Kommuner med samme rammevilkår: Albertslund, Brøndby, Fredericia, Ishøj, København, Odense, Svendborg, Aalborg Periode: 2007

Transkript

1 Område: Århus Sammenligningsgrundlag: Kommuner med samme rammevilkår: Albertslund, Brøndby, Fredericia, Ishøj, København, Odense, Svendborg, Aalborg Periode: 2007 Resultatrevision Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet styrkes fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen er et nyt styringsredskab, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats for henholdsvis den statslige og den kommunale del af jobcentret. Resultatrevisionen viser resultater for forskellige ydelsesgrupper (modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge etc.) og viser udviklingen for antal berørte personer, udbetalte ydelser, forløbsvarighed mv. Udover at give et overblik over indsatsen giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at sammenligne sig med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Ved at vise udviklingen i indsatsen over tid og indsatsen sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre gør resultatrevisionen kommunen og staten opmærksom på eventuelle faresignaler i beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Da jobcentrets indsats sammenlignes med den gennemsnitlige indsats blandt de sammenlignelige jobcentre, kan resultatrevisionen anvise områder, hvor jobcentret med fordel kan sætte ind fremover for at opnå en mere effektiv indsats. Resultatrevisionen giver derudover et billede af de potentielle besparelser, som jobcentret kan opnå, hvis varigheden af forløb på offentlige forsørgelsesydelser afkortes. Resultatrevisionen er et redskab, der kan styrke planlægningen og budgetteringen af kommunens og statens beskæftigelsesindsats. Den kan således anvendes, når der skal lægges budgetter og planer for det næste års beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser, hvor udgifterne er steget og faldet, hvilket giver et fingerpeg om områder, hvor der kan opnås en økonomisk gevinst ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen giver arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i den statslige og kommunale del af jobcentret. Endelig giver resultatrevisionen alle parter et fælles udgangspunkt for en dialog: Arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen kan bruge rapporten som fælles referenceramme i forhold til beskæftigelsesindsatsen. For at understøtte udarbejdelsen af resultatrevisionen, har Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet en fast skabelon for resultatrevision på Tabeller og figurer i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen bliver dannet automatisk via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre. Resultatrevisionen skal indeholde en vurdering af, om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Til brug for denne vurde- 1

2 ring kan man benytte sig af Tal og fortolkning på der giver mere detaljerede oplysninger om indikatorerne i resultatrevisionen. Resultatrevisionen opgøres én gang om året, men på kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats i form af statusrapporter. Statusrapporterne viser resultater af jobcentrets indsats for det seneste år til dato (fra udtræksårets begyndelse til den sidst opgjorte måned for det udtrukne år) og det seneste rullende år (de seneste fire opgjorte kvartaler). På den måde stilles data automatisk til rådighed for jobcentret, som dermed løbende kan følge udviklingen. 2

3 Resultatrevision for Århus Ministerens mål Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden Bilag 3

4 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene er, at: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt 2. Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen overfor de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de delmål, der er for indsatsen i forbindelse med "En Ny Chance til alle. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Arbejdskraftreserven Figur 1 viser den månedlige udvikling i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed i jobcentret. Formålet med figuren er at belyse om arbejdskraftreserven falder i overensstemmelse med ministerens 1. mål. Figur 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed, indekseret (Dec. 06 = 100). * S.G. er en forkortelse af sammenligningsgrundlag. Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. 4

5 Tabel 1 nedenfor uddyber figur 1. Tabellen viser udviklingen i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed fra december 2006 til december Formålet med tabel 1 er at vise de absolutte værdier og udviklingen af antallet af personer i arbejdskraftreserven. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed. Århus Sammenligningsgrundlag Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge ,2-41,1 Kontanthjælp og starthjælp, match ,5-24,7 Personer i alt ,8-34,8 Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. En ledighedsperiode på 13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, som udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kortere periode i forbindelse med jobskift. Jobcentrets bemærkninger til figur 1 og tabel 1 Samlet set har jobcentret oplevet et fald i arbejdskraftreserven på 40,8 % i perioden. Dette voldsomme fald de senere år skyldes de generelt gode konjunkturer på arbejdsmarkedet. Ligeledes kan den positive udvikling tilskrives indsatsen i jobcentret, herunder det tætte samarbejde med erhvervslivet, bl.a. i forhold til optræning, praktikker og løntilskud, ligesom det er lykkedes at få mange ledige direkte i ordinær beskæftigelse. Jobcenter Århus/stat: Figur 1 viser et fald i arbejdskraftreserven på A-dagpenge i Jobcenter Århus i perioden januar september Af tabel 1 fremgår det, at antallet af personer med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed er faldet med i alt personer fra december 2006 december 2007, svarende til et samlet fald på 42,2 %. Faldet i Århus har været lidt større end i de sammenlignelige kommuner, hvor faldet har været på 41,1 %. Jobcentret har i 2007 haft fokus på også at få gruppen af ledige med længerevarende ledighed bag sig i job via bl.a. håndholdt formidling. Arbejdsgiverne er blevet præsenteret for en række konkrete jobprofiler, og det er i vidt omfang lykkedes at få ledige i beskæftigelse via denne metode. Bl.a. er metoden anvendt med stor succes i forhold til ledige med anden etnisk baggrund. Erfaringen er, at virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft også er kommet de svagere ledighedsgrupper til gode. Dvs. både ledige med længerevarende ledighed bag sig, ledige med forældede eller mangelfulde kompetencer og ledige med andre barrierer. Jobcenter Århus/kommune: Det fremgår af figur 1 og tabel 1, at Århus også har oplevet et stort fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven. Fra personer i december 2006 til 832 personer i december 2007, svarende til et fald på 37,5 %. Til sammenligning har jobcentrene, der indgår i sammenligningsgrundlaget under ét oplevet et fald på 24,7 %. Figur 1 viser en stagnerende tendens i 4. kvartal 2007 i forhold til at nedbringe arbejdskraftreserven. Den målrettede indsats for at nedbringe arbejdskraftreserven skal derfor fortsætte i 2008, primært via et fortsat tæt samarbejde med erhvervslivet, bl.a. i form af øget aktivering på ordinære arbejdspladser. 5

