Notat om Carsten Koch udvalgets rapport om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats for gruppen af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Beskæftigelsesudvalget Kopi til Arne Lund Kristensen Fra Jesper Dahlgaard Sagsnr./Dok.nr / Jobcenter Sekretariat Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro Aalborg Init.: joa Notat om Carsten Koch udvalgets rapport om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats for gruppen af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Regeringen nedsatte i 2013 en ekspertgruppe til at udarbejde en udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. Ekspertgruppen består af Carsten Koch (formand), professor Michael Rosholm, professor Per Kongshøj Madsen og beskæftigelseschef Vibeke Jensen. Ekspertgruppens udredning er opdelt i to faser, hvor første fase, som omfattede indsatsen for forsikrede ledige, blev afsluttet i februar Ekspertgruppen har i anden fase set på den aktive beskæftigelsesindsats for gruppen af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Medio marts måned 2015 blev udvalgets rapport offentliggjort. I dette notat redegøres kort for de 28 anbefalinger, som udvalget er kommet med i fht. indsatsen overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt personer på sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering. Udvalgets anbefalinger er inddelt i følgende tre fokusområder: 1. En ny virksomhedsrettet indsats 2. En styrket tværfaglig indsats 3. Mere målrettet uddannelse Ny virksomhedsrettet indsats Ekspertgruppen peger på, at virksomhedsrettede tilbud typisk har bedre effekter og dermed giver bedre muligheder for at hjælpe borgerne i arbejde eller uddannelse end vejledende og opkvalificerende tilbud på f.eks et projekt. Som følge heraf efterlyser ekspertgruppen et skifte i tilgangen til borgerne i udkanten af arbejdsmarkedet og en ændret forståelse af, hvem der kan være aktive på arbejdsmarkedet. Det er udgangspunktet for ekspertgruppens anbefalinger, at borgere med begrænsninger i arbejdsevnen godt kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indsatsen derfor i langt større omfang skal foregå ude på virksomhederne og på uddannelsesinstitutioner frem for i lange afklaringsforløb i lukkede projektmiljøer. Ekspertgruppen peger på, at en virksomhedsrettet indsats på det ordinære arbejdsmarked imidlertid kan være en udfordring for den enkelte borger. Derfor skal indsatsen indeholde nye og mere fleksible virksomhedstilbud, og der skal være ekstra fokus på at bruge mentorer og brobygningsforløb til at sikre den enkelte borger den støtte, der skal til for at blive fastholdt på arbejdspladsen eller i uddannelsen.

2 1. Nyt forberedende virksomhedsforløb, der skal forberede borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mere end to år til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Der er tale om et målrettet vejledningsforløb, som skal forberede borgeren på at være på en ordinær arbejdsplads. Senest efter 3 måneder skal borgeren påbegynde et virksomhedsrettet forløb. 2. Fleksibel privat løntilskudsordning, der skal smidiggøre overgangen fra privat virksomhedspraktik til privat løntilskud. Borgere, der har modtaget offentlig forsørgelse i to år, kan få udbetalt en supplerende ydelse til lønnen fra en privat virksomhed i en løntilskudsansættelse i op til 25 timer om ugen. Hvis en borger f.eks arbejder 10 timer pr. uge i fleksibelt løntilskud vil pågældende samtidig modtage 27/37 af den hidtidige ydelse. Tilbuddet giver mulighed for og incitament til at øge timetallet og kan have en varighed på op til seks måneder med mulighed for forlængelse i yderligere seks måneder. 3. Jobrettede tilbud skal være udgangspunktet statens refusion af kommunernes driftsudgifter målrettes uddannelses- og virksomhedsrettede indsatser. Det gælder bl.a. udgifter til brobygningsforløb, mentorstøtte, befordring mv. Der skal ikke længere gives statslig refusion til vejledende- og opkvalificerende forløb, som f.eks projekter (det nye forberedende virksomhedsforløb er dog undtaget). 