Resultatrevision for Jobcenter Høje-Taastrup 2007

Transkript

1 Resultatrevision for Jobcenter Høje-Taastrup 2007

2 Følgende indeholder resultatrevisionen inklusiv Jobcenter Høje-Taastrups egne analyser og bemærkninger. Resultatrevisionen, udgives hvert år som en skabelon af Arbejdsmarkedsstyrelsen indeholdende udvalgte resultater i form af tabeller og figurer. Ifølge kravene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen skal det enkelte jobcenter selv skrive egne analyser og kommentarer ind i skabelonen, hvorved dokumentet bliver til den endelige resultatrevision. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udsendt nøje retningslinier for, hvorledes jobcentrene skal indarbejde egne kommentarer. Det er administrationens opfattelse, at den pågældende resultatrevision lever op til disse krav. Alle kommentarer og analyser tilføjet af administrationen i Høje-Taastrup Kommune er markeret ved at være stående i en firkant og have en anden skrifttype (som denne pågældende tekst). Derved kan læseren skelne mellem, hvad der er en del af den udsendte skabelon fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, og hvad der er tilføjet af administrationen. Samtlige bilag, som er navngivet med appendix er bilag, som administrationen har tilføjet. Med mindre andet oplyses er oplysninger i appendix er hentet på Efter Arbejdsmarkedsstyrelsens redegørelse for resultatrevisionens formål og opbygning indledes resultatrevisionen for Høje-Taastrup med hovedkonklusionerne af revisionens opgørelser og administrationens analyse. Område: Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Frederiksberg, Ringsted, Vallensbæk/Ishøj, Vejle, Aabenraa Periode: 2007 Resultatrevision Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet styrkes fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen er et nyt styringsredskab, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats for henholdsvis den statslige og den kommunale del af jobcentret. Resultatrevisionen viser resultater for forskellige ydelsesgrupper (modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge etc.) og viser udviklingen for antal berørte personer, udbetalte ydelser, forløbsvarighed mv. Udover at give et overblik over indsatsen giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at sammenligne sig med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Ved at vise udviklingen i indsatsen over tid og indsatsen sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre gør resultatrevisionen kommunen og staten opmærksom på eventuelle faresignaler i beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Da jobcentrets indsats sammenlignes med den gennemsnitlige indsats blandt de sammenlignelige jobcentre, kan resultatrevisionen anvise områder, hvor jobcentret med fordel kan sætte ind fremover for at opnå en mere effektiv indsats. Resultatrevisionen giver derudover et billede af de potentielle besparelser, som jobcentret kan opnå, hvis varigheden af forløb på offentlige forsørgelsesydelser afkortes. Resultatrevisionen er et redskab, der kan styrke planlægningen og budgetteringen af kommunens og statens beskæftigelsesindsats. Den kan således anvendes, når der skal lægges budgetter og planer for det næste års beskæftigelsesindsats. 1

3 Resultatrevisionen viser, hvor udgifterne er steget og faldet, hvilket giver et fingerpeg om områder, hvor der kan opnås en økonomisk gevinst ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen giver arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i den statslige og kommunale del af jobcentret. Endelig giver resultatrevisionen alle parter et fælles udgangspunkt for en dialog: Arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen kan bruge rapporten som fælles referenceramme i forhold til beskæftigelsesindsatsen. For at understøtte udarbejdelsen af resultatrevisionen, har Arbejdsmarkeds-styrelsen udarbejdet en fast skabelon for resultatrevision på Tabeller og figurer i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen bliver dannet automatisk via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre. Resultatrevisionen skal indeholde en vurdering af, om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Til brug for denne vurdering kan man benytte sig af Tal og fortolkning på der giver mere detaljerede oplysninger om indikatorerne i resultatrevisionen. Resultatrevisionen opgøres én gang om året, men på kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats i form af statusrapporter. Statusrapporterne viser resultater af jobcentrets indsats for det seneste år til dato (fra udtræksårets begyndelse til den sidst opgjorte måned for det udtrukne år) og det seneste rullende år (de seneste fire opgjorte kvartaler). På den måde stilles data automatisk til rådighed for jobcentret, som dermed løbende kan følge udviklingen. Resultatrevision for 2007 Indhold: 1. Ministerens mål 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser 3. Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser 4. Besparelsespotentiale 5. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang 6. Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse 7. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden 8. Appendixrapport 9. Det Lokale Beskæftigelsesråds høringssvar til resultatrevisionen for

4 Hovedkonklusioner på resultatrevisionen for Høje-Taastrup 2007: 1) Ministerens mål: Arbejdskraftreserven: Arbejdskraftreserven er faldet fra 2006 til 2007 på både kontanthjælps- og dagpengeområdet. Fra dec. 06 til dec. 07 er tale om et fald på i alt 29.3 pct. Sammenlignet med gennemsnittet for klyngen har Høje-Taastrup fra dec til dec haft et større fald blandt kontanthjælpsmodtagerne og et mindre fald blandt dagpengemodtagerne i. Ny Chance til alle: Der er for alle tre mål været fremgang i 2007, men der er stadig udfordringer i forhold til at nå de opstillede mål for indsatsen. Dette hænger blandt andet sammen med at Høje- Taastrups har en relativ stor andel af borgere i målgruppen. Andelen af målgruppen, som har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse, er i løbet af 2007 øget fra 8,2 pct. til 15 pct. Målet er at nå 25 pct. medio Andelen af den tid, hvor målgruppen i gennemsnit er selvforsørgende, øget fra 5,2 til 9,4. Dermed synes målet om at nå 15 pct. medio 2008 inden for rækkevidde. Aktiveringsgraden af målgruppen er streget fra 8,7 til 14,2 pct. Målet om at opnå en aktiveringsgrad på 40 pct. bliver dermed vanskeligt at opfylde. Unge-målet: Andelen af fuldtidspersoner under 30 år er faldet med 12,2 pct. fra dec til dec Det gennemsnitlige fald pr. måned i 2007 i antallet af fuldtidspersoner er for dagpengemodtagerne 33,8 pct. og 15,1 pct. for kontanthjælpsmodtagerne. 2) Andelen på offentlige forsørgelsesydelser: Andelen på offentlig forsørgelse har været faldende i Høje-Taastrup såvel som i klyngen fra 2005 til Af de store ydelsesgrupper er sygedagpenge over 4 uger den eneste ydelsesgruppe, hvor der ikke er tale om et fald. Høje-Taastrup har fra starten af perioden haft en større andel på offentlig forsørgelse end sammenligningsgrundlaget. Dette har ikke ændret sig i perioden. 3) Udviklingen i udgifter til forsørgelse: Som følge af den faldende andel på offentlige forsørgelse er udgifterne til forsørgelse faldet. Igen er der tale om et fald i alle de store ydelsesgrupper, på nær sygedagpenge og førtidspension. Klyngen har et samlet større fald i udgifterne end Høje-Taastrup, hvilket blandt andet skyldes at Høje-Taastrup har et lavere fald i udgifterne til dagpenge og kontanthjælp og starthjælp, match ) Besparelsespotentiale: Opnår Høje-Taastrup samme gennemsnitlige varighed på afsluttede sager som sammenligningsgrundlaget, kan der ifølge resultatrevisionen opnås en besparelse på i alt 13,2 mio.kr. Administration ser dog på linie med KL den anvendte beregningsmetode som problematisk, idet den giver et misvisende billede af et reelt besparelsespotentiale og tilskynder jobcentrene til at føre en uhensigtsmæssig praksis. 5) Beskæftigelsesindsats, aktiveringsomfang og 6) andel på passiv forsørgelse: Aktiveringsgraden er faldet fra 2006 til 2007 på dagpenge- og kontanthjælpsområdet, match 1-3. Faldet skyldes en generelt nedsat aktivitet i jobcentret i 2007 som følge af mange vakante stillinger og etableringen af selv jobcentret, herunder fusion af flere kommunale enheder og AF. Faldet i aktiveringsgraden afspejler sig tilsvarende i passivandelen. 7) Beskæftigelsesindsats, indsats til tiden: Rettidigheden er faldet fra 2006 til 2007 på samtlige områder på nær jobsamtaler på dagpengeområdet. Faldet i rettidigheden skyldes blandt andet, at jobcentret på grund af manglende personale i 2007 ikke har kunnet indkalde og aktivere inden for den periode, som lovgivningen påkræver. 3

5 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene er, at: 1.Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt 2.Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen overfor de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de delmål, der er for indsatsen i forbindelse med "En ny chance til alle. 3.Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Arbejdskraftreserven Figur 1 viser den månedlige udvikling i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed i jobcentret. Formålet med figuren er at belyse om falder i overensstemmelse med ministerens 1. mål. Figur 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed, indekseret (Dec. 06 = 100). * S.G. er en forkortelse af sammenligningsgrundlag. Anm.: Metodisk defineres som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. 4