6 Ny Chance til alle Målgruppen for Ny Chance til alle er kontant- og starthjælpsmodtagere, der har været passive i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Målet er, at 25 pct. af målgruppen har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse Målet er, at målgruppen har en selvforsørgelsesgrad på 15 pct. Målet er, at målgruppen opnår en aktiveringsgrad på 40 pct. Tabel 2a viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Tabel 2a. Ny Chance til alle. Andel af målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU godkendt uddannelse, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 9,8 12,5 16,0 17,2 Antal personer Total Anm.: Procentandelen viser andelen af målgruppen, der forsørger sig selv, dvs. som på opgørelsestidspunktet enten er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse uden samtidig at modtage kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Udover andelen fremgår også de absolutte tal. Dvs. antallet af personer i målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse. Tillige vises målgruppens samlede størrelse (total) på opgørelsestidspunktet. Resultatet baseres på en opgørelse af målgruppen i den sidste uge i hvert kvartal. Tabel 2b viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit forsørger sig selv. Tabel 2b. Ny Chance til alle. Andel af tiden, hvor målgruppen i gennemsnit er selvforsørgende, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 6,3 7,9 9,4 10,9 Antal uger i selvforsørgelse Total Anm.: Procentandelen viser andelen af tid (opgjort i uger), hvor målgruppen er selvforsørgende. De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i selvforsørgelse og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. Tabel 2c viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit er aktiveret. Tabel 2c. Ny Chance til alle. Andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor målgruppen i gennemsnit er aktiveret, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 11,2 16,8 18,2 20,1 Antal uger i aktivering Total Anm.: Tallene viser den andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor personerne i målgruppen i gennemsnit er i aktivitet (aktiveringsgrad). De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i aktivering og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. Jobcentrets bemærkninger til tabel 2a, 2b og 2c Jobcenter Århus/kommune: De tre mål der knytter sig til Ny Chance til alle gælder for perioden 1. juli juni D.v.s at målene endnu ikke kan opgøres. Resultaterne pr. 4. kvartal giver derfor kun en foreløbig status på indsatsen i forhold til målgruppen for Ny Chance til alle. 6

7 Mål 1: Tabel 2a viser, at andelen af målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU godkendt uddannelse efter 4. kvartal, var på 17,2 % i Århus. Der er tale om en pæn stigning i forhold til 1. kvartal, hvor andelen var på 9,8 %. Målsætningen forventes opfyldt pr. 30. juni Mål 2: Det fremgår af tabel 2b, at andelen af tiden, hvor målgruppen i gennemsnit er selvforsørgende er steget fra 6,3 % i 1. kvartal til 10,9 % i 4. kvartal. Målsætningen er på 15 %. Målsætningen forventes opfyldt pr. 30. juni Mål 3: Tabel 2c viser, at andelen af tiden med offentlig forsørgelse, hvor målgruppen i gennemsnit er aktiveret, er steget fra 11,2 % i 1. kvartal til 20,1 % i 4. kvartal Målet er at nå en aktiveringsgrad på 40 % pr. 30/6 2008, hvorfor målsætningen bliver vanskelig at opfylde. Målgruppen for Ny Chance til alle består selvsagt af borgere med en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenter Århus har det seneste år haft særlig fokus på denne gruppe og har bl.a. formået at hæve aktivitetsniveauet for matchgruppe 4-5 betragteligt, ligesom flere er kommet i ordinære job. Beskæftigelsesforvaltningens Joblinjer er et vigtigt redskab i forhold til at kvalificere også de svagere målgrupper til at bestride ordinære job, primært på det private arbejdsmarked. Siden medio 2007 har Århus Kommune desuden intensiveret indsatsen yderligere i forhold til borgere med anden etnisk herkomst, idet Jobcentret har fået ca. 50 mio. kr. over fire år ( ) fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til ansættelse af ekstra F/I jobkonsulenter. Ca % af de borgere i Århus, der tilhører Ny Chance til alle -målgruppen har anden etnisk herkomst. Jobcentret har opstillet en række målog resultatkrav for F/I jobkonsulenternes indsats, som alle understøtter Ny Chance til alle -målene. Og det forventes, at intensiveringen af indsatsen for alvor vil kunne ses på resultaterne for Tabellen herunder viser resultaterne pr. 4. kvartal for Jobcenter Århus og de øvrige jobcentre i sammenligningsgrundlaget i forhold til de tre Ny Chance til alle mål. Det fremgår, at der er nogen variation i resultaterne, hvor Århus placerer sig gennemsnitligt blandt de sammenlignelige jobcentre. Mål 1 (mål=25 %) Mål 2 (mål=15 %) Mål 3 (mål=40 %) Århus 17,2 10,9 20,1 Albertslund 19,7 13,6 15,3 Brøndby 15,9 9,9 20,0 Fredericia 16,2 10,7 13,3 Ishøj 16,7 11,8 15,1 København 15,5 9,2 22,4 Odense 13,3 9,0 27,4 Svendborg 18,0 11,1 23,5 Aalborg 17,7 11,1 22,5 Kilde: 7

