FONDSANSØGNING STEVNS KLINT UNESCO VERDENSARV

Transkript

1 STEVNS KOMMUNE JANUAR 2017 FONDSANSØGNING STEVNS KLINT UNESCO VERDENSARV VISION FOR UDVIKLING AF VERDENSARVSOMRÅDET Med en fælles intention om at udvikle Stevns Klint verdensarvsområdet ansøger Stevns kommune om fondsmidler til etablering af besøgs- og formidlingstilbud som perler på en snor langs Stevns Klint herunder et besøgscenter i Boesdal Kalkbrud, samt forbedring og styrkelse af Højerup.

2 FONDSANSØGNING Stevns Klint, UNESCO verdensarv Adresse Stevns Kommune Postboks Store Heddinge Yderligere oplysninger Vicekommunaldirektør, Bjørn Voltzmann, Direktion, telefon: Kommuneplanlægger Lilian Schmidt, Politik & Borger, telefon:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING side 5 INTRODUKTION side 7 Formål UDVIKLING AF STEVNS KLINT SOM VERDENSARVSOMRÅDE side 9 Perler på snoren langs Stevns Klint - 9 nedslag Trampestien Lokalitet og ejerforhold Forsøgsordning Bærende værdier nu og i fremtiden Målgrupper FORRETNINGSANALYSE FOR BESØGSCENTER side 13 Driftsøkonomi: Besøgscenter Stevns Klint Anlægsbudget: besøgscenter Stevns Klint Finansiering af anlægsomkostninger FORRETNINGSKONCEPT FOR FORMIDLING side 17 TIDS- OG PROCESPLAN side 19 Borgerinddragelse PLANMÆSSIGE RAMMER side 20 Ejerforhold for den lodrette klinteflade Planmæssige forhold Turistpolitiskredegørelse Kommuneplanramme Lokalplan Fiskeler Stevns Klint Forvaltningsplan 2011 Graverettigheder FONDSKONSTRUKTION side 21 Nuværende organisation ARKITEKTKONKURRENCER side 23 PARTNERSKABER side 24 BILAGSLISTE se hæfte med bilag 3

4 KORT 1: OVERSIGTSKORT

5 SAMMENFATNING Stevns Klint er i 2014 blevet udnævnt til UNESCO Verdensarv, og udnævnelsen giver en række muligheder for udvikling af hele Stevns Kommune. At Stevns Klint nu er optaget på verdens internationalt mest prestigefyldte liste over natur- og kulturarv, sætter ikke bare national, men også bred international fokus på et ellers nærmest overset dansk naturområde. En helt grundlæggende forudsætning for, at forløse områdets store potentiale for udvikling er, en forbedring af rammerne for besøgende, således at der sikres en besøgsoplevelse, som kan leve op til de forventninger, danske såvel som udenlandske besøgende har til en seværdighed i højeste internationale klasse. som forberedelse til en arkitektkonkurrence, der skal sikre et projekt i verdensklasse. Det forventes at et besøgscenter i Boesdal, som her beskrevet på sigt skal: Fungere som portal for destination Stevns Klint for et dansk og internationalt publikum. Være et arkitektonisk og kulturelt vartegn for klinten såvel som for hele kommunen Tiltrække omkring besøgende årligt Bruges som platform for lokale aktiviteter og events Generere arbejdspladser og nye erhverv Kunne generere en realistisk driftsøkonomi med en gradvist mindre afhængighed af offentlige tilskud. Stevns Kommune ansøger derfor om fondsmidler til etablering af besøgs- og formidlingstilbud for destination Stevns Klint herunder et besøgscenter i Boesdal Kalkbrud, forbedring og styrkelse af Højerup og udvikling af 8 nedslag langs klinten. Et nyt besøgscenter i Boesdal Kalkbrud skal være med til at starte den positive udvikling og tiltrække opmærksomhed og i sidste ende besøgende og turister til Stevns. En allerede udarbejdet forretningsanalyse baseres på et økonomisk bæredygtigt besøgscenter med en forventning om et besøgstal på besøgende, der spænder fra til besøgende pr. år og at omkostningerne til anlæg af besøgscenteret forventes at ligge på ca mio. kr. inkl. projektudvikling, byggemodning og bygherrereserve, samt opgradering af Højerup og Pyramiden i Boesdal. Stevns Kommune vil søge at tilvejebringe mio. kr. ved fondsstøtte til projektet. Stevns Kommunes og partnernes egenfinasiering udgør ialt 10 mio kr. Hertil kommer værdi af jord eksisterende bygninger. Stevns Kommune har tilbage i 2015 fået en afgørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet om at Kommunens konkrete ansøgning til Forsøgsordningen for Kyst- og Naturturisme var udvalgt som ét af de 10 projekter, der har fået en forsøgstilladelse til at etablerer bebyggelse inden for kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen. Der er godkendt et byggeri på m 2 af Erhvervsstyrelsen og besøgscenterets samlede størrelse ligger med Erhvervsstyrelsens godkendelse endeligt fast. En præcisering af projektet pågår Det forventes at den arkitektoniske opgradering af Højerup på sigt skal: Fungere som en skånsom og sikker fremvisning af den unikke verdensarv med fokus på Fiskeleret Skabe en unik formidling af naturen og verdensarven på kanten af Stevns Klint Være en central støttefunktion til besøgscenteret i Boesdal Det kommende besøgscenter i Boesdal Kalkbrud skal være den primære ankomstportal for gæster, der besøger destination Stevns Klint, og besøgscenteret skal med sin nyskabende formidling åbne områdets store og komplekse historier på en indlevende, tilgængelig og vedkommende måde. Forretningskonceptet for formidling er under udarbejdelse af Østsjællands Museum som på sigt skal drifte det kommende besøgscenter. Det er relevant at begge arkitektkonkurrencer indeholder retningslinjer der varetager den modsatte arkitektkonkurrences formål. Der bliver i medio medio 2018 udskrevet en eller to arkitektkonkurrencer (afklares i samarbejde med eventuelle bidragsydere) hvor hhv. besøgscenteret med styrkelse og forbedringer af Højerup og Forretningskonceptet for formidling udbydes. 5

