Velkomst, godkendelse af dagsorden, referat fra sidste møde. Bilag: - 1a: Referat fra Frivilligrådsmøde d. 1. marts 2018

Transkript

1 REFERAT Referat Frivilligrådsmøde d. 29. maj juni 2018 Dato: 29. maj 2018 Tid: 16:00 18:00 Sted: Bernstorffsgade 17, 4. sal, værelse 400 Mødedeltagere: Dagsorden Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Nanna Bjørnbak Christoffersen Tid og dagsordenspunkt Ad 1) ca. 5 minutter Ad 2) 10 minutter Ad 3) 45 minutter Emne Velkomst, godkendelse af dagsorden, referat fra sidste møde. Bilag: - 1a: Referat fra Frivilligrådsmøde d. 1. marts 2018 Orienteringer: - MUS-samtaler - Undersøgelse af tal om frivillighed i København - Invitation til workshop om handicappolitikken den 7. juni - Status på kriterierne til 18- uddelingen Københavns Kommunes lokaludvalg - Status på forsikring af frivillige Bilag: - 2a: Orientering om Københavns Kommunes lokaludvalg - 2b: Status på forsikring af frivillige Dialog med Frivillighedskoordinatorerne i Socialforvaltningen - Frivilligkoordinatorerne præsenterer sig selv og deres rolle (20 min) - Kort præsentation af rådsmedlemmerne (5 min) Ansvarlig Robert Olsen Sekretariatet Alle Center for Politik - Bernstorffsgade Bernstorffsgade København V EAN nummer

2 Ad 4) 45 minutter Ad 5) 40 minutter Ad 6) 30 minutter - Fælles drøftelse af samarbejdsflader, mulige fælles projekter, erfaringsudveksling mm. (20 min) Beslutning om brug af Rådets budget - Hjemmeside om frivillighed (der skal understøtte samarbejdet mellem frivillige organisationer og kommunernes tilbud / v. Gitte Frydensbjerg - Frivilligrådets frivillighedspris / oplæg v. sekretariatet - Temadag om (bruger)frivillighed eller civilsamfundsinddragelse for medarbejdere i kommunen og frivillige organisationer / oplæg v. sekretariatet Alle oplæg efterfølges af en fælles drøftelse. Bilag: - 3a: Oplæg om Frivilligrådets prisuddeling Oplæg om kommuneplanstrategien - Oplæg v. Mathias Nordby Thøgersen / Økonomiforvaltningen (15. min) - Spørgsmål (10 min.) - Drøftelse af indhold i høringssvar (15 min.) Bilag: - 4a: Udkast til Københavns Kommuneplanstrategi b: Invitation til høring af Københavns Kommuneplansstrategi c: Skabelon til høring af Københavns Kommuneplansstrategi 2018 Frivillig Fredag - Drøftelse af om Rådet skal markere sig på Frivillig Fredag? Sekretariatet og alle Mathias Nordby Thøgersen / alle Alle Side 2 af 12

3 - Skal der skrives et debatindlæg igen lige som sidste år, eller laves konkrete aktiviteter? Ad 7) ca. 5 minutter Afrunding og opsamling Afrunding og opsamling af dagens møde og evt. forslag til dagsordensemner til næste møde i Rådet. Opsamling Robert Olsen ved Mødemateriale: - 1a: Referat fra Frivilligrådsmøde d. 1. marts a: Orientering om Københavns Kommunes lokaludvalg - 2b: Status på forsikring af frivillige - 3a: Oplæg om Frivilligrådets prisuddeling - 4a: Udkast til Københavns Kommuneplanstrategi b: Invitation til høring af Københavns Kommuneplansstrategi c: Skabelon til høring af Københavns Kommuneplansstrategi 2018 Referat Ad1) Robert byder velkommen, og dagsorden og referat godkendes. Ad2) Thomas Land orienterer om MUS-samtaler. Hvis det er noget, rådet ønsker at gå videre med, skal det være i form af et brev til direktionen. En undersøgelse af frivillighed i Københavns Kommune foretaget af Center for Frivilligt Socialt Arbejde i Odense vil koste omkring Socialudvalget har behandlet de nye retningslinjer for 18-midler. Kriterierne læner sig meget op ad de kriterier, der har været de andre år. Dog er det ændret sådan, at helt op til 25 % af midlerne kan gå til længerevarende bevillinger, og det kan nu både være to- og treårige bevillinger. Samskabelse udgår, og man kan heller ikke længere ansøge om midler under et tema (som fx sidste år var Beskæftigelse og frivillighed ). Derudover er der nedsat et underudvalg for 18-midler bestående af Line Ervolder (K), Laura Rosenvinge (S) og Karina Vestergård (Ø), som arbejder på et oplæg til det, Socialudvalget skal beslutte. Der bliver spurgt til, hvad idéen bag indførslen af toårige bevillinger er. Det er et forsøg på at imødekomme foreningernes Side 3 af 12

