rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Varde, Vejen Periode: 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Varde, Vejen Periode: 2007"

Transkript

1 Område: Næstved Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Varde, Vejen Periode: 2007 Resultatrevision Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet styrkes fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen er et nyt styringsredskab, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats for henholdsvis den statslige og den kommunale del af jobcentret. Resultatrevisionen viser resultater for forskellige ydelsesgrupper (modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge etc.) og viser udviklingen for antal berørte personer, udbetalte ydelser, forløbsvarighed mv. Udover at give et overblik over indsatsen giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at sammenligne sig med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Ved at vise udviklingen i indsatsen over tid og indsatsen sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre gør resultatrevisionen kommunen og staten opmærksom på eventuelle faresignaler i beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Da jobcentrets indsats sammenlignes med den gennemsnitlige indsats blandt de sammenlignelige jobcentre, kan resultatrevisionen anvise områder, hvor jobcentret med fordel kan sætte ind fremover for at opnå en mere effektiv indsats. Resultatrevisionen giver derudover et billede af de potentielle besparelser, som jobcentret kan opnå, hvis varigheden af forløb på offentlige forsørgelsesydelser afkortes. Resultatrevisionen er et redskab, der kan styrke planlægningen og budgetteringen af kommunens og statens beskæftigelsesindsats. Den kan således anvendes, når der skal lægges budgetter og planer for det næste års beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser, hvor udgifterne er steget og faldet, hvilket giver et fingerpeg om områder, hvor der kan opnås en økonomisk gevinst ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen giver arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i den statslige og kommunale del af jobcentret. Endelig giver resultatrevisionen alle parter et fælles udgangspunkt for en dialog: Arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen kan bruge rapporten som fælles referenceramme i forhold til beskæftigelsesindsatsen. For at understøtte udarbejdelsen af resultatrevisionen, har Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet en fast skabelon for resultatrevision på Tabeller og figurer i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen bliver dannet automatisk 1

2 via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre. Resultatrevisionen skal indeholde en vurdering af, om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Til brug for denne vurdering kan man benytte sig af Tal og fortolkning på der giver mere detaljerede oplysninger om indikatorerne i resultatrevisionen. Resultatrevisionen opgøres én gang om året, men på kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats i form af statusrapporter. Statusrapporterne viser resultater af jobcentrets indsats for det seneste år til dato (fra udtræksårets begyndelse til den sidst opgjorte måned for det udtrukne år) og det seneste rullende år (de seneste fire opgjorte kvartaler). På den måde stilles data automatisk til rådighed for jobcentret, som dermed løbende kan følge udviklingen. 2

3 Resultatrevision for Næstved Ministerens mål Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden...25 Bilag 3

4 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene er, at: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt 2. Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen overfor de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de delmål, der er for indsatsen i forbindelse med "En ny chance til alle. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Arbejdskraftreserven Figur 1 viser den månedlige udvikling i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed i jobcentret. Formålet med figuren er at belyse om arbejdskraftreserven falder i overensstemmelse med ministerens 1. mål. Figur 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed, indekseret (Dec. 06 = 100). * S.G. er en forkortelse af sammenligningsgrundlag. Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. 4

5 Tabel 1 nedenfor uddyber figur 1. Tabellen viser udviklingen i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed fra december 2006 til december Formålet med tabel 1 er at vise de absolutte værdier og udviklingen af antallet af personer i arbejdskraftreserven. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed. Næstved Sammenligningsgrundlag Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge ,3-43,5 Kontanthjælp og starthjælp, match ,7-31,2 Personer i alt ,5-39,1 Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. En ledighedsperiode på 13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, som udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kortere periode i forbindelse med jobskift. Der har samlet set været en positiv udvikling i arbejdskraftreserven inden for det seneste år og denne er således reduceret med 26,5 pct. Næstved har således opfyldt Ministerens mål om nedbringelse af arbejdskraftreserven. Særligt er det lykkedes at nedbringe antallet af a-dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven (38,3 pct.), mens faldet i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere har været mere beskedent (9,7 pct.). Arbejdskraftreserven i Næstved er i december 2007 opgjort til 751 personer, hvoraf 371 er a-dagpengemodtagere og 380 er kontant- og starthjælpsmodtagere. I forhold til sammenligningsgrundlaget har Næstved haft en mindre positiv udvikling fra 2006 til 2007 for både a-dagpenge- men i særdeleshed kontant- og starthjælpsmodtagere. Sammenligningsgrundlaget har således reduceret arbejdskraftreserven med 5,2 procentpoint mere for a-dagpengemodtagere og 21,5 procentpoint mere for kontant- og starthjælpsmodtagere. Af figur 1 fremgår det, at der var en meget voldsom stigning (knap 20 pct.) i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i Næstved Kommune fra marts til april Det er netop denne stigning, der gør, at Næstved ikke har oplevet så markant et fald i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven. Siden april har udviklingen således fulgt samme kurve som sammenligningsgrundlaget. Årsagen til ovennævnte stigning skal findes i to forhold. 1) Jobcenter Næstved var i voldsom grad fusionsramt på personalesiden fra marts til juli måned 2007 med mange langtidssygemeldte medarbejdere, hvilket medførte et stort produktionstab. 2) Det vurderes ligeledes, at der i denne periode er blevet forbedret datadisciplin (i takt med at it-understøttelsen er blevet bedre), hvilket har medført registrering af en stor mængde nye sager, herunder efterslæb tilbage fra tiden inden fusionen. Ved analyse af de persongrupper, der indgår i arbejdskraftreserven, fremgår det, at Næstved har en særlig stor udfordring i fht. unge kontant- og starthjælpsmodtagere, herunder især kvinder, som er overrepræsenteret. Også blandt a-dagpengemodtagerne i arbejdskraftreserven er kvinder markant overrepræsenteret. Jobcentret har fokus på dette problem og følger udviklingen tæt. 1 1 Det skal bemærkes, at udviklingen i de sidste måneder af 2007 og de første måneder af 2008 har betydet, at billedet er ændret noget. Mange kvinder, såvel modtagere af a- dagpenge som kontant- og starthjælp, er kommet ud på arbejdsmarkedet, mens 5