8 Unge-målet Tabel 3 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år fra december 2006 til december Formålet med tabellen er at belyse omfanget af a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Tabel 3. Udvikling af antallet af unge under 30 år. Antal fuldtidspersoner. Århus Sammenligningsgrundlag Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge ,7-38,6 Kontanthjælp og starthjælp, match ,7-12,3 Kontanthjælp og starthjælp, match ,9-10,7 Personer i alt ,6-21,6 Anm.: En person tæller med som berørt, hvis personen har modtaget ydelse i mindst 1 uge i perioden. Antallet af helårspersoner er beregnet ud fra det samlede antal uger på ydelsen. Det skal bemærkes, at modtagere af introduktionsydelse ikke matchkategoriseres. I tabellen er de inkluderet i kontanthjælp og starthjælp, match 4-5. Jobcentrets bemærkninger til tabel 3 Tabel 3 viser, at Jobcenter Århus samlet set har oplevet et fald i antallet af unge under 30 år med 21,6 % fra december 2006 til december 2007, hvilket svarer til det fald de sammenlignelige jobcentre under ét har oplevet. Ungegruppen er præget af en høj grad af mobilitet. De pendler ind og ud af ledighed, og en meget høj andel af de ledige, der indkaldes til samtaler i jobcentret, melder afbud eller udebliver, fordi de er kommet i job eller er startet på en uddannelse. Jobcenter Århus/stat: Tallene i tabel 3 for ledige under 30 år på A-dagpenge viser, at antal fuldtidspersoner er faldet med 34,7 % fra december 2006 december 2007, svarende til 405 fuldtidspersoner. I de kommuner, der indgår i sammenligningsgrundlaget for Jobcenter Århus, har faldet i ungegruppen været på 38,6 % i den samme periode. Århus har som uddannelsesby en høj andel af ledige under 30 år. Den statslige del af jobcentret har for at styrke indsatsen overfor ungegruppen i 2008 etableret en særlig organisering med i alt 5 medarbejdere i et Ungeteam, som varetager al kontakt og indsats for de ledige under 30 år. Erfaringen viser, at det giver mulighed for værdifuld sparring og vidensdeling, ligesom det gør det muligt at have en tættere opfølgning på indsatsen. I indsatsen for de ledige under 30 år er der primært fokus på ordinær uddannelse og ordinær beskæftigelse. Der er dog en del af de unge, der mangler grundlæggende kvalifikationer for at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Strategien er at identificere disse unge og sætte ind med en tidlig indsats. Det vil indgå i overvejelserne omkring den fremtidige indsats, hvorvidt der kan indledes et tættere samarbejde med UU vejlederne i jobcentret omkring en del af ungegruppen. Jobcenter Århus/kommune: Tabel 3 viser ligeledes, at antallet af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år er faldet med hhv. 25,7 % og 8,9 % hvad angår match 1-3 og match 4-5. Tallene for sammenligningsgrundlaget er hhv. 12,3 % og 10,7 %. For alle unge (match 1-5) under ét er faldet på 14,9 % i Århus. Altså et større fald end i de sammenlignelige jobcentre under ét. 8

9 Nye kontanthjælpsmodtagere bliver mødt med krav om straksafklaring, hvilket betyder en hurtigere udslusning af de unge til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, ligesom mange vælger selv at finde beskæftigelse. For at sikre en tidlig og differentieret indsats i forhold til de unge har den kommunale del af Jobcenter Århus, ligesom den statslige del, samlet ungeindsatsen i en fælles ungeenhed, Ungecentret. Man har ligeledes styrket samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Som led i en tidlig indsats afholder Ungecentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Socialforvaltningen såkaldte 17 ½ års møder for unge, der har en socialsag. Jobcentret prioriterer en differentieret, håndholdt indsats for de unge, som har brug for det. Jobcenter Århus har således flere igangsatte projekter med fokus på gruppen af unge tilhørende match 4-5. En målgruppe, som bl.a. er kendetegnet ved psykiske lidelser, omsorgssvigt og misbrug. Fælles for projekterne er, at de arbejder med en håndholdt, motiverende og afklarende indsats i forhold til den enkelte unge. I denne forbindelse er det også vigtigt at være opmærksom på de unge flygtninge/indvandrere, som har brug for særlig støtte til at komme i gang med og gennemføre en uddannelse. Ydermere er der øget fokus på Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i forhold til at støtte de bogligt svage unge. De unge kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed udgør således et særligt fokusområde for indsatsen i jobcentret fremadrettet. 9

10 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i kommunens geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår af figur 2, hvor stor en del af arbejdsstyrken i kommunens geografiske område, der har været på offentlige forsørgelsesydelser de seneste tre år. Figuren giver et overordnet billede af udviklingen i den beskæftigelsespolitiske udfordring for kommunen. Formålet er at vise, hvordan kommunens andel af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser har udviklet sig i forhold til gennemsnittet for sammenlignelige kommuner. Figur 2. Andel af arbejdsstyrken i kommunens område, der er på offentlige forsørgelsesydelser. Anm.: Andelen er opgjort som pct. af de årige i kommunens geografiske område, der modtager a- dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. 10