6 Tabel 1 nedenfor uddyber figur 1. Tabellen viser udviklingen i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed fra december 2006 til december Formålet med tabel 1 er at vise de absolutte værdier og udviklingen af antallet af personer i. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed. Sammenligningsgrundlag Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge ,7-43,3 Kontanthjælp og starthjælp, match ,4-26,1 Personer i alt ,3-37,5 Anm.: Metodisk defineres som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. En ledighedsperiode på 13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, som udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kortere periode i forbindelse med jobskift. Af figur 1 fremgår det, at der i 2007 er tale om et generelt fald i i Høje-Taastrup samt for sammenligningsgrundlaget. Selv om der for begge parter er tale om udsving i løbet af året, er mindre ved udgangen af 2007 end ved udgangen af Ifølge tabel 1 er faldet i Høje-Taastrup fra dec til dec således 29,3 pct., mens det for sammenligningsgrundlaget er 37,5 pct. Forskellen i faldet skyldes, at faldet hos dagpengemodtagerne er større for sammenligningsgrundlaget end i Høje-Taastrup (se evt. appendix A for månedlig status i 2006 og 2007). Set i relation til beskæftigelsesministerens mål er der i Høje-Taastrup sket et fald i arbejdskraft for kontant- og starthjælpsmodtagere. Faldet blandt kontant- og starthjælpsmodtagere har i Høje-Taastrup hen over sommeren og efteråret 2007 været større end det gennemsnitlige fald for sammenlignelige jobcentre. Ved årets afslutning ligger faldet i Høje-Taastrup på niveau med klynge 5. For dagpengemodtagerne har der frem til efteråret 2007 været et kraftigt fald. Herefter begynder antallet at stige. Denne stigning hænger blandet andet sammen med de gængse udsving, som ses i løbet af et år som følge af sæsonarbejdsløshed. Stigningen er dog større i Høje-Taastrup end hos sammenligningsgrundlaget, og Høje-Taastrup ender således på et højere niveau end sammenligningsgrundlaget ved årets udgang. Stigningen er dog ikke større end at der er i overensstemmelse med ministerens mål tal om et fald fra 2006 til Ser man nærmere på hvilke undergrupper, der står for stigningen fra 3. til 4. sidste kvartal blandt dagpengemodtagerne, kan følgende karakteristika fremhæves: let af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har været stigende, mens antallet af personer med dansk oprindelse har været en smule faldende (appendix B). For efterkommernes vedkomne er det først og fremmest kvinder i alderen år, der har været stigende (appendix C), mens det for indvandrerne særligt er kvinderne i alderen år, som står for stigningen (appendix D). Som konsekvens af behovet for øget tidlig indsats overfor de nyledige dagpengemodtagere, er etableringen af en såkaldt straksindsats iværksat. Straksindsatsen vil blandt andet komme til at bestå af informationsmøder om ret og pligt, minijobbørser, tæt opfølgning på borgernes jobsøgning, tidlig oprettelse af jobplaner, brug af ekstern leverandør i afklarings- og vejledningsforløb m.m. Ser man nærmere på i 2007 kan blandt andet følgende karakteristika udledes fra Jobindsats: Der er flere a-dagpengemodtagere end kontanthjælpsmodtagere. Langt over halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne befinder sig i, mens dette gælder under halvdelen af dagpengemodtagerne (appendix E). Der er flere kvinder end mænd. Andelen af kvinder, der befinder sig i, er større end andelen af mænd. (appendix F). Arbejdskraftreserven har flest personer med dansk oprindelse, men gruppen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund er næsten lige så stor som gruppen med dansk oprindelse (appendix G). 5

7 Ny Chance til alle Målgruppen for Ny chance til alle er kontant- og starthjælpsmodtager, der har været passive i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Målet er, at 25 pct. af målgruppen har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse Målet er, at målgruppen har en selvforsørgelsesgrad på 15 pct. Målet er, at målgruppen opnår en aktiveringsgrad på 40 pct. Tabel 2a viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Tabel 2a. Ny Chance til alle. Andel af målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU godkendt uddannelse, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 8,2 9,8 12,6 15,0 personer Total Anm.: Procentandelen viser andelen af målgruppen, der forsørger sig selv, dvs. som på opgørelsestidspunktet enten er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse uden samtidig at modtage kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Udover andelen fremgår også de absolutte tal. Dvs. antallet af personer i målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse. Tillige vises målgruppens samlede størrelse (total) på opgørelsestidspunktet. Resultatet baseres på en opgørelse af målgruppen i den sidste uge i hvert kvartal. Tabel 2b viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit forsørger sig selv. Tabel 2b. Ny Chance til alle. Andel af tiden, hvor målgruppen i gennemsnit er selvforsørgende, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 5,2 6,7 8,1 9,4 uger i selvforsørgelse Total Anm.: Procentandelen viser andelen af tid (opgjort i uger), hvor målgruppen er selvforsørgende. De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i selvforsørgelse og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. Tabel 2c viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit er aktiveret. Tabel 2c. Ny Chance til alle. Andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor målgruppen i gennemsnit er aktiveret, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 8,7 12,3 13,1 14,2 uger i aktivering Total Anm.: Tallene viser den andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor personerne i målgruppen i gennemsnit er i aktivitet (aktiveringsgrad). De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i aktivering og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. Høje-Taastrup Kommune er stadig langt fra at opfylde målene for Ny chance. Som det fremgår af tabellerne c, er der dog tale om en stabil fremgang i hele 2007 for alle tre mål denne fremgang forventes at fortsætte. Mål 1: Andelen af målgruppen, der er kommet i beskæftigelse eller ordinær uddannelse er steget fra 8,2 pct. i 1. kvartal 2007 til 15 pct. i 4. kvartal Der skal gøres en ekstra indsats for nå målet på 25 pct. Mål 2: Mål 2 handler om at målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv 15 pct. af tiden. I 1. kvartal kunne målgruppen forsørge sig selv 5,2 pct. af tiden. I 4. kvartal var dette stedet til 9,4 pct. Målet synes inden for rækkevide. Mål 3: Høje-Taastrup har store udfordringer i forhold til den tid, hvor målgruppen befinder sig i aktivitet. 6

8 Det er væsentligt at tage i betragtning, at Høje-Taastrup Kommune, sammenlignet med landsgennemsnittet, har en højere andel af borgere, som tilhører Ny Chance målgruppen. Kommunen har med andre ord fra starten haft længere vej til at indfri målene end størstedelen af landets kommuner. Dertil har indsatsen i 2007 ikke været optimal grundet stor medarbejderudskiftning blandt sagsbehandlerne i Jobcentret. Ser man på de faktiske tal frem for procentsatser, kan det oplyses, at Jobcenter Høje-Taastrup ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen startede ud med 465 i målgruppen. Siden indsatsens start er 108 fra målgruppen kommet i arbejde/uddannelse (mål 1), mens 295 lever op til aktiveringskravet (mål 3). Bruttogruppen er nu på 608. NB: I den aktuelle bruttogruppe indgår ikke kun passive borgere. Også borgere, der lever op til aktiveringskravet samt borgere, der er selvforsørgende men endnu ikke lever op til selvforsørgelseskravet, indgår i optællingen. I det følgende sammenlignes Jobcenter Høje-Taastrup med Jobcenter Egedal, som er det jobcenter, der først har indfriet målene fra Ny chance. Jobcenter Startgruppe i arbejde/ udd. pr. 4 kv. 07 der lever op til aktiveringskrav pr. 4. kv. 07 Bruttogruppe pr. 4. kv. 07 Høje-Taastrup Egedal Af tabellen fremgår det, at der er stor forskel på de udfordringer, som de enkelte jobcentre har stået og står overfor. Erfaringen i Høje-Taastrup er, at Ny chance målgruppen for en stor andel udgøres af såkaldte svage ledige. Det vil sige ledige, der blandt andet pga. psykiske og sociale problemer, er vanskelige ikke blot at få i arbejde, men også i beskæftigelsesrettet aktivitet. Som oftest er en form for behandling afgørende for, at disse borgere kan blive mere arbejdsmarkedsparate. I henhold til lovgivningen kan behandling dog ikke betragtes som en aktivitet under Lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Når man har med svage borgere at gøre, er det derfor vanskeligt at iværksætte forløb, der både omfatter en nødvendig behandling af borgeren og som kan registreres som en aktivitet. I det hele taget har det været vanskeligt at skaffe den nødvendige behandling til borgerne såvel som at finde aktivitetstilbud, der kan rumme de svage og bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Størstedelen af Ny chance målgruppen befinder sig i match 4-5. Jobcentret vil fortsat have fokus på en særlig indsats overfor disse målgrupper, også efter at Ny chance ophør medio Der er dels igangsat et intensiveret forløb for en del af målgruppen i form af tæt sagsopfølgning og fokus på at aktiv-gøre borgerne. Dels deltager Jobcentret i projektet Alle i gang, hvilket forventes, at omfatte en del Ny chance borgere samt frigøre ressourcer i Jobcentret til den resterende gruppe. Jobcentret vil endvidere fortsat arbejde med brugen af private virksomheder til afklaring af de svage borgere. 7