4 usikkerhed ved at skulle søge nye midler hvert eneste år. Det bliver nævnt af et rådsmedlem, at det er positivt med både to- og treårige bevillinger. Det bliver også nævnt, at det giver en risikoeliminering, som er meget positiv for organisationerne. I forhold til Frivilligrådets ønske om, at pengene søges tidligere på året, så er det imødekommet på den måde, at underudvalget gerne vil se på at gøre det til ansøgningsrunden næste år. I forhold til lokaludvalg er der vedlagt et bilag. Robert supplerer med at informere om, at det var et emne, der kom op til valgmødet arrangeret af Frivilligrådet i efteråret det blev nævnt at nogle af paneldeltagerne. Status på forsikring af frivillige: Økonomiforvaltningen har taget projektet på sig nu og har haft et møde og blevet enige om at lave en indstilling til HR-kredsen. Der skal laves en arbejdsgruppe, som skal analysere fordelene og ulemperne ved forsikring af frivillige derudover vil de også lave en estimering af, hvad det vil komme til at koste for hver forvaltning at forsikre de frivillige. Den invitation afventer sekretariatet fra Økonomiforvaltningen. Socialudvalget har ligeledes bedt om at få et budgetnotat på til budgetforhandlingerne. Der bliver spurgt til tidsperspektivet. Er det fx noget, der kommer med i budgetprocessen i år? Og hvor lang tid skal arbejdsgruppen arbejde med det? Første møde i arbejdsgruppen er i juni. Frivilligrådet ser rigtig gerne, at der kommer et tidsperspektiv og at der bliver presset på for, at der kommer en afklaring, så det kan nå at komme med i budgetforhandlingerne Sekretariatet vender tilbage med et tidsperspektiv. Der bliver spurgt til, om der er lavet en vejledning om, hvordan små frivillige foreninger indarbejder den nye persondatalov. Center for Frivilligt Socialt Arbejde i Odense har lavet en pjece om det. Der er desuden tidligere blevet spurgt til, at Københavns Kommune får lavet en pixie-udgave om, hvor faldgruberne ligger i forhold til persondataloven. Det er ikke noget, sekretariatet skal forholde sig til lige nu. Ad3) Dialog med frivillighedskoordinatorerne Gitte Frydensbjerg er frivilligkoordinator i Borgercenter Voksne. Gitte fortæller om arbejdet ud fra Civilsamfundsstrategien. Gitte arbejder med tværgående organisatoriske indsatser som hjemmeside og intranet (upload af viden om frivillighed osv.), tovholdernetværk, kompetenceudvikling og tværgående netværk. Derudover arbejder Gitte med tværgående projekter, herunder samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen om frivilligguider/cph Volunteers, Huset for Psykisk Sundhed, Team Mod på Livet (fyrtårnsprojekt, som skal skaleres ud psykiatriområdet) og Ensomhedsprojekt på Center Amager. Derudover udarbejder Gitte decentrale handleplaner Side 4 af 12