6 Jobcentret har iværksat en række tiltag, der forventes at have en positiv effekt på bl.a. arbejdskraftreserven fremadrettet: - Fremrykket indsats for a-dagpengemodtagere - Straksaktivering af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere - Projekter rettet mod delmålgrupper, herunder flere projekter særligt rettet mod unge under 30 år, kvinder mellem 25 og 39 år samt personer med anden etnisk herkomst end dansk. Der er behov for en intensiveret indsats for at nedbringe arbejdskraftreserven, ikke mindst i fht. kontant- og starthjælpsmodtagere. Med den lave ledighed er udfordringerne store, og der arbejdes målrettet med de personer, der af forskellige årsager er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Det vurderes at være påkrævet at anlægge en ny strategi, der i højere grad tager udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft, således at de ledige i højere grad målrettes og opkvalificeres i forhold til behovet. Derudover vil Jobcentret fremadrettet gøre en øget indsats for at ny-ledige bliver vendt i døren. Ny Chance til alle Målgruppen for Ny chance til alle er kontant- og starthjælpsmodtager, der har været passive i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Målet er, at 25 pct. af målgruppen har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse Målet er, at målgruppen har en selvforsørgelsesgrad på 15 pct. Målet er, at målgruppen opnår en aktiveringsgrad på 40 pct. Tabel 2a viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Tabel 2a. Ny Chance til alle. Andel af målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU godkendt uddannelse, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 20,2 21,5 21,5 21,3 Antal personer Total Anm.: Procentandelen viser andelen af målgruppen, der forsørger sig selv, dvs. som på opgørelsestidspunktet enten er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse uden samtidig at modtage kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Udover andelen fremgår også de absolutte tal. Dvs. antallet af personer i målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse. Tillige vises målgruppens samlede størrelse (total) på opgørelsestidspunktet. Resultatet baseres på en opgørelse af målgruppen i den sidste uge i hvert kvartal. Tabel 2b viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit forsørger sig selv. Tabel 2b. Ny Chance til alle. Andel af tiden, hvor målgruppen i gennemsnit er selvforsørgende, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 13,4 16,6 17,4 18,8 Antal uger i selvforsørgelse Total udviklingen blandt mændene ikke har været tilsvarende positiv. Dette betyder, at forholdet mellem mænd og kvinder i arbejdskraftreserven ultimo februar 2008 er mere ligeligt. 6

7 Anm.: Procentandelen viser andelen af tid (opgjort i uger), hvor målgruppen er selvforsørgende. De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i selvforsørgelse og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. Tabel 2c viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit er aktiveret. Tabel 2c. Ny Chance til alle. Andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor målgruppen i gennemsnit er aktiveret, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 20,4 25,2 24,5 23,5 Antal uger i aktivering Total Anm.: Tallene viser den andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor personerne i målgruppen i gennemsnit er i aktivitet (aktiveringsgrad). De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i aktivering og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. 7

8 Næstved er nået langt i indfrielsen af Ny Chance-målene, og ligger over gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre for mål 1 og 2 og på niveau med gennemsnittet for mål 3. Det skal dog bemærkes, at udviklingen i løbet af året har været mindre positiv i Næstved end for sammenligningsgrundlaget. I 1. kvartal 2007 lå Næstved meget markant over gennemsnittet, mens forskellen i 4. kvartal 2007 var væsentlig mindre (tal fra Jobindsats). Mål 1 I 4. kvartal 2007 var 21,3 pct. af målgruppen selvforsørgende, i fleksjob eller i en SU godkendt uddannelse. I forhold til opfyldelsen af målet på 25 pct., mangler Næstved således 3,7 procentpoint. Udviklingen i Næstved har dog stået stille siden 2. kvartal 2007, og der er behov for en markant øget indsats for at nå målet. Mål 2 Næstved nåede allerede mål 2 om selvforsørgelse 15 pct. af tiden i 2. kvartal 2007 og den positive udvikling er blevet fastholdt. I perioden fra Ny Chances start 1. juli 2006 og frem til 4. kvartal 2007 har gruppen således været selvforsørgende i 18,8 pct. af tiden. Mål 3 I perioden fra Ny Chances start og frem til 4. kvartal 2007 har målgruppen gennemsnitligt været aktiveret i 23,5 pct. af tiden. Der mangler altså 16,5 procentpoint for at nå målet om aktivering 40% af tiden. Ligesom det er tilfældet for mål 1 har der ikke været nogen progression i opnåelsen af målet siden 2. kvartal I 2. kvartal 2007 lå Næstved markant over sammenligningsgrundlagets aktiveringsgrad, men på grund af stagnationen i udviklingen i Næstved kombineret med en generel positiv udvikling for sammenligningsgrundlaget ligger Næstved pr. 4. kvartal 2007 på niveau med gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Det skal bemærkes, at samtlige sager er gennemgået grundigt, og at bunken således er blevet vendt, hvilket var en del af formålet med igangsættelsen af Ny Chance. Den resterende gruppe borgere i Ny chance i Næstved har for hovedpartens vedkommende meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og det vil kræve en ekstra og særligt tilrettelagt indsats at få denne gruppe i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Der er derfor etableret to afklaringsforløb netop med fokus på de borgere, der kræver særlig og tæt opfølgning. Disse forløb forventes at medvirke direkte til en forbedring af resultatet i mål 3, og indirekte til en positiv udvikling for mål 1 og 2. Den særlige bevilling til Ny Chance ophører pr. 1. juli Jobcentret vil dog fortsat have fokus på målgruppen og ønsker at videreføre de gode resultater. Der vil i den nærmeste fremtid blive udarbejdet en strategi for, hvordan indsatsen skal varetages efter 1. juli