9 Unge-målet Tabel 3 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år fra december 2006 til december Formålet med tabellen er at belyse omfanget af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Tabel 3. Udvikling af antallet af unge under 30 år. fuldtidspersoner. Sammenligningsgrundlag Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge ,0-40,6 Kontanthjælp og starthjælp, match ,4-7,0 Kontanthjælp og starthjælp, match ,6 3,9 Personer i alt ,2-15,3 Anm.: En person tæller med som berørt, hvis personen har modtaget ydelse i mindst 1 uge i perioden. let af helårspersoner er beregnet ud fra det samlede antal uger på ydelsen. Det skal bemærkes, at modtagere af introduktionsydelse ikke matchkategoriseres. I tabellen er de inkluderet i kontanthjælp og starthjælp, match 4-5. let af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse under 30 år er i Høje-Taastrup er faldet med 12,2 pct. fra december 2006 til december 2007, hvilket er i overensstemmelse med Beskæftigelsesministerens mål. Det er særligt på kontant- og starthjælpsområdet, at der er tale om et stort procentvis fald på over 14 pct. Til sammenligning er der for sammenligningsgrundet tale om et fald på 7 pct. hos matchgruppe 1-3 og en stigning på 3.9 pct. ved matchgruppe 4-5. På kontanthjælpsområdet har Høje-Taastrup således klaret sig bedre end året forinden samt bedre i forhold til sammenligningsgrundlaget. Også på dagpengeområdet er der sket et fald i forhold til året før. Faldet er dog væsentlig mindre i Høje- Taastrup end hos sammenligningsgrundlaget. Skulle Høje-Taastrup have opnået et tilsvarende fald, skulle antallet af unge fuldtidspersoner være faldet med 65. Ser man nærmere på de unge dagpengemodtagerne i Høje-Taastrup i de to decembermåneder, skal det forholdsvis lave fald i antallet af fuldtidspersoner ikke umiddelbart findes i antallet af personer men derimod i varigheden antallet er faldet, men varigheden er steget så meget, at det afstedkommer en stigning i fuldtidspersoner (appendix H). Forklaringen på det lave fald i fuldtidspersoner hænger sammen med, at redskabsviften og leverandørvalget ikke har været målrettet tilstrækkeligt mod ungegruppen. Jobcentret har derfor valgt at ligge indsatsen om, således at målgruppen allerede fra starten af 2008 har været henvist til en anden leverandør, hvor målgruppens specielle forhold varetages. Det planlægges i øvrigt at iværksætte screeningsundersøgelser af ungegruppen som led i at opnå større kendskab til gruppen for derigennem at kunne målrette indsatsen. Også på kontanthjælpsområdet vil indsatsen overfor ungegruppe fortsat være i fokus. Arbejdsmarkedsstyrelsen har valgt at fremlægge status for december 2006 og december 2007 til opgørelse for beskæftigelsesministerens unge-mål. Opgørelsen giver indblik i, hvordan hhv og 2007 sluttede og forskellen mellem de to slutmånederne. Opgørelserne er dog ikke nødvendigvis repræsentative for, hvordan det er gået i løbet af året. For at give et indblik i, hvordan udviklingen har været over hele året 2007 sammenlignet med 2006 har administrationen derfor tilføjet følgende. Sammenligner man på årsbasis vil man også se, at december måned med hensyn til dagpengemodtagere ikke kan ses som et repræsentativt billede på, hvad der er sket i løbet af 2007 i forhold til 2006 i Høje-Taastrup. På kontanthjælpsområdet er december mere repræsentativt. 8

10 Udviklingen i antallet af unge under 30 år. Gennemsnitligt antal fuldtidspersoner pr. måned Ændring i pct. A-dagpenge ,8 Kontanthjælp ,1 Kilde: Jobindsats samt egne beregninger Resultatet for de sammenlignelige jobcentre skal således også fortolkes i denne sammenhæng (det er ikke muligt at trække et tilsvarende samlet sammenligningsgrundlag fra jobindsats). 9

11 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår af figur 2, hvor stor en del af arbejdsstyrken i jobcentrets geografiske område, der har været på offentlige forsørgelsesydelser de seneste tre år. Figuren giver et overordnet billede af udviklingen i den beskæftigelsespolitiske udfordring for jobcentret. Formålet er at vise, hvordan jobcentrets andel af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser har udviklet sig i forhold til gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Figur 2. Andel af arbejdsstyrken i jobcentrets område, der er på offentlige forsørgelsesydelser. Anm.: Andelen er opgjort som pct. af de årige i jobcentrets geografiske område, der modtager a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Opgørelsen for a- dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. 10

12 Tabel 4 nedenfor uddyber figur 2. Tabellen viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser de seneste tre år. Samtidig kan man se ændringen i pct. i antallet af fuldtidspersoner i perioden. Endelig er ændringen i gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre også opgjort. Formålet med tabellen er, at det skal fungere som et redskab til at vurdere, om der er særlige grupper, man fremover bør sætte ind over for. Tabel 4. fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper. Sammenligningsgrundlag 2005 (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge ,7-45,6 Kontanthjælp og starthjælp, match ,2-16,4 Kontanthjælp og starthjælp, match ,1-23,5 Introduktionsydelse ,6-32,1 Revalidering inkl. forrevalidering ,3-19,4 Sygedagpenge uger ,6-1,6 - Over 4 uger ,3 24,1 Ledighedsydelse ,2-4,1 Fleksjob ,5 21,4 Førtidspension ,4-3,8 Personer i alt ,8-14,0 Anm.: Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikkematchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Ifølge figur 2 har andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Høje-Taastrup såvel som i klynge 5 været faldende fra 2006 til Høje-Taastrup har dog fra starten af perioden haft en større andel på forsørgelse end sammenligningsgrundlaget, hvilket ikke har ændret sig i perioden. Ifølge tabel 4 er antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Høje-Taastrup faldet fra 2005 til 2007 med 616 personer, hvilket svarer til et fald på 10,8 pct. Ses der på de enkelte ydelsesgrupper, er det dagpengeområdet, som både står for det procentvis største fald på 40,7 pct., og det største antalsmæssige fald i fuldtidspersoner på 576. Faldet er dog en anelse lavere i Høje-Taastrup end i klynge 5. Også på kontant- og starthjælpsområdet har der været tale om et fald i antallet af fuldtidspersoner. Der er dog stor variation i faldet, alt efter om der er tale om match 1-3 eller match 4-5. I match 4-5 er kun faldet med 5,1 pct., mens match 1-3 er faldet med 26,2 pct. Faldet i match 4-5-gruppen ligger også langt bag ved faldet på 23,5 pct. i klynge 5. En forklaring på, at Høje-Taastrup ikke har en lige så gunstig udvikling som hos sammenligningsgrundlaget, kan være Jobcenter Høje-Taastrups praksis omkring matchning. Udgangspunktet for matchning er, at den enkelte borger kan bestride et job indtil det modsatte er bevist. Dette udgangspunkt betyder at de borgere, der ender i matchgruppe 4-5, er meget svage og dermed også vanskelige at få i job. Ser man nærmere på gruppen af de ikke arbejdsmarkedsparate i 2007, er det først og fremmest kvinder og særligt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lange over 30 år, der udgør en udfordring både i forhold til antallet og i forhold til varigheden (appendix I). Fordelingen mellem kvinder med dansk baggrund og indvandrerbaggrund er nogenlunde lige fordelt, men fordi indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande udgør en stor del af gruppen sammenlignet med deres andel i befolkningen er gruppen overrepræsenteret. Erfaringen med denne gruppe, er at den er vanskelig at få i arbejde, da kvinderne 11

13 ofte ikke har eller har haft tilknytning til arbejdsmarkedet og mangler motivation med andre ord har de ikke en arbejdsidentitet. En anden ydelsesgruppe, som det er vigtigt at være opmærksom på, er sygedagpengemodtagerne med en varighed på over 4 uger. Der er således sket en stigning i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge i perioden. Tendensen er den samme i de andre jobcentre, dog er stigningen i Høje- Taastrup ikke så stor som hos sammenligningsgrundlaget. Udviklingen på sygedagpengeområdet i Høje- Taastrup handler ikke om, at der er kommet flere på sygedagpenge, men at varigheden på sygedagpengeforløbene er steget så kraftigt, at antallet af fuldtidspersoner er steget (appendix J). Den stigende varighed skyldes dels interne udfordringer i Jobcentret i form af vakante stillinger i sygedagpengetemaet, dels eksterne udfordringer i form af udviklingen i arbejdsmarkedet generelt i forhold til sygedagpengeområdet. Denne kendetegnes ved dels et øgede pres på arbejdsmarkedet, og dels at flere svage borgere kommer ud på arbejdsmarkedet for derefter at sygemelde sig gennem længere tid med andre ord er flere rykket fra ledighed til beskæftigelse, og dermed også blevet berettiget til dagpenge. En stor del af stigningen skal således ses i sammenhæng med, at ledighedstallet falder rent teknisk flytter folk således fra en ydelsesgruppe til en anden. (Det samme gør sig gældende for stigningen i fleksjob denne udvikling har nogle af de samme forklaringsårsager. Denne udvikling kan således opfattes som en positiv udvikling i det omfang at stigningen skyldes at personer, der tidligere har været ledige, nu er kommet i beskæftigelse.) Der vil i løbet 2008 blive iværksat en fokuseret indsats overfor sygedagpenge som led i en opprioritering af sygedagpengeområdet. Jobcentret vil endvidere i højere grad inddrage anden aktør og leverandør. Der vil endvidere blive sat øget fokus på de borgere, som kommer fra dagpenge og går på sygedagpenge og omvendt. Indsatsen skal således rettes mod ikke kun at få de sygemeldte ledige raske, men også mod at få dem ud i beskæftigelse. Ses der nærmere på sygedagpengegruppens karakteristika, kan det oplyses at den består af flere kvinder end mænd, ligesom varigheden hos kvinderne er længere (appendix K). Endvidere udgør andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund 18,2 pct. af sygedagpengesagerne i 2007, mens de i 2006 kun udgør 10.6 pct. af arbejdsstyrken (appendix L + M). 12

