1 - Varsel af Påbud Slots- og Kulturstyrelsen. Hører til journalnummer: P Udskrevet den

Transkript

1 1 - Varsel af Påbud Slots- og Kulturstyrelsen Hører til journalnummer: P

2 2

3 3

4 4

5 2 - Ansøgning om dispensation - Holstebrovej 19 Hører til journalnummer: P Til Kulturstyrelsen og Holstebro kommune Angående varsling af påbud og partshøring vedr. ulovligt forhold på dige. Journalnummer: /HOL-0014 Fra Jens Jørgen Steffensen Holstebrovej 19, Ryde 7830 Vinderup Vedrørende ændring af dige D , matr. Nr. 2-b Rydhave Hgd., Ryde, Holstebro kommune. Ændringen består i fjernelse af digets vestlige del i perioden Den fjernede del måler 77 meter. Hermed ansøgning om dispensation/udsættelse af reetablering af diget. Det er som beskrevet i brevet fra Kulturstyrelsen rigtigt, at diget er blevet fjernet. I god tro, har jeg som lodsejer i samråd med lejer givet lov til at fjerne diget på de 77 meter. Vi aftalte og indskrev i lejekontrakten, at ved evt. ophør af lejeaftalen skal diget reetableres igen og med samme udseende og form. På det tidspunkt var der stort set ikke meget dige tilbage, da der havde været stor sandflugt på diget i forbindelse med diverse storme. Derfor var det ikke den store indgreb der blev udført ved fjernelsen. Jeg er jo bare en fritidslandmand der har bortforpagtet jorden og ikke været tilstrækkelig inde i reglerne. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg tænkte ikke ret meget over det, og så på situationen med praktiske øjne. Det var helt oplagt at slå de to marker sammen. Jeg havde den mindste del og lejer Willem Doeke Dekker Holstebrovej 13, 7830 Vinderup havde nabo marken der grænsede lige op til min lille mark. Willem Doeke Dekker, som er hollænder gav udtryk for ønsket om sammenlægningen i lejeperioden og jeg fandt det fornuftigt set i lyset af hvor diskret og begrænset indgreb det var, at fjerne diget. Så vi aftalte, at ved evt. leje ophør hvor dan diget igen skulle reetableres. Ingen af os vidste at det var forkert og at det var et beskyttet dige. Havde vi vidst det, var det ikke blevet fjernet. Det var manglende viden fra vores og ikke mindst min side som lodsejer og dansker, at diget var beskyttet og dannede grænse mellem Ryde sogn og Sahl sogn. Har efterfølgende fundet ud af, at man som lodsejer har mulighed og pligt til at finde disse oplysninger på nettet og selvfølgelig rette sig efter disse. Jeg vidste det ganske enkelt ikke og er i bund og grund ked af hændelsesforløbet og jeg vil gerne have lov til at slå fast, at det ikke var sket, hvis jeg havde vidst, at det var ulovligt. Jeg gav lov i god tro. Jeg vil som lodsejer gerne have lov til at ansøge om udsættelse af reetableringen at diget. Jeg vedstår, at reetablere diget efter givende og beskrevne forskrifter igen. Ansøgningen går udelukkende på en udsættelse af reetableringen til lejeaftalen mellem Lejer Willem Doeke Dekker og lodsejer Jens Jørgen Steffensen ophører. 5

6 Jeg ser frem til en afklaring i sagen. Med venlig hilsen Jens Jørgen Steffensen Holstebrovej 19, Ryde 7830 Vinderup / jjs@rydhave.dk 6

7 3 - afgørelse på digesag - afslag Hører til journalnummer: P Side 1/4 Jens Jørgen Steffensen jens0941@rydhave.dk Holstebrovej Vinderup Dato: Sagsnr.: P Henv. til: Karen Marie Nielsen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: Afdeling tlf.: teknik.miljoe@holstebro.dk Afslag efter Museumsloven til fjernelse af et dige på Holstebrovej 19, 7830 Vinderup Du har søgt om dispensation til den foretagne fjernelse af et beskyttet dige mellem matr.nr. 1a, Buskov, Sahl og 2b, Rydhave Hovedgård, Ryde, Arealet, hvorpå diget var, dyrkes landbrugsmæssigt. Afgørelse Holstebro Kommune giver hermed afslag i.h.t. 29j, stk. 2, jf. 29a stk. 1 i Museumsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 med senere ændringer om tilstandsændringer af sten- og jorddiger til den foretagne fjernelse af en ca. 80 m lang digestrækning. Begrundelse for afgørelsen Holstebro Kommune har truffet afgørelsen på baggrund af følgende oplysninger og vurderinger. Beskyttelsen af sten- og jorddiger i Museumsloven er en forbudsbestemmelse, hvor kommunen i særlige tilfælde kan dispensere. Væsentlige jordbrugsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser er således ikke begrundelse nok for at fjerne et dige. Det fremgår yderligere, at vurderingen af, hvorvidt et dige er beskyttelsesværdigt, bør ske ud fra tre kriterier Digets fremtræden som landskabselement, Digets kulturhistoriske betydning, og Digets betydning som biotop eller spredningskorridor. Holstebro Kommune blev i 2012 i forbindelse med behandling af andre digesager i området opmærksom på, at diget var fjernet i perioden 2004 til Du blev herefter gjort opmærksom på lovovertrædelsen og at sagen var overgivet til Kulturarvstyrelsen (nu Kulturstyrelsen), som herefter ville behandle sagen efter Museumsloven ( 29o). Denne beslutning, blev dog ændret i 2014, hvor Kulturstyrelsen udsendte varsling af påbud og partshøring med mulighed for at bringe sagen i orden ved enten at retablere diget eller ansøge Holstebro Kommune om dispensation til det foretagne. Holstebro Museum har udtalt, at diget var et ejerlavsdige og tillige skel mellem Sahl og Ryde sogne. 7