11 Tabel 4 nedenfor uddyber figur 2. Tabellen viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser de seneste tre år. Samtidig kan man se ændringen i pct. i antallet af fuldtidspersoner i perioden. Endelig er ændringen i gennemsnittet for sammenlignelige kommuner også opgjort. Formålet med tabellen er, at det skal fungere som et redskab til at vurdere, om der er særlige grupper, man fremover bør sætte ind over for. Tabel 4. Antal fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper (a) 2006 (b) Århus 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Sammenligningsgrundlag Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge ,5-39,1 Kontanthjælp og starthjælp, match ,3-7,5 Kontanthjælp og starthjælp, match ,1-20,3 Introduktionsydelse ,0-38,3 Revalidering inkl. forrevalidering ,7-21,8 Sygedagpenge uger ,4-4,5 - Over 4 uger ,0 18,3 Ledighedsydelse ,8-2,9 Fleksjob ,2 19,2 Førtidspension ,2-6,7 Personer i alt ,0-14,9 Anm.: Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Jobcentrets bemærkninger til figur 2 og tabel 4 Det fremgår af figur 2, at der i perioden har været en jævnt faldende andel af arbejdsstyrken, der er på offentlige forsørgelsesydelser i kommunens område, fra ca. 27 % i 2005 til ca. 23 % i Andelen er lidt lavere i Århus end i de sammenlignelige kommuner. Tabel 4 viser, at antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Århus samlet set er faldet med 14 % fra 2005 til 2007, hvilket er på niveau med de sammenlignelige jobcentre. De svagere grupper af ledige har også fået del i det markante ledighedsfald, via bl.a. systematisk anvendelse af metoden håndholdt formidling, jf. tidligere beskrivelse. Jobcentret vil også fremover løbende overvåge, om der er bestemte grupper af ledige, som er i fare for at blive marginaliseret. I givet fald vil indsatsen over for disse grupper blive intensiveret jf. metodebeskrivelsen ovenfor. Jobcenter Århus/stat: Af tabel 4 fremgår det også, at antallet af ledige fuldtidspersoner på A-dagpenge i perioden er faldet med personer, svarende til et samlet fald på 43,5 %. Faldet er 4,4 % point større end for de kommuner, der indgår i sammenligningsgrundlaget. Årsagen til det store fald i antallet af ledige, der modtager A-dagpenge vurderes at skyldes både de gunstige konjunkturer med stor efterspørgsel efter arbejdskraft kombineret med jobcentrets beskæftigelsesindsats. Jobcenter Århus har bl.a. haft særlig fokus på at synliggøre de ledige job via Jobnet.dk og motivere de ledige til at være aktivt jobsøgende. Der er nu iværksat en fremrykket indsats, således at alle ledige inden 13 ugers ledighed visiteres til intensive jobsøgningsforløb. 11

12 Ved alle kontakter i hele ledighedsforløbet, er der fokus på jobsøgningskompetencer og individuelle jobsøgningsforløb vil blive tilbudt. Der vil således også løbende være fokus på, at det høje niveau for rettidigheden i 2. halvår af 2007 fortsættes, og at der er størst mulig effekt af redskabsvalget. Jobcenter Århus/stat har i 2008 iværksat et samarbejdsprojekt med den kommunale del af jobcentret vedr. sygedagpengeområdet. Hensigten er, at der skal være en tættere dialog og udveksling af viden omkring de ledige, så der kan iværksættes en tidligere og mere målrettet indsats mhp. at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere i Århus Kommune. Den forstærkede indsats på sygedagpengeområdet er beskrevet under afsnittet vedr. udviklingen i udgifter til offentlige forsørgelsesydelser. Jobcenter Århus/kommune: Antallet af personer på offentlig forsørgelse i Århus er som nævnt faldet med 14 % fra 2005 til Faldet for de kommunale målgrupper udgør i alt 4,2 %. Vedr. kontanthjælp: Samlet set er der sket et fald i antal fuldtidspersoner på kontanthjælp fra i 2005 til i Et samlet fald på 28,4 %. Heraf er antallet af personer i matchgruppe 1-3 faldet med 44,3 % mens match 4-5 er faldet med 22,1 %. For sammenligningskommunerne er faldet på hhv. 7,5 % og 20,3 % i perioden. Kombinationen af den lave ledighed, øget efterspørgsel efter arbejdskraft samt den målrettede indsats for at bringe personer på kontanthjælp tilbage på arbejdsmarkedet har haft betydning for det store fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Tallene visere således også at det ikke kun er de umiddelbart arbejdsmarkedsparate i matchgruppe 1-3 der har profiteret af de gode betingelser på arbejdsmarkedet. Borgere der er længere væk fra arbejdsmarkedet (match 4-5) har også profiteret af de gunstige konjunkturer. Denne udvikling har også haft en afsmittende effekt på antallet af personer i revalidering, der ligeledes er faldet betragteligt i perioden. En yderligere analyse af kontanthjælpsområdet på baggrund af data fra Århus Kommune viser følgende for 2007: Ud af ca borgere der har været på kontanthjælp i en kortere eller længere periode i 2007 har 715 kontanthjælpsmodtagere skiftet matchkategori fra arbejdsmarkedsparat (1-3) til ikke-arbejdsmarkedsparat (4-5). 241 kontanthjælpsmodtagere skiftet fra ikke-arbejdsmarkedsparat til arbejdsmarkedsparat. I løbet af 2007 har personer forladt kontanthjælpssystemet og er blevet selvforsørgende. Derudover er overgået til anden offentlig forsørgelse, heraf 455 til revalidering 98 til fleksjob 647 til førtidspension Vedr. revalidering: Antallet af fuldtidspersoner i revalidering er faldet med 24,7 % fra Sammenligningsgrundlaget har oplevet et fald på 21,8 % i perioden. Det store fald på dette område skal til dels ses i sammenhæng med det store fald i antal kontanthjælpsmodtagere. Dette fald i revalideringsindsatsen i Århus giver anledning til overvejelser om at styrke den revalideringsmæssige indsats. Traditionelt har Århus Kommune i stort omfang anvendt revalideringsbestemmelserne meget i forhold til det forebyggende arbejde og i forhold til at skaffe borgere en reel selvforsørgelse. I de seneste år har der dog været en udvikling, hvorefter man primært har anvendt alm. aktivering og ikke som tidligere foretaget vurderinger af, om revalideringsindikationen var til stede. Revalideringsbestemmelserne anvendes i dag både individuelt og i indsatsen generelt i forhold til større målgrupper som eksempelvis sygedagpengemodtagere. 12