4. Ekstra indsats til de mest udsatte borgere målretning af gentagen aktivering, hvor kontanthjælpsmodtagere, der har gået passiv det seneste år, får pligt til et virksomhedsrettet tilbud. 5. Kontanthjælpsmodtagere med mindst to års offentlig forsørgelse, som ikke har kunnet deltaget i en virksomhedsrettet indsats (herunder et forberedende virksomhedsforløb) eller uddannelse det seneste år, får ret og pligt til at få deres sag forelagt rehabiliteringsteamet. Her skal der lægges en plan for den videre tværfaglige indsats i retning af uddannelse eller job. 6. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal have et tillæg, hvis de deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats. Der peges et tillæg på 250 kr. om ugen, som foreslås finansieret ved en generel månedlig sænkelse af kontanthjælpen med 110 kr. for alle kontanthjælpsmodtagere over 30 år. 7. Rimelighedskravet skal tage udgangspunkt i det antal timer, som borgeren arbejder og ikke antallet af ansatte, som i dag. Samtidig lempes kravet for registrerede socialøkonomiske virksomheder. Ekspertgruppen peger på, at de nuværende regler ikke tager højde for at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i nogle tilfælde kun kan arbejde relativt få timer om ugen. 8. En let og ubureaukratisk indgang for virksomheder i jobcentret. Det foreslås, at kommunen etablerer én indgang til beskæftigelsessystemet for den enkelte virksomhed (helst én og samme medarbejder). 9. Kompetenceløft af den virksomhedsrettede indsats via et nyt efteruddannelsesprogram til jobkonsulenter, der arbejder med borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 2/7

3 Ekspertgruppen foreslår, at der etableres og afsættes midler til et nyt praksisnært efteruddannelsesprogram for de jobkonsulenter, som arbejder med borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 10. Øget information om Forskelsbehandlingsloven. Virksomhederne skal have større og løbende indblik i, hvilken retsstilling, de har efter loven, når de ansætter en medarbejder med handicap eller lignende. En styrket tværfaglig indsats Ekspertgruppen finder det afgørende, at der kommer mere kvalitet og indhold i den tværfaglige indsats og hæfter sig ved, at der på tværs af forvaltninger i kommunen kan være stor usikkerhed om, hvordan den tværfaglige indsats skal tilrettelægges i praksis, det konkrete indhold, og hvem der afholder udgifterne. De administrative, lovgivningsmæssige og økonomiske begrænsninger for det tværgående samarbejde om borgeren skal i videst mulig udstrækning nedbrydes, så indsatsen i højere grad bliver koordineret og tilrettelagt på tværs af forvaltninger og sektorer. 11. Beslutningskompetence til rehabiliteringsteamet teamet skal kunne træffe afgørelser om både ydelse og indsats, såfremt kommunalbestyrelsen ønsker det. I dag kan rehabiliteringsteamet kun indstille til den ansvarlige kommunale afdeling. 12. Smidigere overgange fra ung til voksen i det offentlige system. Inden den unge fylder 17 ½ år indkaldes den unge til møde i rehabiliteringsteamet for allerede på et tidligt tidspunkt at understøtte en målrettet indsats rettet mod uddannelse og job. Der udpeges derudover en koordinerende sagsbehandler, som fortsætter, når den unge fylder 18 år og indgår i beskæftigelsessystemet. 13. Effektfuld mentorstøtte til flere borgere især i overgangsperioder fra offentlig forsørgelse til f.eks job og uddannelse. Mentorstøtten kan forlænges i op til seks måneder ad gangen i overgangsperioder til f.eks uddannelse, hvis kommunen vurderer, at det vil gavne borgeren. Mentorstøtte skal dertil være frivilligt. Det nuværende loft over 50% statslig refusion skal fjernes. 14. Hver borger skal have én plan, der går på tværs af de offentlige systemer. Der skal udvikles en digital plan med borgerens relevante oplysninger, mål samt igangsatte initiativer og indsatser på både social-, sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet, som den koordinerende sagsbehandler vedligeholder og ajourfører. 15. Styrket kvalitet i indsatsen gennem metodeudvikling, forsøg og nye værktøjer, som fx metode til tidlig tværfaglig afklaring, borgerrettet progressionsværktøj, digitalt budgetterings- og investeringsværktøj og værktøj til at understøtte kommunernes fokus på resultater. 3/7

