Afgørelse i sagen om udvidelse af et kvægbrug i Bramming Kommune.

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 24. juni 2005 J.nr.: 03-33/ mam Afgørelse i sagen om udvidelse af et kvægbrug i Bramming Kommune. Ribe Amt har den 3. november 2004 truffet afgørelse om, at udvidelse af kvægproduktionen fra 213,1 dyreenheder (DE) til 249,8 DE på ejendommen Størsbølvej 8, 6740 Varde, ikke kræver tilvejebringelse af regionplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse. Afgørelsen er truffet i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse). Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening. Projektet omfatter en udvidelse af kvægbesætningen fra 140 årskøer og 140 opdræt af stor race (normalt svarende til 30 kviekalve fra 0-6 mdr. og 110 kviekalve fra 6-28 mdr.) til 160 årskøer og 178 opdræt af stor race (normalt svarende til 38 kviekalve fra 0-6 mdr. og 140 kviekalve fra 6-28 mdr.). I forbindelse med udvidelsen udvides den eksisterende ensilageoplagsplads med ca. 800 m 2. Harmonikravet efter bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) er overholdt. Den korrigerede husdyrtæthed, beregnet inden for en radius på 10 km omkring ejendommen, er på 1,14 DE/ha. Staldanlægget overholder husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav til samlet bebyggelse, men ikke til nærmeste beboelse. Projektet kræver derfor lokaliseringsgodkendelse fra Bramming Kommune.

2 2 Ribe Amts afgørelse. Ribe Amt har vurderet, at projektet i forhold til nabogener ikke er væsentligt i VVM-sammenhæng, da kommunen har mulighed for at regulere nabogener ved påbud eller ved vilkår i en lokaliseringsgodkendelse. Ejendommens stalde og husdyrgødningslagre er placeret m fra de to nærmeste kvælstoffølsomme naturområder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, og som samtidig er middel og højt værdisatte i amtets naturkvalitetsplanlægning. Det drejer sig om to moser. Ribe Amt har beregnet, at kvælstofnedfaldet (depositionen) på de to naturområder vil stige med maksimalt 0,11 kg N/ha/år ved den ansøgte udvidelse. Efter amtets vurdering er en sådan merbelastning med kvælstof marginal set i forhold til den generelle baggrundsbelastning i området, som er på ca. 22 kg N/ha/år. Amtet har derfor vurderet, at merbelastningen ikke vil medføre uoprettelige ændringer af de berørte naturområder. Inden for ejendommens udspredningsarealer findes der en mose på ca. 1,7 ha og en eng på ca. 1 ha, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Ansøger har oplyst, at de to arealer ikke indgår i udbringningsarealet. På den baggrund vurderer Ribe Amt, at udvidelsen af dyreholdet ikke vil få konsekvenser for de beskyttede naturarealer. Ingen udspredningsarealer ligger i fredet område. Et mindre areal på 0,4 ha ligger i internationalt naturbeskyttelsesområde. Ansøger har oplyst, at dette areal anvendes til almindelig landbrugsmæssig drift, og at dette også vil ske fremover. Der er ca. 224 m fra ejendommens driftsbygninger til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (EF-habitatområde nr. 79: Sneum Å og Holsted Ådal). De nærmeste 3-beskyttede arealer i det internationale naturbeskyttelsesområde er en kultureng ca. 224 m fra driftsbygningerne og en mose (rørsump/skov) ca. 295 m fra driftsbygningerne. Begge lokaliteter er lavt værdisatte i amtets naturkvalitetsplanlægning. Amtet har beregnet, at merbelastningen med kvælstof forårsaget af en stigning i ammoniakfordampningen fra stald og lager vil være ca. 0,84 kg N/ha/år på engen og ca. 0,57 kg N/ha/år på mosen. Ribe Amt har ikke kendskab til udbredelsen af dyrearter omfattet af EFhabitatdirektivets bilag IV i nærområdet. Spidssnudet frø er imidlertid almindeligt forekommende i hele amtet, og arten findes formodentlig i