14 3. Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser Figur 3 viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse i jobcentrets område. Formålet er at vise, om udviklingen i jobcentrets forsørgelsesudgifter adskiller sig fra udviklingen for gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Netop disse udgifter kan være interessante, da de udgør størstedelen af de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til beskæftigelsesindsatsen. Figur 3. Udvikling i udgifter til forsørgelse, indekseret (2005 =100). Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter udgøres af udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er eksklusiv udgifter til løntilskud. Nettoudgifter er satsregulerede. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. 13

15 I tabel 5 nedenfor bliver oplysningerne fra figur 3 uddybet. Tabellen viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse gennem de seneste tre år. Af tabellen fremgår også den procentmæssige ændring i udgifterne til offentlig forsørgelse fra første til tredje periode for både jobcentret og de sammenlignelige jobcentre. Formålet med tabellen er at give et indtryk af udviklingen i udgifterne til de enkelte forsørgelsesydelser. Tabellen bliver dermed et redskab, der kan bruges til at vurdere, hvilke områder der fremover med fordel kan ydes en ekstra indsats på. Tabel 5. Udvikling i udgifter til forsørgelse, millioner kroner. Sammenligningsgrundlag 2005 (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge 168,6 135,7 96,5-42,8-47,8 Kontanthjælp og starthjælp, match ,9 30,6 25,8-24,1-13,6 Kontanthjælp og starthjælp, match ,9 47,1 47,6-6,5-22,1 Introduktionsydelse 0,1 0,1 0,1-22,9-36,2 Revalidering inkl. forrevalidering 4,5 4,9 4,5 1,1-19,2 Sygedagpenge 47,9 48,4 56,5 17,9 31,2 Ledighedsydelse 4,0 4,6 4,0 0,9-2,4 Førtidspension 96,7 106,5 113,8 17,7 15,8 Udgifter i alt 406,5 377,9 348,8-14,2-17,3 Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter til forsørgelse omfatter udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er ekskl. udgifter til løntilskud. Alle udgifterne er satsregulerede. Opgørelsen for a- dagpenge, kontant- og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af forsørgelsesydelsen. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. På grund af en finansieringsomlægning midt i 2006 i forbindelse med ny chance til alle kan man ikke umiddelbart sammenligne 2006 og Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Ifølge tabel 5 er udgifterne til offentligforsørgelse i Høje-Taastrup faldet med 14,2 pct. fra 2005 til 2007, mens faldet hos sammenligningsgrundlaget er på 17,3 pct. Afvigelsen mellem de to fald skyldes først og fremmest, at Høje-Taastrup har oplevet et mindre fald i de to store ydelsesgrupper dagpenge og kontanthjælp og starthjælp match 4-5. Deler man udgifterne op i henholdsvis udgifter til kommunale ydelser og udgifter til dagpenge, ser udviklingen ud som vist i figur 3. Figuren viser, at udgifter til de kommunale ydelser er øget siden 2005 i Høje-Taastrup på linie med sammenligningsgrundet. Til gengæld er de offentlige udgifter til a-dagpenge faldet væsentlig frem til Høje-Taastrups fald er knap så stort som gennemsnittet for klynge 5. Af tabel 5 fremgår, hvilke specifikke ydelser der hhv. øget eller faldet. Det største fald i udgifterne ses hos a-dagpengemodtagerne. På kontanthjælpsområdet er faldet størst blandt match 1-3, mens udviklingen er noget mere afdæmpet hos match 4-5. På sygedagpengeområdet er udgifterne øget med hele 17.9 pct. Udviklingen i udgifter til de forskellige ydelser hænger tæt sammen med udviklingen i antallet af fuldtidspersoner (tabel 4) derfor gælder uddybninger og kommentarer til tabel 4 også for tabel 5. Opmærksomhedspunkterne er således først og fremmest match 4-5, sygedagpenge men til dels også a- dagpengemodtagerne (faldet i udgifter og antal fuldtidspersoner er lavere i Høje-Taastrup end gennemsnittet for klynge 5). 14

16 4. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Lange forløb på en offentlig forsørgelsesydelse er forbundet med problemer på flere måder: For den, der modtager offentlig forsørgelse, betyder et langt forløb øget risiko for social marginalisering. For stat og kommune betyder lange forløb store udgifter til forsørgelse og aktivering. Besparelsespotentialet viser, hvor meget stat og kommune kan spare ved at afkorte varigheden af forløbene. Af figur 4 fremgår, hvor lange forløbene i gennemsnit er for de enkelte ydelser, målt i uger. Varigheden er opgjort for de forløb, der er afsluttet i kalenderåret. Formålet med figuren er at vise, om modtagere af offentlig forsørgelse i jobcentrets geografiske område har korte eller lange forløb sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Figuren kan således give anledning til at vurdere, om jobcentret fremover skal yde en ekstra indsats for at afkorte varigheden af forløb, hvor forløbsvarigheden overstiger gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Figur 4. Gennemsnitlig varighed af afsluttede forløb, Anm.: Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikkematchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden af sygedagpengeforløb er inkl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Boks 1. Mere information om forløbsvarigheden på de enkelte ydelser I bilagstabel B1 findes mere information om varigheden af forløb på de enkelte ydelser. Her kan man se andelen af forløb i året fordelt på varighed i jobcentret. Desuden kan man sammenligne forløbsvarigheden med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. 15

17 Tabel 6 viser, hvorvidt stat og kommune potentielt kan spare på udgifterne til forsørgelse. Besparelsespotentialet er opgjort som den potentielle besparelse på forsørgelsesydelser, som kommunen og staten kan opnå, hvis varigheden af forløb kommer på niveau med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. I tabellen er besparelsespotentialet opgjort i mio. kr. Det fremgår desuden, hvor mange procent den potentielle besparelse udgør af statens og kommunens samlede udgifter til forsørgelse. Formålet med tabellen er at belyse, hvor meget det er muligt at spare på de enkelte forsørgelsesydelser ved at gennemføre en målrettet indsats for at afkorte forløbsvarigheden. Tabel 6. Besparelse hvis der opnås en varighed som gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre, Potentiel besparelse Mio. kr. Pct. af udgifterne A-dagpenge 18,0 18,6 Kontanthjælp og starthjælp, match ,9 - Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 0,9 1,8 Introduktionsydelse -0,1 - Revalidering, inkl. forrevalidering 0,2 4,2 Sygedagpenge -1,0 - Ledighedsydelse -2,8 - Budgetændring i alt 13,2 5,6 Amn.: Besparelsespotentialet er opgjort som sparet udgift til forsørgelse efter statslig refusion af kontant-/starthjælp, sygedagpenge og revaliderings-/ledighedsydelse. Forsørgelsesudgiften er ekskl. udgift til løntilskud. Ved et negativt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene kortere end for sammenligningsgrundlaget og ved et positivt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene længere end sammenligningsgrundlaget. Negativt besparelsespotentiale som pct. af udgifterne vises som en bindestreg. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden for sygedagpengeforløb er ekskl. forløb med en varighed på 0-4 uger. For at kunne fortolke tabel 6 er det nødvendigt at være opmærksom på det grundlag, som oplysninger bygger på. Besparelsespotentialet er nemlig baseret på afsluttede sager. Dette skaber visse problemer i forhold til at udregne et besparelsespotentiale. KL problematiserer opgørelsesmetoden i et notat fra 9. april via følgende tre eksempler: 1) Hvis et jobcenter er god til at afslutte mange langvarige sager, fx fået mange langvarige kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse, er det ensbetydende med, at varigheden af de afsluttede sager stiger. I forhold til resultatrevisionens mål betyder det, at en sådan positiv indsats i det enkelte jobcenter vil få jobcentret til at fremstå ineffektivt og med et stort besparelsespotentiale. 2) Hvis jobcentrets indsats ydermere er så effektivt, at de ledige så at sige vendes i døren, og derfor aldrig når at blive registreret som ledig, tæller denne indsats ikke med. Set i forhold til besparelsespotentialet bliver jobcentret straffet for en hurtig og effektiv indsats. 3) Hvis et jobcenter derimod creamer, dvs. kun gør noget ved de lette ledige, vil varigheden af de afsluttede sager alt andet lige blive lav. Dermed vil jobcentret fremstå som effektivt. Disse tre eksempler illustrerer, hvordan et ellers helt nødvendigt koncept om opgørelse af besparelsespotentiale bliver misvisende (se evt. appendix N for KL s notat). Af tabel 6 fremgår, at Høje-Taastrup har et stort besparelsespotentiale på dagpengeområdet. Ser man ydermere i bilagstabel B1, fremgår det at Høje-Taastrup sammenlignet med sammenligningsgrundlaget har været mere effektiv i afslutning af de længere sager. En del af forklaringen på det store besparelsespotentiale skal altså netop findes i den problematik, at en positiv indsats for at få lukket de lange sager resulterer i, at jobcentret kommer til at fremstå ineffektiv og med et stort besparelsespotentiale jf. KL s problematisering. 16