6 6 FONDSANSØGNING STEVNS KLINT UNESCO VERDENSARV

7 INTRODUKTION Stevns Kommune har i samarbejde med Østsjællands Museum og Verdensarv Stevns udarbejdet et kommissorium for ansøgning om støtte til udvikling af Stevns Klint UNESCO Verdensarv, se bilag 1. På grundlag af kommissoriet ansøger Stevns Kommune om støtte til etablering af besøgs- og formidlingstilbud som perler på en snor langs Stevns Klint herunder 9 nedslag med et besøgscenter i Boesdal Kalkbrud, samt forbedring og styrkelse af Højerup. Perlerne på snoren tager afsæt i et besøgscenter, som vil fungere som en portal til hele Stevns Klint et kulturelt og arkitektonisk fyrtårn, ikke blot for verdensarven, men for alle attraktioner langs og omkring Stevns Klint, og i sidste ende for hele Stevns, destination Stens Klint. Besøgscenteret og de tiltag, der udspringer af det langs klinten, skal bruges som driver for udvikling. Det skal skabe stolthed indadtil, og være en attraktion udadtil Verdensarv som løftestang for hele Stevns. FORMÅL Samarbejdspartnernes fælles intention har tre overordnede formål for UNESCO verdensarv: 1) Formidlingen af verdensarven Ansvarlig: Østsjællands Museum. Udvikling og løbende implementering af et afstemt, samlet koncept til formidling til offentligheden af de geologiske og kulturhistoriske værdier, som udgør kerneværdierne i UNESCO s udpegning af Stevns Klint som Verdensarv med udgangspunkt i de autentiske lokaliteter og i besøgscenteret i Boesdal og i de øvrige formidlingssteder. 2) Forvaltningen af verdensarven Ansvarlig: Stevns Kommune og Verdensarv Stevns 1. Stevns Kommune og Verdensarv Stevns (VS) har i samarbejde udarbejdet en Forvaltningsplan i 2011 som skal sikre at forpligtelserne overfor UNESCO overholdes. Det er besluttet at Forvaltningsplanen skal opdateres i Dette skal ske i et fælles samarbejde på tværs af Stevns Kommune, Østsjællands Museum og Verdensarv Stevns. 3) Stevns Klint som løftestang for Stevns (destinationsudvikling) Ansvarlig: Stevns Kommune. Etableringen af et besøgscenter i Boesdal Kalkbrud, samt forbedre og styrke Højerup. Boesdal Kalkbrud skal være adgangsportal for oplevelsen af alle perlerne på snoren langs klinten. 1 Stevns Kommune har stiftet Foreningen Verdensarv Stevns som varetager den daglige forvaltning af verdensarvsområdet. 7

8 NOR KORT 2: - DE 9 NEDSLAG OVERSIGT OVER PERLERNE PÅ SNOREN - DE 9 NEDSLAGSPUNKTER

9 UDVIKLING AF STEVNS KLINT SOM VERDENSARVSOMRÅDE Stevns Klint er en attraktiv samlet destination, der tiltrækker besøgende fra både Sjælland, resten af Danmark og verdensarvsturister fra hele verden. Som perler på en snor ligger en lang række forskelligartede attraktioner og oplevelsessteder, der binder Klinten sammen som en samlet destination, og byder på oplevelser med udgangspunkt i destinationens natur-, kultur- og verdensarvshistorie. Stevns Klint blev i juni 2014 optaget på UNESCO liste over Verdensarv, fordi den er det bedste sted i verden at se sporene fra det meteornedslag, der for 66 millioner år siden ramte Jorden og medførte global katastrofe og massedød. Et drama, der førte til, at mange livsformer uddøde heriblandt dinosaurerne. Klinten har også særlig videnskabshistorisk betydning, da det var i Højerup, ved Stevns Klint, forskere tog den prøve, som ledte dem på sporet af, at et meteornedslag kan påvirke livet på Jorden. At Stevns Klint nu er optaget på verdens internationalt mest prestigefyldte liste over natur- og kulturarv, sætter ikke bare national, men også bred international fokus på et ellers nærmest overset dansk naturområde som er helt enestående og af universel betydning for nuværende og kommende generationer af hele menneskeheden. En helt grundlæggende forudsætning for, at forløse områdets store potentiale for udvikling er, en forbedring af rammerne for besøgende, således at der sikres en besøgsoplevelse, som kan leve op til de forventninger, danske såvel som udenlandske besøgende har til en seværdighed i højeste internationale klasse. I dag fremstår formidlingen af den komplekse verdensarvshistorie ufokuseret. De mangelfulde forhold er også observeret af UNESCOs eksperter i forbindelse med udpegningen til verdensarv, hvor det anbefales, at der opføres elementer, som skal sikre formidling af klinten. Dette betyder at de fleste besøgende i dag oplever klinten uden de nødvendige forudsætninger for, at forstå den dramatiske fortælling om dinosaurernes udryddelse, ligesom oplevelsen af klinten ikke er fysisk tilgængelig for alle og der er sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med oplevelsen. Med henblik på at skabe rammer af en høj kvalitet, der kan gøre denne historie og dens autentiske lokaliteter tilgængelige for alle, arbejder Stevns Kommune, Østsjællands Museum og Verdensarv Stevns for etablering af besøgs- og formidlingstilbud langs hele Stevns Klint - herunder 9 nedslag med et besøgscenter i Boesdal Kalkbrud og en fornyet formidling i Højerup. Rammerne skal samtidig være af en kvalitet, der kan forløse Stevns Klints potentiale som løftestang for hele Stevns Kommune gennem øget tiltrækning af danske og internationale turister, arbejder Stevns Kommune, Verdensarv Stevns (VS) og Østsjællands Museum (ØSM) for etablering af besøgs- og formidlingstilbud som perler på en snor langs Stevns Klint herunder 9 nedslag med et besøgscenter i Boesdal Kalkbrud, samt forbedring og styrkelse af Højerup, for på den måde at sikre formidlingen af verdensarven langs Klinten. PERLER PÅ SNOREN LANGS STEVNS KLINT - 9 NEDSLAG Perler på en snor - fra Rødvig i syd til Bøgeskov i Nord, se yderligere i bilag 2, rapporten Besøgssteder ved Stevns Klint status og fremtidsperspektiver. Oplevelsen af Stevns Klint skal styrkes med afsæt i princippet om at tage udgangspunkt i stederne. Hvad enten man kommer for at opleve geologien på klinten, for at vandre, fiske eller lære om Den Kolde Krig rummer klinten specifikke attraktioner, der kan støtte op om interesse og oplevelse. Se bilag 3, de 9 nedslags steder og bilag 4, Besøgscenter Stevns Klint verdensarv som løftestang. TRAMPESTIEN En af de bedste måder at opleve Stevns Klint og dens enestående geologiske værdi, er ved at vandre langs en trampesti, der forløber over 20 kilometer hele vejen mellem Rødvig og Bøgeskov, og derved binder klintens seværdigheder sammen. Trampestien er let tilgængelig med offentlige parkeringspladser flere steder langs Stevns Klint. Dog er trampestien ikke egnet for dårligt gående eller kørestolsbrugere, men det er planlagt at gøre en del af trampestien handicapvenlig. 9

