STEVNS KLINT BESØGSCENTER

Transkript

1 STEVNS KLINT BESØGSCENTER

2 VELKOMMEN TIL STEVNS KLINT Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCO s liste over verdensarv, fordi den er det bedste sted i verden at se sporene fra det meteornedslag, der for 66 millioner år siden ramte Jorden og medførte global katastrofe og massedød. Aflejringerne i Stevns Klint vidner om et drama, der førte til, at mange livsformer uddøde heriblandt dinosaurerne. Stevns Kommune har siden 2014 ledet et samarbejde om at imødekomme interessen fra de mange nye besøgende og give Stevns Klint et startsted passende for en attraktion på verdens mest prestigefyldte liste over natur- og kulturarv. I dette prospekt præsenterer vi det kommende Besøgscenter Stevns Klint på grundlag af analyser af behov, forventninger, formidling, placering og økonomi. Der er givet dispensation til at opføre besøgscentret med en optimal beliggenhed tæt på klinten i det storslåede tidligere kalkbrud i Boesdal. Ejerforholdene og organiseringen i alle projektets faser er afklaret. Så snart finansieringen er sikret, udskrives en arkitektkonkurrence, der kan sikre en fascinerende og funktionel ramme om besøgscentret, og kommunen står parat til at tilpasse plangrundlaget efter vinderprojektet. Sideløbende vælges en rådgiver, der kan hjælpe med at opbygge en professionel og spændende udstilling. Det samlede projekt beskrives nærmere på de følgende sider, og Stevns Kommune håber på denne måde konkret at vise værdien af Stevns Klint Besøgscenter som portal til en international attraktion. Anette Mortensen Borgmester Stevns Kommune 1

3 FORMÅL Formålet med Stevns Klint Besøgscenter er at opføre et besøgscenter, som skal støtte og sikre den fremtidige udvikling og formidling af Stevns Klint som Unesco Verdensarv med det formål at formidle stedets natur- og kulturhistoriske spor og virke som portal til Stevns Klints øvrige attraktioner og almennyttige seværdigheder. København Køge 2. Boesdal Stevns Klint Stevns Klint Besøgscenter Rødvig

4 FORMIDLING 3 Fokus for formidlingen på besøgscentret er den geologiske historie, som er knyttet til klinten. Det er denne historie, der har ført til tildelingen af verdensarv-status. Derfor er det også denne historie, publikum kan opleve på centret. Selve hovedattraktionen, Fiskeleret i Stevns Klint, vises på centret, men publikum ledes også gennem skiltning og stisystemet til steder, hvor de selv kan se Fiskeleret i klinten. Formidlingen på centret har følgende temaer: Livet før katastrofen dinosaurernes tidsalder både på land og i havet Meteornedslaget det fysiske impact: jordskælv, tsunami, støv Konsekvenser for livet - livet efter katastrofen, pattedyrenes tidsalder Stevns Klints dannelse Alvarez og opdagelsen af meteor-teorien UNESCO Verdensarv Fra besøgscentret leder flere stier ud i det nedlagte kalkbrud til de kulturhistoriske spor, der omhandler udnyttelsen af kridt og kalk. Denne historie formidles udendørs i området omkring besøgscenteret, hvor de kulturhistoriske spor stadig findes. Portal til Stevns Klint Besøgscenteret fungerer som portal til perlerne langs Stevns Klint. I centeret får gæsterne en appetitvækker til de mange oplevelser, der venter langs klinten og bliver inspireret til at bevæge sig videre ud i området for at opleve koldkrigsstemning i Stevnsforts underjordiske gange, skue ud over havet fra den delvist nedstyrtede Højerup Gl. Kirke, gå en tur op i Stevns Fyr, eller en tur langs den 22 km lange vandrerute, Trampestien, hvor de kan opleve klintens geologi, natur og kulturhistorie og ikke mindst dens skønhed. Oplevelsen Udstillingen i centret er bygget op om visuelle oplevelser i stort format koblet med elegante lydkulisser og interaktive elementer, der naturligt støtter oplevelsen. Udstillingen er stemningsmættet, storslået og så effektfuld, at den er på grænsen til skræmmende (men netop kun på grænsen til skræmmende af hensyn til både børn og voksne). Det er ambitionen, at digital formidling og tekniske installationer er nyskabende eller i det mindste på højde med lignende attraktioner i Europa. Udstillingen udvikles sammen med en ekstern rådgiver med formidlingsfaglige kompetencer. Formidlingen i udstillingen har en overordnet storyline med en spændende fortællingskurve, så man bliver grebet og ført videre for at følge historien på en måde, som indbyder til både bevægelse og fordybelse. Udstillingen er nem at orientere sig i; man kan overskue, hvor den begynder og slut-