3 3 tilknytning til de berørte 3-områder. Det er amtets vurdering, at udvidelsen ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for de arter eller naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af habitatområdet. Ingen udbringningsarealer er placeret inden for områder, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde eller opland i regionplanen. Ejendommens udbringningsarealer afvander via mindre vandløb til Sneum Å og Vadehavet, der er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (EF-habitatområde nr. 79: Sneum Å og Holsted Ådal, EF-habitatområde nr. 78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, EFfuglebeskyttelsesområde nr. 57: Vadehavet, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51: Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb samt Ramsarområde nr. 27: Vadehavet). Ribe Amt har oplyst i VVM-screeningen, at en række af de naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområdet, i større eller mindre grad er følsomme over for en øget næringsstofbelastning af vandmiljøet. Det gælder sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, flodmundinger, mudder- og sandflader blottet ved ebbe samt vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand. Også en række fiskearter kan blive påvirket negativt, hvis levestederne forringes på grund af øget næringsstofbelastning, f.eks. Havlampret, Stavsild og Snæbel. Desuden kan en række fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområderne, blive påvirket negativt. Det gælder bl.a. ynglefuglene Klyde, Splitterne, Havterne og Fjordterne samt trækgæsterne Knopsvane, Knortegås, Gravand, Pibeand, Krikand, Spidsand, Hvinand, Stor skallesluger, Edderfugl, Blishøne, Strandskade, Lille kobbersneppe, Islandsk ryle og Almindelig ryle, der alle er afhængige af fødesøgning på søterritoriet. I Ribe Amts regionplan er der for Vadehavet fastsat målsætning med skærpet kontrol og specifikke krav. Målsætningen er ikke opfyldt, bl.a. som følge af en for stor belastning med kvælstof og fosfor. Amtet har ved en overslagsberegning anslået, at kvælstofudvaskningen fra ejendommen til Vadehavet ved det planlagte projekt vil blive øget med ca. 132 kg kvælstof pr. år. Fosforoverskuddet på udbringningsarealerne vil efter amtets overslag stige fra ca. 4,8 til ca. 9,5 kg fosfor/ha/år som følge af projektet. Efter amtets nuværende viden er det ikke muligt at vurdere, hvor stor en del af fosforoverskuddet fra ejendommens udbringningsarealer, der vil blive udvasket til Vadehavet. Fos

4 4 for bindes typisk til jordpartiklerne, og fosforudvaskningen afhænger således af markens hældning og jordens fosfortal. Ikke al overskydende fosfor forventes udvasket, da jordens fosforindhold i stedet ventes at stige indtil et vist niveau. Sammenholdt med, at den samlede årlige næringsstoftilførsel til Vadehavet fra kilder i Ribe Amt og fra landområder i Vejle og Sønderjyllands amter er på tons kvælstof og tons fosfor, forventes den forøgede næringsstofudvaskning fra udbringningsarealerne ikke at resultere i målbare ændringer af næringsstofkoncentrationen i Vadehavet. Det samlede antal dyreenheder i Ribe Amt er faldet fra DE i 1993 til DE i Ændringen dækker over et fald i antallet af kvæg, mens antallet af svin er stort set uændret, så svin nu udgør ca. 21% af det samlede antal DE i amtet. Det planlagte projekt vil således efter amtets vurdering ikke nødvendigvis medføre en større samlet udvaskning af næringsstoffer til Vadehavet. Amtet tager projektet som udtryk for strukturudviklingen, hvor dyrene flyttes fra flere mindre bedrifter til færre større, uden at det samlede dyretryk nødvendigvis ændres. Det er således Ribe Amts vurdering, at den ansøgte udvidelse ikke vil medføre en væsentlig yderligere belastning af vandmiljøet, og derfor heller ikke påvirke miljøtilstanden i Vadehavet. Dermed er det også amtets vurdering, at projektet ikke vil påvirke de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder. Amtet har endvidere vurderet, at udvidelsen ikke er i modstrid med regionplanens vandløbsmålsætninger under forudsætning af, at såvel handelsgødning som husdyrgødning håndteres i overensstemmelse med gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Samlet set er det Ribe Amts vurdering, at det ansøgte projekt ikke er VVM-pligtigt, da det ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Klagen. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget samlet angående seks af Ribe Amts afgørelser om ikke-vvm for udvidelse af seks husdyrbrug. Ef

