Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse

Transkript

1 Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge Familie og Forebyggelse

2 2

3 Indhold Forord...5 Socialt udsatte børn...6 Baggrundsviden...6 Signaler og tegn...7 Handleveje...10 Den vanskelige samtale med forældrene...12 Underretningspligten...13 Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger...13 SSD-samarbejdet...14 Hvornår og hvordan skal jeg underrette...17 Familiecentrenes opgave efter modtagelse af en underretning...19 Bekymringsniveauer undersøgelse...21 Nyttige kontaktoplysninger

4 4

5 Forord Denne pjece henvender sig til dig, som arbejder med børn, unge og deres familier. Pjecen er derfor relevant for medarbejdere på institutioner og skoler samt for sundhedspersonale, privat praktiserende læger og andre, der arbejder med udsatte børn og unge. Formålet er at skabe en fælles platform for og viden om handlemuligheder, når det vurderes, at børn, unge og deres familier kan have brug for særlig støtte. Organisatorisk kan der være langt mellem de fagfolk, der møder børn i hverdagen, og den sociale forvaltning. Det kan give anledning til usikkerhed om forvaltningens arbejdsgang ved underretninger, og hvilke foranstaltninger der kan tilbydes børn, unge og deres familier. Pjecen skal sikre, at du som fagperson får svar på nogle af de mest grundlæggende spørgsmål, der ofte stilles i forbindelse med kontakten til socialforvaltningen. Pjecen handler derfor om sam- arbejde mellem medarbejdere og forældrene til børn og unge, der kan have særlige behov. Den handler også om de kommunalt ansattes samarbejde på tværs, herunder hvornår og hvordan underretningspligten benyttes. I Horsens Kommune bliver familien involveret i samarbejdet omkring deres børn og unge, så snart der opstår en bekymring for barnets eller den unges trivsel. For at sikre den bedste hjælp kan det være nødvendigt at lave en underretning til Familieafdelingen, som i Horsens Kommune i praksis er to Børnefamiliecentre, hvor der på det ene er en Modtagelse, der tager imod alle underretninger. En underretning skal ses som en hjælp til barnet eller den unge og deres familie. 5

6 Socialt udsatte børn Langt de fleste børn i Danmark trives og har en god hverdag. Der er dog en gruppe børn, der ikke udvikler sig så godt som deres jævnaldrende. Forskning peger på, at ca. 10 % af en børneårgang kan karakteriseres som børn med særlige behov, og at ca. 4 % er udsat for omsorgssvigt. Der er dog betydelige forskelle på, hvor mange børn og unge med særlige behov den enkelte kommune har. Baggrundsviden Forskning peger på en række forhold, der bør have særlig opmærksomhed: De fleste børn, som bliver udsat for risikofaktorer, udvikler sig normalt. Social udsathed opstår, når bestemte risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder over længere tid. Det er ophobningen af hyppige negative hændelser, der belaster børn, og ikke den store engangshændelse. Som regel er sandsynligheden for uhensigtsmæssig udvikling størst, når der forekommer 2-3 risikofaktorer. Nogle risikofaktorer har større betydning end andre og forøger hermed sandsynligheden for en uhensigtsmæssig udvikling Fødselsskader er en tung risikofaktor. Social isolation er en væsentlig risikofaktor. Risikofaktorers farlighed bestemmes bl.a. af den enkeltes reaktion der er stor forskel på, om man søger hjælp, eller om man er meget indelukket omkring de problematikker, der findes for barnet eller den unge. Ressourcer i barnets netværk har en afgørende betydning. 6