5 ter, og det er intuitivt at bevæge sig gennem udstillingen. En stor del af udstillingen er båret af digitale elementter og installationer, men der findes også nogle af de smukke fossiler, der er fundet i klinten og selvfølgelig også skeletter og modeller af dinosaurer. Biodiversiteten før nedslaget af meteoren var i høj grad præget af dinosaurer på landjorden og fiske- og svaneøgler i vandet. Udstillingen understøtter fælles oplevelser mellem de besøgende. Dette gælder for børnefamilier såvel som for større og mindre grupper af voksne. Den er stærk visuel og forskellige installationer indbyder til, at publikum selv opsøger yderligere information. Teksterne er på dansk og engelsk, men der findes audioguides tilgængelig på flere sprog og selvfølgelig også på dansk og engelsk, hvis man foretrækker at lytte fremfor at læse. Udstillingen slutter med en udsigt over området og leder direkte til det sti-system, som giver besøgende mulighed for selv at udforske området yderligere. Læring og facts Udstillingen skal både være underholdende og lærerig. Den skal både være interessant at besøge for dem, der er på ferie, og gerne vil bruge en dag af deres fritid på en attraktion og for dem, der gerne vil have mere viden og information. Læring må gerne være koblet til interaktive elementer - så de besøgende selv opsøger den viden, de gerne vil have, og så information gives på en måde, hvor en visuel (eller anden sanselig oplevelse) kobles til viden. Interaktivitet og digitale lag Udstillingen har flere former for interaktivitet, der er naturligt koblet til og understøtter den overordnede storytelling det er ikke løsrevne experimentarium-agtige opstillinger. De interaktive elementer har en størrelse, så de kan opleves af mange besøgende samtidig. De må ikke skabe flaskehalse, og aktiveringen må ikke virke forstyrrende for andre besøgende. De interaktive elementer opleves som varierede i forhold til, hvordan de aktiveres og hvilke typer af aktivitet og oplevelser, de resulterer i. Installationer skal være robuste og intuitive, og der skal være enkel vedligeholdelse både for elektronik og fysiske installationer. 4

6 REFERENCER INTERAKTIVITET OG DIGITAL FORMIDLING 5 Titanic Belfast, Belfast, Nordirland Skarp storytelling. Overraskende og effektiv brug af interaktiv teknologi med stærke stemningsskabende og udforskende elementer. Godt samspil med det autentiske kulturmiljø, som omgiver centeret. Udstillingsrådgiver: Event. Lava Centre, Hvolsvöllur, Island. Stemning og nyeste naturvidenskabelige viden smelter sammen i et undersøgende univers, som giver oplevelser og viden. Interaktive elementer formider komplicerede geologiske fænomener og indrager elegant krop og bevægelse. Elementer, som Gagarin også har udviklet til flere norske besøgscentre og nationalparker. Udstillingsrådgiver: Gagarin

7 SAMSPIL MELLEM NYBYGNING OG HOVEDATTRAKTION - UDE OG INDE World Heritage - Giants Causeway Nordirland Besøgscenteret fremhæves for samspil mellem ankomstområde, bygning og den kyststrækning, som er hovedattraktionen, men som ikke er synlig fra centeret. De samlede anlæg signalerer respekt for landskabsoplevelsen og sikrer, at hele området er let at afkode for den besøgende, som naturligt bliver ledt fra parkeringsområdet gennem bygningen og ud til verdensarven ved den forrevne kyst. Arkitekt: Heneghan Peng Architects ÆSTETIK OG DESIGN Besøgscenter Hammershus Hammershus fremhæves for et center, som ikke konkurrerer med hovedattraktionen, men som naturligt leder den besøgende gennem et oplevelsesrigt forløb af landskabsrum og udstillinger. Arkitekt: Arkitema og Christoffer Harlang Architects World Heritage - Isfjordscentret Ilulissat Det nye center fremhæves som en smuk bygning, der med respekt for landskabet, er placeret som et naturligt startpunkt for de vandreruter, der fører direkte ud i det nære verdensarvsområde og kombinerer ankomststed og formidlingssted. Arkitekt: Dorte Mandrup På Vadehavscentret (herover) sætter design en lys og venlig ramme for fordybelse. I Kongernes Jelling (til venstre foroven) og på Moesgård Museum (til venstre nederst), er der skabt spændende æstetiske rammer om fortælingerne, som gør, at de besøgende bliver umidddelbart tiltrukket af installationerne. Udstillingsrådgivere: Vadehavscentet: JAC Studios Kongernes Jelling og Moesgård Museum: Art+Com 6