9 Unge-målet Tabel 3 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år fra december 2006 til december Formålet med tabellen er at belyse omfanget af a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Tabel 3. Udvikling af antallet af unge under 30 år. Antal fuldtidspersoner. Næstved Sammenligningsgrundlag Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge ,2-34,5 Kontanthjælp og starthjælp, match ,2-13,9 Kontanthjælp og starthjælp, match ,8 2,1 Personer i alt ,6-13,6 Anm.: En person tæller med som berørt, hvis personen har modtaget ydelse i mindst 1 uge i perioden. Antallet af helårspersoner er beregnet ud fra det samlede antal uger på ydelsen. Det skal bemærkes, at modtagere af introduktionsydelse ikke matchkategoriseres. I tabellen er de inkluderet i kontanthjælp og starthjælp, match 4-5. Det fremgår af tabel 3, at det samlede antal unge ledige (inkl. aktivering) er blevet nedbragt med 1,6 pct. fra december 2006 til december Mens der har været et fald på 19,2 pct. i antallet af unge a-dagpengemodtagere har der været en stigning i antallet af både arbejdsmarkedsparate (4,2 pct.) og ikke arbejdsmarkedsparate (11,8 pct.) kontant- og starthjælpsmodtagere. Udviklingen i antallet af unge på de forskellige ydelsesgrupper har været mindre gunstig for Næstved end for sammenligningsgrundlaget, hvor der har været et gennemsnitligt fald på 13,6 pct. En del af forklaringen på den mindre positive udvikling i Næstved, skal findes i det forhold, at Næstved har oplevet en markant stigning i antallet af både a-dagpenge og især kontanthjælpsmodtagere i perioden december 2006 til april Det er en generel tendens for jobcentrene i sammenligningsgrundlaget, at ungeledigheden er steget i starten af perioden, men stigningen for Næstved har både været væsentlig større antalsmæssigt og strakt sig over en længere periode. Ved analyse af de unge ledige, har en række målgrupper vist sig overrepræsenteret. Således er der markant flere kvinder end mænd i alle ydelsesgrupper. Ligeledes er personer med anden etnisk herkomst end dansk overrepræsenteret, og her udgør kvinderne en markant større andel end mændene (kilde: Jobindsats). Der er behov for en særlig indsats for at få bragt disse grupper tættere på arbejdsmarkedet. Yderligere består en stor udfordring i at få højnet uddannelsesniveauet for unge-gruppen, hvor omkring halvdelen har grundskolen som højest fuldførte uddannelse (kilde: Jobindsats og Danmarks Statistik). Jobcentret har iværksat en række tiltag, der skal medvirke til at nedbringe antallet af unge ledige, enten via beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller uddannelse. Alle indsatser tager udgangspunkt i en overordnet strategi om at sikre en systematisk og struktureret fremrykket indsats samt tæt opfølgning. - Alle unge kontant-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere uden uddannelse visiteres til særlige projekter mhp. udarbejdelse af uddannelsesplan. Øvrige visiteres til straksaktivering. - Særlige forløb for delmålgrupper. Bl.a. vejlednings- og afklaringsforløb for unge uden uddannelse samt brug af mentorordning. Jobcentret vil fremadrettet fortsat have stort fokus på nedbringelse af ungeledigheden gennem anvendelse af en mere målgruppespecifik fremrykket indsats og opfølgning. Derudover vil Jobcentret gøre en øget indsats for at ny-ledige unge bliver vendt i døren. 9

10 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår af figur 2, hvor stor en del af arbejdsstyrken i jobcentrets geografiske område, der har været på offentlige forsørgelsesydelser de seneste tre år. Figuren giver et overordnet billede af udviklingen i den beskæftigelsespolitiske udfordring for jobcentret. Formålet er at vise, hvordan jobcentrets andel af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser har udviklet sig i forhold til gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Figur 2. Andel af arbejdsstyrken i jobcentrets område, der er på offentlige forsørgelsesydelser. Anm.: Andelen er opgjort som pct. af de årige i jobcentrets geografiske område, der modtager a- dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. 10

11 Tabel 4 nedenfor uddyber figur 2. Tabellen viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser de seneste tre år. Samtidig kan man se ændringen i pct. i antallet af fuldtidspersoner i perioden. Endelig er ændringen i gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre også opgjort. Formålet med tabellen er, at det skal fungere som et redskab til at vurdere, om der er særlige grupper, man fremover bør sætte ind over for. Tabel 4. Antal fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper. Næstved Sammenligningsgrundlag 2005 (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge ,1-50,8 Kontanthjælp og starthjælp, match ,3-32,4 Kontanthjælp og starthjælp, match ,7-19,5 Introduktionsydelse ,9-50,4 Revalidering inkl. forrevalidering ,4-13,4 Sygedagpenge uger ,2-4,4 - Over 4 uger ,2 20,2 Ledighedsydelse ,3 12,8 Fleksjob ,5 38,2 Førtidspension ,7-4,7 Personer i alt ,9-11,6 Anm.: Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. I forhold til 2005 er der i 2007 samlet set blevet 1358 færre fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser i Næstved Kommune. Det er et fald på 12,9 pct. Reduktionen skyldes primært, at der er blevet langt færre a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, forrevalidender og førtidspensionister. Kun for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, revalidender og forrevalidender er reduktionen større end sammenligningsgrundlaget. Den positive udvikling modvirkes i nogen grad af, at antallet er øget for andre ydelsesmodtagere, herunder sygedagpengemodtagere over 4 uger, modtagere af ledighedsydelse og borgere i fleksjob. Jobcenteret skønner, at udviklingen for to af de tre ydelsesgrupper giver grund til overvejelser om, hvorvidt og hvordan indsatsen kan forbedres. Der er blevet 29,2 pct. flere sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) over 4 uger og 19,3 pct. flere fuldtidspersoner på ledighedsydelse, hvilket er en relativ stor stigning i forhold til sammenligningsgrundlaget, som har haft stigninger på 20,2 pct. for sygedagpengemodtagere over 4 uger og en stigning på knap 13 pct. i antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Antal fuldtidspersoner på a-dagpenge er faldet med 45,1 pct. fra 2005 til 2007 (986 fuldtidspersoner), hvilket er ca. 5,7 pct. point mindre end faldet i antal fuldtidspersoner for sammenligningsgrundlaget (ca. 123 fuldtidspersoner). 11

