Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge. Web udgave. Familie og Forebyggelse"

Transkript

1 Handleguide til arbejdet med udsatte børn og unge Familie og Forebyggelse

2 2

3 Indhold Forord...5 Socialt udsatte børn...6 Baggrundsviden...6 Signaler og tegn...7 Handleveje...10 Den vanskelige samtale med forældrene...12 Underretningspligten...13 Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger...13 SSD-samarbejdet...14 Hvornår og hvordan skal jeg underrette...17 Familiecentrenes opgave efter modtagelse af en underretning...19 Bekymringsniveauer undersøgelse...21 Nyttige kontaktoplysninger

4 4

5 Forord Denne pjece henvender sig til dig, som arbejder med børn, unge og deres familier. Pjecen er derfor relevant for medarbejdere på institutioner og skoler samt for sundhedspersonale, privat praktiserende læger og andre, der arbejder med udsatte børn og unge. Formålet er at skabe en fælles platform for og viden om handlemuligheder, når det vurderes, at børn, unge og deres familier kan have brug for særlig støtte. Organisatorisk kan der være langt mellem de fagfolk, der møder børn i hverdagen, og den sociale forvaltning. Det kan give anledning til usikkerhed om forvaltningens arbejdsgang ved underretninger, og hvilke foranstaltninger der kan tilbydes børn, unge og deres familier. Pjecen skal sikre, at du som fagperson får svar på nogle af de mest grundlæggende spørgsmål, der ofte stilles i forbindelse med kontakten til socialforvaltningen. Pjecen handler derfor om sam- arbejde mellem medarbejdere og forældrene til børn og unge, der kan have særlige behov. Den handler også om de kommunalt ansattes samarbejde på tværs, herunder hvornår og hvordan underretningspligten benyttes. I Horsens Kommune bliver familien involveret i samarbejdet omkring deres børn og unge, så snart der opstår en bekymring for barnets eller den unges trivsel. For at sikre den bedste hjælp kan det være nødvendigt at lave en underretning til Familieafdelingen, som i Horsens Kommune i praksis er to Børnefamiliecentre, hvor der på det ene er en Modtagelse, der tager imod alle underretninger. En underretning skal ses som en hjælp til barnet eller den unge og deres familie. 5

6 Socialt udsatte børn Langt de fleste børn i Danmark trives og har en god hverdag. Der er dog en gruppe børn, der ikke udvikler sig så godt som deres jævnaldrende. Forskning peger på, at ca. 10 % af en børneårgang kan karakteriseres som børn med særlige behov, og at ca. 4 % er udsat for omsorgssvigt. Der er dog betydelige forskelle på, hvor mange børn og unge med særlige behov den enkelte kommune har. Baggrundsviden Forskning peger på en række forhold, der bør have særlig opmærksomhed: De fleste børn, som bliver udsat for risikofaktorer, udvikler sig normalt. Social udsathed opstår, når bestemte risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder over længere tid. Det er ophobningen af hyppige negative hændelser, der belaster børn, og ikke den store engangshændelse. Som regel er sandsynligheden for uhensigtsmæssig udvikling størst, når der forekommer 2-3 risikofaktorer. Nogle risikofaktorer har større betydning end andre og forøger hermed sandsynligheden for en uhensigtsmæssig udvikling Fødselsskader er en tung risikofaktor. Social isolation er en væsentlig risikofaktor. Risikofaktorers farlighed bestemmes bl.a. af den enkeltes reaktion der er stor forskel på, om man søger hjælp, eller om man er meget indelukket omkring de problematikker, der findes for barnet eller den unge. Ressourcer i barnets netværk har en afgørende betydning. 6

7 Signaler og tegn Som professionel er du vant til at iagttage de signaler, som børn og unge udsender. Derfor er du som fagperson ofte en af de første, der opdager, hvis et barn eller en ung ikke trives. Det er vigtigt, at du som medarbejder altid er opmærksom på ændringer i børn og unges adfærd: De kan eventuelt opføre sig anderledes end i går. En ændret adfærd kan have en naturlig forklaring. Men det kan også være et tidligt tegn på, at der er noget alvorligt galt. Det kan være svært at vide, hvis du ikke taler med den unge, barnet eller dets forældre om det. Derfor er det utrolig vigtigt, at du følger op på det observerede, både ved nye observationer i den efterfølgende periode og ved at kontakte forældrene. Fortæl forældrene, hvad du har iagttaget og spørg forældrene, hvad de selv har lagt mærke til. Forældre vil deres børn det bedste. Uanset om forældrene selv er en del af problemet eller ej, så har de en afgørende indflydelse på løsningen og håndteringen af det. Tag dig af det med det samme for barnets skyld. Det er vigtigt at træde i karakter og være nærværende. Er du tæt på det svigtede barn, skal kontakten være tæt og præget af åbenhed og fortrolighed. Lige så vigtigt er det, at du lever op til en professionel forpligtelse, som består i at være barnets advokat, barnets talsmand. Hvis det ikke er muligt, må du forsøge at sørge for, at der på anden vis bliver draget omsorg. Der kan naturligvis være diverse dilemmaer i at snakke med et barn, en ung eller forældre om så følsomme emner. Både personlige og socialfaglige dilemmaer. Men hvis der ikke tages hånd om problematikkerne, vil der være tale om professionelt omsorgsvigt. 7