7 Signaler og tegn Som professionel er du vant til at iagttage de signaler, som børn og unge udsender. Derfor er du som fagperson ofte en af de første, der opdager, hvis et barn eller en ung ikke trives. Det er vigtigt, at du som medarbejder altid er opmærksom på ændringer i børn og unges adfærd: De kan eventuelt opføre sig anderledes end i går. En ændret adfærd kan have en naturlig forklaring. Men det kan også være et tidligt tegn på, at der er noget alvorligt galt. Det kan være svært at vide, hvis du ikke taler med den unge, barnet eller dets forældre om det. Derfor er det utrolig vigtigt, at du følger op på det observerede, både ved nye observationer i den efterfølgende periode og ved at kontakte forældrene. Fortæl forældrene, hvad du har iagttaget og spørg forældrene, hvad de selv har lagt mærke til. Forældre vil deres børn det bedste. Uanset om forældrene selv er en del af problemet eller ej, så har de en afgørende indflydelse på løsningen og håndteringen af det. Tag dig af det med det samme for barnets skyld. Det er vigtigt at træde i karakter og være nærværende. Er du tæt på det svigtede barn, skal kontakten være tæt og præget af åbenhed og fortrolighed. Lige så vigtigt er det, at du lever op til en professionel forpligtelse, som består i at være barnets advokat, barnets talsmand. Hvis det ikke er muligt, må du forsøge at sørge for, at der på anden vis bliver draget omsorg. Der kan naturligvis være diverse dilemmaer i at snakke med et barn, en ung eller forældre om så følsomme emner. Både personlige og socialfaglige dilemmaer. Men hvis der ikke tages hånd om problematikkerne, vil der være tale om professionelt omsorgsvigt. 7

8 Her har du en række eksempler på forskellige signaler/tegn på, at børn og deres familie kan have brug for hjælp: Tegn ved barnets samspil med andre børn og voksne Antisocial adfærd - aggressiv, destruktiv Ukritisk kontaktsøgende Isolation - trækker sig fra børnefællesskabet, leger kun med meget yngre børn Uformåenhed - kan ikke følge/ være med Stille og tilpasser sig omgivelserne i ekstrem grad M.fl. Tegn omkring vækst og påklædning (forsømmelse) Ikke alderssvarende vækst - vægt og højde - uden at der er en organisk årsag Ikke årstidssvarende pålædning Forsømt hygiejne - snavset, uvasket, usoigneret Forsømt kost - fejlernæring M.fl. Tegn på mishandling Uforklarlige blå mærker Uforklarlige brandsår Kropsmærker- bid, rivemærker, røde plamager m.m Tegn omkring barnets psykiske tilstand Barnet virker indadvendt, angst eller skræmt Barnet virker meget ukoncentreret Barnet ser ud til at holde sig meget for sig selv/bliver holdt udenfor af de andre børn Barnet klæber til voksne eller tager markant afstand fra dem Barnet har en overdreven seksuel adfærd M.fl. 8

9 Tegn ved forældre Misbrug - møder gentagne gange påvirket frem i institutionen eller skolen Ekstrem selvoptagethed - fokus på sig selv frem for barnet Psykisk belastning - dårlig begavelse, sygdom, arbejdsløshed, psykiske lidelser Fysisk belastning - f.eks. en af forældrene er udsat for vold Følelsesmæssig uformåenhed - systematisk adfærd, hvor barnet afvises/ ignoreres, trues, beskrives krænkende, ikke trøstes Uforudsigelighed - barnet hentes ikke som aftalt fra institutionen, hentes af mange forskellige voksne Isolation - f.eks. at barnet holdes hjemme fra institutionen eller skolen i længere perioder Undvigende adfærd overfor de professionelle fagpersoner der er omkring barnet Manglende netværk M.fl. Hvis du vil blive klogere på, hvad det er, der giver dig fornemmelse af, at noget er galt i forhold til barnets trivsel, er det en fordel at gå analytisk til værks. Du kan fx skrive dine observationer ned; hvad du har set og hørt, hvor tit, hvornår og i hvilke situationer. På den måde er det lettere at få overblik over observationerne og tidsforløbet. 9

