GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision 2011

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Resultatrevision 2011 NOTAT Dato: 13. april 2012 Af: Dorte Søndergaard Larsen og Peter Sidelmann 1 Indledning Ifølge Bekendtgørelsen om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (nr af 14. december 2011), skal Gladsaxe Kommune og landets øvrige kommuner hvert år udarbejde en resultatrevision, der viser resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen. Jobcentrenes forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Resultatrevisionen udarbejdes på grundlag af data, som indgår i Arbejdsmarkedsstyrelsens landsdækkende målesystem jobindsats.dk. Heraf fremgår status for indsats og resultater i jobcentret nu og i det forgangne år, og jobcentrene har mulighed for at nligne deres resultater med nlignelige jobcentre (klyngen). Jobcenter Gladsaxes klynge består, foruden af Jobcenter Gladsaxe, af jobcentrene i Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. Resultatrevision på jobindsats.dk består af 3 dele: En opgørelse af jobcenterets besparelsespotentiale på de forskellige ydelsesgrupper set i forhold til de andre jobcentre i klyngen En resultatoversigt, der viser jobcentrets resultater ministerens mål, jobcentrets ydelsesgrupper samt aktiveringsgrad og rettidighed Et scorecard med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver nlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling (Bilag) Processen for det videre arbejde med resultatrevisionen er således, at Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) modtager resultatrevisionen senest den 1. maj, og afgiver høringssvar inden den 21. maj. Høringssvaret vedlægges til resultatrevisionen, når kommunalbestyrelsen skal godkende den inden den 30. juni. J. nr P05 1

2 2 Besparelsespotentiale Gladsaxes netto besparelsespotentiale er, jf. tabellen nedenfor, 22 mio. kr. og kan alene henføres til kontanthjælpsområdet, hvor Gladsaxe har en større andel ydelsesmodtagere end klyngen. Tabel 2.1 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen og besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2011 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,83 3, ,3 Kontanthjælp 3,58 2, ,0 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,10 0, ,8 Sygedagpenge 2,02 2, ,7 Ledighedsydelse 0,27 0, ,8 Fleksjob 0,92 1, ,6 Førtidspension 5,71 6, ,5 I alt 15,43 16, ,0 Set i forhold til 2010 er besparelsespotentialet steget fra 17,2 mio. kr. Dette er ikke tilfredsstillende og viser således, at Gladsaxe har en udfordring i forhold til at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere. Hvis man nligner forsørgelsesudgiftsniveauet i Gladsaxe med klyngen i december 2011 og nligner udviklingen i forhold til december 2010, viser nedenstående figur, at udgiftsniveauet på kontanthjælp i Gladsaxe er lidt over 20 procent højere end i klyngen, men at stigningen fra december 2010 til december 2011 har været ca. 10 procent lavere end gennemsnittet i klyngen. Figuren viser således, at selv om Gladsaxes udgifter fortsat er højere, indebærer den mere gunstige udvikling i Gladsaxe, at meromkostningen på området ultimo 2011 reduceres i forhold til klyngen. Figur 2.1 Forsørgelsesniveau, udvikling og niveau i forhold til klyngen Beskæftigelsesplanen for 2012 indeholder et mål om, at udgiften til kontanthjælpsmodtagere pr. indbygger i alderen år i december 2012 maksimalt bør være 15 pct. højere nlignet med gennemsnittet blandt klyngekommunerne. Set i forhold til tallene for april måned 2011, som var de senest tilgængelige, da Beskæftigelsesplanen for 2012 blev udarbejdet, svarer målet J. nr P05 2