13 Det vil i det kommende år blive vurderet, om en tidlig revalideringsmæssig indsats vil kunne give bedre resultater. Vedr. sygedagpengemodtagere: Århus Kommune har - som i de sammenlignelige kommuner og landet som helhed - en udfordring i forhold til at nedbringe antallet af personer på sygedagpenge. Selvom antallet af sager mellem 0-4 uger er faldet med 7,4 % i perioden er det samlede antal sager steget med 14,3 % i perioden. Antallet af sager over 4 uger er steget med 17 % fra 2005 til Stigningen må i høj grad tilskrives, at flere af de svagere målgrupper har profiteret af de gunstige konjunkturer på arbejdsmarkedet og er kommet i beskæftigelse. Det har til gengæld betydet at et stigende antal har svært ved at honorere kravene og i højere grad bliver syge. Som nævnt er den forstærkede indsats på sygedagpengeområdet beskrevet under afsnittet vedr. udviklingen i udgifter til offentlige forsørgelsesydelser. Vedr. fleksjob: Antallet af fleksjob er også steget fra 2005 til 2007, hvor der ved udgangen af 2007 var fleksjob i Århus, svarende til en stigning fra 2005 til 2007 på 21,2 %. Den store stigning i antallet af modtagere af fleksjob har også haft betydning for det stigende sygefravær, da mange på trods af nedsat arbejdstid alligevel har et vist fravær pga. sygdom. Vedr. førtidspension: En mere målrettet indsats i forhold til de svagere målgrupper har også bidraget til et øget pres på førtidspensionsområdet, hvor antallet af førtidspensionister i Århus kommune er steget med 5,2 % fra 2005 til 2007, således at der i 2007 var fuldtidspersoner der modtog førtidspension. De sammenlignelige kommuner har under ét oplevet et fald på 6,7 %. Tallene dækker dog ifølge Jobindsats.dk over store variationer kommunerne i mellem, hvor København med godt 40 % af det samlede antal fuldtidspersoner på førtidspension har oplevet et fald på 10 %, mens de øvrige kommuner generelt har oplevet status quo i perioden. Til gengæld har København ifølge Jobindsats.dk oplevet en markant stigning i antallet af de lange sygedagpengesager, hvilket kan være en medvirkende årsag til det vigende antal nytilkendelser af førtidspension i København. Der er således til en vis grad en sammenhæng mellem antallet af kontanthjælpsmodtagere, antal på sygedagpenge, antallet af fleksjob samt antallet af tilkendelser af førtidspension. Således vil der f.eks. ofte være en sammenhæng mellem antallet af lange sygedagpengesager af over 52 ugers varighed og antal tilkendelser af førtidspension. Ligeledes kan mange lange kontanthjælpssager betyde færre tilkendelser af førtidspension. I forhold til det stigende antal førtidspensionister skal det bemærkes, at to eksterne undersøgelser foretaget i 2007 har fastslået, at retsgrundlaget på området er i orden. Kønsfordelingen blandt modtagere af førtidspension viser en lille overvægt af kvinder: 52 % mod 48 % mænd, der modtog førtidspension i Tal fra jobindsats.dk viser også, at andelen af personer fra ikke vestlige lande på førtidspension er stigende. Således er andelen af personer fra denne målgruppe på førtidspension steget fra 14 % til 18 % fra 2005 til 2007 i Århus Kommune. I forhold til aldersfordelingen på området viser nedenstående, at ca. 15 % af antallet af fuldtidspersoner i 2007 var under 40 år. 13

14 2007 Alder Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner % - fordeling år 31 0,2 % år 195 1,5 % år 296 2,2 % år 557 4,2 % år 893 6,7 % år ,5 % år ,6 % år ,2 % år ,3 % år ,6 % 65+ år 263 2,0 % Alder i alt % Kilde: 14

15 3. Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser Figur 3 viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse i kommunens område. Formålet er at vise, om udviklingen i kommunens forsørgelsesudgifter adskiller sig fra udviklingen for gennemsnittet for sammenlignelige kommuner. Netop disse udgifter kan være interessante, da de udgør størstedelen af de statslige udgifter til a- dagpenge og kommunale nettoudgifter til beskæftigelsesindsatsen. Figur 3. Udvikling i udgifter til forsørgelse, indekseret (2005 =100). Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter udgøres af udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er eksklusiv udgifter til løntilskud. Nettoudgifter er satsregulerede. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. 15