5 2019 i alle dele af Borgercenter Voksne. Det er meget forskelligt, hvordan man arbejder med civilsamfundet i Borgercenter Voksne. Gert Thomsen arbejder i Udføreområdet i staben. Gert arbejder meget med pårørendesamarbejde de er ved at lave en uddannelse om godt pårørendesamarbejde. Der sidder en repræsentant for hvert borgercenter, og de besøger hinanden og frivilligcentrene og har nu skabt et netværk. Det er blevet besluttet, at de laver vidensbesøg, og så kan centrene melde sig på, hvor det giver mening for dem i stedet for at sidde rundt om et bord og snakke om, hvad de forskellige laver. Af vidensbesøg har de været på Statens Museum for Kunst, hvor Lavuk Stjernen har et samarbejde kørende. Cykel uden alder er også noget, de bruger meget der er planlagt et vidensbesøg også. Det handler i bund og grund om at vidensdele. Lige nu arbejder Gert og hans kollegaer på at få udbredt Vind i håret - de er ved at lave en butik på Svanevej med kunst, caféer, og peer-to-peer lavet af Hverdagsaktivitisterne. Derudover arbejder de med venskabsforeninger pårørende og frivillige, som er en god støtte til at skabe midler, man kan give videre til borgerne. Der er etableret en sansehave på Amager, som naboerne har været med til at lave. Der er også noget i gang om pårørende de er ved at lave en film om, hvordan de pårørende kan blive mere aktive fx søndagscaféer, cykling, dukketeater, undervise pædagoger i pårørendesamarbejde. Det kan være svært, fordi der skal ændres en kultur. Det koster at have frivillige, de frivillige skal klædes på, og de er i kamp mod andre, der også vil have frivillige ind så hvordan gør man sig attraktiv? Laura Weirsø arbejder i Borgercenter Børn og Unge Laura arbejder med, hvordan indsatsen for udsatte børn og familier kan blive bedre og mere helhedsorienteret og som et led i det forsøge at styrke samarbejdet med civilsamfundet. Der er næsten landet en handleplan for samarbejde med civilsamfundet, og den vil Laura opridse for rådet. Tanken er, at Frivilligrådet kan komme med input til den, når første udkast er færdigt, og rådet opfordres til at komme med kommentarer til den i dag. Bridging and bonding kommunen skal hjælpe med at facilitere, at der kan opstå netværk uden for kommunalt regi. De arbejder på at forbedre henvisningen til frivillige sociale foreninger, de er i kontakt med døgnvagten, vil blive bedre til rådgivningsdelen og finde ud af, hvem man kan samarbejde med så det ikke kun er døgnbehandlingen, der kender til tilbuddene i civilsamfundet, som man kan samarbejde med. Laura lægger vægt på en dialog med civilsamfundet, så man samarbejder og ikke lægger for meget pres på. Lige nu fokuseres der særligt på udsatte børn i aldersgruppen 6-12 år for aldersgruppen findes projekterne Barnets Ven og Idrætsprojektet, så der skal laves et projektudbud internt i Socialforvaltningen, hvor man beder de lokale centre og områder om at komme med nogle dilemmaer Side 5 af 12