5 5 ter naturfredningsforeningens opfattelse er de seks screeningsafgørelser i strid med habitatdirektivets art. 6, stk. 3, da udvidelserne indebærer en merpåvirkning, som er i strid med de pågældende internationale naturbeskyttelsesområders (Sneum Å og Holsted Ådal, Kongeåen samt Vadehavet) målsætninger. De seks afgørelser svarer til udvidelser på 254,5 DE, som medfører en merbelastning af Vadehavet på mellem 441 og 621 kg/n/år. Desuden vil der ske en stigning af fosforoverskuddet fra udbringningsarealer på mellem 22,3 kg P/ha/år og 32,3 kg P/ha/år. En del af dette fosfor vil blive udvasket til de tre internationale naturbeskyttelsesområder, afhængigt af bl.a. fosfortallet på udbringningsarealerne. I den foreliggende sag vil udledningen til Vadehavet forøges med 132 kg kvælstof/år. Fosforoverskuddet vil stige fra 4,8 til 9,5 kg P/ha/år. Danmarks Naturfredningsforening har henvist til EF-domstolens dom C- 127/02 om muslingefiskeri i den nederlandske del af det internationale naturbeskyttelsesområde Vadehavet. Ifølge DN betyder EF-domstolens dom, at projekters risiko for bevaringsmålsætningen skal bedømmes i forhold til udpegningsgrundlaget. De seks screeningsafgørelser omhandler projekter, som medfører en øget påvirkning af dele af udpegningsgrundlaget i internationale naturbeskyttelsesområder, som har en ugunstig bevaringsstatus på grund af næringsstofpåvirkning. Målsætningen for de tre internationale naturbeskyttelsesområder er af samme grund ikke opfyldt. For så vidt angår Vadehavet er udledning af næringsstoffer fra de seks husdyrbrug i strid med bevaringsmålsætningen for følgende dele af udpegningsgrundlaget: Kystlaguner og strandsøer, Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Vandløb med vandplanter samt Stavsild, Snæbel, Flodlampret, Bæklampret, Havlampret og Laks. Hvad angår EF-habitatområdet Sneum Å vil den ansøgte udvidelse medføre en stigning af ammoniakfordampningen fra stald og lager på 0,84 kg N/ha/år på engen (habitattype 6210) og 0,57 kg N/ha/år på mosen (habitattype 7230). Driftsbygningerne ligger kun 224 m fra habitatområdet. Baggrundsbelastningen i Bramming Kommune er på 22,19 kg N/ha/år, mens tålegrænsen for de to naturtyper er på kg N/ha. Tålegrænsen for de to naturtyper i udpegningsgrundlaget er således overskredet forud for udvidelsen.

6 6 Da de seks projekter risikerer at skade bevaringsmålsætningen for bl.a. disse naturtyper og arter i det internationale naturbeskyttelsesområde Vadehavet, som er sårbart overfor næringsstoffer, skal projekterne anses for at kunne påvirke lokaliteterne væsentligt. Ingen af de seks screeningsafgørelser foretager dog bedømmelser om risikoen ved projektet i forhold til de dele af udpegningsgrundlaget, som er følsomme over for næringsstoffer, men forholder sig til miljøtilstanden generelt. Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at argumentet om dråben i havet i forhold til næringsstofudvaskningen fra hver enkelt af de seks bedrifter er holdbart, jf. habitatdirektivets art. 6, stk. 3, om den kumulative effekt, samt under hensyn til kravet om at identificere alle aspekter af en plan eller et projekt, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke bevaringsmålsætningen for lokaliteten. DN finder ikke, at Ribe Amts vurdering tager udgangspunkt i de enkelte naturtypers bevaringsmålsætning og den videnskabelige viden på området. DN forstår EF-domstolens dom C-127/02 sådan, at Ribe Amt har pligt til at opnå vished om, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger på Vadehavets bevaringsmålsætninger. Ribe Amts vurdering indeholder ikke en identificering af alle aspekter af de seks udvidelser, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke bevaringsmålsætningen for bl.a. Vadehavet, ligesom amtet ikke har dokumenteret, at der ikke er skadelige virkninger for naturbeskyttelsesområdet. Ribe Amts bemærkninger til klagen. Ribe Amt har bemærket til klagen, at den konkrete udvidelse fra 213,1 til 249,8 DE efter amtets vurdering ikke kan påvirke næringsstofkoncentrationen i det internationale naturbeskyttelsesområde Vadehavet, da den årlige tilstrømning til Vadehavet ligger i størrelsesordenen tons kvælstof og tons fosfor. Dermed vurderer amtet også, at udvidelsen ikke vil påvirke de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for Vadehavet. For vandløbene, herunder Sneum Å og Holsted Å, som er omfattet af habitatudpegning, har udvaskning af næringsstoffer generelt mindre betydning end for søer og kystvande. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen må husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand ikke udbringes på en sådan måde og på sådanne arealer, at der er fare for tilstrømning til vandløb