3 til en ambition om at halvere Gladsaxes merudgift nlignet med klyngekommunerne i løbet af Det må dog samtidig konstateres, at ydelsesgrupperne på beskæftigelsesområdet er karakteriseret ved en del forbundne kar. Fx vil en lav andel af personer på permanente forsørgelsesydelser alt andet lige påvirke antallet af personer på kontanthjælp i opadgående retning. Det er derfor også vigtigt, at se på Gladsaxes brutto besparelsespotentiale. En nregning af tallene i sidste kolonne i Tabel 2.1 ovenfor viser, at Gladsaxe har et samlet negativt besparelsespotentiale på 44,7 mio. kr., hvilket betyder at såfremt Gladsaxe havde andel fuldtidspersoner på samtlige ovenstående ydelser, som gennemsnittet af klyngen, ville kommunen have haft en merudgift på 44,7 mio. kr. Mindreudgifterne trækkes især af sygedagpenge-, fleksjob- og førtidspensionsområdet. I indsatsåret 2010 var Gladsaxes samlede negative besparelsespotentiale på 34,9 mio. kr. Samlet set har resultaterne af Gladsaxes samlede indsats i 2011 leveret en yderligere besparelse på 9,8 mio. kr. i forhold til gennemsnittet i klyngen set i forhold til Resultatoversigt Resultatoversigten viser jobcenterets resultater samt udviklingen den seneste måned og det seneste år. Desuden nlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Resultatoversigten er inddelt i 3 hovedafsnit: Resultater i forhold til ministerens mål Resultater i forhold til de forskellige forsørgelsesgrupper Resultater i forhold til indsatsen, dvs. aktiveringsgrad og rettighed. Disse kommenteres særskilt nedenfor. 3.1 Ministerens mål Nedenstående tabel nfatter resultaterne i relation til ministerens 4 mål. Tabel 3.1 Resultater på ministerens mål Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. udvikling i klyngen året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec : Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 2011, viser målingen tilgangen i perioden februar januar Kilde: jobindsats.dk (22. marts 2012) Arbejdskraftreserven er faldet lidt mindre i Gladsaxe (-2 pct.) nlignet med klyngen (-5 pct.) Beskæftigelsesplanens mål for arbejdskraftreserven var 1157 personer og resultatet blev 1279 personer. Målet for 2011 er således ikke indfriet. J. nr P05 3

4 Andel ifht. klyngen At arbejdskraftreserven er faldet mindre i Gladsaxe end i klyngen skyldes, at det ikke er lykkedes at reducere antallet af forsikrede ledige i Gladsaxe, hvorimod klyngen har reduceret arbejdskraftreserven for de forsikrede ledige med 3 procent. Faldet i arbejdskraftreserven blandt kontanthjælpsmodtagerne i Gladsaxe svarer stort set til faldet i klyngen (-9 pct. vs. -10 pct.) For at reducere i tilgangen til arbejdskraftreserven er jobsamtaler til tiden vigtig. Sammenlignes med klyngen har Gladsaxe stadig mulighed for at forbedre rettidigheden for de forsikrede ledige. I åndedrag skal dog tilføjes, at Byrådet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 har afsat penge til, at jobcentret kan iværksætte tidlige, intensive samtaleforløb for forsikrede ledige med inspiration i de kontrollerede forsøg vedr. hurtigt i gang. Dette initiativ er påbegyndt den 1. januar 2012, og det er forventningen, at indsatsen vil bidrage til at reducere arbejdskraftreserven blandt de forsikrede ledige i Gladsaxe. Gladsaxe Kommunes mål for antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser var højest personer, og resultatet blev personer. Målet er således indfriet. Det noteres, at antallet af personer i fleksjob er steget, mens antallet af personer på førtidspension er faldet. Ser man på tilgangen til permanente forsørgelsesordninger har Gladsaxe i 2011 oplevet et fald på 8 pct. nlignet med året før, mens klyngen har oplevet et fald på 10 pct. Gladsaxe Kommunes mål for unge under 30 år i offentlig forsørgelse var 966 personer og resultatet blev 1034 personer. Målet for 2011 er således ikke indfriet. Sammenlignes udviklingen i Gladsaxe med klyngen, kan det konstateres, at både Gladsaxe og klyngen har haft en 0-vækst i antallet af unge på offentlig forsørgelse. I dette lys og i lyset af de forværrede konjunkturer synes udviklingen i Gladsaxe på dette område at være acceptabel, ikke mindst fordi Figur 3.1 nedenfor viser, at andelen af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er næsten 15 procent lavere i Gladsaxe end i gennemsnittet for klyngen i december Gladsaxe Kommunes mål for antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse var 1226 personer og resultatet blev 1342 personer. Dermed blev målet for 2011 ikke indfriet. let af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget med 4 pct. fra december 2010 til december 2011, hvilket stort set matcher klyngens stigningsprocent (3 pct.). Sammenlignes Gladsaxes niveau med klyngen (jf. Figur 3.1 nedenfor) ses, at andelen af nydanskere på offentlig forsørgelse set i forhold til klyngen er næsten 15 procent lavere. Dermed synes udviklingen i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse at være acceptabel. Figur 3.1 Ministermål, udvikling samt andel klyngen 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% Ministermål (Udvikling december 2010 til december 2011 samt andel ifht. klyngen) Arb. kraftreserve Nydanskere Permanente ydelser Unge under 30-25% -5,00-3,00-1,00 1,00 3,00 5,00 7,00 9,00 11,00 13,00 Udvikling ifht. klyngen, procentpoint Generelt kan det ved hjælp af Figur 3.1 konstateres, at Gladsaxes niveau på tre ud af fire ministermål er lavere end i klyngen. Det drejer sig om andelen af unge og andelen af nydanskere på J. nr P05 4