10 Handleveje Det klarer vi selv Tværfagligt samarbejde 1. Du har en bekymring omkring et barn 2. Du diskuterer bekymringen med en kollega. I observerer og iværksætter eventuelt en handleplan 3. Forældrene involveres i en snak, hvor der kan spørges til om det samme opleves derhjemme. 4. Hvis du fortsat er bekymret og er i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du søge råd hos eksterne fagpersoner og samarbejdspartnere. Det gøres anonymt 5. Din bekymring fortsætter 6. Forældrene involveres i samarbejdet om bekymringerne, og I udarbejder en fælles handleplan. I drøfter mulighederne for ekstern hjælp 7. Bekymringerne bliver større 8. Du aftaler med forældrene, at problemstillingen tages op tværfagligt. Inviter bredt de tværfaglige samarbejdspartnere, I (du og familien) finder relevante 9. Problemstillingen drøftes på et tværfagligt møde med relevante samarbejdspartnere, hvor forældrene deltager. Det kortlægges hvilken hjælp der skal sættes i gang, og der udarbejdes en fælles handleplan 10. Der arbejdes med handleplanen 10

11 Underretning Undtagelser 11. Hvis forældrene ikke ønsker at samarbejde, vurderer du, om der skal laves en underretning 12. Forældrene orienteres om, at du har lavet en underretning 13. Du kan få råd og vejledning af en familierådgiver til at udarbejde en underretning, ligesom du kan finde information på kommunens hjemmeside; I nogle særlige tilfælde kan omfanget af det opdagede have en alvorsgrad, der betyder, at der skal underrettes med det samme: Hvis du får en viden om overgreb af seksuel eller voldelig karakter, udøvet af forældremyndighedsindehaveren eller dennes samlever, skal der omgående sendes en underretning til Familieafdelingen, uden om forældrene. De vil naturligvis blive inddraget senere, når det er muligt. 11

12 Den vanskelige samtale med forældrene Det kan opleves vanskeligt at tale med forældre om en bekymring vedrørende deres barn. Men det er vigtigt at gøre det, så snart bekymringen opstår. Det følgende er idéer til, hvordan du kan planlægge samtalen, så der opstår et konstruktivt samarbejde med forældrene om den aktuelle bekymring. Vær 2 ansatte og helst ikke flere til samtalen, gerne din leder som den ene. Tænk igennem, hvad der gør, at I forventer, at samtalen bliver vanskelig. Hvordan kan samtalen tilrettelægges, så det svære bliver vedkommende? Hvad er det værste, der kan ske, og hvad er det bedst tænkelige resultat, der kan komme ud af samtalen? Lav en dagsorden for, hvad det er, der skal formidles til forældrene, og giv den eventuelt til forældrene på forhånd Fremfør så konkret som muligt de iagttagelser, som gør, at du er bekymret. Lad forældrene komme med deres opfattelse af barnets situation og inviter dem ind i snakken om, hvad I i fællesskab kan gøre for at støtte barnet. Husk, at det er en bekymring og ikke en anklage, som skal formidles. Hold hovedet koldt og hjertet varmt! Udtryk forståelse for, at det der tales om, kan gøre ondt på forældrene, men fasthold, at snakken er nødvendig. Undgå at svare igen på skældsord og bebrejdelser. Sørg for, at der konkluderes på samtalen, og at der er fælles forståelse for de aftaler og beslutninger, der tages. Der kan evt. skrives referat af samtalen, og forældrene får en kopi af referatet. 12

13 Underretningspligten Alle har underretningspligt Offentlige ansatte m.fl. har udvidet underretningspligt Vanskelighederne skal forsøges afhjulpet inden der fremsendes en underretning Personlig pligt - ikke f.eks. skolens/institutionens ansvar Underretter vil modtage en kvittering for modtagelsen af 13 underretningen, denne afsendes senest seks hverdage efter modtagelsen af underretningen. Efter anmodning kan det oplyses den professionelle underretter, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltninger. Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Som offentligt ansat har du tavshedspligt. Det betyder, at der er begrænsninger i dine muligheder for at videregive en fortrolig oplysning om et barn eller en ung, hvis du ikke har samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Man kan dog forholdsvis frit videregive fortrolige oplysninger, hvis man er ansat i samme myndighed som den, der skal have oplysningerne - hvis det er nødvendigt for at den skal have oplysningerne kan løse sin opgave. (Dette gælder dog ikke hvis der er tale om en ansøgningssag). Familieafdelingen, daginstitutioner og PPR hører under den kommunale enhedsforvaltning. Hvis du er ansat i en børnehave, betyder det, at du godt kan videregive oplysninger til en ansat i PPR, hvis oplysningen er nødvendig for at vedkommende kan løse sin opgave. Du bør så efterfølgende orientere forældremyndighedsinde-