12 Faldet i arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere udgør 21,7 pct. fra 2005 til Udviklingen i Næstved har været mindre positiv end blandt sammenligningsgrundlaget, som har haft et fald på 32,4 pct. Til gengæld har Næstved haft et større fald end sammenligningsgrundlaget i antal ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. En del af forklaringen på den mindre positive udvikling i forhold til arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal formentlig findes i det forhold, at Jobcenter Næstved generelt matcher højere end niveauet for andre jobcentre. I Næstved er der således en større andel af kontanthjælpsmodtagere i match 1-3 end der er blandt sammenligningsgrundlaget (kilde: Jobindsats). I indsatsen er fokus rettet mod arbejdsmarkedet og på at få bragt de ledige tættere på arbejdsmarkedet og dermed matchet op. Alle ledige bliver ved henvendelse i Jobbutikken, som udgangspunkt placeret i match gruppe 1. Der er dog en risiko for, at enkelte af disse ikke bliver korrekt nedmatchet efterfølgende, hvilket Jobcenteret er opmærksom på. Antallet af revalidender og forrevalidender er faldet med 47,4 pct. (189 fuldtidspersoner), hvilket er en reduktion på 34 pct.point mere end sammenligningsgrundlaget. I denne meget markante nedgang skal formentlig findes en del af forklaringen på den store stigning i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge, idet færre sygedagpengemodtagere er blevet visiteret til revalideringsforløb. Det skal derfor undersøges nærmere, hvad årsagen er til nedgangen i antallet af revalidender og forrevalidender. Næstved har i 2007 generelt haft en højere gennemsnitlig varighed i uger, for afsluttede forløb, end sammenligningsgrundlaget (SLG), jfr. Bilagstabel B1, herunder på områderne: *a-dagpenge har Næstved en gnsn. varighed på 10,3 uger mod 8,6 uger for SLG. *kontanthjælpsområdet, match 1-3 har Næstved en gnsn. varighed på 29,7 uger mod 24,1 uger for SLG. *kontanthjælpsområdet, match 4-5 har Næstved en gnsn. varighed på 71,5 uger mod 64,3 uger for SLG. *revalidering er den gnsnt. varighed på 99,2 uger mod 74,1 uger for SLG. *sygedagpengeområdet har Næstved en gnsn. varighed på 6,5 uger mod 6,3 uger for SLG *ledighedsydelse har Næstved en gnsn. varighed på 29,1 uger mod 22,6 uger for SLG. Af Bilagstabel B1 fremgår det endvidere, at Næstved på stort set alle ydelsesområder (undtagen sygedagpenge), har haft en lavere andel af forløb, der afsluttes inden for de første 6 måneder end sammenligningsgrundlaget. Der er derfor behov for at se nærmere på, hvad der kan gøres for at en større andel af forløbene afsluttes hurtigere. Jobcenteret har iværksat eller er ved at iværksætte en række tiltag, der forventes at have en positiv effekt på bl.a. udviklingen i antal fuldtidspersoner og varigheden på de respektive ydelsesgrupper: - Fremrykket indsats for a-dagpengemodtagere. - Straksaktivering af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. - Deltagelse i projekt Alle i gang indeholdende et intensiveret aktiverings- og kontaktforløb for kontanthjælpsmodtagere over 29 år med en ledighedsanciennitet på 26 uger eller mere. 12

13 3. Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser Figur 3 viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse i jobcentrets område. Formålet er at vise, om udviklingen i jobcentrets forsørgelsesudgifter adskiller sig fra udviklingen for gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Netop disse udgifter kan være interessante, da de udgør størstedelen af de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til beskæftigelsesindsatsen. Figur 3. Udvikling i udgifter til forsørgelse, indekseret (2005 =100). Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter udgøres af udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er eksklusiv udgifter til løntilskud. Nettoudgifter er satsregulerede. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. 13

14 I tabel 5 nedenfor bliver oplysningerne fra figur 3 uddybet. Tabellen viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse gennem de seneste tre år. Af tabellen fremgår også den procentmæssige ændring i udgifterne til offentlig forsørgelse fra første til tredje periode for både jobcentret og de sammenlignelige jobcentre. Formålet med tabellen er at give et indtryk af udviklingen i udgifterne til de enkelte forsørgelsesydelser. Tabellen bliver dermed et redskab, der kan bruges til at vurdere, hvilke områder der fremover med fordel kan ydes en ekstra indsats på. Tabel 5. Udvikling i udgifter til forsørgelse, millioner kroner (a) 2006 (b) Næstved 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Sammenligningsgrundlag Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge 236,0 168,8 129,6-45,1-52,6 Kontanthjælp og starthjælp, match ,4 47,0 40,8-23,6-27,5 Kontanthjælp og starthjælp, match ,0 43,1 44,5-20,5-21,1 Introduktionsydelse 1,2 0,8 0,4-64,9-49,1 Revalidering inkl. forrevalidering 21,5 15,9 11,8-45,4-11,1 Sygedagpenge 76,2 82,9 109,6 43,9 26,7 Ledighedsydelse 14,6 15,2 17,6 20,9 12,9 Førtidspension 215,8 228,6 240,1 11,3 13,2 Udgifter i alt 674,6 602,3 594,5-11,9-15,3 Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter til forsørgelse omfatter udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er ekskl. udgifter til løntilskud. Alle udgifterne er satsregulerede. Opgørelsen for a-dagpenge, kontant- og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af forsørgelsesydelsen. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. På grund af en finansieringsomlægning midt i 2006 i forbindelse med ny chance til alle kan man ikke umiddelbart sammenligne 2006 og Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikkematchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. De samlede forsørgelsesudgifter i Næstved Kommune er faldet med 11,9 pct. fra 2005 til 2007, svarende til 80,1 mio. kr. Det tilsvarende fald for sammenligningsgrundlaget udgør 15,3 pct.. Såfremt Næstved havde haft et fald i udgifter, svarende til det procentvise fald for sammenligningsgrundlaget, ville faldet have været på ca. 103 mio. kr. eller et fald på yderligere 23 mio. kr. Forskellen i udviklingen i udgiftsniveau på a-dagpenge mellem Næstved og sammenligningsgrundlaget, er som det fremgår af figur 3, forøget, idet der i Næstved ikke har været den samme positive udvikling (reduktion) i udgifterne til a-dagpenge, som gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Forskellen i udviklingen i udgiftsniveau på de kommunale ydelser, hvor Næstved primo 2007 lå under niveauet for sammenligningsgrundlaget, er blevet udjævnet i løbet af 2007, hvor Næstved Kommunes udgifter er steget mere end sammenligningsgrundlaget. Faldet i forsørgelsesudgifter skyldes primært et fald i udgifterne til a-dagpenge på 45,1 pct. (106 mio. kr.), et fald i kontanthjælpsydelser på 22 pct. (24 mio. kr.), samt et fald i revaliderings- og forrevalideringsydelser på 45,4 pct. (9,7 mio. kr.) alle områder fra 2005 til Reduktionen er i alle tilfældene, med undtagelse af revaliderings- og forrevalideringsydelser, mindre end reduktionen for sammenligningsgrundlaget. 14