6 og behov de kender til i udsatte børn og familiers liv, og så vil de prøve at få dem matchet med civilsamfundsorganisationer, som kan se, at de kan byde ind med nogle løsningsmodeller. Tanken er så, at der skal støttes med midler til de projekter, der oprettes samarbejde med. Men da der ikke kan gives penge ud til foreningerne, forsøges det i stedet at få et parløb op at køre med 18-midler, så foreningerne kan søge midler til de opgaver, de kommer til at løfte for kommunen. Derudover arbejdes der også med mere peer-to-peer-arbejde hvordan kan unge blive frivillig? Der bliver spurgt afklarende til, at de tre frivilligkoordinatorer ser ud til at arbejde meget forskelligt. Gitte forklarer, at fx Team Mod på Livet er et kommunalt peer-projekt, men at mange af de andre projekter, Gitte nævnte, er i samarbejde med civilsamfundsorganisationer. Gitte arbejder, ligesom Laura, med partnerskab med civilsamfundet og arbejder med at identificere partnere i civilsamfundet. Men der er også kommunale projekter fx Nordvests psykiatri, hvor kommunen selv rekrutterer frivillige. Der er forskellige niveauer, og noget starter centralt, dvs. sættes i gang af kommunen, andet er på mellemniveau, hvor samarbejdet etableres mellem kommune og civilsamfund, og så er der nogle ting, som må vokse op nedefra i civilsamfundet. Alle frivilligkoordinatorer arbejder med de samme pejlemærker i Civilsamfundsstrategien og Socialstrategien, og det kan udmønte sig på forskellige måder i de forskellige dele af kommunen. Der forsøges at vidensdele mellem centrene, og de bruger hinanden. Der bliver spurgt til roller og ansvar hvad er kommunens definerede rolle og ansvar? Gitte fortæller, at frivillighed kan noget andet, end kommunalt ansatte kan frivillighed skal bruges som et strategisk redskab. I Borgercenter Voksne arbejdes der med frivillighed som strategisk ledelsesværktøj, ligesom de også snakker om hvordan og prøver at blive konkrete på nogle indsatser. Winnie påpeger, at man af samskabelse har lært, at det er vigtigt at have en god dialog mellem civilsamfundsorganisationen og kommunen. Der er en risiko for, at samtalerne har foregået for længe internt i kommunen og der så bestilles en løsning uden at have en nysgerrighed for, hvad der foregår i civilsamfundet og uden at have en ordentlig føling med det. Laura fortæller, at nogle områder skal prioriteres, og der skal udstikkes nogle strategiske retninger, som man forpligter sig til. Robert spørger til, hvordan det er gået det her års tid, hvor frivillighedskoordinatorerne har været her. Det fortælles, at det er udfordrende at drøfte frivillighed som en faglighed. Der bliver spurgt om, hvorvidt der er planer om at opprioritere frivillighedskoordinatorer og få flere af dem? Teddy fortæller om kontakten til en kvinde, som havde brug for noget støtte, men at Home Start er lukket der er et behov for, at der udveksles på tværs. Der er én måde at arbejde på tingene i kommunen og en anden måde at arbejde med tingene i civilsamfundet og man er nødt til at kende til hinanden for at kunne sende borgere frem og tilbage Side 6 af 12

7 man må blive bedre til at tale om behovene og udfordringerne. Der er behov for at inddrage civilsamfundet i højere grad, når kommunen skal se på sit arbejde med civilsamfundet, så man har en ordentlig føling med, hvad behovet er derude. Laura opfordrer Frivilligrådet til at komme med input på børnefamilieområdet. Laura vil også meget gerne svare på eventuelle spørgsmålene. Ad 4) Hjemmeside: Gitte fortæller om hjemmeside. Der er udviklet en hjemmeside blivfrivillig.kk.dk, som består af forskellige frivilligjob der er behov for, at der bliver skabt en egentlig indgang og et overblik over frivilligt socialt arbejde. Det ligger på mange forskellige platforme og sider, og det vil man meget gerne have samlet. Der skal skabes en hjemmeside, som både rummer forskellige muligheder for at arbejde med det frivillige, men også Frivilligrådet, 18 osv.. Den skal først i gang med at blive udviklet nu, så Gitte spørger til, hvad rådet mener, der er behov for i forhold til den hjemmeside. Det bliver nævnt, at hjemmesiden både skal indbefatte de ting, kommunen giver penge til, men også de foreninger og organisationer, som kommunen ikke støtter økonomisk. Teddy nævner, at hvis der skal arbejdes på tværs, så bør der defineres et fælles projekt, og frivilligcentrene vil gerne være med til at opstøve dem, kommunen ikke yder støtte til og så ophæve grænser mellem socialt og andet frivilligt arbejde. Østerbro har ikke noget frivilligcenter, så Jan fra Nabo Østerbro vil gerne hjælpe med at opspore, hvilket frivilligt arbejde der findes lokalt på Østerbro. 79-klubber burde koordineres, fordi det også handler om ensomhed og almene aktiviteter, og Nabo Østerbro laver masser af frivilligt socialt arbejde. Der opfordres til, at man tænker på tværs af forvaltningerne. Man må være opmærksom på, hvem hjemmesiden henvender sig til for hvis det er til en, der gerne vil være frivillig, så skal der helst ikke stå alt for meget. Hvis det er til medarbejdere i kommunen og andre fagfolk, så er behovet anderledes. Gitte fortæller, at der umiddelbart er behov for at få skabt en indgang, og det kunne være interessant at drøfte med Frivilligrådet, og så kan rådet komme med inputs til et udkast, som Gitte kommer med efter sommerferien. Der er ikke afsat andre penge til det end Gittes stilling, så forslaget er, at det bliver i samarbejde med Frivilligrådet. Det vil også kræve noget økonomi fra rådet, og det skal ikke besluttes nu. Frivilligpris: Der er en frivilligpris i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, så enten skal Frivilligrådets pris ikke ligge på Frivillig Fredag, eller også skal den på en anden måde adskille sig fra prisen i Sundheds- og Side 7 af 12