14 haveren, hvis vedkommende ikke er informeret inden. En skole er en selvstændig myndighed. Hvis du er ansat på en skole og har behov for at videregive oplysninger om et barn til for eksempel PPR, er det begrænset, hvilke oplysninger du kan videregive uden samtykke, da der alene kan videregives almindeligt fortrolige oplysninger som f.eks. navn, adresse, fødselsdato, familieforhold, bolig, økonomi o.lign. Det samme gælder videregivelse af oplysninger fra den kommunale enhedsforvaltning til anden myndighed. (Friskoler, private grundskoler og frie kostskoler er ikke omfattet af samme regler, da de ikke er forvaltningsmyndigheder, men private undervisningsinstitutioner). De almindeligt fortrolige oplysninger må videregives uden samtykke, hvis det er af væsentlig betydning for myndigheden at få oplysningen. Af hensyn til samarbejdet med forældremyndighedsindehaveren og den unge vil det dog altid være en god ide at forsøge at indhente samtykke. 14 Mere følsomme oplysninger må kun videregives med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Hvis den unge er tilstrækkelig moden til at forstå sammenhængen bør der også forsøges indhentes samtykke fra den unge. Hovedreglen om videregivelse er, at en myndighed ikke kan videregive rent private oplysninger vedrørende en person til en anden myndighed, uden at pågældende har afgivet et samtykke, og at personlige oplysninger kun må videregives til en anden myndighed, når oplysningen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave. SSD-samarbejdet Der er imidlertid indsat en særregel i lovgivningen, som giver imidlertid mulighed for, at de myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan afholde ét fælles møde, uden at forældrene inddrages. Mødet skal dog kun afholdes, hvis udvekslingen af oplysninger kan anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om

15 udsatte børn og unge, fx for at drøfte alvorsgraden af en bekymring for et barn eller en ung. De der kan deltage i mødet er medarbejdere fra skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge. For sundhedsplejersker og kommunallæger gælder, med undtagelse af ovenstående særregel, at videregivelse af oplysninger er reguleret i sundhedsloven. Det betyder, at du som sundhedsplejerske eller kommunallæge kun må videregive fortrolige oplysninger om et barn eller en ung, hvis forældrene eller den unge selv har givet skriftligt samtykke. Ifølge sundhedsloven skal unge selv give samtykke fra de er fyldt 15 år. For videregivelse af mere følsomme oplysninger uden samtykke og for videregivelse af de oplysninger, der er reguleret i sundhedsloven, gælder værdispringsreglen. Det 15 vil sige, at fortrolige oplysninger kan videregives uden samtykke, hvis hensynet til barnets eller den unges situation overstiger forældrenes eller den unges interesse i, at oplysningerne ikke videregives. I praksis skal der meget til, før værdispringsreglen kan benyttes. Oftest vil pligten til at underrette de sociale myndigheder indtræde, før man er berettiget til at anvende værdispringsreglen. Der gælder andre regler for videregivelse af oplysninger fra f.eks. praktiserende læger, privatskoler, familieplejere og anbringelsessteder. Videregivelse af oplysninger fra disse reguleres af straffeloven 152.