7 7 eller dræn ved tøbrud eller regnskyl. Forudsat, at disse regler overholdes, er det amtets vurdering, at udvidelsen ikke vil få konsekvenser for forureningstilstanden i de berørte vandløb. Dermed er det også amtets vurdering, at udvidelsen ikke vil påvirke de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde Sneum Å og Holsted Ådal. Det samlede antal dyreenheder i Ribe Amt er faldet fra DE i 1993 til DE i Ændringen dækker over et fald i antallet af kvæg, mens antallet af svin er stort set uændret, så svin nu udgør ca. 21% af det samlede antal DE i amtet. Det planlagte projekt vil således efter amtets vurdering ikke nødvendigvis medføre en større samlet udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Projektet tages som udtryk for strukturudviklingen, hvor dyrene flyttes fra flere mindre bedrifter til færre større, uden at det samlede dyretryk nødvendigvis ændres. Det er således Ribe Amts vurdering, at den ansøgte udvidelse ikke vil medføre en væsentlig yderligere belastning af vandmiljøet. Dels på grund af, at stigningen i tilførsel af kvælstof og fosfor er uden målbar effekt i forhold til den totale tilledning af kvælstof og fosfor til Vadehavet, og dels fordi antallet af dyreenheder i amtet som nævnt ikke er stigende. Ribe Amt har beregnet, at merbelastningen med kvælstof, forårsaget af en stigning i ammoniakfordampningen fra stald og lager, vil være henholdsvis ca. 0,84 kg N/ha/år på en 3-beskyttet eng og ca. 0,57 kg N/ha/år på en 3-beskyttet mose. De to naturområder er placeret inden for habitatområdet Sneum Å og Holsted Ådal. Engen og mosen, der begge har lav naturværdi (C), er henholdsvis en kultureng og en mose med rørsump. Disse naturtyper er ikke kvælstoffølsomme med tålegrænser på over 30 kg N/ha/år. Amtet har vurderet, at de nævnte merbelastninger ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for de arter eller naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af habitatområdet Sneum Å og Holsted Ådal. Ribe Amt er ikke enig med Danmarks Naturfredningsforening i, at projektet skal vurderes i forhold til de enkelte dele af udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder. Amtet har vurderet, at projektet hverken vil medføre forringelser af områdernes naturtyper og levestederne for arterne eller forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som områderne er udpeget for. Når amtet som helhed har vurderet, at de internationale naturbeskyttelsesområder ikke

8 8 vil blive væsentligt påvirket af projektet, finder amtet ikke, at det er nødvendigt at vurdere projektet i forhold til delelementerne i udpegningsgrundlaget. Afgørelse. I sagens behandling har deltaget samtlige Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan amtets afgørelse alene påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det er et retligt spørgsmål, om det ansøgte projekt er VVM-pligtigt fordi anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. samlebekendtgørelsens 3, stk. 2. Det er i den forbindelse et retligt spørgsmål om amtet ved vurderingen af projektet efter samlebekendtgørelsen har taget hensyn til kriterierne i samlebekendtgørelsens bilag 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at udvidelsen skal vurderes i forhold til påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder og i kumulation med andre projekter. Ifølge samlebekendtgørelsens 3, stk. 2, er et i bekendtgørelsens bilag 2 angivet anlæg herunder anlæg til intensiv husdyravl - VVMpligtigt, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Efter bilag 2, nr. 13, er ændringer eller udvidelser af anlæg anført i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, omfattet af bekendtgørelsens 3, stk. 2, når de kan være til skade for miljøet. Ved vurderingen af, om et anlæg er VVM-pligtigt, skal der tages hensyn til kriterierne i samlebekendtgørelsens bilag 3, dvs. projektets karakteristika og placering samt kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. I relation til husdyrproduktion må kriterierne i samlebekendtgørelsens bilag 3 forstås sådan, at amtet skal vurdere projektets potentielle miljøpåvirkning på grundlag af navnlig oplysninger om antal dyreenheder før og efter en udvidelse samt beliggenheden af produktionsanlæg og udbringningsarealer.