8 Her har du en række eksempler på forskellige signaler/tegn på, at børn og deres familie kan have brug for hjælp: Tegn ved barnets samspil med andre børn og voksne Antisocial adfærd - aggressiv, destruktiv Ukritisk kontaktsøgende Isolation - trækker sig fra børnefællesskabet, leger kun med meget yngre børn Uformåenhed - kan ikke følge/ være med Stille og tilpasser sig omgivelserne i ekstrem grad M.fl. Tegn omkring vækst og påklædning (forsømmelse) Ikke alderssvarende vækst - vægt og højde - uden at der er en organisk årsag Ikke årstidssvarende pålædning Forsømt hygiejne - snavset, uvasket, usoigneret Forsømt kost - fejlernæring M.fl. Tegn på mishandling Uforklarlige blå mærker Uforklarlige brandsår Kropsmærker- bid, rivemærker, røde plamager m.m Tegn omkring barnets psykiske tilstand Barnet virker indadvendt, angst eller skræmt Barnet virker meget ukoncentreret Barnet ser ud til at holde sig meget for sig selv/bliver holdt udenfor af de andre børn Barnet klæber til voksne eller tager markant afstand fra dem Barnet har en overdreven seksuel adfærd M.fl. 8

9 Tegn ved forældre Misbrug - møder gentagne gange påvirket frem i institutionen eller skolen Ekstrem selvoptagethed - fokus på sig selv frem for barnet Psykisk belastning - dårlig begavelse, sygdom, arbejdsløshed, psykiske lidelser Fysisk belastning - f.eks. en af forældrene er udsat for vold Følelsesmæssig uformåenhed - systematisk adfærd, hvor barnet afvises/ ignoreres, trues, beskrives krænkende, ikke trøstes Uforudsigelighed - barnet hentes ikke som aftalt fra institutionen, hentes af mange forskellige voksne Isolation - f.eks. at barnet holdes hjemme fra institutionen eller skolen i længere perioder Undvigende adfærd overfor de professionelle fagpersoner der er omkring barnet Manglende netværk M.fl. Hvis du vil blive klogere på, hvad det er, der giver dig fornemmelse af, at noget er galt i forhold til barnets trivsel, er det en fordel at gå analytisk til værks. Du kan fx skrive dine observationer ned; hvad du har set og hørt, hvor tit, hvornår og i hvilke situationer. På den måde er det lettere at få overblik over observationerne og tidsforløbet. 9

10 Handleveje Det klarer vi selv Tværfagligt samarbejde 1. Du har en bekymring omkring et barn 2. Du diskuterer bekymringen med en kollega. I observerer og iværksætter eventuelt en handleplan 3. Forældrene involveres i en snak, hvor der kan spørges til om det samme opleves derhjemme. 4. Hvis du fortsat er bekymret og er i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du søge råd hos eksterne fagpersoner og samarbejdspartnere. Det gøres anonymt 5. Din bekymring fortsætter 6. Forældrene involveres i samarbejdet om bekymringerne, og I udarbejder en fælles handleplan. I drøfter mulighederne for ekstern hjælp 7. Bekymringerne bliver større 8. Du aftaler med forældrene, at problemstillingen tages op tværfagligt. Inviter bredt de tværfaglige samarbejdspartnere, I (du og familien) finder relevante 9. Problemstillingen drøftes på et tværfagligt møde med relevante samarbejdspartnere, hvor forældrene deltager. Det kortlægges hvilken hjælp der skal sættes i gang, og der udarbejdes en fælles handleplan 10. Der arbejdes med handleplanen 10