10 Trampestien forløber både på kanten af Stevns Klint, på stranden og på nogle strækninger lidt inde i landet. På ruten er der flere gode udsigtspunkter fra kanten af Stevns Klint, for eksempel ved Boesdal, Brudesengen ved Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Højerup, Bråten, Flagbanken (ved Mandehoved) og Holtug Kridtbrud. Ligeledes er der fine muligheder for at komme ned på stranden og studere lagdelingen på tæt hold, for eksempel ved Rødvig, Boesdal, Højerup, Holtug Kridtbrud og Bøgeskov. Trampestien er et godt eksempel på, at naturens bæredygtighed og sociokulturel bæredygtighed kan varetages på samme tid. Trampestien er tydeligt markeret og ved tilgangsstederne er der opsat informationstavler med oplysninger om Stevns Klint og ordensregler for færdsel. Fremover vil trampestien udvikles yderligere som færdselsåre og afstemt formidlingsplatform for oplevelsen af Stevns Klint. Mod syd vil den byde et meget bredt publikum på en nemt tilgængelig, autentisk naturoplevelse, mens den fra Stevns Fyr og mod nord vil fremstå som en mere uberørt og udfordrende naturoplevelse. Trampestien er ejet af et stort antal lodsejere. Stevns Kommune forestår driften og Østsjællands Museum formidlingen. Trampestien forventes naturfredet. LOKALITET OG EJERFORHOLD Ansøgningen tager udgangspunkt i etablering af besøgsog formidlingstilbud som perler på en snor langs Stevns Klint herunder et besøgscenter i Boesdal Kalkbrud, samt forbedring og styrkelse af Højerup. Stevns Kommune har dispositionsret over de relevante steder efter aftale med de relevante lodsejere. Se bilag 5, Matrikulære forhold Boesdal Se bilag 6, Matrikulære forhold Højerup FORSØGSORDNING Et projekt af denne kaliber som Stevns Kommune ønsker, at tilvejebringe med de unikke rammer, samt ønsket om at Stevns Klint skal være løftestang for hele Stevns Kommune vil have svært at opnå tilladelser inden for lovgivningens rammer. 10 FONDSANSØGNING STEVNS KLINT UNESCO VERDENSARV Stevns Kommune valgte derfor at ansøge Forsøgsordningen og fritagelse fra strandbeskyttelseslinjen. Den 9. november 2015 fik Stevns Kommune en afgørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet om at Kommunens konkrete ansøgning var udvalgt som ét af de 10 projekter, der har fået en forsøgstilladelse til at etablerer bebyggelse inden for kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen. De m 2 er altså godkendt af Erhvervsstyrelsen og besøgscenterets samlede størrelse ligger med Erhvervsstyrelsens godkendelse endeligt fast. Se bilag 7, Tilladelse efter forsøgsordningen. BÆRENDE VÆRDIER NU OG I FREMTIDEN Overordnet set er det Naturen og Kulturen som gør Stevns Klint til en unik destination. Naturen og kulturen på Stevns rummer så interessante og særegne historier, at hvis de bruges rigtigt ift. formidling og oplevelsesudvikling, skabes en unik udvikling af den samlede destination. De fundamentale og bærende principper, som aktiviteterne er forbundet med er: Bæredygtighed/bæredygtig udvikling En holdbar, fremadrettet udvikling, der både tager hensyn til det foreliggende grundlag og de fremtidige generationer (økonomisk, naturmæssigt, i forhold til lokalbefolkningen mm). Medejerskab At skabe et lokalt, regionalt, nationalt og internationalt medejerskab til Stevns Klint som UNESCO Verdensarv Verdensarven som løftestang At skabe en positiv økonomisk og erhvervsmæssig udvikling, bosætning og generel branding af kommunen for kommunen og dens borgere. Der kan læses mere om Stevns Turisme i bilag 8, Turismestrategi for Stevns Klint, hvori det også er muligt at læse om Stevns Klints fremtidsbillede og om hvordan det ønskes at udvikle perlerne på snoren med udgangspunkt i zoner hhv. den nordlige del som ro, vildskab og gå-på-opdagelses -zone og den sydlige del som aktivitet, intensitet og oplevelseszone. Se også bilag 9, som omhandler besøgsoplevelserne i dag (A), processen inden besøgscenteret står færdigt (B) og vores vision for når besøgscenteret står færdigt (C), vist grafisk.