18 5. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Figur 5 viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser således aktiveringsgraden for personer på dagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Endvidere viser figuren aktiveringsgraden i forhold til det foregående år. Formålet med figuren er at bidrage til en vurdering af, om nogle ydelsesgrupper bør aktiveres mere fremover. Figur 5. Aktiveringsomfang. Aktiveringsgrader fordelt på ydelsesgrupper. Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikkematchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontantog starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. 17

19 I figur 6 er aktiveringsgraden fordelt på alder, herkomst og varighed af periode på offentlig forsørgelse for personer på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse under ét. Formålet med figuren er at vise, i hvilket omfang visse målgrupper aktiveres. Endvidere viser figuren aktiveringsgraden i forhold til det foregående år. Figuren kan bidrage til en vurdering af, om nogle tværgående målgrupper bør aktiveres mere fremover. Figur 6. Aktiveringsomfang. Aktiveringsgrader fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. De langvarigt forsørgede har været på offentlig forsørgelse i 80 pct. af tiden i tre på hinanden efterfølgende år. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. Boks 2. Mere information om aktiveringsomfanget i jobcentret I resultatrevisionens bilagstabel B2 findes der mere information om jobcentrets aktiveringsomfang. Her kan man se udviklingen i aktiveringsgraden og antallet af ledige gennem de sidste tre år i jobcentret. Som det fremgår af figur 5, er aktiveringsgraden faldet fra 2006 til 2007 på dagpengeområdet og på kontanthjælpsområdet, match 1-3. I samme periode er aktiveringsgraden øget blandt match 4-5. Ser man på udviklingen tilbage fra 2005 og frem til 2007 er tendensen den samme (bilagstabel B2). Forklaringen på den faldende aktiveringsgrad er, at jobcentret i forbindelse med etableringen, herunder af 5 kommunale enheder samt AF, har haft vanskeligt ved at opretholde en høj aktiveringsgrad. Aktiveringsgraden har dog været stigende i løbet af Således er aktiveringsgraden ifølge nøgletalsrapporter fra beskæftigelsesregionen fra 2. kvartal 2007 til 4. kvartal 2007 for dagpengemodtagerne øget fra 16 pct. til 19 pct. og fra 13 pct. til 23 pct. for kontanthjælpsmodtagerne. Der vil i fremtiden blive fokuseret på at få denne udvikling til at fortsætte. Endvidere er der planer om at 18

20 skærpe indsatsen yderligere, f.eks. i forhold til sygemeldte og nyledige, og ved at øge kapaciteten via samarbejde med eksterne leverandører. Ydermere vil den straksindsats, som der planlægges for dagpengemodtagerne (se evt. kommentarfelt under ), bidrage til at aktiveringsgraden for dagpengemodtagerne vil stige. Figur 5 viser endvidere, at der på kontanthjælpsområdet er stor forskel på aktiveringsgraden for match 1-3 og match 4-5. Denne ulige fordeling i aktiveringsgraden hænger blandt andet sammen med, at match 4-5 borgere er vanskeligere at aktivere end match 1-3 borgere. Som tidligere kommenteret er det vanskeligt at finde egnede aktiveringstilbud til de allersvageste borgere, ligesom disse ofte har brug for en behandling, inden de kan komme i gang med en direkte beskæftigelsesrettet aktivitet. Ifølge figur 6 er aktiveringsgraden faldet for samtlige af de udvalgte målgrupper, på nær blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, hvor der ses en svagt øget aktiveringsgrad fra 2006 til

21 6. Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse Der er en betydelig risiko for permanent marginalisering blandt personer, der modtager offentlig forsørgelse i længere perioder uden aktivering. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen modvirker, at personer går passive i længere perioder. I figur 7 vises passivandelen, hvilket vil sige andelen af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Endvidere viser figuren passivandelen i forhold til det foregående år. Formålet med figuren er at belyse, hvorvidt der er behov for at forbedre aktiveringsindsatsen for visse ydelsesgrupper. Figur 7. Passivandel. Andel personer, der ikke har modtaget aktivering det seneste år fordelt på ydelsesgrupper. Anm.: Passivandelen er opgjort som andelen af personer, der har modtaget en bestemt ydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, og som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Det bemærkes, at passivmålet er forskelligt fra det mål, der bruges i ny chance til alle. For at kunne deltage i ny chance til alle skal man som kontant- og starthjælpsmodtager have været passiv i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikkematchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match

22 I figur 8 vises passivandelen fordelt på alder, herkomst og varighed af periode på offentlig forsørgelse for personer på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse under ét. Endvidere viser figuren passivandelen i forhold til det foregående år. Figuren kan bidrage til en vurdering af, hvorvidt der er behov for en forbedret aktiveringsindsats for nogle tværgående målgrupper. Figur 8. Passivandel. Andel personer, der ikke har modtaget aktivering det seneste år fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Amn.: De langvarigt forsørgede har været på offentlig forsørgelse i 80 pct. af tiden i tre på hinanden følgende år Passivandelen er opgjort som andelen af personer, der har modtaget en bestemt ydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, og som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Det bemærkes, at passivmålet er forskelligt fra det mål der bruges i ny chance til alle. For at kunne deltage i ny chance til alle skal man som kontant- og starthjælpsmodtager have været passiv i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Boks 3. Mere information om hvor mange personer, der går passive I bilagstabel B3 findes mere information om passivandelen. Her kan man se udviklingen i passivandelen og antallet af passive personer gennem de sidste tre år i jobcentret. Af figur 7 fremgår det at, passivandelen er øget særligt for dagpengemodtagere, men også for kontanthjælp, match 1-3, mens den er faldet for match 4-5 fra 2006 til Ser man på udviklingen fra 2005 til 2007 (bilagstabel B3) er tendensen ikke den samme for kontanthjælp match 1-3. Tager man forskellen på de to år, er der tale om et lille fald. Af bilagstabel B3 fremgår det dog, at antallet af personer, der går passive inden for de 4 ydelsesgrupper er faldende, særligt på kontanthjælpsområdet. Den stigende passivandel blandt dagpengemodtagere og match 1-3, hænger således blandt andet sammen med, at totalgruppen bliver mindre efterhånden som flere forlader ydelsesgrupperne. Derved bliver andelen af passive større, selv om der er færre passive. Dette er også vigtigt at have i betragtning, når figur 8 fortolkes. At passivandelen er øget fra 2006 til 21

23 2007 blandt f.eks. målgruppen under 30 år og målgruppen af øvrige forsørgede er dermed ikke nødvendigvis et udtryk for at flere i de to grupper er passive. For at kunne leve op til reglerne om pligt og ret og hjælpe ledige tættere på arbejdsmarkedet er det væsentligt, at de ledige ikke går passive. Her skal der være særlig fokus på a-dagpenge modtagerne og kontanthjælp 4-5. Med hensyn til match 4-5 er det som tidligere kommenteret ofte meget vanskeligt at aktivere. Figur 8 giver et billede, af hvilke udvalgte målgrupper det kan være vigtigt at sætte ind overfor f.eks. er passivandelen relativ høj blandt ledige over 50 år, indvandrere og efterkommere med vestlig samt ikke-vestlig baggrund samt langvarigt forsørgede. Figuren siger dog ikke noget om gruppens størrelse og dermed det reelle antal passive inden for den enkelte målgruppe f.eks. er gruppen af indvandrere og efterkommere med ikke vestlig baggrund en forholdsvis lille gruppe. Passivandelen hænger sammen med aktiveringsgraden se derfor kommentarfelt for figur 5 og 6 for yderligere kommentarer og redegørelse for fremadrettet indsats. Ser man nærmere på hvornår i perioden andelen af henholdsvis dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne, der går passive, er størst tegner der sig følgende billede: På kontanthjælpsområdet er det først og fremmest efter det første år på ydelsen, at der en udfordring i forhold til passiv, mens det hos a-dagpengemodtagerne er inden det første år er gået, at en stor andel går passive (appendix O). Den forholdsvis lave andel af passive det første år på kontanthjælp hænger højst sandsynligt sammen med den straksaktivering, som jobcentret praktiserer, men det er altså også nødvendigt at fokusere på aktiveringen efter endt straksaktivering. På dagpengeområdet planlægges en såkaldt straksindsats (se evt. under kommenteringsfelt for ). Denne indsats ses som en væsentlig del af indsatsen for at få passivandelen efter det første år bragt ned. 22