16 I tabel 5 nedenfor bliver oplysningerne fra figur 3 uddybet. Tabellen viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse gennem de seneste tre år. Af tabellen fremgår også den procentmæssige ændring i udgifterne til offentlig forsørgelse fra første til tredje periode for både kommunen og de sammenlignelige kommuner. Formålet med tabellen er at give et indtryk af udviklingen i udgifterne til de enkelte forsørgelsesydelser. Tabellen bliver dermed et redskab, der kan bruges til at vurdere, hvilke områder der fremover med fordel kan ydes en ekstra indsats på. Tabel 5. Udvikling i udgifter til forsørgelse, millioner kroner (a) 2006 (b) Århus 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Sammenligningsgrundlag Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge 1.212,9 943,9 691,1-43,0-39,8 Kontanthjælp og starthjælp, match ,7 128,2 85,7-47,3-4,1 Kontanthjælp og starthjælp, match ,2 394,2 337,8-27,2-16,4 Introduktionsydelse 1,6 1,1 1,1-28,1-49,4 Revalidering inkl. forrevalidering 103,9 87,9 76,4-26,5-21,6 Sygedagpenge 301,6 318,9 358,1 18,8 26,6 Ledighedsydelse 67,6 67,1 61,9-8,5-2,3 Førtidspension 724,3 844,8 922,3 27,3 11,1 Udgifter i alt 3.038, , ,5-16,6-15,5 Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter til forsørgelse omfatter udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er ekskl. udgifter til løntilskud. Alle udgifterne er satsregulerede. Opgørelsen for a-dagpenge, kontant- og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af forsørgelsesydelsen. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. På grund af en finansieringsomlægning midt i 2006 i forbindelse med Ny Chance til alle kan man ikke umiddelbart sammenligne 2006 og Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikketilmeldte personer er placeret i match

17 Jobcentrets bemærkninger til figur 3 og tabel 5 Tabel 5 viser, at udviklingen i udgifterne til forsørgelse under ét har været særdeles positiv i Århus fra 2005 til 2007 med et fald på 16,6 %. Udviklingen i de sammenlignelige jobcentre under ét har været knap så god som i Århus. Jobcenter Århus/stat: Ligeledes viser tabel 5, at der for perioden har været et fald i udgifterne til A-dagpenge på i alt 43 %. Faldet for de sammenlignelige jobcentre har for samme periode været på 39,8 %. Tal fra jobindsats.dk vedr. offentlige udgifter pr. person i arbejdsstyrken viser, at det beløb hver person mellem 16 og 66 år bidrager med til forsørgelse af a-dagpengemodtagere er faldet fra godt kr. i 2006 til kr. i Jobcentret finder, at udviklingen er som forventet set i lyset af den markant faldende ledighed. Jobcenter Århus/kommune: Af figur 3 og tabel 5 fremgår det også, at de kommunale nettoudgifter til forsørgelse i Århus samlet set har været marginalt stigende fra 2005 til Fra 1,826 mia. kr. i 2005 til 1,843 mia. kr. i 2007, svarende til en stigning på ca. 1 %. Fra 2006 til 2007 alene er der tale om status quo. Vedr. kontanthjælp: Som tidligere nævnt har der de senere år været et stort fald i antallet af personer på kontanthjælp, hvilket også kan aflæses i de kommunale nettoudgifter på området. Århus kommune har oplevet et fald i udgifterne til kontanthjælp på hele 47,3 % fra 2005 til 2007 hvad angår personer med match 1-3 og et fald på 27,2 % hvad angår personer med match 4-5. De sammenlignelige kommuner har samlet set haft et fald i udgifterne svarende til hhv. 4,1 % og 16,4 % i perioden. I forhold til udgifter til revalidering har der i Århus været et fald i udgifterne på 26,5 % fra 2005 til De sammenlignelige kommuner under ét har oplevet et fald på 21,6 %. Vedr. revalidering: Tabellen viser et fald på 26,5 % fra 2005 til 2007 i udgifterne til revalidering og er en konsekvens af, at redskabet i faldende grad anvendes overfor jobcentrets målgrupper. Faldet i Århus er lidt større end resultatet for de sammenlignelige jobcentre. Vedr. førtidspension: Udgifterne til førtidspension er steget med 27,3 % i Århus. Som beskrevet tidligere er antallet af personer på førtidspension steget med 5,2 % fra 2005 til At udgifterne er steget væsentligt mere skyldes primært, at der som konsekvens af ændrede statsrefusionsregler ydes mindre refusion til nye førtidspensionister end til de der forlader systemet. De sammenlignelige kommuner har oplevet en stigning på 11,1 % i perioden. Som nævnt tidligere har to eksterne undersøgelser foretaget i 2007 fastslået at retsgrundlaget på området er i orden. Ligeledes er det tidligere nævnt at flere af forsørgelsesområderne til en vis grad skal ses i sammenhæng. Vedr. sygedagpenge: At det store fald i udgifterne til kontanthjælp ikke har betydet faldende udgifter samlet set skyldes også det øgede pres på sygedagpengeområdet. Således er de kommunale nettoudgifter til sygedagpenge steget med 18,8 % fra 2005 til 2007 med den største stigning fra 2006 til De sammenlignelige kommuner under ét har oplevet en stigning på hele 26,6 % i perioden. Problematikken med de stigende udgifter på området er derfor et landsdækkende fænomen. Et væsentligt element i sygedagpengeopfølgningen er samarbejdet mellem sagsbehandlerne, de praktiserende læger og a-kasserne. Det samarbejde arbejder Job- 17