11 MÅLGRUPPER I dag er Stevns Klint målrettet mod relativt smalle målgrupper. Der er primært tale om geologiinteresserede, koldkrigsinteresserede og naturelskere også kaldet Natur- & kulturturister. Det helt naturlige for Stevns er at målrette sig endnu stærkere mod de målgrupper, der allerede kommer, og få dem til at blive længere og til at komme igen. For at lykkes med at tiltrække flere, skal der udvikles en destination, der byder på flere oplevelsesmuligheder for målgrupperne, og ikke mindst sørger for at der er supplerende tilbud for dem, når de besøger Stevns Klint. Det er et ønske med opførslen at et besøgscenter at kunne tiltrække en bredere målgruppe til Stevns Klint, således at målgrupperne udvikles til også at omfatte: Verdensarvs-nørder [hele året] Verdensarvs-nørderne er tungt fagligt interesserede og er en specifik målgruppe, som udpegningen til UNESCO Verdensarv åbner mulighed for at tiltrække. Det er potentielt besøgende fra hele verden, der vil have Stevns som must-see på deres liste. Hvis de skal blive på Stevns efter de har set Fiskeleret, skal der være andre muligheder for oplevelser der støtter op om den primære, og der skal ligeledes være overnatningsog spisesteder af høj kvalitet. Seniorer [højsæson, skuldersæsoner & delvist vinterhalvår] Seniorer, 50+, som har tid og ressourcer til ture og rejser både i ind- og udland. 50+ segmentet står i dag for ca. 40 pct. af alle ferieovernatninger i Danmark uden for København. Stevns har både mulighed for at tiltrække seniorturisten med forkærlighed for natur og kultur, samt seniorturisten som vil have luksus og komfort. Børnefamilier [primært højsæson] Målgruppen består af børnefamilier og bedsteforældre på ferie med børnebørnene. Familierne bor oftest i feriehus eller på campingplads. Der skal i højere grad understøttes med det børnefamilierne som helhed efterspørger. Ofte vil de komme fordi forældre eller bedsteforældre er nørd. Friluftsturister [højsæson + skuldersæsoner] Målgruppen består af unge, voksne par og venner der rejser sammen. De er livsnydere, der søger aktive naturoplevelser og afslapning i rolige omgivelser. Mange efterlyser tematiserede cykel- og vandreruter, og kulturhistoriske guidede ture, som kan give dem et indblik i destinationens lokale historie og landskab og stedbundne identitet. På Stevns vil man relativt nemt kunne tiltrække denne gruppe besøgende, men der skal skabes bedre rammer for deres besøg, så de kommer igen eller bliver længere. Det er forretningskonceptet for formidling der har ansvaret for at understøtte og udvikle de fortællinger der skal formidles for de forskellige målgrupper nu og i fremtiden. 11

12 12 FONDSANSØGNING STEVNS KLINT UNESCO VERDENSARV

13 FORRETNINGSANALYSE FOR BESØGSCENTER Forretningsanalysen påpeger følgende udvikling, se bilag 10, Forretningsanalyse for Stevns Klint. Nøgletallene i forretningsanalysen lyder som følger: Besøgscenteret kan forvente et besøgstal på besøgende i et spænd fra til besøgende. Besøgscenteret vil være afhængig af en årlig offentlig driftstøtte på ca. 1,8 mio. kr. Besøgscenterets årlige omsætning estimeres til ca kr. Besøgscenteret vurderes at være selvbærende ved ca besøgende årligt. Omkostninger til anlæg af besøgscenteret forventes at ligge på ca. 161,6 mio. kr. inkl. projekt udvikling, byggemodning og bygherrereserve samt opgradering af Højerup og Pyramiden i Boesdal. Anlægsomkostninger finansieres i et partnerskab mellem Stevns Kommune og udvalgte fonde. Forventet afledt effekt for det øvrige samfund / Stevns Kommune på kr og 9 arbejds pladser. Følgende er de overordnede beslutninger for udviklingen af Besøgscenter Stevns Klint og i sidste ende hele destinationen Stevns Klint: Byg ambitiøst, men ikke for stort: Vær ambitiøse omkring kvaliteten i de fysiske løsninger, men gør ikke besøgscenteret større end nødvendigt m 2 vurderes at være en passende størrelse, der godt kan rumme væsentlig flere besøgende end det estimerede besøgstal. Gør besøgscenteret til åbningstræk i en samlet destination: Hvis Besøgscenter Stevns Klint skal skabe værdi for hele Klinten og i sidste ende for hele Stevns Kommune, skal det tænkes sammen med Klinten som en samlet destination. Besøgscenteret er et tydeligt åbnings-træk, der kan få både konkret betydning i kraft af flere besøgende til Stevns, men også med sin skala og kvalitet - har stor symbolsk værdi. Skab en klar fortælling, der gør det let for lokale aktører at koble deres egne forretningsmodeller op på den samlede vision og fortælling for Stevns Klint. Skab forretningsmuligheder langs hele Klinten: Tænk forretning ind i aktiviteter langs hele Klinten, men sørg også for at der er steder, der står mere uberørt og autentisk hen. Vurdering Det er vurderingen, at en relativt stor andel af de besøgende langs Stevns Klint kan forventes at besøge besøgscenteret, da stedet skal fungere som en portal til hele Klinten og markedsføres som en portal. Der findes i dag ingen sikre tal for, hvor mange besøgende, der er langs Stevns Klint, men på udvalgte besøgssteder har tællere målt på antallet af besøgende på de enkelte besøgssteder langs Klinten. Seneste optællinger fra 2015 lyder på, at der er i alt ca besøgende på Klinten om året. Besøgscenteret er bygget op omkring tre kernefunktioner: 1. Portalen til Stevns Klint, 2. Forskning og viden, og 3. Oplevelser. For uddybning af konceptet se bilag 4: Besøgscenter Stevns Klint verdensarv som løftestang, side Funktioner og program Besøgscenterets fysiske rammer, se figur 1, skal dels indrettes efter besøgstallet, men også efter de aktiviteter, som besøgscenteret skal indeholde. De aktiviteter, der ligger til grund for nuværende koncept, er uddybet i bilag 4, Besøgscenter Stevns Klint verdensarv som løftestang side Størrelse Konceptoplægget skitserer et besøgscenter på i alt m 2 suppleret af formidling og arkitektoniske nedslag i landskabet i Boesdal, inddragelse af Pyramiden samt en opgradering af Højerup. Det er vurderingen, at de m 2 er en passende størrelse i forhold til at rumme det estimerede besøgstal og de nødvendige funktioner og aktiviteter. Men det er også vurderingen, at størrelsen er robust i forhold til et evt. øget besøgstal. Analysen af lignende besøgscentre i Danmark og internationalt viser, at lignende besøgscentre i gennemsnit rummer 51 mennesker pr. kvadratmeter pr. år. De kvadratmeter i Boesdal vil ud fra det nøgletal kunne rumme besøgende om året i almindelig drift. 13