24 7. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvor tit a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabel 7 viser, hvor stor en andel af a-dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der har fået en samtale eller et tilbud om aktivering rettidigt, dvs. til tiden. Det fremgår også af tabellen, hvordan rettidigheden for jobsamtalerne og afgivelsen af aktiveringstilbud har udviklet sig. Formålet med tabellen er at vise, om lovens minimumskrav til kontakt og aktivering opfyldes, eller om der er behov for at forbedre indsatsen. Tabel 7. Rettidighed i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Rettidighed 2007, andel i pct. Ændring , pct. -point Jobsamtaler 65,5-1,7 A-dagpenge 70,9 1,2 Kontanthjælp 52,1-7,8 Første tilbud 56,8-15,8 A-dagpenge 60,4-22,1 Kontanthjælp 53,2-3,8 Gentagne tilbud 61,2-16,5 A-dagpenge 67,7-18,6 Kontanthjælp 53,2-6,7 Anm.: Rettidigheden er opgjort som andelen af forløb, hvor der rettidigt afholdes en samtale/afgives et tilbud i overensstemmelse med minimumskravene til kontaktforløb og aktivering i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kontanthjælp inkluderer starthjælp og omfatter kun personer i match 1-3. Det skal bemærkes, at rettighederne for jobsamtalerne først er opgjort fra og med Det skyldes, at registreringsmulighederne for jobsamtaler blev indført med det digitale registreringsværktøj (DRV) i oktober Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er rettidighedsmålingerne ikke korrigeret herfor. Ifølge tabel 7 er rettidigheden faldet fra 2006 til 2007 på samtlige områder på nær jobsamtaler på dagpengeområdet. Faldet i rettidigheden skyldes blandt andet at jobcentret på grund af manglende personale i 2007 ikke har kunnet indkalde og aktivere inden for den periode, som lovgivningen kræver. Jobcentret indførte medio 2007 først administrativ styring på indkaldelsen til jobsamtaler på kontanthjælpsområdet og siden på dagpengeområdet. Denne styring samt et øget fokus på udfordringen har resulteret i at rettidighed på jobsamtaler på kontanthjælpsområdet fra 1. kvartal 2007 til 4. kvartal 2007 er øget fra 28,8 pct. til 67,6 pct. (appendix P). På dagpengeområdet er stigningen i tilsvarende kvartaler gået fra 52,6 pct. Til 72,9 pct. (appendix Q). Det planlægges at lignende styringssystemer i forhold til afgivelse af tilbud, som led i at rette op på rettidigheden på dette område. Jobcentrets resultater omkring rettidighed har ved udgangen af februar 2008 nået det ønskede leje, idet rettidighed for jobsamtaler ligger på 92 pct., og for første aktivering på 89 pct. Jobcentrets svingende resultater på måleområderne har givet anledning til at få lavet en undersøgelse af, hvor mange personer der i realiteten oplevede manglende rettidighed. Det viser sig, at mellem personer pr. uge i december måned 2007 ikke fik dokumenteret rettidig jobsamtale, men også at sygemeldinger, udeblivelser, a-kasse afklaringer og en række andre faktorer påvirkede målingerne. Det fremgår endvidere, at en del af de faktisk havde været til samtale, ofte blot nogle dage for sent i forhold til måletidspunktet. Med hensyn til rettidigheden for aktivering svinger antallet af personer, der ikke fik rettidig aktivering i de fire uger i december, fra mellem 1 til 4 personer. Rettidigheden måles i forhold til startdato for aktivering, og flere personer havde fået opstilet deres jobplan, men afventede start på aktivitet, f. eks. en offentlig jobtræningsplads. 23

25 Generelt har Driftsregionen meddelt i april 2008, at målesystemerne ofte kan påvirkes i op eller nedgående retning af ganske få borgere, der ikke afvikles til tiden. Således kan 2 personer fra eller til i nogle jobcentre betyde en forskel i måling på 50 pct., og samtidig har et par mindre jobcentre i realiteten kun 2-3 personer i målegruppen, de skal holde kontakt med, for at ligge på omkring 100 pct. Jobcentret forventer at have opnået den fornødne indsigt og styring til nu at kunne fremlægge de ønskede rettidighedsresultater, men skal også henlede opmærksomheden på, hvor følsomt målesystemet er. NB: Rettidigheden er en indikator på, hvorvidt tidsfrister i forhold til afholdelse af aftaler og afgivelse af aktiveringstilbud overholdes. Rettidigheder siger med andre ord ikke noget om, hvorvidt samtalen afholdes/aktiveringstilbudet afgives eller hvad kvaliteten af denne indsats er. 24

26 Bilagstabel B1: Uddybning af figur 4 I tabel B1 uddybes figur 4. I tabellen vises den gennemsnitlige varighed af afsluttede forløb for hver ydelse og for alle ydelser under ét. Varigheden vises for jobcentret og for sammenlignelige jobcentre. Derudover fremgår følgende af tabellen: Andelen af forløb, der har varet henholdsvis under et halvt år, mellem et halvt og et helt år, et til to år eller over to år. Tallene er fordelt på hhv. jobcentret og for sammenlignelige jobcentre. Formålet med tabellen er at vise, om jobcentret har en overvægt af korte eller lange forløb på de enkelte ydelser sammenlignet med sammenlignelige jobcentre. Endvidere giver tabellen et overblik over udviklingen i de gennemsnitlige varigheder inden for de forskellige ydelser. Tabel B1. Fordeling af afsluttede forløb og gennemsnitlig varighed. A-dagpenge Andel i pct. afsluttede forløb (i 2007) med varighed på: Gennemsnitlig varighed i uger 0-½ år ½-1 år 1-2 år over 2 år ,1 9,0 4,3 1,6 14,1 13,4 Sammenligningsgrundlag 89,2 6,5 3,2 1,2 11,8 10,9 Kontanthjælp og starthjælp, match ,7 14,7 11,2 5,4 28,0 30,4 Sammenligningsgrundlag 71,9 12,3 7,8 8,0 31,7 32,6 Kontanthjælp og starthjælp, match ,1 15,2 12,0 25,7 70,5 78,2 Sammenligningsgrundlag 45,2 15,0 15,1 24,7 65,0 76,8 Introduktionsydelse 72,7 18,2 9,1 0,0 31,8 20,5 Sammenligningsgrundlag 48,7 14,1 17,9 19,2 69,5 48,4 Revalidering, inkl. forrevalidering 18,8 20,8 35,4 25,0 90,6 79,4 Sammenligningsgrundlag 28,7 18,8 26,5 26,0 64,8 76,1 Sygedagpenge 92,8 4,4 2,6 0,2 6,0 6,6 Sammenligningsgrundlag 93,3 3,9 2,5 0,3 6,0 6,3 Ledighedsydelse 86,9 5,4 3,0 4,8 14,6 14,3 Sammenligningsgrundlag 74,9 9,1 8,9 7,1 21,9 24,2 Anm.: Ved de samlede forløb tages højde for, at et forløb på en ydelse kan være efterfulgt af forløb på andre ydelser. Varigheden af sygedagpengeforløb er inkl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match

27 Bilagstabel B2: Uddybning af figur 5 I tabel B2 uddybes figur 5. I tabellen vises aktiveringsgraden for de forskellige grupper af ledige. Derudover viser tabellen følgende: ledige og aktiveringsgraden for de seneste tre år. Ændringen i antal ledige og aktiveringsgrad i forhold til de to tidligere år. Tabellens formål er at give et overblik over antal ledige og aktiveringsgrader for de forskellige grupper af ledige. Opdelinger på grupper tydeliggør størrelsesforholdet mellem grupperne. Forskydninger i indsatsen, fra år til år eller mellem grupperne af ledige, kan ligeledes aflæses af tabellen. Tabel B2. ledige og aktiveringsgrader. Grad i Pct. Grad i pct. Grad i pct. Grad i pct (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Ændr. i pct. -point (a-c) A-dagpenge , , ,0-25,5-5,0 Kontanthjælp og starthjælp, match , , ,7-32,7-7,2 Kontanthjælp og starthjælp, match , , ,9-13,7 3,3 Introduktionsydelse 14 22, , ,0-7,1 8,2 Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikkematchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontantog starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. 26

28 Bilagstabel B3: Uddybning af figur 7 I tabel B3 uddybes figur 7. I tabellen vises andelen af ledige, der ikke har haft kontakt med jobcentret eller har modtaget aktivering inden for det seneste ydelsesår, den såkaldte passivandel. Passivandelen vises for de forskellige ydelsesgrupper. Tabellen viser følgende: og andel passive for det valgte år og to foregående år. Ændringen i antal og andelen af passive i forhold til tidligere. Tabellens formål er at give et overblik over antal og andel passive for de forskellige grupper af ledige. Opdelinger på grupper tydeliggør størrelsesforholdet mellem grupperne. Forskydninger i indsatsen, fra år til år eller mellem grupperne af ledige, kan ligeledes aflæses af tabellen. Tabel B3. og andel passive. Grad i Pct. Grad i pct. Grad i pct. Grad i pct (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Ændr. i pct. -point (a-c) A-dagpenge , , ,1-1,2 13,2 Kontanthjælp og starthjælp, match , , ,3-22,9-0,4 Kontanthjælp og starthjælp, match , , ,4-30,9-19,4 Introduktionsydelse 0 0,0 1 50,0 2 50,0. 50,0 Anm.: Passivandelen er opgjort som andelen af personer, der ikke har modtaget aktivering i 52 uger ud af de seneste 65 uger på offentlig forsørgelse. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match