8 Omsorgsforvaltningen. Hvis rådet går videre med det, skal der besluttes et tema. I år er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens tema Her er vi seje sammen. (Se evt. bilag). Lise-Lotte mener, at det er forvirrende, at der er to forskellige priser for mange mennesker er Københavns Kommune Københavns Kommune, og det er svært at holde det adskilt, med mindre det holdes under én kasket på en eller anden måde. Det bliver nævnt, at hvis man skulle noget, så skulle det være noget helt anderledes det kunne eksempelvis være noget innovativt fx en ny forening, der er poppet op i årets løb, og at prisen består i, at man får et samarbejde med en anden forening. Pernille mener, at Frivilligrådet skal koble sig på Social- og Omsorgsforvaltningens arrangement, og måske skulle der bare være én pris. Man kunne komme med en officiel henvendelse til en i Sundhedsog Omsorgsforvaltningen og spørge, om vi kunne slå os sammen, for der er jo også organisationer, der arbejder på tværs af forvaltninger. Det kunne være godt med noget mere fællesskab. Hvis det skal holdes på Frivillig Fredag, bør det ikke holdes på Rådhuset, det bør snarere være et åbent sted og ikke en lukket fest, og det skal være som fællesarrangement med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Det er for sent nu, men det kan forsøges at gøres til næste år. Et andet bud er at lave et julearrangement med årets frivillige forening fx i december. Det konkluderes, at sekretariatet laver en officiel henvendelse til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om at slå sig sammen til Frivillig Fredag, og til næste år kan et samarbejde etableres tidligere. Hvis Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ikke vil samarbejde i år, så laver rådet sin egen i år. Ellers er rådet medarrangør, og rådet er villige til at spæde til økonomisk. Idéer til temaer er Årets mest innovative projekt, årets ildsjæl. Men Frivilligrådet skal altså ikke konkurrere med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på begivenheden på Frivillig Fredag. Dialogmøde/inspirationsdag om frivillighedens værdi: Sekretariatet har forberedt et oplæg om en halvdagskonference om frivillighedens værdi. Pernille kan være bekymret for, at der ikke er nogen, der vil tilmelde sig et sådant arrangement, i hvert fald måske ikke så mange civilsamfundsorganisationer. Der skal være mere kød på, og det skal være skarpere på indholdet. Lise-Lotte nævner, at det skal gøres mere klart, hvem målgruppen er og hvad formålet er. Der er også behov for, at de tre frivilligkoordinatorer er lidt skarpere på det hele, før vi arrangerer sådan noget her. Måske skulle det også være mere hands on og konkret, og hvis man allerede nu har analyseret sig frem til at sige, Side 8 af 12

