Resultatrevision 2011 Jobcenter Odsherred

Transkript

1 Resultatrevision 2011 Jobcenter Odsherred Område: Odsherred Sammenligningsgrundlag (Jobcentre med samme rammevilkår): Hjørring, Syddjurs, Mariagerfjord, Sønderborg, Struer, Skive, Ikast-Brande, Silkeborg og Rebild Periode:

2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indledning Ministerens 4 mål... 4 Jobcentrets kommentarer... 5 Mål 1. Arbejdskraftreserven... 5 Mål 2. Personer på permanente forsørgelsesordninger... 5 Mål 3. Unge... 5 Mål 4. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Forsørgelsesgrupper... 6 Jobcentrets kommentarer... 7 Forsørgelsesgrupper Indsatsen... 9 Jobcentrets kommentarer... 9 Indsatsen - aktivering og rettidighed Besparelsespotentiale Jobcentrets kommentarer Besparelsespotentiale

3 1. Indledning Resultatrevisionen opgøres én gang om året og har til formål, at give et overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Jobcenter Odsherreds tilbagemelding på resultatrevisionen i 2011 forholder sig til de data, som er stillet til rådighed på jobindsats.dk under resultatrevision. Resultatrevisionen på jobindsats.dk består af fire dele: En resultatoversigt, hvor jobcentrets indsats og resultater på ministerens 4 mål vises, herunder: arbejdskraftreserven, sygemeldte og unge. Udviklingen i disse ses den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard, med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Et scorecard for indsatsen, hvor jobcentrenes resultater i forhold til at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden sammenlignes med de øvrige jobcentre i klyngen. Processen for arbejdet med resultatrevisionen. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller ikke præcise formkrav til udformningen af resultatrevisionen. Det forventes dog, at jobcentrene i et særskilt notat som minimum kommenterer på alle dele af resultatrevisionen, der kan trækkes på jobindsats.dk, og forholder sig til både jobcentrets positive resultater, og hvor udfordringerne for jobcentrets indsats ligger. Jobcentrene anbefales at forholde sig til de væsentligste problemstillinger, hvor: a) resultaterne i indsatsåret er blevet forringet i forhold til året før i jobcentret b) resultaterne i jobcentret er mindre gode end sammenligningsgrundlagets c) resultaterne i jobcentret kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet 3

4 2. Ministerens 4 mål Scorecardet viser det seneste års udvikling inden for ministerens 4 mål. Desuden vises de tilsvarende udviklinger i de sammenlignelige jobcentre i klyngen. Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter, der har haft den bedste udvikling indenfor de 4 ministermål, ligger øverst. Tabel 1: Ministerens mål Arbejdskraftreserven Dec 2011 Personer på permanente forsørgelsesordninger Dec 2011 Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Dec 2011 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Dec 2011 Jobcenter Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Placering Skive , , , ,0 1 Odsherred , , , ,5 2 Rebild , , , ,4 3 Syddjurs , , , ,2 3 Ikast-Brande 908-5, , , ,9 4 Sønderborg , , , ,0 5 Mariagerfjord , , , ,0 6 Struer 463-6, , , ,3 7 Hjørring , , , ,2 8 Silkeborg , , , ,1 8 Hele klyngen , , , ,4. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. 4