4 Ekspertgruppen foreslår, at der afsættes en fast årlig ramme til at udvikle redskaber og opsamle og udarbejde viden, der kan understøtte et fortsat fokus på en langsigtet, tværfaglig indsats, der virker for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 16. Kompetenceløft af den tværfaglige indsats via et uddannelsesprogram for medarbejdere på tværs af forvaltninger, der arbejder i rehabiliteringsteams. Der etableres et uddannelsesprogram på tværs af forvaltninger for medarbejdere, der arbejder i rehabiliteringsteams, herunder den koordinerende sagsbehandler. 17. Harmonisering af mål og begreber på tværs af lovgivninger. Fortolkning af målsætninger og begreber på tværs af fagområder skal harmoniseres, så de forskellige områder i langt højere grad understøtter hinanden i at give borgeren en sammenhængende indsats: 18. Indsatspakker om tværfaglige indsatser, der skal sikre viden og inspiration til kommunerne om indsatser, der virker. Kommunernes adgang til viden og inspiration om helhedsorienterede, tværfaglige indsatspakker, styrkes i de tilfælde, hvor der er evidens for, at de har en positiv effekt i forhold til at få borgeren i job eller uddannelse. 19. Forsøg med øget borgerindflydelse på mål og indsats og forsøg med inddragelse af netværk og civilsamfund. Ekspertgruppen efterlyser, at borgerne i højere grad bliver involveret i og er med til at definere egne mål for den indsats, der skal sættes i værk, for på den måde at sikre, at borgeren tager større medejerskab for den indsats, der sættes i værk i de forskellige forvaltninger. Det foreslås, at der afsættes midler til et forsøg med borgerindflydelse, hvor bl.a borgeren skal have indflydelse på samarbejdet med sin mentor og skal kunne godkende den endelige aftale om formål og indhold i mentorstøtte. Forsøget kan også indeholde mulighed for mikrolån samt forsøg med inddragelse af netværk og civilsamfund på beskæftigelsesområdet. Mere uddannelse og opkvalificering Ifølge ekspertgruppen er der behov for mere uddannelse og opkvalificering. Baggrunden herfor er det lave uddannelsesniveau blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor tre ud af fire ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er ekspertgruppens vurdering, at der fortsat er et uudnyttet potentiale i at styrke mulighederne for, at borgerne kan komme tættere på arbejdsmarkedet gennem uddannelse og kompetenceudvikling. Det er blandt andet årsagen til, at eksperterne ønsker at satse på brobygning til uddannelse, jf. anbefaling En målrettet revalideringsordning med fokus på ordinær uddannelse og afskaffelse af forrevalidering og virksomhedsrevalidering. Undersøgelser peger på, at det er meget forskelligt, hvordan og hvor meget kommuner bruger revalideringsordningen, og at forskellene ikke kan forklares af forskelle i rammevilkår. Ekspertgruppen hæfter sig derfor ved, at det tilsyneladende snarere er den enkelte kommunes praksis og prioriteringer og ikke borgerens behov, der er udslagsgivende for, om den pågældende borger får tilbudt et revalideringsforløb. 4/7

5 Ekspertgruppen anbefaler derfor, at der skal skabes mere klare rammer for revalideringsforløbet, så der skabes nye og stærke sporskiftemuligheder for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Konkret foreslås det, at målgruppen for revalidering fremover kun skal være for personer over 30 år med nedsat arbejdsevne, som ikke længere kan arbejde indenfor deres hidtidige fagområde, og som via et sporskifte gennem uddannelse vurderes at kunne opnå selvforsørgelse i ustøttet beskæftigelse. Det vil sige, at det ikke længere er et krav, at kommunen skal have vurderet, at personen ikke via andre tilbud eller ordninger kan hjælpes til at få tilknytning til arbejdsmarkedet. For at målrette ordningen til erhvervskompetencegivende uddannelse afskaffes forrevalidering samt virksomhedsrevalidering (det vil sige revalidering i form af