14 UDENDØRS INDENDØRS Kontor, medarbejderfaciliteter Landgangsbro Landgangsbro Pyramiden Depot og opbevaring Butik og billetsalg Parkering Udendørs opholdsareal Indendørs udstilling Mødelokale Foyer og garderobe Legeplads Udendørs servering Café Toilet Fleksibelt rum Magasin Offentlig adgang Betalende gæster Museets ansatte FIGUR 1: PROGRAMMODELLEN DRIFTSØKONOMI: BESØGSCENTER STEVNS KLINT Besøgscenter Stevns Klint skal drives af Østsjællands Museum og vil primært være afhængigt af to indtægter: 1. Indtægter fra entrébetaling og 2. Indtægter fra en årlig offentlig driftsstøtte. Formålet med driftsbudgettet er at sikre et solidt grundlag for den videre udvikling af Besøgscenter Stevns Klint. Besøgscenter Stevns Klint estimeres at være bæredygtigt i sin drift ved: et besøgstal på besøgende der betaler 65 kr. i entré, når der er taget højde for alle rabatter til fx børn, pensionister, studerende og pakkerejsen de og et årligt offentligt driftstilskud på 1,8 mio. kr. ved flere besøgende øges indtjeningen på entré, hvilket kan lette den offentlige støtte til besøgscenteret. Væsentlige nøgletal og forudsætninger beskrives nedenfor: Den samlede årlige omsætning i Besøgscenter Stevns Klint estimeres at ligge omkring 6,7 mio. kr. I casene ligger den årlige omsætning i et bredt spænd mellem 3,7 mio. kr./ år (Arche Nebra) og 15 mio. kr./år (Geocenter Møns Klint). Nøgletal fra cases viser, at omsætning pr. m 2 ligger på gennemsnitligt kr, og at omsætning pr. besøgende er gennemsnitligt 157 kr. Omsat til Besøgscenter Stevns Klint giver det tal mellem 7 mio. kr. i omsætning/ år (baseret på m2) og 6,7 mio. kr. i omsætning/år (baseret på estimeret besøgstal på besøgende). Det er vurderingen, at besøgstal giver det mest solide grundlag for estimat af omsætning, mens der er større usikkerhed forbundet med at regne omsætning ud pba. Besøgscenterets størrelse. Det er forventningen, at der skal 6-7 årsværk til at drive besøgscenteret. I sammenlignelige cases ligger antallet af årsværk lidt lavere, men pga. ambitionen om at holde åbent året rundt skal der forventes timer afsat til drift, også selvom der i perioder er færre besøgende. Caféen forpagtes ud til en forpagter med forståelse for nødvendigheden at matche caféens kvalitet med besøgscenterets. Caféen servicerer besøgscenterets gæster, men er også et yndet spisested for lokale og for besøgende langs hele Stevns Klint, hvilket giver et potentiale for en let øget omsætning i caféen. 14 FONDSANSØGNING STEVNS KLINT UNESCO VERDENSARV

15 Det skal forventes, at der skal bruges ekstra kræfter på markedsføring og kommunikation af besøgscenteret i dets første leveår, hvor stedet skal sættes på landkortet. Til gengæld kan man bruge de første år på at spare op til kommende omkostninger til bygningsvedligehold, som forventeligt først sætter rigtigt ind efter et par år i drift. Der er afsat en ramme på i alt 12 mio. kr. til opgradering af Højerup. Der er behov for en detaljering af budgettet for Højerup, men de 12 mio. kr. vurderes at kunne dække trappe, bearbejdning af landskab, nyanlægning af p-plads mm. Projektudviklingsfasen forventes at strække sig over 5 år og er budgetteret til i alt 8,4 mio. kr. FINANSIERING AF ANLÆGSOMKOSTNINGER ANLÆGSBUDGET: BESØGSCENTER STEVNS CITAT KLINT AFSENDER Der lægges op til en delt finansiering af udvikling og anlæg Besøgscenter Stevns Klint kan realiseres for et samlet af Besøgscenter Stevns Klint efter følgende hovedprincip: budget på 161,6 mio. kr. Dette tal rummer både anlæg af Stevns Kommune finansierer byggemodning og en selve besøgscenteret, arkitektoniske nedslag i landskabet andel af projektudviklingen i Boesdal, opgradering af Pyramiden, omkostninger til Selve byggeriet af Besøgscenter Stevns Klint byggemodning og projektudvikling samt en opgradering finansieres primært via fondsmidler af Højerup, herunder en trappe ned fra klinten. Følgende anlægsbudget (Se bilag 10, Forretningsanalyse) er udarbejdet Se anlægsbudgettet på figur 2 (på næste side), samt pro- på baggrund af nøgletal for lignende byggerier samt på jektoversigten på bilag 11, Projektoversigt. baggrund af information fra Stevns Kommune. Væsentlige nøgletal/forudsætninger er: Der er regnet med en kvadratmeterpris på kr. på anlæg af besøgscenteret. Det er en relativt høj ramme, der giver mulighed for en løsning af høj kvalitet. Der er afsat en ramme på i alt 10 mio. kr. til at bearbejde landskabet omkring Boesdal med fx legeplads, løbsbro, madpakkesteder mm. Der er regnet med en kvadratmeterpris på kr. til udstillingen. Også denne kvadratmeterpris er i den høje ende, og lægger op til en udstilling af høj kvalitet. Der er afsat 11,3 mio. kr. til opgradering / indretning af Pyramiden til at rumme udstillinger og events. Bygningen er ikke tempereret. Der er regnet med en kvadratmeterpris på kr. til udstillingen i Payramiden. Kvadratmeterprisen er i den lave ende, men det forventes et mere punktvis og mindre omfattende udstillingsformat. Der er afsat 4 mio. kr. til opgradering / indretning af andre eksisterende bygninger, for at kunne blive en del af besøgscenteret. Bygningerne er ikke tempereret. Der foreslås hensat ca. 15% af de samlede anlægsomkostninger til bygherrereserve/uforudsete udgifter. Reserven skal dække eventuelle uforudsete omkostninger i forbindelse med anlæg af besøgscenteret. Der er afsat 10 mio. kr. til byggemodning pba. et estimat fra Stevns Kommune. Der er afsat en ramme på 8,4 mio. kr. til projektudvikling. 15

16 Budget for anlæg Nye m2 Eksisterende m2 m2-pris Sum kr Byggeri Boesdal nybyggeri kr kr Boesdal Pyramiden - opgradering/indretning til udstillinger og events Boesdal opgradering andre eksisterende bygninger Udstilling Etablering af udstilling og formidlingskoncept i nybyggeri kr kr kr kr kr kr kr Etablering af udstilling i Pyramiden kr kr Udearealer Boesdal udeareeler (parkering, landgangs- og udsigtsbro, legeplads, ankomst-, aktivitets- og opholdsarealer etc.) Højerup udearealer (trappe, skiltning, toiletter, parkering mm.) Diverse anlægsforberedelse SUM SUM kr kr kr kr Projektudvikling (program, arktitektkonkurrence, anlægsorganisation, bygherrerådgivning mm.) SUM kr Byggemodning (forsyning, terræn, veje mm.) SUM kr Samlede anlægsomkostninger eksl. UF Uforudsete udgifter (UF) 15 % Samlede anlægsomkostninger inkl. UF kr kr kr FIGUR 2: ANLÆGSBUDGET 16 FONDSANSØGNING STEVNS KLINT UNESCO VERDENSARV