9 at der mangler noget fx specifikt på børn i alderen 6-12 år, så skulle det måske være sådan noget, man inviterede til, og så kunne man melde sig, hvis det er noget, der er relevant for én. Som det er nu, rykker det ikke på så meget. Det skal være noget mere konkret, som kan blive til noget, så man nærmest udveksler telefonnumre og visitkort, når man går, så man kan få etableret samarbejde. Teddy nævner Fremtidens Velfærd, hvor der var nogle konkrete temaer, hvor man så kunne deltage i den runde, som man var interesseret i og møde dem, der arbejder med den problemstilling og så var der nogen at etablere kontakt til bagefter. Så måske mere messe-agtigt. Hvis man gerne vil have de kommunale medarbejdere til at tænke civilsamfundet som en aktør, så er det måske de kommunale medarbejdere, der skal være målgruppen. Hvis Frivilligrådets strategiske mål er, at flere kommunalt ansatte kender til civilsamfundet, så er det måske dem, vi skulle have som målgruppe. Thomas fortæller, at målgruppen er civilsamfundsorganisationer og de kommunale tilbud mhp. at få dem til at kende hinanden. Oplægget lægger op til, at man viser kommunale medarbejdere alle de gode eksempler, der er i civilsamfundet, og som man kan etablere samarbejde med. Men måske skal det ikke gøres ved at lave et kommunalt program, men måske bruge nogle af de ting, civilsamfundet kan fx messe, samtalesaloner. Det skal være en aha-oplevelse for de kommunale medarbejdere. Teddy henviser til, at politikere engang kunne komme i praktik i frivillige foreninger et bud kunne derfor være, at kommunale medarbejdere kom i praktik i frivillige sociale foreninger. Man kunne også genoptage praktik for politikere. Hvis det er for politikere, kan politikerne melde ud, hvad de er interesserede i, og så kan man finde et match. Det konkluderes, at der ikke holdes nogen konference i efteråret. Sekretariatet modtager meget gerne idéer inden sommerferien, så sekretariatet forbereder et oplæg til mødet i september. Ad5) Mathias fortæller om udkastet til Kommuneplansstrategien, som lige nu er i intern høring. Frist for høring er den 19. juni. En del af Kommuneplansstrategien er en ambition om at skabe gode rammer for fritidsliv og fællesskaber Københavns Kommune skal give gode muligheder for, at københavnernes kreativitet, iværksætteri og de frivillige initiativer slippes løs i byen, så vi udvikler København sammen. Katrine kommenterer på, at der ikke er skrevet nogle udsatte borgere eller ressourcesvage borgere ind i kommuneplansstrategien. De bør skrives ind og være med til fx at skabe kulturliv med kant og skabe en blandet by. De borgergrupper, som Frivilligrådets medlemmer Side 9 af 12

10 arbejder med, er ikke at se i udkastet. Det bør skrives frem, at det ikke kun er den ressourcestærke, der skal spille på fodboldbanen. Mathias påpeger, at der primært at tale om planlægning af byen og det, der kan udmønte sig i noget fysisk og der er der fx ambitionen om almene boliger. Frivilligcenter Amager taler også meget om, at byggeri går enormt hurtigt. Og der er en frygt for, at de folk, der flytter ind, ikke har nogen relation til det lokalområde, de er flyttet til. Det kan nemlig måske gøre, at de ikke er så rummelige over for de lokale, der bor der i forvejen og som måske er mere ressourcesvage. Så der er et civilsamfund, som skal have plads og tid til at vokse frem, og det handler ikke kun om faciliteter, men der er også nogen, der skal arbejde på tværs af sociale skel, så der kan skabes relationer mellem almene og ejerboliger i et lokalområde. Det er bekymrende, når byggeriet går så stærkt. Winnie påpeger, at når pladsen bliver trang, aktiveres hvert et areal til sportsaktiviteter, legepladser osv., så der snart ikke er flere steder, hvor man bare kan være, og være som man er. Der skal altså stadig være nogle områder, hvor der ikke skal ske noget eller foregå noget. Formålsløse områder. Robert påpeger, at man ikke kun skal gøre noget for københavnerne, men også med københavnerne og sammenhængskraften skal sikres. Det er rigtig vigtigt at have med. Evaluerer man den gamle kommunalplan, før man sætter nye mål? Det gør man ikke rigtigt, er indtrykket. Hvor er man nået i forhold til de mål, der er sat? Mathias fortæller, at der løbende kigges på trafiktal i forhold til biler, offentlig transport og cykling, hvor det går den forkerte vej. Katrine mener, at det var svært at se overvejelser ift. blandede boliger og tilgængelighed ift. borgere med handicap i Kommuneplansstrategien. Det er en vigtig pointe, at en by i vækst har brug for et stærkt civilsamfund, som kan skabe sammenhængskraft. Og det kræver investeringer, når der bliver bygget i så hurtigt et tempo så skal der investeres i styrkelse af civilsamfund og det er andet end fysiske faciliteter. Nogle faciliteter er øremærkede specifikke foreninger osv., så ift. de faciliteter, der laves, skal kommunen sørge for, at folk på tværs af de sociale lag kan gøre brug af faciliteterne hvilket også vil være med til at understøtte sammenhængskraften. Der tales om de midlertidige ubrugte arealer, hvor der er planlagt byggeri. Civilsamfundet skal være med hele vejen, og civilsamfundet skal tænkes med hele vejen, fordi der er en masse ting, man kan gøre undervejs i en byggeproces fx i Ørestaden med mobile haver. Hvis man lægger ind som en præmis, at man har en have i fx ét år, så kommer der ikke ballade, når det er slut. Civilsamfundet skal generelt med ind fra start, når man laver noget nyt. Hvordan bliver der skabt rum for, at forskellige mennesker kan bo sammen? Man kunne se på, om erhvervsmål kan bruges som Side 10 af 12