5 offentlig forsørgelse samt antallet af personer på permanente ydelser. På disse tre områder er andelen i Gladsaxe mere end 10 procent lavere end i klyngen. I det lys synes udviklingen på disse tre områder at være tilfredsstillende, selv om de absolutte mål på unge-området og for nydanskerne ikke blev indfriet. Kun i forhold til Arbejdskraftreserven er niveauet højere i Gladsaxe end i klyngen. Det højere niveau skyldes i nogen grad en mindre gunstig udvikling end i klyngen, særlig i relation til de forsikrede ledige, som nævnt ovenfor. I et komparative perspektiv har udviklingen i relation til dette ministermål ikke været tilfredsstillende. I Bilag A indplaceres jobcentrene i klyngen i et scorecard på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret har været for hvert ministermål måned året før, nlignet med de andre jobcentre i klyngen. Det fremgår, at Gladsaxe ligger på en delt 8. plads ud af de 15 jobcentre. Det skal pointeres, at scoringen ensidigt baserer sig på udviklingen hen over 2011 uden at tage højde for udgangssituationen. Var udgangssituationen lav ultimo 2010, er det uligt vanskeligere for jobcentret at præstere en stor reduktion eller begrænse den procentuelle stigning. 3.2 Forsørgelsesgrupper I nedenstående tabel vises jobcentrets udvikling for de forskellige forsørgelsesgrupper. Arbejdsmarkedsstyrelsen har for nylig valgt at prioritere inddeling i matchkategori over inddelingen i ydelsesgrupper, hvilket ret effektivt hindrer et samlet overblik over udviklingen inden for en bestemt ydelsesgruppe. Når det dertil lægges, at Arbejdsmarkedsstyrelsen på trods af utallige opfordringer hertil fortsat ikke understøtter muligheden for at nligne jobcentrets niveau med klyngen, er det meget svært at anvende resultatrevisionens talmateriale til en identifikation af, hvor udfordringerne ligger. Figur 2.1 ovenfor kobler Gladsaxes relative niveau og udvikling set i forhold til klyngen. Her kan det konstateres, at Gladsaxes væsentligste udfordring består i at få nedbragt antallet af kontanthjælpsmodtagere, idet niveauet i Gladsaxe er markant højere end i klyngen. Dog er udviklingen på det seneste vendt således, at Gladsaxe har en mere gunstig udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere nlignet med klyngen. Figur 2.1 viser også, at A-dagpengeområdet udgør et opmærksomhedspunkt. Selvom niveauet i Gladsaxe fortsat er lavere end i klyngen, har udviklingen længe været markant mere ugunstig i Gladsaxe nlignet med i klyngen. Som nævnt ovenfor skal hurtigt i gang initiativet, som er sat i værk pr. 1. januar 2012 bidrage til at vende denne udvikling. På de øvrige forsørgelsesområder tegner Figur 2.1 et billede af en udvikling og et niveau, der er tilfredsstillende, hvilket bekræftes af Tabel 2.1 vedr. besparelsespotentialet. Nedenfor gennemgås tallene i Tabel 3.2 med henblik på at indfri rapporteringskravene til resultatrevisionen for J. nr P05 5