17 FORRETNINGSKONCEPT FOR FORMIDLING Det kommende besøgscenter i Boesdal Kalkbrud skal sikre, at de rigtige grundelementer være den primære ankomstportal for gæster, der besøger lægges som grund for bygning, udstilling og destination Stevns Klint, og besøgscenteret skal CITAT med AFSENDER sin anden formidling. nyskabende formidling åbne områdets store og komplekse sammensmelte formidlingen ude i landskabet historier på en indlevende, tilgængelig og vedkommende og inde i besøgscenteret, både i Boesdal og i måde. Højerup. fra starten tænke forretningsmodel og indtænke Verdensarvshistorien er ikke en historie, der giver sig selv mulighed for genbesøg og indtjening. for langt den overvejende del af de gæster, der besøger være en del af den basale drivkraft, som destination Stevns Klint. Muligheden for at aflæse de historier, som kerneværdien rummer, skal derfor hjælpes på vej verdensarv. skal generere de attraktive afledte effekter af gennem en aktiv formidling af de forskellige autentiske lokaliteter og deres særlige historier og kvaliteter langs hele Forretningskonceptet for formidling er under udarbejdelse klinten. af Østsjællands Museum som på sigt skal drifte det kommende besøgscenter. Forretningskonceptet for formidling Et bærende element ved forretningskonceptet for formidling er udviklingen af historierne. Historierne er kerneople- materiale bl.a. rapporten besøgscenter Stevns Klint - ver- skal udarbejdes med udgangpunkt i tidligere udarbejdet velsen. Det er stedet og historierne som skiller Stevns Klint densarv som løftestang (bilag 4) og Forretningsanalysen ud fra alle andre steder turister kan besøge. Kernefortællingerne for destinations Stevns Klint er primært fortællingen Museum og Verdensarv Stevns. (bilag 10) og forankres hos Stevns Kommune, Østsjællands om starten på den verden vi kender i dag (klinten geologi) og sekundært er der tale om følgende, se figur 3: Der er en forventning om at de allerede projekterede dele Kalkens kulturhistorie af forretningskonceptet for formidling vil have en samlet Stevns kulturhistorie anlægsomkostning på 26.3 mio kr. Forretningskonceptet Den kolde krig og for formidling vil løbende blive videreudviklet og tilpasset, Den levende natur. så den hele tiden afspejler den nyeste viden og udviklingen i besøgsmønstrene ved klinten. Forretningskonceptet for formidling skal altså sikre, at kernefortællingerne kommer ud til målgrupperne, således at Nedslag og trampestien de alle sammen får en god oplevelse der rammer gæstens Hele klinten er forbundet af en trampesti, som yderligere vil blive udviklet som en del af forretningskonceptet for behov og skaber grobund for genbesøg. formidling, så den understøtter færdslen langs klinten og Herudover skal Forretningskonceptet for formidling: forskellige besøgsoplevelser. Forretningskonceptet for formidling sikre at der er sammenhængen mellem de i alt ni tage udgangspunkt i nybyggeri på max 1950 m2 (kommende besøgscenter) i Boesdal Kalkbrud. nedslag langs hele klinten, som hver især understøtter forskellige unikke historier og besøgsoplevelser. skabe sammenhæng med de styrkelser og forbedringer der foretages i Højerup, samt indtænker pyramiden og mergelladen Bæredygtig udvikling i Boesdal Kalkbrud i formidlingen. I fuld overensstemmelse med UNESCO s målsætninger opsætte retningslinjer til arkitektprogrammet for lægges der stor vægt på, at formidlingen hele tiden udvikles til at være bæredygtig for bevaringen af kerneværdien arkitektkonkurrencen for besøgscenteret. sikre et effektivt Forretningskoncept i verdensarven men også for de lokale beboere og for de for formidling der rummer formidlingen institutioner, der skal drive formidlingen. Blandt andet vil af destination Stevns Klint og formidlingen i formidlingen sikre en dynamisk placering af de enkelte besøgscenteret. typer af aktiviteter i områder, der kan bære belastningen. 17

18 STARTEN PÅ VERDEN SOM VI KENDER DEN I DAG / KLINTENS GEOLOGI Kalkens kulturhistorie Stevns kulturhistorie Den kolde krig Den levende natur Formidlingscenteret skal prioritere sin formidling og primært formidle fortællingen om starten på verden som vi kender den i dag gennem klintens geologi. Men besøgscenteret kan også aktivere fortællinger fra resten af kysten gennem midlertidige udstillinger, events, samarbejder mm. FIGUR 3: KERNE HISTORIERNE Sammenhængen til Møn og Faxe Verdensarven rummer i sig selv store perspektiver og er relevant for enhver uanset nationalitet. Sydsjælland rummer flere fantastiske lokaliteter, der understøtter fortællingen om livets udvikling hen over katastrofen. Møns Klint repræsenterer kridttiden før katastrofen med sine høje kridtklinter, mens Faxe Kalkbrud repræsenterer tiden umiddelbart efter katastrofen med sine unikke forstenede koraller. Det er et centralt aspekt i formidlingen og i destinationsudviklingen - af bidrage til at aktivere disse lokaliteter i én sammenhængende og relevant historie gennem en afstemt formidling på de tre lokaliteter. Forretningskonceptet for formidling skal til formidlingsdelen i arkitektprogrammet opsætte retningslinjer besøgscenteret ift. formidling. Der bliver i medio medio 2018 udskrevet en fælles arkitektkonkurrence hvor både besøgscenteret med styrelse og forbedringer af Højerup og Forretningskonceptet for formidling udbydes. 18 FONDSANSØGNING STEVNS KLINT UNESCO VERDENSARV