16 Almindeligt fortrolige oplysninger kan være: Familieforhold (forældremyndighed, adoption) Udannelsesmæssige forhold Boligforhold Økonomiske forhold Forældrenes ansættelsesforhold CPR-nummer Mindre sociale problemer Mere følsomme kan være: Race, religion og hudfarve Politiske og forretningsmæssige forhold Seksuel orientering Helbredsforhold Strafbare forhold Misbrugsproblemer Alvorlige sociale problemer 16

17 Hvornår og hvordan skal jeg underrette Formålet med en underretning er at orientere Familieafdelingen om, at barnet eller den unge har brug for en hjælp, som ligger ud over, hvad du kan gøre på dit arbejdssted. Det vil sige, at handlemulighederne i barnets eller den unges nærmeste miljø er udtømte. I en daginstitution eller skole udarbejdes underretningen i et samarbejde mellem de medarbejdere, som kender barnet/den unge. Det skal dog understreges, at forpligtelsen til at underrette er personlig. Det er vigtigt, at barnets/den unges forældre og eventuelt den unge selv er bekendte med, at der laves en underretning. Det er vigtigt at fortælle forældrene, at underretningen er en orientering til Familieafdelingen om medarbejderens eller institutionens bekymring for barnet. Brug gerne ordet underrette, der betyder, at man gør forvaltningen opmærksom på bekymringerne omkring barnet eller den unge, hvorimod udtrykkene indberette eller melde til mere bruges i forbindelse med politi, straf og 17 magtanvendelse. Indholdet i en underretning skal være så konkret og objektivt, som det er muligt. Hvis det er barnets/ den unges adfærd, der bekymrer dig, så beskriv det du ser, gerne med dato og klokkeslæt. Det gælder også, hvis det drejer sig om barnets/den unges udvikling eller samspil med andre. Undlad tolkninger, vurderinger og løsningsforslag. Det skal fremgå, om der er tale om enkeltstående tilfælde, eller om det har stået på i en periode. På Horsens Kommunes hjemmeside, under Familie, børn og unge, kan du finde en standard underretningsblanket, hvor felterne sikrer, at de relevante oplysninger bliver medsendt. Den er derfor fordelagtig at bruge, evt. med vedhæftet bilag, der giver en grundigere beskrivelse af bekymringerne. Af underretningen skal fremgå, hvad der er gjort i barnets/den unges nære omgivelser for at hjælpe barnet/den unge. Det skal også fremgå, på hvilken måde forældrene og eventuelt den unge selv er blevet ind-

18 draget. Det skal fremgå, hvis forældremyndighedsindehaveren af en eller anden særlig årsag ikke er bekendt med underretningen. Gennemgå underretningen med forældrene og eventuelt den unge selv, og vedlæg deres kommentarer inden den sendes til Familieafdelingen. For nogle forældre vil en henvendelse til forvaltningen nemt skabe angst og frygt for, at barnet skal anbringes uden for hjemmet. Det er derfor vigtigt, at du oplyser om, at underretningen er ment som en hjælp, og at der findes mange andre støtteforanstaltninger end anbringelse. Det er dog vigtigt, du ikke foreslår forældrene en konkret foranstaltning, da dette kan være medvirkende til, at samarbejdet med forældrene vanskeliggøres, da de i så fald kan have en forventning om en bestemt type hjælp. Såfremt barnets situation ikke bliver bedre, må du overveje, om der skal sendes endnu en underretning. Du kan få rådgivning og vejledning af en familierådgiver 18 i forbindelse med udarbejdelsen af en underretning. I Horsens Kommune vil det i praksis sige, at du kan kontakte Modtagelsen for Familieafdelingen. Det er også via Modtagelsen du som professionel underretter, kan få oplyst, om underretningen har givet anledning til iværksættelse af undersøgelser eller foranstaltninger.