11 Underretning Undtagelser 11. Hvis forældrene ikke ønsker at samarbejde, vurderer du, om der skal laves en underretning 12. Forældrene orienteres om, at du har lavet en underretning 13. Du kan få råd og vejledning af en familierådgiver til at udarbejde en underretning, ligesom du kan finde information på kommunens hjemmeside; I nogle særlige tilfælde kan omfanget af det opdagede have en alvorsgrad, der betyder, at der skal underrettes med det samme: Hvis du får en viden om overgreb af seksuel eller voldelig karakter, udøvet af forældremyndighedsindehaveren eller dennes samlever, skal der omgående sendes en underretning til Familieafdelingen, uden om forældrene. De vil naturligvis blive inddraget senere, når det er muligt. 11

12 Den vanskelige samtale med forældrene Det kan opleves vanskeligt at tale med forældre om en bekymring vedrørende deres barn. Men det er vigtigt at gøre det, så snart bekymringen opstår. Det følgende er idéer til, hvordan du kan planlægge samtalen, så der opstår et konstruktivt samarbejde med forældrene om den aktuelle bekymring. Vær 2 ansatte og helst ikke flere til samtalen, gerne din leder som den ene. Tænk igennem, hvad der gør, at I forventer, at samtalen bliver vanskelig. Hvordan kan samtalen tilrettelægges, så det svære bliver vedkommende? Hvad er det værste, der kan ske, og hvad er det bedst tænkelige resultat, der kan komme ud af samtalen? Lav en dagsorden for, hvad det er, der skal formidles til forældrene, og giv den eventuelt til forældrene på forhånd Fremfør så konkret som muligt de iagttagelser, som gør, at du er bekymret. Lad forældrene komme med deres opfattelse af barnets situation og inviter dem ind i snakken om, hvad I i fællesskab kan gøre for at støtte barnet. Husk, at det er en bekymring og ikke en anklage, som skal formidles. Hold hovedet koldt og hjertet varmt! Udtryk forståelse for, at det der tales om, kan gøre ondt på forældrene, men fasthold, at snakken er nødvendig. Undgå at svare igen på skældsord og bebrejdelser. Sørg for, at der konkluderes på samtalen, og at der er fælles forståelse for de aftaler og beslutninger, der tages. Der kan evt. skrives referat af samtalen, og forældrene får en kopi af referatet. 12

13 Underretningspligten Alle har underretningspligt Offentlige ansatte m.fl. har udvidet underretningspligt Vanskelighederne skal forsøges afhjulpet inden der fremsendes en underretning Personlig pligt - ikke f.eks. skolens/institutionens ansvar Underretter vil modtage en kvittering for modtagelsen af 13 underretningen, denne afsendes senest seks hverdage efter modtagelsen af underretningen. Efter anmodning kan det oplyses den professionelle underretter, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltninger. Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Som offentligt ansat har du tavshedspligt. Det betyder, at der er begrænsninger i dine muligheder for at videregive en fortrolig oplysning om et barn eller en ung, hvis du ikke har samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Man kan dog forholdsvis frit videregive fortrolige oplysninger, hvis man er ansat i samme myndighed som den, der skal have oplysningerne - hvis det er nødvendigt for at den skal have oplysningerne kan løse sin opgave. (Dette gælder dog ikke hvis der er tale om en ansøgningssag). Familieafdelingen, daginstitutioner og PPR hører under den kommunale enhedsforvaltning. Hvis du er ansat i en børnehave, betyder det, at du godt kan videregive oplysninger til en ansat i PPR, hvis oplysningen er nødvendig for at vedkommende kan løse sin opgave. Du bør så efterfølgende orientere forældremyndighedsinde-

14 haveren, hvis vedkommende ikke er informeret inden. En skole er en selvstændig myndighed. Hvis du er ansat på en skole og har behov for at videregive oplysninger om et barn til for eksempel PPR, er det begrænset, hvilke oplysninger du kan videregive uden samtykke, da der alene kan videregives almindeligt fortrolige oplysninger som f.eks. navn, adresse, fødselsdato, familieforhold, bolig, økonomi o.lign. Det samme gælder videregivelse af oplysninger fra den kommunale enhedsforvaltning til anden myndighed. (Friskoler, private grundskoler og frie kostskoler er ikke omfattet af samme regler, da de ikke er forvaltningsmyndigheder, men private undervisningsinstitutioner). De almindeligt fortrolige oplysninger må videregives uden samtykke, hvis det er af væsentlig betydning for myndigheden at få oplysningen. Af hensyn til samarbejdet med forældremyndighedsindehaveren og den unge vil det dog altid være en god ide at forsøge at indhente samtykke. 14 Mere følsomme oplysninger må kun videregives med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Hvis den unge er tilstrækkelig moden til at forstå sammenhængen bør der også forsøges indhentes samtykke fra den unge. Hovedreglen om videregivelse er, at en myndighed ikke kan videregive rent private oplysninger vedrørende en person til en anden myndighed, uden at pågældende har afgivet et samtykke, og at personlige oplysninger kun må videregives til en anden myndighed, når oplysningen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave. SSD-samarbejdet Der er imidlertid indsat en særregel i lovgivningen, som giver imidlertid mulighed for, at de myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan afholde ét fælles møde, uden at forældrene inddrages. Mødet skal dog kun afholdes, hvis udvekslingen af oplysninger kan anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om