29 8. Appendixrapport til resultatrevision 2007 Appendiks A: Arbejdskraftreserven på månedsbasis i 2006 og i Jan 2006 Feb 2006 Andel måneden Andel måneden I alt , , A-dagpenge , , Kontant- og starthjælp , ,7 495 Mar 2006 Apr 2006 Andel måneden Andel måneden I alt , , A-dagpenge , , Kontant- og starthjælp , ,6 492 Maj 2006 Jun 2006 Andel måneden Andel måneden I alt , , A-dagpenge , , Kontant- og starthjælp , ,2 439 Jul 2006 Aug 2006 Andel måneden Andel måneden I alt , , A-dagpenge , , Kontant- og starthjælp , ,

30 Sep 2006 Okt 2006 Andel måneden Andel måneden I alt , , A-dagpenge , , Kontant- og starthjælp , ,9 419 Nov 2006 Dec 2006 Andel måneden Andel måneden I alt , , A-dagpenge , , Kontant- og starthjælp , ,5 437 Jan 2007 Feb 2007 Andel måneden Andel måneden I alt , , A-dagpenge , , Kontant- og starthjælp , ,6 447 Mar 2007 Apr 2007 Andel måneden Andel måneden I alt , , A-dagpenge , ,2 959 Kontant- og starthjælp , ,2 439 Maj 2007 Jun 2007 Andel måneden Andel måneden I alt , , A-dagpenge , ,5 881 Kontant- og starthjælp , ,

31 Jul 2007 Aug 2007 Andel måneden Andel måneden I alt , , A-dagpenge , ,9 818 Kontant- og starthjælp , ,2 356 Sep 2007 Okt 2007 Andel måneden Andel måneden I alt , , A-dagpenge , ,1 761 Kontant- og starthjælp , ,4 337 Nov 2007 Dec 2007 Andel måneden Andel måneden I alt , , A-dagpenge , ,6 853 Kontant- og starthjælp , ,2 340 Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Anm.: Arbejdskraftreserven omfatter personer, der er fuldtidsbruttoledige (ledighed og aktivering) den sidste hele uge i måneden, og som forinden havde 12 ugers sammenhængende fuldtidsbruttoledighed. 30

32 Appendix b: Arbejdskraftreserven, a-dagpenge, oprindelse Jul 2007 Aug 2007 Sep 2007 Andel Andel Andel Personer med dansk oprindelse , , ,2 Indvandrere fra vestlige lande 3 15,8 4 20,0 4 25,0 Efterkommere fra vestlige lande. 50,0.... Indvandrere fra ikke-vestlige lande , , ,7 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 12 33, , ,3 Okt 2007 Nov 2007 Dec 2007 Andel Andel Andel Personer med dansk oprindelse , , ,1 Indvandrere fra vestlige lande 7 46,7 8 53,3 5 50,0 Efterkommere fra vestlige lande ,0 Indvandrere fra ikke-vestlige lande , , ,3 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 15 34, , ,9 Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Anm.: Arbejdskraftreserven omfatter personer, der er fuldtidsbruttoledige (ledighed og aktivering) den sidste hele uge i måneden, og som forinden havde 12 ugers sammenhængende fuldtidsbruttoledighed. 31

33 Appendix C: Ministerens mål. Arbejdskraftreserven. Efterkommere fra ikkevestlige lande. A-dagpenge Jul 2007 Aug 2007 Sep 2007 Kvinder Mænd Andel Andel Andel år år. 50,0. 33,3. 33, år 4 33,3 4 30,8 3 23, år. 0,0. 0,0. 0, år. 0, år år år år år år , år. 0,0. 0,0. 0, år 3 33,3 4 50,0 5 45, år 3 100,0. 100,0. 100, år år år år år år

34 Appendix d: Ministerens mål. Arbejdskraftreserven. Indvandrere fra ikkevestlige lande. A-dagpenge Jul 2007 Aug 2007 Sep 2007 Kvinder Mænd Andel Andel Andel år år. 50,0. 50,0. 50, år 19 38, ,0 6 17, år 20 47, , , år 12 41, , , år 12 46, , , år 8 61,5 4 23,5 3 27, år 5 83,3 5 83,3 3 50, år 7 53,8 6 46,2 5 35, år. 0,0. 0,0. 100, år år. 100,0. 66,7. 66, år 7 21,9 3 9,7 6 17, år 18 40, , , år 9 27,3 9 29, , år 8 30,8 7 28,0 7 31, år 12 63,2 8 44,4 6 33, år 6 40,0 3 17,6 3 21, år. 40,0. 28,6. 14, år. 66,7 3 75,0. 100,0 33

35 Okt 2007 Nov 2007 Dec 2007 Kvinder Mænd Andel Andel Andel år... 0,0. 0, år. 50,0. 33,3. 25, år 8 20, , , år 19 37, , , år 13 28, , , år 16 42, , , år 3 23,1 8 66, , år. 28,6. 28,6 3 33, år 5 38,5 6 42,9 7 53, år år år. 50,0. 66,7. 25, år 7 22,6 8 29,6 8 28, år 13 40, , , år 13 41, , , år 8 38, , , år 7 50,0 8 57,1 7 41, år 4 33,3 7 53,8 5 41, år. 14,3. 33,3 3 50, år. 66,7. 66,7. 0,0 Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Anm.: Aldersgruppen 65+ år dækker over årige. Arbejdskraftreserven omfatter personer, der er fuldtidsbruttoledige (ledighed og aktivering) den sidste hele uge i måneden, og som forinden havde 12 ugers sammenhængende fuldtidsbruttoledighed. 34

36 Appendiks E: Ministerens mål. Arbejdskraftreserven, fordelt på ydelsesgruppe Dec 2007 Jun 2007 Andel måneden Andel måneden A-dagpenge , ,5 881 Kontant- og starthjælp , ,5 401 Jan 2007 Andel måneden A-dagpenge , Kontant- og starthjælp ,9 446 Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Anm.: Arbejdskraftreserven omfatter personer, der er fuldtidsbruttoledige (ledighed og aktivering) den sidste hele uge i måneden, og som forinden havde 12 ugers sammenhængende fuldtidsbruttoledighed. Appendiks F: Ministerens mål. Arbejdskraftreserven, fordelt på køn Dec 2007 Jun 2007 Andel måneden Andel måneden Kvinder , ,2 694 Mænd , ,7 588 Jan 2007 Andel måneden Kvinder ,4 800 Mænd ,4 700 Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Anm.: Arbejdskraftreserven omfatter personer, der er fuldtidsbruttoledige (ledighed og aktivering) den sidste hele uge i måneden, og som forinden havde 12 ugers sammenhængende fuldtidsbruttoledighed. Appendiks G: Ministerens mål. Arbejdskraftreserven fordelt på oprindelse 35

37 Dec 2007 Jun 2007 Andel måneden Andel måneden Personer med dansk oprindelse , ,0 626 Indvandrere fra vestlige lande 8 47, ,0 25 Efterkommere fra vestlige lande. 66, ,0 5 Indvandrere fra ikke-vestlige lande , ,1 579 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 24 48, ,1 47 Jan 2007 Andel måneden Personer med dansk oprindelse ,8 798 Indvandrere fra vestlige lande 21 63,6 33 Efterkommere fra vestlige lande. 28,6 7 Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,5 614 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 27 56,3 48 Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Anm.: Arbejdskraftreserven omfatter personer, der er fuldtidsbruttoledige (ledighed og aktivering) den sidste hele uge i måneden, og som forinden havde 12 ugers sammenhængende fuldtidsbruttoledighed. 36

38 Appendiks H: A-dagpenge. personer, gnsn. varighed og fuldtidspersoner under 30 år NB: Der er ifølge træk fra Jobindsats ingen personer i aldersgruppen år). Dec 2006 Ledighed og aktivering (bruttoledighed) Kvinder Mænd personer Gnsn. varighed, uger fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år år 22 3,6 20 0, år 94 2,9 69 0, år 19 2,9 14 0, år 80 3,0 60 0,2 Ledighed og aktivering (bruttoledighed) Kvinder Mænd personer Gnsn. varighed, uger Dec 2007 fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år år 21 3,4 18 0, år 71 3,4 61 0, år 23 3,1 18 0, år 61 3,1 48 0,2 Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), AMANDA Anm.: personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Gnsn. varighed, uger viser ydelsesmodtagernes gennemsnitlige tid på den valgte ydelse inden for den viste periode. fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Arbejdsstyrken er defineret som personer i alderen år med tilknytning til arbejdsmarkedet. Aldersgruppen 65+ år dækker over årige. 37

39 Appendiks I: Kontanthjælp. personer, gnsn. varighed og fuldtidspersoner. Ledighed og aktivering (bruttoledighed). Ikkearbejdsmarkedsparate, fordelt på køn, oprindelse og alder 38

40 Kvinder Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande personer 2007 Gnsn. varighed, uger fuldtidspersoner år 11 33, år 34 29, år 29 28, år 36 39, år 37 42, år 35 41, år 21 41, år 21 44, år 10 51, år 7 44, år. 30, år. 52, år år. 21, år. 52, år. 52, år. 52, år. 52, år 4 52, år. 10, år år år år år år. 43, år år. 52, år. 52, år år år år år. 14, år 8 31, år 11 28,7 6 39

41 Mænd Efterkommere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande personer 2007 Gnsn. varighed, uger fuldtidspersoner år 28 41, år 29 40, år 38 41, år 23 44, år 20 45, år 24 46, år 12 47, år. 12, år. 2, år. 3, år. 48, år 3 35, år år år år år år år år 23 27, år 45 30, år 30 28, år 29 28, år 36 39, år 46 39, år 31 42, år 33 41, år 23 40, år 10 37, år. 10, år år. 52, år. 52, år. 52, år år. 4,2 0 40