5 Jobcentrets kommentarer Mål 1. Arbejdskraftreserven Tabel 1 viser udviklingen i antal personer med 3 måneders sammenhængende ledighed fra december 2010 til december Arbejdskraft reserven er faldet med 13,8 %. Udviklingen har for Odsherred været mere gunstig end for resten af klyngen. Gennemsnitlig er arbejdskraftreserven faldet med 6,9 % i klyngen. Udviklingen er tilfredsstillende relativt set, og udviklingen i arbejdskraftreserven er bremset op i forhold til udviklingen fra , hvor arbejdskraftreserven steg med 142,4 procent i Odsherred og med 175,2 procent i klyngen som helhed. Ændrede procedurer i forbindelse med visitation af kontanthjælpsmodtagere kan have medvirket til denne positive udvikling. Mål 2. Personer på permanente forsørgelsesordninger Personer på permanente forsørgelsesordninger er et nyt ministermål og indeholder personer på ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Perioden fra december 2010 til december 2011 viser et fald med 0,8 procent for Odsherred, hvor udviklingen i klyngen viser en stigning på 0,7 procent. Denne udvikling er tilfredsstillende, og skyldes primært et fald i antallet af personer med førtidspension. Jobcentret forventer at der i forbindelse med ny lovgivning på dette område, fortsat vil være et fald i antal personer på permanente forsørgelsesordninger. Mål 3. Unge Den eksplosive udvikling i er bremset op. Udviklingen for viser endda et fald på 5,8 procent for Odsherred, hvorved Odsherred ligger som næstbedst i klyngen. For klyngen som helhed har udviklingen været minus 0,5 procent i Faldet skyldes reelt kun et fald af unge under 30 år med A- dagpenge, hvorimod alle andre ydelser stort set har været konstante. Der er desværre en negativ udvikling på kontanthjælpsområdet. Resultaterne af arbejdet med forandringsteori i vil danne grundlag for nye initiativer på kontanthjælpsområdet i Selv om man kunne frygte, at det var gået værre, er resultatet ikke tilfredsstillende. I løbet af er der igangsat nye initiativer, herunder et visitationsprojekt, hvor der sættes ind fra den dag de unge tilmelder sig og søger kontanthjælp. Endvidere er stort fokus på unge og uddannelse i generelt i kommunen, bl.a. har kommunen iværksat projekt Uddannelse til alle (UTA). Konkret indebærer det et ad hoc udvalg Uddannelse til alle, som er nedsat af og refererer til økonomiudvalget. Udvalget skal, på baggrund af nærmere udarbejdet handleplan og analysearbejde, der forventes afsluttet i maj 2012, sikre gennemførelse af en række konkrete projekter og indsatser. Endelig har BRHS sammen med COWI i marts 2011 udgivet en analyserapport om de årige kontanthjælpsmodtagere i Odsherred Kommune. Jobcenter Odsherred har her en særlig udfordring med at 5

6 imødegå at ledigheden blandt unge bider sig fast. Ikke mindst er Odsherred udfordret ift. en stor andel af unge der har andre problemer end ledighed og manglende uddannelse, herunder mange psykiske sårbare unge. COWI-rapporten angiver en lang række konkrete handlingsforslag, som jobcentret arbejder med at få etableret. Et af initiativerne er samarbejdet med Beskæftigelsesregionen omkring forandringsteori. Det forberedende arbejde med afgrænsning af målgrupperne er nu afsluttet og implementeringen af de konkrete differentierede initiativer undervejs. Medio 2012 iværksættes et tættere mentorsamarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordvestsjælland og erhvervsuddannelsesinstitutionerne med bedre indslusning og fastholdelse af unge i uddannelse som mål. Der vil således for de udsatte unge blive sat ind med tovholder, forløbsmentor og uddannelsesmentor i forbindelse med forløb, hvor den unge afklares, afprøver branche/opkvalificeres og indsluses på uddannelsesinstitutionerne. Mål 4. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er et nyt ministermål og indeholder personer på alle ydelser inklusive førtidspension. Perioden fra december 2010 til december 2011 viser en stigning med 12,5 procent for Odsherred, hvor udviklingen i klyngen viser en stigning på 4,4 procent. Udviklingen er ikke tilfredsstillende. Den relative store stigning skal ses i forhold til, at det faktiske antal personer i denne kategori er forholdsvist lavt for Odsherred, samt at gruppen er særligt udsat, når ledigheden er høj. Jobcentret arbejder med målrettede kampagner for udplacering på virksomheder i form af virksomhedspraktik og løntilskud. 3. Forsørgelsesgrupper Nedenstående i resultatoversigten, viser udviklingen i forsørgelsesgrupperne sammenlignet med året før og med sammenlignelige jobcentre i klyngen. Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec

7 Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Introduktionsydelse - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 2011, viser målingen tilgangen i perioden februar januar : Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontant- og starthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. Jobcentrets kommentarer Forsørgelsesgrupper For forsørgede i alt, har der i Odsherred været et fald på 4 procent i forhold til året før. Klyngen som helhed udviser et fald på 2 procent. I Odsherred kan der noteres et større fald for de jobklare på A-dagpenge på 17 procent. Stigningen i 2010 er således udlignet, da Odsherred på mange måder har været ekstra hårdt ramt af krisen der er mange virksomheder inden for byggefagene i Odsherred, som har været hårdt ramt, ligesom der er forholdsvis mange ufaglærte i Odsherred sammenlignet med Østdanmark som helhed. Der er derfor fortsat et stærkt fokus på opkvalificering af arbejdsstyrken, samtidig med at Odsherred placerer sig som én af de kommuner der i størst grad anvender den virksomhedsrettede aktivering i sin indsats. For jobklare på kontant- og starthjælp kan der konstateres et fald på 11 procent, for de indsatsklare noteres en mindre stigning på 4 procent, medens der er en større stigning for de midlertidigt passive (28 %). Den dramatiske stigning i antallet af midlertidigt passive er ikke tilfredsstillende og fortsætter desværre udviklingen for For at vende udviklingen for de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere opprioriteres den opsøgende virksomhedsindsats, så fokus i højere grad kommer til at ligge på at finde relevante aktiveringspladser til såvel unge som de ældre kontanthjælpsmodtagere. I forlængelse af arbejdet med Forandringsteorien er målet endvidere at tilbyde målrettede forløb til definerede målgrupper, således at de personlige og faglige kompetencer styrkes i retning af at disse ledige bliver indsatsklare og jobklare. Virksomhedsmentorer og sociale mentorer benyttes i denne sammenhæng. Der er behov for at udvikle nye metoder for denne indsats samt overveje muligheden for at etablere nye samarbejdsstrukturer også internt i kommunen. På sygedagpengeområdet er der sket et fald i jobklare (19 procent) og indsatsklare (37 procent) mens midlertidigt passive stiger med 9 procent. Jobcentret har i 2011 tilført flere medarbejderressourcer til 7

8 området, og der har været foretaget en særlig gennemgang af alle sager over 52 uger samt tidlig indsats på området, som har ført til en afklaring i en række af sagerne. Der har været et lille fald i antallet af berørte personer i forhold til fleksjob, mens der har været en stigning i antallet af personer på ledighedsydelse og revalidering. Jobcentret har nedsat et internt tilkendelsesudvalg, som gennemgår alle indstillinger til fleksjob. 8

9 4. Indsatsen Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. Ift. samme niveau i måneden måned året Gnsn. niveau i klyngen Procent klyngen før, pct. før, pct. i samme måned, pct. i samme point point måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 2011, viser målingen tilgangen i perioden februar januar : Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontant- og starthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. Jobcentrets kommentarer Indsatsen - aktivering og rettidighed Aktiveringsgraden er acceptabel og for A-dagpenge samt jobklare kontanthjælpsmodtagere placerer kommunen sig bedre end gennemsnittet i klyngen. For indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er der en udfordring. I forhold til opfyldelsen af minimumskrav er Odsherred bedst i klyngen i forhold til jobsamtaler for forsikrede ledige, og bedre end gennemsnittet i klyngen i forhold til manglende aktive tilbud for forsikrede. Det er samtidig vurderingen, at niveauet for rettidighed er tilfredsstillende. På kontanthjælpsområdet er Odsherred bedre end gennemsnittet på både samtaler og tilbud. Jobcentret har i 2011 i samarbejde med KMD igangsat et projekt med etableringen af en central indkaldefunktion, som skal sikre en bedre rettidighed på både samtaler og tilbud. Dette har betydet en klar forbedring i rettidigheden på samtaler (en forbedring på hele 18 pct. point). Der bør iværksættes samme foranstaltning omkring aktivering på kontanthjælpsområdet. 9

10 5. Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2011 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af Besparelsespotentiale antal fuldtidspersoner (i mio. kr.) ift. klyngen A-dagpenge 3,48 3, ,5 Kontanthjælp 4,08 2, ,1 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,59 0, ,9 Sygedagpenge 2,56 2, ,4 Ledighedsydelse 0,58 0, ,2 Fleksjob 1,85 1, ,6 Førtidspension 10,62 6, ,8 I alt 23,76 18, ,4 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Jobcentrets kommentarer Besparelsespotentiale Som det fremgår af tabellen har jobcentret et stort besparelsespotentiale. Førtidspension udgør langt størstedelen af det samlede besparelsespotentiale. Og hertil skal bemærkes, at der ikke er tale om et reelt potentiale i forhold til at kunne spare penge her og nu. Jobcentrene kan ikke bare flytte folk fra deres førtidspension. Og tidligere forsøg og tiltag i forhold til at flytte folk frivilligt fra ydelsen viser, at dette er særdeles vanskeligt. Fremadrettet har jobcentret imidlertid gjort noget i forhold til nytilkendelser til førtidspension. Her noterer jobcentret sig, at antallet af fuldtidspersoner på førtidspension samt antallet af påbegyndte forløb er faldet. Jobcentret erkender, at der samlet set - ligesom tidligere år - ligger en stor udfordring på kontanthjælpsområdet, idet besparelsespotentialet udgør størstedelen af det reelle besparelsespotentiale jobcentret har. 10