15 udsatte børn og unge, fx for at drøfte alvorsgraden af en bekymring for et barn eller en ung. De der kan deltage i mødet er medarbejdere fra skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge. For sundhedsplejersker og kommunallæger gælder, med undtagelse af ovenstående særregel, at videregivelse af oplysninger er reguleret i sundhedsloven. Det betyder, at du som sundhedsplejerske eller kommunallæge kun må videregive fortrolige oplysninger om et barn eller en ung, hvis forældrene eller den unge selv har givet skriftligt samtykke. Ifølge sundhedsloven skal unge selv give samtykke fra de er fyldt 15 år. For videregivelse af mere følsomme oplysninger uden samtykke og for videregivelse af de oplysninger, der er reguleret i sundhedsloven, gælder værdispringsreglen. Det 15 vil sige, at fortrolige oplysninger kan videregives uden samtykke, hvis hensynet til barnets eller den unges situation overstiger forældrenes eller den unges interesse i, at oplysningerne ikke videregives. I praksis skal der meget til, før værdispringsreglen kan benyttes. Oftest vil pligten til at underrette de sociale myndigheder indtræde, før man er berettiget til at anvende værdispringsreglen. Der gælder andre regler for videregivelse af oplysninger fra f.eks. praktiserende læger, privatskoler, familieplejere og anbringelsessteder. Videregivelse af oplysninger fra disse reguleres af straffeloven 152.

16 Almindeligt fortrolige oplysninger kan være: Familieforhold (forældremyndighed, adoption) Udannelsesmæssige forhold Boligforhold Økonomiske forhold Forældrenes ansættelsesforhold CPR-nummer Mindre sociale problemer Mere følsomme kan være: Race, religion og hudfarve Politiske og forretningsmæssige forhold Seksuel orientering Helbredsforhold Strafbare forhold Misbrugsproblemer Alvorlige sociale problemer 16

17 Hvornår og hvordan skal jeg underrette Formålet med en underretning er at orientere Familieafdelingen om, at barnet eller den unge har brug for en hjælp, som ligger ud over, hvad du kan gøre på dit arbejdssted. Det vil sige, at handlemulighederne i barnets eller den unges nærmeste miljø er udtømte. I en daginstitution eller skole udarbejdes underretningen i et samarbejde mellem de medarbejdere, som kender barnet/den unge. Det skal dog understreges, at forpligtelsen til at underrette er personlig. Det er vigtigt, at barnets/den unges forældre og eventuelt den unge selv er bekendte med, at der laves en underretning. Det er vigtigt at fortælle forældrene, at underretningen er en orientering til Familieafdelingen om medarbejderens eller institutionens bekymring for barnet. Brug gerne ordet underrette, der betyder, at man gør forvaltningen opmærksom på bekymringerne omkring barnet eller den unge, hvorimod udtrykkene indberette eller melde til mere bruges i forbindelse med politi, straf og 17 magtanvendelse. Indholdet i en underretning skal være så konkret og objektivt, som det er muligt. Hvis det er barnets/ den unges adfærd, der bekymrer dig, så beskriv det du ser, gerne med dato og klokkeslæt. Det gælder også, hvis det drejer sig om barnets/den unges udvikling eller samspil med andre. Undlad tolkninger, vurderinger og løsningsforslag. Det skal fremgå, om der er tale om enkeltstående tilfælde, eller om det har stået på i en periode. På Horsens Kommunes hjemmeside, under Familie, børn og unge, kan du finde en standard underretningsblanket, hvor felterne sikrer, at de relevante oplysninger bliver medsendt. Den er derfor fordelagtig at bruge, evt. med vedhæftet bilag, der giver en grundigere beskrivelse af bekymringerne. Af underretningen skal fremgå, hvad der er gjort i barnets/den unges nære omgivelser for at hjælpe barnet/den unge. Det skal også fremgå, på hvilken måde forældrene og eventuelt den unge selv er blevet ind-

