Børn og unge psykiatri, det truede barn

Transkript

1 Børn og unge psykiatri, det truede barn ri Morten Jakobsen Praktiserende læge

2 Dilemma Vores praksis skal være et helle! Vores lægelige tavshedspligt skal skabe tryghed også for patienten som bærer på svære hemmeligheder Straffeloven binder os op på tavshedspligten - Men omvendt er der lovgivning der forpligter os til at reagere

3 Fagpersoners særlige underretningspligt Som fagperson har du en særlig underretningspligt, der går forud for din tavshedspligt Hvis du har et arbejde, hvor du er i tæt kontakt med børn og unge, er du særlig forpligtet til at underrette kommunen om din eventuelle bekymring for et barn eller en ung. Der stilles ikke krav til, at du som fagperson har et kendskab til barnets eller den unges forhold. Den skærpede underretningspligt betyder, at du har pligt til at reagere, alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særligt støtte. Den skærpede underretningspligt gælder alene, hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung i forbindelse med udøvelse af dit erhverv som fagperson Kilde: Ankestyrelsen

4 Værdispringsreglen Du kan videregive og indhente helbredsoplysninger mv., hvis der er forhold, der vejer tungere end hensynet til patientens krav på fortrolighed. Det er den såkaldte værdispringsregel. (Ref. Sundhedsloven 41 og 42)

5 Truede børn Disse børn kommer i vores praksis - men opdager vi dem? Vi ser næsten alle børn til de forbyggende helbredsundersøgelser! Det forventede indhold: Samtale om barnets trivsel, udvikling og evt. sygelighed Undersøgelse af barnet Samtale med og vejledning af forældrene Vaccination i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende vejledning

6 Psykomotorik Forsinket psykomotorisk udvikling kan adskilles i Psykisk udviklingshæmning og Motorisk udviklingsforstyrrelse Lettere psykisk udviklingshæmning ses hos 2-3 % af børnene og i sværere grad hos 0,4 % Det er veldokumenteret at drengebørnene er overrepræsenteret Motoriske udviklingsforstyrrelser ses i langt højere grad end psykisk udviklingshæmning

7 Psykomotorik Udviklingsforstyrrelser Årsagen er primært prænatal, ca. 66 % Peri- og postnatale ca. 11 % Ca. 23 % kan ikke defineres Prænatale: Miljøfaktorer som eks. Alkohol, Tobak & Euforiserende stoffer. Virusinfektioner (Eks. rubella, toxoplasmose). Specielle stofskiftesygdomme (Eks. Føllings syge (PKU)) og Kromosomsygdomme Perinatale: Asfyxi Postnatale: Infektioner. Ulykker (f.eks. drukneulykker). Vold mod barnet (f.eks. shaken-baby syndrome)

8 Psykomotorik Motorisk udviklingsforstyrrelse inddeles typisk i 3 hovedgrupper Børn med psykisk udviklingshæmning - har typisk også motorisk udviklingsforstyrrelse Børn der fremtræder både kluntede og med ukoordineret grov- og finmotorik (ca. 10 % af børnepopulationen) Børn med cerebrale pareser Spastisk, dyskinetisk eller ataktisk cerebral parese

9 Psykomotorik i praksis De svære udviklingsforstyrrelser konstateres normalt hurtigt i barnets liv Men de milde til moderate - kan børnene derimod gå med i årevis uden at det diagnosticeres Sæt fokus på psykomotorik i forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser Kig efter afvigelser motorisk, kontaktmæssigt, kognitivt, sprogligt og udseendemæssigt Hvad oplever forældrene? Hvad oplever personalet i dagplejen, børneinstitutionerne? Lad børnene lege, bevæge sig og tegne Var der nogen problemer under graviditet, fødsel eller postpartum?

10 Remindere - Psykomotorik Husk at færdighedstab er et alarmsignal hos børn Kongenitte cerebrale infarkter Ofte først symptomer fra 4-5 måneders alderen. Typisk som begyndende hemiparese der starter som parese af hånden. Scanning af cerebrum afslører svær patologi Tidlige frontallapskader ved trafikuheld, faldtraumer Giver typisk først symptomer fra 9-10 års alderen iform af epilepsi og paretiske symptomer. Skyldes at frontale cerebrum modnes sidst (myelinisering: occipital >> frontal) Grovmotorik modnes oppefra og ned Håndmotorik modnes ulnart >> radialt

11 Omsorgssvigt Aktivt fysisk omsorgsvigt o (Slag, spark, kvælningsforsøg og andre voldelige handlinger, seksuelle overgreb) Passivt fysisk omsorgssvigt o (Alvorlige forsømmelser, sundhedstilstand bragt i fare) Aktivt psykisk omsorgssvigt o (Afvisning, overfusning, chikane, trusler, indespærring) Passivt psykisk omsorgssvigt o (Mangel på tryghed, omsorg og kærlighed)

12 Omsorgssvigt Aktivt fysisk omsorgsvigt (Påførte skader der ikke skyldes hændelige uheld) Brud på arme, ben, ribben mv. Blå mærker Brændemærker (fra varmekilder, skoldning, cigaretter) Mærker efter fysisk afstraffelse Kvælningsmærker Mærker efter bid Rifter og læsioner ved mund, læber, gummer, øjne Rifter og læsioner ved genitalier og anus Kraftig rødmen omkring mund, genitalier og anus