19 Familiecentrenes opgave efter modtagelse af en underretning Når Familieafdelingen, dvs. Modtagelsen, har modtaget en underretning, sendes der en kvittering i løbet af de første seks hverdage. Kvitteringen er din dokumentation for, at underretningen er modtaget. Heri er kort beskrevet Familieafdelingens forpligtelser og hvilke forventninger, du som underretter kan have til samarbejdet. Efter modtagelsen vurderer familierådgiveren, hvor hurtigt familien skal kontaktes med henblik på at orientere forældremyndighedsindehaver(ne) om den modtagne underretning samt for at afdække, om det er relevant at påbegynde en eventuel undersøgelse efter Servicelovens 50. Denne vurdering træffes med afsæt i Familieafdelingens bekymringsniveauer. 19

20 Bekymringsniveauer A B C D Karakteristika ved bekymrings henvendelsen Henvendelser om børn og unge med akut risiko for barnets helbred og sikkerhed. Henvendelse om børn og unge med formodning om væsentlige omsorgssvigt, uden risiko for barnets helbred og sikkerhed. Henvendelse om børn og unge der formodes udsat for omsorgssvigt, og hvor dette omsorgssvigt formodes at have pågået gennem længere tid. Henvendelse om børn og unge der formodes at have særlige behov for væsentlig støtte i sin udvikling. Familieafdelingens handling Øjeblikkelig / så hurtigt medarbejderen kan nå frem, første samtale med barnet / familien til belysning af problemets omfang. Inden for 2 dage efter henvendelsen etableres første samtale med barnet / familien. Herefter journalføres en eventuel plan for udførelse af en undersøgelse efter servicelovens 50. Inden for 2 uger efter henvendelsen etableres første samtale med barnet / familien. Herefter journalføres en eventuel plan for udførelse af en undersøgelse efter servicelovens 50. Inden for 1 måned efter henvendelsen etableres første samtale med barnet / familien. Herefter journalføres en eventuel plan for udførelse af en undersøgelse efter servicelovens

21 Familien indkaldes til et møde med henblik på en afklaring af underretningens indhold. Til dette møde kan du som underretter deltage efter en konkret vurdering fra familien og familierådgiveren. På mødet vil der blive taget stilling til, om der skal iværksættes en undersøgelse. Udgangspunktet er altid, at undersøgelsen sker i samarbejde med forældrene. Det kan i særlige tilfælde blive besluttet, at undersøgelsen udarbejdes uden forældrenes samtykke. 50-undersøgelse Undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning af barnets eller den unges situation og skal handle om 6 områder: 1 udvikling og adfærd 2 familieforhold 3 skoleforhold 4 sundhedsforhold 5 fritidsforhold og venskaber 6 andre relevante forhold Der kan gå op til 4 måneder, før undersøgelsen er færdig. Undervejs inddrages fagfolk, som i forvejen har kendskab til barnet, enten i form af fælles møder (sammen med forældrene) eller ved at blive bedt om at skrive en udtalelse vedr. barnet eller den unges trivsel. Undersøgelsen skal resultere i, at Familieafdelingen tager stilling til, om der skal iværksættes støtte i familien - og såfremt der skal - hvilken støtte der skal iværksættes. Du bliver ikke part i sagen, når du har sendt en underretning. Du kan derfor ikke få detaljerede oplysninger om, hvad der sker i sagen, når du har fremsendt en underretning. Du kan dog, hvis du er professionel, anmode om en orientering om, om der er iværksat en undersøgelse og en foranstaltning. Du bør som udgangspunkt spørge forældrene, da det skaber den største tillid, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at kontakte Familieafdelingen direkte. 21

22 Nyttige kontaktoplysninger Modtagelsen i Familieafdelingen Robert Holmsvej Horsens Tlf.: Åben anonym rådgivning: Hver torsdag mellem kl og på Horsens Bibliotek (følg skiltene ved hovedindgangen) for familier med børn i alderen 0-18 år samt børn og unge under 18 år. Åbningstider: Mandag - onsdag: kl Torsdag: kl Fredag: kl Åben rådgivning er et gratis og anonymt tilbud fra børnefamilierådgivningen og sundhedsplejen i Horsens Kommune. 22

23 23

24 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Layout & Tryk: Grafisk Afd., Horsens Kommune, MA Telefon: Sundhed og Socialservice