8 DE BESØGENDE Målgrupper Besøgscenteret udformes, så det skaber en palet af muligheder, som imødekommer forskellige målgruppers tilgange og forskellige behov. Målgrupperne rummer både engangsbesøgende og flergangsbesøgende. De engangsbesøgende består først og fremmest af nationale og internationale turister. For disse gæster handler det om en enestående oplevelse, som er turen værd. Præsentation af områdes øvrige muligheder kan inspirere til genbesøg. For flergangsbesøgende, som rummer turister og lokale, toner de faste tilbud i baggrunden i forhold til det aktivitetsprogram og de nye udstillinger, besøgscenteret tilbyder. Børnefamilier - tre generationer FORVENTET FORDELING AF MÅLGRUPPER Skoleelever Voksne uden børn Fagligt interesserede Verdensarventusiaster Målgruppernes motivation Børnefamilier: Fælles oplevelser og engagerende aktiviteter Skoleelever: Kombinere forløb i naturen med udstillinger og efterbehandling. Voksne uden børn: Oplevelser og viden og god tilgængelighed. Faglige besøgende: Fossiler og faglig viden. Verdensarvs-nørder : Komprimeret verdensarvsoplevelse i højeste kvalitet. 7 Besøgsforventning En analyse udarbejdet af BARK Rådgivning og Absolut Landskab estimerer, at besøgscenteret årligt får op til besøgende i et spænd fra til besøgende.

9 SAMARBEJDE Samarbejde har siden arbejdet med at få Stevns Klint optaget på verdensarvslisten været et nøgleord for os.det er det fortsat også i forhold til at sikre et nationalt løft på kvalitetsformidling for geologi og ikke mindst i forhold til turismeudvikling. For den lokale turismeudvikling er det væsentligt at skabe samarbejde mellem lokale aktører. I samarbejde med Stevns Erhvervsråd er der etableret et partnerprogram, som binder erhvervsliv og verdensarv sammen. Stevns Klint Besøgscenter kommer sammen med Geomuseum Faxe og Geocenter Møns Klint til at udgøre en række meget væsentlige institutioner i den store fortælling om landskabernes dannelse og livsformernes udvikling. Programmet er baseret på bæredygtig turisme, dvs. at udviklingen sker på en måde, som skaber lokal økonomisk vækst, og som samtidig er til glæde for lokalbefolkningen og sikrer bevaring af natur og kulturhistoriske værdier. Store og små virksomheder, kunstnere, organisationer og foreninger kan blive partnere. Partnerprogrammet har allerede nu 68 partnere, der sprudler af virkelyst og interesse for at indgå i samarbejder med det kommende besøgscenter om bla. oplevelsespakker og digital synlighed. De tre steders temaer supplerer hinanden, og institutionerne arbejder allerede i dag tæt sammen og drager stor nytte af hinandens kompetencer og samarbejde f.eks. omkring materialer til skoler og til skoletjenesten. De tre attraktioner markedsføres samlet som en del af det tværkommunale VisitSydsjælland-Møn, der arbejder for at etablere Sydsjælland som et nyt stærkt brand for kyst- og naturturisme i Danmark, Her findes noget af Danmarks mest storslåede natur ikke mindst i form af de to store kalkklinter Møns og Stevns Klint. Med etablering af Stevns Klint Besøgscenter er der basis for, at det i forvejen tætte samarbejde styrkes, herunder også samarbejdet med VisitDenmark, VisitCopenhagen og turistorganisationerne i vore nabolande. 8