13 Omsorgssvigt Passivt fysisk omsorgsvigt (Alvorlige forsømmelser pga. forældrenes manglende evne til at tilfredsstille barnets fysiske behov) Overlades til sig selv uden opsyn i 1-2 timer eller mere Gentagne gange ikke afhentet fra dagpleje eller institution Forkert ernæret i form af for lidt eller for meget mad, uregelmæssige måltider Bliver forsømt mht. lægebesøg ved sygdom og forebyggende undersøgelser Barnet fremtræder usædvanligt slapt og træt Barnet virker upasset, usoigneret, snavset Barnet er ikke passende klædt på til årstiden

14 Omsorgssvigt Aktivt psykisk omsorgsvigt (Skadende handlinger af ikke-fysisk karakter) Barnet bliver periodevist indespærret Trusler om vold Trusler om tab af kærlighed eller vigtige relationer Krænkende og nedværdigende tiltale Forældre forholder sig fjendtligt til barnets behov Forhindres aktivt i samvær med andre børn eller voksne Barnet passes af stort antal skiftende eller tilfældige voksne Barnet passes primært af ikke-voksne ældre søskende

15 Omsorgssvigt Passivt psykisk omsorgsvigt (Alvorlige forsømmelser pga. forældrenes manglende evne til at give tryghed, omsorg eller kærlighed) Forældre er ude af stand til at læse barnets verbale og kropslige signaler Forældre sætter egne behov frem for barnets Barnet bliver følelsesmæssigt negligeret og kontaktforsømt Barnet passes af voksne som er påvirket af alkohol, narkotika mv. Barnet vidne til vold, hustruvold og misbrug i hjemmet Barnets dagligdag i hjemmet præget af uforudsigelighed

16 Truede børn Fra Serviceloven: Indsatsen over for børn og unge har til formål at sikre, at børn og unge har de bedst mulige opvækstvilkår, uanset barnets eller den unges individuelle vanskeligheder. Der kan således være tale om børn og unge med særlige sociale problemer, herunder børn, hvor forældrene ikke eller kun vanskeligt kan leve op til deres forældreansvar, ligesom det gælder indsatsen over for børn og unge med nedsat funktionsevne, herunder f.eks. udviklingshæmmede, børn med autisme, døve og døvblinde, blinde, børn med fysisk handicap m.v."

17 Truede børn Sundhedsstyrelsen fremlægger følgende indikatorer: Børn med påvirket trivsel, adfærd og funktion som følge af alvorlige problemer i hjemmemiljøet Børn udsat for vanrøgt, fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb Børn med tilbagevendende eller kronisk sygelighed Børn med funktionshæmninger pga. sansemotoriske forstyrrelser og indlæringsvanskeligheder Børn med spiseforstyrrelser Børn med psykosomatiske reaktioner Børn med hyppige forsømmelser fra skole og langvarigt fravær fra børneinstitutioner Børn i identitetskrise, marginaliserede, misbrugende

18 Truede børn Har barnet særlige behov? En afklaring kræver fokus på: Familiens livshistorie Objektiv undersøgelse af barnet Har barn eller forældre kendt sygdom eller handicap Forældrenes omsorgsevne / omsorgsinteresse Familiens livsvilkår: Bolig, arbejde, uddannelse, samlivsforhold, etnisk baggrund, misbrugsproblemer Dette med fokus på familiens styrker, svagheder, potentialer og belastninger

19 Bekymringsbarometer (Køge kommune)

20 Bekymringsbarometer (Køge kommune)

21 Bekymringsbarometer (Køge kommune)

22 Underretning Kommunen skal indenfor 6 dage sende underretter en kvittering på, at underretningen er modtaget

23 Børnesager Der er 4 centrale temaer i indsatsen Resultatet afhænger af hvor hurtigt der sættes ind Indsatsens varighed skal modsvare problemets karakter og omfang Indsatsen sker bedst i barnets nærmiljø En grundig undersøgelse af barn og familie er nødvendig inden en given foranstaltning iværksættes

24

25 Hjælpeforanstaltninger Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. (Kan i særlige tilfælde iværksættes af kommunen, selvom forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker det) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. (Kommunen kan i særlige tilfælde iværksætte behandling af barnets eller den unges problemer, selvom forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker det) Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution eller i et botilbud. Aflastningsordning i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution. (Serviceloven 52)

26 Hjælpeforanstaltninger Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien. (Kommunen kan i særlige tilfælde tildele en kontaktperson til barnet eller den unge, selvom forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker det). Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted. (Kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og fra den unge over 15 år) Anbringelser uden samtykke, ved åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge. Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. (Serviceloven 52)

27 Samarbejdet om det truede barn Men ofte er vi i tvivl Ser man syner? Overfortolker man de informationer der foreligger? Er den viden der er opnået pålidelig? Konsekvenserne af at tage fejl er store - men konsekvensen af ikke at reagere er mindst lige så stor Kender du din socialforvaltning eller familieafdeling? Man kan altid tage en formodning eller mistanke op med en sagsbehandler i anonymiseret form og derigennem måske skabe yderligere klarhed i sagen