19 TIDS- OG PROCESPLAN Nedenfor (figur 4) ses tids- og procesplan for etablering af BORGERINDDRAGELSE et besøgscenter i Boesdal Kalkbrud, se bilag 12 for uddybende tids- og procesplan. CITAT AFSENDER neinteressenter, workshops for borgere og kerneinteres- Løbende i processen er der både afholdt studietur for ker- Stevns Kommune fik i 2015 en Forsøgstilladelse efter Regeringens ønske om, at foretage en aktiv indsats for at styrke en dag hvor interesserede bliver inviteret til et stausmøde senter, samt afholdt verdensarvsdage. Verdensarvsdag er væksten i turismen blandet andet i de danske kystområder. for verdensarven. Se yderligere under det Indledende afsnit forsøgsordning og bilag 7, Tilladelse efter forsøgsordningen. Denne tilladelse efter forsøgsordningen udløber efter 5 år, hvis projektet ikke er fysisk påbegyndt. Forsøgstilladelsen udløber altså den 9. november PROCESPLAN FOR BESØGSCENTER STEVNS KLINT Koncept og feasability studie Forretningsanalyse og tursimestrategi Forrmidlingskoncept Organisering og finansiering Dialog/endelig fondsansøgning Projektudvikling, plangrundlag og arkitektprogram Arkitektkonkurrencer Projektering Anlæg Idriftsættelse Åbning FIGUR 4: TIDSPLAN 19

20 PLANMÆSSIGE RAMMER EJERFORHOLD FOR DEN LODRETTE KLINTEFLADE Det er Gjorslev Gods der ejer rettighederne til den lodrette klinteflade. Dog med undtagelse af Ejendommene, Niels Andersen (matr. nr. 34-a Holtug), staten (matr. nr. 22-g Holtug - Holtug Kridtbrud) og Stevns kommune (matr. nr. 62 Lille Heddinge-Stevns Fortet og matr. nr. 36-a Holtug) der hver ejer sin del af klinten. Mht. ejendommene matr. nr. 22 em, matr. nr. 22eb og matr. nr. 22 ev Lille Heddinge (Rødvig) er ejerforholdene omkring forstranden ikke helt entydige. FISKELER Firmaet GEO har ved boringer i 5,6 meters dybde fundet Fiskeler i Boesdal Kalkbrud (rød cirkel på kortet nedenfor). PLANMÆSSIGE FORHOLD Det er et krav til projektet, at det etableres under hensyn til området naturværdier, så det kan godkendes af UNESCO og Erhvervsstyrelsen ift. forsøgsordningen, se bilag 13, med planmæssige forhold. Der bliver løbende taget hånd om de planmæssige forhold som gør sig gældende. TURISTPOLITISK REDEGØRELSE Stevns Kommune har udarbejdet en Turismepolitisk Redegørelse for Stevns Kommune i Denne turismepolitiske redegørelse giver en kort turismefaglig status og beskriver de styrkepositioner og det vækstpotentiale, som Stevns Kommune har på kort og lang sigt. Status og retning beskrives med udgangspunkt i en række væsentlige nøgleindikatorer, som på en bære dygtig måde kan bidrage til udvikling af turismeindsatsen på Stevns. Se bilag 14, Turismepolitisk Redegørelse. KOMMUNEPLANRAMME Der vil i udarbejdelsen af Kommueplan 2017 skabes de nødvendige rammer for etableringen af et besøgscenter i Boesdal Kalkbrud og yderligere publikumsfaciliteter. LOKALPLAN Der udarbejdes lokalplaner for de respektive områder som sikre muligheden for at gennemføre de planlagte tiltag. FIGUR 5: BOESDAL KALKBRUD, FOREKOMST AF FISKELER FORVALTNINGSPLAN 2011 Projektet vil således også have fokus på bæredygtighed i forhold til forvaltningen af Stevns Klint som verdensarv, ift. Stevns Kommunes Forvaltningsplan 2011, se bilag 15. Vi har også en forpligtelse over for UNESCO til at formidle verdensarven. Formidlingen skal tilpasses historien og udformningsmæssigt passer ind i landskabet og blive en del af dette. Dette er der taget hånd om i Stevns Kommunes Forvaltningsplan GRAVERETTIGHEDER Gjorslev Gods ejer de anmeldte rettigheder langs klinten og OMYA A/S forpagter rettighederne af Gjorslev Gods. Se bilag 16, Råstofindvinding langs Stevns Klint. 20 FONDSANSØGNING STEVNS KLINT UNESCO VERDENSARV

21 FONDSKONSTRUKTION Der etableres en fond benævnt Stevns Klint Fond. støtte på 15 millioner kroner i et femårigt program Fonden har 3 overordnede formål: samt en analyse af det fremtidige behov og 1. At afholde arkitektkonkurrence for etablering CITAT af AFSENDERtilvejebringelse af den relevante finansiering Besøgscenter Stevns Klint beliggende i Boesdal og Østsjællands Museum er forpligtet tilhørende arkitektonisk opgradering af Højerup jf. til en del af forvaltningen og er gennem beskrivelse i denne fondsansøgning inkl. bilag. museumsloven forpligtet til at varetage forskning 2. At gennemføre hele projektet ved at opføre og eje og formidling. Museet deltager for sikre at disse bygninger og anlæg på og omkring det kommende forpligtelser varetages. besøgscenter og opføre de arkitektoniske opgraderinger i Højerup. Organisationen i dag 3. At udleje besøgscentret og de nævnte bygninger Verdenarvsrådet er det forum, hvor de tre forpligtede forvaltningsmyndigheder samles. Her deltager tillige de og anlæg i Boesdal til den selvejende institution Østsjællands Museum Bygninger og Anlæg i primære lodsejere Gjorslev Gods og Naturstyrelsen. Naturstyrelsen er desuden inviteret til at deltage som myndig- Boesdal opføres/indrettes på lejet grund. Udlejer er Stevns Kommune. Lejekontrakten løber i 25 år hed, men har takket nej. hvorefter bygninger og anlæg overdrages vederlagsfrit til Stevns Kommune. Referencegruppen og arbejdsgrupperne udgør i dag det forum, hvor private lodsejere engageres i beskyttelsen og DEN NUVÆRENDE ORGANISATION forvaltningen og hvor lokalområdet søges engageret. Det er Staten, som ifølge verdensarvskonventionens artikel 4, er den primære ansvarlige for identifikation, beskyttelse, formidling og bevaring af verdenarvssteder. I Danmark valtningsmyndigheder samt Stevns Turistforening, Stevns Verdensarv Stevns (VS) består af de tre forpligtede for- varetages disse opgaver af Slots- og Kulturstyrelsen, der Erhvervsråd og den lokale referencegruppe, og er et forum fungerer som såkaldt National Focal point. Slots- og Kulturstyrelsen har i tråd med konventionen inviteret lokale myn- i alt 10 bestyrelsesmedlemmer for, at sikre en bredere for- hvor lokalområdet søges engageret. Organisationen tæller digheder ind i arbejdet. ankring og legitimitet i arbejdet. Se organisationsdiagram på næste side, figur 6. Den formelle ansøgning om optagelse af Stevns Klint på listen over verdensarv blev således formelt udarbejdet i et Diagrammet viser organisationsstrukturen. Institutioner samarbejde mellem Kulturstyrelsen, Stevns Kommune og med myndighedsansvar befinder sig i de firkantede kasser Østsjællands Museum. Det er også disse tre myndigheder, til venstre. Enheder i ellipsen hører til foreningen Verdensarv Stevns og har ikke myndighedsansvar. Disse har alene som med underskrift har forpligtet sig på verdensarvsarbejdet. med driften at gøre eller har en rådgivende funktion. Der indgås en årlig kontrakt mellem Stevns Kommune og Verdensarv Stevns. De tre parter varetager en række myndighedsopgaver relevante for verdensarvsforvaltningen: Slots- og Kulturstyrelsen deltager i denne organisation for at sikre, at verdensarvsområdes forvaltes tilfredsstillende i forhold til verdensarvskonvention. Stevns Kommune har forpligtet sig til ikke alene at sikre det forvaltningsmæssige ansvar for den fysiske planlægning (jf. Planloven), men har desuden en særlig rolle i arbejdet herunder økonomisk 21