11 forsamlingshus om aftenen. Man bør desuden overveje, hvordan de forskellige steder drives fx brugerstyring og brugerinddragelse kan gøre meget og også gøre, at det kan drives langt billigere, end hvis kommunen driver det. Ift. boliger skal der gerne stå i Kommuneplansstrategien, at det også er til dem, der ikke har en bolig lige nu. Almene boliger er i dag ikke boliger til alle almene boliger er for dyre. Man skal altså tænke boligløsninger til dem, der nu ikke har boliger. Det samme gælder folk på integrationsydelse. Man skal tænke i andre boliger end almene boliger. Boligerne bliver så dyre, fordi vilkåret er, at grundende skal købes på markedsvilkår. Rådet opfordres til at komme med yderligere kommentarer til kommuneplansstrategien til sekretariatet inden torsdag d. 14. juni. Ad6) Frivillig Fredag Sidste år lavede Robert og socialborgmester Jesper Christensen et debatindlæg, som blev bragt i Altinget. En ny kronik kunne handle om byplanlægning og civilsamfund, sammenhængskraft. Så måske gøre det lidt mere politisk. Måske hæve det til overborgmesterniveau. Robert og sekretariatet snakker videre sammen om det. Det bliver foreslået at bede frivilligkoordinatorerne om at nævne, hvem der er meget interesserede i at samarbejde med civilsamfund, og så kan man som kommunal medarbejder komme i praktik, og på den måde kan man matche medarbejder og civilsamfundsorganisation. Men hvordan skulle det gøres rent praktisk? Hvem skulle stå for det? Men i forhold til aktiviteter/arrangementer hvor man mødes på kryds og tværs af foreninger, det er måske meget godt for nyere organisationer og foreninger. Frivilligcentrene ved, hvilke aktiviteter der foregår lokalt på Frivillig Fredag. Ad7) Hvad skal vi snakke om til næste møde? Til næste Frivilligrådsmøde skal Frivilligprisen på dagsordenen. Derudover forbereder sekretariatet et nyt oplæg til et muligt arrangement om værdien af frivillighed på baggrund af medlemmernes idéer tilsendt på mail. Derudover ønskes der en opfølgning på hjemløsekampagnen hvilken effekt har det haft, at man har sendt kampagnen ud til kommunens medarbejdere? Sekretariatet undersøger dette. Der skal igen være en status på forsikring af frivillige og en status på hjemmeside om frivillighed. Og til næste møde skal økonomi og budget igen drøftes. Mødet rundes af. Side 11 af 12

12 Side 12 af 12