oplærings- eller optræningsforløb på en virksomhed i virksomhedspraktik eller løntilskud). Desuden foreslås det, at varigheden af revalideringen afkortes fra de nuværende fem år til fire år. 21. Gunstigere regler for voksenlærlingeordningen for langtidsledige. Timetilskuddet hæves til f.eks 50 kr. for virksomheder, som ansætter en voksenlærling over 25 år, der har været mere end to år på offentlig forsørgelse. På den baggrund af gode erfaringer med voksenlærlingeordningen vurderer ekspertgruppen, at incitamenterne til, at flere langtidsledige får gavn af voksenlærlingeordningen, skal styrkes. Derfor foreslås et timetilskud på f.eks 50 kr., hvis arbejdsgiveren ansætter en ledig fra målgruppen. Det er højere end tilskuddet efter den nuværende voksenlærlingeordning, som er på 30 kr. og som samtidig foreslås bevaret for andre målgrupper. Derudover foreslår ekspertgruppen, at der for personer i målgruppen gives ret til mentorstøtte i en periode på seks måneder med mulighed for forlængelse i seks måneder ad gangen. Støtte til en mentorfunktion bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af den medarbejder, der varetager mentorfunktionen. 22. Ufaglærte sygedagpengemodtagere over 30 år skal have ret til en realkompetencevurdering og dermed ligestilles de med kontanthjælpsmodtagere, der allerede har den mulighed i dag. Realkompetenceafklaringen foretages af en uddannelsesinstitution og er en vurdering eller afprøvning af, om de kvalifikationer, kompetencer og viden, som en person har fået udenfor det etablerede uddannelsessystem, for eksempel kan bruges i en specifik jobtype eller branche eller indgå som en del af en erhvervskompetencegivende uddannelse. Understøttende initiativer Udover de tre fokusområder peger ekspertgruppen på en række understøttende initiativer, der skal hjælpe arbejdet på vej, så flere borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kommer i arbejde eller uddannelse. 23. Smidigere afdrag på gæld til det offentlige skal styrke incitamenterne til at komme i job. For at styrke incitamenterne til at komme i job skal borgere, der modtager offentlig forsørgelse og har gæld til det offentlige, have en smidigere afdragsordning, så de ikke risikerer en nedgang i den disponible indkomst ved overgang til et ordinært job. 5/7

6 24. Mulighed for forhåndskompensering af borgernes udgifter til transport. Kommunerne skal have mulighed for at kompensere borgerne forlods for udgifter til transport, så borgerne ikke længere selv skal lægge ud for transportudgifter, når de skal deltage i et virksomhedsrettet tilbud. 25. Mulighed for aktive tilbud til indsatte i fængsler. Borgere, der afsoner en dom, skal, hvis det er praktisk muligt, have adgang til at modtage aktive tilbud under beskæftigelseslovgivningen. Konkret opstiller ekspertgruppen en række krav til jobcentrets indsats før og under en borgers afsoning af dom. 26. Delvis raskmelding skal være udgangspunktet ved længere sygemelding. Ekspertgruppen foreslår, at der iværksættes et forsøg i en række kommuner, hvor de kommunalt ansatte i forbindelse med en længerevarende sygemelding som udgangspunkt anses for delvis raskmeldte. Det vil sige, at den enkelte sygemeldte selv skal tage en aktiv beslutning om at være fuldtidssygemeldt. Efterfølgende indkaldes borgeren til en tidlig samtale jobcentret for eksempel i tredje eller fjerde uge, hvor den kommunale arbejdsgiver og borgerens praktiserende læge eventuelt også deltager. 27. Serviceeftersyn af de handicapkompenserende ordninger. Ekspertgruppen foreslår, at der iværksættes yderligere et serviceeftersyn af de forskellige handicapkompenserende ordninger på beskæftigelsesområdet. Virksomheder skal have overblik over de mange handicapkompenserende ordninger, der eksisterer i dag, og som kan afhjælpe de særlige problemstillinger personer med handicap kan have. 28. Støtte til overgang fra dagpengesystemet selvforsørgende får ret til samtaler i jobcentret indenfor de tre første måneders selvforsørgelse Det er ekspertgruppens vurdering, at der er behov for at styrke overgangene fra dagpengesystemet