6 Tabel 3.2 Resultater i forhold til de forskellige forsørgelsesgrupper Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. udvikling i klyngen året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Introduktionsydelse - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner : Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontant- og starthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. Kilde: jobindsats.dk Jobklare let af jobklare i Gladsaxe faldt i 2011 med 5 pct. set i forhold til december 2010, mod et gennemsnitligt fald i klyngen på 8 pct. let af dagpengemodtagere er faldet 4 pct. mod et fald i klyngen på 7 pct., mens kontanthjælpsmodtagere er faldet med 14 pct. imod klyngens fald på 8 pct. let af personer på sygedagpenge er steget med 1 pct., hvorimod klyngen gennemsnitligt har oplevet et faldt på 15 pct. let af jobklare revalidender er steget 100 pct., mens klyngen har haft et fald på 18 pct. Det er dog værd at bemærke, at det samlede antal revalidender i Gladsaxe kun er 2 fuldtidspersoner, hvilket bidrager til at forklare den store stigning. Personer i ledighedsydelse er steget med 25 pct., hvilket er 16 procentpoint højere end gennemsnittet i klyngen (9 pct.). Indsatsklare For de indsatsklare gælder det, at antallet er faldet med 4 pct. i Gladsaxe fra december 2010 til december 2011 mod et fald på 3 pct i klyngen. let af kontanthjælpsmodtagere er steget 17 pct. mod en stigning på 4 pct. i klyngen. Der er sket et markant større fald på sygedagpengeområdet (-46 pct.) nlignet med klyngen (-13 pct.). let af revalidender er faldet 9 pct. mod 18 pct. i klyngen. Ledighedsydelse viser en stigning på 64 pct. mod 6 pct. i klyngen. Midlertidigt passive De midlertidigt passive er steget 15 pct. fra december 2010 til december 2011 mod en stigning på 20 pct. i klyngen. Kontakthjælpsmodtagerne er steget med 33 pct. i Gladsaxe nlignet med 29 pct. i klyngen. Sygedagpenge er faldet med 12 pct. mod en stigning på 8 pct. i klyngen. Ledighedsydelse viser et fald på 19 pct., mod en stigning på 62 pct. i klyngen. Forrevalidering, introduktionsydelser, fleksjob og førtidspension let af ledige i forrevalidering er fra december 2010 til december 2011 faldet med 13 pct. mod et fald på 22 pct. i klyngen. J. nr P05 6

7 let af fuldtidspersoner berørt af introduktionsydelse er i perioden steget 29 pct. mod klyngens 19 pct. Borgere i fleksjob er fra december 2010 til december 2011 steget med 12 pct. mod status quo i klyngen. Samlet kan det således konkluderes, at Gladsaxe har ydet en særdeles effektiv indsats med at få ledige fleksjobberettigede i job. let af førtidspensionister opgjort som fuldtidspersoner er faldet med to procent i 2011 mod et fald på 1 pct. i klyngen. 3.3 Indsatsen Aktiveringsgraden i Gladsaxe er faldet med 1 pct. fra december 2010 til december I december 2011 var aktiveringsgraden i Gladsaxe 31 pct., mens den i gennemsnit var 36 pct. i klyngen. Tabel 6: Resultater i forhold til indsatsen Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. Gnsn. niveau Ift. måneden før, klyngen niveau i måned året i klyngen i Procent før, pct. pct. point i point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Kilde: jobindsats.dk i Gladsaxe har en lavere opfyldelse er lovens minimumskrav nlignet med klyngen jobsamtaler, mens opfyldelsen af minimumskravene i forhold til de aktive tilbud stort set svarer til klyngens. 3.4 Fremtidige indsatsområder Resultaterne i resultatrevisionen viser, at Gladsaxe Kommunes fremtidige indsatsområder i høj grad skal rettes mod kontanthjælpsmodtagere samt ledige i Arbejdskraftreserven, herunder særligt de forsikrede ledige. J. nr P05 7

8 i Anm. til figur 1-6.: let af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1 Bilag 1 Scorecard - Gladsaxe Ministerens mål Jobcenter personer Dec 2011 Udvikling måned året før, p ct. fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling måned året før, p ct. Unge under 30 år på offentlig forsørgelse fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling måned året før, p ct. Arbejdskraftreserven Personer på permanente forsørgelsesordninger Ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse fuldtidspersoner Dec 2011 Udvikling måned året før, p ct. Holbæk , , , ,7 1 Fredensborg 594-3, , , ,6 2 Glostrup 517-3, , , ,0 2 Greve , , , ,5 2 Hillerød , , , ,5 3 Herning , , , ,4 4 Furesø 587 0, , , ,1 5 Kolding , , , ,1 6 Frederikssund 805-1, , , ,9 7 Gladsaxe , , , ,2 8 Sorø 611-0, , , ,1 8 Viborg , , , ,2 8 Holstebro , , , ,2 9 Placering Roskilde , , , ,2 10 Ballerup , , , ,7 11 Hele klyngen , , , ,8. J. nr P05 8