15 Den positive udvikling modvirkes i nogen grad af en markant stigning i forsørgelsesudgifterne på områderne sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension. Stigningen i sygedagpengeudgifterne er på 43,9 pct., svarende til 33 mio. kr. fra 2005 til Den tilsvarende stigning for sammenligningsgrundlaget udgør kun 26,7 pct.. Udgifterne til ledighedsydelse er steget med 20,9 pct., svarende til 3 mio. kr., mens sammenligningsgrundlaget har haft en stigning på 13,2 pct.. Endelig er udgifterne til førtidspensioner steget med 11,3 pct., svarende til 24,3 mio. kr. og den tilsvarende stigning for sammenligningsgrundlaget udgør på dette område 13,2 pct. I november 2007 blev etableret en særlig task-force på sygedagpengeområdet. Taskforcens primære mål var at reducere antallet af sygedagpengesager med en varighed på over 52 uger (som er rene kommunale udgifter uden statsrefusion). I projektets første tre måneder (frem til uge ) er det lykkedes at reducere antallet af sager over 52 ugers varighed med 16 pct. (42 sager). Udviklingen i såvel antallet af nye borgere på sygedagpenge som kommunens udgifter hertil er fortsat stigende, og der er behov for en yderligere indsats på området. Der er derfor taget initiativer til særlige foranstaltninger inden for tre hovedområder, som forventes medvirke til at nedbringe antallet af og varigheden for sygedagpengesager samt kommunens udgifter hertil: - sygedagpengeforløb over 52 uger - sygedagpengeforløb mellem 26 og 52 uger - Næstved Kommune som kommunens største arbejdsgiver. 15

16 4. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Lange forløb på en offentlig forsørgelsesydelse er forbundet med problemer på flere måder: For den, der modtager offentlig forsørgelse, betyder et langt forløb øget risiko for social marginalisering. For stat og kommune betyder lange forløb store udgifter til forsørgelse og aktivering. Besparelsespotentialet viser, hvor meget stat og kommune kan spare ved at afkorte varigheden af forløbene. Af figur 4 fremgår, hvor lange forløbene i gennemsnit er for de enkelte ydelser, målt i uger. Varigheden er opgjort for de forløb, der er afsluttet i kalenderåret. Formålet med figuren er at vise, om modtagere af offentlig forsørgelse i jobcentrets geografiske område har korte eller lange forløb sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Figuren kan således give anledning til at vurdere, om jobcentret fremover skal yde en ekstra indsats for at afkorte varigheden af forløb, hvor forløbsvarigheden overstiger gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Figur 4. Gennemsnitlig varighed af afsluttede forløb, Anm.: Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden af sygedagpengeforløb er inkl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Boks 1. Mere information om forløbsvarigheden på de enkelte ydelser I bilagstabel B1 findes mere information om varigheden af forløb på de enkelte ydelser. Her kan man se andelen af forløb i året fordelt på varighed i jobcentret. Desuden kan man sammenligne forløbsvarigheden med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. 16

17 Tabel 6 viser, hvorvidt stat og kommune potentielt kan spare på udgifterne til forsørgelse. Besparelsespotentialet er opgjort som den potentielle besparelse på forsørgelsesydelser, som kommunen og staten kan opnå, hvis varigheden af forløb kommer på niveau med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. I tabellen er besparelsespotentialet opgjort i mio. kr. Det fremgår desuden, hvor mange procent den potentielle besparelse udgør af statens og kommunens samlede udgifter til forsørgelse. Formålet med tabellen er at belyse, hvor meget det er muligt at spare på de enkelte forsørgelsesydelser ved at gennemføre en målrettet indsats for at afkorte forløbsvarigheden. Tabel 6. Besparelse hvis der opnås en varighed som gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre, Potentiel besparelse Mio. kr. Pct. af udgifterne A-dagpenge 21,5 16,6 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 7,6 18,6 Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 4,5 10,0 Introduktionsydelse 0,0 2,6 Revalidering, inkl. forrevalidering 3,0 25,4 Sygedagpenge -3,3 - Ledighedsydelse 3,9 22,2 Budgetændring i alt 37,1 10,5 Amn.: Besparelsespotentialet er opgjort som sparet udgift til forsørgelse efter statslig refusion af kontant- /starthjælp, sygedagpenge og revaliderings-/ledighedsydelse. Forsørgelsesudgiften er ekskl. udgift til løntilskud. Ved et negativt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene kortere end for sammenligningsgrundlaget og ved et positivt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene længere end sammenligningsgrundlaget. Negativt besparelsespotentiale som pct. af udgifterne vises som en bindestreg. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden for sygedagpengeforløb er ekskl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Det fremgår af figur 4, at den gennemsnitlige varighed af afsluttede forløb i 2007 i Næstved, er længere end sammenligningsgrundlagets på alle ydelsesområder med undtagelse af sygedagpenge. På ydelsesområderne kontanthjælp, revalidering og ledighedsydelse ses de største forskelle i gennemsnitlige varigheder for afsluttede forløb mellem Næstved og sammenlignelige Jobcentre. Jobcenter Næstved vil undersøge nærmere, hvorfor den gennemsnitlige varighed af disse forløb er markant højere end sammenligningsgrundlaget. Det skal oplyses, at i forhold til opgørelsen af besparelsespotentiale, er Kommunernes Landsforening enig i vigtigheden af fokus herpå, men anfægter opgørelsesmetoden. Opgørelsesmetoden er baseret på afsluttede forløb. KL har dokumenteret eksempler på, at opgørelsen bliver misvisende og foreslår derfor, at opgørelsesmetoden ændres. KL har bedt om et møde med Arbejdsmarkedsstyrelsen, med forslag til opgørelsesmetoder, som sikrer et retvisende besparelsespotentiale. Tabel 6 viser at der kan spares næsten 40 mio. kr., herunder 21,5 mio. kr. på a-dagpenge og 19 mio. kr. på de kommunale ydelsesområder ekskl. Sygedagpenge, hvis forløbene bliver så korte, som for sammenligningsgrundlaget. Besparelsespotentialet ved at afkorte varigheden til gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre er bl.a. 12 mio. kr. på kontanthjælpsområdet, 3 mio. kr. på revaliderings- og forrevalideringsområdet samt næsten 4 mio. kr. på ledighedsydelsesområdet. Herudover vil der være et besparelsespotentiale på sygedagpengeområdet, dels ved at forkorte forløbene, samt ved at begrænse antallet af forløb over 52 uger, som er rene 17