22 UNESCO Staten: Slots og Kulturstyrelsen Verdensarvsrådet Naturstyrelsen Slots og Kulturstyrelsen Østsjællands Museum Gjorslev Gods Østsjællands Museum Stevns Kommune Kontrakt Resultat Bestyrelse Daglig ledelse og sekretariat Verdensarv Stevns Borger referencegruppe Faglig g referencegruppe Ad hoc arbejdsgrupper Ad hoc arbejdsgrupper Ad hoc arbejdsgrupper Ad hoc arbejdsgrupper FIGUR 6: ORGANISATIONSDIAGRAM 22 FONDSANSØGNING STEVNS KLINT UNESCO VERDENSARV

23 ARKITEKTKONKURRENCE Der skal afholdes en eller to arkitektkonkurrencer. Den ene skal omhandle udformningen af besøgscenteret herunder styrkelse og forbedring af Højerup, mens den anden skal omhandle formidlingskonceptet.. Endelig beslutning om valg af konkurrenceform træffes i samarbejde med eventuelle bidragsydere. BARK Rådgivning yder rådgivning til Stevns Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af et arkitektprogram og afholdelsen af en arkitekkonkurrence. Tidsplanen for udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet løber fra primo 2017 til medio 2017 og der bliver medio 2017 udskrevet en eller to arkitektkonkurrencer for både besøgscenteret herunder styrelse og forbedringer af Højerup, samt for formidlingskonceptet. Arkitektkonkurrencerne afsluttes medio Besøgscenteret skal placeres i Boesdal Kalkbrud, mens der skal ske en opgradering af det nuværende ankomststed ved Højerup. Samlet skal de to steder formidle klinten som en samlet destination, formidle den smukke natur og levende kulturhistorie og styrke de øvrige nedslag langs klinten for at nå en bredere målgruppe. 23

24 PARTNERSKABER Sammentænkning kræver udvikling af partnerskaber med forskellige interessenter, som har interesse i projektet. Nedenstående interessenter indgår på nuværende tidspunkt i partnerskaber. Partnerne er inddelt efter kommissoriet for fondsansøgningers 3 formål, se bilag 1. 1) Formidling af verdensarv Kalklandet Geomuseum Faxe Geocenter Møns Klint Danske og internationale Universiteter og forskning institutioner 2) Forvaltning af verdensarv Forvaltningen af verdensarven kan ske via finansiering fra EU, UNESCO 3) Stevns Klint som løftestang (destinationsudvikling) VisitDenmark Greater Copenhagen, Visitsydsjælland-Møn (Sydkyst Danmark) Fishing Zealand Lokale og Regionale kommicielle aktører Formålet med at inddrage interessenterne er, at skabe viden og kendskab til Stevns Klint verdensarv herunder branding af besøgscenteret i Boesdal. Partnerskabet skal være med til at tiltrække turisme og sætte Stevns på verdenskortet. For nogle af interessenternes vedkommende vil partnerskabet være på et overordnet niveau og for andre vil det være i en mere detaljeret grad. 24 FONDSANSØGNING STEVNS KLINT UNESCO VERDENSARV

25 BILAGSLISTE Se hæfte med bilag: Bilag 1: Kommissorium for fondsansøgninger Side 3 Bilag 2: Besøgssteder ved Stevns Klint status og fremtidsperspektiver Side 11 Bilag 3: De 9 nedslagspunkter Side 44 Bilag 4: Besøgscenter Stevns Klint verdensarv som løftestang Side 49 Bilag 5 Matrikulære forhold Boesdal Side 129 Bilag 6 Matrikulære forhold Højerup Side 131 Bilag 7: Tilladelse efter forsøgsordningen Side 133 Bilag 8: Turismestrategi for Stevns Klint Side 139 Bilag 9: Besøgsoplevelserne status, før og efter besøgscenter Side 211 Bilag 10: Forretningsanalyse for Stevns Klint Side 221 Bilag 11: Projektoversigt Side 279 Bilag 12: Uddybende tids- og procesplan Side 281 Bilag 13: Planmæssige forhold Side 283 Bilag 14: Turismepolitisk Redegørelse Side 289 Bilag 15: Forvaltningsplan 2011 Side 338 Bilag 16: Råstofindvinding langs Stevns Klint Side

26 Infoboks: Her kan du fremhæve relevante årstal, statistikker mm. fra teksten. En lille forklaring til tallet giver et godt overblik hos læseren. UDGIVET Stevns Kommune Politik & Borger 2016 stevns.dk