18 centret på at optimere på flere måder. Dels er Jobcentret i gang med at udarbejde en samarbejdsaftale med en række a-kasser, som skal give et hurtigere flow i sygedagpengesagerne. Dels er jobcentret i 2008 gået i gang med det to årige projekt Helbred & arbejdsliv, som skal udvikle, afprøve og implementere metoder til at opnå et tæt og fleksibelt samarbejde mellem sagsbehandlere og praktiserende læger i Århus Vest og på sigt i hele kommunen. Strategi- og handleplan på sygedagpengeområdet: Århus Kommune har således en udfordring i forhold til at nedbringe antallet af lange sygedagpengesager, hvor risikoen for en senere tilkendelse af førtidspension er stor. På baggrund af stigningen i antallet af sygemeldte borgere har Århus Kommune styrket sygedagpengeområdet gennem udarbejdelse af en strategi- og handleplan, som indeholder en række initiativer. Som følge af et kraftigt fald i antal kontanthjælpsmodtagere er der foretaget en omfordeling af sagsbehandlerressourcer. Beskæftigelsesforvaltningen har således de seneste år tilført sygedagpengeområdet flere ressourcer på såvel sagsbehandlerniveau som på det ledelsesmæssige plan. Formålet hermed er dels at skabe bedre vilkår for arbejdet med sygemeldte borgere, dels at styrke ledelsen på området. Et andet væsentligt element i strategi- og handleplanen er arbejdet med LEAN. Siden 2006 har Århus Kommune arbejdet med LEAN på sygedagpengeområdet, herunder hvordan man kan tage ved lære af og udbrede bedste praksis med det formål at forenkle og effektivisere sagsgangene. I forlængelse heraf er der i strategi- og handleplanen fokuseret på en skærpet og ensartet arbejdsdeling i sygedagpengeafdelingerne. Med udgangspunkt i LEAN, er bedste praksis blandt sygedagpengeafdelingerne blevet identificeret og anvendt som organiseringsmodel for de øvrige afdelinger. Yderligere fokuserer strategi- og handleplanen på, at Århus Kommune har de rette tilbud til borgerne. Målet er løbende at have borgerens behov i centrum, så man kan tilvejebringe de helt rigtige ydelser. Et væsentligt element i at sikre det rigtige tilbud til den sygemeldte er, at sagsbehandlerne er bekendt med alle forvaltningens tilbud. Som led heri blev der 9. april 2008 afholdt aktørmesse, hvor sagsbehandlere på sygedagpengeområdet kunne orientere sig om de enkelte tilbud. Ligeledes sikres en løbende tilpasning mellem udbuddet af tilbud og borgernes behov via månedlige behovsanalyser baseret på de decentrale centres indmeldinger til jobcentret. 18

19 4. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Lange forløb på en offentlig forsørgelsesydelse er forbundet med problemer på flere måder: For den, der modtager offentlig forsørgelse, betyder et langt forløb øget risiko for social marginalisering. For stat og kommune betyder lange forløb store udgifter til forsørgelse og aktivering. Besparelsespotentialet viser, hvor meget stat og kommune kan spare ved at afkorte varigheden af forløbene. Af figur 4 fremgår, hvor lange forløbene i gennemsnit er for de enkelte ydelser, målt i uger. Varigheden er opgjort for de forløb, der er afsluttet i kalenderåret. Formålet med figuren er at vise, om modtagere af offentlig forsørgelse i kommunens geografiske område har korte eller lange forløb sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner. Figuren kan således give anledning til at vurdere, om kommunen fremover skal yde en ekstra indsats for at afkorte varigheden af forløb, hvor forløbsvarigheden overstiger gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner. Figur 4. Gennemsnitlig varighed af afsluttede forløb, Anm.: Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden af sygedagpengeforløb er inkl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Boks 1. Mere information om forløbsvarigheden på de enkelte ydelser I bilagstabel B1 findes mere information om varigheden af forløb på de enkelte ydelser. Her kan man se andelen af forløb i året fordelt på varighed i kommunen. Desuden kan man sammenligne forløbsvarigheden med gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner. 19

20 Tabel 6 viser, hvorvidt stat og kommune potentielt kan spare på udgifterne til forsørgelse. Besparelsespotentialet er opgjort som den potentielle besparelse på forsørgelsesydelser, som kommunen og staten kan opnå, hvis varigheden af forløb kommer på niveau med gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner. I tabellen er besparelsespotentialet opgjort i mio. kr. Det fremgår desuden, hvor mange procent den potentielle besparelse udgør af statens og kommunens samlede udgifter til forsørgelse. Formålet med tabellen er at belyse, hvor meget det er muligt at spare på de enkelte forsørgelsesydelser ved at gennemføre en målrettet indsats for at afkorte forløbsvarigheden. Tabel 6. Besparelse hvis der opnås en varighed som gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner, Potentiel besparelse Mio. kr. Pct. af udgifterne A-dagpenge -27,9 - Kontanthjælp og starthjælp, match ,1 - Kontanthjælp og starthjælp, match ,8 7,1 Introduktionsydelse -0,1 - Revalidering, inkl. forrevalidering -12,4 - Sygedagpenge 23,3 6,5 Ledighedsydelse -10,8 - Budgetændring i alt -12,2 - Amn.: Besparelsespotentialet er opgjort som sparet udgift til forsørgelse efter statslig refusion af kontant- /starthjælp, sygedagpenge og revaliderings-/ledighedsydelse. Forsørgelsesudgiften er ekskl. udgift til løntilskud. Ved et negativt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene kortere end for sammenligningsgrundlaget og ved et positivt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene længere end sammenligningsgrundlaget. Negativt besparelsespotentiale som pct. af udgifterne vises som en bindestreg. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden for sygedagpengeforløb er ekskl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Jobcentrets bemærkninger til figur 4 og tabel 6 Det skal indledningsvis bemærkes at opgørelsesmetoden for besparelsespotentialet kan give et misvisende billede af indsatsen i jobcentrene. Således måles der alene på varigheden af de afsluttede forløb. Det medfører, at jobcentrene ikke belønnes for at få afsluttet de længerevarende kontanthjælps- og sygedagpengesager men hvor der i stedet bør fokuseres på at få nedbragt de korte sager, hvis resultaterne i forhold til besparelsespotentialet skal optimeres. KL har rejst denne problemstilling over for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Tabel 6 viser, at der for de statslige og de kommunale målgrupper under ét i Jobcenter Århus er et negativt besparelsespotentiale på 12,2 mio. kr. Dvs. at Århus har et mindre forbrug sammenlignet med de sammenlignelige jobcentre i forhold til udgifter til forsørgelse. Jobcenter Århus/stat: Figur 4 viser, at den gennemsnitlige varighed af de afsluttede aktiveringsforløb for ledige a-dagpengemodtagere i 2006 var på 13,7 uger og i 2007 på 12,3 uger. Af tabel B1 fremgår det, at de tilsvarende varigheder for forløb i de sammenlignelige kommuner var på hhv. 13,7 uger og på 12,8 uger. Jf. figur 5 er aktiveringsgraden for de forsikrede ledige dog faldet fra 2006 til 2007 med 3,2 % point. Aktiveringsgraden, rettidigheden og redskabssammensætningen vil være et fokusområde for Jobcenter Århus/stat. Af tabel 6 fremgår det, at der ikke i forhold til varigheden af forløb umiddelbart er et besparelsespotentiale i Århus set i forhold til de sammenlignelige jobcentre. Det 20