10 RUMPROGRAM Besøgscenteret skal som en helt afgørende funktion tilbyde en permanent udstilling om verdensarven. Samtidig skal besøgscenteret rumme en række basisfaciliteter, som i kombination med en gennemgående fleksibilitet i rummenes funktionalitet understøtter en økonomisk bæredygtig drift. Med udgangspunkt i formidlingskoncept opdeles besøgscenteret i nedenstående kategorier: adgang til resten af besøgscenteret. Teknikrum og depot disponeres så der sikres den nødvendige plads til opbevaring og til husets basisteknik såvel som teknik til udstillinger. Der tilstræbes lige adgang for alle til både bygning og udstilling. Foyeren er besøgscentrets velkomstrum. Oplevelsen starter her og ansporer til at se udstillingen. Udstillingen skal rumme den spektakulære historie, som har gjort Stevns Klint til verdensarv. FLOW OG FORBINDELSER Café og butik i besøgscentret tilfredsstiller et konkret behov hos de besøgende og udvider museets indtægtsgrundlag. Caféen skal indeholde fleksible muligheder for sammen med udstillingsrum og grupperum at kunne rumme arrangementer i forskellig skala. Skoletjenestens lokale indrettes med en fleksibilitet som tillader at det uden for skolernes besøgstid kan kunne rumme andre arrangementer, der understøtter centerets formål. Toilet og garderobe placeres så de er tilgængelige uden for besøgscenterets åbningstid uden at der er 9

11 Foyerområdet udgør det bemandede indgangsparti, hvor gæsterne bliver modtaget og får den første formidling. Rummet fungerer som fordelingsrum og skal ud over udstillinger også give adgang til toiletfaciliteter, butik og caféområde. Grupperummet og backoffice placeres samlet med direkte adgang til garderobe/toiletfaciliteter og adgang fra udeareal. Grupperum har adgang til café. 10

12 ORGANISATION OG TIDSPLAN Stevns Klint Besøgscenter forventes at åbne september 2021, hvis finansieringen sikres i efteråret Hensynet til tidsfristen for Erhvervs- og Vækstministeriets tilladelse til det kystnære byggeri nødvendiggør, at der i oktober måned 2018 oprettes en byggefond. Denne er p.t. under stiftelse af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Bygherrerådgiver og konkurrencesekretær, der kan udarbejde program og stå for den indledende arkitektkonkurrences praktiske gennemførelse, forudsættes at være en del af donationen, da tidsplanen ikke muliggør udbud af disse ydelser. Dette er aftalt med fonden. Programmet udarbejdes på grundlag af de krav, der allerede er indhentet med brugerinddragelse, så der ikke skal bruges tid på en ny brugerproces. De donerende fonde kvalificerer kravene sammen med repræsentanter fra Stevns Kommune. Konkurrencen afholdes med fokus på arkitekturen, mens det senere valg af formidlingsrådgiver afklares gennem et udbud, der gennemføres efter arkitektkonkurrencen. Byggefonden opretter et ApS, der skal stå for driften og udviklingen af det kommende besøgscenter. Det er intentionen at tilpasse organisationen løbende til projektets faser for at forenkle og målrette styringen af projektet. Stevns Kommune er opmærksom på at sikre ledelsesmæssig forankring, personkontinuitet og en klar rollefordeling mellem projektledelse, rådgivere og myndigheder i alle projektfaser. 11

13 ANLÆG OG DRIFT Anlæg Anlægsudgifterne er estimeret i skemaet på grundlag af erfaringstal fra sammenlignelige byggerier. Udgif- terne omfatter den samlede opførelse og indretning af besøgscentret, herunder produktion og etablering af en udstilling. De estimerede omkostninger er relateret til den foreslåede realiseringsmodel og vil kunne optimeres som led i en aftale om en anden realiseringsmodel. Drift De årlige driftsudgifter er estimeret på baggrund af de forventede årlige besøgende. Driften støttes gennem udlodning fra byggefond Stevns Klint Besøgscenter jf. fondens vedtægter. Udearealer vedligeholdes af Stevns Kommune og skoletjenesten drives i et samarbejde med Stevns Naturcenter. Fagligheden omkring natur- og kulturformidlingen sikres gennem aftaler med Øst-sjællands Museum. Ud over de anførte anlægsudgifter vil Stevns Kommune finansiere byggemodning, adgangsveje og parkeringsanlæg i Boesdal inden for en ramme på 10 mio. kr. ekskl. moms, der er optaget som en særskilt post på kommunens investeringsoversigt. 12

14