18 kommunale udgifter. Der er iværksat en intensiveret indsats for netop disse forløb i november måned 2007, som er intensiveret med yderligere tiltag i april måned Den lange gennemsnitlige varighed for forløbene på ledighedsydelse skyldes bl.a. at Jobcenteret ikke i tilstrækkelig grad har kunnet medvirke til etablering af det nødvendige antal fleksjob i Næstved. Jobcenteret vil sætte fokus på, at der sikres en strategi for, hvordan der kan skaffes flere fleksjob, der passer til målgruppens kompetencer og behov. På den måde vil ventetiden (varigheden på ledighedsydelse) på at komme i fleksjob kunne forkortes. Bilag B1 viser bl.a. at varigheden på a-dagpenge er reduceret med 0,6 uger fra 2006 til 2007, men at Næstved har en gennemsnitlig længere varighed der ligger 1,7 uger over gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre i Der er potentielle muligheder for at forkorte varigheden yderligere, ved en tidligere indsats, idet Næstved har en noget mindre andel af afsluttede forløb indenfor det første halve år end sammenligningsgrundlaget. Af samme bilag fremgår det, at på kontanthjælpsområdet, revaliderings- og forrevalideringsområdet samt ledighedsydelsesområdet, har Næstved i 2007 markant længere gennemsnitlige forløb i uger end sammenligningsgrundlaget. På kontanthjælpsområdet, ikke arbejdsmarkedsparate, har Næstved i 2007 en gnsnt. længere varighed på 7,2 uger i forhold til sammenlignelige jobcentre. På revaliderings- og forrevalideringsområdet har Næstved en gennemsnitlig varighed på 99,2 uger og en gnsnt. længere varighed på 25,1 uger i forhold til sammenlignelige jobcentre. Endelig har Næstved på området ledighedsydelse en længere varighed på 6,5 uger, i forhold til sammenligningsgrundlaget. Det største fald i gennemsnitlig varighed for Næstved, har været på introduktionsydelse, med et fald i gennemsnitlig varighed på 25 uger fra 2006 til Varigheden og dens påvirkning på økonomien, har et stort fokus og bevågenhed. Der er igangsat en række projekter, som bl.a. skal medvirke til nedbringelse af varighederne for flere målgrupper. Derudover er der igangsat en afdækning af, hvilke delmålgrupper der har særligt lange varigheder, for derigennem at kunne yde en mere målrettet og tilpasset indsats. 18

19 5. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Figur 5 viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser således aktiveringsgraden for personer på dagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Endvidere viser figuren aktiveringsgraden i forhold til det foregående år. Formålet med figuren er at bidrage til en vurdering af, om nogle ydelsesgrupper bør aktiveres mere fremover. Figur 5. Aktiveringsomfang. Aktiveringsgrader fordelt på ydelsesgrupper. Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. 19

20 I figur 6 er aktiveringsgraden fordelt på alder, herkomst og varighed af periode på offentlig forsørgelse for personer på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse under ét. Formålet med figuren er at vise, i hvilket omfang visse målgrupper aktiveres. Endvidere viser figuren aktiveringsgraden i forhold til det foregående år. Figuren kan bidrage til en vurdering af, om nogle tværgående målgrupper bør aktiveres mere fremover. Figur 6. Aktiveringsomfang. Aktiveringsgrader fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. De langvarigt forsørgede har været på offentlig forsørgelse i 80 pct. af tiden i tre på hinanden efterfølgende år. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. Boks 2. Mere information om aktiveringsomfanget i jobcentret I resultatrevisionens bilagstabel B2 findes der mere information om jobcentrets aktiveringsomfang. Her kan man se udviklingen i aktiveringsgraden og antallet af ledige gennem de sidste tre år i jobcentret. 20

21 Det fremgår af figur 5, at aktiveringsomfanget er faldet markant for alle ydelsesgrupper fra 2006 til Der er tale om et fald, der er større end for sammenligningsgrundlaget. Af tal fra Jobindsats fremgår det, at aktiveringsomfanget for Næstved, til trods for det store fald i forhold til 2006, ligger på niveau med sammenlignelige jobcentre. Aktiveringsgraden for a-dagpengemodtagere er således 18,2 i Næstved mod 18,0 for sammenligningsgrundlaget. For Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere (begge match 1-5) er aktiveringsgraden henholdsvis 30,2 og 31,4 i Næstved mod 27,8 og 30,2 for sammenligningsgrundlaget. For modtagere af introduktionsydelse er aktiveringsgraden i Næstved 33,9, hvilket er noget lavere en sammenligningsgrundlagets aktiveringsgrad på 46,8. Det skal i forbindelse med introduktionsydelsesmodtagere nævnes, at disse i december 2007 talte 23 personer i Næstved Kommune. Figur 6 viser, at aktiveringsgraden for unge under 30 er noget lavere end for øvrige aldersgrupper. Jobcentret har stor opmærksomhed på denne aldersgruppe og har igangsat en række initiativer til forøgelse af aktiveringsgraden. Endvidere skal det bemærkes at aktiveringsgraden for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ligger markant over aktiveringsgraden for borgere med anden herkomst. Selvom Næstveds aktiveringsomfang ligger på niveau med sammenligningsgrundlaget, er der stor opmærksomhed på at forbedre aktiveringsgraderne for derigennem at bringe de ledige tættere på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. I forhold til aktivering af kontanthjælpsmodtagere har jobcentret en særlig problemstilling, idet op mod en tredjedel (skøn) af kontanthjælpsmodtagerne sygemeldes, når de sendes i aktivering. Jobcentret har ikke hidtil haft tilstrækkelige tilbud til denne gruppe. Der er iværksat en undersøgelse af gruppens problemstillinger og behov, og der arbejdes på at finde egnede aktiveringstilbud. Jobcentret har iværksat en fremrykket og intensiveret indsats for både arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere, hvilket forventes at medvirke til en markant forbedring af aktiveringsgraderne. Jobcentret arbejder desuden på at udvikle en generel strategi på området, der fremadrettet skal være med til at sikre en højere aktiveringsgrad og derigennem bringe en større del af de ledige tættere på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. 21

22 6. Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse Der er en betydelig risiko for permanent marginalisering blandt personer, der modtager offentlig forsørgelse i længere perioder uden aktivering. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen modvirker, at personer går passive i længere perioder. I figur 7 vises passivandelen, hvilket vil sige andelen af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Endvidere viser figuren passivandelen i forhold til det foregående år. Formålet med figuren er at belyse, hvorvidt der er behov for at forbedre aktiveringsindsatsen for visse ydelsesgrupper. Figur 7. Passivandel. Andel personer, der ikke har modtaget aktivering det seneste år fordelt på ydelsesgrupper. Anm.: Passivandelen er opgjort som andelen af personer, der har modtaget en bestemt ydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, og som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Det bemærkes, at passivmålet er forskelligt fra det mål, der bruges i ny chance til alle. For at kunne deltage i ny chance til alle skal man som kontant- og starthjælpsmodtager have været passiv i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match

