbrug. På den baggrund vil det blive vurderet, om der skal foretages yderligere energireducerende tiltag. På nuværende tidspunkt er det planlagt at udskifte resterende glødepærer med lavenergipærer. Administrationen har generelt et stort papirforbrug, og kun en del af det forbrugte papir indsamles og sendes til genbrug. I 2009 vil der derfor blive set på tiltag, der kan reducere papirforbruget og øge andelen af papir, der genanvendes. Bl.a. vil følgende tiltag blive iværksat: 1. maj 2008 flyttede Metroselskabet til et nyt midlertidigt byggeri på Metrovej 5. Metroselskabet har selv stået som bygherre, og har derfor haft mulighed for at indtænke miljømæssige hensyn i byggeriet og indretning af kontorerne. Følgende tiltag er bl.a. implementeret: Der er installeret lavenergirør i al loftbelysning Belysningen i alle rummene slukkes automatisk, hvis det naturlige lysindfald er stort, eller hvis der ikke er personer/bevægelse i rummet Printerne opsættes, så de som udgangspunkt printer på begge sider og i sort/hvid. Implementering af et elektronisk dokumenthåndteringssystem, der skal afløse det papirbaserede arkiv. Kampagne, der opfordrer medarbejderne til: 1. at overveje, hvorvidt de har behov for at printe elektronisk materiale, 2. at materiale så vidt muligt sendes elektronisk, 3. at de opstillede papirskraldespande på kontorerne benyttes, hver gang papir smides ud.

32 side 32 metroselskabet Cityringen fra ide til virkelighed Det hidtidige forløb Aftale om udredningsarbejde juni 2001 Udredningsrapport der skitserer det overordnede projekt maj 2005 Principaftale ml. Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om etablering af en Cityring december 2005 Lov om en Cityring vedtaget af Folketinget juni 2007 Metroselskabet stiftet oktober 2007 Kommunernes VVM-redegørelse offentliggjort maj 2008 Optimeret dispositionsforslag med konkret beskrivelse af projektet oktober 2008 Offentlig høring om VVM-redegørelse afsluttet og projektet godkendt af Københavns og Frederiksberg kommuner januar 2009 Projektet godkendt af transportministeren marts Projekt godkendt Geotekniske undersøgelser 2008 VVM-proces Metroselskabet stiftet 2007 Lov om Cityring vedtaget 2006 Principaftale ml. ejerne 2005 Udredningsrapport Aftale om udredningsarbejde

33 miljørapport 2008/2009 side 33 Illustrationerne er fotomontager, som illustrerer mulige principper for udformningen af stationsforpladserne på Cityringen. Fra venstre ses: Stationen v/ Landsarkivet Stationen v/ Frederikskirken Stationen v/ Gammel Strand Østerport station Stationen v/ Vibenhus Runddel Igangværende aktiviteter Geotekniske boringer Ledningsomlægninger Arkæologiske undersøgelser Forberedelse af udbud Det videre forløb Udbudsmateriale udsendes efterår 2009 Kontrakter indgås efterår 2010 Anlægsarbejde forventet afsluttet ultimo 2017 Test- og prøvekørsel Forventet åbning Ibrugtagning Test- og prøvekørsel Anlægsfase Arkæologi og ledningsomlægninger Kontrakter indgås

34 side 34 metroselskabet