8 Side 2/4 Med hensyn til biologisk værdi ligger diget i direkte sammenhæng med N-S gående læhegn, som igen er forbundet med flere levende hegn mod nord. Landskabeligt går diget på tværs af det N-S gående læhegn og parallelt med fire nordligere diger. Holstebro Kommunes vurdering Hvis et dige skal tages ud af beskyttelsen, skal det som udgangspunkt hverken være landskabeligt, kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i én betydning for at være beskyttelsesværdigt. Et dige kan have væsentlig landskabelig, kulturhistorisk eller biologisk værdi uanset, at det udgør en rest af et system. Det er kommunens vurdering, at det fjernede dige har haft en kulturhistorisk værdi idet det var en del af det gamle sogneskel mellem Sahl og Ryde, hvoraf der endnu resterer omkring 1,5 km som består af h.h.v. grøfter og diger Der vurderes ligeledes at have været en biologisk betydning af diget, da det blev fjernet ca. 2005, idet det kan have været en ledelinie/faunapassage for smådyr i området. Vurdering i forhold til Natura 2000 samt Bilag IV- og rødlistearter Der skal ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000 områder eller bilag IV-arter, jf. bekendtgørelse nr af 16. december 2015 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Det skyldes, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre projekter vurderes at kunne påvirke Natura 2000-områder eller konkrete bilag IV-arter væsentligt. Det nærmest liggende Natura 2000-område er EF-habitatområde nr. 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø / EF-habitatområde nr. 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 29 Flyndersø og Stubbergård Sø. Mindsteafstanden her til er ca. 5,5 km, og fjernelsen er derfor uden betydning for Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag og for gennemførelsen af Natura planen. Diger i det åbne land kan være levesteder af betydning for flere arter fra EFhabitatdirektivets Bilag IV. I Holstebro Kommune drejer det sig om birkemus, markfirben, stor vandsalamander, strandtudse, løgfrø, spidssnudet frø samt i de tilfælde hvor diget har været bevokset med ældre løvtræer flere arter af flagermus. I det konkrete tilfælde har kommunen ikke kendskab til forekomster af nogen af de nævnte arter nær diget, som ikke vurderes at have haft betydning som yngle- eller rasteområder for arterne. 8 Klagevejledning Museumsloven

9 Side 3/4 Du kan klage til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen. Eventuel klage sendes til Holstebro Kommune, Natur og Miljø, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, og skal være kommunen i hænde senest 4 uger fra modtagelsen af dette brev. Klageberettigede efter denne lov er endvidere andre offentlige myndigheder, Danmarks Naturfredningsforening samt lokale foreninger og lignende, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Klagen vil blive sendt videre til Natur- og Miljøklagenævnet med de bemærkninger, klagen giver anledning til, og vedlagt sagens akter. Du vil modtage kopi af brevet til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet sender en opkrævning, når nævnet har modtaget klagen. Klagegebyr for privatpersoner er 500 kr. (2012 takst). Hvis klage indgives af andre, herunder af virksomheder, organisationer eller offentlige myndigheder, er gebyret kr. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke begynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Hvis der klages rettidigt vil Holstebro Kommune kontakte dig. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse. Med venlig hilsen Karen Marie Nielsen Administrativ medarbejder Byggeri og Ejendomme Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kopi sendt til: Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V - post@kulturarv.dk Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø nst@nst.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V natur@ dof.dk DOF Vestjylland v/ Lars Holm Hansen, Sandbækvej 26, 6971 Spjald - holstebro@ dof.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø - 9

10 Hører til journalnummer: P Side 4/4 Holstebro Museum Luftfoto 2014 jr. Nr /HOL-0014 Historisk kort