21 fremgår dog af tabel 6, at der er et besparelsespotentiale i forhold til sygedagpengeområdet på i alt 23,3 mio. kr. (på grundlag af varigheden af de afsluttede sygedagpengeforløb i 2007 set i forhold til de sammenligelige kommuner). Jobcenter Århus/stat vil som led i et allerede iværksat samarbejdsprojekt inden for sygedagpengeområdet afdække, hvor høj en andel af sygedagpengemodtagerne, der kommer fra ledighed (forsikrede ledige), og hvilke initiativer, der i givet fald kan tages for at minimere denne andel via et tættere samarbejde med Århus Kommune tidligt i forløbene. Jobcenter Århus/kommune: Det fremgår ligeledes af figur 4 og tabel 6 samt bilagstabel B1, at den gennemsnitlige varighed hvad angår de fleste ydelser i forhold til de kommunale målgrupper ligger under sammenligningsgrundlaget. Det drejer som om kontanthjælpsmodtagere i match 1-3, modtagere af introduktionsydelse, personer under revalidering samt personer på ledighedsydelse. Da varigheden for kontanthjælpsmodtagere i match 4-5 samt personer på sygedagpenge er længere end for de sammenlignelige kommuner under ét, betyder det, at der vurderes at være et besparelsespotentiale på hhv. 23,8 mio. kr. og 23,3 mio. kr. Der skal således ske en mere målrettet indsats mod at nedbringe varigheden af den tid, de svage kontanthjælpsmodtagere modtager kontanthjælp. Jobcentret er i gang med at udbygge det tætte og målrettede samarbejde med virksomhederne i forhold til optræning og praktikker mhp. at få de svage ledige i selvforsørgelse endnu hurtigere, end det var tilfældet i Et væsentligt element i den mere målrettede indsats er en tværfaglig kompetenceafklaring, hvor hhv. social-, sundheds- og vejledningsfaglige medarbejdere i fællesskab bistår borgeren. Dermed opnås forløb, som er tydeligt målrettet mod job samtidig med, at de tager hånd om de fysiske og psykiske problemstillinger, der typisk er i disse sager. Varigheden af sygedagpengeforløbene skal bl.a. nedbringes ved en målrettet indsats, jf. den førnævnte strategi- og handleplan på sygedagpengeområdet, der skal bidrage til at bremse den negative udvikling. 21

22 5. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Figur 5 viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser således aktiveringsgraden for personer på dagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Endvidere viser figuren aktiveringsgraden i forhold til det foregående år. Formålet med figuren er at bidrage til en vurdering af, om nogle ydelsesgrupper bør aktiveres mere fremover. Figur 5. Aktiveringsomfang. Aktiveringsgrader fordelt på ydelsesgrupper. Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. 22

23 I figur 6 er aktiveringsgraden fordelt på alder, herkomst og varighed af periode på offentlig forsørgelse for personer på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse under ét. Formålet med figuren er at vise, i hvilket omfang visse målgrupper aktiveres. Endvidere viser figuren aktiveringsgraden i forhold til det foregående år. Figuren kan bidrage til en vurdering af, om nogle tværgående målgrupper bør aktiveres mere fremover. Figur 6. Aktiveringsomfang. Aktiveringsgrader fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. De langvarigt forsørgede har været på offentlig forsørgelse i 80 pct. af tiden i tre på hinanden efterfølgende år. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. Boks 2. Mere information om aktiveringsomfanget i kommunen I resultatrevisionens bilagstabel B2 findes der mere information om kommunens aktiveringsomfang. Her kan man se udviklingen i aktiveringsgraden og antallet af ledige gennem de sidste tre år i kommunen. Jobcentrets bemærkninger til figur 5 og 6: Jobcenter Århus/stat: Aktiveringsomfanget for ledige dagpengemodtagere er faldet fra med i alt 3,2 % point. Af figur 6 fremgår det, at faldet i aktiveringsomfang har været mest markant for unge under 30 år og for ledige med anden etnisk baggrund. For at afdække årsagerne til faldet i aktiveringsomfanget vil følgende elementer indgå i overvejelserne: Er en del af baggrunden for faldet i aktiveringsomfanget, at de ledige går hurtigere i job? Ledige med mange til- og afmeldinger og delvist ledige tæller med opgørelsen hvor meget fylder disse? Redskabsanvendelsen skal prioriteres anderledes løntilskud prioriteres forud for uddannelse, i de tilfælde hvor dette er velbegrundet. Jobcenter Århus/kommune: Figur 5 og 6 og bilag B2 bygger udelukkende på bruttotal, dvs. at der ikke er korrigeret for de kontanthjælpsmodtagere, der er fritaget pga. sygdom, barsel mv., jf. 23