18 draget. Det skal fremgå, hvis forældremyndighedsindehaveren af en eller anden særlig årsag ikke er bekendt med underretningen. Gennemgå underretningen med forældrene og eventuelt den unge selv, og vedlæg deres kommentarer inden den sendes til Familieafdelingen. For nogle forældre vil en henvendelse til forvaltningen nemt skabe angst og frygt for, at barnet skal anbringes uden for hjemmet. Det er derfor vigtigt, at du oplyser om, at underretningen er ment som en hjælp, og at der findes mange andre støtteforanstaltninger end anbringelse. Det er dog vigtigt, du ikke foreslår forældrene en konkret foranstaltning, da dette kan være medvirkende til, at samarbejdet med forældrene vanskeliggøres, da de i så fald kan have en forventning om en bestemt type hjælp. Såfremt barnets situation ikke bliver bedre, må du overveje, om der skal sendes endnu en underretning. Du kan få rådgivning og vejledning af en familierådgiver 18 i forbindelse med udarbejdelsen af en underretning. I Horsens Kommune vil det i praksis sige, at du kan kontakte Modtagelsen for Familieafdelingen. Det er også via Modtagelsen du som professionel underretter, kan få oplyst, om underretningen har givet anledning til iværksættelse af undersøgelser eller foranstaltninger.

19 Familiecentrenes opgave efter modtagelse af en underretning Når Familieafdelingen, dvs. Modtagelsen, har modtaget en underretning, sendes der en kvittering i løbet af de første seks hverdage. Kvitteringen er din dokumentation for, at underretningen er modtaget. Heri er kort beskrevet Familieafdelingens forpligtelser og hvilke forventninger, du som underretter kan have til samarbejdet. Efter modtagelsen vurderer familierådgiveren, hvor hurtigt familien skal kontaktes med henblik på at orientere forældremyndighedsindehaver(ne) om den modtagne underretning samt for at afdække, om det er relevant at påbegynde en eventuel undersøgelse efter Servicelovens 50. Denne vurdering træffes med afsæt i Familieafdelingens bekymringsniveauer. 19

20 Bekymringsniveauer A B C D Karakteristika ved bekymrings henvendelsen Henvendelser om børn og unge med akut risiko for barnets helbred og sikkerhed. Henvendelse om børn og unge med formodning om væsentlige omsorgssvigt, uden risiko for barnets helbred og sikkerhed. Henvendelse om børn og unge der formodes udsat for omsorgssvigt, og hvor dette omsorgssvigt formodes at have pågået gennem længere tid. Henvendelse om børn og unge der formodes at have særlige behov for væsentlig støtte i sin udvikling. Familieafdelingens handling Øjeblikkelig / så hurtigt medarbejderen kan nå frem, første samtale med barnet / familien til belysning af problemets omfang. Inden for 2 dage efter henvendelsen etableres første samtale med barnet / familien. Herefter journalføres en eventuel plan for udførelse af en undersøgelse efter servicelovens 50. Inden for 2 uger efter henvendelsen etableres første samtale med barnet / familien. Herefter journalføres en eventuel plan for udførelse af en undersøgelse efter servicelovens 50. Inden for 1 måned efter henvendelsen etableres første samtale med barnet / familien. Herefter journalføres en eventuel plan for udførelse af en undersøgelse efter servicelovens

21 Familien indkaldes til et møde med henblik på en afklaring af underretningens indhold. Til dette møde kan du som underretter deltage efter en konkret vurdering fra familien og familierådgiveren. På mødet vil der blive taget stilling til, om der skal iværksættes en undersøgelse. Udgangspunktet er altid, at undersøgelsen sker i samarbejde med forældrene. Det kan i særlige tilfælde blive besluttet, at undersøgelsen udarbejdes uden forældrenes samtykke. 50-undersøgelse Undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning af barnets eller den unges situation og skal handle om 6 områder: 1 udvikling og adfærd 2 familieforhold 3 skoleforhold 4 sundhedsforhold 5 fritidsforhold og venskaber 6 andre relevante forhold Der kan gå op til 4 måneder, før undersøgelsen er færdig. Undervejs inddrages fagfolk, som i forvejen har kendskab til barnet, enten i form af fælles møder (sammen med forældrene) eller ved at blive bedt om at skrive en udtalelse vedr. barnet eller den unges trivsel. Undersøgelsen skal resultere i, at Familieafdelingen tager stilling til, om der skal iværksættes støtte i familien - og såfremt der skal - hvilken støtte der skal iværksættes. Du bliver ikke part i sagen, når du har sendt en underretning. Du kan derfor ikke få detaljerede oplysninger om, hvad der sker i sagen, når du har fremsendt en underretning. Du kan dog, hvis du er professionel, anmode om en orientering om, om der er iværksat en undersøgelse og en foranstaltning. Du bør som udgangspunkt spørge forældrene, da det skaber den største tillid, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at kontakte Familieafdelingen direkte. 21