23 I figur 8 vises passivandelen fordelt på alder, herkomst og varighed af periode på offentlig forsørgelse for personer på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse under ét. Endvidere viser figuren passivandelen i forhold til det foregående år. Figuren kan bidrage til en vurdering af, hvorvidt der er behov for en forbedret aktiveringsindsats for nogle tværgående målgrupper. Figur 8. Passivandel. Andel personer, der ikke har modtaget aktivering det seneste år fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Amn.: De langvarigt forsørgede har været på offentlig forsørgelse i 80 pct. af tiden i tre på hinanden følgende år Passivandelen er opgjort som andelen af personer, der har modtaget en bestemt ydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, og som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Det bemærkes, at passivmålet er forskelligt fra det mål der bruges i ny chance til alle. For at kunne deltage i ny chance til alle skal man som kontant- og starthjælpsmodtager have været passiv i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Boks 3. Mere information om hvor mange personer, der går passive I bilagstabel B3 findes mere information om passivandelen. Her kan man se udviklingen i passivandelen og antallet af passive personer gennem de sidste tre år i jobcentret. Jfr. Bilag B3 havde Næstved med udgangen af personer på passiv ydelse, altså personer der ikke har modtaget aktivering i 52 uger ud af de seneste 65 uger. Ud af de passive 256 personer, udgør de 136 personer a-dagpengemodtagere og de 116 personer kontanthjælpsmodtagere. Ud af disse 116 personer, udgør de ikke arbejdsmarkedsparate 90 personer. Andelen af passive modtagere er faldet fra 629 personer i 2005 til 256 personer i 2007, eller et fald på 373 personer fra 2005 til Næstved har, som det fremgår af figur 7, haft en stigning i passivandelen for a- dagpengemodtagere fra 13,8 i pct. andel i 2006 til 18,8 i pct. andel i 2007, eller en stigning på 5 pct. point, - til sammenligning har sammenligningsgrundlaget haft en stigning på 2 pct. point. Der er således behov for at sætte fokus på en forbedret aktiveringsindsats overfor denne gruppe af passive a-dagpengemodtagere. På kontanthjælpsområdet har Næstved, fra 2006 til 2007, oplevet samme positive udvikling, som sammenligningsgrundlaget, idet Næstved har haft et fald i passivandelen på 3,4 pct., og sammenlignelige jobcentre et fald på 3,6 pct. point. 23

24 Det fremgår endvidere af figur 8, at passivandelen er steget på følgende delmålgrupper: Personer over 50 år, øvrige forsørgere, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande samt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Der bør derfor sættes fokus på disse målgrupper og lægges en strategi med henblik på en forbedret aktiveringsindsats. Aktiveringsgraden var faldende fra november til december måned 2007, for såvel a- dagpenge- (fra 26,6 til 20,7), som kontanthjælpsmodtagere (fra 28,0 til 26,5), jfr. jobindsats Undersøgelser viser, at der er en helt klar sammenhæng mellem en lang passiv-periode og chancerne for at komme i beskæftigelse. Jo længere en borger går passiv, desto dårligere er chancerne således for at komme ud på/vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at ingen går passive i længere tid, og Jobcentret er ved at udarbejde en strategi til at sikre, at andelen af borgere, der går passive, minimeres så meget som muligt. 24

Jobcentre med samme rammevilkår:

Jobcentre med samme rammevilkår: Område: Faaborg-Midtfyn Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder, Vesthimmerland Periode:

Læs mere

Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del.

Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del. Område: Vesthimmerland Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder Periode:

Læs mere

Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Lyngby- Taarbæk, Solrød Periode: 2007

Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Lyngby- Taarbæk, Solrød Periode: 2007 Område: Rudersdal Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Lyngby- Taarbæk, Solrød Periode: 2007 22. april 2008 Resultatrevision Med strukturreformen

Læs mere

Resultatrevision 2007

Resultatrevision 2007 Resultatrevision 2007 1 Område: Thisted Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Næstved, Varde, Vejen Periode: 2007 Resultatrevision Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Resultatrevision Odder

Resultatrevision Odder 1 Område: Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør Periode: 2007 Resultatrevision Odder Høringsproces

Læs mere

Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Tønder, Vesthimmerland Periode: 2007

Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Tønder, Vesthimmerland Periode: 2007 Område: Nordfyns Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Tønder, Vesthimmerland Periode:

Læs mere

Resultat- Revision 2007

Resultat- Revision 2007 Resultat- Revision 2007 1 Område: Hedensted Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår - Favrskov, Gribskov, Odder, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns og Tårnby/Dragør Periode: 2007 Resultatrevision

Læs mere

Resultatrevision. Område: Jammerbugt Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision. Område: Jammerbugt Sammenligningsgrundlag: Område: Jammerbugt Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder, Vesthimmerland Periode:

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen

Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen NOTAT Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen 27. februar 2008 J.nr. 04-000-82 2./rgr Vejledningens indhold Dette notat er en vejledning i, hvordan udarbejdelsen af resultatrevisionen gribes

Læs mere

Kommuner med samme rammevilkår: Albertslund, Brøndby, Fredericia, Ishøj, København, Odense, Svendborg, Aalborg Periode: 2007

Kommuner med samme rammevilkår: Albertslund, Brøndby, Fredericia, Ishøj, København, Odense, Svendborg, Aalborg Periode: 2007 Område: Århus Sammenligningsgrundlag: Kommuner med samme rammevilkår: Albertslund, Brøndby, Fredericia, Ishøj, København, Odense, Svendborg, Aalborg Periode: 2007 Resultatrevision Med strukturreformen

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 3. Resultatoversigt... 5 3.1. Ministerens mål... 6 3.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 3.1.2. Permanente forsørgelsesordninger... 7 3.1.3. Unge under

Læs mere

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2011 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Nordfyn November 2007 Version 4

Kvartalsrapport Jobcenter Nordfyn November 2007 Version 4 Kvartalsrapport November 27 Version 4 Side 1 af 21 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...5 4. Resultater af beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2010 Jobcenter Allerød April 2011 Resultatrevision 2010 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,

Læs mere

Resultatrevision 2007

Resultatrevision 2007 Resultatrevision 2007 Område: Syddjurs Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Sønderborg Periode:

Læs mere

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision Ishøj Kommune Resultatrevision 2010 Ishøj Kommune April 2011 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2010 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2010... 3 2. Scorecard ministermål...