42 personer 2007 Gnsn. varighed, uger fuldtidspersoner år år. 43, år. 26, år år... Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande år år. 52, år. 48, år år år år. 52, år år. 39, år år år 3 12, år 11 27, år 9 33, år 20 39, år 16 33, år 30 38, år 13 44, år 23 35, år 9 46, år 5 37, år år 5 15, år 15 33, år 3 39, år år. 21, år år år år... 41

43 personer 2007 Gnsn. varighed, uger fuldtidspersoner år år... Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Anm.: personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Gnsn. varighed, uger viser ydelsesmodtagernes gennemsnitlige tid på den valgte ydelse inden for den viste periode. fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Personer som ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt den statslige del af jobcentret er placeret i matchkategorien "Match 1-3". Ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i matchkategorien "Match 4-5". Aldersgruppen 65+ år dækker over årige. 42

44 Appendiks J: Sygedagpenge. personer, gnsn. varighed og fuldtidspersoner personer Gnsn. varighed, uger 2006 fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år , ,0 2,3 personer Gnsn. varighed, uger 2007 fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år , ,3 2,5 Appendiks K: Sygedagpenge. personer, gnsn. varighed og fuldtidspersoner, fordelt på køn 2007 personer Gnsn. varighed, uger fuldtidspersoner Køn i alt ,9 806 Kvinder ,9 478 Mænd ,7 328 Kilde: KMD's sygedagpengeregister Anm.: personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Gnsn. varighed, uger viser ydelsesmodtagernes gennemsnitlige tid på den valgte ydelse inden for den viste periode. fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. 43

45 Appendiks L: Sygedagpenge. personer, gnsn. varighed og fuldtidspersoner, fordelt på oprindelse NB: Der er foretaget egne beregninger på baggrund af tabellen personer 2007 Gnsn. varighed, uger fuldtidspersoner Herkomst i alt ,9 806 Personer med dansk oprindelse ,5 612 Indvandrere fra vestlige lande 95 15,7 29 Efterkommere fra vestlige lande 14 9,9 3 Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,5 147 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 108 7,6 16 Kilde: KMD's sygedagpengeregister Anm.: personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Gnsn. varighed, uger viser ydelsesmodtagernes gennemsnitlige tid på den valgte ydelse inden for den viste periode. fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Appendiks M: Befolkning og arbejdsmarked. Arbejdsstyrke fordelt op oprindelse NB: Der er foretaget egne beregninger på baggrund af tabellen 2006 Arbejdsstyrke Herkomst i alt Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande 480 Efterkommere fra vestlige lande 70 Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande 512 Kilde: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks statistik 44

46 Appendiks N: Notat fra KL vedr. opgørelse af besparelsespoteniale i resultatrevision 2007 Resultatrevisionens besparelsespotentiale Om en kommune kan spare penge på et området er altid interessant. Derfor bør der også i den årlige resultatrevision for det enkelte jobcenter indgå, hvor stort et besparingspotentiale jobcentret har. Problemet med den nuværende opgørelsesmetode i resultatrevision er, at den er baseret på afsluttede sager. At det er et problem, kan illustreres med følgende tre eksempler. Hvis et jobcenter har været god til at afslutte mange langvarige sager, fx fået mange langvarige kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse, er det ensbetydende med, at varigheden af de afsluttede sager stiger. I forhold til resultatrevisionens mål betyder det, at en sådan positiv indsats i det enkelte jobcenter vil få jobcentret til at fremstå som ineffektiv og med et stort besparelsespotentiale. Den 9. april 2008 Jnr P05 Sagsid Ref MSR msr@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /51 Hvis jobcentrets indsats ydermere er så effektiv, at de ledige så at sige vendes i døren, og derfor aldrig når at blive registreret som kontanthjælpsmodtagere, tæller denne indsats ikke med. Set i forhold til besparingspotentialet bliver jobcentret straffet for en hurtigt og effektiv indsats. Hvis et jobcenter derimod creamer, dvs. kun gør noget ved de lette ledige, vil varigheden af de afsluttede sager alt andet lige blive lav. Dermed vil jobcentret fremstå som meget effektivt. Disse tre eksempler illustrerer, hvordan et ellers helt nødvendigt koncept om opgørelse af besparelsespotentiale bliver misvisende. Når opgørelsen bliver misvisende, giver metoden anledning til mange spørgsmål ude i kommunerne. Der er betydelig risiko for, at jobcentre med tilfredsstillende resultater må bruge ressourcer på at (bort)forklare en misvisende opgørelse af deres besparelsespotentiale. KL foreslår derfor, at man ændrer opgørelsesmetoden for besparelsespotentialet. Besparelsespotentiale baseret på den gennemsnitlige varighed af afsluttede sager kan og må ikke ses isoleret. Det skal som minimum sammenholdes den gennemsnitlige varighed af løbende sager. Løbende sager er heller ikke et perfekt mål, idet en stor tilstrømning kan påvirke varigheden. Sagt med andre ord, kan en lav gennemsnitlig varighed af løbende sager dække over en stor stigning i antallet af modtagere. Derimod er fuldtidspersoner i procent af arbejdsstyrken et mere robust tal, idet der er en naturlig sammenhæng mellem antal modtagere og udgiften. Ved at se på fuldtidspersoner i procent af arbejdsstyrken for alle ydelser under ét, tages der samtidig højde for de såkaldte forbundne kar. 45

47 Dette tal findes i jobindsats.dk og der findes også tal for forsørgelsesudgifter pr. person i arbejdsstyrken. Varigheden af modtagelse af en ydelse er selvfølgelig vigtigt. Men i første omgang er det vigtigere at have en så lav andel modtagere af overførselsindkomstydelser som overhovedet muligt. Dernæst kommer varigheden. KL foreslår derfor, at der så hurtigt som muligt aftales et møde mellem KL og Arbejdsmarkedsstyrelsen med henblik på ændring af den nuværende opgørelsesmetode af besparelsespotentialet. 46

48 Appendix O: Figur 1-2. Kontanthjælp. Andel uden aktivering hhv. uden kontakt inden for det seneste år af ydelsesperioden. Pct. Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA, Arbejdsmarkedsportalen. Anm.: Varighed af perioden (under hhv. over 1 år) på kontanthjælp er opgjort som den periode, personerne sammenlagt har modtaget kontanthjælp uden afbrydelser. Anm.: Andel uden aktivering hhv. kontakt (passivandelen) opgør andelen af personer med minimum 52 ugers kontanthjælp uden aktivering hhv. kontakt inden for 52 uger. 47

49 Figur 3-4. A-dagpenge. Andel uden aktivering hhv. uden kontakt inden for det seneste år af ydelsesperioden. Pct. Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen. Anm.: Varighed af perioden (under hhv. over 1 år) på a-dagpenge er opgjort som den periode, personerne sammenlagt har modtaget a-dagpenge uden afbrydelser. Anm.: Andel uden aktivering hhv. kontakt (passivandelen) opgør andelen af personer med minimum 52 ugers dagpenge uden aktivering hhv. kontakt inden for 52 uger. 48

50 Appendix P: Kontanthjælp. Jobsamtaler til tiden 1. kvt kvt kvt kvt 2007 Jobsamtaler til tiden Jobsamtaler til tiden Jobsamtaler til tiden Jobsamtaler til tiden Andel Andel Andel Andel , , , ,6 Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, Arbejdsmarkedsportalen Anm.: Kontanthjælpsmodtagere har ret til en individuel jobsamtale, senest hver gang personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller været i et aktivt tilbud i sammenlagt 3 måneder. Jobsamtaler til tiden opgør det samlede antal gange, kontanthjælpsmodtagere har fået afholdt en jobsamtale til tiden inden for den valgte periode. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for det individuelle kontaktforløb som følge af fx sygdom, barsel mv. Appendix Q: A-dagpenge. Jobsamtaler til tiden 1. kvt kvt kvt kvt 2007 Jobsamtaler til tiden Jobsamtaler til tiden Jobsamtaler til tiden Jobsamtaler til tiden Andel Andel Andel Andel , , , ,2 Kilde: Det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM), Arbejdsmarkedsportalen Anm.: A-dagpengemodtagere har ret til en individuel jobsamtale, senest hver gang personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller været i et aktivt tilbud i sammenlagt 3 måneder. Jobsamtaler til tiden opgør det samlede antal gange, a- dagpengemodtagere har fået afholdt en jobsamtale til tiden inden for den valgte periode. 49

51 NOTAT 15. maj Høringssvar afgivet af det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) på resultatrevisionen for 2007 på LBR-møde den 14. maj Der blev fra det lokale beskæftigelsesråd anbefalet, at resultatrevisionen indledes med en opsamling/konklusion, samt at der eksplicit gøres opmærksom på, at temaet vedr. besparelsespotentialet har visse begrænsninger i forhold til at vise et reelt besparelsespotentiale for jobcentrene. Resultatrevisionen i øvrigt blev taget til efterretning, idet opgørelser fra primo 2008 viser forbedringer i forhold til resultatrevisionens opgørelser for