22 Nyttige kontaktoplysninger Modtagelsen i Familieafdelingen Robert Holmsvej Horsens Tlf.: Åben anonym rådgivning: Hver torsdag mellem kl og på Horsens Bibliotek (følg skiltene ved hovedindgangen) for familier med børn i alderen 0-18 år samt børn og unge under 18 år. Åbningstider: Mandag - onsdag: kl Torsdag: kl Fredag: kl Åben rådgivning er et gratis og anonymt tilbud fra børnefamilierådgivningen og sundhedsplejen i Horsens Kommune. 22

23 23

24 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Layout & Tryk: Grafisk Afd., Horsens Kommune, MA Telefon: Sundhed og Socialservice

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd.

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd. Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 1 Workshop 2 oversigt oplæg/dialog og diskussion Hvem er de udsatte børn? Definition Fakta fra SFI Børn i sociale

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Retningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge

Retningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge Tavshedspligt og underretningspligt Når mistanken opstår Retningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge Nuup Kommunea Børne- og Kulturforvaltningen indsættes PPR-Nuuk

Læs mere

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte?

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellens indhold side 6 DEL 1 BEKYMRING FOR BARNET 1.1

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

trivsels metode BARNETS NAVN:

trivsels metode BARNETS NAVN: trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Notat om underretninger i børnesager

Notat om underretninger i børnesager Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager Voksensagsbehandlere Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Familieafdelingen. Kerteminde Kommune

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Familieafdelingen. Kerteminde Kommune Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Familieafdelingen Kerteminde Kommune 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har en god

Læs mere

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304 Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Orientering om underretningspligt. AABENRAA KOMMUNE Børn og Familie

Orientering om underretningspligt. AABENRAA KOMMUNE Børn og Familie Orientering om underretningspligt AABENRAA KOMMUNE Børn og Familie Børn og Skoleforvaltningen 2007 1 Indholdsfortegnelse Forord.. side 3 Lovgivning om underretningspligt.. side 4 Servicelovens 154 (almindelige

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Handlemuligheder, når familier med udsatte børn ikke vil samarbejde med kommunen Udgivet af: Socialministeriet

Læs mere

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Sådan gør du Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp 2 1. Tavshedspligt s. 3 2. Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien s. 6 3. Sådan søger

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Bekymringsbørn HANDLEPLAN

Bekymringsbørn HANDLEPLAN Bekymringsbørn HANDLEPLAN Revideret december 2006 Forord Plads til alle Tidlig indsats Udvikle svage sider Styrke stærke sider På Hjerting skole har medarbejderne pligt til at vise særlig opmærksomhed

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

itide Læsevejledning:

itide Læsevejledning: itide Læsevejledning: Dette dokument indeholder det samlede materiale for den reviderede version af itide. Det betyder, at al tekst er med - også det, der i den endelige version skal være i tekstbokse.

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle

Læs mere

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning

Læs mere

Handleguide en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge

Handleguide en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Handleguide en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge 4. november 2013 Acadre 13/17668 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning og disponering...

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Formål Formålet med rådgivning i henhold til 11 i lov om social service er at sørge for, at forældre, børn og unge eller

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Handleguide og beredskabsplan

Handleguide og beredskabsplan SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Handleguide og beredskabsplan en forebyggende og rettidig indsats over for børn og unge Godkendt af Byrådet den 26. maj 2014 Acadre 13/16509 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb

Læs mere

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34 - din nøgle til

Læs mere

Handleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

Handleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Handleguides til fagpersoner - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Oktober 2013 Indhold Indledning... 3 Bekymring, mistanke og viden om overgreb... 4 Gode råd til samtalen

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune.

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Socialforvaltningen NOTAT 10-03-2010 Sagsnr. 2010-42551 Dokumentnr. 2010-174906 Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune vil gerne

Læs mere