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2012 Resultatrevision 2012 består af tre

Læs mere

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 NOTAT JC - Fællesadministrationen 01-03-2012 Resultatrevision 2011 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67787/12 12/6116 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3. Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3. Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011 Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3 Middelfart Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011 Udkast til Middelfart Kommunes resultatrevision 2012 1. Indledning Som led i styringen af beskæftigelsesindsatsen,

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG 2. kvartal 28 September 28 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 1 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 1 Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Bornholm, Frederikshavn/Læsø, Guldborgsund, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse, Sv.borg/Langel./Ærø, Vordingborg Resultatrevision

Læs mere

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for 2008 Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 3. Resultatoversigt... 5 3.1. Resultater... 6 3.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 3.1.2. Permanente forsørgelsesordninger... 7 3.1.3. Unge under

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Resultatrevision 2010 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2010 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 2. Opsummering... 4 2. Resultatoversigt... 5 2.1. Resultater... 6 2.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 2.1.2. Sygedagpengeforløb over 26 uger... 7

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted Maj 2010 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 Resultatoversigt... 5 2.1. Ministerens mål... 6 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse - Uddannelsesgraden... 6 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. September 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. September 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted September Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn Opfølgningsrapport Udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner

Læs mere

Vers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive

Vers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive Vers. 2 maj 2012 Resultatrevision Jobcenter Skive 2011 1 Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Beskæftigelsespolitiske mål... 5 2.1 Ministermål... 5 2.2 Lokale beskæftigelsespolitiske mål... 6 2.3 Scorecard... 8

Læs mere

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resultatoversigten... 4 2.1. Ministermål... 4 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse.... 4 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

R E S U L T A T R E V I S I O N

R E S U L T A T R E V I S I O N Jobcenter Randers R E S U L T A T R E V I S I O N 2 0 1 0 Side 1 af 9 INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. SAMMENFATNING...3 3. MINISTERMÅL...3 3.1 Arbejdskraftreserven...3 3.2 Sygedagpengeforløb over 26 uger...4

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Scorecard... 4 3.0 Resultatoversigt... 5 3.1 Ministerens mål... 5 3.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 3.1.2 Permanente

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data Kvartalsrapport Udarbejdet i februar 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED 1. kvartal 2009 Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 Center for Job og Ydelse Marts 2012 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 2.1 Resultatoversigten... 4 2.2 Besparelsespotentiale... 5 2.3 Scorecard ministermål...

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2011 Jobcenter Allerød Marts 2012 Resultatrevision 2011 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2012 Jobcenter Allerød April 2013 Resultatrevision 2012 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen

Læs mere

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 1 Indledning Rapporten indeholder en konkret analyse af, hvordan Jobcentret performer i forhold til beskæftigelsesministerens mål for

Læs mere

Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data

Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data Opfølgningsrapport Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 20 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 NOTAT JC - Fællesadministrationen 22-03-2013 Resultatrevision 2012 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 77006/13 13/329 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision 2011. Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision 2011. Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune Resultatrevision 2011 Beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune - 1 - Om resultatrevisionen Alle kommuner skal hvert år udarbejde en resultatrevision i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Opgaven er lovfæstet,

Læs mere

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 1. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2011 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2009 1 Indhold Indledning...2 Ministermål 2009...2 Resultatoversigt...3 Resultater (ministerens mål)...3 Forsørgelsesgrupper...7 Indsatsen...9 Besparelsespotentiale...

Læs mere

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 4. kvartal 8 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

Resultatrevision 2008 for Jobcenter Struer

Resultatrevision 2008 for Jobcenter Struer Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2008 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision 2008

Læs mere

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 2, 4. sep. 2008 Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig, side 1 Jobindsats.dk har gjort det lettere at arbejde med tal, side 3 Nyt på

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring December 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for

Læs mere

Resultatrevision 2010 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2010 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2010 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2011 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2010 1 Indhold

Læs mere

Resultatrevision 2009 for Jobcenter Struer

Resultatrevision 2009 for Jobcenter Struer Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2009 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision 2009

Læs mere

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2011 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Permanente forsørgelsesordninger... 5 2.1.3 Unge

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2009 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Resultatrevision Jobcenter Holbæk

Resultatrevision Jobcenter Holbæk Resultatrevision 20 Jobcenter Holbæk Område: Holbæk Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød,

Læs mere

Resultatrevision Furesø Kommune

Resultatrevision Furesø Kommune Resultatrevision 2008 Furesø Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Opsummering...1 3. Resultatoversigt primo 2009...2 3.1. Resultater af indsatsen for særlige grupper... 2 3.1.1. Arbejdskraftreserven...

Læs mere

Notat. Resultatrevision 2008 for Jobcenter Århus. 1. Indledning. Århus Kommune

Notat. Resultatrevision 2008 for Jobcenter Århus. 1. Indledning. Århus Kommune Notat Resultatrevision 28 for Jobcenter 1. Indledning Resultatrevisionen er et landsdækkende styringsredskab iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen, som har til formål at understøtte beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Resultatrevision 2011 Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg Periode: 2011

Læs mere

Resultatrevision for 2012 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2012 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2012 Jobcenter Rebild Marts 2013 1 Indledning Jobcentrene udarbejder hvert år en resultatrevision, hvor der gøres status over resultater for det foregående år. Resultatrevisionen er,

Læs mere

Opfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data

Opfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data Opfølgningsrapport Udarbejdet i marts 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER BRØNDERSLEV. 2. kvartal 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER BRØNDERSLEV. 2. kvartal 2008 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER BRØNDERSLEV 2. kvartal 20 September 20 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. November 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. November 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen

Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen N O T A T 12. marts 2009 Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen J.nr. 2009-0004385 2. kontor / CHN Indhold I dette notat gives en vejledning til brugen af resultatrevisionen 2009 for indsatsåret

Læs mere

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune Resultatrevision 2012 Ishøj Kommune April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : Dato... : Skrevet af : RAFH /3669

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : Dato... : Skrevet af : RAFH /3669 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : 20130410001 Dato... : 18.03.2013 Skrevet af : RAFH /3669 N O T A T om Resultatrevision 2012 Indledning Den årlige resultatrevision er en lovpligtig

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Resultatrevision for 2012 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2012 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2012 Jobcenter Rebild Marts 2013 1 Indledning Jobcentrene udarbejder hvert år en resultatrevision, hvor der gøres status over resultater for det foregående år. Resultatrevisionen er,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 Udkast april 2012 2 Opsummering af Jobcenter Faxes mål for og resultater for beskæftigelsesindsatsen for 2011 Der er for 2011 vedtaget i alt 6 mål for beskæftigelsesindsatsen i Faxe

Læs mere