9 9 Amtet skal endvidere sammenholde projektet med miljøpåvirkningen i området (kumulation). Miljøpåvirkningen fra det konkrete projekt skal således sammenholdes med den øvrige miljøbelastning i området. Det vil sige den eksisterende miljøpåvirkning fra bl.a. andre landbrugsmæssige aktiviteter og fra andre virksomheder eller aktiviteter i området. Nedlæggelse af aktiviteter, der har påvirket omfanget af den øvrige miljøbelastning for det enkelte område, bør også indgå i denne vurdering. Heraf følger bl.a., at viden om den generelle udvikling i antallet af DE pr. ha i et geografisk område bør indgå i vurderingen af det konkrete projekts kumulation med andre projekter. Det forhold, at Ribe Amt indenfor en kort periode har truffet afgørelser i en række sager, som til sammen vil medføre en betydelig merbelastning af et internationalt naturbeskyttelsesområde - og som derfor efter praksis ville have ført til VVM-pligt, hvis der havde været tale om ét enkeltstående konkret projekt er ikke ensbetydende med, at den kumulative effekt af disse samtidige mindre udvidelser ikke er vurderet. I sager, hvor der kan være tale om påvirkning af et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal amterne påse, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, er overholdt. EF-domstolen har i forbindelse med sag C- 127/02 af 7. september 2004 (hjertemuslingedommen) foretaget en fortolkning af rækkevidden af habitatdirektivets artikel 6. Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokaliteternes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4 (bydende nødvendige væsentlige samfundsinteresser), giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de hvis det anses for nødvendigt har hørt offentligheden. EF-domstolen fastslår i hjertemuslingedommen, at habitatdirektivets bestemmelser har direkte virkning i de enkelte medlemslande. Det fremgår videre af dommen, at myndigheden på grundlag af forsigtighedsprincippet

10 10 skal foretage en screening af, om det kan udelukkes, at projektet kan påvirke den udpegede lokalitets gunstige bevaringsstatus væsentligt. Hvis en sådan virkning på baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes (og projektet ikke er direkte forbundet med eller nødvendigt for lokalitetens forvaltning), kan projektet ikke umiddelbart gennemføres. Hvis projektet alligevel ønskes gennemført, kræver dette ifølge EFdomstolen, at der foretages en nærmere konsekvensvurdering, hvorved det sikres, at projektet ikke skader lokalitetens integritet. Vurderingen skal omfatte alle aspekter af projektet, som kan påvirke den udpegede lokalitet, og virkningen skal bedømmes på grundlag af den bedste videnskabelige viden på området. Indtil der i 2009 foreligger endeligt vedtagne Natura 2000-planer for hele landet, vil gunstig bevaringsstatus være den eneste målsætning for de internationale naturbeskyttelsesområder. Det er således denne målestok der skal anvendes, når en myndighed skal vurdere, om et projekt skader en lokalitets integritet. Habitatreglerne gælder ved siden af VVM-reglerne og angiver en særlig målrettet og skærpet vurdering, når der er tale om risiko for påvirkning af et habitatområde. Resultatet af en screening efter habitatreglerne bør derfor indgå i VVM-screeningen, der bl.a. skal forholde sig til den påvirkning af habitatområder, som projektet medfører. Hvis et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning af et habitatområde, er der således i VVM-reglernes forstand tale om, at projektet må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, hvilket ifølge samlebekendtgørelsens 3, stk. 2, udløser krav om VVM-undersøgelse. Naturklagenævnet har forstået Ribe Amts afgørelse således, at amtet på baggrund af viden om miljøtilstanden i Vadehavet har vurderet, at en udvidelse fra 213,1 DE til 249,8 DE ikke vil påvirke de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder. Amtet har begrundet afgørelsen med, at projektet ikke vil medføre en væsentlig yderligere belastning af vandmiljøet, dels fordi stigningen i tilførsel af kvælstof og fosfor er uden målbar effekt i forhold til den totale tilledning af kvælstof og fosfor til Vadehavet, og dels fordi antallet af dyreenheder i amtet ikke er stigende. Det er på den baggrund Naturklagenævnets opfattelse, at Ribe Amt i forbindelse med VVM-screeningen samtidig har redegjort for, at merbelast

11 11 ningen som følge af udvidelsen også i habitatdirektivets forstand må siges at være uvæsentlig. Det er således Naturklagenævnets vurdering, at Ribe Amts afgørelse er i overensstemmelse med såvel habitatdirektivet som nævnets hidtidige praksis i øvrigt. Naturklagenævnet afgørelse går herefter ud på, at Ribe Amts afgørelse af 3. november 2004 står ved magt. På Naturklagenævnets vegne Marianne Mathiesen Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.