til enten selvforsørgelse eller kontanthjælp. Konkret foreslås det, at alle selvforsørgede borgere får ret til samtaler i jobcentret indenfor de tre første måneders selvforsørgelse, hvis jobcenteret vurderer, at samtalerne kan anses for at forbedre personens muligheder for at komme i job. Derudover foreslås det, at dagpengemodtagere der opbruger retten til dagpenge og overgår til kontanthjælp, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i den virksomhed, hvor borgeren umiddelbart før dagpengeperiodens udløb har været ansat med løntilskud. Varigheden af løntilskuddet skal være uændret i fht. nuværende længde. Økonomiske konsekvenser af ekspertgruppens forslag Ifølge kommissoriet for ekspertgruppens udredningsarbejde skal de samlede anbefalinger holdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer. Med anbefalingerne ønsker ekspertgruppen at understøtte et markant skifte i den aktive indsats for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Virksomhedsrettede tilbud skal grundlæggende være det naturlige førstevalg, når jobcentret planlægger indsatsen for borgere, der befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet. Derudover skal den tværfaglige indsats overfor målgruppen 6/7

7 styrkes samtidig med at brugen af uddannelse målrettes for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Det fremgår af rapporten, at der samlet set på finansloven er afsat ca. 5,6 mia. kr. til beskæftigelsesindsatsen for målgruppen. Såfremt ekspertgruppens anbefalinger gennemføres vil der være merudgifter forbundet med: Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb Ordinær uddannelse Mentorstøtte Brobygningsforløb Befordring mv., rehab-teams, realkompetencevurdering, voksenlærling Metodeudvikling, kompetenceudvikling og bedre it-understøtning I alt 1,390 mia. kr. 0,150 mia. kr. 0,480 mia. kr. 0,300 mia. kr. 0,080 mia. kr. 0,090 mia. kr. 2,490 mia. kr. Merudgifterne tænkes finansieret ved et tilsvarende mindre brug af vejledende og opkvalificerende tilbud, dvs. en reduktion i udgifterne svarende til næsten 2,5 mia. kr. Da særligt tilrettelagt virksomhedsforløb også er et vejledende og opkvalificerende tilbud bliver den reelle reduktion af de vejledende og opkvalificerende tilbud på ca. 1,1 mia. kr., svarende til en reduktion på ca. 28%. For Aalborg Kommune vil det betyde en reduktion i de vejledende og opkvalificerende tilbud på minimum ca. 38,5 mill. kr. Det svarer til 3,5% af landsniveau, men da Aalborg Kommune traditionelt har opprioriteret aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere vil reduktionen alt andet lige blive større. Ekspertgruppens anbefalinger skønnes samlet set at føre til et stort set umiddelbart uændret aktiveringsomfang. Der er således primært tale om en omlægning af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesmæssige konsekvenser Ekspertgruppen peger på, at vidensgrundlaget for effekten af beskæftigelsesindsatsen generelt er mere usikkert for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet end for jobparate. Der er mindre tilgængelig viden om effekterne af indsatser samtidig med, at målgruppen er meget sammensat. Når ekspertgruppen samtidig peger på en række nye redskaber vil der være stor usikkerhed forbundet med at opgøre forventede positive beskæftigelsesvirkninger af anbefalinger. Som følge heraf afstår ekspertgruppen fra at komme med et egentligt skøn. Vurdering af ekspertgruppens anbefalinger Det er Jobcenter Aalborgs umiddelbare vurdering, at der er mange spændende forslag i ekspertgruppens rapport samtidig med at hovedsporet i anbefalingerne omkring øget brug af virksomhedstilbud er helt i tråd med den udvikling, som er sat i gang på beskæftigelsesområdet i Aalborg Kommune. Der er selvfølgelig også forslag, som vurderes at være administrative vanskelige at gennemføre, idet der er tale om indførelse af nye proceskrav i tilrettelæggelsen af indsatsen overfor borgerne. Der er f.eks tale om krav i fht. rehabiliteringsteammøder og det at alle virksomheder skal have én indgang til jobcentret (helst én og samme medarbejder). 7/7